Vejledning om risikoen for overdreven gearing

Vejledning om risikoen for overdreven gearing

1.

Indledning

Denne vejledning gælder for virksomheder, der er omfattet af reglerne om risiko for overdreven gearing i medfør af bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. (ledelsesbekendtgørelsen).

Når der i denne vejledning er anført formuleringen ”skal”, indebærer det, at virksomheden skal gøre som beskrevet, fordi det følger af reguleringen.

Når der er anført ”bør” eller tilsvarende, indebærer det, at virksomhederne kan vælge andre former for tiltag eller vurdere, at der ikke er behov for tiltag.

Vejledningen er således ikke udtømmende.

Det betyder, at en virksomhed kan handle indenfor lovgivningen, selvom det er udenfor rammerne af vejledningen.

I disse tilfælde vil Finanstilsynet bede virksomhederne om at forklare, hvordan de holder sig inden for grænserne i lovgivningen.

Det følger af § 4, stk. 2, nr. 7, og bilag 8 i ledelsesbekendtgørelsen, at virksomheden, hvor det er relevant, skal have politikker og processer til identifikation, overvågning og styring af risikoen for overdreven gearing.

Bekendtgørelsen og bilaget implementerer artikel 87 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRD IV).

Vejledning har til formål at konkretisere de forhold, som virksomheden bør tage udgangspunkt i, når den skal forholde sig til sin risiko for overdreven gearing og kravene til styring og håndtering heraf i medfør af ledelsesbekendtgørelsens bilag 8.

I vejledningen opstiller Finanstilsynet fire kategorier for virksomhederne, der indebærer varierende grader af forventninger til hvordan virksomhederne bør opfylde kravene til håndtering og styring af risikoen for overdreven gearing.

Inddelingen er baseret på væsentligheden af risikoområdet og virksomhedens karakteristika.

For systemiske institutter (SIFI’er) anser Finanstilsynet risikoen for overdreven gearing for at være et væsentligt risikoområde.

SIFI’erne skal derfor leve op til alle krav til håndtering og styring af risikoen for overdreven gearing i ledelsesbekendtgørelsen, og SIFI’er bør desuden sikre en tættere styring, overvågning og rapportering.

Øvrige virksomheder (ikke-SIFI institutter) bør vurdere, om risikoen for overdreven gearing er et væsentligt risikoområde.

Vurderingen bør baseres på størrelsen af virksomhedens gearingsgrad i forhold til regulatoriske krav og markedsstandarder.

Finanstilsynet vurderer, at

Herudover bør effekten på gearingsgraden i stressscenarier også inddrages ved vurderingen af, om risikoen for overdreven gearing er væsentlig.

Brud med gearingskravene i virksomhedens almindelige hårde stressscenarie anses som en indikator for, at risikoen for overdreven gearing er væsentlig uanset størrelsen på gearingsgraden.

Virksomheden bør i øvrigt, hvor det er relevant, forholde sig til, om vejledningens indikator i tilstrækkeligt omfang afspejler virksomhedens risiko for overdreven gearing og inddrage eventuelle øvrige forhold, som kan påvirke virksomhedens risiko for overdreven gearing.

Nedenfor er eksempler på, hvilke konkrete krav fra bilag 8, som virksomhederne i de enkelte kategorier bør efterleve, jf. afsnit 1.1-1.4.

Uanset kategori bør alle virksomheder have et tilstrækkeligt højt kapitalmål, der sikrer, at alle kapitalkrav er overholdt – også i et hårdt stressscenarie.

Er gearingsrisikoen uvæsentlig, kan et separat kapitalmål for gearingsrisikoen undlades, jf. afsnit 1.4.

Virksomhederne bør desuden forholde sig til risikoen for overdreven gearing i solvensbehovet i overensstemmelse med ”Vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter” (solvensbehovsvejledningen).

1.1 SIFI

SIFI’ernes risiko for overdreven gearing anses for at være et væsentligt risikoområde.

SIFI’er skal derfor opfylde samtlige krav til identifikation, overvågning og styring af risikoen for overdreven gearing i ledelsesbekendtgørelsen, uanset størrelsen på instituttets gearingsgrad.

Virksomheden skal have en politik for risikoen for overdreven gearing.

Politikken bør indeholde et gearingsmål, der fastsættes tilstrækkeligt højt, så det sikres, at gearingskrav er overholdt også i et hårdt stressscenarie.

Virksomheden kan vælge at have en særskilt politik for risikoen for overdreven gearing på linje med de øvrige risikoområder eller indarbejde politikken om risikoen for overdreven gearing i øvrige politikker, f.eks. i kapitalpolitikken.

Rapportering til bestyrelse og direktion bør som udgangspunkt ske mindst én gang hvert kvartal.

Rapportering til bestyrelse og direktion kan ske hyppigere afhængig af virksomhedens eksponeringer, kompleksitet, og om virksomheden bevæger sig tæt på eller overskrider internt fastsatte målsætninger.

F.eks. kan rapporteringen til bestyrelse og direktion ske hyppigere, hvis en virksomhed har særlig volatile eksponeringer.

Rapporteringen bør omfatte gearingsgraden og udviklingen i gearingsgraden.

Desuden bør rapporteringen omfatte en vurdering af væsentlige ændringer i gearingsgraden.

Krav til rapporteringen bør fremgå af bestyrelsens retningslinjer til direktionen.

Virksomhedens forretningsgange fastsat af direktionen bør inkludere en beskrivelse af forankring og frekvens for overvågning af gearingsgraden.

1.2 Ikke-SIFI, hvor risikoen for overdreven gearing er et væsentligt risikoområde

Risikoen for overdreven gearing er som udgangspunkt et væsentligt risikoområde, hvis virksomheden har en gearingsgrad under 7 pct., eller hvis virksomheden ikke overholder gearingskravene i et hårdt stressscenarie.

Virksomheden bør have en politik for risikoen for overdreven gearing.

Politikken bør indeholde et gearingsmål.

Virksomheden bør fastsætte gearingsmålet tilstrækkeligt højt, så det sikres, at gearingskrav er overholdt – også i et hårdt stressscenarie.

Virksomheden kan vælge at have en særskilt politik for risikoen for overdreven gearing eller indarbejde politik om risiko for overdreven gearing i øvrige politikker.

Rapportering til bestyrelse og direktion bør som udgangspunkt ske mindst én gang hvert kvartal.

Rapportering til bestyrelse og direktion kan ske hyppigere afhængig af virksomhedens eksponeringer, kompleksitet, og i det omfang virksomheden bevæger sig tæt på eller overskrider internt fastsatte tærskelværdier.

F.eks. kan rapporteringen til bestyrelse og direktion ske hyppigere, hvis en virksomhed har særlig volatile eksponeringer.

Rapporteringen bør omfatte gearingsgraden og udviklingen i gearingsgraden.

Desuden bør rapporteringen omfatte en vurdering af væsentlige ændringer i gearingsgraden.

Krav til rapporteringen bør fremgå af bestyrelsens retningslinjer til direktionen.

Kravene til omfanget af dokumentation kan være mindre omfattende end for SIFI’erne af hensyn til virksomhedernes størrelse, eksponeringer og kompleksitet.

1.3 Ikke-SIFI, hvor risikoen for overdreven gearing er et mindre væsentligt risikoområde

Risikoen for overdreven gearing er som udgangspunkt et mindre væsentligt risikoområde, hvis virksomheden har en gearingsgrad mellem 7-10 pct. og overholder gearingskravene i et hårdt stressscenarie.

Virksomheden bør have en politik for risikoen for overdreven gearing.

Politikken bør indeholde et gearingsmål.

Virksomheden bør fastsætte gearingsmålet tilstrækkeligt højt, så det sikres, at gearingskrav er overholdt – også i et hårdt stressscenarie.

Virksomheden kan vælge at have en særskilt politik for risikoen for overdreven gearing eller indarbejde politik om risikoen for overdreven gearing i øvrige politikker.

Rapportering til direktionen bør som udgangspunkt ske mindst én gang hvert kvartal, mens rapportering til bestyrelse bør ske mindst én gang hvert år.

Rapportering bør omfatte gearingsgraden og udviklingen i gearingsgraden.

Krav om rapportering bør fremgå af bestyrelsens retningslinjer til direktionen.

1.4 Ikke-SIFI, hvor risikoen for overdreven gearing er et uvæsentligt risikoområde

Risikoen for overdreven gearing er som udgangspunkt et uvæsentligt risikoområde, hvis virksomheden har en gearingsgrad over 10 pct. og overholder gearingskravene i et hårdt stressscenarie.

Virksomheden bør som udgangspunkt rapportere til direktionen mindst én gang hvert kvartal, mens rapportering til bestyrelse bør ske mindst én gang hvert år.

Rapportering bør omfatte gearingsgraden og udviklingen i gearingsgraden.

Krav til rapportering bør fremgå af bestyrelsens retningslinjer til direktionen.

2.

Tidligere vejledning bortfalder

Vejledning nr. 9328 af 9. maj 2018 om proportionalitet vedrørende forhold, som relaterer sig til risikoen for overdreven gearing bortfalder.

-

En gearingsgrad under 7 pct. kan anses som en indikator for, at risikoen for overdreven gearing er væsentlig.

-

En gearingsgrad mellem 7-10 pct. kan anses som en indikator for, at risikoen for overdreven gearing er mindre væsentlig.

-

En gearingsgrad over 10 pct. kan anses som en indikator for, at risikoen for overdreven gearing er uvæsentlig.