Legislator Case Law & Legislation
C20240979960 DK

Vejledning om ændring af vejledning til bekendtgørelse om anden aktør

5 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (5 Articles)

VEJ#LOKDOK15 2024 9799 Valid

Vejledning om ændring af vejledning til bekendtgørelse om anden aktør

VEJ#LOKDOK15 2024 9799 Valid

I vejledning nr. 9206 af 30. marts 2020 til bekendtgørelse om anden aktør foretages følgende ændring

1.

Vejledningens afsnit »Generelle begreber« under indledningen, affattes således

«

VEJ#LOKDOK15 2024 9799 Valid

»Generelle begreber

Myndighedsopgaver

Myndighedsopgaver er den samlende betegnelse for de opgaver, som offentlige myndigheder udfører.

Myndighedsopgaver opdeles normalt i to hovedgrupper

-

Myndighedsudøvelse

-

Faktisk forvaltningsvirksomhed

Myndighedsudøvelse

Traditionelt defineres ’myndighedsudøvelse’ således, at den først og fremmest vedrører offentlig forvaltning, der består i regulering af den enkelte borgers retsforhold gennem udstedelse af konkrete forvaltningsakter, f.eks. afgivelse af aktive tilbud, tilkendelse eller frakendelse af ydelser mv. Myndighedsudøvelse består i at forberede og træffe afgørelser, der umiddelbart kan få konsekvenser for borgerens rettigheder og pligter og i nødvendigt omfang gennemtvinge disse.

Der kan alene ske overdragelse af opgaver, der indebærer myndighedsudøvelse, til f.eks. private virksomheder, hvis der er udtrykkelig hjemmel hertil i lov.

Det kræver derfor klar og specifik lovhjemmel, hvis en myndighed, f.eks. en kommune, skal kunne overlade (delegere) kompetencen til at træffe afgørelse til andre aktører.

Overladelse af afgørelseskompetence skal holdes inden for lovhjemlen.

Dvs. hvis der kun er hjemmel til at overlade en bestemt afgørelseskompetence, må overladelse af myndighedsudøvelse ikke omfatte andre typer af afgørelseskompetencer.

Kommunerne kan ikke overlade det til andre aktører at træffe afgørelse om forsørgelsesydelser.

Det er altid kommunen (eller arbejdsløshedskassen), der skal træffe afgørelse om borgernes ret til forsørgelsesydelser, dvs. kontanthjælp, uddannelseshjælp, sygedagpenge, revalideringsydelse (eller arbejdsløshedsdagpenge) mv. Det er derfor også altid kommunen (eller arbejdsløshedskassen), der skal træffe afgørelser om de ydelsesmæssige konsekvenser af f.eks. udeblivelse, herunder om borgeren skal have en sanktion eller ej, eller om borgeren f.eks. skal have en anden form for ydelse fra kommunen.

Der henvises til Ankestyrelsens principmeddelelse 13-23, som omhandler, hvornår vikarer i en kommune ikke skal anses for ansatte i kommunen, men i stedet skal anses for private aktører.

Kravet om, at afgørelser om ret til forsørgelsesydelser skal træffes af kommunen, udelukker ikke, at anden aktør kan foretage en række forberedelsesskridt i den forbindelse.

Det betyder bl.a., at anden aktør kan oplyse og beskrive sagen samt udarbejde en skriftlig sagsfremstilling.

Partshøring og udarbejdelse af indstilling til afgørelser vedrørende forsørgelsesydelser skal imidlertid altid udføres af kommunen.

Når kommunen har modtaget sagsmaterialet fra anden aktør, skal kommunen selvstændigt tage stilling til, om der er de fornødne oplysninger i sagen, om sagsfremstillingen er i orden, om der er taget hensyn til de oplysninger, der er indhentet mv. Herefter kan kommunen partshøre og træffe afgørelse.

Faktisk forvaltningsvirksomhed

Faktisk forvaltningsvirksomhed er dels praktiske opgaver, der alene vedrører udførelsen af en konkret opgave, dvs. opgaver, som ikke har noget med afgørelser at gøre, f.eks. indberetning af aktiviteter til Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings it-systemer, dels opgaver eller hjælpefunktioner med den praktiske/faktiske udmøntning af en afgørelse, f.eks. selve tilmeldingen til kurser eller aktiveringstilbud, virksomhedskontakt med henblik på fremskaffelse af løntilskuds- eller virksomhedspraktikpladser, gennemførelse af jobsøgningskurser, vejledning og rådgivning mv.

VEJ#LOKDOK15 2024 9799 Valid

Andre aktører

Begrebet andre aktører er en bred betegnelse for andre end jobcenteret selv, der udfører opgaver for jobcenteret vedrørende beskæftigelsesindsatsen.

Andre aktører kan være private virksomheder, organisationer, andre kommuner, arbejdsløshedskasser mv.

Hvis kommunen overlader jobcenterets opgaver til en anden del af kommunen, der organisatorisk er placeret uden for jobcenteret, anses denne del af kommunen for at være anden aktør.

Er der tale om myndighedsudøvelse, kan jobcenterets opgaver alene overlades til en anden del af kommunen i det omfang, der er hjemmel til det i lovgivningen.

Kommunen kan inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen ved at annoncere opgaven eller gennemføre udbud mv.

Herudover kan kommunerne inddrage andre aktører i beskæftigelsesindsatsen ved at indgå samarbejdsaftaler eller partnerskaber uden betaling.

VEJ#LOKDOK15 2024 9799 Valid

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1.

Denne bekendtgørelse finder anvendelse for kommunens inddragelse af andre aktører i beskæftigelsesindsatsen.

Stk. 2.

Kapitlerne 2-4, 6 og 7 finder anvendelse, når kommunen overlader det til andre aktører at udføre opgaver og træffe afgørelse m.v. efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.

Stk. 3.

Kapitel 5 finder anvendelse for rammeaftaler, delaftaler og andre kontrakter, som andre aktører og jobcenteret indgår om beskæftigelsesindsatsen efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. Kapitel 5 finder ikke anvendelse for kontrakter om køb af vejledning og opkvalificering, jf. kapitel 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →