Vejledning om dataindberetninger på socialområdet

Vejledning om dataindberetninger på socialområdet

Indledning

Denne vejledning knytter sig til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om dataindberetninger på socialområdet (herefter databekendtgørelsen).

Databekendtgørelsen udstedes af Social-, Bolig- og Ældreministeriet og opdateres planmæssigt halvårligt henholdsvis den 1. januar og den 1. juli.

Vejledningen orienterer om databekendtgørelsens indhold og fortolkningen heraf og skal hjælpe til at skabe klarhed om reglerne og sikre ensartet regelfortolkning og korrekt indberetning af data til Danmarks Statistik på tværs af kommunerne.

Læsevejledning

I denne vejlednings afsnit 1 skitseres de overordnede rammer for indberetningen af data.

I afsnit 2-9 behandles de enkelte statistikker, der er omfattet af databekendtgørelsen, herunder både regelteksten og bilagene til disse, og afsnittene kan læses uafhængigt af resten af vejledningen.

Afsnit 2-9 indeholder først en generel beskrivelse af, hvordan regelteksten for den enkelte statistik skal fortolkes.

Dernæst indeholder afsnittene en beskrivelse af, hvordan indholdet af udvalgte indberetningspligtige oplysninger for statistikken og bilagene skal fortolkes.

Afslutningsvis indeholder hvert afsnit en beskrivelse af de frister, der er tilknyttet til statistikken.

1.

Generelle bestemmelser

Databekendtgørelsens kapitel 1 omhandler de overordnede rammer for kommunernes indberetning af data på socialområdet og for arbejdet med de ni socialstatistikker, der er omfattet af databekendtgørelsen.

Kapitlet beskæftiger sig således med formalia omkring kommunernes indberetning af data, herunder hvilke lovbestemmelser kommunerne skal indberette data om, kravene til indberetningerne, hvem der har dataansvaret samt udfører databehandlingen, regler ifm.

ændringer i indberetningskravene eller i kommunernes administrative systemer m.v.

Kommuner og systemleverandører bør altid orientere sig i kapitlet, da det vedrører samtlige ni socialstatistikker.

1.1.

Anvendelsesområde og indberetningspligt

I § 1, stk. 1, nr. 1-9 i databekendtgørelsen findes en opremsning af, hvilke lovbestemmelser kommunerne skal indberette data om til hver af statistikkerne.

Hvert nummer afgrænser en statistik, dog med undtagelse af nr. 1 og 2, som tilsammen udgør anbringelsesstatistikken.

I § 1, stk. 1, nr. 1-2 i databekendtgørelsen, opremses således de bestemmelser, der skal indberettes data om til anbringelsesstatistikken.

I § 1, stk. 1, nr. 3, opremses de bestemmelser, der skal indberettes data om til statistikken for indsatser og støtte til udsatte børn og unge.

I § 1, stk. 1, nr. 4 i databekendtgørelsen, opremses de bestemmelser, der skal indberettes data om til underretningsstatistikken og så fremdeles.

Det er handlekommunen, der har ansvaret for at indberette data, medmindre andet fremgår særskilt andetsteds i databekendtgørelsen.

Det fremgår fx af databekendtgørelsen at betalingskommunen er ansvarlig for at indberette data til statistikken for individhenførbare udgiftsdata.

1.1.1.

Handlekommune og betalingskommune – definitioner

Handlekommunen defineres i denne sammenhæng som den kommune, der har handlekommuneforpligtelsen, jf. §§ 9 og 9 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, og dermed har pligt til at yde den hjælp, som indberetningen vedrører.

Anbringes et barn eksempelvis i en anden kommune end den kommune, der har handlekommuneforpligtelsen over for barnet, er det stadigvæk kommunen med handlekommuneforpligtelsen, der skal indberette data til Social-, Bolig- og Ældreministeriet.

Eller hvis et barn eksempelvis flytter kommune, går handlekommuneforpligtelsen til tilflytningskommunen, som bliver den nye handlekommune og derfor har pligt til at yde hjælp efter barnets lov, jf. retssikkerhedsloven § 9 a.

Derfor skal indsatsen afsluttes i fraflytningskommunen, og den nye handlekommune skal tage stilling til, om indsatsen skal fortsætte, og i så fald opstartes på ny.

Betalingskommunen defineres i denne sammenhæng som den kommune, der har pligt til at betale for og/eller yde refusion i forbindelse med den givne indsats.

1.2.

Dataansvar m.v.

Kommunerne er forpligtede til at indberette data til Social-, Bolig- og Ældreministeriet efter databekendtgørelsen, men idet Danmarks Statistik er databehandler på vegne af Social-, Bolig- og Ældreministeriet, skal kommunerne i praksis indberette data til Danmarks Statistik.

Det er således Social-, Bolig- og Ældreministeriet, der udsteder databekendtgørelsen og dermed fastsætter reglerne for kommunernes indberetning af data.

Danmarks Statistik har herefter ansvaret for at behandle data, herunder validere og offentliggøre data som statistikker i Statistikbanken, som kan tilgås via Danmarks Statistiks hjemmeside, samt at gøre data tilgængelig i Danmarks Statistiks Forskningsservice.

1.3.

Sikring af datakvalitet

Danmarks Statistik har ansvar for at sikre, at statistikkerne i Statistikbanken er retvisende.

For at opnå dette gennemfører Danmarks Statistik op til offentliggørelsen af hver statistik en valideringsproces i dialog med de enkelte kommuner, som indebærer, at kommunerne godkender data, inden statistikkerne offentliggøres.

Valideringsprocessen består oftest af følgende trin

1.4.

Ændring af kommunens administrative systemer

Den enkelte kommune er forpligtet til at orientere Danmarks Statistik så hurtigt som muligt, hvis kommunen planlægger at udskifte sit administrative system/fagsystem af hensyn til, at parterne i fællesskab kan lægge en plan for håndtering af data ifm.

systemskiftet.

Kommunen skal yderligere orientere Danmarks Statistik, når leverandørskiftet er gennemført.

Det anbefales, at kommunen kontakter den medarbejder eller fællespostkasse i Danmarks Statistik, der er tilknyttet statistikken på det fagområde, som berøres af systemskiftet.

Denne kontaktinformation fremgår af statistikkens oplysningsside på Danmarks Statistiks hjemmeside.

Det er vigtigt, at kommunen sammen med Danmarks Statistik laver en plan for systemskiftet, da et leverandørskifte kan medføre databrud og udfordre valideringsprocessen.

Det kræver derfor ekstra opmærksomhed fra både kommunen og Danmarks Statistik at sikre retvisende data og undgå databrud i forbindelse med overgangen til en ny systemleverandør.

Der kan eksempelvis opstå dubletter, hvis aktive sager både er indberettet med det gamle og det nye fagsystem samtidigt.

Et andet eksempel er, at der kan komme til at mangle korrekte startdatoer for ydelser, som blev iværksat i det gamle fagsystem.

1.5.

Varsling ved ændring af indberetningskrav

Social-, Bolig- og Ældreministeriet varsler ændringer i indberetningskravene i databekendtgørelsen senest seks måneder før, at kravene træder i kraft.

Formålet hermed er at give kommuner og systemleverandører tilstrækkelig tid til at opdatere systemerne og forberede sig på, at den kommende ændring træder i kraft.

Varslingen foretages via en nyhed på Social-, Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside.

Herudover udsender Social-, Bolig- og Ældreministeriet et varslingsbrev med den kommende databekendtgørelse vedlagt til de kontaktpersoner i kommunerne og hos systemleverandørerne, som Danmarks Statistik er bekendte med.

Kommuner og systemleverandører anbefales derfor at orientere Danmarks Statistik løbende om, hvem der er ansvarlig for indberetningerne, og hvem der er kontaktperson for de enkelte fagsystemer.

Dette er særligt vigtigt, når ansvaret overgår til en ny kontaktperson.

På den måde sikres det, at de relevante personer i kommunerne og hos systemleverandørerne bliver orienteret om gældende og kommende regler og indberetningskrav.

1.6.

Indberetning af data og krav til dataleveranceform og dataleveranceformat

Kommunerne skal indberette data til Danmarks Statistik.

Indberetningen kan ske via kommunens elektroniske indberetningssystem – typisk via en snitflade mellem systemet og Danmarks Statistik, der genererer automatisk indberetning af data.

Indberetningen kan også ske via den indberetningsløsning, Danmarks Statistik stiller til rådighed for hver enkelt statistik, fx Danmarks Statistiks webløsning eller upload af regneark på virk.dk afhængigt af den enkelte statistik.

Kommunerne kan altid kontakte Danmarks Statistik for uddybning af og dialog om, hvordan indberetningerne foretages mest hensigtsmæssigt.

De relevante kontaktoplysninger i Danmarks Statistik fremgår af statistikkens oplysningsside på Danmarks Statistiks hjemmeside.

1.7.

Udarbejdelse af handlingsplan

Ved kommuners manglende indberetning eller godkendelse af data kan Social-, Bolig- og Ældreministeriet kræve, at kommunen udarbejder en handlingsplan, jf. § 82, stk. 2 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, der skal sikre rettidige og retvisende indberetninger.

Handlingsplanen skal indeholde en konkret og målrettet beskrivelse af, hvordan kommunen vil sikre indberetning og godkendelse af data for det pågældende år, samt sikre rettidig indberetning og godkendelse af data i fremtiden.

Handlingsplanen kan med fordel udarbejdes med hjælp fra Danmarks Statistik, som kan bidrage med sparring og vejledning.

Der findes ingen skabelon eller yderligere krav til formatet af handlingsplanen.

Handlingsplanen skal iværksættes og fremsendes til Social-, Bolig- og Ældreministeriet senest tre måneder efter, at kommunen er blevet pålagt at udarbejde handlingsplanen.

2.

Statistikken for anbringelser af børn og unge

2.1.

Generelt om indberetning til statistikken

Kommunerne skal indberette data om de i databekendtgørelsens kapitel 2 og bilag 1 oplistede lovbestemmelser til anbringelsesstatistikken.

Kommunerne skal indberette data til anbringelsesstatistikken hver gang, der træffes afgørelse eller en af følgende sagshændelser indtræffer

2.2.

Beskrivelse af udvalgte indberetningspligtige oplysninger

2.2.1.

Personindikator ved anbringelse af ufødt barn

Ved indberetning af en afgørelse om anbringelse af et ufødt barn er det ikke muligt at indberette et CPR-nummer på det ufødte barn, og der skal derfor i stedet indberettes den kommende mors CPR-nummer.

Hvis et barn dør før eller ved fødslen, skal sagen fortsat være tilknyttet moderens CPR-nummer.

Ved iværksættelsen af anbringelsen, hvor barnet er født og dermed har fået et CPR-nummer, indberettes barnets CPR-nummer.

Dog gælder det, at hvis en kommende mor flytter fra én kommune til en anden, før barnet fødes, skal sagen hos den oprindelige kommune, som moren er fraflyttet, fortsat være tilknyttet moderens CPR-nummer.

2.2.2.

Ændring af anbringelsessted eller ændret lovgrundlag

Hvis et barn eller en ung flytter fra ét anbringelsessted til et nyt anbringelsessted, eller hvis lovgrundlaget for en eksisterende anbringelse ændres, skal dette indberettes som sådan, dvs. som en flytning eller som en ændring af lovgrundlag, jf. punkt 2.1.

Disse situationer skal således ikke registreres og indberettes som hverken en ny afgørelse om anbringelse eller en ny iværksættelse af en anbringelse.

Flytning fra en plejefamilie til en anden plejefamilie betragtes også som et skift i anbringelsessted.

2.2.3.

Udslagsgivende forhold for afgørelse om anbringelse

2.2.3.1.

Angivelse af ét eller flere forhold

Ved angivelse af udslagsgivende forhold for en afgørelse om anbringelse, i tabel 2 i bilag 1 i databekendtgørelsen, skal alle årsager, der måtte vurderes udslagsgivende for anbringelsen, indberettes.

Der kan derfor indberettes ét eller flere udslagsgivende forhold for anbringelsen.

2.2.3.2.

Ved manglende relevant kategori

Der kan opstå tvivl om indberetningspraksis ved anbringelser, der ikke vurderes at blive rummet af nogle af de eksisterende kategorier for udslagsgivende forhold.

Der henstilles til først at overveje, om ikke en af kategorierne er dækkende, og ellers om kategorien ”Utilstrækkelig omsorg fra forældre” kan anvendes, hvis de øvrige kategorier ikke er dækkende for et konkret tilfælde.

Det kan eksempelvis være, hvis forældrene er afgået ved døden eller ikke befinder sig landet.

2.2.4.

Angivelse af årsag til ophør ved et barns død

Hvis et barn, der er anbragt, afgår ved døden, skal der som ophør af anbringelsen angives kategorien ”Andet”.

Herefter angives ”Andet sted” som svar på ”ophold efter ophøret”.

2.2.5.

Indsatser og støtte under en anbringelse

Når et barn/ung er anbragt og samtidig modtager selvstændige, støttende indsatser, som ikke er en del af anbringelsesstedets indsats, skal der træffes afgørelse herom efter barnets lov.

Den støttende indsats skal således oprettes som en selvstændig indsats, og dermed indberettes til statistik for indsatser og støtte til børn og unge.

Er barnet/den unge anbragt, og er der støttende indsatser som en del af anbringelsestilbuddet, fx en kontaktperson på anbringelsesstedet, skal disse ikke registreres som selvstændige indsatser.

2.2.6.

P-nr. og afdelings-UUID ved anbringelse i et tilbud, der skal fremgå af Tilbudsportalen

Såfremt et barn eller en ung er anbragt eller anbringes i et tilbud, der jf. bekendtgørelse om Tilbudsportalen skal fremgå af Tilbudsportalen, skal der altid indberettes p-nummer (p-nr./afdelings-produktionsenhedsnummer) og afdelings-UUID for det tilbud, som barnet/den unge anbringes i.

Dette gælder for følgende tilbud

Oplysninger om p-nummer og afdelings-UUID for et tilbud fremgår af Tilbudsportalen under den enkelte afdelings kontaktoplysninger.

Det er også muligt at få overblik over oplysningerne i et dataudtræk fra Tilbudsportalen, hvoraf p-nummer og afdelings-UUID fremgår for samtlige relevante tilbud.

Dataudtrækket fremgår af Social-, Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside og opdateres kvartalsvis.

Oplysninger fra Tilbudsportalen, herunder p-nummer og afdelings-UUID, kan også hentes fra kommunens eget fagsystem, hvis det er sat op til en system-til-system-adgang til Tilbudsportalen, i stedet for via enkeltopslag på Tilbudsportalen.

Det er muligt at læse mere om system-til-systemløsningen via Tilbudsportalens supportside på Tilbudsportalens hjemmeside.

2.3.

Frister

De indberetningspligtige oplysninger for hvert kvartal skal indberettes senest den sidste dag i måneden efter kvartalets afslutning.

3.

Statistikken for indsatser og støtte til børn og unge

3.1.

Generelt om indberetning til statistikken

Kommunerne skal indberette data om de i databekendtgørelsens kapitel 3 og bilag 2 oplistede lovbestemmelser til statistikken for indsatser og støtte til børn og unge.

Kommunerne skal indberette data til statistikken for indsatser og støtte til børn og unge hver gang, der træffes afgørelse eller en af følgende sagshændelser indtræffer

3.2.

Beskrivelse af udvalgte indberetningspligtige oplysninger

3.2.1.

Indberetning af ophør af sag, når den unge fylder 18 år

Når en ung, der modtager en støttende indsats, fylder 18 år, og derfor ikke længere skal modtage indsatsen, skal det indberettes, at sagen er ophørt.

Datoen for ophøret skal angives til at være dagen før den unges 18-års fødselsdag.

3.2.2.

Indberetning af ophør af sag, når den unge fylder 23 år

Når en ung, der modtager ungestøtte, fylder 23 år, og derfor ikke længere skal modtage indsatsen, skal det indberettes, at sagen er ophørt.

Datoen for ophøret skal angives til at være dagen før den unges 23-års fødselsdag.

3.2.3.

Indberetning af ændrede datoer eller CPR-numre

Når der sker ændringer i perioden for en indsats eller støtteforanstaltning, eller hvis en personindikator, fx CPR-nummer eller person-id, ændres, skal den nye oplysning indberettes til statistikken.

Det kan eksempelvis skyldes, at en indsats varer i længere tid end først angivet, og der dermed skal indberettes en ny slutdato.

Det kan også gøre sig gældende i tilfælde, hvor barnet/den unge ikke har haft et CPR-nummer, fordi vedkommende fx er flygtning og derfor alene har haft et person-id, eller fordi barnet ikke har været født.

I disse tilfælde skal barnets CPR-nummer indberettes, når dette er blevet tildelt barnet.

3.2.4.

Personindikator for støttende indsatser til et barn/en ung

Ved indberetning af oplysninger om indsatser og støtte skal indsatsen altid registreres på barnets/den unges CPR-nummer.

Se dog pkt. 3.2.5 og 3.2.6. for undtagelser hertil.

Såfremt indsatsen (også) gives til forældremyndighedsindehaveren eller barnets/den unges søskende (fx ved familiebehandling), skal indsatsen registreres på både barnets/den unges CPR-nummer og på forældremyndighedsindehaverens CPR-nummer, såfremt kommunens fagsystem giver mulighed herfor.

Hvis der er tale om tvillinger, trillinger mv., skal der oprettes en sag pr. barn, således at alle børnenes CPR-numre er tilknyttet en sag.

3.2.5.

Personindikator ved indsatser og støtte til ufødte børn

Ved indberetning af en iværksættelse af en indsats eller støtteforanstaltning til en kommende mor til et ufødt barn er det ikke muligt at indberette et CPR-nummer på det ufødte barn, og der skal derfor i stedet indberettes den kommende mors CPR-nummer.

Dog gælder det, at hvis en kommende mor flytter fra én kommune til en anden, før barnet fødes, skal sagen hos den oprindelige kommune, som moren er fraflyttet, fortsat være tilknyttet moderens CPR-nummer.

Når barnet er født, og dermed har fået et CPR-nummer, skal barnets CPR-nummer indberettes i stedet for moderens CPR-nummer.

I tilfælde hvor et barn dør før eller ved fødslen, skal sagen fortsat være tilknyttet moderens CPR-nummer.

Ligeledes gælder det, hvis en indsats afsluttes, inden barnet er født, at indsatsen fortsat skal være tilknyttet moderens CPR-nummer, når barnet er født.

3.2.6.

Personindikator ved støtte til forældre, der bor i en anden kommune end barnet

Ved indberetning af oplysninger om indsatser og støtte skal indsatsen i udgangspunktet altid registreres på barnets/den unges CPR-nummer.

En undtagelse til dette er imidlertid, når der indberettes oplysninger om en indsats efter § 75 i barnets lov, som gives til forældre, hvis barn har en anden handlekommune end forældrene.

I dette tilfælde skal indsatsen registreres på forældremyndighedsindehaverens CPR-nummer, da indsatsen er rettet mod forældremyndighedsindehaveren.

Det er derfor forældremyndighedsindehaverens handlekommune, der er ansvarlig for støtten og skal indberette oplysninger om denne.

3.2.7.

Mellemkommunal ungestøtte

Ansvaret for at indberette oplysninger om indsatser og støtte er handlekommunens.

Hvis der opstår uenighed i en sag, om hvilken kommune der er handlekommune, er udgangspunktet, at den kommune, hvor borgeren senest har haft folkeregisteradresse, har pligten til at fungere som handlekommune, indtil handlekommuneforpligtelsen er endeligt afklaret.

Dette fremgår af retssikkerhedslovens § 9, stk. 8.

Der kan fx opstå tvivl om, hvem der skal lukke en sag, hvis et barn/en ung har handlekommune i Kommune A, men Kommune A har anbragt barnet/den unge på et anbringelsessted i Kommune B, og barnet ønsker at blive boende i Kommune B, efter vedkommende er fyldt 18 år.

I dét tilfælde har Kommune A – som anbringende kommune – pligt til at indberette afgørelser efter § 32 i barnets lov, eftersom kommunen har handlekommuneforpligtelsen i børnesagen frem til, at den unge fylder 18 år.

Når den unge fylder 18 år, skal Kommune A dermed lukke barnets sag efter § 32 i barnets lov og indberette dette til Danmarks Statistik.

Samtidig skifter handlekommuneforpligtelsen som udgangspunkt til Kommune B, og Kommune B har nu pligt til at indberette afgørelser i den unges sag.

Såfremt Kommune A har indstillet, at den unge skal modtage ungestøtte – eller den unge har ansøgt herom, men Kommune B vurderer, at den unge ikke skal modtage ungestøtte jf. § 114 i barnets lov, skal Kommune B lukke sagen og indberette dette til Danmarks Statistik.

En undtagelse hertil er dog, at handlekommuneforpligtelsen ikke skifter i de tilfælde, hvor Kommune A har truffet afgørelse efter § 120 i barnets lov eller hvor den unge flytter direkte fra anbringelsesstedet til et andet socialt tilbud som fx botilbud, plejebolig el.lign., når vedkommende fylder 18 år.

3.2.8.

Indsatser og støtte under en anbringelse

Når et barn/ung er anbragt og samtidig modtager selvstændige, støttende indsatser, som ikke er en del af anbringelsesstedets indsats, skal der træffes afgørelse herom efter barnets lov.

Den støttende indsats skal således oprettes som en selvstændig indsats og dermed indberettes til statistikken for indsatser og støtte til børn og unge.

Er barnet/den unge anbragt, og er der støttende indsatser, som en del af anbringelsestilbuddet, fx en kontaktperson på anbringelsesstedet, skal disse ikke registreres som selvstændige indsatser.

3.2.9.

Udslagsgivende forhold

3.2.9.1.

Angivelse af ét eller flere forhold

Ved angivelse af udslagsgivende forhold for en indsats eller støtte skal alle årsager, der måtte vurderes udslagsgivende for, at indsatsen eller støtten gives, indberettes.

Der kan derfor indberettes ét eller flere udslagsgivende forhold for indsatsen eller støtten.

3.2.9.2.

Ved manglende relevant kategori

Der kan opstå tvivl om indberetningspraksis ved indsatser eller støtte, der ikke vurderes at passe i nogle af de eksisterende kategorier for udslagsgivende forhold.

Der henstilles til først at overveje, om en af kategorierne er dækkende, og dernæst at overveje om kategorien ”Utilstrækkelig omsorg fra forældre” kan anvendes, hvis de øvrige kategorier ikke er dækkende for et konkret tilfælde.

Det kan eksempelvis være, hvis forældrene er afgået ved døden eller ikke befinder sig landet.

3.2.9.3.

Slutdato ved forebyggende støtte og indsatser målrettet børn og unge med behov for særlig støtte

Ved indberetning af oplysninger om indsatser efter § 30 i barnets lov skal der indberettes start- og slutdato for indsatsen.

Såfremt kommunen ikke kender slutdatoen, hvis sagen eksempelvis videregives til en ekstern udfører, og kommunen ikke har opfølgningspligt, skal startdatoen også angives som slutdato, således at der indberettes den samme start- og slutdato.

3.2.9.4.

Sager der bevilges, men aldrig iværksættes

I statistikken for indsatser og støtte er der jf. databekendtgørelsen, bilag 2, tabel 1, kun krav om indberetning af oplysninger ved iværksættelse af en indsats.

Der skal derfor ikke indberettes oplysninger om sager, der bevilges, men aldrig iværksættes.

3.2.10.

P-nr. og afdelings-UUID for indsatser, der gives i tilbud, der skal fremgå af Tilbudsportalen

Såfremt den støttende indsats gives i et tilbud, der jf. bekendtgørelse om Tilbudsportalen skal fremgå af Tilbudsportalen, skal der altid indberettes p-nummer (p-nr./afdelings-produktionsenhedsnummer) og afdelings-UUID for det tilbud, som barnet/den unge modtager støtten i.

Dette gælder for følgende tilbud

Oplysninger om p-nummer og afdelings-UUID for et tilbud fremgår af Tilbudsportalen under den enkelte afdelings kontaktoplysninger.

Det er også muligt at få overblik over oplysningerne i et dataudtræk fra Tilbudsportalen, hvoraf p-nummer og afdelings-UUID fremgår for samtlige relevante tilbud.

Dataudtrækket fremgår af Social-, Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside og opdateres kvartalsvis.

Oplysninger fra Tilbudsportalen, herunder p-nummer og afdelings-UUID, kan også hentes fra kommunens eget fagsystem, hvis det er sat op til en system-til-system-adgang til Tilbudsportalen, i stedet for via enkeltopslag på Tilbudsportalen.

Det er muligt at læse mere om system-til-systemløsningen via Tilbudsportalens supportside på Tilbudsportalens hjemmeside.

3.3.

Frister

De indberetningspligtige oplysninger skal enten indberettes dagligt, månedligt, kvartalsvist eller årligt og senest med udgangen af januar måned, året efter indsatsen eller støtten er iværksat.

4.

Statistikken om underretninger

4.1.

Generelt om indberetning til statistikken

Kommunerne skal indberette data om de i databekendtgørelsens kapitel 4 og bilag 3 oplistede lovbestemmelser til underretningsstatistikken.

Kommunen skal indberette oplysninger om underretninger fra andre kommuner, fagpersoner og borgere, som udtrykker bekymring for et barn eller ung i alderen 0-17 år.

Kommunerne skal indberette oplysninger til underretningsstatistikken om hver underretning, som kommunen modtager.

4.2.

Beskrivelse af udvalgte indberetningspligtige oplysninger

4.2.1.

Mellemkommunale underretninger

Når en kommune modtager en underretning om et barn, der efterfølgende flytter til en anden kommune, er det dén kommune, som har modtaget underretningen – og dermed skal håndtere den – der skal indberette oplysninger om underretningen.

4.2.2.

Årsag til underretningen

4.2.2.1.

Angivelse af ét eller flere forhold

Ved angivelse af årsag til en underretning skal alle årsager, der måtte vurderes udslagsgivende for underretningen, indberettes.

Der kan derfor indberettes én eller flere årsager til underretningen.

4.2.2.2.

Ved manglende relevant kategori

Der kan opstå tvivl om indberetningspraksis ved underretninger, der ikke vurderes at passe i nogle af de eksisterende årsagskategorier.

Der henstilles til først at overveje, om en af kategorierne er dækkende, og dernæst at overveje om kategorien ”Utilstrækkelig omsorg fra forældre” kan anvendes, hvis de øvrige kategorier ikke er dækkende for et konkret tilfælde.

Det kan eksempelvis være, hvis forældrene er afgået ved døden eller ikke befinder sig landet.

4.2.3.

Underretning fra politiet

Når politiet underretter kommunen om afhøring af en ung under 18 år, jf. bekendtgørelse om underretning af kommunen om afhøringer af sigtede under 18 år, skal der ikke indberettes oplysninger om denne underretning til underretningsstatistikken.

Politiets underretning har karakter af at være en orientering og betragtes ikke som en underretning i relation til databekendtgørelsen.

Når politiet (eller andre) underretter kommunen, fordi der er grund til bekymring om et barn/en ung persons trivsel og udvikling, skal denne underretning indberettes til underretningsstatistikken.

Dette gælder også, hvis bekymringen skyldes (mistanke om) kriminalitet.

4.3.

Frister

De indberetningspligtige oplysninger skal enten indberettes dagligt, månedligt, kvartalsvist eller årligt og senest med udgangen af januar måned i året efter, at underretningen er modtaget.

5.

Statistikken for stofmisbrugsbehandling

5.1.

Generelt om indberetning til statistikken

Kommunerne skal indberette data om enhver person, der modtager stofmisbrugsbehandling efter § 101 i serviceloven til Stofmisbrugsdatabasen efter de i databekendtgørelsens kapitel 5 og bilag 4 oplistede lovbestemmelser til statistikken for stofmisbrugsbehandling.

Dette gælder også børn og unge under 18 år, uagtet om de bliver visiteret med henvisning til serviceloven eller barnets lov.

Derudover skal personer visiteret efter sundhedslovens § 142 også indberettes til Stofmisbrugsdatabasen, i henhold til de regler, der fastsættes herom af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Derudover skal alle personer, der anmoder om behandling af et stofmisbrug indberettes til Stofmisbrugsdatabasen, også selvom borgeren fortryder anmodningen om behandling eller af anden årsag ikke bliver visiteret til at modtage stofmisbrugsbehandling efterfølgende.

Hvis borgeren ikke kommer i behandling, vil det blot være anmodnings- og afslutningsskemaet, der skal indberettes til Stofmisbrugsdatabasen.

De indberetningspligtige oplysninger til stofmisbrugsområdet er i kapitel 5 og bilag 4 i databekendtgørelsen og vedrører udelukkende de indberetningspligtige oplysninger, som skal indberettes som følge af indberetningskrav fastsat af Social-, Bolig-, og Ældreministeriet.

Databekendtgørelsen indeholder derfor ikke en samlet oversigt over indberetningskrav til Stofmisbrugsdatabasen, da flere af de indberetningspligtige oplysninger er fastsat af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

En komplet og fælles oversigt over indberetningspligtige oplysninger til Stofmisbrugsdatabasen findes via statistikkens oplysningsside på Danmarks Statistiks hjemmeside.

5.2.

Beskrivelse af udvalgte indberetningspligtige oplysninger

5.2.1.

Behandlingsgaranti

§ 101, stk. 4 i lov om social service fastsætter, at tilbud efter § 101 skal iværksættes senest 14 dage efter henvendelse til kommunen.

Dette betyder, at der eksisterer en behandlingsgaranti på 14 dage fra anmodning om behandling af et stofmisbrug, til behandlingen skal iværksættes.

Tilsvarende fremgår det af § 33 i barnets lov, at også børn og unge under 18 år er omfattet af behandlingsgarantien.

Det er muligt at beregne, om behandlingsgarantien er overholdt ved at sammenligne den angivne anmodningsdato med den angivne iværksættelsesdato.

Det er derfor vigtigt, at disse datoer bliver registreret præcist, da selv mindre afvigelser har stor betydning for beregningen af, om behandlingsgarantien er overholdt.

I den forbindelse er det væsentligt at bemærke, at der kan være lovlige årsager til, at behandlingsgarantien ikke er overholdt, fx hvis borgeren anvender frit valg, jf. § 101, stk. 5 og 6, i lov om social service, eller hvis borgeren selv vælger en tid, der ligger mere end 14 dage ud i fremtiden fra anmodningsdatoen.

5.2.2.

Behandlingstype

En borger kan på samme tid modtage op til tre behandlingstyper på et behandlingstilbud.

Dette skyldes, at borgeren både kan modtage stoffri behandling efter § 101 i serviceloven eller § 33 i barnets lov, anden medicinsk behandling efter § 142 i sundhedsloven, og et substitutionsstof efter § 142 i sundhedsloven, fx metadon.

Borgeren kan ikke modtage mere end et substitutionsstof på samme tid.

Anden medicinsk behandling vurderes ikke at være et substitutionsstof.

Det er vigtigt at angive både substitutionsstof og stoffri behandling for borgere, der modtager begge behandlingstyper, da registreringerne bliver anvendt til at opgøre antallet af personer, der modtager behandling efter henholdsvis serviceloven, barnets lov og sundhedsloven.

5.2.3.

Ændring i intensitet, behandlingstype og tilbud

En borgers behandling kan ændre sig undervejs i løbet af et behandlingsforløb.

Et behandlingsforløb kan således indeholde et skift i intensitet fra ambulant behandling til dag- eller døgnbehandling – og omvendt – hvilket samtidig kan medføre et tilbudsskift.

Det er vigtigt at registrere samtlige skift i intensitet, behandlingstype og tilbud, så data giver et retvisende billede af borgerens behandlingsforløb.

Derudover anvendes data om behandlingsforløb til at opgøre antallet af personer, der fx modtager døgnbehandling samt varigheden af døgnbehandlingen.

Det kan derfor være misvisende, hvis samtlige skift ikke bliver registreret.

5.3.

Frister

De indberetningspligtige oplysninger skal så vidt muligt indberettes løbende og som minimum månedligt, så Danmarks Statistik har mulighed for at validere data løbende.

Indberetningen af hændelser i en given referencemåned skal ske senest 15 dage efter udgangen af denne måned.

6.

Statistikken for voksne med handicap og udsatte voksne

6.1.

Generelt om indberetning til statistikken

Kommunerne skal indberette data om enhver person, der benytter et tilbud, er visiteret til eller visiteres til en ydelse efter de i databekendtgørelsens kapitel 6 og bilag 5 oplistede lovbestemmelser til statistikken om voksne med handicap og udsatte voksne.

De indberetningspligtige oplysninger fremgår af databekendtgørelsens bilag 5.

Ud over de ved lov fastsatte indberetningspligtige ydelser kan kommunen vælge at indberette supplerende oplysningerne fra KL’s projekt Fælles Faglige Begreber.

Begrebsapparatet i Fælles Faglige Begreber dækker ikke alle ydelser på voksenområdet.

Derfor kan kommunerne kun indberette supplerende oplysninger om indsatser til personer, der enten benytter et tilbud, er visiteret til, eller visiteres efter §§ 82 a-82 d, 85, 103, 104, 107 og 108 i lov om social service.

6.2.

Beskrivelse af udvalgte indberetningspligtige oplysninger

6.2.1.

Indberetning af ydelser givet i botilbudslignende tilbud efter § 105 i Almenboligloven eller botilbud efter §§ 107 og 108 i lov om social service

Alle ydelser angivet i kapitel 6 i databekendtgørelsen skal indberettes, også selvom det gives på samme tilbud fx et botilbud.

Det gælder dog ikke for ydelser efter § 85 i lov om social service, hvis støtten gives i et midlertidigt eller længerevarende botilbud efter §§ 107 og 108 i lov om social service.

Der gælder andre regler, hvis kommunen indberetter oplysninger efter Fælles Faglige Begreber, jf. pkt. 6.2.4.

6.2.2.

Oplysninger om betalingskommune

I tilfælde af, at der er forskel mellem den kommune, der visiterer borgeren til en ydelse (handlekommunen), og den kommune, der betaler for ydelsen, skal oplysning om betalingskommunen indberettes til statistikken.

Hvis den samme kommune (handlekommunen), både visiterer og betaler for ydelsen, kan kommunen undlade at indberette oplysninger om betalingskommune, eller angive sig selv som betalingskommune.

I den forbindelse bør kommunen være konsekvent i indberetningen.

Det er den visiterende kommune (handlekommunen), der indberetter oplysninger om ydelsen, herunder oplysning om betalingskommune, jf. pkt. 1.1.1.

6.2.3.

Borgerens målgruppe

Kommunerne skal indberette oplysninger om borgerens målgruppe.

Der kan tilknyttes flere målgrupper til hver ydelse, hvis det er relevant.

6.2.3.1.

Overgang til målgrupper efter Fælles Faglige Begreber

Fra den 1. januar 2025 vil målgrupperne i statistikken blive harmoniseret med målgrupperne i Voksenudredningsmetoden 2.0 og Fælles Faglige Begreber, og der skal i den forbindelse angives en primær og evt.

øvrige målgrupper for alle ydelser med startdato fra den 1. januar 2025 og frem.

Udvidelsen af målgruppeoplysningerne gælder for alle ydelser i statistikken, uagtet om ydelserne er indarbejdet i Fælles Faglige Begreber.

Efter den 1. januar 2025 vil det fortsat være muligt at indberette ”uoplyst målgruppe” for ydelser, hvor det er angivet som en mulighed.

Overgangen til indberetning af målgrupper efter Fælles Faglige Begreber betyder, at kommunerne skal være opmærksomme på, om oplysninger om borgerens målgruppe sendes til Danmarks Statistik med værdier der stemmer overens med den gældende kravsspecifikation.

Kommuner, der allerede anvender målgrupper i tråd med Fælles Faglige Begreber skal sikre, at målgruppeangivelsen for ydelser, der er startet den 1. januar 2025 eller senere, indsendes med målgruppe-uuids fra Fælles Faglige Begreber, og at målgruppe-uuids ikke bliver erstattet med Danmarks Statistiks værdikoder ved indberetning af data.

6.2.4.

Indberetning af oplysninger efter Fælles Faglige Begreber

Fra den 1. januar 2025 er det obligatorisk at indberette oplysninger efter Fælles Faglige begreber.

I praksis betyder det, at alle ydelser med en startdato den 1. januar 2025 eller senere skal indeholde oplysninger efter Fælles Faglige Begreber, mens ydelser med startdato før den 1. januar 2025, løbende skal overgå til Fælles Faglige Begreber i takt med, at ydelserne bliver revisiteret.

Fra den 1. januar 2024 har kommunerne kunnet indberette de supplerende oplysninger efter Fælles Faglige Begreber for følgende ydelser efter lov om social service: § 82 a-d, § 85, § 103, § 104, § 107 og §108.

6.2.5.

Indberetning af ydelser efter § 117 a

Fra den 1. juli.

2024 skal kommunerne indberette oplysninger om modtagere af støtte efter § 117 a i lov om social service til statistikken om handicappede og udsatte voksne.

Til indberetning kan Danmarks Statistik webløsning anvendes til en årlig indberetning, hvor oplysninger fra det forudgående år, senest skal indberettes 1 måned og 14 dage efter årets afslutning.

Ved indberetning af ydelser efter § 117 a i lov om social service, skal det specificeres hvad borgeren vælger at bruge støtten til, herunder om støtten anvendes til §§ 83, 97, 112 og 116 efter lov om social service.

Der kan derfor indberettes flere samtidige ydelser efter § 117 a i lov om social service, hvorved det bliver muligt at monitorere anvendelsen af § 117 a.

Ved angivelse af start- og slutdatoer for ydelser efter § 117 a i lov om social service skal datoerne specificeres for hver enkelt ydelse.

Startdatoen skal angives som den første dag, hvor der fx er blevet anvendt § 83 i lov om social service, og slutdatoen skal være den sidste dato for, hvornår § 83-støtten er afsluttet.

Ved anvendelse af §117 a i lov om social service til at modtage et hjælpemiddel efter §112 i lov om social service er det tilstrækkeligt med en slutdato, der ligger dagen efter startdatoen.

Ved angivelse af målgrupper for § 117 a i lov om social service skal kommunen indberette ”uoplyst målgruppe”.

6.2.6.

P-nr. og afdelings-UUID for ydelser, der gives i tilbud, der skal fremgå af Tilbudsportalen

Såfremt ydelsen gives i et tilbud, der jf. bekendtgørelse om Tilbudsportalen skal fremgå af Tilbudsportalen, skal der altid indberettes produktionsenhedsnummer (p-nummer/PNR) og afdelings-UUID for det tilbud, som borgeren modtager støtten i.

Dette gælder for følgende tilbud

Oplysninger om produktionsenhedsnummer (p-nummer/PNR) og afdelings-UUID for et tilbud fremgår af Tilbudsportalen under den enkelte afdelings kontaktoplysninger.

Det er også muligt at få overblik over oplysningerne i et dataudtræk fra Tilbudsportalen, hvoraf p-nummer og afdelings-UUID fremgår for samtlige relevante tilbud.

Dataudtrækket fremgår af Social-, Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside og opdateres kvartalsvis.

Oplysninger fra Tilbudsportalen, herunder p-nummer og afdelings-UUID, kan også hentes fra kommunens eget fagsystem, hvis det er sat op til en system-til-system-adgang til Tilbudsportalen.

Det er muligt at læse mere om system-til-systemløsningen via Tilbudsportalens supportside på Tilbudsportalens hjemmeside.

6.3.

Frister

De indberetningspligtige oplysninger skal indberettes månedligt senest 14 dage efter månedens afslutning.

Dog kan ydelser efter § 117 a i lov om social service indberettes årligt, men indberetningen af det forudgående år skal ske senest den 15. februar.

6.3.1.

Tidsperiode omfattet af indberetningskravet

Oplysningerne indberettes som fuld bestand og indeholder oplysninger fra den 1. januar 2015 og frem.

"Fuld bestand" betyder, at den månedlige leverance skal indeholde alle visiterede ydelser, der på ét eller andet tidspunkt har været aktive siden den 1. januar 2015.

Hvis en borger eksempelvis er visiteret til en ydelse før den 1. januar 2015 og forsat modtager denne ydelse efter den 1. januar 2015 skal handlekommunen indberette oplysninger om borgeren.

Slettede ydelser medtages ikke i leverancer med fuld bestand.

Det skyldes, at Danmarks Statistik anvender den senest modtagne dataleverance fra den enkelte kommune, når der skal laves opgørelser over hvilke ydelser, der er givet i den enkelte kommune siden den 1. januar 2015.

Der er følgende undtagelser fra kravet om, at data skal være fuld bestand tilbage til den 1. januar 2015

7.

Statistikken om støtte til køb af bil m.v.

7.1.

Generelt om indberetning til statistikken

Kommunen skal indberette oplysninger om afgørelser, der er truffet om støtte til køb af bil m.v. efter § 114, herunder afgørelser om støtte til børn og unge under 18 år efter § 114 i lov om social service, jf. § 90, stk. 1, nr. 7, i barnets lov, efter de i databekendtgørelsens kapitel 7 og bilag 6 oplistede lovbestemmelser om støtte til køb af bil mv.

7.2.

Beskrivelse af udvalgte indberetningspligtige oplysninger

7.2.1.

Definition af afgørelsesdato

Ved indberetning til statistikken om støtte til handicapbil skal angives en afgørelsesdato.

Afgørelsesdatoen skal forstås som den dato, hvor borgeren modtager kommunens afgørelse om støtte til handicapbil inden eventuel klagebehandling.

Det er således udelukkende datoen ved kommunens ”første” afgørelse, der skal indberettes som afgørelsesdato.

Det vil sige, at sagsbehandlingstiden mellem ansøgnings- og afgørelsesdato ikke skal inkludere eventuel sagsbehandling i forbindelse med en klage.

Således skal eventuel sagsbehandlingstid i kommunen i forbindelse med genvurdering af sagen og/eller en eventuel sagsbehandlingstid hos Ankestyrelsen efter en klage ikke inkluderes i den indberettede sagsbehandlingstid.

Hvis en sag om støtte til handicapbil hjemvises fra Ankestyrelsen til kommunen, skal dette ikke indberettes som en ny sag eller indberettes på den oprindelige sag.

Såfremt afgørelsen er en bevilling, indberettes den dato, hvor borgeren modtager en afgørelse indeholdende et støttebeløb.

7.2.2.

Kørekort

Hvis en borger er i gang med at erhverve sig et kørekort, og der af denne grund ikke er taget stilling til et bilvalg endnu, skal sagen ikke indberettes.

Det skyldes, at sagen ikke kan anses som afsluttet før kommunen har truffet afgørelse om type af bil (konkret model) og dermed et støttebeløb.

Kommunen kan således først indberette sagen som afsluttet, når støttebeløbet er angivet.

7.2.3.

Godkendt bevilling, men bevilling anvendes ikke

I en situation, hvor en borger har fået bevilliget støtte til køb af bil, og herunder det ønskede støttebeløb, men alligevel ikke ønsker at gøre brug af den, skal afgørelsen om bevilling indberettes.

Det samme gælder i en situation, hvor en borger ikke udnytter kommunens bevilling, da vedkommende fraflytter kommunen.

7.2.4.

Støttebeløb mangler

Indberetning af en sag om bevilling kræver et støttebeløb.

Hvis en borger vurderes at være en del af personkredsen til at modtage støtte til køb af bil, men borgeren efterfølgende ikke ønsker at gøre brug af støtten, hvorfor bilen – og herunder støttebeløb – ikke findes, skal sagen ikke indberettes.

Dette skyldes, at sagen ikke har de nødvendige oplysninger til at blive indberettet.

7.2.5.

En borger ansøger på ny

Hvis en borger, der tidligere har fået afslag på sin ansøgning om støtte til køb af bil, vælger at ansøge på ny, skal sagerne registreres som to forskellige sager.

Det skyldes, at der er tale om en ny sag, fordi borgerens tidligere sag er afsluttet.

7.2.6.

Ændringer i bilens pris efter indberetning

I en situation, hvor en borger, der har fået bevilliget bilstøtte og dermed et støttebeløb til en bil, men størrelsen på støttebeløbet efterfølgende ændres, eksempelvis hvis den konkrete bilmodel er udgået eller utilgængelig på markedet, skal sagen ikke indberettes på ny.

I stedet skal det nye støttebeløb indberettes på den samme sag.

Afgørelsesdatoen forbliver den samme.

7.3.

Frister

De indberetningspligtige oplysninger skal indberettes senest den 15. januar året efter, at afgørelsen er truffet.

8.

Statistikken om handicapkompenserende indsatser givet til børn og unge

8.1.

Generelt om indberetning til statistikken

Kommunerne skal indberette data om de i databekendtgørelsens kapitel 8 og bilag 7 oplistede lovbestemmelser til statistikken om handicapkompenserende indsatser givet til børn og unge.

Kommunerne skal indberette data til statistikken ved hver iværksættelse af en indsats, ændring af afdeling og ved hvert ophør af en indsats.

8.2.

Beskrivelse af udvalgte indberetningspligtige oplysninger

8.2.1.

Visiterede indsatser

Alle iværksatte indsatser, hvor barnet eller den unge er visiteret efter de i databekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 8, nævnte paragraffer i barnets lov, skal indberettes.

En afgørelse om hjælp, der tilrettelægges som et særligt dagtilbud, skal indberettes efter § 82, stk. 1, nr. 1.

En afgørelse om hjælp, der tilrettelægges som et særligt klubtilbud, skal indberettes efter § 82, stk. 1, nr. 2.

En afgørelse om hjælp, der tilrettelægges helt eller delvis af forældrene i hjemmet som hjemmetrækning, jf. § 85, skal indberettes efter § 82, stk. 1, nr. 3.

En afgørelse om hjælp, der tilrettelægges i forbindelse med andre tilbud efter barnets lov eller dagtilbudsloven, skal indberettes efter § 82, stk. 1, nr. 4.

Det betyder, at hvis en afgørelse om hjælp tilrettelægges som et særligt dagtilbud, oprettet efter § 82, stk. 1, i barnets lov, i forbindelse med et alment dagtilbud efter dagtilbudsloven, og hvor barnet er visiteret efter § 82, stk. 1, i barnets lov, skal denne afgørelse indberettes efter § 82, stk. 1, nr. 4.

Dette kan fx være en særlig dagtilbudsplads efter § 82 i barnets lov, som er etableret placeret i umiddelbar forlængelse af en døgninstitution eller et alment dagtilbud.

8.2.2.

Behandlingsmæssige fripladser

Behandlingsmæssige fripladser kan både gives efter dagtilbudsloven og efter § 82, stk. 1, nr. 1-4, i barnets lov.

Behandlingsmæssige fripladser skal kun indberettes til denne statistik, hvis barnet er visiteret efter barnets lov.

Behandlingsmæssige fripladser, hvor barnet er visiteret efter dagtilbudsloven, skal ikke indberettes til statistikken om handicapkompenserende indsatser til børn og unge.

8.2.3.

P-nr. og afdelings-UUID for indsatser, der gives i tilbud, der skal fremgå af Tilbudsportalen

Såfremt indsatsen gives i et tilbud, der jf. bekendtgørelse om Tilbudsportalen skal fremgå af Tilbudsportalen, skal der altid indberettes p-nummer (p-nr./afdelings-produktionsenhedsnummer) og afdelings-UUID for det tilbud, som barnet/den unge modtager indsatsen i.

Dette gælder for følgende indsatser

I tilfælde af at barnet/den unge modtager indsatsen i en ny afdeling på det hidtidige tilbud, skal denne ændring indberettes, jf. bilag 7, tabel 2, i databekendtgørelsen.

Oplysninger om p-nummer og afdelings-UUID for et tilbud fremgår af Tilbudsportalen under den enkelte afdelings kontaktoplysninger.

Det er også muligt at få overblik over oplysningerne i et dataudtræk fra Tilbudsportalen, hvoraf p-nummer og afdelings-UUID fremgår for samtlige relevante tilbud.

Dataudtrækket fremgår af Social-, Bolig- og Ældreministeriets hjemmeside og opdateres kvartalsvis.

Oplysninger fra Tilbudsportalen, herunder p-nummer og afdelings-UUID, kan også hentes fra kommunens eget fagsystem, hvis det er sat op til en system-til-system-adgang til Tilbudsportalen.

Det er muligt at læse mere om system-til-systemløsningen via Tilbudsportalens supportside på Tilbudsportalens hjemmeside.

8.3.

Frister

De indberetningspligtige oplysninger skal enten indberettes dagligt, månedligt, kvartalsvist eller årligt og senest med udgangen af januar måned i året efter, at indsatsen er givet.

9.

Statistikken for individhenførbare udgifter

9.1.

Generelt om indberetning til statistikken

Kommunalbestyrelsen i betalingskommunen kan indberette afholdte udgifter og modtagne egenbetalinger vedrørende hjælp og støtte til personer med fysisk elle psykisk funktionsnedsættelse, udsatte voksne og udsatte børn og unge, jf. kapitel 9 og bilag 8 i databekendtgørelsen.

9.2.

Beskrivelse af udvalgte indberetningspligtige oplysninger

9.2.1.

Borgers CPR-nummer

Oplysning om borgers CPR-nummer skal indberettes.

Hvis borgeren ikke har et CPR-nummer vil det være muligt at indberette borgerens person-id (tidligere kaldet udlændingenummer).

9.2.2.

Kontonummer

Med oplysning om kontonummer henvises til den af Indenrigs- og Sundhedsministeriets autoriserede kontoplan.

Det er obligatorisk at indberette ciffer 1-5, samt 12.-14. ciffer af det i alt 16 ciffer lange kontonummer.

Disse cifre udgør obligatoriske oplysninger, da de er nødvendige for at afdække, hvilken indsats efter serviceloven, kontonummeret henviser til.

for at afdække, hvilken indsats efter serviceloven eller barnets lov, kontonummeret henviser til.

Bemærk, at alle afholdte individhenførbare udgifter og modtagne egenbetalinger for relevante indsatser skal indberettes, uanset på hvilket kontonummer kommunen har foretaget bogføringen, jf. afsnit 9.2.6 og 9.2.7.

Hovedkonto, hovedfunktion, funktion og grupperinger i kontonummeret efter relevante indsatser i lov om social service er som følgende

Hovedkonto, hovedfunktion, funktion og grupperinger i kontonummeret efter relevante indsatser i barnets lov er som følgende

For de videre analysemuligheder med det indberettede data opfordres kommunerne til at indberette yderligere end de obligatoriske dele af kontonummeret.

Fx oplysninger om ejerforhold (ciffer 7) eller art (ciffer 15-16), der vil gøre det muligt at opgøre ejerforholdet.

9.2.3.

Udgifter eller modtaget egenbetaling

For de indsatser, som kommunen vælger at indberette til statistikken for individhenførbare udgifter skal den kommunale afholdte udgift indberettes.

Udgiften skal indberettes eksklusiv moms, positivlistemoms og statsrefusion.

Udgifter, der er en integreret del af en indsats, skal registreres samme sted som de øvrige udgifter til indsatsen, fx skal en udgift relateret til en anbringelse registreres samme sted som udgiften til selve anbringelsen.

Det vil sige, at hvis den unge som supplement til en anbringelse bliver tildelt og modtager lommepenge som led i anbringelsen, skal det indgå som en del af udgiften til indsatsen.

For ophold på botilbud skal alle udgifter til personlig hjælp, pleje, omsorg, m.v. efter servicelovens §§ 83-86 og 102 som ydes ifm.

botilbuddet registreres sammen med udgiften for selve botilbuddet, jf. konteringsreglerne i Indenrigs- og Sundhedsministeriets autoriserede kontoplan.

Det er frivilligt for kommunen at indberette modtaget egenbetaling fra borgeren.

Egenbetaling registreres og indberettes på de dertilhørende grupperinger, jf. konteringsreglerne i Indenrigs- og Sundhedsministeriets autoriserede kontoplan.

Med indberetning af modtagne egenbetalinger vil det dog være muligt at beregne både brutto- og nettoudgifter ligesom det øger datakvaliteten.

For både udgifter og modtagne egenbetalinger gælder, at det er muligt at indberette pr. faktura, pr. måned eller pr. år.

9.2.3.1.

Særligt om beregnet udgift, rammebevilling og anvendelse af takster

Det er muligt at indberette en "beregnet" udgift, hvis kommunen har " beregnet " udgifter på individniveau på baggrund af fx gennemsnitspris for et tilbud eller på baggrund af en takst.

Såfremt en indberettet udgift er beregnet, skal det angives i det regneark som uploades i indberetningen til Danmarks Statistik.

Dette gøres ved angivelse af 1 i feltet ”Beregnet” ud fra de beregnede udgifter.

Er udgiften ikke beregnet skal dette felt stå tomt, eller der kan alternativt angives et 0 .

For en række indsatser efter serviceloven er kommunerne forpligtigede til årligt at beregne takster for egne tilbud, jf. bekendtgørelsen om finansiering af visse ydelser og tilbud efter lov om social service.

I disse tilfælde kan udgiften pr. borger "beregnes" på baggrund af taksten med tilføjelse af eventuelle særtakster, hvis kommunen ikke har den faktiske afholdte udgift.

9.2.4.

Betalingsperioden

Start- og slutdatoer angiver den periode, som udgiften dækker over.

I denne statistik benævnes dette for ”betalingsperioden”.

Betalingsperioden skal ikke forveksles med bogføringsdatoen, som vil være den dato, hvor beløbet registreres i økonomisystemet.

Betalingsperioden skal heller ikke forveksles med ydelses- eller indsatsperiode, som er udtryk for den samlede periode, som en borger modtager en visiteret indsats eller ydelse.

Betalingsperioden angives for hver udgift, der indberettes.

Perioden kan dække hele året, hvis en udgift er indberettet på årsniveau, men den kan også dække kvartaler, enkelte dage eller måneder.

Der kan desuden forekomme overlap mellem betalingsperioder, hvis der fx afholdes flere udgifter for borgeren i samme periode.

Dette kan eksempelvis ske i de tilfælde, hvor der stadig skal betales husleje for et midlertidigt ophold på et botilbud i § 107 i lov om social service, men hvor borgeren er flyttet til et botilbud efter § 108 i lov om social service.

Med start- og slutdatoer vil det være muligt at omregne udgifter til enhedsudgifter, der til analysebrug gør det muligt at sammenligne udgifter til borgere, selvom de ikke har modtaget en indsats i lige lang tid.

Angivelsen af betalingsperioden muliggør desuden fleksibilitet i indberetning af betalingsperioden, således at det er muligt at indberette udgifter pr. faktura, pr. måned eller pr. år.

9.2.5.

Hvilken kommune indberetter?

Det er altid betalingskommunen, det vil sige den kommune der har pligt til at finansiere den kommunale andel af udgifterne til ydelsen for den givne indsats der skal indberette til denne statistik.

I de tilfælde hvor der er forskel på handlekommune og betalingskommune, er det således betalingskommunen, der skal foretage indberetningen.

9.2.6.

Afgrænsning af indberetningen til bestemte indsatsområder

Der kan indberettes oplysninger om udvalgte indsatser på hhv.

børne- og ungeområdet, samt udvalgte indsatser, der gives til voksne med handicap og udsatte voksne til statistikken for individhenførbare udgifter.

Kommunen kan selv vælge om den vil indberette alle de nævnte indsatser, som indgår i statistikken for individhenførbare udgifter, eller om der udvælges enkelte indsatsområder.

For de indsatser, som kommunen selv vælger at indberette, skal alle borgere, der modtager de valgte indsatser, dog indberettes.

Dette sikrer, at der er ensartethed på tværs af de kommunale indberetninger, og at der ikke opstår en skævhed i opgørelserne, som ville opstå, hvis en kommune fx kun har indberettet de dyreste borgere inden for et indsatsområde.

9.2.7.

Alle individhenførbare udgifter i budgetåret skal indberettes

Alle individhenførbare bogførte udgifter og egenbetalinger i det senest afsluttede regnskabsår skal indberettes til statistikken for individhenførbare udgifter.

Som udgangspunkt bogføres udgifter i samme år, som udgiften er afholdt.

Der kan dog være undtagelser, hvor en kommune foretager afslutningsposteringer eller lignende efter regnskabet er lukket.

I kommunerne kan der tilsvarende forekomme eksempler på fakturaer, der modtages og betales længe efter, at borgeren har modtaget en given indsats.

Da alle bogførte individhenførbare udgifter inden for regnskabsåret skal indberettes i det efterfølgende år til statistikken for individhenførbare udgifter, kan der være periodeangivelser (start- og slutdatoer), der ligger længere tilbage i tid end selve regnskabsåret.

Et eksempel på dette kunne være, hvis en kommune i 2021 modtager og betaler for en faktura for en borger, der har modtaget indsats i 2020.

Udgiften skal indberettes til statistikken for individhenførbare udgifter, da afgrænsningen er udgifter bogført i regnskabsåret, mens det ud fra den angivne betalingsperiode kan aflæses, at udgiften er relateret til en indsats givet i et andet end det netop afsluttede regnskabsår.

9.2.8.

Uvisiterede tilbud

Der kan være borgere, der anvender åbne tilbud uden forudgående visitation, fx inden for aktivitets- og samværstilbud efter § 104 i lov om social service.

Disse borgere er derfor ikke registret med CPR-nummer eller en registrantbogført udgift, hvorfor de ikke skal indgå i indberetningen til statistikken for individhenførbare udgifter.

En kommune må godt vælge at indberette faktisk afholdte udgifter til indsatser efter § 104, også selvom kommunen har åbne tilbud uden forudgående visitation.

9.2.9.

Objektiv finansiering

Visse indsatser, der også er en del af statistikken for individhenførbare udgifter, kan være objektivt finansieret.

Dette betyder, at der indgår specialiserede tilbud i forhold til nogle af indsatserne, hvor hver kommune betaler sin del af omkostningerne baseret på kommunes indbyggertal.

Disse udgifter er ikke individhenførbare i de enkelte kommuner og skal derfor ikke indberettes til statistikken for individhenførbare udgifter.

9.2.10.

Anonyme ophold

På krisecentre efter § 109 i lov om social service har borgerne mulighed for at lade sig indskrive anonymt.

Såfremt personen har anonymt ophold, skal centeret anføre et anonymt CPR-nummer ved at skrive 123456-9998, hvis personen er en kvinde, 123456-9999, hvis det er en mand og 123456-9990, hvis kønnet er andet eller ukendt.

Hvis fødselsdatoen kendes, noteres fødselsdatoen efterfulgt af -9998, -9999 eller -9990 fx 101010-9998.

9.3.

Frister

De indberetningspligtige oplysninger til statistikken skal indberettes årligt, hvor afholdte udgifter eller modtagne egenbetalinger fra foregående regnskabsår indberettes.

Indberetningen skal ske senest 15. april.

1.

Som led i valideringsprocessen, der har til formål at mindske kommunernes arbejde, udsender Danmarks Statistik valideringslister til kommunerne mhp.

at rette eventuelle fejl og mangler, hvis der er uoverensstemmelse i data.

På den måde kan fejl rettes løbende, hvilket mindsker arbejdet med at finde og rette fejl i forbindelse med den formelle godkendelse.

2.

Såfremt kommunerne ikke reagerer på Danmarks Statistiks henvendelser, startes en rykkerprocedure, som fortsætter, indtil indberetninger og godkendelse er modtaget.

3.

Reagerer kommunerne fortsat ikke på Danmarks Statistiks henvendelser, vil Social-, Bolig- og Ældreministeriet kontakte kommunalbestyrelsen eller det private tilbud med henblik på at sikre, at der indberettes og godkendes data forud for offentliggørelsen af den enkelte statistik.

-

Afgørelse om anbringelse.

-

Iværksættelse eller planlagt iværksættelse af anbringelse.

-

Ændret anbringelsessted eller ændret afdeling på det hidtidige anbringelsessted.

-

Ændring af lovgrundlag for anbringelsen.

-

Hjemgivelse af barnet eller den unge og ophør af anbringelsen eller døgnopholdet.

-

Afgivet handlekommuneforpligtelse af en anbringelse eller et fortsat døgnophold.

-

Overtaget handlekommuneforpligtelse af en anbringelse eller et fortsat døgnophold.

-

Afgørelse om opretholdelse eller genetablering af døgnophold for unge i alderen 18-22 år.

-

Efterskole, fri fagskole eller fri grundskole med kostafdeling efter § 43, stk. 1, nr. 7, i barnets lov.

-

Børne- og ungehjem i form af en døgninstitution, herunder en delvist lukket døgninstitution, delvist lukket afdeling på en døgninstitution, sikret døgninstitution og en særligt sikret afdeling efter § 43, stk. 3, i barnets lov.

-

Børne- og ungehjem i form af et opholdssted for børn og unge efter § 43, stk. 3, i barnets lov.

-

Iværksættelse af indsats eller støtte

-

Såfremt indsatsen gives i et tilbud, der skal fremgå af Tilbudsportalen: Ændret afdeling for modtagelse af tilbud

-

Ophør af indsats eller støtte

-

Døgnophold, jf. § 32, stk. 1, nr. 6, i barnets lov.

-

Støtteophold, jf. § 32, stk. 1, nr. 7, i barnets lov.

-

Udslusningsordning, jf. § 114, stk. 1, nr. 3, i barnets lov.

-

§ 85 a i lov om social service for så vidt angår hjælp, omsorg eller støtte til personer i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed, CTI-støttemetode, hvis støtten gives i et botilbud efter § 107 i lov om social service.

-

§ 85 a i lov om social service for så vidt angår hjælp, omsorg eller støtte til personer i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed, ICM-støttemetode, hvis støtten gives i et botilbud efter § 107 i lov om social service.

-

§ 85 a i lov om social service for så vidt angår hjælp, omsorg eller støtte til personer i hjemløshed eller i risiko for hjemløshed, ACT og M-ACT-støttemetode, hvis støtten gives i et botilbud efter § 107 i lov om social service.

-

§ 85 for så vidt angår socialpædagogisk støtte i botilbudslignende tilbud, der er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn.

-

§ 103 i lov om social service.

-

§ 104 i lov om social service.

-

§ 107 i lov om social service.

-

§ 108 i lov om social service.

-

For indberetning af ydelser efter § 82 b i lov om social service gælder det, at data skal indeholde oplysninger fra den 1. juli 2020 og frem.

-

For indberetning af ydelser efter § 82 a i lov om social service gælder det, at data skal indeholde oplysninger fra den 1. januar 2024 og frem.

Derudover kan kommunen indberette oplysninger fra den 1. juli 2020 til 31. december 2023 for ydelser efter § 82 a.

-

For indberetning af ydelser efter § 85 a i lov om social service gælder det, at data skal indeholde oplysninger fra den 1. januar 2024 og frem.

-

For indberetning af ydelser efter § 117 a i lov om social service gælder det, at data skal indeholde oplysninger fra den 1. juli 2024 og frem.

-

Særlige dagtilbud, jf. § 82, stk. 1, nr. 1, i barnets lov.

-

Særlige klubtilbud, jf. § 82, stk. 1, nr. 2, i barnets lov.

-

Udgifter vedrørende botilbudslignende tilbud efter § 85, der er omfattet af § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn på funktion 5.38.51 og grupperingerne 001-003 samt 092.

-

Udgifter vedrørende borgerstyret personlig assistance efter § 96 på funktion 5.38.39 og gruppering 002.

-

Udgifter vedrørende ledsagelse efter § 97 på funktion 5.38.53 og gruppering 003.

-

Udgifter vedrørende kontaktperson til døvblinde efter § 98 på funktion 5.38.53 og gruppering 004.

-

Udgifter vedrørende merudgifter efter § 100 på funktion 5.57.72 og gruppering 010.

-

Udgifter vedrørende beskyttet beskæftigelse efter § 103 samt § 105 på funktion 5.38.58 og grupperinger 001-003 og 005.

-

Udgifter vedrørende aktivitets- og samværstilbud efter § 104 samt § 105 på funktion 5.38.59 og grupperinger 001-003 og 005.

-

Udgifter vedrørende midlertidige ophold i botilbud efter § 107 på funktion 5.38.52 og grupperinger 001-003.

-

Udgifter vedrørende længerevarende ophold i botilbud efter § 108 på funktion 5.38.50 og grupperinger 001-003.

-

Udgifter vedrørende krisecentre og herberger efter §§ 109-110 på funktion 5.38.42 og grupperinger 001-002.

-

Modtaget egenbetaling efter 163, stk. 2 og 3 vedrørende §§ 107-110 på funktion 5.38.52 og gruppering 092, funktion 5.38.50 og gruppering 092 samt funktion 5.38.42 og gruppering 092.

-

Udgifter vedrørende hjælp til køb af forbrugsgoder efter § 113 på funktion 5.38.41 og gruppering 009.

-

Udgifter vedrørende støtte til køb af bil m.v. efter § 114 på funktion 5.38.41 og gruppering 001.

-

Udgifter vedrørende hjælp til boligindretning efter § 116 på funktion 5.38.41 og gruppering 010.

-

Udgifter vedrørende pasning af nærtstående efter § 118 på funktion 5.38.39 og gruppering 010.

-

Udgifter vedrørende støttende indsatser efter § 32, stk. 1, nr. 2, 4, 6, 7 og 8 på funktion 5.28.21 og grupperingerne 002, 004-005, 009 og 010.

-

Udgifter vedrørende anbringelser uden for hjemmet med og uden samtykke efter §§ 46-47 samt §§ 114, stk. 1, nr. 1 og 3, 118 og § 120 i plejefamilie eller netværksplejefamilie på funktion 5.28.22 og grupperingerne 001-005, 009-014 og 092, eller på eget værelse, efterskole eller opholdssted på funktion 5.28.20 og grupperingerne 003-005, eller på døgninstitution på funktion 5.28.23 og grupperinger 001-002 og 092.

-

Udgifter vedrørende støtteperson under anbringelse efter § 53, stk. 1 og § 75 på funktion 5.28.21 og gruppering 007 og 013.

-

Udgifter vedrørende ledsagelse efter § 89 på funktion 5.28.21 og gruppering 019.

-

Udgifter vedrørende kontaktperson efter § 32, stk. 1. nr. 3, § 114, stk. 1, nr. 2 og 4, og stk. 2, § 115, stk. 1 og 2 og § 127 på funktion 5.38.21 og gruppering 007.