Vejledning om ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen til landsdækkende frivillige sociale organisationer (ULFRI)
Table of Provisions (24)
Statutory Text (24 Articles)
Vejledning om ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen til landsdækkende frivillige sociale organisationer (ULFRI)
Ansøgningsfrist den 22. april 2024 kl.
12.00
INDHOLDSFORTEGNELSE
1 Indledning
2 Ansøgningspuljens formål
3 Ansøgerkreds
4 Målgruppe
5 Baggrund om ansøgningspuljen
6 Projektperiode
7 Tildelingskriterier og vurdering af ansøgning
8 Beregning af tilskud
8.1 Udfyldelse af beregningsbilaget
9 Tilskudsberettigede udgifter
10 Ikke tilskudsberettigede udgifter
11 Ansøgningsfrist og -procedure
12 Statsstøtte
13 Statens fleksjobordning
14 Udbetaling af tilskud
1.
Indledning
Som led i udmøntningen af udlodningsloven (lov nr. 1532 af 19. december om udlodning af overskud fra lotteri) er der på finansloven for 2024 afsat 66,9 mio. kr. til en ansøgningspulje til landsdækkende frivillige sociale organisationer (ULFRI).
Det endelige udmøntningsbeløb afhænger dog af størrelsen på overskuddet fra Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S.
Beløbet meddeles fra Økonomistyrelsen, når regnskabet for Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S er gjort endeligt op i løbet af maj 2024, hvorefter Social-og Boligstyrelsen udmønter ansøgningspuljen.
Ansøgningspuljen er afsat på finansloven for 2024 på § 07.18.19.40.
2.
Ansøgningspuljens formål
Ansøgningspuljens formål er at yde driftstilskud til landsdækkende frivillige sociale organisationer med henblik på at fremme den frivillige sociale indsats i form af konkret støtte til de målgrupper, som organisationen retter sig mod, og i form af generel interessevaretagelse.
3.
Ansøgerkreds
Ansøgningspuljens ansøgerkreds er landsdækkende frivillige sociale organisationer.
For yderligere uddybning af ansøgerkreds henvises til afsnit 7 ”Tildelingskriterier og vurdering af ansøgning”.
4.
Målgruppe
Ansøgningspuljens målgruppe er borgere inden for det sociale område, der har behov for en social indsats.
Det kan eksempelvis være socialt udsatte voksne, udsatte børn og unge eller borgere med psykisk sårbarhed.
5.
Baggrund om ansøgningspuljen
Udlodningsmidlerne hed tidligere Tips- og Lottomidler og består af overskuddet fra Danske Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S.
Midlerne fordeles mellem en række ministerier, som udmønter dem til en bred vifte af almennyttige formål i Danmark.
Det er udlodningsloven, der bestemmer, hvilke formål og hvilke modtagere de enkelte ministerier skal bruge udlodningsmidlerne på.
Social- og Boligstyrelsen udmønter, gennem udlodningsmidlerne, foruden ULFRI også ansøgningspuljer til driftsstøtte til handicaporganisationer og –foreninger (ULHAN) og organisationer inden for ældreområdet.
Herudover varetages udmøntningen af en aktivitetspulje til særlige sociale formål (SærligSoc), der gennem tilskud til frivilligt socialt arbejde, skal styrke den samlede sociale indsats i samfundet.
6.
Projektperiode
Midlerne anvendes i perioden fra den 1. januar 2024 til og med den 31. december 2024.
7.
Tildelingskriterier og vurdering af ansøgning
Ansøgningen vurderes på baggrund af, om tildelingskriterierne er opfyldt, jf. tabel 1.
De enkelte vurderingsområder uddybes nedenfor efter den skematiske oversigt.
Tabel 1: Vurdering og tildelingskriterier
Ansøgere skal leve op til alle tildelingskriterier for at opnå støtte fra ansøgningspuljen.
Ad 1) Ansøgerkreds
Det vil ud fra ansøgers beskrivelse i ansøgningen blive vurderet, om ansøger opfylder betingelserne for at være omfattet af ansøgerkredsen til ULFRI.
Vurderingen af om ansøger er formaliseret som en juridisk enhed vil tage udgangspunkt i, at ansøger er registeret med et CVR-nummer samt har enten vedtægter eller fundats.
Med frivillig social organisation menes, jf. vejledningen til Serviceloven, at organisationen
Ad 2) Formål og målgruppe
På baggrund af ansøgers beskrivelse af formålet vil det blive vurderet, hvorvidt organisationens formål
ligger inden for ansøgningspuljens formål, som er at fremme den sociale indsats ved at styrke landsdækkende
frivillige organisationer, der har et socialt hovedformål, eller hvor den sociale indsats som minimum
udgør en væsentlig del af organisationens aktiviteter.
På baggrund af ansøgers beskrivelse af målgruppen vil det desuden blive vurderet, hvorvidt ansøgers
målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens målgruppe, som er borgere inden for socialområdet, som
har brug for en social indsats.
Det kan eksempelvis være personer med handicap, sociale problemer,
psykisk sårbarhed eller lidelser, herunder også udsatte børn og unge.
Målgruppen skal have lovligt ophold i
Danmark.
Ad 3) Generel interessevaretagelse og aktiviteter
På baggrund af ansøgers beskrivelse af, hvordan organisationen varetager målgruppens/medlemmernes fællesinteresser, vil det blive vurderet, hvorvidt ansøger laver generel interessevaretagelse.
Generel interessevaretagelse kan ske via medlemsservice, foreningsservice, politisk interessevaretagelse, sekretariatsfunktioner, kommunikation og repræsentation i forskellige sammenhænge, eller ansøger kan på anden vis demonstrere, at de varetager deres medlemmers/målgruppes fælles interesser.
På baggrund af ansøgers beskrivelse af organisationens aktiviteter vil det blive vurderet, hvorvidt ansøger afholder sociale aktiviteter for og med målgruppen/medlemmerne.
Ad 4) Frivillig indsats
Det vil ud fra ansøgers beskrivelse blive vurderet, om organisationens frivillige indsats, herunder den frivillige aktivitet eller frivillige handling, udgør en del af organisationens samlede indsats.
I vurderingen anlægges en bred forståelse af frivillighedsbegrebet.
Jf. vejledningen til Serviceloven anses en indsats i udgangspunktet som frivillig når indsatsen
I denne forbindelse benyttes ”den frivillige sociale indsats” som en samlet betegnelse for "frivillige organisationer" og for de aktiviteter, som frivillige organisationer driver, hvad enten det sker med frivillig eller med lønnet arbejdskraft, og som foregår inden for det sociale område.
Ad 5) Landsdækkende element
Det vil på baggrund af ansøgers beskrivelse samt dokumentation (se nedenfor) blive vurderet, om organisationen er landsdækkende eller har et landsdækkende sigte ved at have haft aktiviteter i mindst tre regioner i de seneste to år eller haft deltagelse af borgere i sine aktiviteter fra mindst tre regioner i de seneste to år.
Der skal være tale om reelle, selvstændige og ikke-kommercielle aktiviteter, der relaterer sig til organisationens
kerneopgave i alle tre regioner eller et væsentligt antal borgere fra alle tre regioner i aktiviteterne.
For landsorganisationer og hovedorganisationer kan aktiviteterne gennemføres på lokalforeningsniveau.
Ansøger skal dermed indsende dokumentation for et af følgende forhold
Hertil kræves, at
Fx kan 70% af medlemmerne, der deltager i aktiviteterne, være fra Region Hovedstaden, 15% fra Region Syddanmark og 15% fra Region Midtjylland.
Alternativt kan 45% af aktiviteterne være gennemført i Region Nordjylland, 35% i Region Syddanmark, 10% i Region Midtjylland og 10% i Region Sjælland.
I sidste eksempel vil sammenlægningen se således ud
Region 1: 45%
Region 2: 35%
Region 3 + Region 4: 10% + 10% = 20%
Herved udgør region 3 + 4 sammenlagt 20% dvs. de to regioner overstiger sammen minimumskravet på 15%.
Ad 6) Tilskud fra andre driftspuljer under udlodningsloven
Jf. § 6, stk. 3, i ansøgningspuljens bekendtgørelse kan der ikke ydes tilskud fra denne pulje, hvis organisationen har modtaget tilskud til drift fra andre udlodningspuljer, der fordeles efter lov nr. 1532 af 19. december 2017 om udlodning af overskud fra lotteri (Udlodningsloven).
Dette gælder bl.a.
Bemærk, at såfremt en ansøger skulle opnå tilskud fra flere ansøgningspuljer under udlodningsloven, kan der opstå krav om tilbagebetaling eller bortfald af tilskuddet.
Ad 7) Bilag til ansøgningen
Ansøger skal indsende en række bilag med ansøgningen.
Alle bilag skal være indsendt inden ansøgningsfrist
Bestyrelsesgodkendt budget for 2024
Ansøger skal indsende et samlet bestyrelsesgodkendt budget for tilskudsåret.
Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af de forventede indtægter og udgifter i forhold til organisationen.
Reviderede årsregnskaber for 2021 og 2022
Ansøger skal medsende reviderede årsregnskaber for 2021 og 2022.
Begge årsregnskaber skal være underskrevet af organisationens tegningsberettigede.
Vedtægter eller fundats
Som dokumentation for, at organisationen er formaliseret som en juridisk person, skal organisationens vedtægter eller fundats vedhæftes ansøgningen.
For foreninger skal det fremgå, at de afholder en årlig generalforsamling, repræsentantskabsmøde eller lignende.
For fonde, selvejende institutioner og andre institutioner skal det fremgå, at fonden / den selvejende institution / andre institutioner ledes af et styrelsesorgan, hvor mindst ét medlem er uafhængigt og uvildigt i forhold til stifterne.
Udfyldt bilag til beregning af tilskud
Ansøger skal medsende et udfyldt skema til beregning af tilskud (Beregningsbilag).
For mere om udfyldelse af skemaet se afsnit 8.1.
I skemaet skal der være en henvisning til, hvor i årsregnskabet for 2022 de enkelte tal findes.
Såfremt tallene ikke kan genfindes 1:1 i årsregnskabet skal hjælpebilaget underskrives af revisor.
Skemaet skal indsendes i Social- og Boligstyrelsens skabelon herfor, som findes på ansøgningspuljens hjemmeside under fanen Materiale 2024.
Årsberetning for 2022
Ansøger skal medsende en årsberetning for 2022.
Hvis der ikke er udarbejdet årsberetning, vedhæftes en kortfattet redegørelse for organisationens virksomhed underskrevet af bestyrelsen eller de, som tegner bestyrelsen.
Det skal af årsberetningen eller redegørelsen fremgå, at organisationen opfylder de generelle kriterier.
Landsdækkende dokumentation
Ansøger skal slutteligt indsende dokumentation for, at organisationen er landsdækkende i henhold til operationaliseringen i afsnit 7, ad) 5.
Dokumentationen skal knytte sig til organisationens sociale indsats eller målgruppen (dvs. ikke støttemedlemmer o.l.) og skal understøtte det, som ansøger ellers skriver i ansøgningen.
Dokumentationen skal indsendes i Social- og Boligstyrelsens skabelon herfor (Skema til landsdækkende dokumentation, og findes på ansøgningspuljens hjemmeside under fanen Materiale 2024.).
Det skal fremgå klart, hvad dokumentationen viser.
Dokumentationen skal være af sådan et omfang, at det er muligt at vurdere, om det reelt opfylder kriteriet om et væsentligt antal aktiviteter i minimum forskellige regioner eller et væsentligt antal deltagere fra minimum forskellige regioner.
Nedenfor fremgår, hvad der accepteres som fyldestgørende dokumentation og ikke-fyldestgørende dokumentation.
Ingen personoplysninger i bilag
Der gøres opmærksom på, at evt.
personoplysninger i bilagene skal anonymiseres inden fremsendelse.
Dette gælder både almindelige personoplysninger og følsomme oplysninger.
Fremsendelse af personoplysninger kan få konsekvenser for ansøger, idet Social- og Boligstyrelsen i sådanne tilfælde er forpligtet til at oplyse de pågældende personer om, at deres oplysninger er modtaget i Social- og Boligstyrelsen.
Dette kan Social- og Boligstyrelsen udbede ansøgers hjælp til.
8.
Beregning af tilskud
Midlerne i ansøgningspuljen fordeles blandt de tilskudsberettigede ansøgere på baggrund af en fordelingsnøgle
Principperne betyder, at det samlede tilskud, som en organisation modtager, beregnes efter to adskilte beregninger.
De to beregninger lægges herefter sammen og udgør tilskuddet til den enkelte organisation.
Tilskuddet kan maksimalt udgøre 7,5 mio. kr.
På baggrund af de beskrevne principper for fordelingen er der udarbejdet et matematisk beregningsmodul, som anvendes til beregningen af tilskuddenes størrelse.
8.1 Udfyldelse af beregningsbilaget
Regnskabsår
Beregning af tilskud sker på baggrund af regnskabstal fra forrige regnskabsår.
Bilaget skal således udfyldes med baggrund i årsregnskabet for 2022.
Hvis organisationen har forskudt regnskabsår eller et af årene dækker en periode forskellig fra 12 måneder, skal dette udtrykkeligt anføres i dokumentationen fra revisor.
Beregningsbilaget kan enten udfyldes som hovedorganisation eller som enkeltstående organisation.
Hvis det udfyldes som hovedorganisation, skal det angives, hvilke underorganisationer, der indgår i opgørelsen af tallene i beregningsbilaget.
Samlede indtægter
Samlede indtægter er summen af alle organisationens indtægter, der fremgår i årsregnskabet.
Værdien af naturalier må ikke medregnes.
Privatindsamlede midler og private donationer
Privatindsamlede midler og private donationer er summen af alle organisationens indtægter, på nær indtægter fra det offentlige
Overskud ved myndighedsgodkendte indsamlinger
Medlemskontingenter
Indtægt ved arv
Overskud ved arrangementer samt ved salg af handelsartikler
Bidrag, tilskud og donationer modtaget fra andre organisationer
Bidrag, tilskud og donationer, ydet til andre organisationer
Følgende må ikke medtages ved opgørelsen af privatindsamlede midler og private donationer
Kommerciel virksomhed
Hvis organisationen tillige arbejder ud fra kommercielle interesser afgives kun oplysninger for den del af organisationens virksomhed, der vedrører den ikke-kommercielle del.
Kommercielle interesser kan fx være salg af konsulentydelser.
Henvisning til årsregnskabet
I beregningsbilaget skal det angives, hvor i årsregnskabet de enkelte beløb findes.
Hvis sammentællingen af elementerne til den enkelte post ikke kan ses direkte i årsregnskabet, medsendes en specifikation, der uddyber dette underskrevet af revisor.
9.
Tilskudsberettigede udgifter
Det fremgår af nedenstående oversigt, hvilke udgifter der kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen
10.
Ikke tilskudsberettigede udgifter
Det fremgår af nedenstående oversigt, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen
11.
Ansøgningsfrist og -procedure
Ansøgningspuljens frist og formalia er med til at sikre, at alle ansøgere behandles lige, ved at alle ansøgere har den samme tid og det samme materiale til at udarbejde ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 22. april 2024 kl.
12.00.
Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere modtages.
Ved ansøgning forstås ansøgningsskema, beregningsbilag, skema til landsdækkende dokumentation samt øvrige opkrævede bilag jf. ansøgningspuljens bekendtgørelse § 6.
Spørgsmål til ansøgningspuljen kan stilles til Social- og Boligstyrelsen.
Kontaktoplysninger fremgår af ansøgningspuljens side på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.
Indgivelse af ansøgning
Ansøgere kan indgive ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen ved anvendelse af Social- og Boligstyrelsens Tilskudsportal.
Ansøgere kan også indsende eller aflevere ansøgningen via andre kanaler end den anviste digitale løsning, fx med post eller via mail til tilskudsforvaltning@sbst.dk .
Det er også muligt at afhente ansøgningsmaterialet i Social- og Boligstyrelsen eller få tilsendt papirskabeloner.
For alle ansøgere gælder, at ansøgning om tilskud fra ansøgningspuljen skal indgives på den ansøgningsblanket og i det beregningsbilag samt skema til landsdækkende dokumentation, som Social- og Boligstyrelsen har udarbejdet til ansøgningspuljen.
Ansøgningen skal vedlægges de bilag, der fremgår af ansøgningsmaterialet.
Ansøgningsmaterialet ligger på ansøgningspuljens side på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.
Ansøgningen skal være modtaget i Social- og Boligstyrelsen inden ansøgningsfristens udløb.
Det er ansøger, der bærer ansvaret for, at ansøgningen er modtaget inden ansøgningsfristens udløb.
Vær derfor opmærksom på at påbegynde indsendelse i god tid.
Ansøger kan downloade en kvittering på Tilskudsportalen, såfremt ansøgningen er indgivet der.
Der vil blive tilsendt en kvittering, hvis Social- og Boligstyrelsen modtager ansøgningen med post eller via mail.
For yderligere information om ansøgningsprocessen henvises til vejledningen herom på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.
It-problemer ved indgivelse af ansøgning
Hvis I ansøger via Tilskudsportalen og oplever fejl, fx at Tilskudsportalen er nede eller systemet viser en fejlkode, og fejlen ikke kan løses inden ansøgningsfristens udløb, skal I gøre følgende
Dokumentationen skal bestå af en beskrivelse af problemet samt af et eller flere skærmprint , der dokumenterer fejlen på Social- og Boligstyrelsens Tilskudsportal.
Ovenstående er en forudsætning for, at jeres ansøgning kan indgå i Social- og Boligstyrelsens sagsbehandling.
Andre it-problemer
Der er ikke tale om it-tekniske problemer, hvis fx en digital signatur eller MitID ikke virker.
Som ansøger bærer man selv ansvaret herfor.
Hvis I oplever it-problemer på egne systemer , er det jeres eget ansvar at afhjælpe disse, fx i samarbejde med eventuelle it-leverandører eller it-support.
Vurdering af ansøgningen og evt.
bilag
Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen.
Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningens afsnit 7.
Øvrige bilag, som fremsendes, vil ikke indgå i sagsbehandlingen.
Utilstrækkelige oplysninger i ansøgningen eller manglende medvirken kan føre til, at sagen afgøres på det foreliggende grundlag.
Afvisning af ansøgning ved manglende opfyldelse af formalia
Social- og Boligstyrelsen har ret til at afvise ansøgninger, som ikke opfylder formalia.
Det vil fx være tilfældet, hvis ansøgningen er modtaget for sent, hvis ansøger ikke har anvendt ansøgningspuljens ansøgningsskema, skabelon til beregningsbilag, skema til landsdækkende dokumentation, eller hvis alle obligatoriske bilag ikke er vedlagt ansøgningen, eller hvis anslagsbegrænsninger i tekstfelter i ansøgningsskemaet er overskredet.
12.
Statsstøtte
EU-retten indeholder et generelt forbud mod statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.
Det betyder, at tilskud fra en ansøgningspulje kan være uforenelig med EU-retten, hvis tilskuddet gives til et projekt, der indeholder en økonomisk aktivitet, fx i form af et produkt eller en ydelse, hvor tilskuddet fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen på et marked, og hvor tilskuddet potentielt kan påvirke samhandlen i det indre marked.
Den enkelte tilskudsmodtager skal således være opmærksom på de EU-retlige statsstøtteregler.
For yderligere information om de EU-retlige statsstøtteregler henvises til Erhvervsministeriets hjemmeside: www.em.dk/ministeriet/arbejdsomraader/erhvervsregulering-og-internationale-forhold/
13.
Statens fleksjobordning
Organisationer, der modtager driftstilskud efter denne ordning, er omfattet af den statslige refusionsordning vedr.
fleksjob, jf. tekstanmærkning nr. 105 ad 07.14.01. og 07.14.38. til § 7 på finansloven for finansåret 2024 og jf. § 1 i bekendtgørelse om den statslige fleksjobordning.
Dette betyder, at Social- og Boligstyrelsen indberetter tilskudsmodtager til Statens Administration, hvorefter Statens Administration meddeler den omfattede organisation om, at denne er omfattet.
Herefter vil Statens Administration opkræve organisationen et fast bidrag pr. årsværk pr. måned til finansiering af ordningens refusionsudgifter.
14.
Udbetaling af tilskud
Såfremt der opnås tilskud fra ansøgningspuljen, vil udbetalingerne ske til den NemKonto, som er tilknyttet organisationens CVR-nummer.
Hvis jeres organisation ikke har en NemKonto, skal I således kontakte jeres pengeinstitut og bede dem indberette en NemKonto.
I kan læse mere om NemKonto samt udbetaling af tilskud på Social- og Boligstyrelsens hjemmeside.
Vurdering
Tildelingskriterier
1.
Ansøgerkreds
Ansøger er en landsdækkende frivillig social organisation.
Ansøger skal have et socialt hovedformål, eller det sociale formål skal udgøre en væsentlig del af organisationens aktiviteter
Ansøger er formaliseret som en juridisk enhed.
Ansøger har eksisteret i mindst 2 år og der foreligger 2 afsluttede reviderede årsregnskaber samt årsberetning for 2022.
Ansøger har haft en omsætning på mindst 25.000 kr. i 2022.
2.
Formål og målgruppe
Ansøgers formål skal ligge inden for ansøgningspuljens formål.
Ansøgers arbejde skal være målrettet borgere inden for det sociale område.
3.
Generel interessevaretagelse og aktiviteter
Ansøger skal varetage målgruppens fælles interesser.
Ansøger skal afholde konkrete sociale aktiviteter for målgruppen.
4.
Frivillig indsats
Ansøgers frivillige indsats, herunder den frivillige aktivitet eller frivillige handling, skal udgøre en del af organisationens samlede indsats.
.
5.
Landsdækkende element
Ansøger skal være landsdækkende og skal kunne dokumentere sit landsdækkende virke.
6.
Tilskud fra andre udlodningspuljer til drift
Hvis ansøger samme år har modtaget tilskud til drift fra andre udlodningspuljer, der fordeles efter udlodningsloven, kan der ikke ydes
tilskud fra denne ansøgningspulje.
7.
Bilag
Ansøger skal medsende
-
Et samlet bestyrelsesgodkendt budget for indeværende år
-
Reviderede årsregnskaber for 2021 og 2022
-
Dokumentation for organisationens landsdækkende virke
-
Vedtægter eller fundats
-
Udfyldt bilag til beregning af tilskud
-
Årsberetning for 2022
-
Er frivilligt grundlagt, dvs. den må ikke være fastlagt i lovgivningen, og organisationen skal kunne beslutte at nedlægge sig selv.
-
Dens primære formål er ikke at skabe overskud (organisationen skal være non-profit), og et evt.
overskud må ikke udloddes til ”ejerne”, men skal investeres i opfyldelse af organisationens mål.
-
Den frivillige indsats er en betydningsfuld del af organisationens grundlag.
-
Der er frivilligt medlemskab.
-
Organisationen virker inden for det sociale område.
-
Udføres uden tvang,
-
Ikke er lønnet,
-
Udføres over for andre end familie og slægt,
-
Er til gavn for andre end én selv og familien,
-
Er af formel karakter (til forskel fra almindelig hjælpsomhed).
-
Dokumentation for gennemførelse af et væsentligt antal ikke-kommercielle aktiviteter i mindst tre regioner i de to seneste år.
-
Dokumentation for deltagelse af et væsentligt antal medlemmer fra mindst tre regioner i ikke-kommercielle aktiviteter i de to seneste år.
-
Minimum 15% af aktiviteterne eller medlemmerne skal være i/fra hver af de tre regioner.
Er organisationen aktiv i flere regioner end tre, sammenlægges procentpointene for region 3 og 4 (og evt.
5) med de laveste procentpoint.
Sammenlægningen skal udgøre minimum 15%.
-
Social- og Boligstyrelsens ansøgningspulje ULHAN.
-
Slots- og Kulturstyrelsens pulje til landsdækkende almennyttige organisationer.
-
Indenrigs- og Sundhedsministeriets driftspulje til landsdækkende sygdomsbekæmpende organisationer.
-
Budget for 2024.
-
Reviderede årsregnskaber for 2021 og 2022.
-
Vedtægter eller fundats.
-
Udfyldt bilag til beregning af tilskud (Beregningsbilag).
-
Årsberetning for 2022.
-
Dokumentation for organisationens landsdækkende virke.
Fyldestgørende dokumentation
Ikke fyldestgørende dokumentation
Fuldstændig aktivitetsoversigt for alle afholdte
aktiviteter de seneste to år med, stedangivelse, beskrivelse af indhold samt antal deltagere.
Adresselister over lokalafdelinger.
Anonymiseret medlemsliste (målgruppen) opgjort på bopælsregion.
Stikprøve på opkald til telefonrådgivning indeholdende stikprøveperioden, dato for opkald, initialer, fornavn e.l.
på personen, bopælsregion samt et tilstrækkeligt antal opkald.
Udpluk af afholdte aktiviteter.
Organisatoriske aktiviteter (medarbejderes deltagelse i konferencer, mødeaktiviteter o.l.).
Udflugter.
Liste over støttemedlemmer.
Godkendelse efter Ligningslovens § 8a.
Formålsbestemmelse i vedtægter.
-
33% af midlerne i puljen fordeles efter organisationernes størrelse, udtrykt ved deres samlede omsætning.
-
67% af midlerne fordeles efter organisationernes egenfinansiering, dvs. størrelsen på deres privatindsamlede midler og private donationer.
-
Fx lotterier, tombolaer, kollekter og lignende.
-
Underskud sættes til nul.
-
Bemærk, at der anføres overskud og ikke omsætning.
-
Abonnementsindtægter og bidrag fra såvel private enkeltpersoner som private fonde, legater, stiftelser og lignende.
-
Arv fra boer opgjort som den i årsregnskabet indtægtsførte arv med fradrag af skifteafgift, skifteomkostninger og arveafgift.
-
Fx julekort, julehæfter, postkort, bøger, blade, posters, plakater, aktivitetsmateriale, annoncer og lignende.
-
Bemærk, at der anføres overskud og ikke omsætning.
-
Bidrag mv., som organisationen har modtaget fra andre private, danske organisationer, herunder gaver.
-
Bidrag mv., som den ansøgende organisation har ydet til andre private, danske organisationer.
-
Bidrag ydet til andre organisationer anføres med et positivt beløb, som fratrækkes, når Social- og Boligstyrelsen udregner den samlede egenfinansiering.
-
Værdien af naturalier.
-
Midler modtaget fra stat, region, kommune eller offentlige institutioner i øvrigt, herunder bevillinger i henhold til lovgivning.
-
Tilskud fra Danske Spil A/S, totalisator- og brevduespil.
-
Tilskud fra offentlige fonde.
-
Tilskud modtaget fra EU og tilsvarende internationale organisationer.
-
Overskudsandele fra spil afholdt i Danmarks Radio og TV2 mv.
1.
Lønudgifter i organisationen.
2.
Konsulenthonorarer.
3.
Udgifter til revisor.
4.
Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer.
5.
Udgifter til transport.
6.
Udgifter til aktiviteter.
7.
Udgifter til uddannelses- og kursusaktiviteter for frivillige.
8.
Udgifter til formidling.
9.
Udgifter til lokaler.
10.
Småanskaffelser, herunder kontorhold.
11.
Øvrige aktiviteter inden for puljens formål.
1.
Anskaffelse af fast ejendom.
2.
Anlægsudgifter, herunder ombygning eller renovering.
3.
Dækning af underskud.
4.
Tilskud til enkeltpersoners underhold.
5.
Aktiviteter der fuldt ud er finansieret fra anden side.
6.
Aktiviteter for personer uden lovligt ophold I Danmark.
7.
Udgifter til projekter forankret i udlandet samt Grønland og Færøerne.
8.
Kommerciel virksomhed.
1.
Inden ansøgningsfristens udløb skal I sende ansøgning, tilhørende budget og eventuelle bilag til Tilskudsadministration på e-mail tilskudsforvaltning@sbst.dk , så ansøgningen modtages i Social- og Boligstyrelsen inden ansøgningsfristens udløb.
2.
Hvis I på grund af fejl på Tilskudsportalen ikke kan nå at sende ansøgningen via e-mail, så denne modtages i Social- og Boligstyrelsen inden ansøgningsfristens udløb, skal I inden fristens udløb kontakte Tilskudsadministration på e-mail eller telefon 72 42 41 33.
I skal kunne dokumentere, at de it-tekniske problemer skyldes fejl på Social- og Boligstyrelsens Tilskudsportal.
3.
Efter kontakt til Tilskudsadministration skal ovennævnte dokumentation samt ansøgning med tilhørende budget og eventuelle bilag sendes til tilskudsforvaltning@sbst.dk uden unødigt ophold .