Cirkulære om kontrol af køre- og hviletidsreglerne (Til Færdselsstyrelsen)

Cirkulære om kontrol af køre- og hviletidsreglerne

(Til Færdselsstyrelsen)

§ 1.

Kontrollen med overholdelsen af køre- og hviletidsforordningen, kontrolapparatforordningen, takografforordningen og forordning 2016/403, jf. bekendtgørelse nr. 328 af 28. marts 2007 om køre- og hviletidsbestemmelserne i vejtransport med senere ændringer, skal ske i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 (standardkontroldirektivet), som ændret ved Kommissionens direktiv 2009/4/EF af 23. januar 2009, ved Kommissionens direktiv 2009/5/EF af 30. januar 2009, og ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1057 af 15. juli 2020, jf. bilag 1-4 til dette cirkulære.

§ 2.

Cirkulæret træder i kraft den 25. september 2023.

1)

Cirkulæret gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599 EØF, EU-Tidende 2006, nr. L 102, s.

35, som ændret ved Kommissionens direktiv 2009/4/EF af 23. januar 2009 om foranstaltninger med henblik på at forebygge og afsløre manipulation af data fra fartskrivere, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599 EØF, EU-Tidende 2009, nr. L 21, s.

39, og ved Kommissionens direktiv 2009/5/EF af 30. januar 2009 om ændring af bilag III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed, EU-Tidende 2009, nr. L 29, s.

45, og ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1057 af 15. juli 2020 om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren og om ændring af direktiv 2006/22/EF, for så vidt angår håndhævelseskravene, og af forordning (EU) nr. 1024/2012, EU-Tidende 2020, nr. L 249, s.

49.

Bilag 1

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF

1)

EU-Tidende nr. L 102 af 11. april 2006, s.

35.

Præambel og notehenvisninger er udeladt.

Artikel 1

Formål

Dette direktiv fastsætter minimumsbetingelser for gennemførelsen af forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85.

Artikel 2

Kontrolordninger

1.

Medlemsstaterne indfører en ordning med hensigtsmæssig og regelmæssig kontrol af en korrekt og konsekvent gennemførelse, som omhandlet i artikel 1, både på vejene og hos virksomhederne inden for samtlige transportkategorier.

Denne kontrol skal hvert år omfatte et bredt, repræsentativt udsnit af mobile arbejdstagere, førere, virksomheder og køretøjer inden for alle de transportkategorier, der er omfattet af forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85.

Medlemsstaterne sørger for, at der anvendes en sammenhængende national kontrolstrategi på deres områ- de.

Med henblik herpå kan medlemsstaterne udpege et koordineringsorgan for så vidt angår foranstaltnin- ger, der træffes i henhold til artikel 4 og 6, og Kommissionen og de andre medlemsstater underrettes i så fald herom.

2.

I den udstrækning, det ikke allerede er tilfældet, tillægger medlemsstaterne senest den 1. maj 2007 det kompetente kontrolpersonale passende lovmæssige beføjelser, således at det på korrekt vis kan udføre kontrolopgaverne i henhold til dette direktiv.

3.

Hver medlemsstat tilrettelægger kontrollen på en sådan måde, at 1 % af arbejdsdagene for førere af køretøjer, som er omfattet af forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 kontrolleres fra den 1. maj 2006.

Denne procentsats hæves til mindst 2 % fra den 1. januar 2008 og til mindst 3 % fra den 1. januar 2010.

Fra den 1. januar 2012 kan denne minimumsprocentsats hæves til 4 % af Kommissionen efter proceduren i artikel 12, stk. 2, hvis de statistikker, der er indsamlet i henhold til artikel 3, viser, at gennemsnitligt mere end 90 % af alle kontrollerede køretøjer er udstyret med et digitalt kontrolapparat.

Kommissionen tager ved sin beslutning herom bl.a. hensyn til, om de gældende kontrolforanstaltninger er effektive, især om tilgængeligheden af data fra digitale kontrolapparater hos virksomhederne.

Mindst 15 % af det samlede antal kontrollerede arbejdsdage skal kontrolleres på vejene og mindst 30% hos virksomhederne.

Efter den 1. januar 2008 skal mindst 30 % af det samlede antal kontrollerede arbejdsdage kontrolleres på vejene og mindst 50 % hos virksomhederne.

4.

De oplysninger, der fremsendes til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i forord- ning (EØF) nr. 3820/85, skal bl.a. omfatte antallet af førere, der er kontrolleret på vejene, antallet af kontrolaktioner, der er gennemført hos virksomhederne, antallet af kontrollerede arbejdsdage og antallet og karakteren af konstaterede overtrædelser, med angivelse af, om der er transporteret personer eller gods.

Artikel 3

Statistikker

Medlemsstaterne sikrer, at de statistiske oplysninger, der indsamles ved den kontrol, som udføres i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1 og 3, inddeles i følgende kategorier

a) for så vidt angår kontrol på vejene

i) vejtype, dvs. motorvej, hovedvej eller bivej, det kontrollerede køretøjs registreringsland med henblik på at undgå forskelsbehandling

ii) kontrolapparattype, analog eller digital

b) for så vidt angår kontrol hos virksomhederne

i) transportaktivitetstype, dvs. international eller indenlandsk transport, passagerbefordring

eller godstransport, transport for egen regning eller mod vederlag

ii) størrelsen af virksomhedens vognpark

iii) kontrolapparattype, analog eller digital.

Disse statistikker forelægges Kommissionen hvert andet år og offentliggøres i en rapport.

De indsamlede data for det seneste år opbevares af medlemsstaternes kompetente myndigheder.

Virksomheder, der er ansvarlige for førere, opbevarer dokumenter, kontroldata og andre relevante oplys- ninger, som kontrolmyndighederne har overgivet til dem, om den kontrol, der er foretaget hos virksomhe- den eller af dens førere på vejene, i ét år.

Enhver yderligere påkrævet præcisering af definitionerne af de i litra a) og b) anførte kategorier fastlæg- ges af Kommissionen efter proceduren i artikel 12, stk. 2.

Artikel 4

Vejkontrol

1.

Vejkontrollen udføres på forskellige steder og på vilkårlige tidspunkter af døgnet og dækker så stor en del af vejnettet, at kontrolstederne vanskeligt kan undgås.

2.

Medlemsstaterne sikrer, at

a)

der træffes fyldestgørende foranstaltninger til at indrette kontrolsteder på eller i nærheden af eksi- sterende og planlagte veje, og om nødvendigt til at servicestationer og andre sikre steder langs motorvejene kan fungere som kontrolsteder

b)

kontrollen foretages efter et system med tilfældig rotation og under hensyntagen til en passende geografisk balance.

3.

Vejkontrollen omfatter de elementer, der er fastsat i bilag I, del A.

Kontrollen kan koncentreres om et bestemt element, hvis omstændighederne kræver det.

4.

Uden at dette berører artikel 9, stk. 2, foretages vejkontrollen uden forskelsbehandling.

Navnlig må kontrolpersonalet ikke forskelsbehandle på grundlag af

a)

køretøjets indregistreringsland

b)

førerens bopælsland

c)

virksomhedens etableringsland

d)

turens start- og bestemmelsessted

e)

kontrolapparattype, analog eller digital.

5.

Kontrolpersonalet forsynes med

a)

en liste over de vigtigste elementer, der skal kontrolleres, som fastlagt i bilag I, del A

a)

standardkontroludstyr som fastlagt i bilag II.

6.

Hvis en medlemsstats vejkontrol af føreren af et køretøj, der er indregistreret i en anden medlemsstat, giver grund til at formode, at der er begået overtrædelser, som ikke kan konstateres ved kontrollen, fordi de nødvendige data mangler, bistår de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater hinanden med at klarlægge situationen.

Artikel 5

Samordnet kontrol

Medlemsstaterne gennemfører mindst seks gange om året samordnede kontrolaktioner med henblik på vejkontrol af førere og køretøjer, der er omfattet af forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85.

Disse aktioner gennemføres samtidig af to eller flere medlemsstaters kontrolmyndigheder, der hver arbejder på deres respektive medlemsstats eget område.

Artikel 6

Kontrol hos virksomhederne

1.

Kontrol hos en virksomhed planlægges i lyset af tidligere erfaringer med forskellige transport- og virk- somhedskategorier.

Der foretages også kontrol hos en virksomhed, hvis der ved vejkontrol er konstateret grove overtrædelser af forordning (EØF) nr. 3820/85 eller forordning (EØF) nr. 3821/85.

2.

Kontrol hos en virksomhed omfatter elementerne i bilag I, del A og del B.

3.

Kontrolpersonalet forsynes med

a)

en liste over de vigtigste elementer, der skal kontrolleres, som fastlagt i bilag I, del A og B

b)

standardkontroludstyr som fastlagt i bilag II.

4.

Kontrolpersonalet i en medlemsstat tager under kontrollen hensyn til eventuelle oplysninger, som det udpegede koordinerende organ i en anden medlemsstat, jf. artikel 7, stk. 1, har videregivet vedrørende virksomhedens aktiviteter i denne anden medlemsstat.

5.

Ved anvendelsen af stk. 1-4 har kontrol, der foretages hos de kompetente myndigheder på grundlag af relevante dokumenter eller data, som virksomhederne har fremlagt på disse myndigheders anmodning, samme status som kontrol, der foretages hos virksomhederne.

Artikel 7

Forbindelserne inden for Fællesskabet

1.

Medlemsstaterne udpeger et organ, der har til opgave

a)

at sørge for koordinering med tilsvarende organer i andre berørte medlemsstater med hensyn til aktioner, der gennemføres i henhold til artikel 5

b)

hvert andet år at fremsende statistiske oplysninger til Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 3820/85

c)

at være hovedansvarlig for at yde de kompetente myndigheder i andre medlemsstater bistand i henhold til artikel 4, stk. 6.

Organet skal være repræsenteret i det udvalg, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1.

2.

Hver medlemsstat giver Kommissionen meddelelse om udpegelsen af dette organ, og Kommissionen underretter de øvrige medlemsstater herom.

3.

Der gøres en aktiv indsats for at fremme udveksling af data, erfaringer og andre oplysninger mellem medlemsstaterne, hovedsagelig, men ikke udelukkende, via det udvalg, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1, og andre organer, som Kommissionen måtte udpege efter proceduren i artikel 12, stk. 2.

Artikel 8

Udveksling af oplysninger

1.

Oplysninger, som medlemsstaternes myndigheder stiller til rådighed for hinanden i henhold til artikel 17, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 3820/85 og artikel 19, stk. 3, i forordning (EØF) nr. 3821/85, udveksles mellem de udpegede organer, der er meddelt Kommissionen i medfør af artikel 7, stk. 2

a)

mindst én gang hvert halve år efter dette direktivs ikrafttræden

b)

efter særlig anmodning fra en medlemsstat i specifikke tilfælde.

2.

Medlemsstaterne tilstræber at indføre systemer til elektronisk udveksling af oplysninger.

Efter procedu- ren i artikel 12, stk. 2, fastlægger Kommissionen en fælles metode for effektiv udveksling af oplysninger.

Artikel 9

Risikoklassificeringssystem

1.

Medlemsstaterne indfører et system for risikoklassificering af virksomheder baseret på det relative antal og grovheden af de overtrædelser af forordning (EØF) nr. 3820/85 eller (EØF) nr. 3821/85, som den enkelte virksomhed har begået.

Kommissionen fremmer dialogen mellem medlemsstaterne med henblik på at bidrage til overensstemmelsen mellem disse systemer for risikoklassificering.

2.

Virksomheder i en høj risikoklasse kontrolleres grundigere og hyppigere.

Kriterierne og de nærmere regler for indførelsen af et sådant system drøftes i det i artikel 12 omhandlede udvalg med henblik på at udvikle et system til udveksling af oplysninger om bedste praksis.

3.

En foreløbig liste over overtrædelser af forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 er opstillet i bilag III.

Med henblik på at opstille retningslinjer for vægtning af overtrædelser af forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 kan Kommissionen, hvis det er relevant, efter proceduren i artikel 12, stk. 2, tilpas- se bilag III med henblik på at fastlægge en fælles ramme for overtrædelser, som inddeles i kategorier, efter hvor alvorlige overtrædelserne er.

Kategorien vedrørende de mest alvorlige overtrædelser bør omfatte overtrædelser, hvor manglende over- holdelse af de relevante bestemmelser i forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 indebærer en stor risiko for alvorlig personskade eller død.

Artikel 10

Rapport

Senest den 1. maj 2009 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om de sanktioner, der er fastsat i medlemsstaternes lovgivning for alvorlige overtrædelser.

Artikel 11

Bedste praksis

1.

Efter proceduren i artikel 12, stk. 2, fastlægger Kommissionen retningslinjer for god kontrolpraksis.

Disse retningslinjer offentliggøres i en beretning, Kommissionen udarbejder hvert andet år.

2.

Medlemsstaterne opstiller fælles uddannelsesprogrammer vedrørende bedste praksis, der afvikles mindst en gang om året, og tilskynder til udveksling af personale mindst en gang om året mellem deres respektive koordinerende kontrolorganer.

3.

En elektronisk og printervenlig formular udformes af Kommissionen efter proceduren i artikel 12, stk. 2, og den anvendes, hvis føreren har været fraværende på grund af sygdom eller ferie, eller hvis føreren har ført et andet køretøj, der er undtaget fra forordning (EØF) nr. 3820/85, i den periode, der er nævnt i artikel 15, stk. 7, første afsnit, første led, i forordning (EØF) nr. 3821/85.

4.

Medlemsstaterne sørger for, at kontrolpersonalet er veluddannet til at udføre sine opgaver.

Artikel 12

Udvalgsprocedure

1.

Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 18, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 3821/85.

2.

Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 5, stk. 6, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3.

Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 13

Gennemførelsesforanstaltninger

Efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 12, stk. 2, gennemførelsesforanstaltninger navnlig med henblik på

a)

at fremme en fælles tilgang til dette direktivs gennemførelse

b)

at tilskynde kontrolmyndighederne til at følge en samordnet fremgangsmåde og en harmoniseret fortolkning af forordning (EØF) nr. 3820/85

c)

at fremme dialogen mellem transportsektoren og kontrolmyndighederne.

Artikel 14

Forhandlinger med tredjelande

Når dette direktiv er trådt i kraft, indleder Fællesskabet forhandlinger med de relevante tredjelande om anvendelse af bestemmelser svarende til direktivets bestemmelser.

Indtil disse forhandlinger er afsluttet, fremsender medlemsstaterne kontroldata vedrørende køretøjer fra tredjelande sammen med de oplysninger, der fremsendes til Kommissionen i henhold til artikel 16, stk. 2, i forordning (EØF) nr. 3820/85.

Artikel 15

Ajourføring af bilagene

Ændringer i bilagene, der er nødvendige for at tilpasse dem til udviklingen inden for bedste praksis, vedtages efter proceduren i artikel 12, stk. 2.

Artikel 16

Gennemførelse

1.

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 1. april 2007.

De meddeler straks Kommissionen teksten til disse bestemmelser, samt en sammenligningstabel over de pågældende bestemmelser og bestemmelserne i dette direktiv.

Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning.

De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 17

Ophævelse

1.

Direktiv 88/599/EØF ophæves.

2.

Henvisninger til det ophævede direktiv betragtes som henvisninger til nærværende direktiv.

Artikel 18

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 19

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 15. marts 2006.

På Europa-Parlamentets vegne

J.

BORRELL FONTELLES

Formand

På Rådets vegne

H.

WINKLER

Formand

_______________

Bilag I, II og III til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599 EØF

BILAG I

DEL A

VEJKONTROL

Vejkontrollen omfatter normalt følgende elementer

1)

daglige og ugentlige køretider, pauser samt daglige og ugentlige hviletider;

også diagramarkene for de forudgående dage, der skal opbevares i køretøjet i overensstemmelse med artikel 15, stk. 7, i forordning (EØF) nr. 3821/85 og/eller de data, der er lagret for samme periode på førerkortet og/eller i kontrolapparatets datalager i overensstemmelse med bilag II og/eller udskrifter

2)

for den periode, der er omhandlet i artikel 15, stk. 7, i forordning (EØF) nr. 3821/85, eventuelle tilfælde, hvor den tilladte hastighed for køretøjet er overskredet, defineret som perioder på over ét minut, hvor køretøjets hastighed overstiger 90 km/h for køretøjer i kategori N3 eller 105 km/h for køretøjer i kategori M3 (kategori N3 og M3 som defineret i bilag II, del A, til Rådets direktiv 70/156/EØF af 6. februar 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om godkendelse af motordrevne køretøjer og påhængskøretøjer dertil)

3)

hvor det er relevant, momentane hastigheder, der er nået af køretøjet, som registreret af kontrolappa- ratet inden for højst de foregående 24 timers brug af køretøjet

4)

sikring af, at kontrolapparatet fungerer korrekt (fastlæggelse af eventuelt misbrug af kontrolapparatet og/eller førerkortet og/eller diagramarkene) eller, hvor det er relevant, at de i artikel 14, stk. 5, i forordning (EØF) nr. 3820/85 nævnte dokumenter forefindes

DEL B

KONTROL HOS VIRKSOMHEDERNE

Kontrol hos virksomheder omfatter ud over de elementer, der er anført i del A

1)

ugentlige hviletider og køretiderne mellem disse hviletider

2)

kontrol af at tougersbegrænsningen af køretiderne overholdes

3)

diagramark, data og udskrifter fra køretøjsenhed og førerkort.

Medlemsstaterne kan i givet fald, hvis der konstateres en overtrædelse, undersøge, om andre led i transportkæden er medansvarlige, f.eks. speditører, transportører eller underkontrahenter, der måtte have tilskyndet til eller medvirket til overtrædelsen;

det kontrolleres i den forbindelse, at kontrakter om leve- ring af transportydelser er udformet således, at det er muligt at overholde forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85.

_______________

BILAG II

Standardudstyr, der skal være til rådighed for kontrolmyndigheder

Medlemsstaterne sikrer, at følgende standardudstyr er til rådighed for de kontrolmyndigheder, der udfører de opgaver, der er fastlagt i bilag I

1)

udstyr til at overføre data fra køretøjsenheden og det digitale kontrolapparats førerkort, til at læse data samt at analysere data og/eller overføre resultaterne til en central database til analyse

2)

udstyr til at kontrollere diagramarkene.

_______________

BILAG III

Overtrædelser

I overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, og med henblik på dette direktiv opstilles følgende foreløbige liste over overtrædelser

1)

overskridelse af den maksimalt tilladte køretid for henholdsvis ét døgn, en uge eller 14 døgn

2)

manglende overholdelse af den daglige eller ugentlige minimumshviletid

3)

tilsidesættelse af minimumskravet til pauser

4)

Manglende overholdelse af kravene i forordning (EØF) nr. 3821/85 til installering af kontrolappara- ter.

Bilag 2

Kommissionens direktiv 2009/4/EF af 23. januar 2009 om foranstaltninger med henblik på at forebygge og afsløre manipulation af data fra fartskrivere, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning

(EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtranspor- tvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF

2)

EU-Tidende nr. L 21 af 24. januar 2009, s.

39.

Præambel og notehenvisninger er udeladt.

Artikel 1

I direktiv 2006/22/EF foretages følgende ændringer

1) I bilag I, del A, tilføjes følgende punkt 5

»5) Når det er hensigtsmæssigt og under behørig hensyntagen til sikkerheden, en kontrol af den fart- skriver, som er installeret i køretøjerne for at afsløre installationen af eller anvendelsen af udstyr, som har til formål at ødelægge, fjerne, manipulere eller ændre data, eller som har til formål at forstyrre den elektroniske dataudveksling mellem fartskriverens komponenter, eller som forstyrrer eller ændrer data på disse måder inden kryptering.«

2) I bilag II foretages følgende ændring: Følgende indsættes som punkt 3

»3) Særligt analyseudstyr med passende software til at kontrollere og validere den til de registrerede data knyttede digitale signatur samt særligt analysesoftware til at opstille en detaljeret hastighedsprofil for køretøjer forud for inspektion af deres fartskrivere.«

Artikel 2

1.

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest 31. december 2009.

De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Bestemmelserne skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggø- relsen ledsages af en sådan henvisning.

De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstater- ne.

2.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 23. januar 2009.

På Kommissionens vegne

Antonio TAJANI

Næstformand

Bilag 3

Kommissionens direktiv 2009/5/EF af 30. januar 2009 om ændring af bilag III til Europa-Par- lamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed

3)

EU-Tidende nr. L 29 af 31. januar 2009, s.

45.

Præambel og notehenvisninger er udeladt.

Artikel 1

Bilag III til direktiv 2006/22/EF erstattes af teksten i bilag til dette direktiv.

Artikel 2

1.

Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest 31. december 2009.

De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv.

Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning.

De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2.

Medlemsstaterne tilsender Kommissionen de vigtigste nationale bestemmelser, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 3

Dette direktiv træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 4

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 30. januar 2009.

På Kommissionens vegne

Antonio TAJANI

Næstformand

BERIGTIGELSER

Berigtigelse til Kommissionens direktiv 2009/5/EF af 30. januar 2009 om ændring af bilag III til EuropaParlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF om minimumsbetingelser for gennemførelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 og (EØF) nr. 3821/85 med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed

Side 47, nr. A1 i tabellen

I stedet for

»Manglende overholdelse af minimumsalderen for førere«

Læses

»Manglende overholdelse af minimumsalderen for konduktører«.

Side 50, nr. 15 i tabellen

I stedet for

»Ude af stand til at forevise manuelle registreringer og udskrifter for den indeværen-

de uge og de foregående 28 dage«

Læses

»Ude af stand til at forevise manuelle registreringer og udskrifter for den pågældende

dag og de forudgående 28 dage«.

Side 50, nr. 17 i tabellen

I stedet for

»Ude af stand til at forevise udskrifter for den indeværende uge og de foregående 28

dage«

Læses

»Ude af stand til at forevise udskrifter for den pågældende dag og de forudgående 28

dage«.

Bilag 4

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1057 af 15. juli 2020 om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren og om ændring af direktiv 2006/22/EF, for så vidt angår håndhævelseskravene, og af forordning (EU) nr. 1024/2012

Præambel og notehenvisninger er udeladt.

Artikel 1

Særlige regler for udstationering af førere

1.

Denne artikel fastsætter særlige regler vedrørende visse aspekter af direktiv 96/71/EF angående udstationering af førere inden for vejtransportsektoren og af direktiv 2014/67/EU om administrative krav og kontrolforanstaltninger i forbindelse med udstationering af disse førere.

2.

Disse særlige regler finder anvendelse på førere, som er ansat af virksomheder etableret i en medlemsstat, der træffer den i artikel 1, stk. 3, litra a), i direktiv 96/71/EF omhandlede grænseoverskridende foranstaltning.

3.

Uanset artikel 2, stk. 1, i direktiv 96/71/EF anses en fører ikke for at være udstationeret i betydningen i direktiv 96/71/EF, når vedkommende udfører bilaterale transporter med hensyn til gods.

I dette direktiv forstås ved en bilateral transport med hensyn til gods varebevægelser baseret på en transportkontrakt fra etableringsmedlemsstaten som defineret i artikel 2, nr. 8), i forordning (EF) nr. 1071/2009 til en anden medlemsstat eller til et tredjeland eller fra en anden medlemsstat eller et tredjeland til etableringsmedlemsstaten.

Fra den 2. februar 2022, dvs. den dato fra hvilken førerne i henhold til artikel 34, stk. 7, i forordning (EU) nr. 165/2014 manuelt skal registrere oplysninger om grænsepassage, skal medlemsstaterne anvende den undtagelse for bilaterale transporter med hensyn til gods, der er fastsat i nærværende stykkes første og andet afsnit, også hvor føreren som supplement til udførelse af en bilateral transport udfører én pålæsnings- og/eller aflæsningsaktivitet i de medlemsstater eller tredjelande, som føreren krydser, forudsat at føreren ikke pålæsser gods og aflæsser det i samme medlemsstat.

Hvor en bilateral transport, der påbegyndes fra etableringsmedlemsstaten, og hvor der ikke blev udført nogen supplerende aktivitet, følges af en bilateral transport til etableringsmedlemsstaten, finder undtagelsen for supplerende aktiviteter fastsat i tredje afsnit anvendelse for højst to supplerende pålæsnings- og/eller aflæsningsaktiviteter på betingelserne fastsat i tredje afsnit.

Undtagelserne for supplerende aktiviteter fastsat i dette stykkes tredje og fjerde afsnit finder kun anvendelse indtil den dato, fra hvilken intelligente takografer, som overholder kravet om registrering af grænsepassager og supplerende aktiviteter, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, første afsnit, i forordning (EU) nr. 165/2014, skal være påmonteret i køretøjer, der er registret i en medlemsstat for første gang, i henhold til artikel 8, stk. 1, fjerde afsnit, i nævnte forordning.

Fra nævnte dato finder undtagelserne for supplerende aktiviteter fastsat i nærværende stykkes tredje og fjerde afsnit udelukkende anvendelse på førere af køretøjer, der er påmonteret intelligente takografer, som fastsat i artikel 8, 9 og 10 i nævnte forordning.

4.

Uanset artikel 2, stk. 1, i direktiv 96/71/EF anses en fører ikke for at være udstationeret i betydningen i direktiv 96/71/EF, når føreren udfører bilaterale transporter med hensyn til passagerer.

Med henblik på nærværende direktiv forstås ved bilateral transport i international personbefordring med lejlighedsvis kørsel eller rutekørsel i den i forordning (EF) nr. 1073/2009 anvendte betydning det forhold, at en fører udfører en eller flere af følgende transporter

a) optager passagerer i etableringsmedlemsstaten og sætter dem af i en anden medlemsstat eller et tredjeland

b) optager passagerer i en medlemsstat eller et tredjeland og sætter dem af i etableringsmedlemsstaten, eller

c) optager og afsætter passagerer i etableringsmedlemsstaten med henblik på at udføre lokale udflugter i en anden medlemsstat eller i et tredjeland i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1073/2009.

Fra den 2. februar 2022, dvs. den dato fra hvilken førerne i henhold til artikel 34, stk. 7, i forordning (EU) nr. 165/2014 manuelt skal registrere oplysninger om grænsepassage, skal medlemsstaterne anvende den undtagelse for bilaterale transporter med hensyn til passagerer, der er fastsat i nærværende stykkes første og andet afsnit, også hvor føreren som supplement til udførelse af en bilateral transport optager passagerer én gang og/eller afsætter passagerer én gang i de medlemsstater eller tredjelande, som føreren krydser, forudsat at føreren ikke tilbyder personbefordring mellem to steder i den medlemsstat, der krydses.

Det samme gælder for tilbagerejsen.

Den undtagelse for supplerende aktiviteter, der er fastsat i dette stykkes tredje afsnit, finder kun anvendelse indtil den dato, fra hvilken intelligente takografer, som overholder kravet om registrering af grænsepassager og supplerende aktiviteter, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, første afsnit i forordning (EU) nr. 165/2014, skal være påmonteret i køretøjer, der er registret i en medlemsstat for første gang, i henhold til artikel 8, stk. 1, fjerde afsnit, i nævnte forordning.

Fra nævnte dato finder undtagelsen for supplerende aktiviteter fastsat i nærværende stykkes tredje afsnit udelukkende anvendelse på førere af køretøjer, der er påmonteret intelligente takografer, som fastsat i artikel 8, 9 og 10 i nævnte forordning.

5.

Uanset artikel 2, stk. 1, i direktiv 96/71/EF anses en fører ikke for at være udstationeret i betydningen i direktiv 96/71/EF, når føreren passerer igennem en medlemsstats område uden pålæsning eller aflæsning af varer og uden optagning eller afsætning af passagerer.

6.

Uanset artikel 2, stk. 1, i direktiv 96/71/EF anses en fører ikke for at være udstationeret i betydningen i direktiv 96/71/EF, når føreren udfører den indledende eller afsluttende vejstrækning som en del af en kombineret transport som defineret i Rådets direktiv 92/106/EØF , hvis vejstrækningen i sig selv består af bilaterale transporter som defineret i nærværende artikels stk. 3.

7.

En fører, der udfører cabotagekørsel som defineret i forordning (EF) nr. 1072/2009 og (EF) nr. 1073/2009, anses som udstationeret i henhold til direktiv 96/71/EF.

8.

En udstationering anses med henblik på artikel 3, stk. 1a, i direktiv 96/71/EF for at være afsluttet, når føreren forlader værtsmedlemsstaten under udførelsen af den internationale transport af gods eller passagerer.

Den pågældende udstationeringsperiode må ikke kumuleres med tidligere udstationeringsperioder i forbindelse med sådanne internationale transporter udført af samme fører eller af en anden fører, som denne erstatter.

9.

Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med direktiv 2014/67/EU, at de arbejds- og ansættelsesvilkår, der er omhandlet i artikel 3 i direktiv 96/71/EF, og som er fastsat ved national ret eller nationale administrative bestemmelser eller ved kollektive aftaler eller voldgiftskendelser, som på deres område finder generel anvendelse eller anvendes på anden måde i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1 og 8, i direktiv 96/71/EF, stilles til rådighed på en tilgængelig og gennemsigtig måde for transportvirksomheder fra andre medlemsstater og for udstationerede førere.

De relevante oplysninger skal navnlig omfatte de bestanddele af aflønning, der er gjort obligatoriske ved sådanne instrumenter, herunder, hvor det er relevant, ved kollektive aftaler, der er alment gældende for alle tilsvarende virksomheder i det berørte geografiske område.

10.

Transportvirksomheder, der er etableret i en ikkemedlemsstat, må ikke behandles gunstigere end virksomheder, der er etableret i en medlemsstat, herunder når de udfører transport i henhold til bilaterale eller multilaterale aftaler, der giver adgang til EU-markedet eller dele heraf.

11.

Uanset artikel 9, stk. 1 og 2, i direktiv 2014/67/EU må medlemsstaterne kun indføre følgende administrative krav og kontrolforanstaltninger med hensyn til udstationering af førere

a) en forpligtelse for operatører, der er etableret i en anden medlemsstat, til senest ved udstationeringens begyndelse at indsende en udstationeringserklæring til de nationale kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor føreren er udstationeret, ved hjælp af en flersproget standardformular i den offentlige brugerflade, der er forbundet til informationssystemet for det indre marked (»IMI«), som er oprettet ved forordning (EU) nr. 1024/2012;

denne udstationeringserklæring skal indeholde følgende oplysninger

i) operatørens identitet, i det mindste i form af nummeret på fællesskabstilladelsen, hvis dette nummer foreligger

ii) kontaktoplysninger på transportlederen eller andre kontaktpersoner i etableringsmedlemsstaten, som kan træde i kontakt med de kompetente myndigheder i den værtsmedlemsstat, hvor tjenesterne ydes, og som kan fremsende og modtage dokumenter eller meddelelser

iii) førerens identitet og bopælsadresse og nummeret på dennes kørekort

v) udstationeringens planlagte start- og slutdato

vi) nummerpladerne på motorkøretøjerne

vii) om de udførte transporttjenester er befordring af gods, befordring af passagerer, international transport eller cabotagekørsel

b) en forpligtelse for operatøren til at sikre, at føreren på papir eller elektronisk råder over, og en forpligtelse for føreren til, når der anmodes herom i forbindelse med kontrol på vejene, at have og tilgængeliggøre

i) en kopi af udstationeringserklæringen indsendt via IMI

ii) bevis på, at transporterne finder sted i værtsmedlemsstaten, såsom et elektronisk fragtbrev (e-CMR) eller bevis omhandlet i artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1072/2009

iii) data fra takografen og navnlig nationalitetsmærket for de medlemsstater, hvor føreren opholdte sig, da vedkommende udførte internationale vejtransporter eller cabotagekørsel, i overensstemmelse med kravene om registrering og opbevaring af optegnelser i forordning (EF) nr. 561/2006 og (EU) nr. 165/2014

c) en forpligtelse for operatøren til via den offentlige brugerflade, der er forbundet til IMI, efter udstationeringsperioden på direkte anmodning af de kompetente myndigheder i de medlemsstater, hvor udstationeringen fandt sted, at sende kopier af de i dette stykkes litra b), nr. ii) og iii), omhandlede dokumenter samt dokumentation vedrørende aflønningen af føreren for så vidt angår udstationeringsperioden, ansættelseskontrakten eller et tilsvarende dokument som omhandlet i artikel 3 i Rådets direktiv 91/533/EØF , arbejdssedler vedrørende førerens arbejde og bevis for betaling.

Operatøren sender dokumentationen via den offentlige brugerflade, der er forbundet til IMI, senest otte uger efter datoen for anmodningen.

Hvis operatøren ikke indsender den krævede dokumentation inden for denne periode, kan de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor udstationeringen fandt sted, via IMI anmode de kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten om bistand i overensstemmelse med artikel 6 og 7 i direktiv 2014/67/EU.

Når en sådan anmodning om gensidig bistand fremsættes, har de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor operatøren er etableret, adgang til udstationeringserklæringen og andre relevante oplysninger, som operatøren har indsendt via den offentlige brugerflade, der er forbundet til IMI.

De kompetente myndigheder i etableringsmedlemsstaten sikrer, at de fremsender den dokumentation, der er anmodet om, til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor udstationeringen fandt sted, via IMI inden for 25 arbejdsdage efter datoen for anmodningen om gensidig bistand.

Med henblik på at fastslå, om en fører i henhold til denne artikels stk. 3 og 4 ikke skal anses for at være udstationeret, kan medlemsstaterne kun som kontrolforanstaltning indføre en forpligtelse for føreren til, hvis der anmodes herom i forbindelse med vejkontrollen, på papir eller elektronisk at opbevare og tilgængeliggøre beviset på de relevante internationale transporter såsom et elektronisk fragtbrev (e-CMR) eller bevis omhandlet i artikel 8, stk. 3, i forordning (EF) nr. 1072/2009 og data fra takografen som omhandlet i nærværende stykkes litra b), nr. iii).

12.

Med henblik på kontrol sørger operatøren for, at de i stk. 11, litra a), omhandlede udstationeringserklæringer er ajour på den offentlige brugerflade, der er forbundet til IMI.

13.

Oplysningerne fra udstationeringserklæringerne gemmes i IMI-databasen med henblik på kontrol i en periode på 24 måneder.

En medlemsstat kan give den kompetente myndighed tilladelse til på andre måder end gennem IMI at give nationale arbejdsmarkedsparter relevante oplysninger, der er tilgængelige i IMI, i det omfang det er nødvendigt for at kontrollere, om udstationeringsreglerne overholdes, og i overensstemmelse med national ret og praksis, forudsat at

a) oplysningerne vedrører en udstationering på den pågældende medlemsstats område

b) oplysningerne udelukkende anvendes til håndhævelse af udstationeringsreglerne, og

c) enhver behandling af oplysningerne foretages i overensstemmelse med forordning (EU) 2016/679.

14.

Senest den 2. februar 2021 præciserer Kommissionen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt funktionerne i den offentlige brugerflade, der er forbundet til IMI.

Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 4, stk. 2.

15.

Ved gennemførelsen af kontrolforanstaltningerne skal medlemsstaterne undgå unødvendige forsinkelser, som kan påvirke udstationeringens varighed og datoer.

16.

Medlemsstaternes kompetente myndigheder arbejder tæt sammen og yder gensidig bistand og videregiver alle relevante oplysninger på de betingelser, der er fastsat i direktiv 2014/67/EU og forordning (EF) nr. 1071/2009.

Artikel 2

Ændring af direktiv 2006/22/EF

I direktiv 2006/22/EF foretages følgende ændringer

1)

Titlen affattes således:¬»Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af forordning (EF) nr. 561/2006 og (EU) nr. 165/2014 samt direktiv 2002/15/EF med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF«.

2)

Artikel 1 affattes således

»Artikel 1

Genstand

»Dette direktiv fastsætter minimumsbetingelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 ( *1 ) og (EU) nr. 165/2014 ( *2 ) samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF ( *3 ).

( *1 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 af 15. marts 2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport og om ændring af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 og (EF) nr. 2135/98 samt ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3820/85 (EUT L 102 af 11.4.2006, s.

1)."

( *2 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 165/2014 af 4. februar 2014 om takografer inden for vejtransport, om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 3821/85 om kontrolapparatet inden for vejtransport og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 561/2006 om harmonisering af visse sociale bestemmelser inden for vejtransport (EUT L 60 af 28.2.2014, s.

1)."

( *3 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/15/EF af 11. marts 2002 om tilrettelæggelse af arbejdstid for personer, der udfører mobile vejtransportaktiviteter (EFT L 80 af 23.3.2002, s.

35).«"

3)

Artikel 2 ændres således

a) Stk. 1, andet afsnit, affattes således

»Denne kontrol skal hvert år omfatte et bredt, repræsentativt udsnit af mobile arbejdstagere, førere, virksomheder og køretøjer inden for alle de transportkategorier, der er omfattet af forordning (EF) nr. 561/2006 og (EU) nr. 165/2014, og mobile arbejdstagere og førere, der er omfattet af direktiv 2002/15/EF.

Vejkontroller af overholdelse af direktiv 2002/15/EF skal begrænses til aspekter, der kan kontrolleres effektivt ved hjælp af takograf og tilhørende kontrolapparat.

Omfattende kontrol af overholdelse af direktiv 2002/15/EF må kun foregå hos virksomhederne.«

b) Stk. 3, første og andet afsnit, affattes således

»Hver medlemsstat tilrettelægger kontrollen på en sådan måde, at minimum 3 % af arbejdsdagene for førere af køretøjer, som er omfattet af forordning (EF) nr. 561/2006 og (EU) nr. 165/2014, kontrolleres.

I forbindelse med vejkontrollen er det tilladt for føreren at kontakte hovedkontoret, transportlederen eller en anden person eller enhed, således at ethvert bevis, der ikke findes i køretøjet, kan fremsendes inden afslutningen af vejkontrollen;

dette berører ikke førerens forpligtelse til at sikre korrekt anvendelse af takografudstyr.

Fra den 1. januar 2012 kan minimumsprocentsatsen ved hjælp af en gennemførelsesretsakt hæves til 4 % af Kommissionen, hvis de statistikker, der er indsamlet i henhold til artikel 3, viser, at gennemsnitligt mere end 90 % af alle kontrollerede køretøjer er udstyret med et digitalt kontrolapparat.

Kommissionen tager ved sin afgørelse herom bl.a. hensyn til, om de gældende kontrolforanstaltninger er effektive, især om tilgængeligheden af data fra digitale kontrolapparater hos virksomhederne.

Denne gennemførelsesretsakt vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 12, stk. 2.«

c) Følgende stykke indsættes

»3a.

Hver medlemsstat tilrettelægger kontrollen af overholdelse af direktiv 2002/15/EF under hensyntagen til det risikoklassificeringssystem, der er omhandlet i artikel 9 i nærværende direktiv.

Denne kontrol målrettes en virksomhed, hvis en eller flere af dens førere løbende eller i alvorlig grad har overtrådt forordning (EF) nr. 561/2006 eller (EU) nr. 165/2014.«

d) Stk. 4 affattes således

»4.

De oplysninger, der fremsendes til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EF) nr. 561/2006 og artikel 13 i direktiv 2002/15/EF, skal omfatte antallet af førere, der er kontrolleret på vejene, antallet af kontroller, der er gennemført hos virksomhederne, antallet af kontrollerede arbejdsdage og antallet og karakteren af indberettede overtrædelser, og skal angive, om der er transporteret personer eller gods.«

4)

Artikel 3, stk. 5, affattes således:¬»Enhver yderligere påkrævet præcisering af definitionerne af de i stk. 1, litra a) og b), anførte kategorier fastlægges ved hjælp af gennemførelsesretsakter af Kommissionen.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 12, stk. 2.«

5)

Artikel 5 affattes således

»Artikel 5

Samordnede kontroller

Medlemsstaterne foretager mindst seks gange om året samordnede vejkontroller af førere og køretøjer, der er omfattet af forordning (EF) nr. 561/2006 eller (EU) nr. 165/2014.

Medlemsstaterne tilstræber desuden at tilrettelægge samordnet kontrol hos virksomhederne.

Sådanne samordnede kontroller foretages samtidig af to eller flere medlemsstaters kontrolmyndigheder, der hver arbejder på deres respektive medlemsstats eget område.«

6)

Artikel 6, stk. 1, affattes således:¬»1.

Kontrol hos en virksomhed planlægges i lyset af tidligere erfaringer med forskellige transport- og virksomhedskategorier.

Der foretages også kontrol hos en virksomhed, hvis der ved vejkontrol er konstateret alvorlige overtrædelser af forordning (EF) nr. 561/2006 eller (EU) nr. 165/2014 eller direktiv 2002/15/EF.«

7)

Artikel 7 ændres således

a) stk. 1 ændres således

i) litra b) affattes således

»b) hvert andet år at fremsende statistiske oplysninger til Kommissionen i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 561/2006«

ii) følgende litra tilføjes

»d) at sikre udveksling af oplysninger med andre medlemsstater i henhold til dette direktivs artikel 8 med henblik på anvendelse af de nationale bestemmelser til gennemførelse af dette direktiv og direktiv 2002/15/EF.«

b) stk. 3 affattes således

»3.

Der gøres en aktiv indsats for at fremme udveksling af data, erfaringer og andre oplysninger mellem medlemsstaterne, hovedsagelig, men ikke udelukkende, via det udvalg, der er omhandlet i artikel 12, stk. 1, og andre organer, som Kommissionen måtte udpege ved hjælp af gennemførelsesretsakter.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 12, stk. 2.«

8)

Artikel 8 affattes således

»Artikel 8

Udveksling af oplysninger

1.

Oplysninger, som medlemsstaternes myndigheder stiller til rådighed for hinanden i henhold til artikel 22, stk. 3, forordning (EF) nr. 561/2006, udveksles også mellem de udpegede organer, der er meddelt Kommissionen i medfør af dette direktivs artikel 7

a) mindst én gang hvert halve år efter dette direktivs ikrafttræden

b) efter begrundet anmodning fra en medlemsstat i specifikke tilfælde.

2.

En medlemsstat giver de oplysninger, som en anden medlemsstat har anmodet om i henhold til stk. 1, litra b), inden for 25 arbejdsdage fra modtagelsen af anmodningen.

Der kan fastsættes en kortere frist efter gensidig aftale mellem medlemsstaterne.

I hastesager eller sager, der kun kræver en simpel søgning i registre såsom registre over risikoklassificeringssystemer, gives de anmodede oplysninger inden for tre arbejdsdage.

Hvis den anmodede medlemsstat mener, at anmodningen ikke er tilstrækkeligt begrundet, informerer den den anmodende medlemsstat herom inden for ti arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen.

Den anmodende medlemsstat skal yderligere underbygge anmodningen.

Er den anmodende medlemsstat ude af stand til at underbygge anmodningen yderligere, kan den anmodede medlemsstat afvise anmodningen.

Hvis det er svært eller umuligt at imødekomme en anmodning om oplysninger eller at udføre kontrol, inspektioner eller undersøgelser, underretter den anmodede medlemsstat den anmodende medlemsstat herom inden for ti arbejdsdage efter modtagelsen af anmodningen og angiver årsager, der behørigt begrunder, hvorfor dette er svært eller umuligt.

De berørte medlemsstater drøfter sagen med hinanden med henblik på at finde en løsning.

I tilfælde af vedvarende forsinkelser i leveringen af oplysninger til den medlemsstat, på hvis område arbejdstageren er udstationeret, underrettes Kommissionen, der træffer passende foranstaltninger.

3.

Udvekslingen af oplysninger i henhold til denne artikel gennemføres via informationssystemet for det indre marked (»IMI«), der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 ( *4 ).

Dette gælder ikke for de oplysninger, som medlemsstaterne udveksler gennem direkte søgning i nationale elektroniske registre, der er omhandlet i artikel 16, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 ( *5 ).

( *4 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1024/2012 af 25. oktober 2012 om administrativt samarbejde via informationssystemet for det indre marked og om ophævelse af Kommissionens beslutning 2008/49/EF (»IMI-forordningen«) (EUT L 316 af 14.11.2012, s.

1)."

( *5 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1071/2009 af 21. oktober 2009 om fælles regler om betingelser for udøvelse af vejtransporterhvervet og om ophævelse af Rådets direktiv 96/26/EF (EUT L 300 af 14.11.2009, s.

51).«"

9)

Artikel 9 ændres således

a) Stk. 1 affattes således

»1.

Medlemsstaterne indfører et system for risikoklassificering af virksomheder baseret på det relative antal og alvoren af de overtrædelser af forordning (EF) nr. 561/2006 eller forordning (EU) nr. 165/2014 eller af nationale bestemmelser til gennemførelse af direktiv 2002/15/EF, som den enkelte virksomhed har begået.

Senest den 2. juni 2021 fastlægger Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter en fælles formel til beregning af risikoklassificeringen af en virksomhed.

Denne fælles formel skal tage højde for overtrædelsernes antal, alvor og hyppighed og for resultaterne af kontrollerne, hvor der ikke er påvist en overtrædelse, samt for hvorvidt en vejtransportvirksomhed har anvendt en intelligent takograf, jf. kapitel II i forordning (EU) nr. 165/2014, i alle sine køretøjer.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. dette direktivs artikel 12, stk. 2.«

b) Stk. 2, andet punktum, udgår.

c) Stk. 3 affattes således

»3.

En foreløbig liste over overtrædelser af forordning (EF) nr. 561/2006 og forordning (EU) nr. 165/2014 og vægtningen af deres alvor er opstillet i bilag III.

Med henblik på at fastlægge eller ajourføre vægtningen af alvoren af overtrædelser af forordning (EF) nr. 561/2006 eller (EU) nr. 165/2014 tillægges Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med dette direktivs artikel 15a for at ændre bilag III for at tage højde for den lovgivningsmæssige udvikling og færdselssikkerhedshensyn.

Kategorien vedrørende de mest alvorlige overtrædelser bør omfatte overtrædelser, hvor manglende overholdelse af de relevante bestemmelser i forordning (EF) nr. 561/2006 og (EU) nr. 165/2014 indebærer en stor risiko for død eller alvorlig personskade.«

d) Følgende stykker tilføjes

»4.

For at lette målrettet vejkontrol har alle kompetente kontrolmyndigheder i den pågældende medlemsstat adgang til dataene i det nationale risikoklassificeringssystem på tidspunktet for kontrollen.

5.

Medlemsstaterne stiller oplysningerne i deres nationale risikoklassificeringssystem til rådighed gennem interoperable nationale elektroniske registre som omhandlet i artikel 16 i forordning (EF) nr. 1071/2009 ved at give andre medlemsstaters kompetente myndigheder direkte adgang i overensstemmelse med artikel 16, stk. 2, i nævnte forordning.«

10)

Artikel 11 ændres således

a) Stk. 1 affattes således

»1.

Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter retningslinjer for bedste kontrolpraksis.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 12, stk. 2.

Disse retningslinjer offentliggøres i en beretning, som Kommissionen udarbejder hvert andet år.«

b) Stk. 3 affattes således

»3.

Kommissionen fastlægger ved hjælp af gennemførelsesretsakter en fælles tilgang til registrering og kontrol af perioder med andet arbejde som defineret i artikel 4, litra e), i forordning (EF) nr. 561/2006, herunder registreringsformen og særlige tilfælde, hvor den skal finde sted, og til registrering og kontrol af perioder på mindst én uge, hvor føreren er væk fra sit køretøj og ikke er i stand til at udføre nogen som helst aktiviteter med køretøjet.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. dette direktivs artikel 12, stk. 2.«

11)

Artikel 12-15 affattes således

»Artikel 12

Udvalgsprocedure

1)

Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) nr. 165/2014.

Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 ( *6 ).

2)

Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gennemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 finder anvendelse.

Artikel 13

Gennemførelsesforanstaltninger

Efter anmodning fra en medlemsstat eller på eget initiativ vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter navnlig med henblik på et af følgende mål

a) at fremme en fælles tilgang til dette direktivs gennemførelse

b) at tilskynde kontrolmyndighederne til at følge en samordnet fremgangsmåde og en harmoniseret fortolkning af forordning (EF) nr. 561/2006

c) at fremme dialogen mellem transportsektoren og kontrolmyndighederne.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. dette direktivs artikel 12, stk. 2.

Artikel 14

Forhandlinger med tredjelande

Når dette direktiv er trådt i kraft, indleder Unionen forhandlinger med de relevante tredjelande med henblik på anvendelse af bestemmelser svarende til dette direktivs bestemmelser.

Indtil disse forhandlinger er afsluttet, fremsender medlemsstaterne kontroldata vedrørende køretøjer fra tredjelande sammen med de oplysninger, der fremsendes til Kommissionen i henhold til artikel 17 i forordning (EF) nr. 561/2006.

Artikel 15

Ajourføring af bilagene

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 15a vedrørende ændring af bilag I og II for at indføre de nødvendige tilpasninger for at afspejle udviklingen inden for bedste praksis.

( *6 ) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s.

13).«"

12)

Følgende artikel indsættes

»Artikel 15a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.

Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.

Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 9, stk. 3, og artikel 15, tillægges Kommissionen for en periode på fem år fra den 1. august 2020.

Kommissionen udarbejder en rapport vedrørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden.

Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmindre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måneder inden udløbet af hver periode.

3.

Den i artikel 9, stk. 3, og artikel 15 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet.

En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør.

Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen.

Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.

Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning ( *7 ).

5.

Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.

En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 9, stk. 3, og artikel 15 træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse.

Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

( *7 ) EUT L 123 af 12.5.2016, s.

1.«"

13)

Bilag I ændres således

a) Del A ændres således

i) Punkt 1) og 2) affattes således

»1) daglige og ugentlige køretider, pauser samt daglige og ugentlige hviletider;

også diagramarkene for de forudgående dage, der skal opbevares i køretøjet i overensstemmelse med artikel 36, stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr. 165/2014 og/eller de data, der er lagret for samme periode på førerkortet og/eller i kontrolapparatets datalager i overensstemmelse med bilag II og/eller udskrifter

2) for den periode, der er omhandlet i artikel 36, stk. 1 og 2, i forordning (EU) nr. 165/2014, eventuelle tilfælde, hvor den tilladte hastighed for køretøjet er overskredet, defineret som perioder på over ét minut, hvor køretøjets hastighed overstiger 90 km/h for køretøjer i kategori N 3 eller 105 km/h for køretøjer i kategori M 3 (kategori N 3 og M 3 som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF) ( *8 )

( *8 ) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/46/EF af 5. september 2007 om fastlæggelse af en ramme for godkendelse af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer (rammedirektiv) (EUT L 263 af 9.10.2007, s.

1).«"

ii) Punkt 4) affattes således

»4) sikring af, at kontrolapparatet fungerer korrekt (fastlæggelse af eventuelt misbrug af kontrolapparatet og/eller førerkortet og/eller diagramarkene) eller, hvor det er relevant, at de i artikel 16, stk. 2, i forordning (EF) nr. 561/2006 nævnte dokumenter forefindes«.

iii) Følgende punkt tilføjes

»6) udvidet maksimal ugentlig arbejdstid på 60 timer som fastsat i artikel 4, litra a), i direktiv 2002/15/EF;

anden ugentlig arbejdstid som fastsat i artikel 4 og 5 i direktiv 2002/15/EF, kun hvor teknologi gør det muligt at kontrollere dette effektivt.«

b) Del B ændres således

i) I første afsnit tilføjes følgende punkter

»4)overholdelse af krav vedrørende gennemsnitlig maksimal ugentlig arbejdstid, pauser og natarbejde fastsat i artikel 4, 5 og 7 i direktiv 2002/15/EF

5) virksomhedernes overholdelse af forpligtelser for så vidt angår betaling for føreres indkvartering og tilrettelæggelse af føreres arbejde i overensstemmelse med artikel 8, stk. 8 og 8a, i forordning (EF) nr. 561/2006.«

ii) Andet afsnit affattes således

»Medlemsstaterne kan i givet fald, hvis der konstateres en overtrædelse, undersøge, om andre led i transportkæden er medansvarlige, f.eks. speditører, transportører eller underkontrahenter, der måtte have tilskyndet til eller medvirket til overtrædelsen;

det kontrolleres i den forbindelse, at kontrakter om levering af transportydelser er udformet således, at det er muligt at overholde forordning (EF) nr. 561/2006 og (EU) nr. 165/2014.«

Artikel 3

Ændring af forordning (EU) nr. 1024/2012

I bilaget til forordning (EU) nr. 1024/2012 tilføjes følgende punkter

»13.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/22/EF af 15. marts 2006 om minimumsbetingelser for gennemførelse af forordning (EF) nr. 561/2006 og (EU) nr. 165/2014 samt direktiv 2002/15/EF med hensyn til sociale bestemmelser inden for vejtransportvirksomhed og om ophævelse af Rådets direktiv 88/599/EØF ( *9 ): artikel 8.

14.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1057 af 15. juli 2020 om fastsættelse af særlige regler med hensyn til direktiv 96/71/EF og direktiv 2014/67/EU om udstationering af førere i vejtransportsektoren og om ændring af direktiv 2006/22/EF for så vidt angår håndhævelseskravene og af forordning (EU) nr. 1024/2012 ( *10 ) artikel 1, stk. 14.

Artikel 4

Udvalgsprocedure

1.

Kommissionen bistås af det udvalg, der er nedsat ved artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) nr. 165/2014.

Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.

Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 anvendelse.

Artikel 5

Sanktioner

1.

Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner over for afsendere, speditører, kontrahenter og underkontrahenter for manglende overholdelse af nationale bestemmelser vedtaget i henhold til artikel 1, hvor de havde kendskab til eller i lyset af alle relevante omstændigheder burde have haft kendskab til, at de transporttjenesteydelser, som de afgav ordre på, indebar overtrædelser af disse bestemmelser.

2.

Medlemsstaterne fastsætter regler om sanktioner, der skal anvendes i tilfælde af overtrædelser af nationale bestemmelser vedtaget i henhold til artikel 1, og træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de gennemføres.

Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsen, have afskrækkende virkning og må ikke medføre forskelsbehandling.

Artikel 6

Intelligent håndhævelse

Uden at det berører direktiv 2014/67/EU og for yderligere at håndhæve forpligtelserne i dette direktivs artikel 1, sikrer medlemsstaterne, at der anvendes en sammenhængende national håndhævelsesstrategi på deres område.

Denne strategi skal fokusere på virksomheder i en høj risikoklasse, som omhandlet i artikel 9 i direktiv 2006/22/EF.

Artikel 7

Evaluering

1.

Kommissionen evaluerer gennemførelsen af dette direktiv, navnlig virkningen af artikel 1, senest den 31. december 2025 og forelægger Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv.

Kommissionens rapport ledsages, hvis det er hensigtsmæssigt, af et lovgivningsmæssigt forslag.

Rapporten offentliggøres.

2.

Efter udarbejdelsen af den rapport, der er omhandlet i stk. 1, evaluerer Kommissionen regelmæssigt dette direktiv og forelægger resultaterne af evalueringen for Europa-Parlamentet og Rådet.

Resultaterne af evalueringen ledsages, hvis det er hensigtsmæssigt, af relevante forslag.

Artikel 8

Uddannelse

Medlemsstaterne samarbejder om at tilvejebringe uddannelse til kontrolmyndighederne på grundlag af eksisterende kontrolordninger.

Arbejdsgiverne er ansvarlige for at sikre, at deres førere får kendskab til deres rettigheder og forpligtelser, der følger af dette direktiv.

Artikel 9

Gennemførelse

1.

Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest den 2. februar 2022 de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv.

De underretter straks Kommissionen herom.

De anvender disse bestemmelser fra den 2. februar 2022.

Disse bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning.

Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

2.

Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv.

Artikel 10

Ikrafttræden

Dette direktiv træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Artikel 11

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. juli 2020.

På Europa-Parlamentets vegne

D.

M.

SASSOLI

Formand

På Rådets vegne

J.

KLOECKNER

Formand