Legislator Case Law & Legislation
C20240970360 DK

Vejledning om ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen til plejehjem med livsglæde og nærvær

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

VEJ#LOKDOK15 2024 9703 Historic

Vejledning om ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen til plejehjem med livsglæde og nærvær

VEJ#LOKDOK15 2024 9703 Historic

Ansøgningsfrist den 9. oktober 2024 kl.

12.00

I NDHOLDSFORTEGNELSE

1 Indledning

2 Ansøgningspuljens formål

3 Ansøgerkreds

4 Målgruppe

5 Forventede resultater

6 Baggrund for ansøgningspuljen

7 Uddybning af indholdet i ansøgningspuljen

7.1 Inddragelse af målgruppen

7.2 Tilgange

7.3 Samarbejdsmodeller

7.4 Meningsfulde aktiviteter

7.5 Refleksion over indsats og eventuel justering

7.6 Netværksaktiviteter

8 Evaluering

9 Tilskud

10 Projektperiode

11 Tildelingskriterier og vurdering af ansøgning

12 Udarbejdelse af budget

13 Tilskudsberettigede udgifter

14 Ikke tilskudsberettigede udgifter

15 Ansøgningsfrist og -procedure

16 Statsstøtte

17 Udbetaling af tilskud

18 Bilagsoversigt

1 Indledning

Som led i udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for 2024 er der afsat i alt 12,4 mio. kr. til ansøgningspuljen til plejehjem med livsglæde og nærvær.

Ansøgningspuljen er afsat på finansloven på §15.85.66.10.

2 Ansøgningspuljens formål

Ansøgningspuljens formål er at yde tilskud til systematisk afprøvning af forskellige tilgange og samarbejdsmodeller med udgangspunkt i plejehjemsbeboernes perspektiv og ønsker samt personcentreret pleje, omsorg og meningsfulde aktiviteter.

De tilgange og samarbejdsmodeller, der skal afprøves, skal styrke nærvær og plejehjemsbeboernes livsglæde, selvbestemmelse og valgfrihed.

Det er endvidere formålet, at samarbejdsmodellerne skal medvirke til at styrke brobygning mellem plejehjem, lokalmiljø, ældre i lokalområdet og civilsamfundsaktører eller andre relevante aktører.

De meningsfulde aktiviteter skal igangsættes på baggrund af plejehjemsbeboernes livshistorier, ønsker og behov.

I aktiviteterne, der kan bidrage til understøttelse af brobygning og fællesskaber, inddrages også ældre i lokalområdet.

Det kan for eksempel være fælles udflugter, musikoplevelser og fælles sociale arrangementer mm.

3 Ansøgerkreds

Ansøgningspuljens ansøgerkreds er kommuner samt kommunale, private og selvejende plejehjem, herunder friplejehjem.

Det er et krav, at der som minimum samarbejdes med én civilsamfundsaktør eller anden relevant aktør i projektperioden.

For denne ansøgningspulje kan andre relevante aktører være virksomheder, offentlige institutioner, kirker, børnehaver eller enkeltpersoner mv.

4 Målgruppe

Ansøgningspuljens målgruppe er plejehjemsbeboere og ældre i lokalområdet.

Det er et krav, at begge delmålgrupper indgår i projektet.

Der kan ikke ydes tilskud til projekter, der udelukkende er målrettet plejehjemsbeboere eller ældre i lokalområdet.

5 Forventede resultater

Det forventes, at de støttede projekter opnår nedenstående resultater

Forventede resultater for plejehjemsbeboerne

• Styrket livsglæde, selvbestemmelse og valgfrihed.

• Øget trivsel og livskvalitet.

• Den enkelte plejehjemsbeboer får mulighed for flere meningsfulde aktiviteter, der er tilrettelagt efter plejehjemsbeboerens perspektiv, ønsker og behov.

Forventede resultater på organisatorisk niveau

• Styrket brobygning mellem plejehjem, lokalmiljø, ældre i lokalområdet og civilsamfundsaktører eller andre relevante aktører.

• Udviklede og styrkede samarbejdsmodeller med civilsamfundsaktører eller andre relevante aktører.

• Udviklede og styrkede tilgange i at arbejde personcentreret med plejehjemsbeboerne.

• Viden om og fokus på, hvad meningsfulde aktiviteter er for den enkelte borger, og hvordan disse kan skabes i samarbejde med civilsamfundsaktører eller andre relevante aktører.

• Inddragelse af ældre i lokalområdet i meningsfulde aktiviteter, der understøtter fællesskaber og brobygning.

Udover ovenstående forventede resultater skal ansøger opstille og beskrive relevante og konkrete målsætninger for plejehjemsbeboerne og for det organisatoriske niveau.

6 Baggrund for ansøgningspuljen

Alle mennesker har interesser og har levet et liv med meningsfulde aktiviteter.

Mange mennesker har svært ved selv at opretholde interesser og aktiviteter efter indflytning på plejehjem, fordi langt de fleste ved indflytning er fysisk og/eller kognitivt svækket.

For at kunne opretholde en hverdag og et liv, som styrker livsglæden og livskvaliteten hos den enkelte plejehjemsbeboer, er det vigtigt at bevare muligheden for at dyrke interesser og aktiviteter.

Derfor giver denne ansøgningspulje mulighed for, at plejehjem kan afprøve forskellige tilgange og samarbejdsmodeller med fokus på plejehjemsbeboernes perspektiver, ønsker og behov samt personcentreret pleje, omsorg og meningsfulde aktiviteter, i samarbejde med civilsamfundsaktører eller andre relevante aktører.

I ansøgningspuljen skal der afprøves forskellige tilgange og samarbejdsmodeller mellem kommunale, private og selvejende plejehjem og civilsamfundsaktører eller andre relevante aktører.

De tilgange og samarbejdsmodeller, der afprøves, skal styrke nærvær og plejehjemsbeboeres livsglæde, selvbestemmelse og valgfrihed ved at arbejde systematisk og værdibaseret med personcentreret pleje, omsorg og meningsfulde aktiviteter.

Der skal tages udgangspunkt i den enkelte plejehjemsbeboers livshistorie, ønsker og behov, og de meningsfulde aktiviteter skal planlægges med afsæt i disse.

Samarbejdsmodellerne medvirker til at styrke brobygningen mellem plejehjem, lokalmiljø, ældre i lokalområdet, civilsamfundsaktører eller andre relevante aktører.

Tilgange og samarbejdsmodeller uddybes nedenfor.

7 Uddybning af indholdet i ansøgningspuljen

7.1 Inddragelse af målgruppen

Det skal i ansøgningen beskrives, hvordan ansøger vil inddrage viden om plejehjemsbeboernes livshistorie, ønsker og behov som baggrund for meningsfulde aktiviteter, der skal styrke plejehjemsbeboerne livsglæde, selvbestemmelse og valgfrihed.

Med afsæt i plejehjemsbeboerens livshistorier, ønsker og behov skal plejehjemmet iværksætte aktiviteter, der er meningsfulde for den enkelte plejehjemsbeboer.

På den baggrund kan et samarbejde med en civilsamfundsaktør eller anden relevant aktør planlægges og igangsættes.

Hvis en civilsamfundsaktør eller anden relevant aktør tilbyder plejehjemmet at afholde en aktivitet, skal plejehjemmet sikre, at aktiviteten er meningsfuld for de deltagende plejehjemsbeboere.

Derudover skal plejehjemmet sikre, at aktiviteten styrker plejehjemsbeboernes livsglæde, selvbestemmelse og valgfrihed.

I ansøgningen skal der derudover beskrives, hvordan ældre i lokalområdet indgår i projektet som en del af målgruppen.

Ældre i lokalområdet kan inddrages i projektet ved at deltage i de aktiviteter, plejehjemmet iværksætter.

Det kan f.eks. være ved større arrangementer som koncerter, fredagsbar mm., hvor plejehjemmet inviterer ældre i lokalområdet til at deltage.

Det kan også være mindre aktiviteter, hvor ældre i lokalområdet fx er besøgsvenner eller etablerer en strikkeklub på plejehjemmet.

7.2 Tilgange

Ansøger skal systematisk afprøve én eller flere tilgange, som skal styrke nærvær og plejehjemsbeboeres livsglæde, selvbestemmelse og valgfrihed ved at arbejde systematisk og værdibaseret med personcentreret pleje og omsorg.

Begrebet ”tilgange” dækker i denne ansøgningspulje over, hvordan der arbejdes med plejehjemsbeboeren og med at blive klogere på plejehjemsbeboerens livshistorie, ønsker og behov.

Tilgange kan være metoder eller redskaber, der har det til fælles, at de sætter fokus på den enkeltes livshistorie, ønsker og behov.

Ansøger skal beskrive den eller de tilgange, der skal afprøves, og hvordan der arbejdes værdibaseret og personcentreret med den eller de valgte tilgange.

Det skal beskrives og sandsynliggøres, hvordan en tilgang eller flere forventes at styrke nærvær og plejehjemsbeboernes livsglæde, selvbestemmelse og valgfrihed.

Sundhedsstyrelsen har udarbejdet et inspirationsmateriale, hvor der findes inspiration til tilgange, der kan hjælpe med at sætte plejehjemsbeboernes livshistorier, ønsker og behov i spil.

Inspirationsmaterialet er vedlagt denne vejledning som et bilag.

Det er ikke et krav, at ansøger benytter sig af metoderne og redskaberne beskrevet i inspirationsmaterialet.

7.3 Samarbejdsmodeller

Ansøger skal systematisk afprøve én eller flere samarbejdsmodeller.

Disse samarbejdsmodeller omfatter samarbejdet med civilsamfundsaktører eller andre relevante aktører med henblik på at sikre, at der laves meningsfulde aktiviteter for plejehjemsbeboerne.

Samarbejdsmodeller dækker over, hvordan ansøger systematisk vil tilgå samarbejdet med civilsamfundsaktører eller andre relevante aktører med afsæt i plejehjemsbeboernes ønsker og behov.

Endvidere skal samarbejdsmodellerne beskrive, hvordan der systematisk arbejdes med, at civilsamfundsaktører eller andre relevante aktører, der tilbyder en aktivitet til plejehjemmet, udgør en meningsfuld aktivitet for plejehjemsbeboerne.

En samarbejdsmodel sætter den overordnede ramme for samarbejdet mellem plejehjemmet og civilsamfundsaktører eller andre relevante aktører, hvor bl.a. arbejdsgange, roller og ansvarsfordelingen beskrives.

Det skal i ansøgningen beskrives og sandsynliggøres, hvordan den eller de valgte samarbejdsmodeller forventes at styrke nærvær og plejehjemsbeboerne livsglæde, selvbestemmelse og valgfrihed, samt hvordan lokalmiljøet inddrages i projektet.

Endvidere skal det beskrives, hvordan projektet medvirker til at styrke brobygning mellem plejehjem, lokalmiljø, ældre i lokalområdet og civilsamfundsaktører eller andre relevante aktører.

I denne pulje vil brobygning være en af gevinsterne, når ældre i lokalområdet inviteres og inddrages i aktiviteterne, da der dermed skabes kendskab mellem plejehjem og ældre i lokalområdet.

Samtidig vil der også være brobygning mellem plejehjem og civilsamfundsaktører eller andre relevante aktører, da der her også skabes et større kendskab til hinanden og der dannes nye relationer.

I inspirationsmaterialet kan der findes inspiration og eksempler på, hvordan der kan arbejdes med samarbejdsmodeller med civilsamfundsaktører eller andre relevante aktører.

Det er ikke et krav, at ansøger benytter sig af den inspiration og de eksempler, der beskrevet i inspirationsmaterialet.

7.4 Meningsfulde aktiviteter

Plejehjemmet skal iværksætte meningsfulde aktiviteter, der er meningsfulde for den enkelte plejehjemsbeboer.

Med meningsfulde aktiviteter menes der aktiviteter, som er relevante og meningsfulde for plejehjemsbeboerne, da de er igangsat med udgangspunkt i plejehjemsbeboernes livshistorier, ønsker og behov.

Aktiviteterne kan både være individuelle og fælles.

Det kan for eksempel være gåture, cykelture og sociale arrangementer og fællesskaber, der kan foregå både uden for og på plejehjemmene.

Aktiviteterne kan derudover bidrage til understøttelse af brobygning og fællesskaber, som inddrager ældre i lokalområdet.

Der skal være fokus på at der i de meningsfulde aktiviteter inddrages ældre fra lokalområdet i det omfang det er relevant.

7.5 Refleksion over indsats og eventuel justering

Projekter, der modtager tilskud fra ansøgningspuljen, forpligter sig løbende til at kunne justere design og indsats på baggrund af erfaringer, viden og læring fra projektet.

Når det er relevant, skal projektet således kunne justere design og indsatser i takt med at der gøres erfaringer.

7.6 Netværksaktiviteter

Projekter, der modtager tilskud fra ansøgningspuljen, vil ca. halvårligt blive inviteret til netværksmøder med fælles sparring fra Sundhedsstyrelsen.

8 Evaluering

Der foretages løbende evaluering af ekstern evaluator af projektet.

Projekter, der modtager tilskud fra ansøgningspuljen, skal løbende indsamle og dele viden og erfaring med evaluator.

Endvidere er projekter, der modtager tilskud, forpligtede til at deltage i evalueringsaktiviteter og samarbejde med evaluator.

Det endelige evalueringsdesign vil projekterne blive oplyst om i projektperioden.

9 Tilskud

Der kan fra ansøgningspuljen ydes tilskud til udgifter til projektets aktiviteter i forbindelse med afprøvning af forskellige tilgange og samarbejdsmodeller.

Der kan ydes tilskud til lønudgifter til projektleder og projektmedarbejdere, herunder frikøb af medarbejdere, til deltagelse i aktiviteter, møder, netværksaktiviteter og evalueringsaktiviteter.

Der kan fra ansøgningspuljen ydes tilskud til udgifter til afholdelse af aktiviteter for plejehjemsbeboere og ældre i lokalområdet.

Der ydes derudover tilskud til aktiviteter og lønudgifter, der afholdes af civilsamfundsaktører eller andre relevante aktører.

Projekterne skal ikke foretage en særskilt evaluering, og der kan således ikke er ydes tilskud til projektets egen særskilte evaluering, idet der foretages en samlet evaluering af alle projekter, der modtager tilskud fra ansøgningspuljen.

For en nærmere beskrivelse af tilskudsberettigede udgifter se vejledningens afsnit 13-14.

10 Projektperiode

Tilskuddet anvendes i perioden fra den 1. januar 2025 til 31. december 2027.

Projektet skal gennemføres i hele perioden.

11 Tildelingskriterier og vurdering af ansøgning

Ansøgningen vurderes på baggrund af, om tildelingskriterierne er opfyldt, og om der er sammenhæng mellem disse.

De enkelte vurderingsområder uddybes nedenfor.

Tabel 1: Tildelingskriterier og vurdering

Når ansøgningsskemaet udfyldes, skal ansøger beskrive nedenstående

Ad 1) Ansøgerkreds, formål og målgruppe

Det vil blive vurderet, om projektets ansøger, formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, formål og målgruppe.

Til brug for vurderingen af projektets formål skal følgende beskrives

- Hvordan projektet har til formål systematisk at afprøve forskellige tilgange og samarbejdsmodeller med fokus på plejehjemsbeboernes perspektiver, ønsker og behov samt personcentreret pleje, omsorg og meningsfulde aktiviteter.

De tilgange og samarbejdsmodeller, der skal afprøves, skal styrke nærvær og plejehjemsbeboernes livsglæde, selvbestemmelse og valgfrihed.

Det er endvidere projektets formål, at samarbejdsmodellerne skal medvirke til at styrke brobygning mellem plejehjem, lokalmiljø, ældre i lokalområdet og civilsamfundsaktører eller andre relevante aktører.

Til brug for vurdering af projektets målgruppe skal følgende beskrives

- Hvem der indgår i målgruppen.

Det er et krav, at projektet inkluderer både plejehjemsbeboere og ældre i lokalområdet.

Der kan således ikke ydes tilskud til projekter, der udelukkende er målrettet plejehjemsbeboere eller ældre i lokalområdet.

- Hvor mange borgere fra målgruppen, der forventes at deltage i projektet, fordelt på plejehjemsbeboere og ældre borgere i lokalsamfundet.

Der skal angives et realistisk skøn på, hvor mange der indgår i projektet.

- Hvordan antal af plejehjemsbeboere og ældre i lokalområdet i projektet bliver opgjort.

- Hvis der er særlige hensyn (fx køn, alder, handicap, etnicitet mv.), der skal tages højde for i projektet.

Ad 2) Motivation

Ansøger skal beskrive motivationen for at deltage i projektet.

Det skal beskrives, hvilket udbytte ansøger forventer at få ud af deltagelse i projektet.

Ad 3) Tilgange og samarbejdsmodeller

Det vil blive vurderet, om projektet systematisk afprøver én eller flere tilgange og samarbejdsmodeller for at fremme ansøgningspuljens formål.

Til brug for vurderingen af projektets tilgang(e) skal følgende beskrives

- Hvilke(n) tilgang(e) til plejehjemsbeboerne som afprøves i projektet.

- Hvordan den eller de valgte tilgange skal styrke nærvær og plejehjemsbeboeres livsglæde, selvbestemmelse og valgfrihed ved at arbejde systematisk og værdibaseret med personcentreret pleje og omsorg.

Til brug for vurderingen af projektets samarbejdsmodel(ler) skal følgende beskrives

- Hvilke(n) samarbejdsmodel(ler) med civilsamfundsaktører eller andre relevante aktører, der afprøves i projektet.

- Hvordan den eller de valgte samarbejdsmodeller gennem afprøvningen skal medvirke til at styrke brobygning mellem plejehjem og lokalmiljø, ældre i lokalområdet og civilsamfundsaktører eller andre relevante aktører.

- Beskrivelsen af samarbejdsmodel(ler) skal forholde sig til begge delmålgrupper, dvs. plejehjemsbeboere og ældre i lokalområdet.

Ad 4) Aktiviteter og målsætninger

Det vil blive vurderet, om projektets aktiviteter bidrager til opfyldelse af projektets formål og målsætninger.

Til brug for vurderingen af projektets aktiviteter skal følgende beskrives

- De planlagte aktiviteter

- Hvordan de beskrevne aktiviteter vil føre til opfyldelse af projektets formål og opstillede målsætninger.

- Projektets tidsplan, herunder om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før projektet fortsættes.

Til brug for vurdering af projektets målsætninger skal følgende beskrives

- Konkrete målsætninger for plejehjemsbeboerne og på organisatorisk niveau.

- Sammenhæng med de forventede resultater for ansøgningspuljen, som fremgår i vejledningens afsnit 5.

- Hvordan målsætninger for plejehjemsbeboerne og på organisatorisk niveau afspejler de konkrete resultater eller forandringer, som projektet forventes at opnå i relation til plejehjemsbeboerne

Ad 5) Samarbejde med civilsamfundsaktører eller andre relevante aktører

Det vil blive vurderet, om projektet samarbejder med én eller flere civilsamfundsaktører eller andre relevante aktører.

Det er et krav, at der som minimum samarbejdes med én civilsamfundsaktør eller anden relevant aktør i projektperioden.

Til brug for vurderingen af projektets samarbejde skal følgende beskrives

- Hvordan civilsamfundsaktører eller andre relevante aktører forventes at blive inddraget i samarbejdsmodellen.

- Organisering, rollefordeling og arbejdsgange i forhold til samarbejdet med civilsamfundsaktører eller andre relevante aktører.

Ad 6) Organisering

Det vil blive vurderet, om projektets organisering har sammenhæng med projektets formål, målsætninger og aktiviteter.

Til brug for vurderingen af projektets organisering skal følgende beskrives

- Projektets organisering og den organisatoriske placering af indsatsen.

- Projektets medarbejdere, herunder antallet af medarbejdere og deres faglige baggrund.

- Projektets opgave- og ansvarsfordeling.

Ad 7) Erfaring, viden og evaluering

Det vil blive vurderet, om projektet på baggrund af projektets erfaringer løbende justerer design og indsats.

Endvidere vil det blive vurderet, hvorvidt ansøger forpligter sig til at samarbejde med Sundhedsstyrelsen om netværksaktiviteter mv. samt forpligter sig til at bidrage til evalueringen.

Til brug for vurderingen af projektets erfaringer skal følgende beskrives

- Hvordan projektet tilrettelægges, således at projektet løbende kan justere design og indsats på baggrund af viden, læring og erfaringer fra projektet.

Hvis der på baggrund af erfaringerne ikke er behov for justeringer kan den aktuelle plan fastholdes.

Ansøger forpligter sig via afkrydsning i ansøgningsskemaet til at samarbejde med Sundhedsstyrelsen i projektperioden.

Ansøger forpligter sig via afkrydsning i ansøgningsskemaet til at bidrage til evalueringen i projektperioden.

Ad 8) Budget

På baggrund af den samlede ansøgning, budget samt eventuelle budgetnoter vil følgende blive vurderet

- Om der er sammenhæng mellem de beskrevne aktiviteter og de udgiftstyper, som fremgår af budgettet.

- Om der er tale om projektafgrænsede udgifter rettet mod at afprøve forskellige systematiske tilgange og samarbejdsmodeller med fokus på borgernes perspektiv og ønsker samt personcentreret pleje, omsorg og meningsfulde aktiviteter.

- Om budgettet er realistisk og udelukkende indeholder tilskudsberettigede og nødvendige udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførelse.

Der må således ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til.

- Om udgifter er specificeret i budgettet.

Udgifter kan således ikke samles i overordnede budgetposter som overhead, administrationsbidrag og diverse.

Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter.

- Om budgettet udviser sparsommelighed ved fastlæggelse af niveauerne i budgetposterne.

Der kan kun i særlige tilfælde ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis udgifterne har en klar tilknytning til projektet.

Læs mere om krav til budgettet m.m. i vejledningens afsnit 10-12.

Ad 9) Sammenhæng

Det vil blive vurderet på baggrund af den samlede beskrivelse af projektet, om der er sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, målsætninger, aktiviteter, tilgange, samarbejdsmodeller, tidsplan, organisering, budget mv.

12 Udarbejdelse af budget

Budgettet skal indtastes i Excel-dokumentet ”Budgetskema”, som kan hentes på ansøgningspuljens side på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Ved indsendelse af ansøgningen vedlægges budgetskemaet.

Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet

- Projektets titel

- Ansøgers identifikation (CVR-nummer)

- Ansøgers navn og adresse.

Budgettet skal udgøre en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter i forhold til det ansøgte projekt.

Det skal oplyses, hvis der er en økonomisk interesse mellem ansøger og projektets samarbejdspartnere.

Dette vil fx være tilfældet, hvis der er personsammenfald mellem projektets medarbejdere og leverandører.

Periodiserede budgetter

Udgifterne skal periodiseres, således at udgiften budgetteres i det kvartal, den forventes afholdt i det pågældende projektår.

Hvis der fx er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen, som den afholdes, én gang i kvartalet.

Gennemsnitstal kan således ikke anvendes.

Enhedspriser

Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed.

Hvis projektet fx indebærer afholdelse af to ens aktiviteter inden for det samme kvartal, og hver af aktiviteterne koster 10.000 kr., anføres to enheder á 10.000 kr. i det eller de kvartaler, hvor aktiviteten og dermed udgifterne forventes afholdt.

Noter til budgettet

Ved behov skal der udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet.

Hvis en af budgetposterne fx er ”Seminar”, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse.

Der er ikke en skabelon for udarbejdelse af forklarende noter.

Moms

Kommuner og regioner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da momsen refunderes af momsudligningsordningen.

Alle udgifter i budgettet skal derfor være ekskl.

moms for kommuner og regioner.

13 Tilskudsberettigede udgifter

Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen

1.

Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet.

Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time.

Lønudgifter må ikke inkluderes under andre budgetposter.

Der skal anvendes en årsnorm på 1.642 timer.

Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i overenskomster for arbejdet på området.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til de relevante fagforeninger.

Hvis området ikke er dækket af en overenskomst, må lønniveauet ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for lignende arbejde.

2.

Lønudgifter til civilsamfundsaktører og andre relevante aktører.

Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time.

Lønudgifter må ikke inkluderes under andre budgetposter.

Der skal anvendes en årsnorm på 1.642 timer.

Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i overenskomster for arbejdet på området.

Hvis området ikke er dækket af en overenskomst, må lønniveauet ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for lignende arbejde.

3.

Udgifter til honorarer til konsulenter .

4.

Udgifter til revisor .

Der kan løbende afholdes udgifter til revisor til revision af projektregnskab.

5.

Lovpligtige forsikringer , herunder arbejdsskadeforsikringer.

6.

Udgifter til transport i egen bil.

Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Økonomistyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser.

Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km.

7.

Udgifter til offentlig transport .

8.

Udgifter til aktiviteter .

9.

Udgifter til aktiviteter , der afholdes af civilsamfundsaktører eller andre relevante aktører.

10.

Udgifter til specifikke uddannelses- og kursusaktiviteter af begrænset omfang.

11.

Udgifter til formidling .

12.

Udgifter til lokaler .

13.

Udgifter til kontorhold (fx mindre kontorartikler, porto mv.).

14.

Udgifter til mindre materielanskaffelser indtil 50.000 kr. pr. projektår (fx indkøb af udstyr eller andet inventar).

Såfremt der søges om tilskud til materielanskaffelser, skal formålet med anskaffelsen fremgå af ansøgningen eller i en note til budgettet.

15.

Udgifter til deltagelse i den samlede evaluering .

16.

Udgifter til videnindsamling og erfaringsdeling .

17.

Andre relevante udgifter til projektets gennemførelse.

Relevansen beskrives i en note til budgettet.

14 Ikke tilskudsberettigede udgifter

Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen

1.

Materielanskaffelser for over 50.000 kr. pr. projektår.

2.

Køb af fast ejendom .

3.

Anlægsudgifter (fx ombygning og renovering).

4.

Dækning af underskud eller anden gæld.

5.

Støtte til enkeltpersoners underhold .

6.

Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side.

7.

Generelle uddannelses- og kursusaktiviteter .

8.

Aktiviteter eller tilsvarende til personer uden lovligt ophold .

9.

Projekter forankret i udlandet samt Grønland og Færøerne .

10.

Udgifter til projektets egen særskilte evaluering .

15 Ansøgningsfrist og -procedure

Ansøgningspuljens frist og formalia er med til at sikre, at alle ansøgere behandles lige, ved at alle ansøgere har den samme tid og det samme materiale til at udarbejde ansøgning.

Ansøgningsfristen er den 9. oktober 2024 kl.

12.00.

Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere modtages.

