Legislator Case Law & Legislation
C20240974554 DK

Procedure for behandling af indbragte ankenævnsafgørelser, der ønskes forelagt for Skatterådet efter skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3 - styresignal

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

SKR#LOKDOK22 2024 9745 Valid

Procedure for behandling af indbragte ankenævnsafgørelser, der ønskes forelagt for Skatterådet efter skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3 - styresignal

SKR#LOKDOK22 2024 9745 Valid

SKM2024. 135. SKTST

I dette styresignal beskrives kompetencefordeling, begrebet "åbenbart ulovlig" og proceduren, når medarbejdere i Skatteforvaltningen og medlemmer af ankenævn ønsker ankenævnsafgørelser forelagt for Skatterådet.

Med styresignalet ophæves SKM2013.

95.

SKAT .

Skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3, har følgende ordlyd

Skatterådet kan efter indstilling fra told- og skatteforvaltningen ændre en åbenbart ulovlig afgørelse, der er truffet af et skatteankenævn, et vurderingsankenævn eller et motorankenævn.

Skatterådet har i den forbindelse ret til at indkalde materiale i en sag fra et skatte-, vurderings- eller motorankenævn.

Efter ordlyden i bestemmelsen kan Skatterådet ændre en ankenævnsafgørelse, når det finder, at denne er åbenbart ulovlig.

Skatterådet er således ikke forpligtet til at udnytte sin ændringskompetence og kan derfor selv fastlægge en praksis for, hvornår det vil ændre en åbenbart ulovlig afgørelse.

Skatterådet er således berettiget til at etablere en praksis, hvorefter en åbenbart ulovlig ankenævnsafgørelse fx kun ændres, hvis denne har principiel og/eller stor provenumæssig betydning.

I.

Kompetencefordeling

Efter nedenstående procedure for indbringelse af ankenævnsafgørelser efter skatteforvaltningslovens § 2, stk. 3, 1. punktum, er det Jura i Skatte-, Vurderings- eller Motorstyrelsen, der har kompetencen til at indstille sager om åbenbart ulovlige ankenævnsafgørelser for Skatterådet.

Ved Jura forstås den centrale juridiske afdeling i henholdsvis Skatte-, Vurderings- eller Motorstyrelsen.

Endvidere er Jura i Skatte-, Vurderings- eller Motorstyrelsen tillagt kompetence til at henlægge anmodninger om indbringelser for Skatterådet, der fremsættes af medarbejdere i Skatteforvaltningen, når de finder, at den pågældende afgørelse ikke er åbenbart ulovlig.

II.

Åbenbart ulovlig

Proceduren forudsætter, at Jura i Skatte-, Vurderings- eller Motorstyrelsen finder, at ankenævnsafgørelsen er åbenbart ulovlig.

Ved denne vurdering er begrebet "åbenbart ulovlig" afgrænset efter følgende principper

En afgørelse kan anses for åbenbart ulovlig , hvis den er

En afgørelse kan ikke anses for åbenbart ulovlig, hvis

III.

Procedure

Der gælder følgende procedure for ankenævnsafgørelser, som medarbejdere i Skatteforvaltningen og medlemmer af ankenævn ønsker forelagt for Skatterådet, jf. punkt A henholdsvis punkt B.

A.

Afgørelser, som medarbejdere i Skatteforvaltningen ønsker forelagt

1.

Afgørelser, som medarbejdere i Skatteforvaltningen ønsker forelagt, fremsendes gennem nærmeste chef til vurdering i Jura i Skatte-, Vurderings- eller Motorstyrelsen.

Fremsendelsen til Jura Skatte-, Vurderings- eller Motorstyrelsen bør ske senest 10 hverdage efter dateringen af afgørelsen.

2.1.

Finder Jura i Skatte-, Vurderings- eller Motorstyrelsen, at afgørelsen ikke er åbenbart ulovlig, henlægges sagen.

Vurderingen bør være foretaget senest 1 måned efter dateringen af afgørelsen.

Jura i Skatte-, Vurderings- eller Motorstyrelsen underretter straks herefter den pågældende chef, der har indsendt afgørelsen til vurdering.

2.2.

Finder Jura i Skatte-, Vurderings- eller Motorstyrelsen, at afgørelsen er åbenbart ulovlig indstiller Jura i Skatte-, Vurderings- eller Motorstyrelsen efter gennemførelse af procedure om høring af klageren, jf. Skatterådets forretningsorden § 6, stk. 2, og høring af ankenævnet, jf. Skatterådets forretningsorden § 6, stk. 3, afgørelsen til Skatterådet.

2.3.

Jura i Skatte-, Vurderings- eller Motorstyrelsens vurdering af afgørelsen bør være foretaget senest 1 måned efter dateringen af afgørelsen.

3.

Jura i Skatte-, Vurderings- eller Motorstyrelsen underretter klageren om, at afgørelsen er udtaget til forelæggelse for Skatterådet, og at Skatterådet kan ændre afgørelsen.

Klageren skal samtidig underrettes om Jura i Skatte-, Vurderings- eller Motorstyrelsens vurdering af afgørelsen.

Klageren skal underrettes senest 2 måneder efter dateringen af afgørelsen.

Jura i Skatte-, Vurderings- eller Motorstyrelsen underretter samtidig den pågældende chef, der har indsendt afgørelsen, og Skatteankestyrelsen som sekretariat for ankenævn.

Sagen tilstræbes forelagt for Skatterådet inden for en frist på 3 måneder fra sagens modtagelse i Jura i Skatte-, Vurderings- eller Motorstyrelsen.

4.

Jura i Skatte-, Vurderings- eller Motorstyrelsen tilstræber at underrette klageren og den pågældende chef, der har indsendt afgørelsen, om afgørelsen senest 5 hverdage efter dateringen af Skatterådets afgørelse.

Jura i Skatte-, Vurderings- eller Motorstyrelsen underretter straks herefter det pågældende ankenævn via Skatteankestyrelsen som sekretariat for ankenævnet.

B.

Sager, som medlemmer af et ankenævn ønsker forelagt

Hvis et medlem er uenig i en afgørelse, der er truffet af nævnet, kan medlemmet kræve sine indvendinger mod afgørelsen tilført beslutningsprotokollen og en kopi af protokollatet indsendt til Skatterådet, jf. skatteforvaltningslovens § 10, stk. 4.

Et medlem har således krav på, at protokollatet med den pågældendes indvendinger mod en afgørelse forelægges for Skatterådet uanset Skatteforvaltningens opfattelse af afgørelsen.

Der gælder derfor i disse tilfælde følgende procedure

1.

Skatteankestyrelsen sender som sekretariat for ankenævn afgørelsen og en kopi af protokollen til vurdering Jura i Skatte-, Vurderings- eller Motorstyrelsen.

Fremsendelsen bør ske senest 5 hverdage efter dateringen af afgørelsen.

2.

Jura i Skatte-, Vurderings- eller Motorstyrelsen underretter klageren om, at afgørelsen er begæret indbragt for Skatterådet, og at Skatterådet kan ændre afgørelsen.

Klageren skal underrettes senest 2 måneder efter dateringen af afgørelsen.

3.

Jura i Skatte-, Vurderings- eller Motorstyrelsen indstiller efter gennemførelse af procedure om høring af klageren, jf. Skatterådets forretningsorden § 6, stk. 2, og høring af ankenævnet, jf. Skatterådets forretningsorden § 6, stk. 3, afgørelsen for Skatterådet.

Sagen tilstræbes forelagt for Skatterådet inden for en frist på 3 måneder fra sagens modtagelse i Jura i Skatte-, Vurderings- eller Motorstyrelsen.

4.

Jura i Skatte-, Vurderings- eller Motorstyrelsen tilstræber at underrette klageren og medlemmet, der har fremsendt afgørelsen, om afgørelsen senest 5 hverdage efter dateringen af Skatterådets afgørelse.

Jura i Skatte-, Vurderings- eller Motorstyrelsen underretter straks herefter det pågældende ankenævn via Skatteankestyrelsen som sekretariat for ankenævnet.

SKR#LOKDOK22 2024 9745 Valid

-

i utvivlsom modstrid med en lov eller en bekendtgørelse, eller

-

i utvivlsom modstrid med en fast domstolspraksis, eller

-

i utvivlsom modstrid med fast praksis i Landsskatteretten, og denne praksis ikke er underkendt ved domstolene.

SKR#LOKDOK22 2024 9745 Valid

-

der er tvivl om lovligheden af afgørelsen, eller

-

afgørelsen hviler på et skøn eller en bevismæssig vurdering.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →