Skrivelse om ændring af vejledning om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge

Skrivelse om ændring af vejledning om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge

I vejledning nr. 10004 af 28. november 2023 om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge foretages følgende ændringer

1.

Til § 2, til nr. 9 affattes således

»"Gennemført uddannelse"

Det krav, der stilles i § 54 i loven, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse, for, at uddannelsen kan give ret til dagpenge på dimittendvilkår.

Definitionen er vigtig i forhold til, hvornår et medlem bliver betragtet som dimittend i forhold til opgørelsen af ledighedstal o.l.

Det betyder, at optagelsen som dimittend i sig selv alene er udtryk for, at et medlem ved nyoptagelsen forbeholder sig retten til dagpenge som dimittend.

Medlemmet opgøres derimod først som dimittend, når medlemmet får udbetalt dagpenge på dimittendvilkår.

Det bemærkes, at et medlem, der har opnået ret til dagpenge ved at opfylde et indkomst- eller beskæftigelseskrav efter § 53, stk. 3, nr. 4, og § 53, stk. 9, nr. 4, i loven, jf. § 4, stk. 5, og § 12, stk. 5, i bekendtgørelsen, ikke er omfattet af sprogkravet.«

2.

Til § 4, til stk. 5 affattes således

»Medlemmer, som har gennemført en uddannelse af den i lovens § 54 nævnte art, og som ikke er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 9, 1. pkt., kan vælge at sammenlægge indkomst, jf. stk. 1, med den del af en uddannelse, der ligger forud for lønarbejdet.

Det betyder, at hvis medlemmet er indplaceret i en dagpengeperiode forud for uddannelsens påbegyndelse, og dagpengeperioden ikke er udløbet, kan medlemmet fravælge sammenlægning.

Der henvises til § 5 – særligt stk. 3 – i bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse med tilhørende vejledning vedrørende spørgsmålet om dimittenders mulighed for nyoptagelse på grundlag af uddannelse eller overflytning med hidtidige rettigheder.

Det er et krav for sammenlægning, at der er indberettet indkomst eller løntimer til indkomstregisteret for perioden efter uddannelsens afslutning, som herefter kan sammenlægges med perioden med uddannelse.

En måneds uddannelse sidestilles med opfyldelse af indkomstloftet i stk. 1, nr. 1, jf. stk. 2, i en måned.

Det betyder samtidig, at et medlem, som forud for uddannelsens påbegyndelse har haft beskæftigelse, ikke kan sammenlægger disse perioder med perioder med uddannelse, hvis der efter uddannelsens afslutning ikke er yderligere beskæftigelse.

Tidspunktet for ret til dagpenge efter sammenlægning med perioder med uddannelse følger de almindelige regler, dvs., at medlemmet tidligst vil have ret til dagpenge fra dagen efter indberetningen til indkomstregistret.

Man kan dog medregne indkomst/løntimer, der ligger i den indberetningsperiode, hvor ledigheden indtræder, hvis indkomsten/løntimerne har betydning for opfyldelse af indkomst- eller beskæftigelseskravet.

Der kan tidligst ske udbetaling af dagpenge fra første ledighedsdag, efter at indkomst- eller beskæftigelseskravet er opfyldt.

Indkomsten/løntimerne kan medregnes forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden.

Det bemærkes i øvrigt, at sammenlægningsreglen forudsætter, at pågældende har været medlem under uddannelsen, idet kun arbejde m.v. i en medlemsperiode kan medregnes.

Det er kun uddannelse, der ligger i en medlemsperiode, der kan medregnes, jf. § 3, stk. 6.

Det er videre en betingelse, at medlemmet har afsluttet sin uddannelse (dimitteret) af den i lovens § 54 nævnte art, men altså ikke har fået udbetalt dagpenge på grundlag heraf.

Hvis pågældende ikke har været medlem under uddannelsen, er det kun muligt at medregne perioder med uddannelse, hvis dagpengeretten tildeles på grundlag af lovens § 54 (dimittendoptagelse).

Det bemærkes, at hvis medlemmet er nyoptaget som dimittend, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse, og hele uddannelsen på tidspunktet for ledigheden ligger uden for den tre-årige optjeningsperiode - inkl.

evt.

forlængelse - har medlemmet ikke længere ret til dagpenge med dimittendrettigheder.

Men hvis uddannelsen ligger delvist inden for den tre-årige optjeningsperiode for ret til dagpenge, kan medlemmet medregne perioder med uddannelse med perioder med beskæftigelse efter uddannelsens afslutning og dermed opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår.

Elever, lærlinge m.v., som modtager løn under uddannelsen, vil kunne vælge at fortsætte deres medlemskab med hidtidige rettigheder.

Det betyder bl.a., at beskæftigelsesforholdet kan danne grundlag for en dagpengeret og en individuel satsberegning forudsat, at pågældende har været medlem af en a-kasse under beskæftigelsen.

Uddannelsen kan også give ret til dagpenge på dimittendvilkår, hvis der er sket nyoptagelse inden 2 uger efter uddannelsens afslutning.

Der henvises i øvrigt til vejledningen til § 12, stk. 5.«

3.

Til § 12, til stk. 5 affattes således

»Medlemmer, som har gennemført en uddannelse af den i lovens § 54 nævnte art, og som ikke er omfattet af § 2, stk. 1, nr. 9, 1. pkt., kan vælge at sammenlægge løntimer, jf. stk. 1, med den del af en uddannelse, der ligger forud for lønarbejdet.

Det betyder, at hvis medlemmet er indplaceret i en dagpengeperiode forud for uddannelsens påbegyndelse, og dagpengeperioden ikke er udløbet, kan medlemmet fravælge sammenlægning.

Der henvises til § 5 – særligt stk. 3 – i bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse med tilhørende vejledning vedrørende spørgsmålet om dimittenders mulighed for nyoptagelse på grundlag af uddannelse eller overflytning med hidtidige rettigheder.

Det er et krav for sammenlægning, at der er indberettet indkomst eller løntimer til indkomstregisteret for perioden efter uddannelsens afslutning, som herefter kan sammenlægges med perioden med uddannelse.

En måneds uddannelse svarer til 160,33 løntimer.

Det betyder samtidig, at et medlem, som forud for uddannelsens påbegyndelse har haft beskæftigelse, ikke kan sammenlægger disse perioder med perioder med uddannelse, hvis der efter uddannelsens afslutning ikke er yderligere beskæftigelse.

Tidspunktet for ret til dagpenge efter sammenlægning med perioder med uddannelse følger de almindelige regler, dvs., at medlemmet tidligst vil have ret til dagpenge fra dagen efter indberetningen til indkomstregistret.

Man kan dog medregne indkomst/løntimer, der ligger i den indberetningsperiode, hvor ledigheden indtræder, hvis indkomsten/løntimerne har betydning for opfyldelse af indkomst- eller beskæftigelseskravet.

Der kan tidligst ske udbetaling af dagpenge fra første ledighedsdag efter, at indkomst- eller beskæftigelseskravet er opfyldt.

Indkomsten/løntimerne kan medregnes forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden.

Det er kun uddannelse, der ligger i en medlemsperiode, der kan medregnes, jf. § 3, stk. 6.

Hvis pågældende ikke har været medlem under uddannelsen, er det kun muligt at medregne perioder med uddannelse, hvis dagpengeretten tildeles på grundlag af lovens § 54 (dimittendoptagelse).

Det bemærkes, at hvis medlemmet er nyoptaget som dimittend, jf. § 5, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse om medlemskab af en a-kasse, og hele uddannelsen på tidspunktet for ledigheden ligger uden for den tre-årige optjeningsperiode - inkl.

evt.

forlængelse - har medlemmet ikke længere ret til dagpenge med dimittendrettigheder.

Men hvis uddannelsen ligger delvist inden for den tre-årige optjeningsperiode for ret til dagpenge, kan medlemmet medregne perioder med uddannelse med perioder med beskæftigelse efter uddannelsens afslutning og dermed opnå ret til dagpenge på dimittendvilkår.

Elever, lærlinge m.v., som modtager løn under uddannelsen, vil kunne vælge at fortsætte deres medlemskab med hidtidige rettigheder.

Det betyder bl.a., at beskæftigelsesforholdet kan danne grundlag for en dagpengeret og en individuel satsberegning forudsat, at pågældende har været medlem af en a-kasse under beskæftigelsen.

Uddannelsen kan også give ret til dagpenge på dimittendvilkår, hvis der er sket nyoptagelse inden 2 uger efter uddannelsens afslutning.

Der henvises i øvrigt til vejledningen til § 4, stk. 5.«