Ved ansøgning forstås ansøgningsskema, budgetskema og eventuelle bilag.

Spørgsmål til ansøgningspuljen kan stilles til Social- og Boligstyrelsen.

Kontaktoplysninger fremgår af ansøgningspuljens side på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Indgivelse af ansøgning

Offentlige myndigheder og offentlige institutioner m.v. skal indgive ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen ved anvendelse af Social- og Boligstyrelsens Tilskudsportal.

Private ansøgere kan indgive ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen ved anvendelse af Social- og Boligstyrelsens Tilskudsportal.

Private ansøgere kan imidlertid også indsende eller aflevere ansøgningen via andre kanaler end den anviste digitale løsning, fx med post eller via mail til tilskudsforvaltning@sbst.dk.

Det er også muligt at afhente ansøgningsmaterialet i Social- og Boligstyrelsen eller få tilsendt papirskabeloner.

For alle ansøgere gælder, at ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen skal indgives på den ansøgningsblanket og i det budgetskema, som Social- og Boligstyrelsen har udarbejdet til ansøgningspuljen.

Ansøgningen skal vedlægges de bilag, der fremgår af ansøgningsmaterialet.

Ansøgningsmaterialet ligger på ansøgningspuljens side på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Ansøgningen skal være modtaget i Social- og Boligstyrelsen inden ansøgningsfristens udløb.

Det er ansøger, der bærer ansvaret for, at ansøgningen er modtaget inden ansøgningsfristens udløb.

Vær derfor opmærksom på at påbegynde indsendelse i god tid.

Ansøger kan downloade en kvittering på Tilskudsportalen, såfremt ansøgningen er indgivet der.

Der vil blive tilsendt en kvittering, hvis Social- og Boligstyrelsen modtager ansøgningen med post eller via mail.

For yderligere information om ansøgningsprocessen henvises til vejledningen herom på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.

It-problemer ved indgivelse af ansøgning

For offentlige myndigheder og offentlige institutioner m.v.

Hvis I oplever fejl på Social- og Boligstyrelsens Tilskudsportal, fx at Tilskudsportalen er nede eller systemet viser en fejlkode, og fejlen ikke kan løses inden ansøgningsfristens udløb, skal I gøre følgende

1.

Inden ansøgningsfristens udløb skal I kontakte Tilskudsadministration på e-mail tilskudsforvaltning@sbst.dk eller telefon 72 42 41 33.

I skal kunne dokumentere, at de it-tekniske problemer skyldes fejl på Social- og Boligstyrelsens Tilskudsportal.

Dokumentationen skal bestå af en beskrivelse af problemet samt af et eller flere skærmprint , der dokumenterer fejlen på Social- og Boligstyrelsens Tilskudsportal.

2.

Efter kontakt til Tilskudsadministration skal ovennævnte dokumentation samt ansøgning med tilhørende budget og eventuelle bilag sendes til tilskudsforvaltning@sbst.dk uden unødigt ophold .

Ovenstående er en forudsætning for, at jeres ansøgning kan indgå i Social- og Boligstyrelsens sagsbehandling.

For private ansøgere

Hvis I ansøger via Tilskudsportalen og oplever fejl, fx at Tilskudsportalen er nede eller systemet viser en fejlkode, og fejlen ikke kan løses inden ansøgningsfristens udløb, skal I gøre følgende

1.

Inden ansøgningsfristens udløb skal I sende ansøgning, tilhørende budget og eventuelle bilag til Tilskudsadministration på e-mail tilskudsforvaltning@sbst.dk, så ansøgningen modtages i Social- og Boligstyrelsen inden ansøgningsfristens udløb.

2.

Hvis I på grund af fejl på Tilskudsportalen ikke kan nå at sende ansøgningen via e-mail, så denne modtages i Social- og Boligstyrelsen inden ansøgningsfristens udløb, skal I inden fristens udløb kontakte Tilskudsadministration på e-mail eller telefon 72 42 41 33.

I skal kunne dokumentere, at de it-tekniske problemer skyldes fejl på Social- og Boligstyrelsens Tilskudsportal.

Dokumentationen skal bestå af en beskrivelse af problemet samt af et eller flere skærmprint , der dokumenterer fejlen på Social- og Boligstyrelsens Tilskudsportal.

3.

Efter kontakt til Tilskudsadministration skal ovennævnte dokumentation samt ansøgning med tilhørende budget og eventuelle bilag sendes til tilskudsforvaltning@sbst.dk uden unødigt ophold .

Ovenstående er en forudsætning for, at jeres ansøgning kan indgå i Social- og Boligstyrelsens sagsbehandling.

Andre it-problemer

Der er ikke tale om it-tekniske problemer, hvis fx en digital signatur ikke virker.

Som ansøger bærer man selv ansvaret herfor.

Hvis I oplever it-problemer på egne systemer , er det jeres eget ansvar at afhjælpe disse, fx i samarbejde med eventuelle it-leverandører eller it-support.

Vurdering af ansøgningen og evt.

bilag

Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen.

Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag.

Øvrige bilag, som fremsendes, vil ikke indgå i sagsbehandlingen.

Utilstrækkelige oplysninger i ansøgningen eller manglende medvirken kan føre til, at sagen afgøres på det foreliggende grundlag.

Afvisning af ansøgning ved manglende opfyldelse af formalia

Social- og Boligstyrelsen har ret til at afvise ansøgninger, som ikke opfylder formalia.

Det vil fx være tilfældet, hvis ansøgningen er modtaget for sent, hvis ansøger ikke har anvendt ansøgningspuljens ansøgningsskema eller budgetskema, hvis alle obligatoriske bilag ikke er vedlagt ansøgningen, eller hvis eventuelle anslagsbegrænsninger (anslag inkl.

mellemrum) i tekstfelter i ansøgningsskemaet er overskredet.

16 Statsstøtte

EU-retten indeholder et generelt forbud mod statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Det betyder, at tilskud fra en ansøgningspulje kan være uforenelig med EU-retten, hvis tilskuddet gives til et projekt, der indeholder en økonomisk aktivitet, fx i form af et produkt eller en ydelse, hvor tilskuddet fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen på et marked, og hvor tilskuddet potentielt kan påvirke samhandlen i det indre marked.

Den enkelte tilskudsmodtager skal således være opmærksom på de EU-retlige statsstøtteregler.

For yderligere information om de EU-retlige statsstøtteregler henvises til Erhvervsministeriets hjemmeside: www.em.dk/ministeriet/arbejdsomraader/erhvervsregulering-og-internationale-forhold/

17 Udbetaling af tilskud

Såfremt der opnås tilskud fra ansøgningspuljen, vil udbetalingerne ske til den NemKonto, som er tilknyttet organisationens CVR-nummer.

Hvis jeres organisation ikke har en NemKonto, skal I således kontakte jeres pengeinstitut og bede dem indberette en NemKonto.

I kan læse mere om NemKonto samt udbetaling af tilskud på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.

18 Bilagsoversigt

• Bilag 1: Inspirationsmateriale

VEJ#LOKDOK15 2024 9703 Historic

1.

Ansøgerkreds, formål og målgruppe

Projektets ansøger, formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, formål og målgruppe.

2.

Motivation

Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af ansøgers motivation for at deltage i afprøvningen.

3.

Tilgange og samarbejdsmodeller

Ansøger skal systematisk afprøve én eller flere tilgange og samarbejdsmodeller.

Den eller de valgte tilgange skal styrke nærvær og plejehjemsbeboeres livsglæde, selvbestemmelse og valgfrihed ved at arbejde systematisk og værdibaseret med personcentreret pleje og omsorg.

Ansøger skal gennem afprøvningen medvirke til at styrke brobygning mellem plejehjem, lokalmiljø, ældre i lokalområdet og civilsamfundsaktører eller andre relevante aktører.

4.

Aktiviteter og målsætninger

Projektets aktiviteter bidrager til opfyldelse af projektets formål og målsætninger.

Ansøger skal inddrage plejehjemsbeboernes livshistorier, ønsker og behov som baggrund for meningsfulde aktiviteter.

Ansøger skal opstille relevante og konkrete målsætninger for plejehjemsbeboerne og på organisatorisk niveau for projektet.

5.

Samarbejde med civilsamfundsaktører eller andre relevante aktører

Ansøger skal samarbejde med én eller flere civilsamfundsaktører eller andre relevante aktører.

6.

Organisering

Ansøger skal være organiseret, så der sikres sammenhæng mellem projektets formål, målsætninger og aktiviteter.

7.

Erfaring, viden og evaluering

Ansøger skal på baggrund af projektets erfaringer løbende kunne justere design og indsats.

Ansøger skal løbende indsamle viden, læring og erfaringer.

Ansøger skal samarbejde med Sundhedsstyrelsen.

Ansøger skal bidrage til evalueringen.

8.

Budget

Der er overensstemmelse mellem budget, aktiviteter og tilskudsberettigede udgifter.

9.

Sammenhæng

Ansøgningen beskriver sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, målsætninger, aktiviteter, tilgange, samarbejdsmodeller, tidsplan, organisering, budget mv.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →