Vejledning om 25 meter beskyttelseszonen

Vejledning om 25 meter beskyttelseszonen

Indhold

1.

Indledning

1.1 Formål med vejledningen

1.2 Baggrund

1.3 Målgruppe

2.

Beskrivelse af 25 meter beskyttelseszonen

2.1 Rådighedsindskrænkninger inden for 25 meter beskyttelseszonen

3.

Begrænsninger indenfor 25 meter beskyttelseszonen

3.1 Fredningsbælte

3.1.1 Pesticidforbuddet

3.1.2 Gødskningsforbuddet

3.1.3 Dyrkningsforbuddet

3.1.4 Beplantning og afgræsning

3.1.5 Flere matrikler kan blive berørt af én beskyttelseszone

3.1.6 Erhvervsmæssig anvendelse

3.1.7 Offentlig anvendelse

3.1.8 Privat hus og haveejer

3.2 Relation til boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

3.3 Afgørelser efter Miljøbeskyttelseslovens § 24 stk. 1 og

§ 26 a samt frivillige aftaler

3.4 Sløjfning eller ændret anvendelse af en indvindingsboring

3.5 Tilsyn med 25 meter beskyttelseszonen

4.

Godtgørelse af lodsejere inden for 25 meter beskyttelseszonen

4.1 Godtgørelsens lovgrundlag

4.2 Berettigede modtagere af godtgørelsen

4.2.1 Ændret anvendelse af indvindingsboring

4.2.2 Ejerskifte

4.2.3 Undtagelser fra berettigelsen til godtgørelsen

4.3 Ansøgning og formalia

4.4 Godtgørelsens størrelse og udbetaling

5.

Referencer

5.1 Direktiver, love og bekendtgørelser

5.2 Vejledninger

1.

Indledning

Vejledningen beskriver juridiske og tekniske forhold i forbindelse med Miljøbeskyttelseslovens § 21 b, jf. § 64 c.

1.1 Formål med vejledningen

Formålet med denne vejledning er at beskrive og uddybe Miljøbeskyttelseslovens § 21 b, hvorefter der skal etableres en 25 meter beskyttelseszone omkring almene vandforsyningsboringer, samt Miljøbeskyttelseslovens § 64 c, der giver mulighed for at søge en økonomisk godtgørelse for det indkomsttab, der opstår ved forbuddet efter § 21 b.

Vejledningens formål er endvidere at belyse lovændringer der berører reglerne efter Miljøbeskyttelsesloven § 21 b om udlæggelse af en 25 meter beskyttelseszone.

Vejledningen beskriver således de juridiske, tekniske samt administrative forhold i relation til en 25 meter beskyttelseszone.

Vejledningen beskriver bl.a. hvilke lodsejere der er berørt af forbuddet og hvilke lodsejere der er berettiget til godtgørelse.

Herudover beskriver vejledningen, hvilke andre regler, der har indflydelse på 25 meter beskyttelseszonen, herunder undtagelser fra bestemmelsens forbud.

Endvidere beskriver vejledningen, hvilke ændrede ejer- og anvendelsesforhold, der kan have betydning for en udlagt 25 meter beskyttelseszone.

1.2 Baggrund

I forbindelse med en ændring af Miljøbeskyttelsesloven i juni 2011, blev der indført et krav om en cirkelformet beskyttelseszone med en radius på 25 meter omkring almene vandfor-syningsboringer, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 21 b.

Denne regel forbyder, at der inden for 25 meter beskyttelseszonen bliver anvendt pesticider, og at jorden bliver dyrket eller gødet til erhvervsmæssige og offentlige formål, medmindre arealet på tilsvarende vis er beskyttet mere end 10 meter fra boringen.

Denne vejledning erstatter den tidligere vejledning ”Vejledning om 25 meter beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. Miljøbeskyttelseslovens § 21 b, jf. § 64 c”.

1.3 Målgruppe

Målgruppen for denne vejledning er almene vandforsyninger, kommuner, Landbrugsstyrelsen, rådgivere, jordbrugere og øvrige erhvervsmæssige brugere, samt andre offentlige myndigheder, der anvender pesticider og dyrker eller gøder jorden indenfor 25 meter fra en indvindingsboring til almen vandforsyning.

2.

Beskrivelse af 25 meter beskyttelseszonen

Formålet med en 25 meter beskyttelseszone er at sikre en væsentlig ekstra beskyttelse nær almene vandforsyningsboringer.

Forureningskilder nær vandindvindingsboringer medfører en særlig risiko, fordi der kan være en relativ ringe fortynding af en eventuel forurening samt relativ kort transport ned til grundvandet og dermed kort tid til at træffe forholdsregler, hvis der skulle ske forurening.

Desuden kan oppumpning af grundvand under særlige geologiske og hydrologiske forhold skabe »undertryk« tæt på en indvindingsboring, og derved kan overfladenært vand trækkes relativt hurtigt ned til indvindingsboringens filter (den såkaldte tragt-effekt).

Anvendelse af pesticider og gødskning tæt på en indvindingsboring udgør derfor en særlig risiko, selvom de anvendes i overensstemmelse med pesticidgodkendelsesordningen og dermed i overensstemmelse med de godkendte pesticiders brugsanvisning.

25 meter beskyttelseszonen vil desuden mindske risikoen for forurening ved eventuelle uheld, spild og utætte/forkert konstruerede boringer.

Der er ikke krav om etablering af et fysisk hegn omkring en 25 meter beskyttelseszone.

Figur 2.1.

: Konceptuel figur af 25 meter beskyttelseszone og fredningsbælte udlagt i forbindelse med en indvindingsboring der indvinder vand til almen vandforsyning.

2.1 Rådighedsindskrænkninger inden for 25 meter beskyttelseszonen

Bestemmelsen i Miljøbeskyttelsesloven lyder som følger

§ 21 b.

Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og offentlige formål må ikke foretages inden for en radius på 25 m fra en boring, der indvinder grundvand til almene vandforsyningsanlæg.

Stk. 2.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt kommunalbestyrelsen efter § 24, stk. 1, har udstedt et påbud eller nedlagt et forbud, som er gældende længere væk end 10 m fra boringen, og som indebærer en tilsvarende rådighedsindskrænkning som efter stk. 1 (Lovbekendtgørelse nr. 5 af 3. januar 2023 om miljøbeskyttelse).

Hvis der er udlagt et fredningsbælte på 10 meter eller mindre omkring en indvindingsboring, er 25 meter beskyttelseszonen gældende uden for fredningszonen.

Hvis kommunen i andre sammenhænge har gennemført en faglig vurdering af, om en indsats for grundvandsbeskyttelse er nødvendig, f.eks. i indsatsplaner, BNBO eller ved brug af Miljøbeskyttelseslovens § 24, og beskyttelsen går ud over 10 meter omkring indvindingsboringen, er 25 meter beskyttelseszonen ikke længere gældende, se mere i afsnit 3.3.

Ved et ”alment vandforsyningsanlæg” forstås et anlæg, der forsyner, eller har til formål at forsyne, mindst 10 ejendomme med vand, jf. Vandforsyningslovens § 3 stk. 3.

3.

Begrænsninger indenfor 25 meter beskyttelseszonen

Dette kapitel beskriver andre regler, der kan have en relation til Miljøbeskyttelseslovens § 21 b.

3.1 Fredningsbælte

Et fredningsbælte udgør typisk en cirkel på 10 meter i radius omkring en almen vandforsyningsboring.

Kommunen kan beslutte, at der inden for fredningsbæltet ikke må anvendes pesticider, dyrkes, gødes eller i øvrigt anbringes oplag eller bruges stoffer på en måde, der kan udsætte indvindingsboringen for forurening.

Kravet om, at et fredningsbælte meddeles som påbud med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens § 24 indgår typisk som en del af en meddelt indvindingstilladelse.

Fastsættelse af et fredningsbælte er beskrevet i Miljøstyrelsens Cirkulære om vandindvinding og vandforsyning af 28. februar 1980.

Kommunalbestyrelsen kan, i meddelt indvindingstilladelse, fastsætte vilkår om, at der skal fastsættes beskyttelsesforanstaltninger til at forebygge evt.

forurening af det vand der ønskes indvundet, efter Bekendtgørelse nr. 470 af 26. april 2019 om vandindvinding og vandforsyning (”Vandindvindingsbekendtgørelsen”).

3.1.1 Pesticidforbuddet

Forbuddet mod anvendelse af pesticider inden for 25 meter beskyttelseszonen omfatter alle pesticider, herunder dem på Pesticidforordningen 1107/2009/EF.

3.1.2 Gødskningsforbuddet

Forbuddet mod gødskning i 25 meter beskyttelseszonen omfatter brug af enhver form for natur- og kunstgødning.

3.1.3 Dyrkningsforbuddet

Der er et dyrkningsforbud i 25 meter beskyttelseszonen.

Ved ”dyrkning” forstås en egentlig kultivering af arealet med jordbehandling, såning eller plantning af en eller flere typer af afgrøder eller vækster.

3.1.4 Beplantning og afgræsning

I 25 meter beskyttelseszonen er det lovligt at etablere et græsdække eller en beplantning bestående af buske og træer, f.eks. med henblik på vildtremise (som føde, skjul eller ynglested for vildtet).

Opvækst af naturligt forekommende vegetation i beskyttelseszonen er også lovligt.

I forbindelse med beplantning bør man være opmærksom på andre love, f.eks. rydningspligten, der gælder for arealer større end 0,5 ha på jord i omdrift (Bekendtgørelse nr. 60 af 19. januar 2023 om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur).

Det er ikke tilladt at plante med henblik på dyrkning.

Det kan f.eks. være nåletræer med henblik på salg af juletræer/pyntegrønt, eller træer med henblik på energiproduktion, ligesom det heller ikke er tilladt at så græs f.eks. med henblik på produktion af græsfrø eller rullegræs.

I forbindelse med etableringen af plantedækket må der ikke anvendes hverken pesticider eller gødning.

Beplantningen bør dog ikke besværliggøre eller hindre adgangen til indvindingsboringen.

Ekstensiv græsning, fældning eller beskæring af naturligt forekommende vækster er tilladt, samt plukning af frugter, bær og lign.

Ved ekstensiv græsning forstås, at arealerne hverken gødes eller omlægges.

§ 21 b rummer ikke forbud mod at holde dyr i 25 meter beskyttelseszonen.

Det er tilladt at foretage slæt og afpudsning.

Det vil sige at slå og høste græsset.

Loven indeholder ikke forbud mod anvendelse af maskiner indenfor 25 meter beskyttelseszonen, f.eks. til etablering af plantedække eller til at holde beplantning nede.

3.1.5 Flere matrikler kan blive berørt af én beskyttelseszone

En 25 meter beskyttelseszone kan omfatte andre matrikler end den matrikel, hvorpå indvindingsboringen er placeret.

De dele af en matrikel som er omfattet af en 25 meter beskyttelseszone, er omfattet af reglerne.

Et eksempel: En indvindingsboring er beliggende i et hjørne af en matrikel.

25 meter beskyttelseszonen dækker dele af to andre matrikler, der ejes af to forskellige jordbrugere.

Alle tre jordbrugere skal respektere 25 meter beskyttelseszonen, og dermed forbuddet mod at anvende pesticider, samt dyrke og gødske.

3.1.6 Erhvervsmæssig anvendelse

Forbuddet mod pesticidanvendelse i 25 meter beskyttelseszonen omfatter erhvervsmæssig anvendelse.

Ved erhvervsmæssig anvendelse forstår Miljøstyrelsen, i lighed med definitionen i lovforarbejderne til vandforsyningslovens § 13 e, ”brug af pesticider af en professionel bruger, dvs. enhver person, der anvender pesticider i forbindelse med sine erhvervsmæssige aktiviteter, herunder sprøjteførere, teknikere, arbejdsgivere og selvstændige i både landbrugssektoren og andre sektorer.

” Det vil hovedsageligt omfatte traditionelle jordbrugere, dvs. erhvervsmæssig pesticidanvendelse tilknyttet konventionelt jordbrugsdrift (landbrug, skovbrug, gartneri, frugtavl, planteskoler, juletræsproduktion m.v.).

Golfklubber, hoteller m.v. vil også være omfattet, i det omfang de har en 25 meter beskyttelseszone på deres ejendom.

Det betyder i praksis, at alle jordbrugere er omfattet af § 21 b, herunder landbrug, skovbrug, gartnerier og andre typer af virksomheder.

Dette gælder uanset om indvindingsboringen er placeret på virksomhedens egen matrikel eller på en nabomatrikel.

Eksempelvis vil et hotel eller en golfklub, der har arealer, der er omfattet af en 25 meter beskyttelseszone, skulle undlade at sprøjte med pesticider, samt dyrke eller gøde inden for beskyttelseszonen.

Det skal desuden bemærkes, at § 21 b også gælder i situationer, hvor et jordbrug er blevet bortforpagtet til en forpagter, der herefter driver arealerne erhvervsmæssigt, og hvor der er arealer, som er omfattet af § 21 b.

I de tilfælde, hvor en kommune eller stat ejer et eller flere arealer, som er bortforpagtet til en person eller virksomhed, der er omfattet af det erhvervsmæssige begreb, betragtes anvendelsen af pesticider, dyrkning og gødskning derfor også som erhvervsmæssig.

I det tilfælde, hvor der sker udstykning af dele af en 25 meter beskyttelseszone fra erhvervsmæssig anvendelse, og til privat bebyggelse f.eks. parcelhuse, ophører forbuddet mod anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning for så vidt angår det udstykkede areal.

3.1.7 Offentlig anvendelse

Forbuddet mod pesticidanvendelse, dyrkning og gødskning omfatter også offentlig anvendelse.

Det betyder i praksis, at kommuner, regioner og statslige myndigheder skal være opmærksomme på, om de har matrikler der er berørt af § 21 b.

Uanset om den offentlige grundejer dyrker jorden eller ej, må der ikke anvendes pesticider på den del af matriklen, som er omfattet af 25 meter beskyttelseszonen.

3.1.8 Privat hus og haveejer

Et forbud mod anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning indenfor 25 meter beskyttelseszonen er udelukkende rettet mod erhvervsmæssige og offentlige formål.

Dette betyder, at en privat hus- og haveejer, hvis matrikel udgør en del af en udlagt 25 meter beskyttelseszone, ikke er omfattet af et forbud om anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 21 b.

3.2 Relation til boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) er defineret som fagligt og administrativt udpegede nærområder til almene vandforsyningsboringer, hvor der er en særlig risiko for forurening af det grundvand, som indvindes til drikkevand.

Staten udpeger BNBO i en bekendtgørelse.

Se mere i Vejledning om boringsnære beskyttelsesområder (BNBO).

3.3 Afgørelser efter Miljøbeskyttelseslovens § 24 stk. 1 og § 26 a samt frivillige aftaler

Krav om 25 meter beskyttelseszonen i Miljøbeskyttelseslovens § 21 b finder ikke anvendelse, hvis der efter Miljøbeskyttelseslovens § 24, stk. 1 er udstedt et påbud eller nedlagt et forbud, som er gældende længere væk end 10 meter fra den pågældende indvindingsboring og som samtidig indebærer en tilsvarende rådighedsindskrænkning som efter § 21 b stk. 1.

Påbud om beskyttelse kan f.eks. være i forbindelse med beskyttelse af BNBO, implementering af indsatsplaner eller etablering af fredningsbælter der er mere end 10 meter i radius.

Ved en ”tilsvarende rådighedsindskrænkning” forstås, at der som minimum ikke må anvendes pesticider.

Det betyder, at hvis der er et forbud mod brug af pesticider, der rækker udover 10 meter fra boringen, bortfalder 25 meter beskyttelseszonen.

Der vil i så fald kunne anvendes pesticider, samt dyrkes og gødes i den del af den tidligere 25 meter beskyttelseszone, hvor der ikke er forbud mod anvendelse af pesticider.

Dette begrundes med, at et påbud eller forbud bygger på en konkret vurdering, og at kun det areal, som vurderes at have et behov for beskyttelse, skal beskyttes ved hjælp af pålagte rådighedsindskrænkninger.

Miljøbeskyttelseslovens § 21 b, stk. 2 nævner kun påbud i henhold til § 24 som en mulighed for at begrænse 25 meter beskyttelseszonen.

Dette har Miljøministeriet fortolket udvidende, således at 25 meter beskyttelseszonen også bortfalder, såfremt et område på mere end 10 meter fra boringen beskyttes mod anvendelse af pesticider ved brug af § 26 a, idet det lægges til grund, at det er brugen af pesticider der ønskes begrænset for at beskytte grundvandet.

Miljøministeriet vurderer ikke, at frivillige aftaler om ikke at sprøjte eller gøde kan sidestilles med et påbud i henhold til § 24 eller 26 a.

Frivillige aftaler om ikke at sprøjte eller gøde mere end 10 meter fra en boring, ophæver således ikke 25 meter zonen.

Bemærk, at et eksisterende udlagt fredningsbælte ikke bliver berørt af et meddelt påbud eller forbud efter Miljøbeskyttelseslovens § 24 stk. 1 eller § 26 a.

Det betyder, at kravene inden for fredningsbæltet fortsat er gældende, selvom 25 meter beskyttelseszonen bortfalder.

3.4 Sløjfning eller ændret anvendelse af en indvindingsboring

Forbud mod pesticidanvendelse, dyrkning og gødskning i 25 meter beskyttelseszonen i henhold til Miljøbeskyttelseslovens § 21 b ophører, hvis en aktiv indvindingsboring bliver sløjfet eller hvis anvendelsen ændres fra indvinding til brug for almen vandforsyning og til en anden anvendelse, f.eks. overvågningsboring.

3.5 Tilsyn med 25 meter beskyttelseszonen

Landbrugsstyrelsen fører tilsyn med 25 meter beskyttelseszonen.

I de tilfælde, hvor der er udlagt et fredningsbælte, som typisk vil udgøre de inderste 10 meter af en 25 meter beskyttelseszone, er der tilsynsforpligtelse for både kommune og Landbrugsstyrelsen.

Kommunen er tilsynsmyndighed inden for et udlagt fredningsbælte og Landbrugsstyrelsen er tilsynsmyndighed for området fra fredningsbæltet og til og med 25 meter fra boringen.

I de tilfælde, hvor der ikke er udlagt et fredningsbælte, er Landbrugsstyrelsen tilsynsmyndighed for hele 25 meter beskyttelseszonen.

Hvis der er udstedt et påbud om ikke at anvende pesticider, som gælder længere væk end 10 meter fra boringen, er kommunen tilsynsmyndighed for dette område og 25 meter beskyttelseszonen og Landbrugsstyrelsens tilsyn bortfalder.

Såfremt en af de to tilsynsmyndigheder får mistanke om overtrædelser indenfor enten fredningsbælte eller 25 meter beskyttelseszonen, for hvilke myndigheden ikke har tilsynsforpligtelsen, bør den ansvarlige tilsynsmyndighed orienteres.

Overtrædelse af § 21 b kan i henhold til Miljøbeskyttelsesloven straffes med bøde.

4.

Godtgørelse af lodsejere inden for 25 meter beskyttelseszonen

I det følgende redegøres for Miljøbeskyttelseslovens § 64 c, der indfører en årlig økonomisk godtgørelse af grundejer eller lodsejer, som følge af 25 meter beskyttelseszonen, jf. kapitel 2.

4.1 Godtgørelsens lovgrundlag

§ 64 c beskriver, hvornår en grundejer har krav på godtgørelse.

Som udgangspunkt skal grundejeren have en almen indvindingsboring liggende på sin ejendom for at kunne gøre krav på godtgørelse.

I visse tilfælde har en vandforsyning opkøbt det areal, som indvindingsboringen er placeret på, samtidig med at 25 meter beskyttelseszonen dækker over én eller flere andre matrikler.

I sådanne tilfælde vil den grundejer, der ejer den største del af det areal, der omgiver vandforsyningens grund, kunne gøre krav på godtgørelsen.

Eventuelle øvrige grundejere vil ikke være berettiget til godtgørelse.

4.2 Berettigede modtagere af godtgørelsen

Der kan som udgangspunkt ydes godtgørelse for hver enkel indvindingsboring, der er omfattet af Miljøbeskyttelseslovens § 21 b.

Alle typer af jordbrugere (konventionelle eller økologiske) og offentlige eller private virksomheder, der omfattes af § 21 b, kan søge om godtgørelse.

Har en grundejer eksempelvis 3 indvindingsboringer beliggende på sin ejendom og udøver grundejer erhvervsmæssige eller offentlige aktiviteter, som omfatter anvendelse af pesticider, dyrkning eller gødskning, er grundejer berettiget til at få udbetalt 3 gange godtgørelsen.

I de tilfælde, hvor grundejeren har bortforpagtet sin jord, er det fortsat grundejeren og ikke forpagteren, der er berettiget til godtgørelsen.

Parterne må herefter internt afregne eller fordele godtgørelsen imellem sig.

Denne eventuelle fordeling er alene et aftaleretligt forhold.

En kommune eller en anden myndighed er berettiget til en årlig økonomisk godtgørelse i de tilfælde, hvor kommunen eller myndigheden ejer et areal, hvor en eller flere indvindingsboringer er beliggende.

4.2.1 Ændret anvendelse af indvindingsboring

Hvis en indvindingsboring ikke længere anvendes til indvinding af vand til almen vandforsyning, eller sløjfes, vil ansøger ikke længere være berettiget til at modtage godtgørelse.

4.2.2 Ejerskifte

Ved ejerskifte vil godtgørelsen overgå til den nye ejer af ejendommen.

4.2.3 Undtagelser fra berettigelsen til godtgørelsen

En grundejer vil ikke være berettiget til at modetage godtgørelse efter Miljøbeskyttelseslovens § 64 c, hvis grundejer har indgået en frivillig aftale med en almen vandforsyning eller en kommune eller hvis der er meddelt påbud/forbud om en rådighedsindskrænkning, og grundejeren allerede har modtaget en godtgørelse herfor.

4.3 Ansøgning og formalia

For at kunne få udbetalt godtgørelsen er det en forudsætning, at den enkelte grundejer aktivt ansøger om godtgørelsen hos den respektive vandforsyning.

Grundejer skal udfylde et indberetningsskema, som kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside, og efterfølgende sende det til den almene vandforsyning.

Ansøgningen gælder som udgangspunkt for en 10-årig periode.

Det er dog også mulighed kun at ansøge for ét år.

Det er herefter den almene vandforsynings eller forsyningsselskabets ansvar at behandle de indkomne ansøgninger og udbetale godtgørelsen til de enkelte grundejere.

Vandforsyningen skal have modtaget ansøgning om godtgørelse senest 1. september det år, hvor der søges om godtgørelse.

4.4 Godtgørelsens størrelse og udbetaling

Det følger af § 64 c, at den årlige godtgørelse i 2012 blev fastsat til 429 kr. pr. indvindingsboring.

Godtgørelsen indeksreguleres årligt efter Finansministeriets generelle pris- og lønindeks.

Det aktuelle niveau er angivet på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Godtgørelsen er skattepligtig.

En almen vandforsyning eller et Vandforsyningsselskab udbetaler godtgørelsen til grundejerne én gang om året, og indregner udgifterne til godtgørelse samt administration heraf i vandprisen.

Dyrkningssæsonen løber fra den 1. august til og med den 31. juli det efterfølgende år.

Godtgørelsen reduceres ikke, hvis en ny indvindingsboring er etableret midt i en dyrkningssæson.

Dette betyder, at hvis en ny indvindingsboring eksempelvis bliver etableret i april indeværende år, så kan grundejeren ansøge om godtgørelse inden den 1. september samme år.

5.

Referencer

5.1 Direktiver, love og bekendtgørelser

LBK nr. 5 af 3. januar 2023 af lov om miljøbeskyttelse.

BEK nr. 1861 af 7. december 2020 om krydsoverensstemmelse for kalenderåret 2021.

Obs.

Der udgives en ny hvert år.

LBK nr. 103 af 3. februar 2020 af lov om drift af landbrugsjorder.

BEK nr. 1260 af 28. oktober 2013 om udførelse og sløjfning af brønde og boringer på land.

LBK nr. 602 af 10. maj 2022 af lov om vandforsyning m.v.

BEK nr. 470 af 26. april 2019 om vandindvinding og vandforsyning.

Pesticidforordningen 1107/2009/EF.

Cirkulære 1980-02-28 nr. 64 om vandindvinding og vandforsyning.

BEK nr. 1394 af 19. december 2011 om delegation til Naturerhvervsstyrelsen af tilsynet med overholdelsen af en pesticid­, dyrknings­, og gødskningsfri zone omkring visse vandindvindingsanlæg.

5.2 Vejledninger

Vejledning om boringsnære beskyttelsesområder (BNBO), juni 2023.