Indskærpelse af reglerne om anerkendelse af ægteskaber indgået af mindreårige i udlandet (Til Vielseskontoret/Borgerservice i kommunerne, Familieretshuset, Udlændingestyrelsen, Domstolsstyrelsen, Udbetaling Danmark, Styrelsen for International Rekruttering og Integration)

Indskærpelse af reglerne om anerkendelse af ægteskaber indgået af mindreårige i udlandet

(Til Vielseskontoret/Borgerservice i kommunerne, Familieretshuset, Udlændingestyrelsen, Domstolsstyrelsen, Udbetaling Danmark, Styrelsen for International Rekruttering og Integration)

Med en lovændring, der trådte i kraft den 1. februar 2017, anerkendes ægteskaber indgået af mindreårige i udlandet ikke i Danmark, medmindre der er tvingende grunde.

Der henvises til ægteskabslovens § 22b, stk. 2, nr. 3 og stk. 3.

Ved et datatræk over danske myndigheders registrering af ægteskaber indgået af mindreårige i udlandet, som Danmarks Statistik har foretaget, kan ministeriet konstatere, at der efter lovændringen i 2017 fortsat anerkendes og registreres en del sådanne ægteskaber.

På den baggrund finder ministeriet, at der er behov for at indskærpe de regler, der fremgår af Vejledning om behandling af ægteskabssager, vejledning nr. 10410 af 19. december 2022, pkt. 9.3.4. og pkt. 9.3.6.

Vejledningen findes i Retsinformation: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/10410 .

Når danske myndigheder skal tage stilling til, om en vielse indgået i udlandet kan anerkendes efter dansk ret og dermed registreres i CPR, skal myndigheden sikre sig, at betingelserne for at anerkende ægteskabet er opfyldt, herunder at ingen af parterne var under 18 år på vielsestidspunktet.

Som det fremgår af vejledningen kan et ægteskab indgået af en mindreårige i udlandet kun undtagelsesvist anerkendes, hvis der foreligger tvingende grunde herfor, og en manglende anerkendelse vil stille parterne i en urimelig situation .

Ministeriet skal indskærpe, at muligheden for undtagelsesvist at anerkende et sådant ægteskab skal anvendes i et meget begrænset omfang, og at en myndighed, som skal tage stilling hertil, skal anlægge en yderst restriktiv vurdering.

Er det således f.eks. på grund af en af parternes dødsfald umuligt at løse de retlige udfordringer, der opstår, fordi det udenlandske ægteskab ikke anerkendes, kan det tale for, at ægteskabet alligevel anerkendes.

Denne situation kan f.eks. opstå i forhold til at fastslå faderskabet til fælles børn og parternes gensidige arveret.

Det forhold, at parterne har eller venter et fællesbarn, vil således ikke alene kunne begrunde en anerkendelse af ægteskabet.

Ægteskabet kan heller ikke uden videre anerkendes, selvom parterne har haft en langvarig tilknytning til hinanden.

Dette gælder uanset, om de har levet sammen gennem længere tid eller har indgået ægteskab i et land, hvor samfundsnormer tilsiger, at samliv kun kan foregå inden for rammerne af et ægteskab.

Det vil bero på en konkret vurdering i den enkelte sag, om ægteskabet helt undtagelsesvist kan anerkendes.

Endelig skal ministeriet indskærpe, at sager, hvor en myndighed overvejer at anerkende ægteskabet, fordi det vurderes, at der foreligger tvingende grunde herfor, og en manglende anerkendelse vil stille parterne i en urimelig situation, bør forelægges for Familieretshuset .