Cirkulære om Danmarks Finansielle Efterretningsenhed (FIU) (fiu)

Cirkulære om Danmarks Finansielle Efterretningsenhed (FIU)

§ 1.

Hvidvasksekretariatet har i overensstemmelse med gældende regler adgang til de oplysninger, som er nødvendige for, at Hvidvasksekretariatet kan varetage sine opgaver som anført i hvidvasklovens § 29, stk. 2.

§ 2.

Hvidvasksekretariatets analysefunktion består af følgende

1)

operativ analyse, som fokuserer på individuelle tilfælde og bestemte mål eller relevante udvalgte oplysninger, afhængig af typen og mængden af de modtagne oplysninger og den forventede anvendelse af oplysningerne efter formidling, og

2)

strategisk analyse, som vedrører tendenser og mønstre for hvidvask af penge og finansiering af terrorisme.

1)

Cirkulæret indeholder bestemmelser, der helt eller delvis gennemfører dele af artiklerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF, samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF (4. hvidvaskdirektiv), EU-Tidende 2015, L 414, side 73, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2018/843 af 30. maj 2018 om ændring af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme og om ændring af direktiv 2009/138/EF og 2013/36/EU (5. hvidvaskdirektiv), EU-Tidende 2018, L 156, side 26, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2177 af 18. december 2019 om ændring af direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II), direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter og af direktiv (EU) 2015/849 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme (EØS-relevant tekst), EU-Tidende 2019, L 334, side 155.

§ 3.

Hvidvasksekretariatet skal så vidt muligt give feedback til underretningspligtige personer og virksomheder vedrørende anvendeligheden af og opfølgningen på underretninger om mistanke om hvidvask og finansiering af terrorisme.

Den danske finansielle efterretningsenhed (FIU) er Hvidvasksekretariatet hos National Enhed for Særlig Kriminalitet som anført i § 29, stk. 1, i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven).

De centrale regler om Hvidvasksekretariatets funktion, opgavevaretagelse og samarbejde med andre EU-medlemsstaters FIU’er findes i hvidvasklovens §§ 29 og 29 a.

Bestemmelserne i dette cirkulære supplerer hvidvasklovens bestemmelser.

Cirkulærets bestemmelser fastlægger bl.a. retningslinjer for Hvidvasksekretariatets samarbejde med øvrige kompetente danske myndigheder og andre medlemsstaters FIU’er.

Opgavevaretagelse

Samarbejde og udveksling af oplysninger med andre kompetente danske myndigheder

Samarbejde og udveksling af oplysninger med andre EU-medlemsstaters FIU’er

Den nationale risikovurdering

Ikrafttræden mv.

§ 4.

Hvidvasksekretariatet kan imødekomme anmodninger om udlevering af oplysninger affødt af bekymringer vedrørende mulig hvidvask af penge, tilknyttede underliggende forbrydelser eller finansiering af terrorisme fra kompetente danske myndigheder til brug for myndighedernes opgavevaretagelse i overensstemmelse med gældende ret, herunder reglerne i databeskyttelseslovgivningen.

Stk. 2.

Hvidvasksekretariatet kan meddele afslag på anmodninger om udlevering af oplysninger fra kompetente danske myndigheder, i overensstemmelse med gældende ret, herunder reglerne i databeskyttelseslovgivningen.

Stk. 3.

Hvidvasksekretariatet indhenter så vidt muligt feedback fra de kompetente danske myndigheder vedrørende anvendeligheden af og opfølgningen på oplysninger fra underretninger om mulig hvidvask af penge, tilknyttede underliggende forbrydelser eller finansiering af terrorisme, som Hvidvasksekretariatet har videregivet til myndighederne.

§ 5.

Hvidvasksekretariatet skal i videst muligt omfang samarbejde med andre EU-medlemsstaters FIU’er.

Det gælder uanset de pågældende EU-medlemsstaters FIU’ers organisatoriske status.

Stk. 2.

Hvidvasksekretariatet skal udveksle oplysninger og yde bistand til andre EU-medlemsstaters FIU’er i videst muligt omfang uanset eventuelle forskelle i nationale retlige definitioner af underliggende forbrydelser.

§ 6.

Hvidvasksekretariatet skal under iagttagelse af reglerne i databeskyttelseslovgivningen uopfordret eller efter anmodning videregive alle oplysninger til andre EU-medlemsstaters FIU'er til brug for en sådan opgavevaretagelse, som er beskrevet i hvidvasklovens § 29, stk. 2, uanset typen af tilknyttet underliggende forbrydelse.

Dette gælder også, selvom det på tidspunktet for udvekslingen endnu ikke er identificeret, hvilken underliggende forbrydelse der eventuelt er tale om.

Stk. 2.

Når Hvidvasksekretariatet modtager underretninger, der vedrører andre EU-medlemsstater, videresender Hvidvasksekretariatet omgående underretningerne til FIU’erne i de pågældende EU-medlemsstater.

Stk. 3.

Hvidvasksekretariatet anvender alle eksisterende beføjelser, som den normalt ville gøre brug af på nationalt plan ved behandlingen af anmodninger om oplysninger fra andre EU-medlemsstaters FIU’er.

Anmodninger fra andre EU-medlemsstaters FIU’er besvares hurtigst muligt.

Stk. 4.

Når andre EU-medlemsstaters FIU’er anmoder om supplerende oplysninger hos virksomheder og personer omfattet af hvidvaskloven via Hvidvasksekretariatet, indhenter Hvidvasksekretariatet de pågældende oplysninger i medfør af hvidvasklovens § 29, stk. 4.

