Legislator Case Law & Legislation
C20240961909 DK

Cirkulære om kontrol med kritisk infrastruktur i udbud på Transportministeriets område Til Banedanmark, Bygningsstyrelsen, Færdselsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Vejdirektoratet, Sund & Bælt Holding A/S, A/S Storebæltsforbindelsen, A/S Øresundsforbindelsen, Femern A/S og A/S Femern Landanlæg

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

CIR1H#LOKDOK11 2024 9619 Valid

Cirkulære om kontrol med kritisk infrastruktur i udbud på Transportministeriets område

Til Banedanmark, Bygningsstyrelsen, Færdselsstyrelsen, Trafikstyrelsen, Vejdirektoratet, Sund & Bælt Holding A/S, A/S Storebæltsforbindelsen, A/S Øresundsforbindelsen, Femern A/S og A/S Femern Landanlæg

CIR1H#LOKDOK11 2024 9619 Valid

§ 1.

Dette cirkulære fastsætter, hvordan de omfattede ordregivende myndigheder og selskaber skal beskytte kritisk infrastruktur, jf. pkt. 1 i bilag 1, ved udbud af kontrakter i henhold til udbudsloven eller et af Den Europæiske Unions udbudsdirektiver som implementeret i dansk ret.

CIR1H#LOKDOK11 2024 9619 Valid

§ 2.

Den ordregivende myndighed eller det ordregivende selskab skal vurdere, hvorvidt kontraktens genstand, der sendes i udbud, udgør eller påvirker kritisk infrastruktur eller udgør følsomt udstyr, jf. pkt. 2 i bilag 1.

CIR1H#LOKDOK11 2024 9619 Valid

§ 3.

Konstaterer den ordregivende myndighed eller det ordregivende selskab efter sin vurdering, jf. § 2, at kontraktens genstand, der sendes i udbud, anses for at udgøre eller påvirke kritisk infrastruktur eller dele heraf eller udgøre følsomt udstyr, skal den ordregivende myndighed eller selskab ved udarbejdelsen af udbudsmaterialet inddrage hensynet til national sikkerhed og offentlig orden, jf. pkt. 3 i bilag 1.

CIR1H#LOKDOK11 2024 9619 Valid

§ 4.

Den ordregivende myndighed eller det ordregivende selskab skal til enhver tid have personer, der forestår de af cirkulæret omfattede udbud, med sikkerhedsgodkendelse mindst på niveauet TIL TJENESTEBRUG.

Stk. 2.

Såfremt myndigheden eller selskabet ikke opfylder kravet i stk. 1, skal ansøgning om sikkerhedsgodkendelse snarest indgives til de relevante myndigheder.

CIR1H#LOKDOK11 2024 9619 Valid

Bilag 1

Retningslinjer for udbud der omfatter kritisk infrastruktur

1.

Kritisk infrastruktur

Ved kritisk infrastruktur forstås det, der er fastlagt i § 6, stk. 1, nr. 5, i lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer i Danmark og § 11 i bekendtgørelse nr. 1491 af 25. juni 2021 om afgrænsning af anvendelsesområdet for lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer i Danmark.

Infrastrukturen kan siges at være kritisk for samfundets generelle funktionsdygtighed, hvis den har få eller ingen substitutionsmuligheder samt anvendes (eller vil skulle anvendes) i et bredt omfang og/eller med høj hyppighed.

Samfundets generelle funktionsdygtighed påvirkes, hvis

1.

Nedbrud eller beskadigelse af infrastrukturen i mindre end 7 dage resulterer i en alvorlig krise i samfundet med mindst én af følgende konsekvenser

a.

Alvorligt antal døde, alvorligt sårede eller kronisk syge.

b.

Alvorlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

c.

Alvorligt antal personer med fysiske eller psykiske lidelser.

d.

Alvorlig reduktion i tilliden til staten, offentlige institutioner eller borgernes generelle tryghedsfølelse.

e.

Nedbrud af anden kritisk infrastruktur.

