Legislator Case Law & Legislation
C20231030354 DK

Præcisering af praksis vedrørende afrunding af afgiftsbeløb efter tinglysningsafgiftslovens § 2 - Styresignal

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

SKR#LOKDOK22 2023 10303 Valid

Præcisering af praksis vedrørende afrunding af afgiftsbeløb efter tinglysningsafgiftslovens § 2 - Styresignal

SKR#LOKDOK22 2023 10303 Valid

SKM2023. 635. SKTST

1.

Baggrund for præcisering af praksis

Det fremgår af tinglysningsafgiftsloven § 2, at den del af afgiftsbeløb, der er beregnet som en procentdel (variable tinglysningsafgift), afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Den juridiske vejledning har ved en fejl angivet, at der kan ses bort fra ørebeløb i forbindelse med oprunding ved afgiftens beregning.

Det er Skattestyrelsens vurdering, at der ikke kan støttes ret på fejlen, da den fører til et resultat, der er i åbenbar strid med loven.

2.

Det retlige grundlag

Tinglysningsafgiftslovens § 2

Den del af afgiftsbeløb efter denne lov, der er beregnet som en procentdel, afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Bemærkninger til lovforslaget vedrørende tinglysningsafgiftslovens § 2 (1998/1 LSF 208)

Til § 2

Bestemmelsen indeholder nærmere regler for afgiftens beregning.

Det fastsættes i stk. 1, at den beregnede afgift skal afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

3.

Praksis

Tinglysningsafgiftsloven afløste med virkning fra den 1. januar 2000 stempelafgiftsloven ved lov nr. 382 af 2. juni 1999.

Det fremgik af den dagældende stempelafgiftslov, at såfremt der fremkom ørebeløb ved beregningen af afgiften, afrundes afgiften nedad til hele kroner.

I Den juridiske vejledning 2023-1, afsnit E.

B.

2.6.2 er det angivet, at den variable afgift (procentafgiften) oprundes til nærmest kronebeløb, der er deleligt med 100, mens det vedrørende ørebeløb i den beregnede afgift er angivet, at der ikke skal oprundes.

I afsnittet er der desuden givet følgende eksempel på, hvorledes Skattestyrelsen hidtil har beregnet og afrundet efter tinglysningsafgiftslovens § 2, stk. 1.

Skattestyrelsen præciserer praksis, da der ifølge lovens ordlyd og forarbejder skal foretages en oprunding til hele kronebeløb, der er deleligt med 100.

Der skal derfor ikke ses bort fra ørebeløb.

Da den hidtidige praksis efter Skattestyrelsens opfattelse er i åbenbar strid med lovgivningen, vil der ikke kunne støttes ret på fejlen i Den juridiske vejledning.

Der gives følgende eksempel på den nye praksis

4.

Genoptagelse

Tinglysningsretten har konstateret fejl i betaling af afgift, når afgifter er beregnet efter den hidtidige praksis og har oversendt sagerne til Skattestyrelsen med henblik på at afgiftsprøve sagerne, jf. tinglysningslovens § 19.

Skattestyrelsen har i et antal af disse sager truffet afgørelse i overensstemmelse med den hidtidige fejlagtige praksis og har således ikke efteropkrævet det manglende afgiftsbeløb.

Disse afgørelser kan ikke tilbagekaldes eller genoptages, da er er tale om en begunstigende forvaltningsakt, og den retlige mangel ikke er tilstrækkelig væsentlig.

I de sager, som Tinglysningsretten har oversendt til Skattestyrelsen frem til tidspunktet for offentliggørelse af dette styresignal, og hvor Skattestyrelsen ikke har truffet afgørelse, vil Skattestyrelsen ikke foretage yderligere.

5.

Gyldighed

Dette styresignal indeholder en præcisering af praksis, der ikke har været lovhjemlet og er i direkte strid med lovens ordlyd.

Styresignalet har derfor umiddelbar virkning og også virkning for afgiftsperioder, der ligger før styresignalets offentliggørelse.

Styresignalet ophæves ved indarbejdelse i og offentliggørelse af Den juridiske vejledning 2024-1.

SKR#LOKDOK22 2023 10303 Valid

Beregnet afgift

Oprundes

Afgiftsbeløb

14.000,50 kr.

Nej

14.000 kr.

14.001,00 kr.

Ja

14.100 kr.

SKR#LOKDOK22 2023 10303 Valid

Beregnet afgift

Oprundes

Afgiftsbeløb

14.000,50 kr.

Ja

14.100 kr.

14.001,00 kr.

Ja

14.100 kr.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →