Vejledning om Etableringsstøtte til unge landbrugere 2024-2027
Table of Provisions (58)
Statutory Text (58 Articles)
Vejledning om Etableringsstøtte til unge landbrugere 2024-2027
Indhold
1.
Velkommen
2.
Om Etableringsstøtte til unge landbrugere og gartnere
2.1 Ordningen skal sikre flere etableringer af virksomheder
2.2 Nyt i denne vejledning ift.
version 4 fra 2023-ansøgningsrunden
2.3 Hvor mange penge er der afsat?
2.4 Hvad kan du få tilskud til?
2.5 Hvor meget kan du få i tilskud?
2.6 Vigtige datoer for dig
3.
Er tilskuddet relevant for mig?
Hvem kan søge?
3.1 Tilskudsmuligheder for gartnere
3.2 Tilskudsmuligheder for biavlere
3.3 Hvilke krav skal være opfyldt, for at du kan få udbetalt tilskud?
3.4 Hvilke krav skal være opfyldt i opretholdelsesperioden?
3.5 Hvad kan du lave af ændringer, efter der er givet tilsagn og til udløb af opretholdelsesperioden
Uddybning af krav og støttebetingelser
3.6 Alderskravet
3.7 Uddannelseskravet og praktisk erfaring
3.7.1 Jeg har ingen faglig relevant uddannelse – men mange års praktisk erfaring – er det nok?
3.8 Driftslederkravet
3.8.1 Din tinglysningsdato må ikke være ældre end fire år
3.8.2 Du skal afslutte din etablering indenfor 1 år fra indsendelse af ansøgning om tilsagn
3.8.3 Jeg har flere tinglysningsdatoer – hvilken er den gældende for Landbrugsstyrelsen?
3.8.4 Eksempler på hvordan tinglysningsdatoen fortolkes af os
3.8.5 Er der minimumsstørrelser på køb?
3.8.6 Sådan opfylder du kravet om ejerskab, når du ejer minimum 25 pct. og op til 50 pct. af virksomheden på udbetalingstidspunktet
3.8.7 Sådan opfylder du kravet om ejerskab, når du ejer minimum 50 pct. og op til 100 pct. af virksomheden på udbetalingstidspunktet
3.8.8 Husk at give Landbrugsstyrelsen adgang til din elektroniske ejerbog
3.9 De nationale krav
3.9.1 Hvornår skal jeg vedhæfte min købsaftale, og hvornår skal jeg ikke?
3.9.2 Hvordan beregnes arbejdskraftsbehovet?
3.9.3 Må jeg gå fra en heltids- til en deltidsvirksomhed på tilsagnstidspunktet, selvom jeg har et arbejdskraftsbehov på minimum 1.665 timer?
3.9.4 Må jeg gå fra en deltids- til en heltidsvirksomhed på tilsagnstidspunktet, selvom jeg har et arbejdskraftsbehov under 1.665 timer?
3.9.5 Hvordan kontrolleres arbejdskraftsbehovet efterfølgende
3.9.6 Hvordan udfylder du forretningsplanen i ansøgningen?
3.9.7 Hvad bruger vi forretningsplanen til?
3.9.8 Jeg ejer ikke noget jord – kan jeg så søge om tilsagn og efterfølgende udbetaling
3.9.9 Eksempler på situationer, når I er flere ejere
3.9.10 Hvad må du mht.
opsplitninger af eksisterende virksomheder – hvornår bliver det omgåelse?
3.9.11 Urigtige oplysninger og svindel med EU-midler
3.10 Hobbylandbrug
3.11 Allerede fået udbetalt fem års unge landbruger-tilskud inden for perioden 2015-2022
3.12 Du kan ikke få tilskud, hvis du tidligere har fået udbetaling på ordningen
3.13 Havecentergartnerier
3.14 Konkursboer
Hvordan må du finansiere etableringen?
3.15 Vores tilskud
3.16 Anden offentlig, national medfinansiering
Hvad skal du allerede nu vide om udbetaling?
3.17 Krav til etableringen ved udbetaling
4.
Når du vil søge tilskud
4.1 Ansøgningsperioder og ansøgningsfrister
4.2 Sådan søger du om tilskud
4.3 Hvad skal dine ansøgninger om tilsagn og udbetaling indeholde
4.4 Sådan træffer vi afgørelse og prioriterer
4.4.1 Prioriteringskriterier og modellen
4.4.2 Årsager til at du kan få afslag på din ansøgning
4.5 Vær særlig opmærksom på
4.6 Svarproces fra vores side
4.7 Forpligtelser
4.7.1 Oversigt over forpligtelser
4.7.2 Gennemføre etableringen i overensstemmelse med tilsagnet
4.7.3 Afslutte etableringen inden projektperiodens slutdato
4.7.4 Hvad kan jeg selv gøre for en hurtig sagsbehandling?
5.
Hvis du får tilsagn
5.1 Projektperioden er 1 år fra første indsendelse af ansøgning om tilskud
5.2 Frist for at afslutte etableringen
5.3 Du skal informere om, at du får tilskud til din etablering (skiltning)
5.3.1 Hvor lang tid skal du skilte?
5.3.2 Du skal kunne dokumentere, at du har skiltet korrekt
5.3.3 Du skal skilte på officielle websteder og officielle profiler på sociale medier
5.3.4 Krav til skiltning på et officielt websted og en officiel profil på en social medieplatform
5.3.5 Find logoer og tekst
5.3.6 Dokumentation på skiltning
5.3.7 Vi nedsætter dit tilskud, hvis du ikke skilter korrekt
5.4 Urigtige oplysninger og svindel med EU-midler
6.
Kontrol og udbetaling af tilskud
6.1 Udbetaling
6.2 Frist for at anmode om udbetaling
6.3 Hvis du anmoder om udbetaling før fristen
6.4 Du søger om udbetaling via vores selvbetjeningsløsning
6.4.1 Hvad skal ansøgningen om udbetaling indeholde?
6.5 Fysisk kontrol i virksomheden
6.6 Modregning i udbetalingsbeløbet
6.7 Tilskuddet beregnes ift.
euro-kursen
6.8 Vi bruger NemKonto
6.9 Vi indberetter til SKAT
6.10 Oplysninger til statistik og EU
6.11 Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud
6.11.1 Hvornår vil tilsagnet bortfalde?
6.11.2 Du har oplysningspligt til os
6.11.3 Oplysninger ved administrativ gennemgang af anmodning om udbetaling
6.11.4 Hvis du ikke gennemfører etableringen i overensstemmelse med tilsagnet
6.11.5 Hvis du ikke opretholder etableringen
6.11.6 Udbetaling på uretmæssigt grundlag
6.12 Nedsættelse og tilbagebetaling af tilskud
6.12.1 Hvis du søger om udbetaling for sent
6.12.2 Hvis du ikke skilter korrekt
7.
Opretholdelse af etableringen
7.1 Evaluering, efter etableringens afslutning
7.2 Kontrol i opretholdelsesperioden
7.3 Krav i opretholdelsesperioden
7.3.1 Må jeg ændre mit CVR-nummer fra ansøgningstidspunktet til udløb af opretholdelsesperioden?
7.3.2 Må jeg udvikle min virksomhed i opretholdelsesperioden?
7.3.3 Hvad sker der, hvis mit arbejdskraftsbehov falder i min virksomhed i opretholdelsesperioden?
7.3.4 Skal jeg altid have registreret en stemmeandel i CVR på minimum 50 pct.?
7.3.5 Skal jeg altid have registreret en ejerandel i CVR på minimum 25 pct.?
7.3.6 Må jeg købe en større bid af virksomheden i opretholdelsesperioden?
7.3.7 Hvad sker der, hvis jeg ikke opretholder virksomheden i opretholdelsesperioden?
7.3.8 Hvis du går konkurs i opretholdelsesperioden
8.
Yderligere oplysninger
8.1 Lovgrundlaget
8.1.1 Danske regler
8.1.2 EU-regler
8.2 Straffebestemmelser
8.3 Force majeure
8.4 Kontakt til os
8.4.1 Sådan kommunikerer du med os
8.4.2 Hvis du vil klage
8.4.3 Hvordan bruger vi dine personoplysninger, og hvilket retsgrundlag har vi for behandlingen af dine personoplysninger?
9.
Ordliste
1.
Velkommen
Denne vejledning skal du bruge, hvis du ønsker at søge om tilsagn via Etableringsstøtte til unge landbrugere.
Her finder du oplysninger om ordningens formål, hvem der kan søge, hvordan du søger og om de forskellige krav, du skal opfylde for at få tilskud.
Du finder alle oplysninger på Tilskudsguiden på vores hjemmeside lbst.dk/tilskudsguide.
Etableringsstøtte til unge landbrugere og gartnere er en del af den fælles europæiske landbrugspolitik (CAP) for perioden 2023-2027.
Den danske implementering af CAP’en er nedskrevet i en CAP-plan.
CAP-planen skal understøtte EU-fælles målsætninger om en økonomisk bæredygtig landbrugssektor, fremme den grønne dagsorden indenfor miljø, klima og natur samt styrke udviklingen i landdistrikterne.
Etableringsstøtte til unge landbrugere og gartnere er 100 pct. finansieret af EU via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).
Denne vejledning hører til bekendtgørelse nr. 1750 af 18. december2023 om Etableringsstøtte til unge landbrugere.
2.
Om Etableringsstøtte til unge landbrugere og gartnere
2.1 Ordningen skal sikre flere etableringer af virksomheder
Etableringsstøtte til unge landbrugere og gartnere 2023-2027 skal styrke de unge landbrugere og unge gartneres mulighed for etablering og efterfølgende fastholdelse inden for erhvervene, blandt andet ved at styrke egenkapitalen for den unge landbruger eller gartner.
Tilskuddet kan dermed bruges til at styrke økonomien med en forhøjet egenkapital på tværs af driftsgrenene i erhvervene.
Vi administrerer ordningen, og træffer afgørelse om tildeling af tilskud.
Ordningen afløser ordningen Unge nyetablerede landbrugere, der årligt var åben for ansøgninger i perioden 2015-2022.
2.2 Nyt i denne vejledning ift.
version 4 fra 2023-ansøgningsrunden
TABEL 2.1 .
Nyt i denne vejledning siden version 4 fra 2023-ansøgningsrunden.
2.3 Hvor mange penge er der afsat?
Der er årligt afsat knap 193 mio. kr. i gennemsnit over perioden 2023-2027.
Der er overført midler fra 2027 til at imødekomme overansøgningen i 2023.
2.4 Hvad kan du få tilskud til?
Du kan få tilskud i forbindelse med din etablering af eget landbrug eller gartneri.
Hvis din tinglyste etablering af en virksomhed, som driver en primær landbrugsvirksomhed eller et gartneri ikke er mere end fire år gammel på ansøgningstidspunktet, er den også tilskudsberettiget.
Tilskuddets størrelse afgøres af, hvorvidt det er en heltids- eller deltidsvirksomhed.
Vi kan kun udbetale det beløb, du får tilsagn til, hvis vi kan godkende din endelige etablering, og hvis du opfylder tilsagnskriterierne og forpligtelserne.
Se mere i kapitel 3 Er tilskuddet relevant for mig og 4.7 Forpligtelser .
Du kan læse mere om udbetaling af tilskud i kapitel 6.
Kontrol og udbetaling af tilskud .
2.5 Hvor meget kan du få i tilskud?
Tilskuddets størrelse er afhængigt af, om du har eller ønsker at etablere en heltids- eller deltidsvirksomhed
Eventuelle udbetalinger af tilskud, som du måtte have opnået gennem ordningen ”Unge nyetablerede landbrugere” fra perioden 2015-22, vil blive modregnet inden udbetaling af etableringsstøtten.
Du skal være opmærksom på, at hvis du har fået samlet fem års tilskud, udbetalt i perioden 2015-2022, kan du ikke opnå tilskud til Etableringsstøtte til unge landbrugere og gartnere.
Du kan hellere ikke opnå et nyt tilsagn på ordningen, hvis du allerede enten har et aktivt tilsagn eller har fået udbetalt tilskud under Etableringsstøtte til unge landbrugere tidligere.
I eksemplerne kan du se nogle beregninger af tilskuddets størrelse, når der laves fradrag af tidligere udbetalinger
2.6 Vigtige datoer for dig
I figur 2.1.1 kan du få et overblik over de tre faser, du skal igennem med din etablering.
Du kan se vigtige tidspunkter og frister, og hvor i denne vejledning du kan læse mere.
I starten af hvert kapitel kan du finde et mere detaljeret overblik over den fase, kapitlet vedrører.
FIGUR 2.1.1 Overblik med etableringens forløb og information i denne vejledning.
Afsnit
Ændring
Beskrivelse
3.9.6
Forretningsplanen skal ikke vedhæftes.
Forretningsplanen skal ikke vedhæftes særskilt, men er indarbejdet i de skemafelter der er i ansøgningsskemaet om tilsagn.
3.7;
3.7.1
Tilføjet praktisk erfaring.
Praktisk erfaring er tilføjet i et nyt afsnit.
3.7
Udenlandske uddannelser skal være godkendt, inden Landsbrugsstyrelsen modtager en ansøgning om tilsagn.
I 2023 foretog Landbrugsstyrelsen denne godkendelse pga.
sen udmelding om kravet omkring processen for godkendelse af udenlandske uddannelser.
3.8.5
Er der minimumsstørrelser på køb?
Det er præciseret, at der ikke er et minimumsbeløb på etableringens størrelse.
3.8.8
Husk at give Landbrugsstyrelsen adgang til din elektroniske ejerbog.
Landbrugsstyrelsen skal have adgang til den elektroniske ejerbog senest fra ansøgning om tilsagn.
5.3
Der skal skiltes fra projektets start, hvis du har et officielt websted eller en officiel profil på en social medieplatform.
Reglerne præciseres fra 2023, hvor der har været uklarhed mht.
skiltningskravene.
-
Det er tale om en heltidsvirksomhed til landbrug eller gartneri, når der er et samlet arbejdskraftsbehov på minimum 1.665 timer årligt.
Hvis du har en heltidsvirksomhed, kan du få et tilskud på ca. 745.000 kr., som beregnes ud fra et beløb på 100.000 euro.
Da beløbet beregnes fra euro, kan det efterfølgende variere under hensyntagen til kursudsving mellem valutaerne.
-
Det er tale om en deltidsvirksomhed til landbrug eller gartnerier, når der er et samlet arbejdskraftsbehov på minimum 830 timer årligt.
Hvis du har en deltidsvirksomhed, kan du få et tilskud på ca. 372.500 kr., som beregnes ud fra et beløb på 50.000 euro.
Da beløbet beregnes fra euro, kan det efterfølgende variere under hensyntagen til kursudsving mellem valutaerne.
Eksempel 1: Hvis der er udbetalt mindre end fem års tilskud
Du har via din virksomhed fået udbetalt 45.000 kr. i tilskud både i 2021 og 2022.
Din virksomhed har eksempelvis 2.500 timers arbejdskraftsbehov og er dermed en heltidsvirksomhed, da den er over 1.665 timer.
Derfor kan du få 745.000 kr. i tilsagn.
Vi fratrækker tilskuddet udbetalt i 2021 og 2022 for at beregne dit tilsagnsbeløb.
745.000 kr. - 45.000 kr. – 45.000 kr. = 655.000 kr. i tilsagn.
Eksempel 2: Hvis der er udbetalt fem års tilskud
Du har eksempelvis fået udbetalt 45.000 kr. i tilskud i årene 2018, 2019, 2020, 2021 og 2022.
Din virksomhed har eksempelvis 2.500 timers arbejdskraftsbehov og er dermed kategoriseret som en heltidsvirksomhed.
Da du har fået udbetalt tilskud i fem år tidligere, kan du ikke opnå tilsagn om tilskud under Etableringsstøtte til unge landbrugere.
3.
Er tilskuddet relevant for mig?
I dette kapitel kan du læse om de krav og forpligtelser, der er, hvis du søger ordningen.
Vi anbefaler, at du læser dette kapitel grundigt og sætter dig ind i, om ordningen er relevant for dig, inden du begynder på en eventuel ansøgning.
I figur 3.1.1. kan du se en tidslinje med de datoer, du skal kende i fasen før projektperiodens start.
Du kan også se, hvad du skal være opmærksom på, før du går i gang med din etablering.
FIGUR 3.1 Tidslinje for fasen ”Før etableringens start”.
Hvem kan søge?
Her kan du læse om, hvilke krav, også kaldet tilsagnskriterier, du skal opfylde for at søge og få tilsagn om Etableringsstøtte til unge landbrugere og gartnere.
De overordnede rammer for ordningen er beskrevet i EU’s CAP-planforordning - artikel 4, stk. 6, litra a-c og artikel 75, samt i den danske CAP-plan.
Du kan læse om forpligtigelserne efter tilsagn i afsnit 4.7 Forpligtigelser .
EU-reglerne foreskriver, at der minimum skal være opfyldt et alderskrav, uddannelseskrav og et driftslederkrav.
Driftslederkravet skal dog først være opfyldt, når du indsender din udbetalingsanmodning.
Se henvisninger til reglerne i kapitel 8 Yderligere oplysninger .
3.1 Tilskudsmuligheder for gartnere
Inden for gartneriområdet er der tre grene: (1) væksthusgartnere med produktion af væksthusgrøntsager, blomster og planter samt champignon, (2) frilandsproducenter med produktion af frilandsgrøntsager, frugt og bær samt planteskoleplanter og (3) havecentre med salg af gartneriprodukter.
Er du tilskudsberettiget inden for gartneriområdet
Er du ikke tilskudsberettiget inden for gartneriområdet
3.2 Tilskudsmuligheder for biavlere
Biavlere er tilskudsberettigede, da området er indenfor målgruppen, da ”Naturlig honning” nævnes specifikt i Bilag I til Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF).
Det kan du læse Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde på EUR-Lex’s hjemmeside .
Der udarbejdes ikke normtimesatser i bekendtgørelsen for biavlssektoren.
Det vil blive manuelt sagsbehandlet i forhold til de enkelte ansøgninger.
3.3 Hvilke krav skal være opfyldt, for at du kan få udbetalt tilskud?
Her kan du kort læse om, hvilke krav du skal opfylde for at søge og få udbetalt dit tilskud – for uddybning se afsnit 3.17 Krav til etableringen ved udbetaling .
3.4 Hvilke krav skal være opfyldt i opretholdelsesperioden?
Opretholdelsesperioden er en periode på tre år, efter at du har fået din udbetaling.
I den periode skal du uden afbrydelse opretholde alle tilsagns- og udbetalingskravene.
Såfremt det ikke sker, vil der ske bortfald af tilsagn og hel eller delvis tilbagebetaling af dit allerede udbetalte tilskud.
Vi kontrollerer løbende samtlige sager i hele opretholdelsesperioden, at kriterierne overholdes i den enkelte virksomhed.
Du kan læse mere om opretholdelsesperioden i kapitel 7 Opretholdelse af etableringen .
3.5 Hvad kan du lave af ændringer, efter der er givet tilsagn og til udløb af opretholdelsesperioden
Uddybning af krav og støttebetingelser
3.6 Alderskravet
For at opnå tilsagn er det et krav, at du ikke er fyldt 41 år den dag, du indsender din ansøgning om tilsagn.
Det vil sige, at hvis du fylder 41 år i løbet af ansøgningsrunden, skal du indsende din ansøgning inden din fødselsdag, hvis du ønsker at søge om tilskuddet.
Alderskravet kommer fra EU, da der fremgår af CAP-planforordningen, at der for Etableringsstøtte til unge landbrugere og gartnere skal sættes en øvre aldersgrænse på mellem 35 år og 40 år.
I Danmark er det besluttet at anvende den højest mulige aldersgrænse.
3.7 Uddannelseskravet og praktisk erfaring
Du skal som minimum have afsluttet den fireårige landmandsuddannelse/gartneruddannelse eller en tilsvarende uddannelse, der fagligt indeholder elementer fra en landbrugs/gartneriuddannelse senest den dag, du indsender din ansøgning om tilsagn.
Vi foretager en konkret vurdering af alle indkomne ansøgninger, om hvorvidt kravet om uddannelse er opfyldt.
Vores fremgangsmåde, når uddannelser bliver vurderet
Uddannelsesniveauet skal være minimum en fireårig landmandsuddannelse eller én gartneruddannelse indenfor områderne: Væksthus- eller planteskolegartner.
Proces for den individuelle vurdering kan ses på Tilskudsguiden for ordningen.
Find ansøgningsblanketter for vurdering på Uddannelses- og forskningsministeriets hjemmeside .
En ikke-udtømmende liste over godkendte uddannelser er lagt på Tilskudsguiden.
Denne liste vil blive udbygget efter ansøgningsrunden, såfremt flere uddannelser godkendes under sagsbehandlingen som tilskudsberettigede.
3.7.1 Jeg har ingen faglig relevant uddannelse - men mange års praktisk erfaring - er det nok?
Ja, det er nok, hvis du får det dokumenteret med et realkompetencevurderingsbevis på niveau EUV1.
Vi accepterer kun, at praktisk erfaring dokumenteres ved et realkompetencevurderingsbevis med indplacering af dig som ansøger på EUV1-niveau, da det er kendetegnet ved, at du dermed mindst har to års relevant erhvervserfaring.
EUV1 betyder desuden også, at du dermed vil kunne starte direkte på hovedforløbet ved en landbrugsfaglig- eller gartnerifaglig uddannelse.
Realkompetencevurderingsbeviset skal udarbejdes af enten en landbrugsskole eller gartneriskole- og beviset skal indsendes sammen med ansøgningen om tilsagn .
Landbrugsstyrelsen indhenter ikke realkompetencebeviser for ansøgere, såfremt de ikke er medsendt ansøgningen.
Du kan få foretaget en realkompetencevurdering (RKV) hos den relevante uddannelsesinstitution uden at være optaget på den pågældende uddannelse.
For nærmere information om realkompetencevurdering, kan du rette henvendelse til den pågældende uddannelsesinstitution eller Undervisningsministeriet, som er ressortmyndighed på området.
3.8 Driftslederkravet
EU-reglerne foreskriver, at du skal være driftsleder i virksomheden for at kunne søge støtte som ung landbruger eller gartner.
Vi anser dette krav for overholdt, når du kan dokumentere et ejerskab på mindst 25 pct. i virksomheden og en stemmeandel i samme virksomhed på mindst 50 pct.
Hvis der er flere unge ejere i samme virksomhed, der ønsker at opnå tilsagn, så læs mere i afsnit 4.5 Vær særlig opmærksom på .
3.8.1 Din finglysningsdato må ikke være ældre end fire år
Din opstart og køb af en virksomhed, som driver en primær landbrugsvirksomhed eller et gartneri er en længere proces, og derfor vurderer vi, at ældre tinglysninger af skøder ved erhvervelse af landbrugs- og gartneriejendomme op til fire år tilbage i tiden skal indgå i denne etableringsordning.
Vi kigger på, at den registrerede og endelige tingslysningsdato ikke er mere end fire år gammel, præcist den dag, du har indsendt din ansøgning om tilsagn.
Sådan kan du eksempelvis se det i Tingbøgerne
For at hente oplysninger om en fast ejendom frem i tingbogen, skal du gøre følgende
3.8.2 Du skal afslutte din etablering indenfor 1 år fra indsendelse af ansøgning om tilsagn
Fra at vi udsender et kvitteringsbrev på, at vi har modtaget din ansøgning om tilsagn, har du 12 måneder til at gennemføre ejerskiftet og blandt andet få handlen endeligt tinglyst eller ejerbogsskiftet.
Der gives ikke forlængelser, selvom det eksempelvis er kompliceret at få handlen tinglyst via andre myndigheder såsom Geodatastyrelsen eller Tinglysningsretten.
Hvis du ikke kan nå det, kan du overveje at frafalde dit tilsagn og søge et nyt tilsagn i et efterfølgende ansøgningsår.
Du skal dog være opmærksom på, at et tidligere opnået tilsagn ikke nødvendigvis medfører et nyt tilsagn.
3.8.3 Jeg har flere tinglysningsdatoer - hvilken er den gældende for Landbrugsstyrelsen?
Det er den tinglysningsdato, du søger på baggrund af, som vi derfor tager udgangspunkt i, og det kan eksempelvis være den nyeste dato.
Hvis du har købt flere virksomheder eller aktiver indenfor landbrugs- og gartneriområdet og fået dem ad flere omgange, så ser vi i sagsbehandlingen på den dato, du søger på baggrund af.
Dvs. det er den endelige tinglysningsdato på den tinglysning, du søger på baggrund af, der ikke må være mere end fire år, den dato du indsender din ansøgning om tilsagn.
Det er os uvedkommende, hvis du tidligere har købt eks.
en lejlighed eller andet, som ikke har været en primær landbrugs- eller gartnerivirksomhed.
Har du desuden købt dyr eller maskiner tidligere, og ikke fået dem tinglyst gennem virksomhedspant, er de heller ikke relevante i din nuværende sag.
3.8.4 Eksempler på hvordan tinglysningsdatoen fortolkes af os
Eksempel A – forskellen på betinget og endelige skøder
Du får tinglyst et betinget skøde i forbindelse med køb af fast ejendom den 1. januar 2019.
Det endelige skøde tinglyses den 1. marts 2020, hvori overtagelsesdatoen er angivet til 28. februar 2020.
Svaret fra vores side er, at vi måler på datoen for det endelige skøde dvs. 1. marts 2020 i ovennævnte eksempel.
Eksempel B – der købes en besætning og/eller maskinpark uden virksomhedspant
Du køber en besætning eller maskinpark i maj 2018 og tinglyser ikke et virksomhedspant.
Efterfølgende køber du en fast landbrugsejendom i 2020, hvor der sker tinglysning af skøde (endeligt/betinget) 1. maj 2021 til overtagelse samme dag.
Svaret fra vores side er, at vi måler på datoen for det endelige skøde dvs. 1. maj 2021 i ovennævnte eksempel.
Eksempel C – der købes en besætning og/eller maskinpark med virksomhedspant
Du køber en besætning i maj 2018, og der tinglyses samtidig virksomhedspant der omfatter denne.
Efterfølgende køber du en fast ejendom i 2021, hvor der sker tinglysning af skøde (endeligt/betinget) 1. maj 2021 til overtagelse samme dag.
Svarer fra vores side er, at vi måler på datoen for den tinglysning, der søges på baggrund af, og det antages i dette tilfælde at være det sidste endelige skøde dvs. 1. maj 2021 i ovennævnte eksempel.
Det skal dog fremgå klart, hvad du som ansøger bruger som udgangspunktet for at beregne datoen.
Eksempel D – opløsning af fælles selskab for at købe den sidste del
Du indgår i et interessentskab sammen med én anden landbruger.
I bliver enige om at opløse interessentskabet, og du, som er den unge landbruger, køber derfor den anden landbruger ud.
Derefter driver du virksomheden videre alene i enkeltmandsvirksomhed, og derfor tinglyses der et nyt skøde til enkeltmandsvirksomheden.
Svaret fra vores side er, at da vi forudsætter, at uanset om der var en tidligere skødedato via interessentselskabet, så er det dato for den tinglysning i enkeltmandsselskabet, der vil være gældende for at fastlægge, om det er mere eller mindre end fire år siden etableringen skete.
OBS at der stadigvæk sker modregning af evt.
tidligere udbetalt unge støtte i interessentselskabet.
3.8.5 Er der minimumsstørrelser på køb?
Der er ikke på ordningen defineret et krav om, at en etablering skal have en vis økonomisk størrelse for at være tilskudsberettiget.
Der skal dog være tale om rigtige etableringer og ikke proforma fra din side.
Denne konkrete vurdering laver vi i sagsbehandlingen.
Vi kontrollerer dermed i sagsbehandlingen, om du har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse (se mere i afsnit 5.4 Urigtige oplysninger og svindel med EU-midler ).
3.8.6 Sådan opfylder du kravet om ejerskab, når du ejer minimum 25 pct. og op til 50 pct. af virksomheden på udbetalingstidspunktet
Du skal på udbetalingstidspunktet og indtil udløbet af opretholdelsesperioden som minimum have en ejerandel på 25 pct. af virksomheden, og det skal være registreret i CVR.
For enkelte af jer vil følgende gælde
Hvis du indgår i ejerskabet af en selskabskonstruktion, som aktieselskab, anpartsselskab eller partnerselskab jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 2 nr. 3, og som ikke tinglyser overflytningen af anparter eller aktier ved ejerskifte, skal du elektronisk indrapportere en ejerandel på minimum 25 pct. i Erhvervsstyrelsens ejerbog.
Du skal være opmærksom på, at dette skal være elektronisk, og dermed er det ikke tilstrækkeligt, at ejerbogen ligger fysisk i virksomheden.
Vi skal ikke have indsendt dokumentation for din korrekte registrering, da vi selv henter din data fra Erhvervsstyrelsen, hvilket kræver, at du har givet Landbrugsstyrelsen adgang til din digitale ejerbog.
Sådan dokumenteres ejerkravet overfor os
Har du en ejerandel mellem 25 pct. og op til 50 pct., så skal du på udbetalingstidspunktet dokumentere, at du opfylder driftslederkravet gennem din beslutningsret ved at indsende supplerende dokumenter såsom 1) selskabskontrakt, (2) stiftelsesdokument, (3) vedtægter, (4) mødereferat fra generalforsamling eller beslutningsdygtigt forum (5) regnskaber, (6) strategi- og udviklingsplaner, (7) dokumentation for at du er tegningsberettiget eller (8) tilsvarende dokumentation, samt dokumentation for det reelle ejerskab i det selskab, der søger om tilskud, blandt andet med henblik på at kontrollere bagvedliggende ejerforhold og sammenfald i ejerkredsen.
3.8.7 Sådan opfylder du kravet om ejerskab, når du ejer minimum 50 pct. og op til 100 pct. af virksomheden på udbetalingstidspunktet
Når du har en ejerandel på minimum 50 pct., af virksomheden på udbetalingstidspunktet og indtil udløbet af opretholdelsesperioden, skal dette være registreret i CVR.
I den situation skal vi som udgangspunkt ikke have supplerende dokumentation, men vi kontrollerer fortsat, at du har fået tinglyst denne andel i den relevante tingbog – dvs. Tingbogen for ejendomme eller CVR for eksempelvis virksomheder med kun besætninger og maskiner.
Registreringen i CVR skal dog sammenholdes med et tinglyst virksomhedspant i Personbogen.
For enkelte af jer vil følgende dog gælde
Hvis du indgår i ejerskabet af en selskabskonstruktion, som aktieselskab, anpartsselskab eller partnerselskab jf. bekendtgørelsens § 8, stk. 2 nr. 3, og som ikke tinglyser overflytningen af anparter eller aktier ved ejerskifte, skal du elektronisk indrapportere en ejerandel på minimum 50 pct. i Erhvervsstyrelsens ejerbog.
Du skal være opmærksom på, at dette skal være elektronisk, og dermed er det er ikke tilstrækkeligt, at ejerbogen ligger fysisk i virksomhedens kontor.
Vi skal ikke have indsendt dokumentation for din korrekte registrering, da vi selv henter din data fra Erhvervsstyrelsen, hvilket kræver at du har givet Landbrugsstyrelsen adgang til din digitale ejerbog.
I særlige tilfælde ønsker vi supplerende dokumentation
Desuden kan vi også i disse tilfælde indhente supplerende informationer for at kontrollere de bagvedliggende ejerforhold.
Selv om du har minimum 50 pct. af ejerandelene, er dette ingen garanti for, at du altid er driftsleder, jf. selskabslovens § 5, nr. 25 om det reelle ejerskab.
3.8.8 Husk at give Landbrugsstyrelsen adgang til din elektroniske ejerbog
Hvis du bruger Erhvervsstyrelsens ejerbog som dokumentation for ejerskab, skal du lave en elektronisk registrering via Erhvervsstyrelsens hjemmeside .
Du skal huske at give Landbrugsstyrelsen adgang til at se denne registrering i Erhvervsstyrelsens ejerbog på din virksomhed.
3.9 De nationale krav
3.9.1 Hvornår skal jeg vedhæfte min købsaftale, og hvornår skal jeg ikke?
Det kommer an på, om der er et endeligt tinglyst skøde eller tinglyst virksomhedspant, eller endelig registrering i Erhvervsstyrelsens digitale ejerbog.
Er der indgået en købsaftale på en handel, som endnu ikke er tinglyst, skal du vedhæfte den til din ansøgning om tilsagn via vores selvbetjeningsløsning.
Hvis der er gennemført en tinglysning eller registrering i ejerbogen, så skal du ikke vedlægge købsaftalen i vores selvbetjeningsløsning.
Du må gerne indsende en betinget købsaftale til os, hvor den endelige handel betinges af, at du først modtager et tilsagn fra os.
Hvis der ikke er en købsaftale, så kan du indsende en faktura på det gennemførte køb, da det også kan accepteres på tilsagnstidspunktet, såfremt der er tale om køb af maskiner eller besætninger.
3.9.2 Hvordan beregnes arbejdskraftsbehovet?
Vi foretager en manuel eller automatisk beregning af arbejdskraftbehovet i virksomheden.
Beregningen vil i alle tilfælde ske ved, at der indhentes data fra sidste godkendte Fællesskemas arealer, inklusiv forpagtede arealer og/eller de seneste indberetninger til Det Centrale Husdyrregister (CHR), som vil blive ganget sammen med de gældende normtimesatser og tillagt basistimeforbrug, som fremgår af bilag 1 til bekendtgørelse om Etableringsstøtte til unge landbrugere .
Derudfra træffes der afgørelse, om virksomheden enten er deltidsvirksomhed (minimum 830 timer) eller heltidsvirksomhed (minimum 1.665 timer).
Hvis der er tale om virksomheder med et årligt arbejdskraftbehov under 830 timer, vil de ikke være tilskudsberettigede, med mindre der kan laves en plan for, hvordan timeantallet bliver hævet til mindstekravet inden udbetalingstidspunktet.
Vi har revideret normtimesatserne således, at det årlige arbejdskraftbehov udregnes på baggrund af en basissats og en timesats pr. ha., dyr m.v. Satserne er baseret på data fra Danmarks Statistik og dækker en 5-årig periode.
På denne måde er der taget højde for årlige udsving i arbejdskraftbehov for de forskellige typer afgrøder og dyr.
Du kan dog opleve, at dine egne opgørelser af tidsforbrug ikke stemmer overens med vores normtimesatser.
Det skyldes, at normtimesatserne er en gennemsnitsberegning for alle typer landbrug eller gartnerier, og der er mange forskellige faktorer, som har indflydelse på det reelle arbejdskraftbehov på eksempelvis din virksomhed, såsom størrelse, sammensætning af virksomheden, beliggenhed, vejr mv. Udover Danmarks Statistik har SEGES bidraget ved fastsættelse af modellen for beregning og satserne.
Arbejdskraftsbehovet bliver beregnet på den unge købers eksisterende virksomhed.
Hvis der endnu ikke er sket en overtagelse fra den unge købers side, så skal køber indsende en plan for, hvad arbejdskraftsbehovet vil blive på udbetalingstidspunktet.
Eksempel på en beregning kan være sælgers eksisterende arbejdskraftsbehov eller en skematisk oversigt over kommende arealer og besætninger.
Kan der ikke beregnes et arbejdskraftsbehov automatisk, bliver dit arbejdskraftsbehov beregnet manuelt af en sagsbehandler hos os, efter vi har modtaget din ansøgning.
I ansøgningen om tilsagn skal du redegøre for og, om muligt, dokumentere, at arbejdskraftsbehovet opfyldes, selvom den automatiske beregning i ansøgningsskemaet ikke bekræfter dette.
Der kan være flere årsager til dette, såsom eksempelvis hvis flere små virksomheder med forskellige sælgere købes og lægges sammen, eller der planlægges med eksempelvis meget arbejdsintensive grøntsager, som sælger ikke havde tidligere.
Arbejdskraftsbehovet for hver afgrøde og dyreart har et basisforbrug, som dækker den tid, du eksempelvis bruger som leder af din virksomhed udenom selve produktionen.
Dvs., den tid du eller ansatte bruger på eks.
dit kontor med kontrakter, bilag, regnskaber, ansøgninger mm.
indgår i beregningen via basisforbruget.
3.9.3 Må jeg gå fra en heltids- til en deltidsvirksomhed på tilsagnstidspunktet, selvom jeg har et arbejdskraftsbehov på minimum 1.665 timer?
Ja, det kan du godt, hvis du ikke ønsker at have en heltidsvirksomhed, men kun ønsker at opretholde en deltidsvirksomhed i hele opretholdelsesperioden, som er tre år efter udbetalingsdatoen.
Det er ikke et krav, at du skal acceptere vores beregning af arbejdskraftsbehovet, hvis du ønsker tilskud svarende til en deltidsvirksomhed med et arbejdskraftsbehov, der ellers ville udgøre en heltidsvirksomhed på minimum 1.665 timer.
Du tilretter oplysningen i ansøgningsskemaet.
3.9.4 Må jeg gå fra en deltids- til en heltidsvirksomhed på tilsagnstidspunktet, selvom jeg har under 1.665 timer?
Ja, det kan du godt.
Det er ikke et krav, at du skal acceptere vores beregning af arbejdskraftsbehovet, hvis du ønsker tilskud svarende til en heltidsvirksomhed med et arbejdskraftsbehov, der i udgangspunktet ellers er mindre end 1.655 timer.
Du skal dog vedlægge yderligere dokumentation i form af eksempelvis en udarbejdet markplan, nye forpagtningsaftaler, aftaler om indkøb af ekstra dyr mm.
til ansøgningen, der kan sandsynliggøre, at du er berettiget til at opnå tilskud til en heltidsvirksomhed.
Du tilretter oplysningen i ansøgningsskemaet og sørger for fyldestgørende at oplyse om, hvordan du planlægger at opnå det fornødne arbejdskraftsbehov på udbetalingstidspunktet.
Vi vurderer efterfølgende, om oplysningerne er tilstrækkelige til at give et tilsagn om tilskud.
Du skal dog være opmærksom på, at du skal opfylde det arbejdskraftbehov, du har søgt for, senest når du indsender din udbetalingsanmodning.
Arbejdskraftbehovet på 1.655 timer skal herefter opretholdes i tre år efter udbetalingsdatoen.
3.9.5 Hvordan kontrolleres arbejdskraftsbehovet efterfølgende
Vi kontrollerer årligt samtlige sager, hvor der er sket udbetaling.
Dette gør vi i hele opretholdelsesperioden, og der sendes høringer ud til dem, der ikke opfylder kravene til enten minimum 830 timer for en deltidsvirksomhed eller 1.665 timer for en heltidsvirksomhed.
Hvis vi efter en høring finder, at arbejdskraftsbehovet eller andre kriterier ikke er opfyldt tilfredsstillende, vil hele eller dele af det udbetalte beløb blive krævet tilbagebetalt.
Derfor anbefaler vi, at du løbende sikrer, at arbejdskraftsbehovet kan opfyldes uden problemer indtil udløbet af den treårige opretholdelsesperiode (se Kapitel 7 Opretholdelse af etableringen ).
3.9.6 Hvordan udfylder du forretningsplanen i ansøgningen?
Forretningsplanen består af flere informationer, der skal udfyldes i ansøgningsskemaet.
Forretningsplanen skal sandsynliggøre, at virksomheden er levedygtig, og at der er en gennemtænkt plan for fremtiden.
Forretningsplanen bliver vurderet ved ansøgning om tilsagn.
Oplysningerne til Landbrugsstyrelsen, som omfatter forretningsplanen i ansøgningsskemaet, skal vedrøre henholdsvis oplysninger om din uddannelse, nøgletal i budgettet, samt din virksomheds risikoafdækning gennem afsætningskanaler, såsom eksempelvis medlemskab af et andelsselskab.
Er du allerede etableret, vil det være de budgetter og risikoafdækning du planlagde ved din daværende etablering.
Forretningsplanen er en del af ansøgningsskemaet og skal udfyldes, før du kan indsende ansøgningen.
3.9.7 Hvad bruger vi forretningsplanen til?
Alle informationer fra ansøgningsskemaet, herunder forretningsplanen (uddannelse, risikoafdækning og budget), indgår i sagsbehandlingen.
Forretningsplanen skal underbygge, at virksomheden er levedygtig, og at der er en gennemtænkt plan for fremtiden.
Forretningsplanen bliver vurderet ved ansøgning om tilsagn.
Sagsbehandlingen vil vurdere på, hvorvidt det ud fra disse oplysninger er sandsynligt, at den etablering, du søger om, er en reel etablering af et landbrug eller et gartneri.
Det afgørende er, at der ikke er tale om ”tomme” virksomheder eller proforma ejerskifter, der er foretaget med det primære mål at opnå EU-støtte.
3.9.8 Jeg ejer ikke noget jord – kan jeg så søge om tilsagn og efterfølgende udbetaling
Ja, det kan du godt.
Hvis du udelukkende har en købsaftale på tilsagnstidspunktet eller en tinglysning af et virksomhedspant til en bank, realkredit eller lignende på enten en besætning eller eventuelt en maskinpark, men ikke nogen jord, så kan du også være tilskudsberettiget, så længe tilsagnskriterierne også opfyldes.
¬Det gælder også, at du skal eje en virksomhed, som driver en primær landbrugsvirksomhed eller et gartneri.
For at søge om efterfølgende udbetaling skal etableringen være gennemført.
Dette betyder, at der skal være foretaget endelig tinglysning, og der i CVR skal være registreret en stemmeandel til dig på minimum 50 pct. og minimum 25 pct. ejerskab, som reel ejer.
Dine aftaler om køb af maskiner og besætninger kan anses for at være endeligt tinglyst, og etableringen dermed gennemført, hvis du eksempelvis dokumentere via udskrifter af tinglysninger fra Personbogen, hvem der har virksomhedspant i din besætning eller dine maskiner, som du har købt ifm.
din etablering.
Da tinglysninger ikke er vores ressortområde henviser vi dig til at indhente flere oplysninger ved at kontakte Tinglysningsretten via deres hjemmeside .
Selskaber, der kan registreres digitalt i Erhvervsstyrelsens ejerbog, behøver ikke at gennemføre en tinglysning i Tingbog eller Personbog.
3.9.9 Eksempler på situationer, når I er flere ejere
Det er væsentligt altid at huske, at du, der søger om støtten, skal eje én virksomhed, som driver en primær landbrugsvirksomhed eller et gartneri.
Det er muligt at få tilskud under denne ordning, selvom der er flere om at eje den virksomhed, der bruges til at søge ordningen.
Der er et krav om, at du, der ansøger, skal have en indflydelse via den registreret stemmeandel på minimum 50 pct. (som oplyst i CVR) i den eller disse virksomheder.
Desuden skal du have en ejerandel på minimum 25 pct. i den virksomhed, der søges gennem.
Eksempel A – to unge i et driftsfællesskab
To unge landbrugere, der begge er under 41 år på ansøgningstidspunktet, driver planteavl på 350 ha forpagtet jord i regi af et driftsselskab (et ApS, A/S eller I/S), hvor de hver især ejer 50 pct. og har 50 pct. af stemmerne.
Driftsselskabet ejer p.t.
intet, men den ene medejer ejer en mindre landbrugsejendom, med et endeligt skøde, som ikke er tinglyst mere end 4 år før ansøgningstidspunktet og som driftsselskabet forpagter, og den anden ansøger ejer de maskiner, som driftsselskabet anvender ved driften af jorden.
Maskinerne er erhvervet som led i etableringen af landbrugsvirksomheden og tinglyst som virksomhedspant.
Svaret fra vores side er, at begge unge er tilskudsberettiget, såfremt virksomhedens arbejdskraftbehov er det dobbelte af de individuelle ansøgeres arbejdskraftbehov.
Eksempel B – to brødre med eksterne investorer
To brødre har overtaget deres forældres ejendom i et ApS sammen med to eksterne investorer.
De to brødre ejer hver især 20 pct. af virksomheden som A-anparter, og de to eksterne investorer ejer hver 30 pct. som B-anparter.
Alle 4 ejere har hver især 25 pct. stemmeandel, men de to brødre er tilsammen sikret den faktiske kontrol med virksomheden via selskabets vedtægter.
Kan virksomheden søge etableringsstøtten med ophæng i de to brødre, der begge er under 41 år, eller vil de være afskåret fra at søge, fordi de ikke hver for sig har tilstrækkelig ejerandel og kontrol?
Svaret fra vores side er, at brødrene ikke er tilskudsberettiget, da den unge ansøger hos os (kun den ene!
) blandt andet ikke har den fornødne stemmeandel på 50 pct. Ejerandelen af de tinglyste værdier, for den af de unge der søger, er også mindre end 25 pct.
Eksempel C – far og ung
Far og ung har påbegyndt et generationsskifte ved, at den unge har købt 50 pct. af landbrugsejendommen, så den ejes personligt 50/50.
De har i fællesskab stiftet et I/S (50/50), der ejer besætning, maskiner og øvrigt løsøre.
Den unge opfylder alle krav i forhold til den nye etableringsstøtte.
Vil det i denne situation altid være dato for sønnens køb af de 50 pct. af landbrugsejendommen, der tæller som etableringstidspunkt, eller kan det være datoen for oprettelsen af deres fælles I/S, der skal tælle, hvis den unge først er begyndt at deltage aktivt i landbrugsdriften, da de stiftede deres I/S?
Svaret fra vores side er, at det er den endelige tinglysningsdato, der søges på baggrund af, der er den gældende, og det kunne eksempelvis være den unges seneste tinglysning, der er gældende.
Det betegner vi som etableringen, og dermed er det den dato, der ikke må være ældre end fire år når ansøgningen om tilsagn indsendes.
Eksempel D - far og to unge
Via et delvist generationsskifte opretter de enten et I/S eller ApS med ejerandele 33,33 pct. til hver.
De bliver udfordret på 50 pct. stemmeandel (medmindre at faren afgiver stemmeandel).
Hvordan skal dette løses?
Kan sønnerne søge om tilskuddet sammen, forudsat at de er under 41 år begge to, og ellers lever op til de andre krav (uddannelse og virksomhedsledelse mv.)?
Svaret fra vores side er, at den unge, der søger om etableringsstøtten, skal opfylde kravene alene og ikke kun sammen med andre.
Så i dette tilfælde skal den unge, der søger, have 50 pct.s.
stemmeandel registreret i CVR.
3.9.10 Hvad må du mht.
opsplitninger af eksisterende virksomheder – hvornår bliver det omgåelse?
Vi skal kontrollere det reelle ejerskab i den virksomhed, der ansøger om tilskud, herunder kontrol af bagvedliggende ejerforhold og sammenfald i ejerkredsen, med henblik på at opdage uregelmæssigheder, omgåelser og svig.
Du må aldrig opsplitte en virksomhed med hensigten om omgåelse af vores regler.
Dvs. hvis du laver en opsplitning af din virksomhed udelukkende for at få udbetalt tilskud efter denne ordning, vil der være tale om omgåelse, som kan medføre blandt andet en sanktion, herunder hel eller delvis nedsættelse eller krav om tilbagebetaling af tilskuddet.
Der kan dog godt være gode grunde til en opsplitning, men dette skal sandsynliggøres for os i forbindelse med ansøgningen om tilsagn.
Vi er forstående for, at et glidende generationsskifte kan betyde, at eks.
besætningerne overdrages til ny ung ejer, og tidligere ejer eksempelvis fastholder jorden.
Det er acceptabelt, når det har en faglig relevant begrundelse.
Generelt set skal alle former for opsplitninger af eksisterende virksomheder efterfølgende kunne betragtes som en selvstændig og levedygtig virksomhed med et reelt indhold af eksempelvis besætninger, jord og maskiner.
Opsplitningen skal desuden være tinglyst eller ejerbogsført.
3.9.11 Urigtige oplysninger og svindel med EU-midler
Tilsagnet bortfalder, hvis det fastslås, at du har indsendt urigtige eller vildledende oplysninger, leveret falsk dokumentationsmateriale med henblik på at opnå tilskud, eller ikke har sendt de nødvendige oplysninger som følge af forsømmelse.
Derudover kan du blandt andet udelukkes fra at søge andre tilskud (se mere i afsnit 5.4 Urigtige oplysninger og svindel med EU-midler ).
Hvem kan ikke få tilsagn?
Du skal altid opfylde tilsagns- og udbetalingskriterierne for at være berettiget til tilskud under ordningen.
I følgende boks nævnes dog udvalgte grupper i en ikke-udtømmende liste, der ikke kan opnå tilskud via ordningen Etableringsstøtte til unge landbrugere og gartnere.
3.10 Hobbylandbrug
Der er et krav om, at der skal kunne beregnes et arbejdskraftsbehov på minimum 830 timer i din virksomhed.
På tilsagnstidspunktet skal det være minimum en plan, og på udbetalingstidspunktet skal arbejdskraftsbehovet være opnået.
Kan det ikke lade sig gøre at opnå minimum 830 timer, betegnes virksomheden som et hobbylandbrug og vil derfor ikke være tilskudsberettiget.
3.11 Allerede fået udbetalt fem års unge landbruger-tilskud inden for perioden 2015-2022
Hvis du har fået fem års tilskud udbetalt inden for ordningen Unge nyetablerede landbrugere, der har været åbent sammen med Fællesskemaet i perioden 2015-2022, kan du ikke modtage tilskud via Etableringsstøtte til unge landbrugere og gartnere i perioden 2023-2027.
3.12 Du kan ikke få tilskud, hvis du tidligere har fået udbetaling på ordningen
Vær opmærksom på, at du ikke kan få tilskud udbetalt til en etablering i din virksomhed, hvis du tidligere har brugt dit CPR-nummer, og har et aktivt tilsagn eller har fået udbetalt etableringstilskud under denne ordning.
Hvis du ikke gennemfører etableringen og frafalder dit aktive tilsagn, der tidligere er givet gennem denne ordning, kan du godt søge et nyt tilsagn senere, under forudsætning af, at du stadigvæk opfylder samtlige tilsagnskriterier, når du efterfølgende søger et nyt tilsagn.
3.13 Havecentergartnerier
Havecentergartnerier er ikke tilskudsberettiget – da det ikke er en primær jordbrugsvirksomhed.
Årsagen til at vi ikke mener, at havecentergartnerier er støtteberettigede er, at der kun sælges og ikke dyrkes.
Det er dermed ikke en primær jordbrugsvirksomhed, men en butik, hvor de sælger levende produkter, som vokser i jord, for det meste i en potte.
Har du en kombination, vil vi lave en vurdering af dine indsendte dokumenter og derudfra vurdere, om din andel af planteskole eller væksthusgartneri gør dig tilskudsberettiget.
3.14 Konkursboer
Tilsagn om tilskud kan ikke gives til konkursboer.
Ansøgningen kan ikke godkendes, hvis din virksomhed er gået konkurs på ansøgningstidspunktet.
Du vil få afslag på din ansøgning om tilsagn om tilskud, hvis vi ved opslag på virk.dk, kan konstatere, at virksomheden er gået konkurs.
Hvordan må du finansiere etableringen?
3.15 Vores tilskud
Vores tilskud til etableringerne stammer 100 pct. fra EU via Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL).
Tilskuddet udbetales som én engangsudbetaling og ydes efter faste satser for henholdsvis en heltids- eller deltidsvirksomhed.
Dog modregnes tidligere udbetalinger under ordningen ”Unge nyetablerede landbrugere”, der måtte være udbetalt til dig i perioden 2015-2022, såfremt du ikke har modtaget de maksimale fem års udbetalinger.
3.16 Anden offentlig, national medfinansiering
Tilskuddet fra os kan kombineres med andre offentlige, nationale tilskud, i form af garanti, kaution eller lignende.
Det kan eksempelvis være vækstkaution fra EIFO (Danmarks Eksport- & Investeringsfond).
Der vil ikke ske nogen modregning af evt.
andre offentlige eller nationale udbetalinger.
Hvad skal du allerede nu vide om udbetaling?
3.17 Krav til etableringen ved udbetaling
Din etablering skal opfylde en række kriterier og forpligtigelser for, at du kan få tilskuddet udbetalt.
Nogle af dem skal du være opmærksom på, allerede før du søger om tilskud.
Du skal søge om udbetaling senest på projektperiodens slutdato.
Denne dato fremgår af tilsagnsbrevet, eller er på anden måde meddelt af os.
Hvilke krav skal være opfyldt for, at du kan få tilsagn om tilskud?
-
Du må ikke være fyldt 41 år den dag, du indsender din ansøgning om tilsagn.
-
Du skal minimum have bestået den fireårige landmandsuddannelse/gartneruddannelse eller tilsvarende uddannelse senest den dag, du indsender din ansøgning om tilsagn.
Eller hvis du ikke har en godkendt uddannelse kan du få udarbejdet en realkompetencevurdering fra en relevant uddannelsesinstitution, som påviser, at du har minimum to års relevant erhvervserfaring (EUV1-niveau).
-
Du skal have enten en skriftlig købsaftale på en virksomhed, som driver en primær landbrugsvirksomhed eller et gartneri, som sælger har underskrevet, eller et endeligt tinglyst skøde/ejerbogsregistrering.
Købsaftalen må godt være betinget af et efterfølgende tilsagn fra os.
Du skal være opmærksom på, at såfremt der er lavet et endeligt skøde den dag, du indsender din ansøgning om tilsagn, må den endelige dato ikke være ældre end fire år.
-
Du skal have et arbejdskraftsbehov i virksomheden på mindst 830 timer, opgjort efter normtimesatserne i bekendtgørelsens bilag 1.
Dette kan være en plan for, hvordan det opfyldes, når du søger om tilsagn.
Planen kan eks.
bestå af en skematisk oversigt over de kommende arealer og dyr, du vil råde over, når du anmoder om udbetaling.
Det skal dog være helt opfyldt på udbetalingstidspunktet og uafbrudt indtil udløbet af etableringens opretholdelsesperiode.
-
Du beskriver din forretningsplan via dine vedhæftede uddannelsespapirer/realkompetencevurdering, din risikoafdækning og dit budget.
Risikoafdækningen og budgettet skal du indtaste direkte i ansøgningsskemaet.
-
Du skal have det samme aktive CVR-nummer igennem hele processen fra ansøgning om tilsagn og til udløbet af opretholdelsesperioden.
-
Virksomheden må ikke være taget under konkursbegæring.
-
Både væksthusgartnere og frilandsgartnere er inden for målgruppen.
Vi har normsatser for arbejdskraftbehovet inden for begge disse grene af gartnerierhvervet.
-
Havecentergartnerier er ikke tilskudsberettiget.
Årsagen er, at fra et havecenter sælges de produkter, som produceres på de andre to typer gartnerier.
Det er dermed ikke en primær jordbrugsvirksomhed, men en butik, hvor de sælger levende produkter, som vokser i jord, for det meste i en potte.
Dermed er denne gren inden for dansk gartneribranche ikke tilskudsberettiget, da produkterne ikke er omfattet af det i Bilag I til Traktaten om den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), som forudsættes for at få tilskud.
Krav til etableringen ved udbetaling
-
Du skal fortsat opfylde samtlige krav fra ansøgningstidspunktet.
-
Du skal via den virksomhed du søger gennem både have en stemmeandel på minimum 50 pct., i CVR og have en ejerandel på 25 pct., som reel ejer i CVR.
-
Du skal også have gennemført én af følgende registreringer
1)
Tinglyst en ejerandel på minimum 25 pct. af fast ejendom, som er erhvervet med henblik på etablering af en landbrugsbedrift eller gartneri i Tingbogen under Tinglysningsretten.
2)
Registreret en ejerandel, som reel ejer, på minimum 25 pct. af din virksomhed i Erhvervsstyrelsens digitale ejerbog.
3)
Have registreret et virksomhedspant, som omfatter besætning, driftsmateriel, driftsinventar m.v. i Personbogen under Tinglysningsretten.
Hvis du har officielle websteder og officielle profiler på sociale medier, så skal du skilte på disse steder.
Der skal skiltes, så snart projektet påbegyndes og indtil datoen for udbetaling.
Læs mere i afsnit 5.3 Du skal informere om, at du får tilskud til din etablering (Skiltning).
-
Du kan ikke overdrage dit tilsagn til andre, heller ikke i opretholdelsesperioden.
-
Du kan ikke bede om ændringer til dit tilsagn.
-
Du kan ikke få projektforlængelser, såfremt du ikke kan nå at få anmodet om udbetaling inden for projektperioden.
-
Du kan godt frafalde din ansøgning , hvis du, efter du har modtaget et tilsagn, genindsender din ansøgning og udfylder fanen ”Frafald af ansøgning”.
1)
Vi foretager en konkret vurdering af, hvorvidt du opfylder kravet om rette uddannelse eller praktisk erfaring på EUV1-niveau, som er dokumenteret på et udfyldt realkompetencevurderingsbevis.
2)
Alle overbygningsuddannelser på landbrugs- og gartneriområdet, såsom produktionsleder og agrarøkonom på landbrugsområdet, er også tilskudsberettiget.
Det samme gør sig gældende på gartneriområdet med ”Gartnerier og Planteskolers lederuddannelse (GPL)”.
Desuden er den tidligere uddannelse som faglært landmand på 3,5 år også tilskudsberettiget.
3)
Andre uddannelser, der fagligt og uddannelsesmæssigt som minimum svarer til ovenstående godkendte uddannelser, kan godkendes efter en individuel vurdering.
4)
Uddannelser fra udlandet skal før indsendelse til Landbrugsstyrelsen være vurderet af Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Landbrugsstyrelsen foretager ikke vurderinger af udenlandske uddannelser fra 2024 og frem.
5)
-
Adgang til tingbøgerne uden login
1.
Gå til www.tinglysning.dk .
2.
Klik på “forespørg uden login”.
3.
Vælg “fast ejendom” i topmenuen.
4.
Indtast postnummer, vejnavn og husnummer.
5.
Vælg de områder du gerne vil se.
Du kan vælge mellem ”adkomst”, ”hæftelser”, ”servitutter”.
-
Adgang til tingbøgerne med login
1.
Gå til www.tinglysning.dk .
2.
Klik på “tinglysning mv”.
3.
Login med MitID
4.
Vælg “forespørg”.
5.
Indtast postnummer, vejnavn og husnummer.
6.
Vælg de områder du gerne vil se.
Du kan vælge mellem ”adkomst”, ”hæftelser”, ”servitutter”.
Eksempel på beregning af arbejdskraftsbehovet
Arbejdskraftsbehovet for en konventionel landbruger, som har 10 ammekøer, 5 kalve, 10 ha med vårbyg og 10 ha med hvede, beregnes således
-
Vårbyg
100 timer (basisforbrug) + (10 ha x 6,3 timer/ha) = 100 timer + 63 timer = 163 timer
-
Hvede
100 timer (basisforbrug) + (10 ha x 7,3 timer/ha) = 100 timer + 73 timer = 173 timer
-
Ammekøer
80 timer (basisforbrug) + (10 dyr x 2,9 timer/dyr) = 80 timer + 29 timer = 109 timer
-
Kalve
20 timer (basisforbrug) + (5 dyr x 2,9 timer/kalv) = 20 timer + 14,5 timer = 34,5 timer
I alt: 479,5 timer
Hvilket betyder at eksemplet ikke er tilskudsberettiget.
Eksempler på ikke tilskudsberettigede
-
Hobbylandbrug.
-
Ansøgere, der allerede har fået udbetalt fem års tilskud under ”Unge nyetablerede landbrugere” i perioden 2015-2022.
-
Ansøgere, der tidligere har et aktivit tilsagn eller fået udbetalt på denne ordning.
-
Overtagelse af havecentergartnerier.
-
Konkursboer.
-
Du skal altid opfylde alle krav fra tilsagnstidspunktet.
-
Du skal opfylde driftslederkravet.
Driftslederkravet opfyldes ved, at du skal have registreret en reel ejerandel i CVR på minimum 25 pct. i den virksomhed, der ansøger om tilskuddet, samt én af følgende: 1) Tinglyst købsaftalen med en ejerandel på de tinglyste faste værdier på minimum 25 pct. i Tingbogen;
2) Virksomhedspant tinglyst i Personbogen eller 3) indskrevet 25 pct. ejerandel digitalt i ejerbogen under Erhvervsstyrelsen.
Ejerbogen skal være ført elektronisk i Erhvervsstyrelsens digitale system.
Det accepteres dermed ikke, at den kun ligger i fysisk udgave i virksomheden.
-
Du skal have registreret en stemmeandel på minimum 50 pct. i CVR i den virksomhed, der søger om tilskuddet.
4.
Når du vil søge tilskud
Dette kapitel indeholder de oplysninger, du skal bruge, når du vil søge tilskud i henhold til ordningen.
Der er fire ansøgningsrunder tilbage i perioden 2023 til 2027.
I figur 4.1. kan du se en tidslinje med de datoer, du skal kende i fasen før etableringens start, og du kan se, hvilke ting du skal være opmærksom på.
FIGUR 4.1.
Tidslinje for fasen ”Før etableringen”.
4.1 Ansøgningsperioder og ansøgningsfrister
I ansøgningsrunden for 2024, kan du indsende din ansøgning om tilsagn om tilskud fra torsdag den 1. februar 2024 kl.
9.00, og vi skal senest have modtaget din ansøgning hos os mandag den 22. april 2024 kl.
23:59.
Ansøgningen indsender du via vores selvbetjeningsløsning, som findes på vores hjemmeside.
De efterfølgende år forventes ansøgningsperioden at være følgende dage
¬Det er ikke muligt at indsende en ansøgning efter ansøgningsfristen.
4.2 Sådan søger du om tilskud
Du skal sende din ansøgning om tilsagn og efterfølgende din anmodning om udbetaling via vores selvbetjeningsløsning.
Link til vores selvbetjeningsløsning finder du i tilskudsguiden på vores hjemmeside lbst.dk/tilskudsguide.
Her finder du også links til vejledning i brug af selvbetjeningsløsningen.
4.3 Hvad skal dine ansøgninger om tilsagn og udbetaling indeholde
Din ansøgning om henholdsvis tilsagn og efterfølgende udbetaling består hovedsageligt af et udfyldt ansøgningsskema, som du finder i vores selvbetjeningsløsning.
Det er vigtigt, at dine ansøgningsskemaer er fyldestgørende.
Det vil sige, at du skal udfylde alle faner i ansøgningsskemaerne.
Hvis ikke alle obligatoriske afsnit er udfyldt, kan du ikke indsende skemaerne.
¬
Din ansøgning skal altid på tidspunktet for ansøgning om tilsagn have vedhæftet de relevante uddannelsesbeviser, evt.
en plan og beregning for din opfyldelse af arbejdskraftsbehovet og evt.
din købsaftale eller tinglyst skøde.
På udbetalingstidspunktet skal du, hvis du ejer fra 25 pct. og op til 50 pct. af virksomheden på udbetalingstidspunktet, vedlægge supplerende informationer, der belyser, at du faktisk kontrollerer virksomheden.
I udgangspunktet forventer vi følgende dokumenter: (1) selskabskontrakt, (2) stiftelsesdokument, (3) vedtægter, (4) mødereferat fra generalforsamling eller beslutningsdygtigt forum (5) regnskaber, (6) strategi- og udviklingsplaner, (7) dokumentation for at du er tegningsberettiget og (8) tilsvarende dokumentation, der kan beskrive beslutningsret i dit selskab.
Har du andre relevante typer af dokumentation, bedes disse også vedlagt udbetalingsanmodningen.
4.4 Sådan træffer vi afgørelse og prioriterer
Vi foretager en prioritering af alle de indkomne ansøgninger om tilsagn.
Der prioriteres udelukkende på datoer, uanset om der foreligger en underskreven købsaftale eller er gennemført en endelig tinglysning.
Nyeste datoer går forud for ældre datoer.
Det er kun muligt at opnå tilskud ift.
allerede gennemførte etableringer med tinglysninger, hvis den endelige tinglysningsdato ikke er ældre end fire år tilbage i tiden, ift.
den dato du indsender ansøgningen om tilsagn.
4.4.1 Prioriteringskriterier og modellen
Prioriteringsmodellen beror på ét prioriteringskriterie.
Her regnes på datoen for købsaftalens endelige indgåelse (uanset om den er betinget eller ej) eller seneste dato for endelig tinglysning.
Nyeste datoer bliver prioriteret forud for ældre datoer.
Lodtrækning
I tilfælde af, at der herefter fortsat er lighed mellem to, eller flere, ansøgninger, og den bevillingsmæssige ramme er fuldt anvendt, bliver der trukket elektronisk lod blandt disse ansøgninger.
4.4.2 Årsager til at du kan få afslag på din ansøgning
Du kan få afslag på din ansøgning på baggrund af for lav prioritering, som beskrevet i afsnit 4.4.1.
Du må altid gerne søge igen et efterfølgende år, hvis du har fået afslag eller selv har frafaldet dit tilsagn.
Dog skal du naturligvis fortsat opfylde samtlige tilsagnskriterier på indsendelsestidspunktet, i det år du ansøger, uanset at du tidligere opfyldte tilsagnskriterierne.
Der kan også være andre årsager til, at du får afslag, f.eks. hvis du ikke opfylder kravene for at få tilsagn om tilskud – se boksen ”Hvilke krav skal være opfyldt, for at du kan få tilsagn om tilskud?
” i kapitel 3 Er tilskuddet relevant for mig?
.
Såfremt vi mangler oplysninger eller bilag i din ansøgning, vil vi høre dig, før vi træffer afgørelse.
I tilfælde af at der afgives falske eller vildledende oplysninger, vil vi anmelde dette til politiet.
Læs mere i afsnit 5.4 Urigtige oplysninger og svindel med EU-midler .
4.5 Vær særlig opmærksom på
Vi fremhæver under ”Godt at vide om din ansøgning” en række punkter, som du skal være særligt opmærksomme på, og som er gode at vide, når du udfylder din ansøgning.
Vi kvitterer, når vi har modtaget din ansøgning
Vi sender et kvitteringsbrev som bekræftelse på, at vi har modtaget din ansøgning via vores selvbetjeningsløsning.
Kvitteringsbrevet bliver sendt automatisk lige efter, at du har indsendt din ansøgning.
Du kan kun indsende én ansøgning pr. personnummer (CPR)
Du søger om tilsagn til enten en heltids- eller deltidsvirksomhed.
Du kan som person ikke være afsender af flere ansøgninger.
Den virksomhed, du søger igennem, kan dog godt indsende flere ansøgninger, hvis der er flere ejere, der opfylder alle tilsagnskriterierne.
Der kan aldrig være mere end to ejere pr. virksomhed (CVR), da en godkendt ejer skal have en stemmeandel på mindst 50 pct.
Fortryd en endnu ikke indsendt ansøgning
Hvis du fortryder at søge om tilskud og endnu ikke har indsendt din ansøgning så kan du i ansøgningsperioden fortryde din oprettede kladde ved at trykke på ”Luk sag” i selvbetjeningsløsningen under ”Mere”.
Når du selv lukker din sag, så får du stadigvæk mulighed for at oprette en ny ansøgning igen.
4.6 Svarproces fra vores side
Når vi har behandlet din ansøgning og har vurderet, om du får tilsagn om tilskud eller afslag på din etablering, sender vi afgørelsen til dig.
Du vil kunne finde alle vores afgørelser vedrørende din etablering i vores selvbetjeningsløsning.
Hvis du får tilsagn om tilskud til din etablering, modtager du et tilsagnsbrev med størrelsen på tilsagnsbeløbet.
Hvis du får afslag til din etablering, modtager du et afslagsbrev med begrundelse for afslaget (inkl.
henvisning til lovgrundlag) samt en klagevejledning.
Bemærk at vi på denne ordning ikke træffer afgørelse om delvise tilsagn.
Vi meddeler enten tilsagn eller afslag til din etablering.
Hvis du har behov for at indsende bilag, som indeholder fortrolige og/eller følsomme personoplysninger, skal du kontakte vores Kontaktcenter på tlf.
33 95 80 00 og få vejledning til dette.
4.7 Forpligtelser
Da ordningen er finansieret med EU-midler fra ELFUL-fonden, skal vi sørge for at beskytte Unionens finansielle interesser, herunder at sikre, at etableringerne bliver korrekt gennemført, at der ikke bliver snydt med EU-midler, og at du informerer om, hvad etableringen indebærer (skiltning) m.v. Hvis betingelserne for at tildele tilskud ikke er overholdt, følger det af EU-reglerne, at der skal pålægges administrative sanktioner.
EU-reglerne betyder bl.a., at der sondres mellem kriterier for tilskudsberettigelse og forpligtelser.
Du kan læse mere om kriterier og forpligtelser i de næste afsnit.
4.7.1 Oversigt over forpligtelser
4.7.2 Gennemføre etableringen i overensstemmelse med tilsagnet
At gennemføre etableringen vil sige at have færdiggjort etableringen såsom, at opfylde det planlagte arbejdskraftsbehov, gennemført endelig tinglysning i den relevante tingbog eller Erhvervsstyrelse digitale ejerbog, samt at have sikret, at der er registreret en stemmeandel til dig som den unge landbruger på minimum 50 pct. i CVR- og med en ejerandel på minimum 25 pct.
4.7.3 Afslutte etableringen inden projektperiodens slutdato
Anmodning om udbetaling af tilskud skal være modtaget hos os senest den dato, projektperioden udløber.
Etableringen er afsluttet, når anmodning om udbetaling er indsendt til os.
Skulle der være problemer med vores selvbetjeningsløsning
Hvis du oplever problemer med vores selvbetjeningsløsning, så skal du sørge for at dokumentere problemet i form af f.eks. ved skærmbilleder og notering af tidspunkt for, hvornår ansøgningsskema er forsøgt indsendt.
Dokumentationen skal kunne bruges af os til f.eks. opslag i systemlogs for at bekræfte, at du oplevede problemer.
4.7.4 Hvad kan jeg selv gøre for en hurtig sagsbehandling?
Oplys altid sagen grundigt og korrekt, både på tilsagns- og udbetalingstidspunktet, og beskriv konkret, hvordan f.eks. driftslederkravet og uddannelseskravet opfyldes ift.
reglerne.
Der bliver set på alt, der indsendes til os, hvorfor vi anmoder om, at der kun medsendes det materiale til ansøgningerne, som vi beder om, da sagsbehandlingstiden ellers forlænges unødigt.
Husk at svare hurtigt og fyldestgørende på partshøringer.
Hvis du ikke indsender de oplysninger, som vi efterspørger, træffer vi afgørelse på det foreliggende grundlag.
-
3. februar 2025 kl.
9.00 til 21. april 2025 kl.
23.59.
-
2. februar 2026 kl.
9.00 til 20. april 2026 kl.
23.59.
-
1. februar 2027 kl.
9.00 til 19. april 2027 kl.
23.59.
Ansøgningsperiode i 2024
Torsdag den 1. februar 2024 kl.
9.00 – mandag den 22. april 2024 kl.
23.59.
Din ansøgning skal overholde følgende punkter
-
Du skal sende de påkrævede oplysninger sammen med din ansøgning om tilsagn.
Læs mere i kapitel 3.
Er tilskuddet relevant for mig .
-
Du skal give korrekte og ikke vildledende oplysninger.
Du må ikke fortie oplysninger, der har betydning for sagens afgørelse.
Hvis ikke din ansøgning overholder punkterne, vil du få afslag.
Det er derfor vigtigt, at du sikrer dig, at din etablering og ansøgning lever op til alle punkter.
Godt at vide om din ansøgning
Du kan i hele ansøgningsperioden lave opdateringer til din kladde og i det ansøgningsskema, du allerede har sendt ind i via vores selvbetjeningsløsning i den igangværende ansøgningsrunde.
Hvis du opdaterer din allerede indsendte ansøgning, ændrer dette ikke på hvilken dato, vi har modtaget din første ansøgning.
Eksempelvis: En ung landbruger fylder 41 år midt i ansøgningsrunden, f.eks. 19. marts 2024.
Han sender derfor sin første ansøgning ind den 18. marts 2024, selvom den ikke er helt klar.
F.eks. hvis underskriften på købsaftalen først bliver klar 1. april, og dermed efter den unge er fyldt 41 år.
Svaret er, at det er ok, da det er den første indsendelsesdato, vi måler på mht.
krav om alder og tidligere tinglysninger.
Den unge må derfor gerne opdatere sin ansøgning efterfølgende i løbet af ansøgningsrunden.
Det er den seneste indsendte version af ansøgningsskemaet inden ansøgningsfristen, vi bruger til sagsbehandling, og som vi lægger til grund for vores afgørelse af, om du kan få tilsagn om tilskud.
Som tilsagnshaver er du forpligtet til
-
At gennemføre etableringen i overensstemmelse med tilsagnet.
-
At gennemføre og afslutte etableringen senest den dato, der er anført i tilsagnet, eller på anden vis er meddelt af os.
-
At informere offentligheden om tilskud fra ELFUL, herunder at overholde kravene til skiltning.
Læs mere i afsnit 5.3 Du skal informere om, at du får tilskud til din etablering (skiltning) .
-
At sikre, at kontrolmyndigheden har adgang til etableringen og det fysiske materiale i forbindelse med kontrol.
-
At afgive de oplysninger, som vi beder om, i indtil tre år efter, at etableringen er afsluttet, og tilskuddet er udbetalt.
Forpligtelser
Konstaterer vi, at en eller flere forpligtelser ikke er opfyldt, kan vi ud fra en konkret vurdering træffe afgørelse om hel eller delvis nedsættelse af tilskuddet samt tilbagebetaling af allerede udbetalt tilskud.
Hvis tilskuddet nedsættes helt, træffer vi samtidig afgørelse om bortfald af tilsagn.
I vurderingen om nedsættelse eller bortfald lægger vi vægt på, om etableringen fortsat lever op til ordningens formål trods manglende opfyldelse af en forpligtelse.
5.
Hvis du får tilsagn
I dette kapitel kan du læse om, hvad du skal gøre, hvis du får tilsagn om tilskud.
I figur 5.1. herunder kan du se en tidslinje, og hvilke ting du skal være opmærksom på, når du får tilsagn, og når du går i gang med din etablering.
FIGUR 5.1.
Tidslinje for fasen ”Under etableringen”.
5.1 Projektperioden er 1 år fra første indsendelse af ansøgning om tilskud
5.2 Frist for at afslutte etableringen
Du er forpligtet til at afslutte etableringen senest på projektperiodens slutdato.
At afslutte din etablering vil sige, at du indsender en anmodning om udbetaling og opfylder betingelserne fra tilsagnstidspunktet, samt opfylder kravet om at være driftsleder.
Når etableringen er gennemført i overensstemmelse med tilsagnet, kan du søge om udbetaling af tilskuddet.
Projektperiodens slutdato er angivet i dit tilsagnsbrev, med mindre andet senere er blevet meddelt af os.
¬Hvis du afslutter din etablering for sent, det vil sige efter projektperiodens slutdato, nedsætter vi dit tilskud.
Dit tilsagn bortfalder, hvis du indsender din anmodning om udbetaling mere end 20 kalenderdage efter datoen for projektperiodens afslutning.
Se mere i afsnit 6.11 Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling og afsnit 6.12 Nedsættelse og tilbagebetaling af tilskud .
5.3 Du skal informere om, at du får tilskud til din etablering (skiltning)
Det er et krav i EU-reglerne
, at du, som modtager af tilskud, skal informere offentligheden om, at du får tilskud fra EU til dit projekt.
I bekendtgørelsen kaldes det at informere på denne måde for ”skiltning”.
Reglerne for, hvornår og hvordan du skal skilte, gælder både private og offentlige ansøgere.
I det følgende kan du læse mere om
5.3.1 Hvor lang tid skal du skilte?
Du skal skilte fra det tidspunkt, hvor du indsender din ansøgning om tilsagn, og indtil du har modtaget din udbetaling fra os i Landbrugsstyrelsen.
5.3.2 Du skal kunne dokumentere, at du har skiltet korrekt
Husk altid, at når du beder om udbetaling af dit tilskud, skal du dokumentere, at du har skiltet korrekt.
5.3.3 Du skal skilte på officielle websteder og officielle profiler på sociale medier
Hvis du har et officielt websted eller en officiel profil på et socialt medie, eksempelvis for din bedrift, din virksomhed eller for dit projekt, skal du informere om, at du modtager tilskud fra EU.
Det gælder for alle projekter.
Det er ikke et krav, at du skal have en officiel hjemmeside eller en officiel social medieprofil.
Har du ikke allerede en officiel hjemmeside eller en officiel social medieprofil, er det altså ikke et krav, at du opretter en.
Du skal dog være opmærksom på, at hvis du af egen fri vilje opretter en officiel hjemmeside eller en officiel social medieprofil i løbet af projektperioden, er du i så fald forpligtet til at skilte her.
Du skal skilte på officielle websteder og officielle sociale medieprofiler fra projektet fra det tidspunkt, hvor du indsender din ansøgning om tilsagn, og indtil du har modtaget din udbetaling fra os i Landbrugsstyrelsen.
Vi kontrollerer, om du skilter på dit officielle websted eller din officielle profil på de sociale medier, og det er dit ansvar at dokumentere, at du har skiltet korrekt.
5.3.4 Krav til skiltning på et officielt websted og en officiel profil på en social medieplatform
Hvis du har et officielt websted eller en officiel profil på en social medieplatform, skal du, uanset dit projekts størrelse, skilte ved at
Du skal informere offentligheden om dit projekt.
Det betyder, at din skiltning skal indeholde en kort beskrivelse af projektet.
En kort beskrivelse af projektet kan eksempelvis inkludere informationer om, hvad formålet med projektet er, hvor stort det skal være, eller hvor lang tid det forventes at tage.
Du skal også informere om projektets mål og resultater.
Projektets mål kan eksempelvis være, at der skal ske et ejerskifte/generationsskifte af virksomheden.
Projektets resultater skal være de resultater, som du forventer at få ud af projektets gennemførelse.
Dette kunne eksempelvis være at være at du overtager en virksomhed med henblik på at dyrke/opdrætte følgende….
Din skiltning skal endvidere oplyse titlen på dit projekt.
Du skal være opmærksom på, at den projekttitel, som fremgår af din skiltning, skal være identisk med den projekttitel, som fremgår af dit ansøgningsskema.
Du kan informere om dit projekt, eksempelvis ved at angive de påkrævede informationer i profilens biografi, på en ”om os” side eller i et fastgjort opslag.
Du må gerne bruge emojis, billeder eller lignende.
Det betyder, at det tydeligt skal fremgå af din skiltning, at du modtager tilskud fra EU til dit projekt.
Du kan eksempelvis fremhæve tilskuddet fra EU ved at skrive det beløb, du har fået tilsagn om tilskud til eller ved at skrive, at projektet modtager tilskud fra EU.
EU-logoet skal fremgå af din skiltning, og det skal stemme overens med de krav, som er fastsat i EU-forordning 2022/129, bilag II.
Du kan finde disse formkrav i bekendtgørelsens bilag 2.
Du skal være særligt opmærksom på, at du ved siden af EU-logoet skal tilføje ”Finansieret af Den Europæiske Union”.
For at gøre det nemmere for dig at leve op til skiltekravene, har Landbrugsstyrelsen udarbejdet en skilteskabelon, som indeholder alle de nødvendige elementer.
Hvis du bruger skilteskabelonen, er du sikker på at opfylde alle formkrav.
Du finder skilteskabelonen på Landbrugsstyrelsens hjemmeside, se afsnit 5.3.5 Find logoer og tekst.
Det betyder, at det logo som er aktuelt gældende på Landbrugsstyrelsens hjemmeside på det tidspunkt, hvor du påbegynder din skiltning, skal fremgå af din skiltning.
5.3.5 Find logoer og tekst
Du kan finde de nødvendige logoer, tekst og skilteskabeloner på Landbrugsstyrelsens hjemmeside .
Søg efter ”Krav om skiltning, hvis du modtager tilskud under landbrugsreformen 2023” .
¬Der er både skabeloner til fysiske skilte, elektroniske skiltning samt logoer til officielle hjemmesider og officielle sociale medieprofiler.
5.3.6 Dokumentation på skiltning
For at få udbetalt dit tilskud, skal du b.la.
dokumentere, at du har skiltet korrekt.
Læs nærmere nedenfor omkring, hvilken dokumentation du skal indsende i forbindelse med din skiltning.
Sådan dokumenterer du, at du har skiltet på et officielt websted eller en officiel profil på en social medieplatform
Hvis du har et officielt websted eller en officiel profil på en social medieplatform, skal du dokumentere, at du har skiltet korrekt ved at
5.3.7 Vi nedsætter dit tilskud, hvis du ikke skilter korrekt
Hvis du ikke overholder reglerne for skiltning, får du en sanktion i form af, at vi nedsætter dit tilskud.
Vi nedsætter dit tilskud med 1 procent af tilskuddet, dog ikke med mere end 7.450 kr. Vi trækker beløbet fra dit tilskud, inden vi foretager udbetalingen.
5.4 Urigtige oplysninger og svindel med EU-midler
Tilsagnet bortfalder, hvis det fastslås, at du har indsendt urigtige eller vildledende oplysninger, leveret falsk bevismateriale med henblik på at opnå tilskud, eller ikke har sendt de nødvendige oplysninger som følge af forsømmelse.
Derudover kan du udelukkes fra at søge tilskud under samme ordning i det kalenderår, den manglende opfyldelse fastslås og i det efterfølgende kalenderår.
Når vi kontrollerer ansøgninger om udbetaling af tilskud, er vi samtidig opmærksomme på, om der er tegn på svindel med EU-midler eller svig.
’Svig’ er den betegnelse, EU-kommissionen bruger for bevidst misbrug af EU-midler.
Mistanke om svig opstår f.eks., hvis vi har modtaget ukorrekte eller falske erklæringer/dokumenter, eller hvis vi konstaterer, at tilskudsmidlerne er anvendt til et andet formål, end midlerne var bevilget til.
Omgåelse af betingelserne for tilskud – f.eks. kunstig opdeling af en virksomhed for at få adgang til tilskud – giver os også anledning til at mistænke svig.
Opstår der mistanke om svig, vil vi anmelde den mistænkte til politiet.
Hvis anmeldelsen fører til en dom, kan der blive tale om bøde eller fængselsstraf
.
Projektperiode
-
Vi fastsætter projektperioden i tilsagnet, herunder start- og slutdato.
-
Projektperiodens startdato er den dato, du har indsendt din ansøgning om tilskud.
Hvis du inden ansøgningsfristens udløb har ændret i din ansøgning og indsendt den på ny, er det stadig datoen for indsendelse af den første ansøgning, der er projektperiodens startdato.
-
Når ansøgningen er indsendt til os, starter projektperioden, og du kan fortsætte med at få din etablering endeligt tinglyst eller registreret i ejerbogen.
-
Projektperioden er 1 år.
Det betyder, at du fra ansøgningstidspunktet har 1 år til at gennemføre etableringen.
Når etableringen er gennemført i overensstemmelse med tilsagnet, kan du anmode om udbetaling af tilskuddet.
-
Hvis du søger om udbetaling, inden projektperioden i tilsagnet er udløbet, slutter projektperioden den dag, vi modtager din anmodning om udbetaling.
-
Du kan IKKE ansøge om nogen form for ændringer efter ansøgningsfristen for tilsagn på denne ordning.
1)
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 2022/129 af 21. december 2021 artikel 5 og 6, samt bilag II og III.
-
de forskellige former for skiltning,
-
kravene til hvornår og hvordan du skal skilte,
-
hvor du kan finde de skabeloner, logoer og den tekst, som du skal bruge,
-
hvordan du dokumenterer, at du har skiltet korrekt, og
-
at vi nedsætter dit tilskud, hvis du ikke har skiltet korrekt.
Du skal skilte i følgende situation
Hvis du har et officielt websted eller en officiel profil på et socialt medie, skal du informere om, at dit projekt får tilskud fra EU.
Hvornår er et websted eller en profil på et socialt medie officiel?
Et officielt websted er en hjemmeside for bedriften, projektet eller tilsagnshaver, hvis tilsagnshaver repræsenterer bedriften eller projektet.
En hjemmeside med udelukkende privat indhold, som ikke er relateret til bedriften eller projektet, betragtes altså ikke som officiel.
Der skal informeres om tilskuddet fra EU på officielle hjemmesider.
Det kan være på en selvstændig underside eller på en side, der beskriver projektet;
eksempelvis en ”om os” side.
En social medieplatform kan eksempelvis være Facebook, X, Instagram eller TikTok.
En officiel profil kan være en profil for bedriften, projektet eller tilsagnshaver, hvis tilsagnshaver repræsenterer bedriften eller projektet.
Hvis du eksempelvis skriver om din gårdbutik, eller om initiativer din bedrift gør for lokalområdet, kan din personlige profil udgøre sig for en officiel profil.
¬Har du derimod en personlig social medieprofil, som ikke nævner bedriften eller projektet, og som du udelukkende har som privat person, skal du ikke skilte på denne.
Hvorvidt et websted eller en profil er officiel, er en konkret vurdering.
Landbrugsstyrelsen lægger ved vurderingen bl.a. vægt på, om indholdet på hjemmesiden eller profilen hovedsageligt promoverer projektet eller bedriften, og om indholdet har markedsføringsmæssig karakter.
Det kunne eksempelvis være indhold om, hvordan dagens gang på bedriften er.
I så fald vil der være tale om et officielt websted eller en officiel profil på et socialt medie, og du vil skulle skilte.
Oversigten over sociale medieplatforme er ikke udtømmende, og reglerne gælder uanset hvilke former for sociale medier, der er tale om.
-
Informere om projektet, herunder projektets titel, mål og resultater samt en kort beskrivelse af projektet.
-
Fremhæve tilskuddet fra Den Europæiske Union.
-
Vise EU-logoet.
-
Vise Landbrugsstyrelsens logo.
-
Indsende to skærmbilleder med synlig datopåtegning, der viser
-
skiltningens indhold.
Det skal være muligt at læse den tekst, der står på skiltningen, samt at se hvilke logoer, der er på skiltningen, og
-
skiltningens placering på hjemmesiden og/eller den sociale medieprofil.
-
Oplyse adressen på webstedet og/eller brugernavnet på den sociale medieprofil.
2)
§ 289a, Straffeloven (Lovbekendtgørelse nr. 977 af 9. august 2017).
6.
Kontrol og udbetaling af tilskud
Kapitlet indeholder informationer om, hvad du skal være opmærksom på, når du vil søge om udbetaling af tilskud.
I figur 6.1. nedenfor kan du se en tidslinje for fasen efter etableringen, som viser, hvad der skal ske, når du har afsluttet din etablering.
FIGUR 6.1.
Tidslinje for fasen ”Efter etableringen”.
6.1 Udbetaling
Du kan kun anmode om udbetaling af tilskuddet på én gang, når du har gennemført hele din etablering.
6.2 Frist for at anmode om udbetaling
Din anmodning om udbetaling af tilskud skal være modtaget hos os senest på projektperiodens slutdato, som er angivet i dit tilsagnsbrev.
Hvis vi modtager din anmodning om udbetaling af tilskud efter datoen for projektperiodens afslutning, nedsætter vi tilskuddet med 1 pct. pr. kalenderdag til og med den 20. kalenderdag.
En forsinkelse på mere end 20 kalenderdage medfører, at vi nedsætter tilskuddet med 100 pct., og dit tilsagn vil bortfalde.
Skulle der være problemer med vores selvbetjeningsløsning
Hvis du oplever problemer med vores selvbetjeningsløsning, skal du sørge for at dokumentere problemet f.eks. ved skærmbilleder og notering af tidspunkt for forsøg på indsendelse af et ansøgningsskema.
Dokumentationen skal kunne bruges af os til opslag i systemlogs for at bekræfte, at virksomheden oplevede problemer.
6.3 Hvis du anmoder om udbetaling før fristen
Hvis du vælger at indsende din anmodning om udbetaling før datoen, som fremgår af dit tilsagnsbrev, erklærer du dermed etableringen for afsluttet.
Det vil sige, at du ikke vil have mulighed for at udbedre eventuelle mangler i din etableringsproces, da projektperioden afsluttes ved indsendelse af anmodning om udbetaling.
6.4 Du søger om udbetaling via vores selvbetjeningsløsning
Du skal anmode om udbetaling af tilskud via vores selvbetjeningsløsning via vores hjemmeside .
Desuden kan du altid orientere dig i tilskudsguiden under ordningen Etableringsstøtte til unge landbrugere.
6.4.1 Hvad skal ansøgningen om udbetaling indeholde?
Du anmoder om udbetaling via vores selvbetjeningsløsning og vedlægger dokumentation i form af følgende bilag
I forbindelse med udbetalingsanmodningen kontrollerer vi, om du overholder det årlige arbejdskraftbehov på hhv.
830 timer eller 1.665 timer (se afsnit 3.9.2 Hvordan beregnes arbejdskraftsbehovet ).
Du har mulighed for at indsende dokumentation herfor, hvis det ikke automatisk kan beregnes, at du opfylder dette krav.
6.5 Fysisk kontrol i virksomheden
I udgangspunktet kontrollerer vi denne ordning administrativt sammen med den almindelig udbetalingssagsbehandling, men vi forbeholder os retten til at møde fysisk frem, hvis sagen måtte kræve det.
Vi udfører eventuelt en fysisk kontrol inden udbetaling, såfremt der er uklarheder omkring opfyldelse af tilsagns- og udbetalingskriterierne.
Til brug for kontrollen kan vi indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder i nødvendigt omfang i overensstemmelse med § 17 i lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. Ved kontrol af etableringen foretages denne hos alle involverede parter.
Du skal yde den nødvendige vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse.
Du skal sikre, at kontrolmyndigheden har adgang til at besigtige etableringen i forbindelse med en kontrol.
For at kunne gennemføre kontrollen har vi til enhver tid, mod behørig legitimation og uden retskendelse, adgang til offentlig og privat ejendom og lokaliteter, der ejes eller drives af dig.
Dette gælder også adgang til regnskaber, forretningsbøger, udbudsmateriale m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form og anden relevant dokumentation.
6.6 Modregning i udbetalingsbeløbet
Hvis du har restancer på vores ordninger, kan det blive modregnet ved udbetaling af dit tilskud under Etableringsstøtte til unge landbrugere.
6.7 Tilskuddet beregnes ift.
euro-kursen
De kurser, som vi bruger til at beregne tilskuddets størrelse, hentes direkte via systemlink fra ECB – Den Europæiske Centralbank.
I denne vejledning er det antaget, at kursen for én euro er 7,45 kroner.
Såfremt kursen ændrer sig, vil det betyde ændringer i det beløb, der udbetales i danske kroner.
I forbindelse med Etableringsstøtte til unge landbrugere bruges månedskursen.
Kursudsving er også årsagen til, at beløb i danske kroner i denne vejledning er angivet med ”ca.”, da udgangspunktet for beregningen er 50.000 euro til deltidsvirksomhed og 100.000 euro til heltidsvirksomhed.
De kurser, som Landbrugsstyrelsen bruger, hentes via ECB – Den Europæiske Centralbank.
Se kursen via hjemmesiden for EU Kommission en.
Månedskursen er den gældende omregningskurs, der offentliggøres af ECB den næstsidste bankdag i måneden forud for den måned, hvor tilskuddet ud- eller tilbagebetales (Valørdato).
Kursen findes ved at indtaste år og måned på hjemmesiden nævnt ovenfor.
6.8 Vi bruger NemKonto
Vi overfører tilskuddet til den NemKonto, som er tilknyttet tilsagnshavers CVR-nummer, dvs. din virksomheds konto.
Hvis du som tilsagnshaver ikke allerede har en NemKonto, skal du henvende dig til dit pengeinstitut.
6.9 Vi indberetter til SKAT
Vi indberetter det udbetalte tilskud til skattemyndighederne.
Der er ikke indbygget nogen skattefritagelse i ordningen, dvs. udbetalingerne er skattepligtige.
Forhold af skattemæssige karakter falder uden for vores ressortområde, hvorfor vi ikke kan vejlede dig om skattemæssige forhold.
Du skal derfor selv afklare med de danske skattemyndigheder, hvordan tilskuddet skal håndteres skattemæssigt.
6.10 Oplysninger til statistik og EU
Når etableringen er gennemført, skal du sammen med udbetalingsanmodningen angive oplysninger, der skal bruges til statistik og afrapportering til EU.
Dette sker via vores selvbetjeningsløsning.
Det er en betingelse for udbetaling, at vi har modtaget alle oplysninger.
¬Link til selvbetjeningsløsningen finder du på vores hjemmeside lbst.dk/tilskudsguide under ordningen Etableringsstøtte til unge landbrugere.
6.11 Bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud
6.11.1 Hvornår vil tilsagnet bortfalde?
Dit tilsagn kan bortfalde helt i en række tilfælde, som skitseres i eksemplet nedenfor
I tilfælde af tilbagebetalingskrav vil der blive pålagt renter i overensstemmelse med renteloven.
I tilfælde af grove misligholdelser kan straf komme på tale, jf. lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. § 28.
6.11.2 Du har oplysningspligt til os
Hvis vi forlanger det, skal du – i hele perioden, hvor betingelserne for tilskud skal være opfyldt – afgive en erklæring til os om, hvorvidt betingelserne for tilskud er opfyldt.
Desuden skal du – i hele opretholdelsesperioden, hvor betingelserne for tilskud skal være opfyldt - underrette os, hvis betingelserne for tilskud ikke længere er opfyldt.
6.11.3 Oplysninger ved administrativ gennemgang af ansøgning om udbetaling
I forbindelse med kontrol, skal du give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollens gennemførelse, og du skal vederlagsfrit yde den fornødne bistand til os ved kontrol, kopiering og udlevering af skriftligt materiale samt udskrifter af oplysninger, som opbevares i elektronisk form.
6.11.4 Hvis du ikke gennemfører etableringen i overensstemmelse med tilsagnet
I tilsagnsbrevet er der anført, hvad du har fået tilsagn til.
Hvis du ikke etablerer dig i overensstemmelse med tilsagnet, vil hele tilsagnet derfor bortfalde.
6.11.5 Hvis du ikke opretholder etableringen
Vi kræver tilskuddet tilbagebetalt, hvis etableringen ikke opretholdes i opretholdelsesperioden, som regnes fra datoen for udbetaling.
Du kan læse mere herom i kapitel ”7.
Opretholdelse af etableringen” .
6.11.6 Udbetaling på uretmæssigt grundlag
Hvis vi senere konstaterer, at tilskud er udbetalt på uretmæssigt grundlag, kan vi træffe afgørelse om hel eller delvis nedsættelse af tilskuddet og kræve allerede udbetalt tilskud tilbagebetalt.
6.12 Nedsættelse og tilbagebetaling af tilskud
Vi kan efter en konkret vurdering træffe afgørelse om hel eller delvis nedsættelse og tilbagebetaling af tilskud, hvis der er en forpligtelse, du ikke har opfyldt.
Læs mere om forpligtelser i afsnit ”4.7 Forpligtelser” .
Etableringen skal dog stadig leve op til formålet med ordningen, da tilsagnet ellers kan bortfalde efter en konkret vurdering.
Vi har på forhånd fastsat, hvordan tilskuddet nedsættes ved manglende opfyldelse af nogle forpligtelser, så som hvis du anmoder om udbetaling for sent eller ikke skilter korrekt.
6.12.1 Hvis du søger om udbetaling for sent
Din anmodning om udbetaling af tilskud skal være modtaget hos os senest på slutdato for projektperioden, hvis du ikke ønsker, at dit tilskud bliver nedsat.
Hvis vi modtager din anmodning om udbetaling af tilskud for sent, nedsætter vi tilskuddet med 1 pct. pr. kalenderdag.
En forsinkelse på mere end 20 kalenderdage medfører 100 pct. nedsættelse af tilskuddet, og dit tilsagn bortfalder dermed.
Skulle der være problemer med vores selvbetjeningsløsning
Hvis du oplever problemer med vores selvbetjeningsløsning, så skal du sørge for at dokumentere problemet i form f.eks. skærmbilleder og tidspunkt for forsøg på indsendelse af et ansøgningsskema.
Dokumentationen skal kunne bruges af os til at bekræfte, at du havde problemer ved f.eks. opslag i systemlogs.
6.12.2 Hvis du ikke skilter korrekt
Hvis du ikke skilter korrekt, nedsætter vi dit tilskud med 1 pct. af det samlede offentlige tilskud (EU-midler), som vi udbetaler, dog maksimalt 7.450 kr. Vi trækker beløbet fra dit tilskud, inden vi udbetaler.
Læs mere om, hvordan du skilter korrekt i afsnit 5.3 Du skal informere om, at du får tilskud til din etablering (skiltning).
-
Dokumentation for korrekt skiltning.
-
Dokumentation for, at du er driftsleder.
Vi træffer afgørelse om bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud, hvis
-
Du som tilsagnshaver har givet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse.
Dette gælder også, når oplysningerne gives af en anden person med en fuldmagt til din ansøgning.
-
Du som tilsagnshaver ikke overholder din oplysningspligt, jf. lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. § 8 (se afsnit 6.11.2 Du har oplysningspligt til os ).
-
Du - i forbindelse med kontrol - ikke giver de nødvendige oplysninger eller ikke yder den nødvendige bistand, jf. lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. § 15, stk. 1, og stk. 2 (se beskrivelse i afsnit 6.5 Fysisk kontrol i virksomheden ).
-
Et eller flere kriterier for tilskudsberettigelse ikke er opfyldt.
Læs mere i kapitel 3 Hvem kan søge og afsnit 3.6 Uddybning af krav og støttebetingelser .
7.
Opretholdelse af etableringen
Dette kapitel indeholder de ting, du skal vide og gøre under opretholdelsen af etableringen.
Kapitlet indeholder også informationer om, hvad du forpligter dig til ved at søge om tilskud.
I figur 7.1. kan du se en tidslinje for fasen efter etableringen, som viser, hvad der skal ske, mens du skal opretholde etableringen.
FIGUR 7.1.
Tidslinje for fasen ”Efter etableringen”.
Det skal du vide
Alle etableringer skal opfylde alle tilsagns- og udbetalingskriterier i tre år efter den dag, vi udbetaler dit tilskud.
7.1 Evaluering, efter etableringens afslutning
I perioden, efter du har afsluttet din etablering og fået udbetalt tilskud, kan vi bede om oplysninger om din etablering.
Du skal give de oplysninger, vi beder om, i indtil tre år efter at etableringen er afsluttet.
Dine oplysninger er nødvendige for at kunne overvåge og evaluere den danske fremdrift på CAP-planen, især med hensyn til specifikke mål, opnåede effekter og prioriteter.
7.2 Kontrol i opretholdelsesperioden
På denne kontrol kigger vi på, om du har opretholdt etableringen i opretholdelsesperioden.
Det vil sige, at du stadig opfylder betingelserne for henholdsvis dit tilsagn og din udbetaling.
I opretholdelsesperioden vil alle sager minimum én gang årligt blive kontrolleret administrativt for, om tilsagns- og udbetalingskriterierne fortsat opretholdes.
Der udsendes høringer, såfremt der er behov for yderligere dokumentation fra din side.
Du modtager ikke nogen breve fra os, hvis vi vurderer, at du fortsat overholder kravene.
Til brug for kontrollen kan vi indhente oplysninger fra andre offentlige myndigheder i nødvendigt omfang i overensstemmelse med lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. § 17.
Du skal yde den nødvendige vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse.
Du skal sikre, at kontrolmyndigheden har adgang til at besigtige etableringen i forbindelse med kontrol.
For at kunne gennemføre kontrollen har vi til enhver tid, mod behørig legitimation og uden retskendelse, adgang til offentlig og privat ejendom og lokaliteter, der ejes eller drives af tilsagnshaver.
Dette gælder også adgang til regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, elektronisk data, og anden relevant dokumentation, som har betydning for gennemførelse af kontrollen.
I forbindelse med kontrol skal du give alle oplysninger, herunder om økonomiske og regnskabsmæssige forhold, som har betydning for kontrollens gennemførelse, og du skal vederlagsfrit yde den fornødne bistand til os ved kontrol, kopiering og udlevering af skriftligt materiale og udskrifter af oplysninger, som opbevares i elektronisk form.
Konstaterer vi, i forbindelse med en kontrol, at en eller flere forpligtelser ikke er opfyldt, træffer vi, ud fra en konkret vurdering, afgørelse om helt eller delvist tilbagebetaling af tilskud.
Du kan læse mere om kontrol samt vores kodeks for det gode kontrolbesøg på vores hjemmeside .
7.3 Krav i opretholdelsesperioden
Alle krav fra tilsagns- og udbetalingstidspunktet skal opretholdes uændret.
I punkterne fra afsnit 7.3.1 – afsnit 7.3.8 er forsøgt beskrevet forskellige svar på, hvordan du skal forholde dig til din virksomheds udvikling under opretholdelsesperioden.
Når opretholdelsen er afsluttet, er der ikke flere krav fra vores side.
7.3.1 Må jeg ændre mit CVR-nummer fra ansøgningstidspunktet til udløb af opretholdelsesperioden?
Nej og hvis du gør, bortfalder tilsagnet, som skal helt eller delvist tilbagebetales.
Du må ikke ændre CVR-nummer fra det tidspunkt, du ansøgte om tilsagn til udløbet af opretholdelsesperioden.
Du kan ikke søge om overdragelse af dit tilsagn efter etableringen til et andet CVR-nummer.
7.3.2 Må jeg udvikle min virksomhed i opretholdelsesperioden?
Ja, bare du overholder de minimumskriterier, som udløste henholdsvis dit tilsagn og din udbetaling.
Du må dermed godt få flere arbejdstimer i din virksomhed.
7.3.3 Hvad sker der, hvis mit arbejdskraftsbehov falder i min virksomhed i opretholdelsesperioden?
Du skal være opmærksom på, at du ikke reducerer arbejdskraftsbehovet så meget, at du falder under den timegrænse, der udløste dit tilsagn og efterfølgende din udbetaling.
Vi tjekker dit arbejdskraftsbehov automatisk hvert år – og falder du under den timegrænse, der udløste dit tilsagn og efterfølgende udbetaling, kan det ende med en hel eller delvis tilbagebetaling af dit udbetalte tilskud.
7.3.4 Skal jeg altid have registreret en stemmeandel i CVR-registeret på minimum 50 pct.?
Uden undtagelser skal du have 50 pct. af stemmeandelene registeret i CVR for at bibeholde tilskuddet.
Du skal derfor i hele perioden, fra du søger om udbetaling og indtil opretholdelsesperiodens udløb, have registreret en stemmeandel på minimum 50 pct. i CVR.
Hvis du selv ejer din virksomhed som enkeltmandsejer, så ejer du 100 pct. og opfylder dermed dette krav.
7.3.5 Skal jeg altid have registreret en ejerandel i CVR på minimum 25 pct.?
Uden undtagelser skal du have minimum 25 pct. ejerandel registeret i CVR for at bibeholde tilskuddet.
Du skal derfor i hele perioden, fra du søger om udbetaling og indtil opretholdelsesperiodens udløb, have registreret en ejerandel på minimum 25 pct. i CVR.
Hvis du selv ejer din virksomhed som enkeltmandsejer, så ejer du 100 pct. og opfylder dermed dette krav.
7.3.6 Må jeg købe en større bid af virksomheden i opretholdelsesperioden?
Ja, det må du gerne.
Du må gerne øge din ejerandel af virksomheden og også dit arbejdskraftsbehov i opretholdelsesperioden.
Dette vil dog ikke kunne udløse et højere tilskud, end hvad du allerede har fået udbetalt.
7.3.7 Hvad sker der, hvis jeg ikke opretholder virksomheden i opretholdelsesperioden?
Hvis du ikke opretholder virksomheden i opretholdelsesperioden, skal du tilbagebetale hele eller dele af det udbetalte tilskud.
Der er på denne ordning en graduering, som reducerer dit tilbagebetalingsbeløb afhængig af, hvor lang tid opretholdelsesperioden er opretholdt.
Hvis der er opretholdt i 0 dage eller i op til én måned, medfører det, at tilsagnet bortfalder, og hele tilskuddet kræves tilbagebetalt.
Hvis der er opretholdt i mere end én måned men ikke mere end 18 måneder, medfører det, at 80 pct. af tilskuddet kræves tilbagebetalt.
Hvis der er opretholdt i mere end 18 måneder men mindre end 36 måneder, medfører det, at 40 pct. af tilskuddet kræves tilbagebetalt.
Beløbet skal tilbagebetales på én gang.
Vi sender dog altid en høring, såfremt vi opdager, at der er problemer med at overholde tilsagns- eller udbetalingsbetingelserne, forud for afgørelse om krav om hel eller delvis tilbagebetaling af tilskud.
7.3.8 Hvis du går konkurs i opretholdelsesperioden
Hvis produktionsaktiviteten ophører i opretholdelsesfasen som følge af konkurs, kræver vi som udgangspunkt ikke tilbagebetaling, under forudsætning af at konkursen er eneste årsag til, at etableringen ikke kan opretholdes.
Hvis der er forhold omkring konkursen, der indikerer, at den er indtrådt som følge af uforsvarlig ledelse af selskabet, vil vi efter en konkret vurdering kunne kræve tilskuddet tilbagebetalt.
¬
Hvis du er i tvivl, kan du kontakte vores Kontaktcenter på telefon 33 95 80 00.
8.
Yderligere oplysninger
8.1 Lovgrundlaget
8.1.1 Danske regler
8.1.2 EU-regler
8.2 Straffebestemmelser
Hvis reglerne i bekendtgørelsen ikke overholdes, kan du efter § 28, stk. 1 i Lov nr. 1590 af 28/12/2022 om administration af den fælles landbrugspolitik m.v. straffes med bøde.
Hvis der begås svig med EU-midler, kan der blive tale om fængselsstraf efter straffelovens § 289 a.
Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) straffeansvar efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
8.3 Force majeure
Vi kan anerkende tilfælde af force majeure og andre ekstraordinære omstændigheder, der forhindrer dig i at gennemføre etableringen, og dermed ikke medfører bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud.
Force majeure og andre ekstraordinære omstændigheder kan navnlig anerkendes i følgende tilfælde
Vi kan i ganske særlige tilfælde godkende andre omstændigheder end de ovennævnte som force majeure eller andre ekstraordinære omstændigheder.
Hvis tilsagnshaver eller dennes dødsbo ønsker at påberåbe sig force majeure eller andre ekstraordinære omstændigheder, skal dette meddeles os skriftligt senest 15 arbejdsdage efter det tidspunkt, hvor tilsagnshaver eller dennes dødsbo er i stand til at gøre det.
Meddelelsen skal være vedlagt fyldestgørende dokumentationsmateriale.
Vi kan i forbindelse med behandlingen af spørgsmålet bede om yderligere information.
Hvis vi ikke modtager det materiale, vi beder om, vil vi træffe afgørelse om, hvorvidt vi kan anerkende force majeure eller andre ekstraordinære omstændigheder på det foreliggende grundlag.
Det er en betingelse for anerkendelse af force majeure eller andre ekstraordinære omstændigheder i konkrete tilfælde, at de indtrufne begivenheder forhindrer aktøren i at opfylde sine forpligtelser, og at tilsagnshaver ikke, ved en forholdsmæssig indsats, kunne have sikret sig herimod.
8.4 Kontakt til os
8.4.1 Sådan kommunikerer du med os
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte os på tlf.
33 95 80 00 eller på E-mail projekttilskud@lbst.dk
Alle ansøgninger om tilskud og udbetalinger under Etableringsstøtte til unge landbrugere og gartnere skal ske via vores selvbetjeningsløsning.
Desuden skal svar på partshøringer ske via selvbetjeningsløsningen.
Link til vores selvbetjeningsløsning finder du på vores hjemmeside under ordningen Etableringsstøtte til unge landbrugere.
Du skal være opmærksom på, at vores selvbetjeningsløsning kan være lukket på nogle tidspunkter, f.eks. hver nat mellem kl.
00 og 02, men også på andre tidspunkter.
På driftsstatus kan du finde mere information om lukninger af vores selvbetjeningsløsning.
Desuden kan du dér se den aktuelle driftsstatus for vores tilskudsordninger.
Fra tid til anden opstår der fejl og uhensigtsmæssigheder i vores selvbetjeningsløsning.
Du kan sende en fejlmelding via vores hjemmeside på driftsstatus.
8.4.2 Hvis du vil klage
Du kan klage over vores afgørelser under Etableringsstøtte til unge landbrugere, hvis du ikke får medhold.
Din klage skal være modtaget senest 4 uger fra den dato, hvor du har modtaget den afgørelse, du klager over.
Din klage skal være skriftlig og angive, på hvilke punkter du mener, at den påklagede afgørelse er urigtig samt en begrundelse for det.
Med mindre vi finder grundlag for at genoptage sagen og træffe ny afgørelse, sender vi klagen sammen med vores kommentarer videre til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse i sagen.
Afgørelser truffet af Miljø- og Fødevareklagenævnet kan ikke indbringes for anden offentlig myndighed.
Du skal sende klagen via klageportalen, som du kan tilgå via borger.dk, virk.dk eller via kpo.naeveneshus.dk.
Hvis du ønsker, at din konsulent eller en anden person skal klage på dine vegne, er der også mulighed for det.
Du kan ansøge Miljø- og Fødevareklagenævnet om fritagelse fra at bruge klageportalen.
Du kan læse nærmere om betingelserne for at blive fritaget på klagenævnets hjemmeside.
Gå til klagenævnets hjemmeside naevnenes-hus.dk .
Hvis du har spørgsmål til, hvordan du skal anvende klageportalen, kan du læse mere i vejledningen til klageportalen på Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside eller henvende dig til Miljø- og Fødevareklagenævnet på klageportalen@naeveneshus.dk .
Find vejledningen til klageportalen på klagenævnets hjemmeside .
8.4.3 Hvordan bruger vi dine personoplysninger, og hvilket retsgrundlag har vi for behandlingen af dine personoplysninger?
Vi behandler dine personoplysninger til følgende formål
Retsgrundlaget for vores behandling af dine personoplysninger følger af
De oplysninger, som du har afgivet, da du udfyldte ansøgning og dertilhørende bilag, vil blive brugt til at behandle din sag hos os.
Det drejer sig derfor primært om almindelige personoplysninger, som kan inddeles i følgende kategorier
Afhængig af den konkrete sag, kan det til brug for behandlingen af sagen være nødvendigt at indsamle eller videregive oplysninger til en evt.
tredjepart.
Vi er tillige pålagt at udføre administrativ kontrol af de indkomne ansøgninger, betalingsanmodninger m.v., herunder at sikre at de forpligtelser, der er pålagt i henhold til reglerne, bliver overholdt, og at der ikke sker misbrug af EU- og nationale midler.
Til brug for behandlingen af din sag samt udøvelsen af den administrative kontrol kan vi, såfremt det er relevant, videregive og/eller indsamle dine personoplysninger blandt følgende tredjeparter
Vi kan offentliggøre oplysninger om udbetalt EU og nationalt tilskud herunder navn eller evt.
firmanavn og adresse, tilskudsordning samt det udbetalte tilskudsbeløb.
Dette følger af den horisontale forordning (2021/2116) præambel (78), (81), (82), (83), (84), (86) og (107), samt kapitel IV, Åbenhed, artikel 98, om offentliggørelse af oplysninger om tilskudsmodtagerne.
For at bidrage til en hurtigere og mere effektiv sagsbehandling, vil der i nogle sager forekomme automatiserede afgørelser.
Det vil sige, at din ansøgning behandles automatisk i vores IT-system, uden at vores sagsbehandlere ser hele din ansøgning.
IT-systemet vil på baggrund af de faktuelle oplysninger foretage en matematisk/statistisk beregning af, om betingelserne for tilskud er opfyldte.
¬Der vil primært kun blive anvendt automatiserede afgørelser i sager, hvor der bliver givet fuldt medhold, eller hvor IT-systemet er i stand til at foretage en strømlinet matematisk beregning af prioriteringskriterierne.
Sager, som IT- systemet ikke kan håndtere, vil blive udtaget til manuel sagsbehandling.
Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig
Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfredse med den måde, vi behandler dine personoplysninger på.
Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på deres hjemmeside .
https://www.datatilsynet.dk
Vi opbevarer dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt.
Dog kan vi oplyse dig om, at vi vil lægge vægt på følgende kriterier, når vi skal fastlægge, hvor længe det er nødvendigt at opbevare dine oplysninger
Vi er dataansvarlig, og du kan kontakte os, hvis du har brug for yderligere oplysninger om databehandlingen af dine personoplysninger.
Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver.
Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på følgende måder
E-mail: DPO@lbst.dk eller på telefon: 33 95 80 00.
-
Bekendtgørelse nr. 1750 af 18. december 2023 om Etableringsstøtte til unge landbrugere.
-
Lov nr. 407 af 25. april 2023 om administration af den fælles landbrugspolitik m.v., jf. Lov om administration af den fælles landbrugspolitik m.v
-
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for tilskud til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013.
-
Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2021/2289 af 21. december 2021 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 om præsentationen af indholdet af de strategiske planer og om det elektroniske system til sikker udveksling af oplysninger.
-
Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2021/2290 af 21. december 2021 om fastlæggelse af regler for metoderne til beregning af de fælles output- og resultatindikatorer som fastsat i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115.
-
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/126 af 7. december 2021 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115 med yderligere krav vedrørende visse interventionstyper, som medlemsstaterne skal fastsætte bestemmelser om i deres strategiske planer for perioden 2023-2027 i henhold til nævnte forordning, samt regler om andelen af permanente græsarealer med henblik på normen for god landbrugs- og miljømæssig stand (GLMnorm 1).
-
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2021/2116 af 2. december 2021 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013.
-
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/127 af 7. december 2021 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 for så vidt angår betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, sikkerhedsstillelse og brug af euroen.
-
Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2022/128 af 21. december 2021 om regler for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2116 om betalingsorganer og andre organer, finansiel forvaltning, regnskabsafslutning, kontrol, sikkerhedsstillelse og åbenhed.
-
Kommissionens Gennemførelsesforordning (EU) 2022/129 af 21. december 2021 om regler for de interventionstyper vedrørende olieafgrøder, bomuld og biprodukter fra vinfremstilling, der er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2115, og for kravene om information, offentlig omtale og synlighed i forbindelse med EU-tilskud og de strategiske planer under den fælles landbrugspolitik
-
Tilsagnshavers død.
-
Tilsagnshavers uarbejdsdygtighed i længere tid.
-
En alvorlig naturkatastrofe, der i væsentlig grad berører virksomheden.
-
Ødelæggelse af stalde i virksomheden ved ulykke.
-
En epizooti eller en plantesygdom, der rammer hhv.
hele tilsagnshaverens besætning eller en del af denne, eller alle tilsagnshaverens afgrøder eller en del af disse.
-
Ekspropriation af hele eller en væsentlig del af virksomheden, hvis ekspropriationen ikke kunne forudses på dagen for indgivelse af ansøgningen.
-
Sagsbehandling, herunder din ansøgning om tilskud samt anmodning om udbetaling af tilskud.
-
Databeskyttelsesforordningen: Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2019/679 af 27. april 2019, herunder navnlig artikel 6, stk. 1, litra c og e og artikel 10.
-
Lov nr. 407 af 25. april 2023 om administration af den fælles landbrugspolitik m.v.
-
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2021/2115 af 2. december 2021 om regler for tilskud til strategiske planer, der udarbejdes af medlemsstaterne under den fælles landbrugspolitik og finansieres gennem Den Europæiske Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL), og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1305/2013 og (EU) nr. 1307/2013.
-
Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2021/2116 af 2. december 2021 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013.
-
Bekendtgørelse om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser nr. 1273 af 27. november 2017.
-
Bekendtgørelse af forvaltningsloven nr. 433 af 22. april 2014 §§ 28 – 32.
-
Miljøoplysningsloven, lovbekendtgørelse nr. 980 af 16. august 2017.
-
Offentlighedsloven, lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020.
-
Navn
-
CVR-nummer
-
Adresse
-
Regnskabsbilag
-
Andre personoplysninger, som du selv har indsendt
-
CVR- og/eller CHR-registret,
-
Offentlige myndigheder herunder ministerier, styrelser og kommuner,
-
EU-Kommissionen,
-
Revisionsmyndigheder,
-
Relevante private aktører, som du har et kontraktmæssigt eller andet juridisk forhold til, herunder leverandører, finansieringsselskaber, fonde.
-
Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig samt en række yderligere oplysninger.
-
Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.
-
Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.
Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.
-
I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.
-
Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.
-
EU-regler, der opstiller krav om opbevaring af data, f.eks. 10 år i henhold til art.
67, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2021/2116 af 2. december 2021 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1306/2013.
-
EU-forældelsesregler
-
Nationale forældelsesregler
9.
Ordliste
Bekendtgørelsen
Bekendtgørelse nr. 1750 af 18. december 2023 om Etableringsstøtte til unge landbrugere ligger på Retsinformation.dk .
Erhvervsstyrelsens ejerbog
Erhvervsministeriets ejerbog findes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside .
Fællesskema
Fællesskema er et ansøgningsskema i Landbrugsstyrelsen, hvor alle landbrugere årligt kan søge om de forskellige EU-støttede arealordninger, såsom Grundbetaling, samt anmode om udbetaling for miljøtilsagn, økologitilsagn og visse skovtilsagn.
Tidligere indgik støtten til unge landbrugere i dette ansøgningsskema.
Hobbylandbrug
Virksomheder med et beregnet arbejdskraftsbehov på under 830 timer betegnes på denne ordning som et hobbylandbrug.
Opretholdelsesperiode
Den periode efter udbetaling, hvor etableringen skal opretholdes.
Opretholdelsesperioden er 3 år, se kapitel 7 Opretholdelse af etableringen .
Primært jordbrugsvirksomhed
Virksomhed, der producerer primære jordbrugsprodukter, der fremgår af bilag I til Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF), der ikke har været genstand for forarbejdning eller forædling.
Aktiviteter i virksomheden vedrørende forberedelse til det første salg er omfattet af definitionen.
Virksomheden omfatter de aktiver, der er tilknyttet til det CVR-nummer, du søger i.
Det er den virksomhed, der er registreret under det CVR-nummer, som har søgt om og/eller fået tilsagn om tilskud.
Primære jordbrugsprodukter
Produkter omfattet af bilag I til Traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).
Prioritering
Ved prioriteringen af ansøgninger anvendes en model, der rangordner alle indkomne ansøgninger.
Her måles på datoen for købsaftalens endelige indgåelse eller seneste dato for endelig tinglysning.
Nyeste datoer bliver prioriteret forud for ældre datoer.
Projektperiode
Projektperioden begynder den dag, du har sendt ansøgning om tilsagn om tilskud til os.
Den varer i 1 år, men slutter den dag, du indsender din anmodning om udbetaling.
Projektperiodens start- og slutdato fastsættes i tilsagnet, eller meddeles på anden måde af os.
Se kapitel 5 Hvis du får tilsagn og kapitel 6 I projektperioden .
Selvbetjeningsløsning
Den til enhver tid gældende IT-løsning, der er tilgængelig på vores hjemmeside bl.a. til indsendelse af ansøgning om tilsagn og anmodning om udbetaling.
Denne løsning har tidligere været omtalt ”Tast selv” eller ”Tast selv-service”.
Den nye formulering er valgt for ikke at udelukke en anden navngivning af kommende IT-løsninger og har ikke en praktisk betydning for dig.
Tilsagnshaver
En tilsagnshaver er den virksomhed, der søger om tilsagn om tilskud, modtager tilsagnet, er ansvarlig for at etableringen gennemføres, og søger om udbetaling af tilskud, modtager tilskuddet og opretholder etableringen.
Tilsagnshaver skal altid have minimum én ung person tilknyttet.
Væksthusproduktion
Produktioner som udelukkende foregår i væksthuse og dyrkningstunneller, som ikke har arealer i fællesskemaet.
Væksthuset eller dyrkningstunnellen skal anvendes til produktion af primære jordbrugsprodukter.