2.

Infrastrukturen er meget vigtig for, at en krise, der allerede er opstået, kan håndteres, så negative skadevirkninger bliver begrænset.

2.

Vurdering af kontraktens genstand

Ordregiveren skal foretage følgende konkrete vurdering af kontraktens genstand

1) Om kontrakten udgør af Transportministeriet udpeget kritisk infrastruktur eller

2) påvirker eller udgør elementer, der er nødvendige for at opretholde eller genoprette af Transportministeriet udpeget kritiske infrastruktur.

3) Hvis nr. 2 er opfyldt, hvorvidt der er specifikke komponenter eller ydelser i udbuddet, hvortil der knytter sig en risiko af betydning for den kritiske infrastruktur.

4) Hvis nr. 1 og 2 ikke er opfyldt, om kontrakten omfatter følsomt udstyr, herunder dele, komponenter og/eller delmontager heraf, der kan påvirke den offentlige orden eller nationale sikkerhed, såfremt der gives adgang til data om den kritiske transportinfrastruktur til andre end ordregiver.

Ordregiver skal skriftligt dokumentere sin vurdering.

Ovenstående vurderinger træder ikke i stedet for de krav til særlige økonomiske aftaler, der følger af § 7 i lov om screening af visse udenlandske direkte investeringer i Danmark.

3.

Krav til udbudsmaterialet

Ordregiver skal foretage og dokumentere en vurdering af, om det forestående udbud falder inden for anvendelsesområdet af forsvars- og sikkerhedsdirektivet, jf. bekendtgørelse nr. 1077 af 29. juni 2022 om ordregiveres indgåelse af visse bygge- og anlægs-, vareindkøbs- og tjenesteydelseskontrakter på forsvars- og sikkerhedsområdet.

I alle tilfælde skal ordregiver under iagttagelse af principperne om proportionalitet, ligebehandling og gennemsigtighed i videst muligt omfang træffe foranstaltninger i forbindelse med udarbejdelsen af udbudsmaterialet til beskyttelse af den kritiske infrastruktur.

Disse foranstaltninger kan efter en konkret vurdering eksempelvis omfatte

1) Fastsættelse af et skærpet hæftelsesansvar for både leverandør og eventuelle underleverandører i form af et krav om en erklæring om, at leverandøren samt dennes eventuelle underleverandører ikke er og ikke vil blive underlagt nogen efterretningstjenester fra statslige aktører samt, at væsentlige oplysninger, som defineret af ordregiver, ikke må videregives til tredjepart.

Kravet fastsættes som et krav til leverandøren, der forpligtes til at sikre eventuelle underleverandørers overholdelse af samme krav.

Hertil skal knyttes et erstatningsansvar for godtgjorte tab i den forbindelse.

2) Fastsættelse af krav om sikkerhedsgodkendelse på det af ordregiver krævede niveau for leverandøren herunder for alle, der varetager opgaver i forbindelse med opfyldelsen af de dele af kontrakten, som er vurderet kritiske herunder personale og underleverandører.

3) Fastsættelse af krav om begrænsning af outsourcing eller udflytning af leverandørens forretning til lande eller internationale organisationer uden for EU.

4) Udnyttelse af adgangen i § 144, stk. 8 i udbudsloven om at fastsætte krav til, hvem der skal udføre visse centrale opgaver.

Efter tilbudsfristens udløb skal ordregiver vurdere, hvorvidt udbudsmaterialets krav er opfyldt i de modtagne tilbud, jf. kapitel 13 (§§ 159-170) i udbudsloven.

Såfremt ordregiver vurderer, at en tilbudsgiver ikke kan opfylde de opstillede krav, skal ordregiver afvise tilbuddet som ukonditionsmæssigt.

Dette gælder ligeledes, såfremt det efter en grundig undersøgelse af nøjagtigheden af tilbudsgivers oplysninger ikke er muligt for ordregiver at verificere, at tilbuddet opfylder de krav, der følger af udbudsmaterialet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →