Orientering om ændringer i bekendtgørelse om børnehuse (Til samtlige kommuner, Ankestyrelsen og Børnehuscheferne)
Statutory Text (2 Articles)
Orientering om ændringer i bekendtgørelse om børnehuse
(Til samtlige kommuner, Ankestyrelsen og Børnehuscheferne)
Der er med ikrafttrædelse d. 1. januar 2024 udstedt en ny bekendtgørelse om børnehuse, som afløser bekendtgørelse nr. 1153 af 1. oktober 2013 om børnehuse.
Den nye bekendtgørelse indeholder ændringer af teknisk og sproglig karakter samt en ændring af finansieringsmodellen for børnehusene.
For så vidt angår bekendtgørelsens sproglige og tekniske ændringer, er der ikke lagt op til en ændring af gældende ret.
Bekendtgørelsens regler for det tværfaglige samarbejde og praksis ændres således ikke.
Angående bekendtgørelsens § 9 om politiets anvendelse af børnehuset til videoafhøring af børn og unge under 18 år henvises der til punkt 2.4.3.1 i cirkulære nr. 10137 af 7. september 2022, Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Videoafhøring af børn, hvoraf det fremgår, at politiets videoafhøring af et barn skal gennemføres i et børnehus.
Cirkulæret kan ses her: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/10137 .