Stk. 5.

Hvidvasksekretariatet kan nægte at videregive oplysninger til andre EU-medlemsstaters FIU’er til brug for en sådan opgavevaretagelse som beskrevet i stk. 1, hvis der er bestemte grunde til at antage, at videregivelsen vil være i uoverensstemmelse med grundlæggende principper i dansk ret.

Stk. 6.

Hvidvasksekretariatet udpeger mindst ét kontaktpunkt, som er ansvarlig for at modtage forespørgsler om oplysninger fra andre EU-medlemsstaters FIU’er.

§ 7.

Hvidvasksekretariatet indhenter oplysninger fra andre EU-medlemsstaters FIU’er til varetagelse af Hvidvasksekretariatets opgaver.

Stk. 2.

Hvidvasksekretariatets anmodning om oplysninger fra andre EU-medlemsstaters FIU’er skal indeholde de relevante kendsgerninger, baggrundsoplysninger og en begrundelse for anmodningen samt en beskrivelse af, hvordan de ønskede oplysninger vil blive anvendt.

§ 8.

Kommunikation og udveksling af oplysninger med andre EU-medlemsstaters FIU’er sker ved anvendelse af FIU.net eller andre beskyttede kommunikationskanaler som aftalt mellem FIU’erne.

Stk. 2.

Hvidvasksekretariatet samarbejder i videst muligt omfang med andre EU-medlemsstaters FIU’er om at anvende de mest avancerede teknologier til brug for deres opgavevaretagelse som finansielle efterretningsenheder.

Stk. 3.

De teknologier, der anvendes, skal overholde databeskyttelseslovgivningen og derved give Hvidvasksekretariatet mulighed for på en anonym måde at sammenholde data med andre EU-medlemsstaters FIU'ers data med det formål at opdage personer af interesse for Hvidvasksekretariatet i andre medlemsstater og identificere deres udbytte og midler.

§ 9.

Efter hvidvasklovens § 29, stk. 3, har Hvidvasksekretariatet ansvaret for i samarbejde med relevante myndigheder at udarbejde og opdatere den nationale risikovurdering på hvidvaskområdet med henblik på at identificere, vurdere, forstå og begrænse de aktuelle risici for hvidvask af penge.

Stk. 2.

Til brug for Hvidvasksekretariatets vurderinger efter stk. 1 inddrages resultaterne af EU-Kommissionens rapport som omhandlet i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF, samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF.

Stk. 3.

Den nationale risikovurdering skal udarbejdes under iagttagelse af artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF, samt Kommissionens direktiv 2006/70/EF.

Hvidvasksekretariatet skal i den nationale risikovurdering bl.a. identificere sektorer eller områder med lavere eller større risiko for hvidvask af penge og på baggrund af risikovurderingen omgående stille passende oplysninger til rådighed for de virksomheder og personer, som er omfattet af hvidvaskloven, for at lette gennemførelsen af deres egne vurderinger af risiciene for hvidvask af penge.

Stk. 4.

Hvidvasksekretariatet kan, hvis det vurderes hensigtsmæssigt, bidrage med relevante oplysninger til andre EU-medlemsstaters risikovurderinger.

Stk. 5.

Resultatet af den nationale risikovurdering samt opdateringerne heraf stilles til rådighed for Kommissionen, EBA (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed) og de øvrige EU-medlemsstater.

Et resumé af vurderingen gøres offentligt tilgængeligt.

Dette resumé må ikke indeholde klassificerede oplysninger.

§ 10.

Til brug for udarbejdelse af den nationale risikovurdering og med henblik på at sikre, at der føres tilsyn med effektiviteten af indsatsen vedrørende bekæmpelse af hvidvask af penge, skal Hvidvasksekretariatet i samarbejde med relevante myndigheder udarbejde statistikker over forhold, der er relevante for indsatsens effektivitet.

Stk. 2.

De i stk. 1 omhandlede statistikker omfatter

1)

antallet af underretninger til Hvidvasksekretariatet om mistænkelige transaktioner og den videre behandling af disse underretninger,

2)

eventuelle data, som identificerer antallet og procentdelen af underretninger, der resulterer i yderligere efterforskning,

3)

årlige rapporter til personer og virksomheder, som er omfattet af hvidvaskloven, der beskriver, hvor nyttige underretningerne har været, og hvordan de følges op,

4)

i fornødent omfang under inddragelse af statistik fra Rigsadvokaten og Rigspolitiet det årlige antal af efterforskede sager, retsforfulgte personer, personer der er blevet dømt for hvidvask af penge, typerne af underliggende forbrydelser, hvor sådanne oplysninger er tilgængelige, samt værdien i euro af beslaglagte eller konfiskerede formuegoder,

5)

data vedrørende antallet af grænseoverskridende anmodninger om oplysninger, der blev indgivet, modtaget, afvist og helt eller delvis besvaret af Hvidvasksekretariatet, og

6)

opgørelse over menneskelige ressourcer allokeret til Hvidvasksekretariatet med henblik på Hvidvasksekretariatets opgavevaretagelse.

§ 11.

Cirkulæret træder i kraft den 1. oktober 2023.

Stk. 2.

Cirkulære nr. 9010 af 2. januar 2020 om Danmarks Finansielle Efterretningsenhed (FIU), Hvidvasksekretariatet, hos Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) ophæves.