Cirkulære om tildeling af Hjemmeværnets anciennitetstegn (godkendt af Hans Majestæt Kongen den 23. april 2024)
Statutory Text (4 Articles)
Cirkulære om tildeling af Hjemmeværnets anciennitetstegn
(godkendt af Hans Majestæt Kongen den 23. april 2024)
§ 1.
Personer, som har forrettet i alt 25-, 40-, 50-, 60- eller 70-års frivillig tjeneste i Hjemmeværnet, tilldeles Hjemmeværnets anciennitetstegn.
§ 2.
Tegnet er ovalt og præges i sølv.
Aversen er præget med en egekrans, der indrammer en økse og en maskinpistol i krydsopstilling samt en hånd holdende en fakkel med flamme og over denne en kongekrone.
Reversen er præget med indskriften: ”FOR FRIVILLIG TJENESTE I HJEMMEVÆRNET”.
Stk. 2.
Ved i alt 25-års tjeneste i Hjemmeværnet bæres tegnet i mellemgrønt krydsbånd med mørkeblå og lyseblå kantstriber adskilt med hvide skillestriber.
Stk. 3.
Ved i alt 40-års frivillig tjeneste i Hjemmeværnet bæres tegnet i samme bånd, men påhæftet et egeblad i sølv.
Stk. 4.
Ved i alt 50-års frivillig tjeneste i Hjemmeværnet bæres tegnet i samme bånd, men påhæftet et egeblad i guld.
Stk. 5.
Ved i alt 60-års frivillig tjeneste i Hjemmeværnet bæres tegnet i samme bånd, men påhæftet to egeblade i guld.
Stk. 6.
Ved i alt 70-års frivillig tjeneste i Hjemmeværnet bæres tegnet i samme bånd, men påhæftet tre egeblade i guld.
§ 3.
Cirkulæret træder i kraft den 23. april 2024.
Stk. 2.
Cirkulære nr. 9597 af 12. juni 2009 om tildeling af Hjemmeværnets anciennitetstegn ophæves.