Cirkulære om protokollat til overenskomst for akademikere i staten om Fødevarestyrelsens dyrlæger ved eksportslagterier mv.
Statutory Text (3 Articles)
Cirkulære om protokollat til overenskomst for akademikere i staten om Fødevarestyrelsens dyrlæger ved eksportslagterier mv.
Bemærkninger
Moderniseringsstyrelsen og Den Danske Dyrlægeforening har indgået aftale om fornyelse af Protokollat om Fødevarestyrelsens dyrlæger ved eksportslagterier mv.
Parterne er enige om at arbejde for, at slagteridyrlægerne på sigt får mere akademisk lignende arbejdsforhold på linje med de øvrige dyrlæger i Fødevarestyrelsen.
Hensigten med fornyelsen af protokollatet er at understøtte arbejdet for en harmonisering af slagteridyrlægers vilkår med de vilkår, der gælder for øvrige dyrlæger i Fødevarestyrelsen.
Alle beløb i protokollatet er angivet i grundbeløb pr. 31. marts 2012.
Protokollat
§ 1.
Arbejdstid
Stk. 1.
Dyrlægens gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer inklusiv ½ times daglig frokostpause.
Arbejdstiden opgøres månedsvis.
§ 2.
Arbejdstidstilrettelæggelse
Stk. 1.
Den normale arbejdstid lægges fra mandag til fredag.
Stk. 2.
Ledelsen udarbejder efter drøftelse med tillidsrepræsentant/talsmand en arbejdsplan, der angiver dyrlægens forventede arbejdsområder og arbejdstidens fordeling for kommende kalendermåned.
Der tilstræbes en hensigtsmæssig fordeling af arbejdstiden over ugens 5 arbejdsdage.
Den daglige arbejdstid skal lægges samlet, kun afbrudt af sædvanlige pauser.
Pauser, der er forårsaget af uregelmæssigheder i slagteriets drift, henregnes til arbejdstiden.
Arbejdet skal søges tilrettelagt således, at overarbejde og lange arbejdsdage undgås.
Det skal endvidere tilstræbes, at dyrlægen får meddelt fordelingen af den daglige arbejdstid for den kommende uge inden for den forudgående fredag kl.
12.00.
Det skal endvidere tilstræbes i videst muligt omfang, at dyrlægen får meddelt fordelingen af den daglige arbejdstid for de kommende 2 uger senest fredag kl.
12.00.
Stk. 3.
Dyrlægen har ret til pauser i løbet af arbejdsdagen i overensstemmelser med hidtidig praksis på det enkelte eksportslagteri.
Væsentlige ændringer i pausetilrettelæggelsen på den enkelte virksomhed skal aftales mellem ledelsen og tillidsrepræsentanten på den pågældende virksomhed eller mellem Fødevarestyrelsen og Den Danske Dyrlægeforeningen.
§ 3.
Arbejdstidsopgørelse
Stk. 1.
Arbejdstiden opgøres dagligt i timer og minutter, idet arbejdstiden regnes fra det tidspunkt, hvor dyrlægen af den lokale ledelse er tilsagt til at påbegynde arbejdet, og indtil dyrlægen kan forlade arbejdet.
§ 4.
Overarbejde
Stk. 1.
Overarbejde skal udføres i nødvendigt omfang.
En dyrlæge kan i konkrete tilfælde af personlige grunde fritages for at deltage i arbejde ud over det udmeldte arbejde.
Ønske om fritagelse skal meddeles ledelsen med en begrundelse.
Ved månedens slutning sammenlægges den daglige arbejdstid.
Herfra trækkes månedens normtid.
De overskydende timer afrundes opad til nærmeste hele timetal, der udgør det samlede overarbejde.
Overarbejdet betales med den til enhver tid gældende kvotatimeløn tillagt 50 pct. eller afspadseres med tillæg i tid på 50 pct.
§ 5.
Skiftehold og arbejde på ubekvemme tider
Stk. 1.
På virksomheder, der arbejder på skift, arbejder dyrlægen ligeledes på skift.
Arbejdstiden for dyrlæger på første skift svarer til den sædvanlige arbejdstid, jf. ovenfor.
På andet og tredje skift er arbejdstiden 34 timer om ugen i gennemsnit.
Til den dyrlæge, der varetager ledelsesfunktionerne på andet eller tredje skift, ydes et tillæg på 449,39 kr. pr. skift.
Pr. 1. januar 2025 erstattes ovenstående § 5, stk. 1, med nedenstående § 5, stk. 1.
§ 5.
Skiftehold og arbejde på ubekvemme tider
Stk. 1.
På virksomheder, der arbejder på skift, arbejder dyrlægen ligeledes på skift.
Arbejdstiden for dyrlæger på første skift svarer til den sædvanlige arbejdstid, jf. ovenfor.
For hver fulde 37 timers arbejde, der udføres i tidsrummet fra kl.
17 til kl.
06, optjenes 3 timers afspadsering.
Til den dyrlæge, der varetager ledelsesfunktionerne på andet eller tredje skift, ydes et tillæg på 449,39 kr. pr. skift.
Det tilstræbes, at optjent afspadsering afvikles løbende.
Stk. 2.
For tjeneste på ubekvemme arbejdstider ydes med de for tjenestemænd gældende satser natpenge for tjeneste i tiden kl.
17.00-22.00, kl.
22.00-06.00, godtgørelse for tjeneste på lørdage efter kl.
14.00, mandage kl.
00-04.00, søn- og helligdage fra kl.
00-24.00, grundlovsdag efter kl.
12.00 og juleaftensdag efter kl.
14.00 samt godtgørelse for tjeneste i tidsrummet kl.
00-04.00 på hverdage efter følgende helligdage: Nytårsdag, langfredag, 2. påskedag, bededag, Kristi himmelfartsdag, 2. pinsedag og 2. juledag.
Stk. 3.
Til dyrlæger, der tilkaldes uden for normaltjenesten, ydes betaling for mindst 2 timer.
Stk. 4.
Varsling af skiftehold
Der skal gives et varsel på mindst 8 uger
Stk. 5.
Hvis varslet efter stk. 4 ikke overholdes, honoreres for de ændrede timer, der arbejdes i varslingsperioden efter protokollatets regler om overarbejde.
Stk. 6.
Bestemmelserne i § 5, stk. 4 og 5, omfatter kun overgang til 2. og 3. skift i ugens første 5 dage.
§ 6.
Deltidsbestemmelser
Stk. 1.
For deltidsansatte dyrlæger udgør den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid mellem 15 timer og den til enhver tid gældende sædvanlige gennemsnitlige ugentlige arbejdstid for slagteridyrlæger.
Ved ansættelse på deltid med mindre end 15 arbejdstimer (løntimer) pr. uge indgås forud aftale mellem Fødevarestyrelsen og Den Danske Dyrlægeforening.
Stk. 2.
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid skal fremgå af ansættelsesbrevet.
Er der mellem parterne aftalt en fast ugentlig fridag, skal denne ligeledes fremgå af ansættelsesbrevet.
Stk. 3.
Den deltidsansatte er i lighed med fuldtidsansatte forpligtet til at udføre overarbejde, men kan i konkrete tilfælde af personlige grunde fritages for deltagelse i overarbejde.
Ønske om fritagelse skal meddeles den lokale ledelse med en skriftlig begrundelse.
Udføres arbejde, betragtes det som overarbejde og aflønnes som sådant, hvis den deltidsansattes normtid er overskredet ved månedsnormens udløb.
Stk. 4.
Arbejdstiden opgøres i øvrigt som for fuldtidsansatte, idet månedens norm reduceres forholdsmæssigt.
For deltidsansættelser indgået før 1. april 2018 gælder i stedet hidtidigt § 6 stk. 2 , stk. 3 og stk. 4, indtil andet aftales, eller deltidsdyrlægen ophører i Fødevarestyrelsens Kødkontrol
Hidtidigt § 6, stk. 2.
Den ugentlige arbejdstid og dennes placering på ugedage skal fremgå af ansættelsesbrevet.
Arbejdstidens fordeling og variation i forhold til den i ansættelsesbrevet fastlagte kan højst variere +2 timer."
Hidtidigt § 6, stk. 3.
Fødevarestyrelsen fastlægger beskæftigelsens omfang.
Ændring i beskæftigelsens omfang kan ved varige ændringer i dyrlægebehovet finde sted med 3 måneders varsel.
Omfanget kan i øvrigt - varigt eller for en periode - ændres efter aftale mellem Fødevarestyrelsen og dyrlægen.
Aftalen skal udformes skriftligt.
Hidtidigt § 6, stk. 4.
Den deltidsansatte er ikke forpligtet til at udføre arbejde ud over den i ansættelsesbrevet fastlagte arbejdstid.
Udføres sådant arbejde, betragtes det som overarbejde og aflønnes som sådant, medmindre der er tale om en skriftlig aftale som ovenfor nævnt."
§ 7.
Tillæg
Stk. 1.
Til dyrlæger på eksportslagterierne ydes et årligt slagteritillæg på
(Basis) løntrin 1 til og med 5: 55.800 kr.
(Basis) løntrin 6 og derover: 71.800 kr.
Stk. 2.
Til dyrlæger på eksportslagterierne ydes et særligt slagteritillæg på 27.700 kr. årligt.
Tillægget er pensionsgivende og indgår i beregningen af overarbejdsbetaling.
§ 8.
Ikrafttræden mv.
Stk. 1.
Protokollatet har virkning fra den 1. april 2024.
Samtidig ophæves protokollat af 29. maj 2018.
Stk. 2.
Protokollatet kan af parterne opsiges skriftlig med 3 måneders varsel til den 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 2026.
1.
Ved overgang til holddriftsarbejde,
2.
Ved forskydning af skifteholdstjenestens placering,
3.
Ved ændring af skifteholdstjenestens placering.