Legislator Case Law & Legislation
C20240926360 DK

Vejledning om ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen til frivilligt socialt arbejde (PUF)

18 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (18)

Statutory Text (18 Articles)

VEJ#LOKDOK15 2024 9263 Valid

Vejledning om ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen til frivilligt socialt arbejde (PUF)

VEJ#LOKDOK15 2024 9263 Valid

Ansøgningsfrist den 31. maj 2024 kl.

12.00

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.

Indledning

2.

Ansøgningspuljens formål

3.

Ansøgerkreds

4.

Målgruppe

5.

Støtteegnede projekter

5.1 Frivilligt engagement

5.2 Støtteområder

5.2.1 Rådgivning og selvhjælp til udsatte borgere

5.2.2 Sociale aktiviteter for udsatte børn, unge og familier

5.2.3 Sociale aktiviteter og samvær for udsatte voksne

5.2.4 Inklusion af udsatte borgere i frivillige fællesskaber

5.3 Kirkens Korshær og KFUM’s Sociale Arbejde

6.

Projektperiode

7.

Tildelingskriterier og vurdering

8.

Udarbejdelse af budget

9.

Tilskudsberettigede udgifter

10.

Ikke tilskudsberettigede udgifter

11.

Ansøgningsfrist og –procedure

11.

Rapport og erfaringsopsamling

12.

Statsstøtte

13.

Udbetaling af tilskud

1.

Indledning

Der er på finansloven for 2024 afsat i alt 51,3 mio. kr. til ansøgningspuljen til frivilligt socialt arbejde (PUF).

Ansøgningspuljen er opdelt i to ansøgningspuljer.

Der er således afsat 40,8 mio. kr. til frivillige organisationer, foreninger og andre initiativer samt 10,5 mio. kr. til Kirkens Korshær og KFUM’s Sociale Arbejde til egne initiativer.

Bevillingerne er afsat på henholdsvis finanslovens § 15.71.47.10 og § 15.71.47.20.

2.

Ansøgningspuljens formål

Ansøgningspuljens formål er at yde tilskud til frivillige sociale projekter, som udføres med henblik på at styrke den frivillige ulønnede indsats, og at forebygge og afhjælpe problemer for socialt truede borgere eller borgere i en svær livssituation.

3.

Ansøgerkreds

Ansøgningspuljens ansøgerkreds er frivillige organisationer, foreninger og andre initiativer, herunder frivilligcentre, der tager initiativ til frivilligt socialt arbejde med målgruppen.

Enkeltpersoner, regioner og kommuner samt øvrige myndighedslignende konstruktioner fx menighedsråd er ikke omfattet af ansøgerkredsen.

Der er indgået partnerskabsaftaler mellem Social- og Boligstyrelsen og henholdsvis Kirkens Korshær og KFUM’s Sociale Arbejde om prioritering af initiativer på § 15.71.47.20.

Kirkens Korshær har mulighed for at prioritere egne indsatser og projekter svarende til 65 pct. af bevillingen på § 15.71.47.20.

KFUM’s Sociale Arbejde har mulighed for at prioritere egne indsatser og projekter svarende til 35 pct. af bevillingen på § 15.71.47.20.

4.

Målgruppe

Ansøgningspuljens målgruppe er socialt truede borgere i samfundet eller borgere i en svær livssituation.

Borgere, der befinder sig i en svær livssituation, kan fx være borgere, der har betydelige sociale vanskeligheder, som tydeligt begrænser deres mulighed for at være en del af et socialt fællesskab, eller pårørende til fx sindslidende, der oplever at være i en svær livssituation.

Socialt truede borgere kan være børn og unge af udsatte forældre, der fx oplever vold, misbrug eller psykisk sygdom i hjemmet.

Ligeledes kan det være socialt udsatte voksne, der lever i udsatte livssituationer, isoleret fra at deltage i sociale og inkluderende fællesskaber og med ringe eller ingen tilknytning til uddannelses- og/eller arbejdsmarkedet.

5.

Støtteegnede projekter

Der kan fra ansøgningspuljen ydes tilskud til eksisterende projekter, videreudvikling af eksisterende projekter og til nye projekter.

Ansøgningspuljen er målrettet sociale indsatser og projekter .

Der kan derfor ikke ydes tilskud til projekter, hvis primære formål fx er integration, uddannelse, beskæftigelse eller sundhed.

Dog kan øvrige indsatsområder indgå sekundært i projekterne, fx hvis formålet er at tilrettelægge en tværfaglig og mere helhedsorienteret indsats for borgeren, kan fokus på at fastholde borgerens tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse indgå som en relevant del af projektet.

5.1 Frivilligt engagement

Ansøgningspuljen yder tilskud til projekter, som bidrager til at styrke det frivillige ulønnede arbejde over for målgrupperne af udsatte borgere.

Projekterne kan bidrage gennem frivillige sociale indsatser eller aktiviteter til udsatte borgere.

Frivilligt arbejde defineres i denne ansøgningspulje som en aktivitet eller en handling der

Ansøgningspuljen er målrettet frivilligt socialt arbejde med fokus på den ulønnede indsats.

Såfremt projektet har udgifter til lønnede medarbejdere eller konsulenter, vurderes udgifterne hertil i forhold til den frivillige indsats, der indgår i projektet eller opstår i umiddelbar forlængelse af projektet.

Det ulønnede frivillige arbejde udelukker dog ikke, at en frivillig person modtager godtgørelser for udgifter, vedkommende har i forbindelse med udførslen af opgaven, fx transport- og telefonudgifter.

5.2 Støtteområder

Den del af ansøgningspuljen, som er afsat på finanslovens § 15.71.47.10. er opdelt i fire støtteberettigede områder.

De fire støtteområder har ikke relevans for ansøgningspuljen afsat på finanslovens § 15.71.47.20. og dermed ansøgere med tilknytning til henholdsvis Kirkens Korshær og KFUM’s Sociale Arbejde.

Ansøgere herfra skal således se bort fra de forneden omtalte støtteområder.

For de fire støtteberettigede områder er det målet, at projekterne bidrager til at styrke det frivillige ulønnede arbejde over for målgrupperne af udsatte borgere, via frivillige sociale indsatser eller aktiviteter til udsatte borgere.

Det kan fx være indsatser, der rekrutterer og mobiliserer frivillige borgere til forskellige typer af aktiviteter over for målgruppen og indsatser, der mobiliserer borgernes egne ressourcer, styrker deres egen organisering og indflydelse på egen situation.

Ansøgninger til de fire områder vil blive sagsbehandlet separat som fire selvstændige kategorier.

Tilskud i puljen fordeles forholdsvis mellem de fire områder efter ansøgningsfristens udløb på baggrund af antallet af ansøgninger i de fire områder.

Der anvendes det samme ansøgningsskema til ansøgning for alle områder.

Ansøger skal ved udfyldelse af stamdata i Tilskudsportalen vælge inden for hvilket område, der søges om tilskud.

Såfremt man søger uden at gøre brug af Tilskudsportalen, skal det angives i ansøgningsskemaet hvilket område, der søges om tilskud indenfor.

Ligger ansøgers projekt inden for flere områder, skal der vælges det område, som ansøger selv vurderer, at projektet primært ligger inden for.

Således kan projektet alene tilhøre og placeres inden for ét område.

Valget af område er bindende, og der kan således ikke vælges et nyt område efterfølgende.

5.2.1 Rådgivning og selvhjælp til udsatte borgere

Inden for dette område kan der indgå forskellige former for frivillige rådgivninger, besøgstjenester og selvhjælp, som fx ydes til udsatte borgere med psykiske, sociale, juridiske eller samfundsmæssige problemstillinger eller misbrug mv. Det kan endvidere være tilskud til udsatte borgere i form af fx mentor- og netværksstøtte, brugerorganisering samt indsatser, der mobiliserer borgernes egne ressourcer til at hjælpe sig selv til et bedre liv.

5.2.2 Sociale aktiviteter for udsatte børn, unge og familier

Inden for dette område kan der indgå sociale aktiviteter eller indsatser, der har fokus på at forebygge og afhjælpe problemer for udsatte børn, unge og familier, herunder borgere der er i risiko for social marginali-sering og udstødelse.

Der kan indgå en bred vifte af aktiviteter og støtte til børn, unge og familier.

Der er mulighed for at søge om tilskud til udflugter, ture og kortere ophold af op til omkring en uges varighed.

5.2.3 Sociale aktiviteter og samvær for udsatte voksne

Inden for dette område kan der indgå forskellige former for sociale aktiviteter eller indsatser for borgere, der er socialt truede eller i en svær livssituation.

Der kan indgå særlige omsorgsopgaver til målgruppen i sociale cafeer, varmestuer, krisecentre eller lignende samt indsatser, der har fokus på at afhjælpe målgruppen af udsatte voksnes sociale problemer.

Der er mulighed for at søge om tilskud til udflugter, ture og kortere ophold af op til omkring en uges varighed.

5.2.4 Inklusion af udsatte borgere i frivillige fællesskaber

Inden for dette område kan der indgå målrettede indsatser, som fremmer frivillige fællesskaber, der inkluderer udsatte borgere.

Målgruppen i denne type indsats kan fx være borgere, der oplever at være socialt marginaliserede eller borgere med sociale, psykiske vanskeligheder mv., der har brug for særlig støtte til at kunne indgå i, og profitere af deltagelse i sociale fællesskaber.

De ovenfor nævnte aktiviteter er vejledende eksempler på tilskudsberettigede aktiviteter til inspiration for ansøgere.

Social- og Boligstyrelsen imødeser gerne ansøgninger inden for de fire støtteområder til andre aktiviteter end de nævnte, herunder til helt nye projekter, der ikke har været støttet før.

5.3 Kirkens Korshær og KFUM’s Sociale Arbejde

Der er indgået partnerskabsaftale mellem Social- og Boligstyrelsen og henholdsvis Kirkens Korshær og KFUM’s Sociale Arbejde om prioritering af initiativer.

Aftalen fremgår af finansloven § 15.71.47.20.

Ansøgere med tilknytning til henholdsvis Kirkens Korshær og KFUM’s Sociale Arbejde skal gøre brug af den særskilte pulje i tilskudsportalen tilknyttet finanslovskonto § 15.71.47.20.

Ansøgere med tilknytning til de to organisationer kan ikke anvende puljen i Tilskudsportalen rettet til den øvrige del af puljen, som er tilknyttet finanslovens § 15.71.47.10.

Endvidere kan ansøgere med tilknytning til Kirkens Korshær og KFUM’s Sociale Arbejde ikke søge om tilskud inden for de nævnte områder i ansøgningspuljens bekendtgørelse § 6 stk. 2 og i vejledningens afsnit 5.2.

Ansøgere med tilknytning til de to organisationer skal gøre brug af samme ansøgningsmateriale (ansøgningsskema og budget) og opfølgende materiale (regnskabsskema, rapport mv.), som den øvrige del af puljen.

6.

Projektperiode

Tilskuddet skal anvendes i perioden fra 1. oktober 2024 til 30. september 2025.

7.

Tildelingskriterier og vurdering

Ansøgningen vurderes på baggrund af, om tildelingskriterierne er opfyldt, og om der er sammenhæng mellem disse, jf. tabel 1.

De enkelte vurderingsområder uddybes nedenfor efter den skematiske oversigt.

Tabel 1: Vurdering og tildelingskriterier

Når ansøgningsskemaet udfyldes, skal ansøger beskrive nedenstående

Ad 1) Ansøgerkreds, formål og målgruppe

Det vil blive vurderet, om projektets ansøger, formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, formål og målgruppe.

Til brug for vurdering af det specifikke projektets formål skal det beskrives

Til brug for vurdering af det specifikke projekts målgruppe skal det beskrives

Ad 2) Aktiviteter og målsætninger på borgerniveau

Det vil blive vurderet, i hvilken grad det specifikke projektets aktiviteter og målsætninger bidrager til opfyldelse af projektets formål.

Til brug for vurdering af det specifikke projekts aktiviteter skal det beskrives

Til brug for vurdering af det specifikke projekts målsætninger skal følgende beskrives

Til brug for vurdering af det specifikke projekts sammenhæng mellem aktiviteter og målsætninger skal følgende bekrives

Ad 3) Frivilligt engagement og organisering

Det vil blive vurderet, hvorvidt det frivillige ulønnede arbejde udgør et betydeligt element i det specifikke projekt.

Se afsnit 5.1. i vejledning i forhold til, hvordan frivilligt arbejde defineres i denne ansøgningspulje.

Endvidere vil det blive vurderet, hvorvidt det specifikke projekts organisering er beskrevet og har sammenhæng med projektets formål, målsætninger og aktiviteter.

Til brug for vurdering af frivilligt engagement i det specifikke projekt skal følgende beskrives

Til brug for vurdering af organisering i det specifikke projekt skal følgende beskrives

Ad 4) Budget

På baggrund af den samlede ansøgning, budget , samt budgetnoter vil det blive vurderet

Der kan kun i særlige tilfælde ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis udgifterne har en klar tilknytning til projektet.

Projektet må ikke være betinget af, at der opnås yderligere finansiering for at kunne blive gennemført, hvis projektet indgår som en del af eller samarbejder med andre aktører.

Idet ansøgningspuljens ansøgerkreds er bred, og dermed giver et stort antal projekter mulighed for at søge tilskud, samt at ansøgningspuljens formål er at støtte det frivillige, ulønnede arbejde, kan Social- og Boligstyrelsen foretage reduktioner i projektets budget, for dermed at kunne give tilskud til et større antal projekter.

Læs mere om krav til budgettet m.m. i vejledningens afsnit 8-10.

Ad 5) Sammenhæng

På baggrund af den samlede ansøgning og dertilhørende budget vil det blive vurderet, om der er sammenhæng mellem det specifikke projekts formål, målgruppe, målsætninger på borgerniveau, aktiviteter, organisering, tidsplan, budget mv. Således skal det være sandsynliggjort, at de beskrevne aktiviteter vil føre til opfyldelse af de opstillede mål og om de gennemføres med borgerens perspektiv for øje og på en måde, der imødekommer borgernes behov og forudsætninger.

8.

Udarbejdelse af budget

Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter i forhold til det ansøgte projekt.

Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet

Budgettet skal indtastes i Excel-dokumentet ”Budgetskema”, som ligger på ansøgningspuljens side på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Ved indsendelse af ansøgningen vedhæftes budgetskemaet og evt.

noter til budgettet.

Det skal oplyses, hvis der er en økonomisk interesse mellem ansøger og projektets samarbejdspartnere.

Dette vil fx være tilfældet, hvis der er personsammenfald mellem projektets medarbejdere og leverandører.

Periodiserede budgetter

Udgifterne skal periodiseres, således at udgiften budgetteres i det kvartal, den forventes afholdt.

Hvis der fx er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen, som den afholdes, pr. kvartal.

Gennemsnitstal kan således ikke anvendes.

Enhedspriser

Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed.

Hvis projektet fx indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme kvartal, og hver af konferencerne koster 100.000 kr., anføres to enheder á 100.000 kr. i det kvartal, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt.

Noter til budgettet

Ved behov skal der udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet.

Hvis en af budgetposterne fx er ”Seminar”, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for ud-giftens størrelse.

Der er ikke en skabelon til udarbejdelse af note.

9.

Tilskudsberettigede udgifter

Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen

10.

Ikke tilskudsberettigede udgifter

Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen

11.

Ansøgningsfrist og –procedure

Ansøgningspuljens frist og formalia er med til at sikre, at alle ansøgere behandles lige, ved at alle ansøgere har den samme tid og det samme materiale til at udarbejde ansøgning.

Spørgsmål til ansøgningspuljen kan stilles til Social- og Boligstyrelsen.

Kontaktoplysninger fremgår af ansøgningspuljens side på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 31. maj 2024 kl.

12:00.

Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere modtages.

Ved ansøgning forstås ansøgningsskema, budgetskema og eventuelle bilag.

Indgivelse af ansøgning

Ansøgere kan indgive ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen ved anvendelse af Social- og Boligstyrelsens Tilskudsportal.

Ansøgere kan imidlertid også indsende eller aflevere ansøgningen via andre kanaler end den anviste digitale løsning, fx med post eller via mail til tilskudsforvaltning@sbst.dk.

Det er også muligt at afhente ansøgningsmaterialet i Social- og Boligstyrelsen eller få tilsendt papirskabeloner.

Ansøgningen om tilskud fra ansøgningspuljen skal indgives på den ansøgningsblanket og i det budgetskema, som Social- og Boligstyrelsen har udarbejdet til ansøgningspuljen.

Ansøgningen skal vedlægges de bilag, der fremgår af ansøgningsmaterialet.

Ansøgningsmaterialet ligger på ansøgningspuljens side på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.

Ansøgningen skal være modtaget i Social- og Boligstyrelsen inden ansøgningsfristens udløb.

Det er ansøger, der bærer ansvaret for, at ansøgningen er modtaget inden ansøgningsfristens udløb.

Vær derfor opmærksom på at påbegynde indsendelse i god tid.

Ansøger kan downloade en kvittering på Tilskudsportalen, såfremt ansøgningen er indgivet der.

Der vil blive tilsendt en kvittering, hvis Social- og Boligstyrelsen modtager ansøgningen med post eller via mail.

For yderligere information om ansøgningsprocessen henvises til vejledningen herom på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.

It-problemer ved indgivelse af ansøgning

Hvis I ansøger via Tilskudsportalen og oplever fejl, fx at Tilskudsportalen er nede eller systemet viser en fejlkode, og fejlen ikke kan løses inden ansøgningsfristens udløb, skal I gøre følgende

Dokumentationen skal bestå af en beskrivelse af problemet samt af et eller flere skærmprint , der dokumenterer fejlen på Social- og Boligstyrelsens Tilskudsportal.

Ovenstående er en forudsætning for, at jeres ansøgning kan indgå i Social- og Boligstyrelsens sagsbehandling.

Der er ikke tale om it-tekniske problemer, hvis fx en digital signatur ikke virker.

Som ansøger bærer man selv ansvaret herfor.

Hvis I oplever it-problemer på egne systemer , er det jeres eget ansvar at afhjælpe disse, fx i samarbejde med eventuelle it-leverandører eller it-support.

Vurdering af ansøgningen og evt.

bilag

Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen.

Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag.

Øvrige bilag, som fremsendes, vil ikke indgå i sagsbehandlingen.

Utilstrækkelige oplysninger i ansøgningen eller manglende medvirken kan føre til, at sagen afgøres på det foreliggende grundlag.

Afvisning af ansøgning ved manglende opfyldelse af formalia

Social- og Boligstyrelsen har ret til at afvise ansøgninger, som ikke opfylder formalia.

Det vil fx være tilfældet, hvis ansøgningen er modtaget for sent, hvis ansøger ikke har anvendt ansøgningspuljens

ansøg-ningsskema eller budgetskema, hvis alle obligatoriske bilag ikke er vedlagt ansøgningen, eller hvis eventuelle anslagsbegrænsninger i tekstfelter i ansøgningsskemaet er overskredet.

12.

Rapport og erfaringsopsamling

Projektet skal løbende forholde sig til, om det opnår sine mål og i modsat fald justere projektet.

Det skal desuden være muligt for Social- og Boligstyrelsen at følge med i, om projektets indsats har den tilsigtede virkning for borgerne.

Derfor skal det rapporteres til Social- og Boligstyrelsen, om projektets opstillede mål er/bliver opfyldt.

Der stilles i øvrigt ikke yderligere krav til evaluering af projektet.

13.

Statsstøtte

EU-retten indeholder et generelt forbud mod statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Det betyder, at tilskud fra en ansøgningspulje kan være uforenelig med EU-retten, hvis tilskuddet gives til et projekt, der indeholder en økonomisk aktivitet, fx i form af et produkt eller en ydelse, hvor tilskuddet fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen på et marked, og hvor tilskuddet potentielt kan påvirke samhandlen i det indre marked.

Den enkelte tilskudsmodtager skal således være opmærksom på de EU-retlige statsstøtteregler.

For yderligere information om de EU-retlige statsstøtteregler henvises til Erhvervsministeriets hjemmeside: www.em.dk/ministeriet/arbejdsomraader/erhvervsregulering-og-internationale-forhold/.

14.

Udbetaling af tilskud

Såfremt der opnås tilskud fra ansøgningspuljen, vil udbetalingerne ske til den NemKonto, som er tilknyttet organisationens CVR-nummer.

Hvis jeres organisation ikke har en NemKonto, skal I således kontakte je-res pengeinstitut og bede dem indberette en NemKonto.

I kan læse mere om NemKonto samt udbetaling af tilskud på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.

VEJ#LOKDOK15 2024 9263 Valid

-

er frivillig (uden tvang)

-

ikke er lønnet

-

udføres over for andre end familie og slægt

-

er til gavn for andre end én selv og familien

-

er af formel karakter (til forskel fra almindelig hjælpsomhed).

VEJ#LOKDOK15 2024 9263 Valid

Støtteområder

-

Rådgivning og selvhjælp til udsatte borgere

-

Sociale aktiviteter for udsatte børn, unge og familier

-

Sociale aktiviteter og samvær for udsatte voksne

-

Inklusion af udsatte borgere i frivillige fællesskaber

VEJ#LOKDOK15 2024 9263 Valid

1.

Ansøgerkreds, formål og målgruppe

-

Projektets ansøger, målgruppe og formål ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, målgruppe og formål.

-

Projektet skal styrke den frivillige ulønnede indsats.

-

Projektet skal forebygge og afhjælpe problemer for målgruppen.

2.

Aktiviteter og målsætninger på borgerniveau

-

Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af projektets aktiviteter, der kan forventes at bidrage til opfyldelse af projektets formål.

-

Ansøgningen skal indeholde en tidsplan for projektet.

-

Ansøgningen skal indeholde klare, konkrete og præcise målsætninger på borgerniveau for det specifikke projekt.

-

Projektet skal være socialt rettet.

3.

Frivilligt engagement og organisering

-

Det frivillige ulønnede arbejde eller engagement indgår som et betydeligt element i projektet.

-

Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af organisering af det specifikke projekt.

4.

Budget

-

Der skal være overensstemmelse mellem projektets budget og aktiviteter mv.

5.

Sammenhæng

-

Ansøgningen beskriver det specifikke projekts sammenhæng mellem formål, målgruppe, aktiviteter, tidsplan, målsætninger på borgerniveau, frivilligt engagement, organisering, budget, mv.

VEJ#LOKDOK15 2024 9263 Valid

-

Hvordan projektet har til formål at forebygge og afhjælpe problemer for socialt truede borgere eller borgere i en svær livssituation.

-

Hvordan projektet har til formål at styrke den frivillige ulønnede indsats.

-

Hvilket problem projektet skal løse.

-

Hvilken forandring projektet skal føre til for målgruppen på kort og længere sigt.

VEJ#LOKDOK15 2024 9263 Valid

-

Hvad der kendetegner de borgere, som indgår i målgruppen.

-

Hvor mange borgere fra målgruppen der forventes at deltage i hver aktivitet.

Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange der indgår i hver aktivitet.

-

Hvordan antal borgere fra målgruppen i projektet vil blive opgjort.

Det skal beskrives, hvordan antal deltagere optælles.

-

Hvordan projektet tilrettelægges med henblik på rekruttering, inddragelse og motivering af målgruppen.

-

Hvis der er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, handicap, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet, skal det beskrives hvordan projektet imødekommer disse.

VEJ#LOKDOK15 2024 9263 Valid

-

Hvad aktiviteterne består af, og hvem der skal udføre dem.

-

Hvordan projektets aktiviteter bidrager til opfyldelse af projektets formål.

-

Hvordan aktiviteterne modsvarer målgruppens udfordringer.

-

Projektets tidsplan , herunder skal det beskrives om nogle aktiviteter tidsmæssigt placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før projektet fortsættes.

VEJ#LOKDOK15 2024 9263 Valid

-

Klare, konkrete og præcise målsætninger på borgerniveau.

-

Hvordan målsætningerne afspejler de konkrete resultater eller forandringer, det forventes at borgerne opnår gennem projektet.

Det er således ikke tilstrækkeligt at opstille mål med fokus på gennemførelse af aktiviteter, da målsætninger skal være i forhold til, hvad der forventes at borgerne får ud af at deltage i projektet.

-

Hvordan der følges op på de opstillede målsætninger på borgerniveau.

VEJ#LOKDOK15 2024 9263 Valid

-

Hvordan aktiviteterne i projektet konkret kan bidrage til opfyldelse af konkrete målsætninger på borgerniveau i projektet.

VEJ#LOKDOK15 2024 9263 Valid

-

Antal frivillige borgere og deres rolle og opgaver i projektet.

-

Antal ansatte medarbejdere og deres rolle og opgaver i projektet.

-

Hvordan de frivillige borgere rekrutteres til projektet.

-

Hvordan den frivillige indsats understøtter projektets aktiviteter, herunder hvordan den frivillige indsats skal løfte opgaver i projektet og hvorfor opgaverne løftes af frivillig arbejdskraft.

VEJ#LOKDOK15 2024 9263 Valid

-

Projektets organisering, herunder med beskrivelse af projektets organisationsstruktur og den organisatoriske placering af det specifikke projekt.

Hvis projektet er placeret i en lokal afdeling af en større organisation, skal det beskrives hvordan netop denne afdeling understøtter det specifikke projektets formål og målgruppe.

-

Projektets opgavefordeling, herunder med beskrivelse af projektets lønnede medarbejdere, medarbejdernes faglige baggrund samt eventuelle samarbejdsparter og deres bidrag.

-

Hvordan projektets organisering har sammenhæng med projektets formål, målsætninger og aktiviteter.

VEJ#LOKDOK15 2024 9263 Valid

-

Om der er sammenhæng mellem de beskrevne aktiviteter, og de udgiftstyper, som fremgår af budgettet.

-

Om der er tale om projektafgrænsede udgifter rettet mod frivillige sociale aktiviteter og indsatser til målgruppen og ikke til foreningers almindelige driftsudgifter.

-

Om budgettet er realistisk og kun indeholder tilskudsberettigede og nødvendige udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførelse.

Der må således ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til.

-

Om budgettets udgiftsposter er specificerede i budgettet.

Udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter som overhead, administrationsbidrag og diverse.

Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter.

-

Om budgettet udviser sparsommelighed ved fastlæggelse af niveauerne i budgetposterne.

-

Om projektets finansieringsbehov er beskrevet i ansøgningen, fx behov for tilskud til lokaler, personale mv. samt at de konkrete aktiviteter, der søges om tilskud til, fremgår af budgettet.

-

Om der kun i begrænset omfang indgår lønnede medarbejdere og konsulenter i projektet set i forhold til den frivillige indsats, der indgår i projektet eller opstår i umiddelbar forlængelse af projektet.

VEJ#LOKDOK15 2024 9263 Valid

-

Projektets titel

-

Ansøgers identifikation (CVR-nummer)

-

Ansøgers navn og adresse

VEJ#LOKDOK15 2024 9263 Valid

1.

Udgifter til aktiviteter målrettet til borgere inden for målgruppen.

2.

Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet.

Der kan kun i et begrænset omfang ydes tilskud til lønnede medarbejdere set i forhold til den frivillige indsats, der indgår i projektet eller opstår i umiddelbar forlængelse af projektet.

Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time.

Lønudgifter må ikke inkluderes under andre budgetposter.

Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i overenskomster for arbejdet på området.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til de relevante fagforeninger.

Hvis området ikke er dækket af en overenskomst, må lønniveauet ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for lignende arbejde.

3.

Udgifter til revisor til revidering af projektets regnskab.

4.

Udgifter til mindre materielanskaffelser indtil 50.000 kr. pr. projektår (fx indkøb af udstyr, køkkenmaskiner eller andet inventar).

Såfremt der søges om tilskud til materielanskaffelser, skal formålet med anskaffelsen fremgå af ansøgningen eller i en note til budgettet.

5.

Udgifter til lokaler , hvis det er relevant for projektets gennemførelse.

Der kan ydes tilskud til husleje, såfremt der er behov for lokaler i projektperioden til brug for aktiviteter eller lignende til målgruppen.

6.

Lovpligtige forsikringer , herunder arbejdsskadeforsikringer.

7.

Udgifter til kontorhold (fx mindre kontorartikler, porto mv.)

8.

Udgifter til formidling .

9.

Udgifter til specifikke uddannelses- og kursusaktiviteter for frivillige af begrænset omfang.

10.

Udgifter til offentlig transport .

11.

Udgifter til transport i egen bil.

Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. cirkulære om satsregulering for tjenesterejser.

Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km.

12.

Udgifter til honorarer til konsulenter .

Der kan som udgangspunkt kun i et begrænset omfang ydes tilskud til lønnede konsulenter set i forhold til den frivillige indsats, der indgår i projektet eller opstår i umiddelbar forlængelse af projektet.

VEJ#LOKDOK15 2024 9263 Valid

1.

Materielanskaffelser for over 50.000 kr. pr. projektår.

2.

Køb af fast ejendom .

3.

Anlægsudgifter (fx ombygning og renovering).

4.

Dækning af underskud eller anden gæld.

5.

Støtte til enkeltpersoners underhold .

6.

Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side.

7.

Generelle uddannelses- og kursusaktiviteter .

8.

Aktiviteter eller tilsvarende til personer uden lovligt ophold .

9.

Projekter forankret i u dlandet samt Grønland og Færøerne .

VEJ#LOKDOK15 2024 9263 Valid

1.

Inden ansøgningsfristens udløb skal I sende ansøgning, tilhørende budget og eventuelle bilag til Tilskudsadministration på e-mail tilskudsforvaltning@sbst.dk, så ansøgningen modtages i Social- og Boligstyrelsen inden ansøgningsfristens udløb.

2.

Hvis I på grund af fejl på Tilskudsportalen ikke kan nå at sende ansøgningen via e-mail, så denne modtages i Social- og Boligstyrelsen inden ansøgningsfristens udløb, skal I inden fristens udløb kontakte Tilskudsadministration på e-mail eller telefon 72 42 41 33.

I skal kunne dokumentere, at de it-tekniske problemer skyldes fejl på Social- og Boligstyrelsens Tilskudsportal.

VEJ#LOKDOK15 2024 9263 Valid

3.

Efter kontakt til Tilskudsadministration skal ovennævnte dokumentation samt ansøgning med tilhørende budget og eventuelle bilag sendes til tilskudsforvaltning@sbst.dk uden unødigt ophold .

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →