Legislator Case Law & Legislation
C20231011054 DK

Skrivelse om ændring af vejledning om frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning og information til henviste patienter

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SKR#LOKDOK22 2023 10110 Historic

Skrivelse om ændring af vejledning om frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg, ret til hurtig udredning og information til henviste patienter

SKR#LOKDOK22 2023 10110 Historic

I vejledning nr. 10109 af 22. december 2023 foretages følgende ændringer

1.

I afsnit 4.0 Udvidet frit sygehusvalg indsættes efter sidste sætning

»Det fremgår af regeringsgrundlaget og som følge af lov nr. 413 af 25. april 2023 om lov om ændring af sundhedsloven (Udvidelse af fristen for retten til udvidet frit sygehusvalg i forbindelse med somatisk behandling), at regeringen som en del af en akutplan midlertidigt vil forlænge behandlingsretten til 60 dage, hvormed fristen for retten til udvidet frit sygehusvalg i forbindelse med somatisk behandling udvides.

Det skal derfor bemærkes, at eksempler og henvisninger til det udvidede frie sygehusvalg efter sundhedslovens § 87, stk. 2 generelt i vejledningen skal læses med forbehold for, at retten til udvidet frit sygehusvalg for somatisk behandling midlertidigt udvides til 60 dage i perioden fra den 1. juni 2023 til og med 31. december 2024.

Se dertil afsnit 3.7.1 om midlertidig forlængelse af det udvidede frie sygehusvalg for somatisk behandling.«

2.

I afsnit 4.7 Reel behandling inden for 30 dage indsættes som nyt underafsnit

» 4.7.1 Midlertidig forlængelse af det udvidede frie sygehusvalg for somatisk behandling

For en person, som er henvist til sygehusbehandling og udredt, i perioden fra den 1. juni 2023 til og med den 31. december 2024, er fristen for retten til udvidet frit sygehusvalg i forbindelse med somatisk behandling dog 2 måneder, jf. sundhedslovens § 87, stk. 2.

Der er således tale om en midlertidig udvidelse af behandlingsretten for somatisk behandling, idet fristen for retten til udvidet frit sygehusvalg for en person, som er henvist til sygehusbehandling og udredt, i perioden fra den 1. juni 2023 til og med 31. december 2024, udvides fra 1 måned (30 dage) til 2 måneder (60 dage).

At fristen udvides fra 30 dage til 60 dage indebærer, at en person, som er henvist til sygehusbehandling og udredt, kan vælge at blive behandlet på et af de sygehuse eller en af de klinikker m.v., som Danske Regioner har indgået aftale med (aftalesygehuse), hvis regionsrådet i bopælsregionen ikke inden for 60 dage kan tilbyde somatisk behandling ved egne sygehuse eller et af de i sundhedslovens § 79 nævnte sygehuse, som regionsrådet samarbejder med eller sædvanligvis benytter (samarbejdssygehuse).

Udvidelsen af fristen gælder alene i forhold til somatisk behandling.

De øvrige regler om udvidet frit sygehusvalg gælder fortsat.

«

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →