Vejledning om kontaktforløbet for dagpengemodtagere

Vejledning om kontaktforløbet for dagpengemodtagere

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

2.

Kontaktforløbet

2.1.

Ansvaret for kontaktforløbet

2.2.

Opgørelse af perioder i kontaktforløbet

3.

Jobsamtaler

3.1.

Jobsamtalers indhold

3.2.

Jobsamtaler i de første 6 måneder af kontaktforløbet

3.3.

Jobsamtaler efter de første 6 måneder af kontaktforløbe

4.

Samtaleform, selvbooking og indkaldelse til jobsamtaler

4.1.

Jobsamtalers form

4.2.

Selvbooking og indkaldelser til jobsamtaler

5.

Rådighedssamtaler

6.

Indsats i forbindelse med kontrolaktioner

7.

Mindre intensiv indsats

7.1.

Personer omfattet af mindre invensiv indsats

7.2.

Afgørelse om at personen ikke er omfattet af mindre intensiv indsats

8.

Cv-oplysninger

8.1.

Opgaver og ansvar i forhold til Cv-oplysninger

9.

Min Plan

9.1.

A-kassens ansvar og opgaver i forhold til personens »Min Plan«

9.2.

Jobcentrets ansvar og opgaver i forhold til personens »Min Plan«

9.3.

Registrering af indhold i »Min Plan«

10.

Tilbud og understøttende indsatser

11.

Klager over afgørelser

12.

A-kassens bistand til jobsøgende og arbejdsgivere

13.

Overvågning og tilsyn med a-kasserne

13.1.

Opfølgning på den tidlige beskæftigelsesindsats i a-kassen

13.2.

Opfølgning over for a-kasser, der ikke lever op til lovkravet

14.

Øget borgerinddragelse og forenkling af kommunikationen mellem jobcentre og a-kasser om dagpengemodtageres rådighed

14.1.

Forenklet kommunikation om underretninger mellem jobcentre og a-kasser

14.2.

Besked til dagpengemodtagere om underretninger fra jobcentret til a-kassen

15.

Overgangsregler

15.1.

Nyledige

15.2.

Overgangsregler for personer i a-kasseforsøget

15.3.

Overgangsregler for personer uden for a-kasseforsøget

15.4.

Medregning af samtaler

1.

Indledning

Denne vejledning om et forenklet kontaktforløb er udarbejdet i forlængelse af vedtagelsen af lov nr. 727 af 13. juni 2023 om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Øget ansvar til arbejdsløshedskasser for kontaktforløbet i de første 3 måneder, et forenklet kontaktforløb m.v., permanentgørelse af forsøg om jobrettet indsats til unge, forenkling af krav til vejledning m.v.).

Loven udmønter dele af ’Anden delaftale om nytænkning af beskæftigelsesindsatsen’ og træder i kraft den 1. januar 2024.

Vejledningen har til formål at understøtte det forenklede kontaktforløb, hvor a-kassen og jobcentret samarbejder og bidrager til en målrettet indsats for den enkelte dagpengemodtager med henblik på at opnå kontaktforløbets formål om, at dagpengemodtageren kommer i ordinært job eller uddannelse hurtigst muligt.

Vejledningens opbygning

Vejledningen beskriver opgaverne og ansvaret i beskæftigelsesindsatsen for dagpengemodtagere.

Den tager udgangspunkt i en gennemgang af udvalgte regler i særligt lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) og bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (BAB).

Derudover inkluderer den beskrivelser af bestemmelser fra andre dele af lovgivningen på Beskæftigelsesministeriets område, herunder lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (LOB), lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., bekendtgørelse om organisering om understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v. (BOB), bekendtgørelse om det fælles it-baserede datagrundlag og det statistiske datavarehus på beskæftigelsesområdet (databekendtgørelsen) og bekendtgørelse om rådighed (rådighedsbekendtgørelsen).

Vejledningen er struktureret omkring de opgaver og det ansvar, som a-kassen og jobcentret hver især og sammen har for dagpengemodtagere.

Beskrivelserne tager udgangspunkt i det retlige grundlag for opgave- og ansvarsfordelingen.

Endvidere suppleres indholdet med beskrivelse af den væsentligste IT-understøttelse ved samarbejdet mellem a-kassen og jobcentret.

2.

Kontaktforløbet

2.1.

Ansvaret for kontaktforløbet

Jobcentret skal tilrettelægge og gennemføre et fleksibelt kontaktforløb i form af individuelle jobsamtaler under hensyn til personens ønsker, forudsætninger og arbejdsmarkedets behov.

Det gælder bl.a. for personer, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Personer omfattet af mindre intensiv indsats, jf. LAB § 106, er undtaget fra denne pligt.

Dette fremgår af LAB § 27, stk. 1, 1. pkt.

Jobcentret tilrettelægger og gennemfører det fleksible kontaktforløb under hensyn til et uddannelsesmål, når personen skal have et uddannelsespålæg efter reglerne i LAB § 30.

Dette følger af LAB § 27, stk. 1, 2. pkt.

A-kassens ansvar for kontaktforløbet

A-kassen har ansvaret for kontaktforløbet i henhold til kapitel 7 i LAB for deres egne medlemmer inden for de første 3 måneders ledighed.

Dette følger af LOB § 18 b.

Det betyder, at det er a-kassen, der tilrettelægger og gennemfører det fleksible kontaktforløb for dagpengemodtagere i de første 3 måneder, jf. LAB § 27, stk. 2.

Herefter overgår ansvaret for den resterende del af kontaktforløbet til jobcentret.

A-kassen varetager opgaver i beskæftigelsesindsatsen i det omfang, det fremgår af lov eller regler udstedt i medfør heraf.

Dette følger af LOB § 18 b, stk. 2.

A-kassen skal derfor også varetage opgaver, der ligger ud over kontaktforløbet, herunder eksempelvis bistand til jobsøgende medlemmer og arbejdsgivere efter kapitel 4 i LAB.

Dagpengemodtagere i målgruppen for uddannelsespålæg

A-kassen skal visitere dagpengemodtagere i målgruppen for uddannelsespålæg til kontaktforløb i jobcentret senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende.

Visitering skal ske, hvis personen er under 25 år, ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse og ikke har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.

Dette følger af LAB § 27, stk. 3.

A-kassen foretager således visiteringen på baggrund af objektive kriterier, og en visitering skal kun ske, hvis personen opfylder alle tre kriterier

A-kassen skal ikke vurdere, om personen vil kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår, og om personen således vil skulle have et uddannelsespålæg efter LAB § 30.

A-kassen skal blot vurdere, om personen opfylder de objektive kriterier og derfor potentielt er omfattet af målgruppen for uddannelsespålæg.

Efter visiteringen til et kontaktforløb i jobcentret, vil jobcenteret som led i det individuelle kontaktforløb vurdere, om personen vil kunne gennemføre en uddannelse på almindelige vilkår.

A-kassen skal sørge for, at visiteringen til kontaktforløbet i jobcentret sker senest to uger efter, at personen er blevet tilmeldt som jobsøgende.

Jobcentret får via det fælles it-baserede datagrundlag (DFDG) besked om, at kontaktforløbet overgår til jobcentret, fordi personen er i målgruppe for uddannelsespålæg.

A-kassen markerer medlemmet med ”årsagskode 45” – ’Borger er i målgruppe for uddannelsespålæg’ – i a-kassens eget registreringssystem.

Jobcentret skal efter visiteringen tilrettelægge og gennemføre det fleksible kontaktforløb for personer, som potentielt er i målgruppen for uddannelsespålæg.

Jobcentret er derfor ansvarlige for at holde jobsamtaler m.v. med personen.

Jobcentret skal ikke efterfølgende visitere personen tilbage til et kontaktforløb i a-kassen, uanset jobcentrets efterfølgende vurdering af om personen skal have et uddannelsespålæg.

2.2.

Opgørelse af perioder i kontaktforløb

Tidsperioden for en dagpengemodtagers kontaktforløb skal opgøres som sammenlagt ledighed.

Dette fremgår af LAB § 9, stk. 1, nr. 1.

Bestemmelsen omfatter bl.a. opgørelsen af perioder i kontaktforløbet efter LAB §§ 31 og 32.

Der henvises i øvrigt til BAB § 7, hvor reglerne for opgørelsen af perioder i kontaktforløbet beskrives yderligere.

Opgørelse af de første 3 måneder af ledighedsperioden

Reglerne for a-kassens opgørelse af de første 3 måneder af kontaktforløbet er fastsat i BAB § 7, stk. 2.

Heraf fremgår det, at a-kassen skal opgøre de første 3 måneder af kontaktforløbet, således at a-kassen varetager kontaktforløbet indtil udgangen af den kalendermåned, hvori a-kassen har registeret

Overgangstidspunktet for en persons overgang fra kontaktforløb i a-kassen til jobcentret er ved udgangen af den måned, hvor a-kassen har registreret hhv.

410 og 333 timers dagpengeforbrug, afhængig af om personen er deltids- eller fuldtidsforsikret.

Opgørelse af ledighedsperioden efter de første 3 måneder af kontaktforløbet

Efter de første 3 måneder, hvor personen overgår til et kontaktforløb i jobcentret, vil ledigheden i hele perioden skulle opgøres efter de gældende regler i loven – dvs. sammenlagt ledighed i timer, hvor personen har modtaget dagpenge eller har deltaget i tilbud om ansættelse med løntilskud.

Perioden regnes fra indplacering i en dagpengeperiode.

Jobcentrenes opgørelse af forbruget ved sammenlagt ledighed omfatter alene timer med dagpenge og timer med ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i LAB.

A-kassen og jobcentret opgør kontaktforløbet er således forskellige.

3.

Jobsamtaler

3.1.

Jobsamtalernes indhold

De overordnede krav til indholdet i jobsamtaler er beskrevet i LAB § 29.

Indholdet i jobsamtalerne skal til enhver tid understøtte formålet med kontaktforløbet, herunder at en person får den indsats, der er behov for, jf. LAB § 29, stk. 1.

Formålet med kontaktforløbet fremgår af LAB § 28.

Det fremgår heraf, at formålet med kontaktforløbet for bl.a. dagpengemodtagere er at opnå ordinært job hurtigst muligt, jf. LAB § 28, stk. 1, nr. 1.

Det kan eksempelvis ske ved at drøfte jobsøgning og behovet for indsats.

Bestemmelsen skal understøtte, at det er den ansvarlige aktør for jobsamtalen, dvs. enten a-kassen eller jobcentret i henholdsvis de første 3 måneder og efter de første 3 måneder, der vurderer, hvilke emner der er relevante at drøfte under jobsamtalerne i kontaktforløbet i forhold til formålet med kontaktforløbet og det behov, den enkelte har.

Indholdet i jobsamtalerne skal have fokus på konkrete job og jobsøgning.

Dette følger af LAB § 29, stk. 2.

Der er fastsat konkrete krav til indholdet i kontaktforløbet i BAB §§ 40-43.

Jobsamtalerne skal være målrettede den enkelte, understøtte formålet med kontaktforløbet og bl.a. løbende have fokus på at følge op på den aktive jobsøgning og fastlægge den videre jobsøgning for blandt andre dagpengemodtagere.

Dette følger af BAB § 40.

Jobcenteret skal følge op på det aktuelle trin i uddannelsespålægget for personer omfattet af uddannelsespålæg, jf. LAB § 30.

Dette følger af BAB § 41, stk. 2.

Jobcentret og a-kassen skal vejlede dagpengemodtagere om jobsøgning og kan indgå aftaler med den ledige herom, jf. dog LAB § 14, der omhandler a-kassens og jobcentrets mulighed for at pålægge bl.a. dagpengemodtagere at søge konkrete job, hvor der ikke er aftalt med arbejdsgiveren, at der sker henvisning af jobsøgende.

Dette følger af BAB § 41, stk. 3.

Jobcentret og a-kassen skal vejlede om mulighederne for repatriering efter repatrieringsloven under jobsamtaler i kontaktforløbet, såfremt personen er omfattet af repatrieringsloven og har haft opholdstilladelse i Danmark i op til 5 år.

Dette følger af BAB § 43.

A-kassen har ansvaret for at vejlede målgruppen om repatriering til alle jobsamtaler, som a-kassen afholder i de 3 måneder, hvor a-kassen varetager kontaktforløbet.

Herefter overtager jobcentret ansvaret for kontaktforløbet og vejleder målgruppen om repatriering under alle jobsamtaler i resten af kontaktforløbet.

For personer, der modtager dagpenge og er omfattet af uddannelsespålæg efter LAB § 30, har jobcentret ansvaret for vejledningen om repatriering under hele kontaktforløbet, såfremt de er i målgruppen for vejledning om repatriering efter repatrieringsloven.

Kravet gælder for alle jobsamtaler efter LAB, herunder bl.a. de lovpligtige jobsamtaler, jobsamtaler, personen selv har anmodet om, og jobsamtaler, hvor både jobcentret og a-kassen deltager.

Kravet gælder alene jobsamtaler med a-kassen eller jobcentret og gælder således ikke andre former for samtaler med a-kassen eller jobcentret, herunder rådighedssamtaler med a-kassen.

Særligt om a-kassens vejledningspligt ved første jobsamtale i kontaktforløbet

A-kassen skal ved første jobsamtale i kontaktforløbet introducere og sammen med personen udarbejde personens »Min Plan«, herunder medvirke til at afklare personens kompetencer, jobmuligheder, eventuelle behov for karriereskift og bredere jobsøgning.

A-kassen skal endvidere ved første jobsamtale i kontaktforløbet gennemgå de ansøgninger, som personen har uploadet i joblog, med henblik på konkret vejledning om eller afklaring af personens fortsatte arbejdssøgning.

Vejledningen kan således både handle om, hvordan pågældende bedst muligt præsenterer sine kvalifikationer over for en kommende arbejdsgiver, og om, at det afhænger af fagområde og hvilken jobsøgningsmåde, der er bedst.

Der henvises til bekendtgørelse om en a-kasses pligt til at vejlede mv. §§ 11-14.

3.2.

Jobsamtaler de første 6 måneder af kontaktforløbet

Jobcentret og a-kassen er forpligtet til at afholde et bestemt antal jobsamtaler i den periode, hvor de hver især varetager kontaktforløbet for dagpengemodtagere.

Jobsamtaler med a-kassen

Efter LAB § 31, stk. 1, 1. pkt., skal a-kassen afholde mindst 3 individuelle jobsamtaler med dagpengemodtagere inden for de første 3 måneder af ledighedsperioden.

Dette skal ske, før personen overgår til et kontaktforløb i jobcentret.

Det er således ikke tilstrækkeligt, hvis eksempelvis den sidste jobsamtale kun er planlagt inden for de første 3 måneder, da kravet er, at jobsamtalen skal være afholdt.

A-kassen er forpligtet til at afholde den første jobsamtale senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende.

Dette følger af LAB § 31, stk. 4.

A-kassen skal derfor holde den første jobsamtale inden for de første 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende med de personer, som a-kassen varetager kontaktforløbet for.

A-kassen har imidlertid ikke en sådan forpligtelse til at afholde den første jobsamtale inden for de første 2 uger for dagpengemodtagere i målgruppen for uddannelsespålæg, jf. LAB § 30, da personen overgår til et kontaktforløb i jobcenteret, hvorefter jobcenteret tilrettelægger og gennemfører kontaktforløbet for personen.

A-kassen skal dog sikre, at personens CV-oplysninger er fyldestgørende senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende, uanset at personen overgår til et kontaktforløb i jobcenteret.

Der henvises til afsnit 8 i vejledningen.

Bestemmelsens ordlyd omfatter personens første tilmelding som jobsøgende i dagpengeperioden.

Kontaktforløbet følger som udgangspunkt en persons indplacering i en dagpengeperiode.

Hvis a-kassen har afholdt den første jobsamtale, skal a-kassen ikke holde en første jobsamtale igen i den samme dagpengeperiode.

Hvis personen bliver genindplaceret, starter der et nyt kontaktforløb i a-kassen, hvor a-kassen således skal afholde en ny første jobsamtale senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende.

A-kassen skal dog ikke afholde en første jobsamtale, hvis personen allerede er tilmeldt i et igangværende ledighedsforløb, og der sker en såkaldt løbende genindplacering i dette forløb.

Der er ingen krav til, hvornår a-kassen skal afholde de to øvrige jobsamtaler i løbet af de første 3 måneder.

Jobsamtaler med jobcentret

Jobcentret skal hverken afholde eller deltage i jobsamtaler for de personer, som a-kassen varetager kontaktforløbet for, i de første 3 måneder, jf. LAB § 27, stk. 2.

Jobcentret må dog gerne deltage i samtaler i a-kassen, hvis alle parter, herunder personen, er enige om det.

Ansvaret for kontaktforløbet for dagpengemodtagere overgår til jobcentret efter de første 3 måneder.

Jobcentret er herefter ansvarlig for det resterende kontaktforløb.

Dette følger af LAB § 27, stk. 1.

Dette omfatter ikke dagpengemodtagere, som er i målgruppen for uddannelsespålæg, da jobcentret varetager kontaktforløbet for denne målgruppe.

Efter de første 3 måneder, og senest inden personen har været ledig i 6 måneder, skal jobcentret afholde mindst 3 individuelle jobsamtaler med personen.

Dette gælder for de personer, som overgår fra kontaktforløb i a-kassen til jobcentret efter de første 3 måneder.

Dette følger af LAB § 31, stk. 1, 2. pkt.

Personen vil derfor have deltaget i mindst 6 jobsamtaler i løbet af de første 6 måneder af kontaktforløbet.

A-kassens deltagen i den første jobsamtale med jobcentret

Personen vælger, om a-kassen skal deltage i den første individuelle jobsamtale med jobcentret, efter kontaktforløbet er overgået fra a-kassen til jobcentret.

Dette følger af LAB § 31, stk. 2.

Det omfatter derfor ikke første jobsamtale for personer, der er visiteret til kontaktforløb i jobcentret, fordi de er i målgruppen for uddannelsespålæg efter § 27, stk. 3, i LAB.

A-kassen er forpligtet til at deltage i denne første jobsamtale med jobcentret, når personen vælger, at a-kassen skal deltage.

A-kassen kan vælge at deltage i den første jobsamtale med jobcenteret ved personligt digitalt fremmøde, medmindre personen anmoder om, at a-kassen deltager ved personligt fremmøde sammen med personen.

Dette følger af LAB § 33, stk. 4.

Jobsamtalen har fokus på at bygge videre på personens forløb i a-kassen med henblik på en målrettet jobrettet indsats, hvor personen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse.

Jobcentret og a-kasse skal håndholdt kommunikere om a-kassens ønske om deltagelse ved personligt digitalt fremmøde i de fælles jobsamtaler.

I udgangspunktet forventes det, at jobcenter og a-kasse individuelt aftaler deltagelsesform i tilknytning til indgåelse af aftale om timeslots for afholdelse af fælles jobsamtaler.

Jobsamtaler for personer i målgruppen for af uddannelsespålæg

A-kassen skal visitere dagpengemodtagere til kontaktforløb i jobcentret, såfremt de er i målgruppen for uddannelsespålæg efter LAB § 30.

Denne visitation skal ske senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende.

Dette følger af LAB § 27, stk. 3.

Jobcentret skal afholde mindst 6 individuelle jobsamtaler inden for de første 6 måneder med personer, som modtager dagpenge og er visiteret til kontaktforløb i jobcentret, fordi de er i målgruppen for uddannelsespålæg.

Dette følger af § 31, stk. 1, 3. pkt.

Jobcentret er således forpligtet til at afholde 6 individuelle jobsamtaler i de første 6 måneder.

Jobsamtalerne skal være afholdt inden for de første 6 måneder.

Der er ikke krav til, hvornår jobcentret skal afholde jobsamtalerne i de første 6 måneder.

Dette gælder også den første jobsamtale, hvor der således ikke er krav om at afholde samtalen senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende.

3.3.

Jobsamtaler efter de første 6 måneder af kontaktforløbet

Efter de første 6 måneder aftales kontaktforløbet individuelt mellem personen og jobcenteret.

Jobcenteret skal holde samtaler med personen, når jobcenteret vurderer, at der er behov herfor.

Personen har ret til jobsamtaler, hvis personen ønsker det.

Dette følger af LAB § 32, stk. 1.

Desuden skal jobcenteret holde en jobsamtale med dagpengemodtagere senest efter 16 måneder, hvor a-kassen som udgangspunkt også deltager, jf. LAB § 32, stk. 2.

Dette beskrives yderligere i næste punkt.

Formålet med reglerne er at skabe rammer for, at sagsbehandler og personen kan fastlægge et kontaktforløb, der understøtter, at kontakten med jobcentret er meningsfuld og tilpasset personens behov.

Jobsamtalerne skal fortsat tage udgangspunkt i formålet med kontaktforløbet og understøtte, at den enkelte hurtigst muligt opnår job eller uddannelse.

Den obligatorisk jobsamtale efter 16 måneder

Jobcentret skal afholde en jobsamtale med dagpengemodtagere, senest når personen har været ledig i 16 måneder.

Ved jobsamtalen skal jobcentret tilbyde en obligatorisk intensiveret indsats.

Dette følger af LAB § 32, stk. 2.

Kravet om en obligatorisk intensiveret indsats, herunder indholdet heri, er beskrevet i BAB § 47.

A-kassen deltager i jobsamtalen, som jobcentret afholder, medmindre personen ønsker, at a-kassen ikke deltager.

Dette følger af LAB § 32, stk. 2.

A-kassens deltagelse i jobsamtalen er derfor betinget af, at personen ikke aktivt fravælger den.

A-kassen kan vælge at deltage i jobsamtalen ved personligt digitalt fremmøde, medmindre personen anmoder om, at a-kassen deltager ved personlige fremmøde sammen med personen.

Dette følger af LAB § 33, stk. 4.

Jobcentret skal registrere denne type af jobsamtaler som en fællessamtale i de administrative systemer, uanset om a-kassen deltager.

Denne jobsamtaletype skal anvendes ved indkaldelse til fælles jobsamtaler uanset, om a-kassen i praksis deltager eller ej.

4.

Samtaleform, selvbooking ig indkaldelse til jobsamtaler

4.1.

Jobsamtalers form

Den første jobsamtale skal holdes ved personligt fremmøde.

Dette følger af LAB § 33, stk. 1, 1. pkt.

Ved personligt fremmøde forstås, at personen møder fysisk frem til en jobsamtale med en ansat fra a-kassen.

Efter den første jobsamtale vælger personen, om en jobsamtale skal holdes ved personligt fremmøde, telefonisk eller ved personligt digitalt fremmøde.

Dette følger af LAB § 33, stk. 1, 2. pkt.

Personen skal derfor vælge, hvilken mødeform for jobsamtaler, personen ønsker.

Jobcentret og a-kassen skal foretage tilpasninger i egne it-systemer således, at personen også kan vælge samtaleform, når personen selvbooker samtaler inden for det første halve års ledighed.

Bestemmelsen beskriver 3 forskellige typer samtaleformer

Ved personligt fremmøde forstås, at jobsamtalen skal holdes ved, at personen møder fysisk frem til et møde med en ansat fra jobcentret eller a-kassen.

Ved en telefonisk samtale forstås, at en ansat fra jobcentret eller a-kassen taler direkte med personen.

En telefonisk samtale kan således ikke foregå ved sms eller e-mail sendt over telefonen.

Personligt digitalt fremmøde betyder, at der vil være krav om, at der er en direkte billed- og lydforbindelse ved jobsamtalen (video).

Ovenstående gælder uanset, om det er jobcentret eller a-kassen, der varetager personens kontaktforløb.

Ændring af jobsamtalens form

Jobcentret og a-kassen kan ud fra en konkret vurdering beslutte, at personens jobsamtale skal afholdes ved personligt fremmøde, såfremt jobcentret eller a-kassen vurderer, at der er behov for dette.

Dette følger af LAB § 33, stk. 2.

Jobcentret eller a-kassen kan ændre personens ønske til jobsamtalens form i den periode, hvor de hver især varetager personens kontaktforløb.

Det betyder, at a-kassen kan omgøre samtaleformen i de første 3 måneder for de personer, de varetager kontaktforløbet for, mens jobcentret kan omgøre samtaleformen efter de første 3 måneder for de personer, de varetager kontaktforløbet for.

Dette følger tilsvarende af LAB § 33, stk. 2.

Jobcentret og a-kassen kan derfor tage beslutningen ift.

de jobsamtaler de hver især er ansvarlig for at afholde.

For dagpengemodtagere i målgruppen for uddannelsespålæg, som visiteret til kontaktforløb i jobcentret, er det jobcentret, der kan ændre personens ønske til jobsamtalens form i hele kontaktforløbet.

Jobcentret eller a-kassen kan beslutte at ændre dagpengemodtagerens ønskede samtaleform fra telefonisk eller personligt digitalt fremmøde (video) til personlig fremmøde, hvis jobcentret eller a-kassen vurderer, at der er behov herfor.

Jobcentret eller a-kassen kan udelukkende ændre samtalens form til personligt fremmøde og ikke til en af de øvrige former.

Det betyder eksempelvis, at jobcentret eller a-kassen ikke kan ændre personens ønskede samtaleform fra personligt fremmøde til telefonisk samtale.

Formen for den første jobsamtale kan ikke ændres, da der er krav om, at den skal ske ved personligt fremmøde, jf. LAB § 33, stk. 1, 1. pkt.

Det skal ske ud fra en konkret vurdering, når a-kassen eller jobcentret beslutter at ændre en persons ønskede form for jobsamtale.

Jobcentret eller a-kassen kan eksempelvis vurdere, at der er behov for, at jobsamtalen afholdes ved personligt fremmøde, hvis det vurderes hensigtsmæssigt for, at personen kan vejledes på bedste vis, og man i dialog kan drøfte og planlægge den videre indsats, herunder hvis der skal igangsættes længerevarende uddannelses- eller aktiveringsforløb.

Det kan også være i tilfælde, hvor der er tvivl om, hvorvidt personen står til rådighed.

Jobcentrets eller a-kassens beslutning om at omgøre formen på jobsamtalen anses ikke for at være en forvaltningsafgørelse.

Det skyldes, at beslutningen træffes for at kunne lette den faktiske gennemførelse af opgaver efter lovgivningen, og beslutningen ikke i sig selv har en særlig indgribende karakter eller væsentlig personlig betydning.

4.2.

Selvbooking og indkaldelse til jobsamtaler

Indkaldelse til første jobsamtale i a-kassen

A-kassen indkalder personen til den første jobsamtale efter LAB § 31, stk. 4.

Dette følger af LAB § 34, stk. 2, 1. pkt.

Det betyder, at a-kassen indkalder personen til den første jobsamtale med a-kassen, som skal afholdes senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende.

Det skyldes, at det kan være vanskeligt for personen at nå at selvbooke den første jobsamtale med a-kassen, da samtalen skal afholdes senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende.

Bestemmelsen omfatter ikke dagpengemodtagere i målgruppen for uddannelsespålæg, som skal visiteret til kontaktforløb i jobcentret, da der ikke er krav om, at a-kassen holder en jobsamtale senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende med disse.

Personen skal selv booke de øvrige jobsamtaler digitalt i de første 3 måneder, hvor a-kassen varetager kontaktforløbet.

Der henvises til afsnit 4.2. om selvbooking af jobsamtaler nedenfor.

Selvbooking af jobsamtaler

Personer, som modtager dagpenge, skal selv booke jobsamtaler digitalt.

Det gælder ikke den første samtale, hvor personen bliver indkaldt af a-kassen, jf. LAB § 34, stk. 2, 1. pkt. Dette følger af LAB § 34, stk. 1, 1. pkt.

En person, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., skal derfor som hovedregel selv booke jobsamtaler digitalt.

Det gælder dog ikke den første jobsamtale i a-kassen.

Jobcentret vælger, om personen skal selvbooke jobsamtaler digitalt, eller om jobcentret vil indkalde til jobsamtaler, når personen har valgt at a-kassen skal deltage.

Dette følger af lovens LAB § 34, stk. 1, 2. pkt.

Bestemmelsen omhandler jobsamtalerne efter LAB § 31, stk. 2, og LAB § 32, stk. 2, hvor a-kassen kan deltage, dvs. den første jobsamtale med jobcentret og jobsamtalen om en obligatorisk intensiveret indsats – senest når personen har været ledig i 16 måneder.

For at selvbooking af fælles jobsamtaler kan fungere, skal kommunen dels opsætte dette som mulighed i egne planner systemer og dels i nødvendigt omfang aftale med de respektive a-kasser, hvilke tidsintervaller der er tilgængelige for selvbooking af samtaler med de enkelte a-kasser.

Behovet for at aftale timeslots kan bero på, om a-kasserne deltager fysisk i samtalerne, hvor a-kasserne skal indregne transport.

Men også ved digital deltagelse kan der være behov for at aftale timeslots, da de kommunale planner systemer ikke forventes at kende til ledige tider i a-kasse sagsbehandlernes kalendere.

Fratagelse af retten til selvbooke jobsamtaler

A-kassen og jobcentret kan, efter en konkret vurdering, fratage en person retten til selvbooking.

Denne fratagelse kan ske, hvis personen booker sine jobsamtaler på anden måde end aftalt eller på en måde, som efter a-kassens eller jobcentrets vurdering vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres efter hensigten.

Dette følger af LAB § 35.

A-kassen og jobcentret beslutter dette i forbindelse med de jobsamtaler, de hver især er ansvarlig for under kontaktforløbet.

Det betyder, at a-kassen kan fratage personen retten til selvbooking i de første 3 måneder for de personer, som a-kassen varetager kontaktforløbet for, mens jobcentret kan fratage personen retten til selvbooking efter de første 3 måneder for de personer, jobcentret varetager kontaktforløbet for.

Fratagelsen kan ske ud fra en konkret vurdering, i tilfælde hvor

Dette kan være tilfældet, hvis personen booker for mange jobsamtaler, der går ud over det aftalte, eller hvor personen booker flere jobsamtaler, som ligger tidsmæssigt tæt på hinanden, eller hyppigt ombooker jobsamtaler.

En afgørelse om at fratage personen retten til selvbooking udgør en forvaltningsafgørelse og skal således overholde de sædvanlige formelle krav, herunder klageadgang.

Der henvises til afsnit 11 i vejledning.

5.

Rådighedssamtaler

Formålet med rådighedsreglerne er, at a-kassen skal sikre, at et medlem som betingelse for at få udbetalt dagpenge, står fuldt til rådighed for det danske arbejdsmarked.

Det vil sige er aktivt jobsøgende og deltager i møder og tilbud som led i den aktive beskæftigelsesindsats.

A-kassen skal gennem hele ledighedsforløbet undersøge og vurdere en persons rådighed.

Hvis der opstår tvivl om rådigheden skal a-kassen undersøge forholdet nærmere og kan indkalde personen til en samtale, hvis a-kassen vurderer, at der er behov herfor.

A-kassen skal endvidere vurdere et medlems rådighed, når jobcenteret giver underretning om, at personen ikke har overholdt sine forpligtelser over for anden aktør.

Der henvises til rådighedsbekendtgørelsens §§ 38 – 41.

Rådighedssamtaler er ikke en del af kontaktforløbet, og der er ikke krav om, at en dagpengemodtager skal deltage i et bestemt antal i løbet af sin ledighedsperiode.

Kravene til a-kassens rådighedsvurdering er beskrevet i Rådighedsbekendtgørelsens § 40 og uddybes ikke yderligere i denne vejledning.

Indkaldelsen til rådighedssamtaler

A-kassen fastsætter selv, hvordan indkaldelser til rådighedssamtaler skal ske, og om dette kan ske ved selvbooking.

Dette følger af rådighedsbekendtgørelsens § 10, 2. pkt.

6.

Indsats i forbindelse med kontrolaktioner

Jobsamtaler i forbindelse med kontrolaktioner

A-kassen skal straks indkalde dagpengemodtagere til en jobsamtale inden for de første 3 måneder, hvor a-kassen varetager kontaktforløbet, når der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om personens generelle rådighed.

Jobsamtalen skal holdes inden for en uge fra det tidspunkt, hvor meddelelsen fra en anden offentlig myndighed er modtaget.

Dette følger af LAB § 38, stk. 1, 4. og 5. pkt.

Det omfatter eksempelvis situationer, hvor en person bliver antruffet i arbejde ved en kontrolaktion, og hvor der derfor er tvivl om, hvorvidt personen er ledig.

Skyldes tvivlen, at personen har opholdt sig i udlandet, skal a-kassen herefter holde en jobsamtale hver 14. dag med personen indtil 3 måneder efter første jobsamtale i forløbet.

Når personen overgår til et kontaktforløb i jobcentret, fortsætter jobcenteret forløbet indtil 3 måneder efter første jobsamtale i a-kassen som led i forløbet.

Det kan f.eks. være, at der midt i den periode, hvor a-kassen varetager kontaktforløbet, er rejst tvivl om personens generelle rådighed, fordi personen har opholdt sig i udlandet.

I det tilfælde skal jobcenteret fortsætte med at holde jobsamtaler hver 14. dag indtil 3 måneder efter første jobsamtale i forløbet.

Jobcentret eller a-kassen er således ansvarlig for at holde jobsamtaler i forbindelse med kontrolaktioner i den periode, hvor de hver især er ansvarlig for at varetage personens kontaktforløb.

Jobcentret skal tilsvarende straks indkalde dagpengemodtagere til en jobsamtale efter de første 3 måneder, hvor jobcentret varetager kontaktforløbet, når der ved offentlige myndigheders kontrolaktion er rejst tvivl om personens generelle rådighed.

Jobsamtalen skal holdes inden for en uge fra det tidspunkt, hvor meddelelsen fra en anden offentlig myndighed er modtaget.

Dette følger af § 38, stk. 1, 1. og 2. pkt.

Skyldes tvivlen, at personen har opholdt sig i udlandet, skal jobcentret herefter holde en jobsamtale hver 14. dag med personen indtil 3 måneder efter første jobsamtale.

Dette følger af LAB § 38, stk. 1, 3. pkt.

Tilbud i forbindelse med kontrolaktioner

A-kassen skal inden for de første 3 måneder, hvor a-kassen varetager kontaktforløbet, bede jobcentret sørge for, at personen inden 2 uger efter den første jobsamtale med a-kassen som led i forløbet får et tilbud efter kapitel 11 om virksomhedspraktik, kapitel 12 om ansættelse med løntilskud, kapitel 13 om nytteindsats eller kapitel 14 om vejledning og opkvalificering i LAB.

Det følger af LAB § 38, stk. 2, 2. pkt.

Jobcentret skal hurtigt give en aktiv indsats i form af et tilbud, som personen har pligt til at deltage i til en person, hvor der er rejst tvivl om personens generelle rådighed i forbindelse med kontrolaktionen.

Jobcentret skal tilsvarende efter de første 3 måneder, hvor jobcentret varetager kontaktforløbet, inden for 2 uger efter første jobsamtale sørge for, at personen får et tilbud efter kapitel 11 om virksomhedspraktik, kapitel 12 om ansættelse med løntilskud, kapitel 13 om nytteindsats eller kapitel 14 om vejledning og opkvalificering i LAB.

Der er lavet ny særskilt beskedtype, så der via Dialogmodulet kan kommunikeres målrettet om sådanne anmodninger.

Jobcentret kan med fordel være i dialog med personen og a-kassen om f.eks. et konkret tilbud i de første 3 måneders ledighed, hvis der er behov herfor, uanset at a-kasserne har ansvaret for kontaktforløbet.

Jobcentrene skal i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler sørge for, at sagen er tilstrækkeligt oplyst, før de træffer afgørelse.

Hvis oplysningerne i »Min Plan« ikke er tilstrækkelige, kan jobcentrene kontakte personen eller a-kassen med henblik på at belyse sagen.

7.

Mindre intensiv indsats

7.1 Personer omfatter af mindre intensiv indsats

Dagpengemodtager er i en række tilfælde fritaget for pligten til at være aktivt jobsøgende efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik, samt deltage i samtaler efter kapitel 7 i LAB og tilbud efter kapitel 11-14 i LAB, hvis personen opfylder en af betingelserne i LAB § 106, stk. 1, nr. 1-4, jf. LAB § 106, stk. 1.

Der er særlige regler for en person omfattet af en arbejdsfordelingsordning, jf. LAB § 106, stk. 2.

En person er omfattet af mindre intensiv indsats, hvis personen opfylder en af betingelserne i LAB § 106, stk. 1, nr. 1-4.

Personen er således fritaget, hvis personen

For personer omfattet af arbejdsfordelingsordningen gælder fritagelsen for pligten til ikke at være jobsøgende i de første 6 uger af arbejdsfordelingsordningen.

Dette følger af LAB § 106, stk. 2.

Det betyder, at for personer omfattet af arbejdsfordelingsordningen indtræder pligten til at være aktivt jobsøgende efter 6 uger.

Begrundelsen for dette er, at personer omfattet af arbejdsfordeling skal fritages for jobsøgning i en periode, der svarer til den, der gælder for personer, som skal i fuldtidsbeskæftigelse, på efterløn, barsel m.v. De 6 uger regnes fra det tidspunkt, hvor personen omfattes af arbejdsfordelingsordningen.

7.2 Afgørelse om at personen ikke er omfattet af mindre intensiv indsats

A-kassen kan inden for de første 3 måneder, hvor a-kassen varetager kontaktforløbet, ud fra en konkret vurdering beslutte, at en person ikke skal være omfattet af mindre intensiv indsats, hvis a-kassen vurderer, at det fortsat vil være til fordel for personen fortsat at være omfattet af pligterne, eller at der er tale om misbrug eller spekulation i muligheden for at blive fritaget for pligterne.

Dette følger af LAB § 106, stk. 3.

Jobcenteret kan på tilsvarende vis beslutte det samme efter de første 3 måneder, hvor jobcentret varetager kontaktforløbet.

Dette følger af LAB § 106, stk. 3.

Hvis a-kassen eller jobcentret beslutter, at en person ikke skal være omfattet af mindre intensiv indsats, skal personen fortsat være aktivt jobsøgende, deltage i jobsamtalerne med a-kassen og jobcentret samt deltage i tilbud.

En afgørelse om, at en person ikke skal være omfattet af mindre intensiv indsats, skal være i overensstemmelse med de forvaltningsretlige regler.

Der henvises til vejledningens afsnit 11 i forhold til processen for klager over afgørelser i kontaktforløbet.

8.

CV-oplysninger

8.1.

Opgaver og ansvar i forhold til CV-oplysninger

Cv-oplysninger skal bl.a. registreres for at understøtte a-kassens og jobcentrets bistand til jobsøgende med at finde job og virksomheders mulighed for at udsøge egnede kandidater til en stilling.

A-kassen skal inden for de første 3 måneder i kontaktforløbet senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende.

Dette omfatter de personer, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som skal registrere deres cv-oplysninger på Jobnet efter LAB § 23, stk. 1, nr. 1.

Dette følger af LAB § 23, stk. 4, 1. pkt. Det omfatter også dagpengemodtagere i målgruppen for uddannelsespålæg, uanset at personen visiteres til et kontaktforløb i jobcentret, jf. LAB § 27, stk. 3.

A-kassen skal for dagpengemodtagere i de første 3 måneder, hvor a-kassen varetager kontaktforløbet, også senest 2 uger efter personens gentilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende.

Ved gentilmelding forstås, at personen har været tilmeldt som ledig, hvorefter den ledige kommer i ordinær beskæftigelse og herefter gentilmelder sig som ledig på ny, uden personen har genoptjent ret til en ny dagpengeperiode.

Der er ikke krav om, at a-kassen ved den første samtale skal sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende.

Det er alene et krav, at a-kassen senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende skal sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende.

Det kan således ske før, under og efter den første jobsamtale, som a-kassen skal afholde senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende.

Ved fyldestgørende forstås, at cv-oplysninger indeholder alle relevante kompetencer m.v., at oplysningerne er korrekte, og at oplysningerne har den fornødne kvalitet.

Efter de første 3 måneder skal jobcentret – for de personer, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som skal registrere cv-oplysninger på Jobnet efter LAB § 23, stk. 1, nr. 1 – senest 2 uger efter personens gentilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende.

Dette følger af LAB § 23, stk. 4, 2. pkt. For dagpengemodtagere i målgruppen for uddannelsespålæg, der overgår til kontaktforløb i jobcentret senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende, gælder dette fra det tidspunkt, hvor personen overgår til kontaktforløbet i jobcentret.

Der henvises til LAB § 23, stk. 5.

A-kassen og jobcentret skal dog ikke inden for 2 uger fra personens gentilmelding som jobsøgende sikre, at cv-oplysningerne er fyldestgørende, hvis der er forløbet mindre end 3 måneder fra personen seneste afmelding som jobsøgende.

Dette følger af LAB § 23, stk. 4, 3. pkt.

Jobcentret påser, om cv-oplysningerne er fyldestgørende på samme måde som a-kassen.

A-kasserne og jobcentrene skal gennem hele ledighedsperioden løbende påse, om cv-oplysningerne er fyldestgørende, jf. afsnittet nedenfor.

Personer omfattet af LAB § 23, stk. 4, skal løbende opdatere deres cv-oplysninger på Jobnet.

A-kassen skal løbende inden for de første 3 måneder påse, at oplysningerne er fyldestgørende.

Herefter skal jobcentret løbende påse, at cv-oplysningerne for personer omfattet af stk. 4 er fyldestgørende.

Tilsvarende skal personer omfattet af LAB § 23, stk. 5, løbende opdatere deres cv-oplysninger, og jobcentret skal løbende påse, at cv-oplysninger er fyldestgørende.

9.

Min plan

En person, der modtager dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og som kan få en indsats efter LAB, skal have en »Min Plan« for indsatsen.

Dette følger af LAB § 40, stk. 1.

Personens »Min Plan« beskriver den beskæftigelsesrettede indsats med henblik på at få personen i varigt job, herunder med få ugentlige timer på det ordinære arbejdsmarked, jf. LAB § 41, stk. 1.

Jobcentret og a-kassen har opgaver relateret til personens »Min Plan« , herunder bl.a. at udarbejde, løbende opdatere og tilgængeliggøre planen for personen.

Hvorvidt det er jobcentret eller a-kassen, der varetager opgaven, afhænger dels af hvem der er ansvarlig for personens kontaktforløb, og dels hvem der ansvaret for de enkelte opgaver.

9.1 A-kassens ansvar og opgaver i forhold til personens »Min Plan«

A-kassen skal udarbejde dagpengemodtageres »Min Plan« ved den første jobsamtale.

Dette gælder for de dagpengemodtagere, som a-kassen varetager kontaktforløbet for.

A-kassen skal i forbindelse med udarbejdelsen bl.a. tage højde for den enkeltes aktuelle situation samt arbejdsmarkedets behov.

Dette følger af LAB § 42, stk. 1, 1. pkt. Bestemmelsen omhandler den første jobsamtale efter LAB § 31, stk. 4, som a-kassen afholder senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende.

A-kassen skal sørge for, at personens »Min Plan« opfylder visse af indholdskravene efter LAB § 41, stk. 2.

Foruden selve udarbejdelsen af personens »Min Plan«, har a-kassen også opgaver ift.

opdatering og tilgængeliggørelsen af »Min Plan« på Jobnet.

Efter den første jobsamtale opdaterer a-kassen løbende »Min Plan«, inden for de første 3 måneder, hvor a-kassen varetager kontaktforløbet.

Dette følger af LAB § 42, stk. 1, 2. pkt. A-kassen skal yderligere gøre »Min Plan« digitalt tilgængelig for personen på Jobnet i de første 3 måneder af kontaktforløbet.

Dette følger af LAB § 42, stk. 2, 1. pkt.

A-kassen skal derfor løbende opdatere personens »Min Plan« i den periode, hvor de varetager kontaktforløbet, hvilket omfatter ajourføring af de oplysninger, som a-kassen har ansvaret for, når der sker ændringer, der er relevante i personens forhold eller på arbejdsmarkedet generelt.

I samme periode, skal a-kassen sørge for, at »Min Plan« bliver tilgængeliggjort på Jobnet.

A-kassens pligt til at udarbejde, opdatere og gøre »Min Plan« tilgængelig omfatter kun de personer, som a-kassen varetager kontaktforløbet for.

Derfor gælder reglerne i LAB § 42, stk. 1 og 2, ikke for personer, der er i målgruppen for et uddannelsespålæg efter LAB § 30.

9.2 Jobcenterets ansvar og opgaver i forhold til personens»Min Plan«

Jobcentret er ansvarlig for den løbende opdateringen af personens »Min Plan« efter de første 3 måneder af kontaktforløbet.

Dette følger af LAB § 42, stk. 1, 3. pkt.

Jobcentret er tilsvarende forpligtet til at tilgængeliggøre personens »Min Plan« digitalt efter de første 3 måneder af ledighedsperioden.

Dette følger af LAB § 42, stk. 2, 2. pkt.

Jobcentret sørger for, at der altid foreligger en opdateret og aktuel udgave af personens »Min Plan« tilgængelig på Jobnet.

Det gælder fra jobcentret overtager kontaktforløbet fra a-kassen og i den resterende del af ledighedsperioden.

Jobcentret er ansvarlig for personens »Min Plan« for dagpengemodtagere, der er i målgruppen for uddannelsespålæg i hele ledighedsperioden.

Det omfatter at udarbejde, opdatere samt tilgængeligøre planen på Jobnet.

»Min Plan« skal ligeledes bl.a. tage højde for den enkeltes aktuelle situation samt arbejdsmarkedets behov.

Dette følger af LAB § 42, stk. 3.

9.3.

Registering af indhold i »Min Plan«

Efter reglerne i LAB er der en række indholdsmæssige krav til »Min Plan«.

Jobmål

A-kassen er ansvarlig for at registere jobmål i personens »Min Plan« i de første 3 måneder af ledighedsperioden.

A-kassen skal derfor registrere jobmål ved den første jobsamtale med personen.

Jobcentret er ansvarlig for personens jobmål efter de første 3 måneder.

Der henvises til LAB § 41, stk. 2, nr. 1.

Jobcentret er ansvarlig for at registrere jobmål i »Min Plan« for de dagpengemodtagere, som a-kassen visiterer til kontaktforløb i jobcentret senest 2 uger efter personens tilmelding som jobsøgende.

For denne målgruppe omhandler det både job- og uddannelsesmål, jf. LAB § 41, stk. 2, nr. 2.

Dette skyldes, at personerne er i målgruppen for uddannelsespålæg.

Jobcentret er derfor ansvarlig for løbende at opdatere job- og uddannelsesmål sammen med personen efter de første 3 måneder.

Krav til jobsøgning

Det er a-kassen, der registrer krav til jobsøgning under ledighedsperioden efter LAB § 41, stk. 2, nr. 3.

Det gælder både før og efter den periode, hvor jobcentret varetager kontaktforløbet.

Dette gælder også for de personer, som er omfattet af målgruppen for uddannelsespålæg efter LAB § 30, og som a-kassen visiterer til kontaktforløb i jobcentret senest to uger efter vedkommende tilmelding som jobsøgning.

A-kassen skal senest to uger efter personens tilmelding fastlægge Krav til jobsøgning jf. rådighedsbekendtgørelsens § 14, stk. 7.

I denne forbindelse skal a-kassen registrere og indberette kravene til DFDG, så de kan vises i »Min Plan«.

Dette følger af rådighedsbekendtgørelsens § 14, stk. 12.

A-kassen skal løbende registrere og indberette disse krav til DFDG, så det vises i personens »Min Plan«.

Dette skal ske på tidspunktet, hvor a-kassen fastlægger kravene til jobsøgningen.

Registrering af tilbud og øvrige aftalte indsatser i »Min Plan«

Der er krav om, at en personens »Min Plan« skal indeholde oplysninger om tilbud efter kapitel 11-14 samt øvrige aftalte indsatser.

Dette følger af LAB § 41, stk. 2, nr. 4 og 6.

Øvrige aftalte indsatser er eventuelle indsatser, som jobcentret eller a-kassen har aftalt med personen, og som ikke falder ind under LAB § 41, stk. 2, nr. 4, i »Min Plan«.

Det kan eksempelvis være jobrettet uddannelse eller understøttende indsatser efter afsnit VIII i LAB.

Understøttende indsatser og tilbud efter i LAB er beskrevet yderligere i denne vejlednings afsnit 10.

Jobcentret har kompetencen til bevillingen af eventuelle tilbud eller understøttende indsatser under hele ledighedsperioden.

Jobcentret er derfor også ansvarlig for at indsætte de afgivne tilbud i personens »Min Plan«, herunder en beskrivelse af hvilke tilbud personen skal deltage i, hvor og hvornår det afholdes, samt hvorfor personen skal deltage i tilbuddet.

Jobcentret skal også indsætte tilbud og understøttende indsatser i personens »Min Plan«, når bevilling sker på baggrund af fælles indstilling fra personen og a-kassen, og uagtet at a-kassen har ansvaret for kontaktforløbet.

I praksis sker dette ved, at jobcentret opretter de foreslåede tilbud i personens »Min Plan«.

A-kassen vil automatisk modtage besked om de oprettede tilbud via DFDG.

Derudover skal jobcentret indsætte understøttende indsatser, som aktiviteter i personens »Min Plan«, når disse indsatser bevilges på baggrund af a-kassens og personens fælles indstilling efter kapitel 26-28 i LAB, uanset om de gives i forbindelse med et tilbud eller uden for et tilbud.

A-kassen er ikke ansvarlig for registrering eller ajourføring af indhold om tilbud eller indsatser, som jobcentret er ansvarlig for at bevillige under personens ledighedsperiode.

10.

Tilbud og understøttende indsatser

Efter reglerne i LAB kan personer bevilges en række tilbud og understøttende indsatser m.v., såfremt de opfylder betingelserne herfor.

Dette bevilges med henblik på at hjælpe personen tættere på beskæftigelse og varig tilknytning til arbejdsmarkedet, og for unge ledige uden uddannelse kan formålet være at hjælpe dem i uddannelse.

Det er jobcentret, der har hjemmel til at bevillige tilbud efter kapitel 11-14 i LAB og til at bevillige understøttende indsatser efter afsnit VIII i LAB.

Dette gælder i hele ledighedsperioden, herunder også den periode, hvor a-kassen varetager kontaktforløbet.

A-kassen og personen kan sende en fælles indstilling til jobcentret, hvis de sammen vurderer, at personen vil have gavn af et tilbud eller en understøttende indsats efter LAB, der påbegyndes i de første 3 måneder eller igangsættes i forlængelse heraf.

A-kassen kan med fordel vende mulige tilbud eller understøttende indsatser med jobcentret, inden den konkrete indstilling sendes til jobcentret.

Det er en forudsætning for, at a-kassen kan sende en fælles indstilling, at a-kassen er enig med personen om indholdet af indstillingen.

I de tilfælde, hvor der er uenighed om indstillingen, skal a-kassen ikke sende en indstilling til jobcentret.

A-kassen kan i dette tilfælde henvise personen til selv at rette henvendelse til jobcentret.

Hvis a-kassen og personen er enige om indstilling af tilbud efter kapitel 11-14 i LAB eller understøttende indsatser efter kapitel 26-28 i samme lov sender a-kassen indstillingen til jobcentret via Dialogmodulet ved brug af særskilt beskedtype om indstilling af tilbud.

Jobcentret er ikke forpligtet at følge en fælles indstilling fra personen og a-kassen og skal derfor tage stilling på samme måde, som ved almindelige anmodninger om tilbud og understøttende indsatser.

Jobcentrets bevilling eller afslag på tilbuddet til personen er en afgørelse og skal behandles efter de almindelige forvaltningsretlige regler og principper.

A-kassen er ikke forpligtet til eksempelvis at finde en praktikplads, uddannelsesforløb, løntilskudsansættelse eller andet relateret til tilbud efter kapitel 11-14 i LAB.

Dette gælder også de tilfælde, hvor personen og a-kassen er enige om behovet for tilbuddet og derfor sender en fælles indstilling til jobcentret.

A-kassen kan imidlertid indstille til eksempelvis en konkret praktik, som enten personen eller a-kassen har fundet, og er enige om skal med i fælles-indstillingen.

Orientering om afslag

Jobcentret skal begrunde deres afslag om tilbud eller understøttende indsatser over for a-kassen, når der er taget stilling på baggrund af en fælles indstilling fra a-kassen og personen.

Dette følger af LAB § 180 a.

Når jobcentret træffer en afgørelse om afslag på et tilbud, som personen og a-kassen har anmodet om ved fælles indstilling, skal jobcentret begrunde deres beslutning over for a-kassen.

Jobcentret kan med fordel sende den afgørelse til a-kassen, som jobcentret har sendt til personen.

Jobcentret skal ikke begrunde afslag på tilbud over for a-kassen, når personen har henvendt sig på egen hånd, eller hvis personen ikke er i kontaktforløb i a-kassen.

Jobcentret kan med fordel orientere a-kassen om kontakten med personen herom i de tilfælde, hvor personen er i et kontaktforløb i a-kassen.

Hvis jobcentret giver afslag på indstillingen om tilbud sendes afgørelsen til personen ved brug af Digital Post efter BAB § 132.

Jobcentret skal samtidig orientere a-kassen om afslaget ved at svare på den besked om indstillingen, som jobcentret har modtaget via Dialogmodulet.

Bemærk til BAB § 132, at der er særlige regler for personer, der er fritaget for Digital Post.

11.

Klager over afgørelser

Jobcentret og a-kassen har mulighed for at beslutte at fratage en person retten til selvbooking efter LAB § 35 samt mulighed for at beslutte at en person ikke skal være omfattet af mindre intensiv indsats efter LAB § 106, stk. 3.

Disse afgørelser skal være i overensstemmelse med de almindelige forvaltningsretlige regler, herunder indeholde klagevejledning mv.

Reglerne for at fratage retten til selvbooking er beskrevet i afsnit 4.2., mens reglerne for at beslutte, at en person ikke er omfattet af mindre intensiv indsats, er beskrevet i afsnit 7.

Jobcentrets afgørelser kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. § 59 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Personen kan klage til Ankestyrelsen over jobcentrets afgørelse efter de gældende regler i LAB § 204.

A-kassen afgørelser om førnævnte kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt, jf. § 59 b i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.

Ovenstående følger af LAB § 207, stk. 2 og 3.

Personer har i ovenstående tilfælde derfor samme mulighed for at klage over a-kassens afgørelser efter LAB, som når jobcentret varetager kontaktforløbet.

12.

A-kassens bistand til jobsøgende og arbejdsgivere

A-kassen skal bistå egne ledige medlemmer med at finde job jf. LAB § 11 stk. 2.

Dette følger af LAB § 11, stk. 4.

Det er således en pligt for a-kassen at hjælpe sine egne ledige medlemmer med at finde et job.

A-kassen har derfor de samme muligheder som jobcentret i forhold til at bistå ledige medlemmer med at finde job.

A-kassens bistand kan bl.a. bestå i at vejlede jobsøgende om at søge job, understøtte målrettede og effektive match mellem ledige og arbejdsgivere, henvise ledige til et konkret job efter aftale med en arbejdsgiver og indhente og videregive information om beskæftigelsesmuligheder.

Dette følger af LAB § 11, stk. 2.

A-kassen kan pålægge personer at søge konkrete job, hvor arbejdsgiveren ikke har aftalt med jobcentret, at der sker henvisning af jobsøgende, jf. LAB § 11, stk. 3.

Det følger tilsvarende af LAB § 11, stk. 4.

A-kassen kan således bl.a. pålægge medlemmet at søge konkrete opslåede job og henvise medlemmet til et konkret job.

Når a-kassen henviser et medlem til et konkret job, er det en forudsætning (ligesom når jobcentrene henviser en dagpengemodtager til et konkret job), at henvisningen sker i overensstemmelse med reglerne om arbejde, som dagpengemodtagere har pligt til at overtage, og om transporttid i rådighedsbekendtgørelsen.

A-kassen kan tilbyde egne medlemmer vejledning om jobsøgning og muligheder for job.

Dette følger LAB § 12, stk. 2.

A-kassens vejledning kan derfor også rettes mod beskæftigede medlemmer og andre medlemmer, som ikke modtager ydelse.

A-kassen har hermed samme beføjelser i forhold til egne medlemmer, som jobcentrene har i dag i forhold til bl.a. at give medlemmerne indblik i, hvilke stillinger og hvorhenne i landet, der er gode jobmuligheder.

Jobformidling i a-kassen

A-kasserne samarbejder indbyrdes om at bistå egne ledige medlemmer med at finde job, jf. § 11, stk. 4, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og om at bistå virksomhederne med rekruttering og formidling af ledige medlemmer, jf. § 13, stk. 3 og 4, i samme lov.

Dette følger af LOB § 18 b, stk. 3.

Det betyder, at a-kasserne skal samarbejde indbyrdes om at bistå egne ledige medlemmer med at finde job og samarbejde om at bistå virksomhederne med rekruttering og formidling af ledige medlemmer.

A-kassen kan bistå private og offentlige arbejdsgivere med rekruttering, herunder jobformidling af egne ledige medlemmer.

Det følger af LAB § 13, stk. 3.

Arbejdsgivere kan hermed henvende sig til a-kassen, hvis de ønsker bistand til rekruttering af a-kassens egne ledige, herunder understøttelse af målrettede og effektive match mellem arbejdsgiveren og a-kassens egne ledige eller henvisning af en eller flere af a-kassens egne ledige til et konkret job.

A-kassen kan hermed formidle relevante ledige fra andre a-kasser i forbindelse med konkrete rekrutteringer til private eller offentlige arbejdsgivere, såfremt de har en aftale om at formidle relevante ledige medlemmer fra disse a-kasser.

Dette følger af LAB § 13, stk. 4.

I disse tilfælde har den a-kasse, som varetager formidlingen, adgang til relevante oplysninger i DFDG om den pågældende a-kasses medlemmer.

Dette inkluderer cv-oplysninger, oplysninger om personens personnummer samt eventuelle helbredsmæssige begrænsninger.

Behandlingsgrundlaget er databekendtgørelsens § 56, stk. 4, der er fastsat med hjemmel i LAB § 18, stk. 2.

Der skal foreligge en aftale mellem de involverede a-kasser om konkrette rekrutteringer til en virksomhed.

Det er således kun i disse tilfælde, at en a-kasse kan få adgang til formidlingsrelevante oplysninger om de andre a-kassers medlemmer, herunder cv-oplysninger, personnummer og eventuelle helbredsmæssige begrænsninger.

En aftale efter bestemmelse skal forstås bredt og kan eksempelvis bestå i, at en a-kasse, som har modtaget en rekrutteringsanmodning fra en arbejdsgiver (jobordre), deler jobordren med andre a-kasser, som herefter tilknytter et eller flere af deres ledige medlemmer til jobordren.

En a-kasse kan således tilknytte sine ledige medlemmer til en jobordre, som er blevet delt af den a-kasse, som har modtaget jobordren fra virksomheden.

I disse tilfælde vil den a-kasse, som formidler jobordren til den offentlige eller private arbejdsgiver, kunne formidle og få adgang til relevante oplysninger om de ledige, som er tilknyttet jobordren.

Det vil som hidtil være det enkelte medlems a-kasse, som er ansvarlig for at vurdere personens rådighed.

13.

Overvågning og tilsyn med a-kasserne

13.1.

Opfølgning på den tidlige beskæftigelsesindsats i a-kassen

STAR skal fra den 1. januar 2024 føre tilsyn med, at a-kasserne overholder lovkravet om samtaler de første tre måneder af ledighedsperioden for dagpengemodtagere.

Med hjemmel i § 88 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. har STAR udarbejdet en model for opfølgning på a-kassernes samtaleafholdelse i de første tre måneder af ledighedsforløbet.

Det svarer til den opfølgning, der i dag er over for kommunerne, idet der i begge tilfælde er tale om afholdelse af jobsamtaler med samme målgruppe, og så det sikres, at a-kassers og kommuners indsats vurderes ens.

I forbindelse med, at a-kassen overtager kontaktforløbet de første tre måneder, ændres det eksisterende tilsyn med samtaleafholdelse i a-kassen, da cv-samtalen afskaffes som særskilt samtaletype, og rådighedssamtalerne ikke længere er obligatoriske.

STAR’s monitorering af cv- og rådighedssamtalerne erstattes derfor af en monitorering af a-kassens afholdelse af minimum tre jobsamtaler inden for de første tre måneder i kontaktforløbet hos a-kassen.

13.2.

Opfølgning over for a-kasser, der ikke lever op til lovkravet

STAR vil to gange årligt følge op på a-kassernes indsats på landsplan.

I den forbindelse identificerer STAR a-kasser, som giver dagpengemodtagere en mangelfuld indsats.

I denne sammenhæng anses det for en mangelfuld indsats, hvis a-kassen opfylder følgende kriterie

STAR går i dialog med a-kasser, der i 6 på hinanden følgende måneder falder ind under ovenstående kriterie.

Kontakten sker via a-kassens hovedledelse.

En 6 måneders periode sikrer, at der ikke er tale om midlertidige udsving i a-kassens indsats.

Opfølgningsmodellen er tilsvarende den for kommunernes tidlige indsats.

Der kan i øvrigt henvises til administrationsmodel og opgørelsesmetode for tilsynet på Jobindsats.dk.

14.

Øget borgerinddragelse og forenkling af kommunikation mellem jobcentre og a-kasser om dagpengemodtageres rådighed

14.1.

Forenklet kommunikation om underretninger mellem jobcentre og a-kasser

Den 1. december 2023, i forbindelse med STAR’s it-release 2023-24, implementeres en ny kommunikationsmodel omkring negative underretningspligtige hændelser (NUPH), som i praksis tages i brug den 4. december 2023.

Med den nye kommunikationsmodel er der sket en forenkling af it-understøttelsen af den digitale kommunikation mellem jobcentre og a-kasser om NUPH’ere.

Modellen skaber bedre mulighed for dialog mellem jobcenter og a-kasse om en konkret NUPH og den sikrer, at dagpengemodtagere informeres systematisk, når jobcenter og a-kasse udveksler oplysninger om vedkommendes rådighed.

Regler om besked til dagpengemodtagere træder i kraft den 1. januar 2024.

Der henvises til guide om en forenklet kommunikation om underretninger mellem jobcentre og a-kasser, som er målrettet sagsbehandlere i jobcentre og a-kasser.

Guiden kan findes på star.dk.

14.2.

Besked til dagpengemodtagere om underretning fra jobcentre til a-kassen

Jobcentret og a-kassen skal sikre, at personer får besked, når der udveksles oplysninger om personens rådighed.

Det betyder, jf. § 156 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats (BAB), at når jobcenteret underretter personens a-kasse om hændelser, jf. § 146, stk. 1, §§ 147-150 og §§ 152-154 i BAB (NUPH’ere), skal jobcenteret samtidig give personen besked herom.

Beskeden skal gengive indholdet af underretningen til a-kassen og skal ske ved brug af Digital Post.

Det er kun ved den initiale underretning, at personen skal have besked og ikke løbende omkring den dialog, der efterfølgende kan foregå mellem jobcenter og a-kasse om den konkrete underretning.

A-kassen skal ligeledes give besked til sit medlem, når a-kassen sender et svar på jobcentrets underretning, jf . § 20 i bekendtgørelse om kravene til a-kassens sagsbehandling og afgørelser.

Her fremgår det, at når en a-kasse har afsluttet behandlingen af en underretning fra jobcentret, skal personen have besked om resultatet.

Det kan enten være besked om, at underretningen ikke har ført til yderligere, eller at a-kassen træffer afgørelse over for personen.

Personen skal desuden orienteres om, at jobcentret samtidig får besked om, hvorvidt underretningen er relevant eller irrelevant og har medført en sanktion eller ej samt indhold i evt.

uddybende forklaring i fritekstfelt til jobcentret.

Beskeden til personen kan indgå i et afgørelsesbrev.

15.

Overgangsregler

15.1.

Nyledige

Det følger af lov nr. 727 af den 13. juni 2023, at loven træder i kraft den 1. januar 2024.

Det betyder, at personer, som indplaceres i en dagpengeperiode den 1. januar 2024 eller senere skal have deres kontaktforløb i a-kassen i de første 3 måneder.

Samtaletypen ”Fællessamtale” anvendes for denne gruppe fortsat i forbindelse med 16-måneders-samtalen.

15.2.

Overgangsregler for personer i a-kasseforsøget

Der er fastsat overgangsregler i loven, som medfører, at personer, som er påbegyndt et kontaktforløb i en a-kasse som led i forsøg med mere ansvar til arbejdsløshedskasser (a-kasseforsøget) fortsætter deres kontaktforløb i a-kassen efter lovens ikrafttræden, indtil de har haft 3 måneders ledighed.

Efter de første 3 måneders ledighed varetager jobcentret kontaktforløbet for disse personer.

Samtaletypen ”Fællessamtale” anvendes for denne gruppe fortsat i forbindelse med 16-måneders-samtalen.

15.3.

Overgangsregler for personer uden for a-kasseforsøget

De personer, som er indplaceret i en dagpengeperiode før den 1. januar 2024, som har været ledige i mindre end 3 måneder den 1. januar 2024 og som er ledige ved lovens ikrafttræden fortsætter deres kontaktforløb i jobcenteret.

Personerne er omfattet af de tidligere regler, dvs. a-kassen har ikke ansvaret for kontaktforløbet for disse personer i de første 3 måneder, og der skal afholdes samtaler mv. efter de tidligere regler.

Det betyder, at der inden for de første 6 måneder skal afholdes en cv-samtale, 4 individuelle jobsamtaler med jobcenteret og 2 fælles jobsamtaler med a-kassen.

Der skal dog ikke afholdes 2 obligatoriske rådighedssamtaler.

I it-systemerne er skæringsdatoen for kontaktforløb efter de hidtil gældende regler personer, der er tilmeldte den 31. december 2023.

Ovenstående personer, som er ledige ved lovens ikrafttræden, er alene overgangspersoner i forhold til deres aktuelle ledighedsforløb og skal derfor fortsætte deres kontaktforløb i jobcenteret.

Hvis denne gruppe af dagpengemodtagere bliver afmeldt og tilmeldt som ledige igen efter den 1. januar 2024, er dagpengemodtageren ikke længere en overgangsperson.

Det betyder, at dagpengemodtageren er omfattet af de nye regler og er omfattet af reglerne om, at a-kassen har ansvaret for kontaktforløbet i de første 3 måneder af kontaktforløbet.

Det vil sige, at dagpengemodtageren vil have sit resterende kontaktforløb i a-kassen i de første 3 måneders ledighed.

Samtaletypen ”Fællessamtale” anvendes for overgangspersonerne fortsat i forbindelse med samtaler inden for de første 6 måneder efter tidligere regler, indtil disse personer overgår til at have kontaktforløb efter de nye regler.

Samtaletypen ”Fællessamtale” anvendes endvidere fortsat i forbindelse med 16-måneders-samtalen.

De personer, som er indplaceret i en dagpengeperiode før den 1. januar 2024, som har været ledige i mindre end 3 måneder den 1. januar 2024, men som ikke er ledige ved loven ikrafttræden, er ikke overgangspersoner.

De skal have deres kontaktforløb i a-kassen i den resterende del af deres første 3 måneder, hvis og når de bliver ledige igen.

I disse tilfælde vil lovens (nye) regler finde anvendelse.

Det betyder, at der skal afholdes 6 obligatoriske jobsamtaler i de første 6 måneder.

I it-systemerne er skæringsdatoen for kontaktforløb efter de hidtil gældende regler personer, der er tilmeldte den 31. december 2023.

Samtaletypen ”Fællessamtale” anvendes for denne gruppe fortsat i forbindelse med 16-måneders-samtalen.

15.4.

Medregning af samtaler

For personer, som a-kassen varetager kontaktforløbet for og dermed skal holde 3 individuelle jobsamtaler med i de første 3 måneder, kan jobsamtaler, som er holdt med jobcenteret medregnes.

Endvidere kan de jobsamtaler, som en a-kasse har holdt som led i a-kasseforsøget, medregnes.

Det omfatter også fælles jobsamtaler i forsøget.

Reglerne fremgår af ikrafttrædelses- og overgangsreglerne i loven, jf. § 5 i lov nr. 727 af den 13. juni 2023.

-

Personen er under 25 år.

-

Personen har ikke en erhvervskompetencegivende uddannelse.

-

Personen har ikke forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.

-

410 timers forbrug af retten til dagpenge for fuldtidsforsikrede, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og

-

333 timers forbrug af retten til dagpenge for deltidsforsikrede, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

-

Personligt fremmøde

-

Telefonisk samtale

-

Personligt digitalt fremmøde

-

personen booker jobsamtaler på en anden måde, end det er aftalt, eller

-

personen booker jobsamtaler på en måde, der vil medføre, at kontaktforløbet ikke kan gennemføres hensigtsmæssigt.

1)

kan dokumentere, at personen inden for de næste 6 uger skal påbegynde i ordinært arbejde på fuldtid eller fleksjob eller skal på barsel eller overgå til efterløn, fleksydelse, tidlig pension, seniorpension eller folkepension,

2)

kan dokumentere, at den pågældende er hjemsendt på grund af vejrlig eller materialemangel,

3)

er omfattet af en arbejdsfordelingsordning, eller

4)

kan dokumentere, at personen inden for de næste 6 uger på almindelige vilkår skal påbegynde et fuldtidsstudie i form af en erhvervsuddannelse efter lov om erhvervsuddannelser eller en anden erhvervsrettet uddannelse, der med hensyn til niveau og varighed kan sidestilles med eller overstiger en erhvervsuddannelse.

-

A-kassen har en andel på mere end 20 pct. af dagpengemodtagere med tre måneders ledighed, som ikke har modtaget minimum tre jobsamtaler med a-kassen.