Cirkulæreskrivelse om indberetning af visse strafbare forhold til Færdselsstyrelsen (Til politiet)
Statutory Text (4 Articles)
Cirkulæreskrivelse om indberetning af visse strafbare forhold til Færdselsstyrelsen
(Til politiet)
1.
Efter bekendtgørelse nr. 327 af 23. marts 2024 af lov om godskørsel og bekendtgørelse nr. 542 af 15. maj 2023 af lov om buskørsel kræver udførelse af godskørsel for fremmed regning og erhvervsmæssig personbefordring i form af buskørsel samt busudlejning tilladelse .
Tilladelse meddeles af Færdselsstyrelsen.
Under nærmere angivne betingelser kan en meddelt tilladelse tilbagekaldes , bl.a. hvis indehaveren ikke længere opfylder kravene til strafferetlig vandel.
Den gældende indberetningsordning blev etableret ved Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 10. september 1997 til politiet om indberetning af visse strafbare forhold til Færdselsstyrelsen.
Efter drøftelse med Transportministeriet, Færdselsstyrelsen, Rigspolitiet, Midt- og Vestjyllands Politi, Den Landsdækkende Enhed for Juridisk Dyrevelfærd og Tungvogn (LEJDT), Den Landsdækkende Enhed for Operativ Dyrevelfærd og Tungvogn (LEODT) og Rigsadvokaten har Justitsministeriet besluttet at udvide den gældende indberetningsordning til Færdselsstyrelsen, når en dansk tilladelsesindehaver eller dennes chauffør eller en anden, der optræder i indehaverens interesse, straffes for et forhold, der vil kunne få betydning for en vurdering af, om en tilladelse skal tilbagekaldes.
2.
Færdselsstyrelsen skal således underrettes i tilfælde, hvor en dansk vognmand , der har tilladelse til udførelse af godskørsel for fremmed regning eller har tilladelse til erhvervsmæssig personbefordring eller busudlejning, eller en chauffør, der udfører arbejde for vognmanden, eller en anden der optræder i vognmandens interesse, straffes for overtrædelse af en eller flere af de fællesskabsretlige regler og nationale regler, der er oplistet nedenfor under pkt. 2, nr. 1-16.
Der skal kun indberettes overtrædelser, som er begået i forbindelse med udførelse af erhvervet/hvervet .
Oplistning af overtrædelser af fællesskabsretlige regler og nationale regler, der skal indberettes
Som eksempel vil overtrædelse af narkotikalovgivningen begået i forbindelse med erhvervet, f.eks. transport af narkotika, skulle indberettes.
Inden for skatte- og afgiftslovgivningen vil eksempelvis skattesvig, som er begået i forbindelse med driften af virksomheden, skulle indberettes.
Der vil således, forinden indberetning sker, skulle foretages en konkret vurdering af overtrædelsens sammenhæng med driften af virksomheden, eller om chaufførens overtrædelser sker som led i arbejdet for vognmanden.
3.
Danmark er i EU-regi forpligtet til at indsamle og dele oplysninger om overtrædelser af visse EU-regler på vejtransportområdet og om kontroller, hvor der ikke konstateres nogen overtrædelser (såkaldte clean checks).
Forpligtelsen vedrører alene virksomheder, der har fået udstedt vejtransporttilladelse (fællesskabstilladelse).
Desuden er Danmark forpligtet til at have et nationalt risikoklassificeringssystem, hvor der foretages risikoklassificering af danske virksomheder med vejtransporttilladelse (fællesskabstilladelse) baseret på bl.a. oplysninger om overtrædelser af visse EU-regler på vejtransportområdet og clean checks modtaget fra politiet og andre medlemsstater.
Efter drøftelse med Transportministeriet, Færdselsstyrelsen, Rigspolitiet, Midt- og Vestjyllands Politi, Den Landsdækkende Enhed for Juridisk Dyrevelfærd og Tungvogn (LEJDT), Den Landsdækkende Enhed for Operativ Dyrevelfærd og Tungvogn (LEODT) og Rigsadvokaten har Justitsministeriet besluttet, at de enkelte politikredse fremover skal foretage indberetning til Færdselsstyrelsen, når en virksomhed med vejtransporttilladelse (fællesskabstilladelse), der er etableret i EU (dvs. både danske og udenlandske virksomheder), straffes for overtrædelse af en eller flere af de EU-regler, der er oplistet nedenfor under pkt. 4, og når der i forbindelse med en vejkontrol ikke konstateres nogen overtrædelser (clean checks).
En sådan indberetningsordning vil indebære, at Danmark lever op til sine EU-retlige forpligtelser.
4.
Færdselsstyrelsen skal således underrettes i tilfælde, hvor en virksomhed med vejtransporttilladelse (fællesskabstilladelse), der er etableret i EU (dvs. både danske og udenlandske virksomheder ), straffes for overtrædelse af
Færdselsstyrelsen skal ligeledes underrettes om politiets vejkontroller, hvor der ikke konstateres nogen overtrædelser ( clean checks ), når kontrollen vedrører en virksomhed med vejtransporttilladelse (fællesskabstilladelse), der er etableret i EU (dvs. både danske og udenlandske virksomheder ).
Begrebet ”clean check” omfatter også de tilfælde, hvor der efter en vejkontrol træffes beslutning om påtaleopgivelse i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, eller afsiges frifindende dom.
5.
Indberetning om overtrædelser skal foretages hurtigst muligt ved indsendelse af bødeforelæg, tiltalefrafald eller domsudskrift(er) til mailadressen info@fstyr.dk , når sagen er endelig afgjort .
Der skal alene fremsendes én underretning pr. bødeforelæg, tiltalefrafald eller dom.
Er en af de nævnte overtrædelser oplistet under pkt. 2, nr. 1-16, begået af en chauffør eller en anden, der optræder i tilladelsesindehaverens interesse, skal indberetningen udformes på en sådan måde, at indberetningen henviser til vognmanden (tilladelsesindehaveren).
Indberetning om kontroller, hvor der ikke er konstateret nogen overtrædelser (clean checks), skal foretages hurtigst muligt på Færdselsstyrelsens digitale indberetningsblanket om clean checks .
Sker indberetningen på baggrund af en beslutning om påtaleopgivelse eller en frifindende dom, indsendes i stedet brevet vedrørende påtaleopgivelse eller den frifindende dom til mailadressen info@fstyr.dk .
En frifindende dom skal først indberettes, når dommen er endelig.
6.
Skønnes det, at den eller de overtrædelser, som indgår i en straffesag mod vognmanden eller busudlejeren, i sig selv kan medføre rettighedsfrakendelse efter straffelovens § 79, bør spørgsmålet om rettighedsfrakendelse afgøres af retten i forbindelse med straffesagen.
Spørgsmålet om, hvorvidt der skal nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse under en straffesag, drøftes forinden med Færdselsstyrelsen.
Under alle omstændigheder skal atypiske eller mere principielle sager om overtrædelse af lovgivningen oplistet under pkt. 2 forelægges for Færdselsstyrelsen, inden tiltale rejses.
7.
Der er ikke ved iværksættelse af denne indberetningsordning ændret ved Færdselsstyrelsens adgang til at begære oplysninger fra Det Centrale Kriminalregister i medfør af § 20, § 23, stk. 1, nr. 1, og § 27, i bekendtgørelse nr. 1860 af 23. september 2021 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret), samt § 27, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1395 af 29. november 2023 om godskørsel og § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1394 af 29. november 2023 om buskørsel.
8.
Denne cirkulæreskrivelse erstatter Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 10. september 1997 til politiet om indberetning af visse strafbare forhold til Færdselsstyrelsen.
1)
Gods- og buslovgivningen.
2)
Færdselslovgivningen om hastighed, kørsel uden kørekort, køretøjers indretning, udstyr og tilbehør, anbringelse af gods og passagerer, transport af farligt gods, køretøjers største tilladte totalvægt samt køre- og hviletid.
3)
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85, Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og Europæisk overenskomst om arbejdet for besætninger på køretøjer i international vejtransport (AETR).
4)
Lovgivningen om euforiserende stoffer eller narkotikahandel.
5)
Miljølovgivningen om beskyttelse af jord samt grund- og overfladevand og om frembringelse, opbevaring, behandling eller bortskaffelse af affald.
6)
Skatte- og afgiftslovgivningen.
7)
Lovgivningen om beskyttelse af dyr under transport.
8)
Lovgivningen om menneskesmugling eller menneskehandel.
9)
EU-lovgivning om adgang til det internationale marked for gods- og buskørsel.
10)
EU-lovgivning om betingelserne for udøvelse af vejtransporterhvervet.
11)
Lovgivning om løn- og arbejdsvilkår og arbejdstid inden for vejtransporterhvervet, herunder udstationering af arbejdstagere inden for vejtransport.
12)
Lovgivning om periodesyn og syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer.
13)
Lovgivning om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser.
14)
Lovgivning om handelsret.
15)
Lovgivning om erhvervsansvar.
16)
Konkurslovgivning.
1)
Køre- og hviletidsbestemmelser for chauffører, arbejdstid og installation og anvendelse af takografer.
2)
Største tilladte vægt og dimensioner for erhvervskøretøjer i international trafik.
3)
Grundlæggende kvalifikationskrav og efteruddannelseskrav for chauffører.
4)
Syn ved vejsiden af erhvervskøretøjer, herunder obligatorisk teknisk kontrol med motorkøretøjer.
5)
Adgang til det internationale marked for godskørsel hhv.
buskørsel.
6)
Sikkerhed i forbindelse med vejtransport af farligt gods.
7)
Installation og anvendelse af hastighedsbegrænsere på visse kategorier af køretøjer.
8)
Kørekort.
9)
Adgang til vejtransporterhvervet.
10)
Dyretransport.
11)
Udstationering af arbejdstagere inden for vejtransport.
12)
Lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser.
13)
Cabotagekørsel.