Legislator Case Law & Legislation
C20240936554 DK

Skrivelse om ændring af vejledning om medlemskab af en a-kasse

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SKR#LOKDOK22 2024 9365 Historic

Skrivelse om ændring af vejledning om medlemskab af en a-kasse

SKR#LOKDOK22 2024 9365 Historic

I vejledning nr. 9746 af 25. september 2023, foretages følgende ændringer

1.

»Til § 5« affattes således

»Til § 5

Når en a-kasse bliver opmærksom på, at en ansøgning om overflytning skyldes, at et medlem har gennemført en uddannelse efter reglerne i lovens § 54, skal a-kassen vejlede om forskellen mellem at blive nyoptaget som dimittend eller at blive overflyttet med sine hidtidige rettigheder.

Til § 5, stk. 1, nr. 1

For dimittender gælder der det særlige, at den dimitterende i forvejen kan være medlem af en a-kasse.

I denne situation kan medlemmet have et ønske om at blive nyoptaget som dimittend efter gennemførelse af en uddannelse, jf. § 54 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Pågældende kan ansøge herom, inden uddannelsen er gennemført.

Det er et krav, at ansøgningen er modtaget i a-kassen inden 2 uger efter uddannelsens afslutning.

Optagelsen får i denne situation dog først virkning fra den 1. i den måned, hvor uddannelsen anses for afsluttet, jf. § 5, stk. 2.

Nyoptagelsen kan ske i enhver tværfaglig a-kasse for lønmodtagere, samt i fagligt afgrænsede a-kasser, hvis faglige område omfatter uddannelsen, herunder evt.

også medlemmets hidtidige a-kasse.

Nyoptagelsen sker med virkning fra den 1. i den måned, hvor uddannelsen anses for afsluttet, jf. § 5, stk. 2.

Hvis pågældende i perioden fra uddannelsens afslutning og til den 1 årige karensperiodes udløb, jf. lovens § 53, stk. 1, opnår, at have været uafbrudt medlem af en a-kasse i ét år, opnås dagpengeret fra dette tidligere tidspunkt.

Eksempel

Et medlem, der afslutter sin uddannelse 20. juni, har på denne dato været medlem i 11 måneder og 20 dage.

Medlemmet vil derfor den 1. juli have været medlem i 1 år og er derfor dagpengeberettiget fra denne dag.

De nærmere regler om kravene til uddannelsen m.v. er fastsat i kapitel 6 i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

Til § 5, stk. 1, nr. 2

Overflytning efter denne bestemmelse indebærer, at medlemmets rettigheder og pligter er de samme, som hvis medlemmet vælger at forblive medlem af sin a-kasse med de hidtil optjente rettigheder.

Medlemmet kan herefter ikke opnå dimittendrettigheder på baggrund af uddannelsen.

Når et medlem vælger at benytte sig af sine hidtidige rettigheder og får udbetalt dagpenge på grundlag heraf, er konsekvensen, at medlemmet afskriver sig for efterfølgende at kunne opnå en ny dagpengeperiode på grundlag af sammenlægning af perioden med uddannelse med beskæftigelsesperioder efter uddannelsens afslutning.

Perioden med beskæftigelse kan efter de gældende regler fortsat indgå i opgørelsen af et efterfølgende beskæftigelseskrav.

Til § 5, stk. 3

Det fremgår af lovens § 54, stk. 1, at et medlem kan modtage dagpenge som dimittend, hvis medlemmet ansøger om optagelse af en a-kasse på baggrund af en uddannelse senest 2 uger efter uddannelsens afslutning.

§ 5, stk. 3, betyder således, at medlemmet, efter udløbet af de 2 uger er udløbet, ikke efterfølgende kan vælge af benytte hidtidige optjente rettigheder for derved at kunne sammenlægge perioder med uddannelse eller beskæftigelse med perioder med beskæftigelse efter uddannelsens afslutning, jf. § 4, stk. 5, og § 12, stk. 5, i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

Der er derfor ingen ”fortrydelsesfrist”, når pågældende har meldt sig ind i en a-kasse som dimittend, og de 2 uger er gået.

Personer, der er optaget på baggrund af uddannelse, vil derfor være omfattet af dimittendreglerne, så længe dagpengeretten følger af uddannelsen.

En ny dagpengeret kan derfor først opstå, hvis medlemmet genoptjener en helt ny dagpengeret ved at opfylde beskæftigelseskravet på 1.924 løntimer inden for 3 år.

Beskæftigelse forud for dimitteringen eller perioderne med uddannelse kan således ikke medregnes til indkomstkravet, da disse er bortfaldet som følge af opnået dagpengeret som dimittend.

Udnytter pågældende ikke umiddelbart sin ret til dagpenge som dimittend, men melder sig først ledige efter f.eks. 3 måneders beskæftigelse, modtager medlemmet dagpenge som dimittend.

Lærlinge og elever, som har været medlem af en a-kasse under uddannelsen, kan ved uddannelsens afslutning enten vælge, at beskæftigelsen i uddannelsen kan danne grundlag for ret til dagpenge ved at opfylde indkomst- eller beskæftigelseskravet eller ved, at uddannelsen giver ret til dagpenge på dimittendvilkår, hvis der sker nyoptagelse inden 2 uger dage efter uddannelsens afslutning, jf. ovenfor til stk. 1 og 2.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →