Legislator Case Law & Legislation
C20240961809 DK

Cirkulæreskrivelse om Den Kriminalpræventive Pris 2025

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

CIR1H#LOKDOK11 2024 9618 Valid

Cirkulæreskrivelse om Den Kriminalpræventive Pris 2025

CIR1H#LOKDOK11 2024 9618 Valid

Den Kriminalpræventive Pris 2025

Den Kriminalpræventive Pris blev indstiftet i forbindelse med indgåelse af politiets flerårsaftale for perioden 1996-1999 og er siden uddelt hvert år.

Den Kriminalpræventive Pris 2025 er på 50.000 kr.

Formålet med prisen er generelt at sætte fokus på kriminalitetsforebyggende arbejde i lokalområderne, herunder at opmuntre til kriminalitetsforebyggende initiativer og øge bevidstheden om vigtigheden af kriminalitetsforebyggelse både hos enkeltpersoner og hos organisationer, foreninger og myndigheder.

Prismodtager vil kunne være en person, et projekt eller en gruppe (institution, forening, ungdomsklub eller lignende), som findes at have gjort sig fortjent til påskønnelse for en særlig indsats eller et særligt initiativ på det kriminalpræventive område i det forløbne år.

Prisen vil også kunne uddeles til offentligt ansatte og vil kunne uddeles samtidig med økonomisk støtte til f.eks. fortsættelse eller udbygning af det projekt eller lignende, der danner grundlag for prisen.

Modtagelse af prisen forudsætter ikke, at der er ydet støtte fra Justitsministeriets særlige kriminalpræventive pulje til vedkommende person eller gruppe.

Justitsministeriet skal opfordre politikredsene til at indsende indstillinger til Den Kriminalpræventive Pris for 2025.

Justitsministeriet skal samtidig anmode politikredsene om at orientere lokale kriminalpræventive samarbejdspartnere, foreninger mv. om prisen og opfordre til, at der – eventuelt sammen med politikredsen – afgives indstilling til prisen.

Indstillinger til Den Kriminalpræventive Pris for 2025 bedes indsendt senest fredag den 31. januar 2025 til

Det Kriminalpræventive Råd via e-mail på dkr@dkr.dk eller ved almindelig post på adressen Polititorvet 14, 1780 København V.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →