Vejledning om import af planter og planteprodukter
Table of Provisions (41)
Statutory Text (41 Articles)
Vejledning om import af planter og planteprodukter
Meddelelse vedrørende vejledningens og retsakternes ikrafttrædelse
Denne vejledning beskriver de regler der gælder for import af planter og planteprodukter mv. som er underlagt EU-plantesundhedskrav.
EU's plantesundhedsrelaterede importkrav og importprocedurer er baseret på Kontrolforordningen og Plantesundhedsforordningen samt en række supplerende EU-retsakter i form af gennemførelsesforordninger og delegerede forordninger.
Alle EU's forordninger er bindende og direkte gældende retsakter, som skal følges i alle enkeltheder i hele EU.
Forordningerne er suppleret af en dansk plantelov og af en dansk bekendtgørelse om import af planter og planteprodukter.
Juni 2023
ISBN 978-87-7120-498-8
Indholdsfortegnelse
1.
Introduktion
1.1
Baggrund
1.2
Formål
1.3
Retsgrundlaget
2.
Hvad importkontrollerer Landbrugsstyrelsen
2.1
Baggrund
2.2
Planter, planteproduktioner og andre objekter som er omfattet af krav om plantesundhedscertifikat og krav om obligatorisk kontrol
2.3
Andre planter som er omfattet af krav om plantesundhedscertifikat og krav om 1% stikprøvekontrol
2.4
Planter og planteprodukter der er forbud mod at importere
2.5
Særlige regler og udtagelsesbestemmelser (nåletræ, kartofler, bonsaiplanter, jordbærplanter mv.)
2.6
Lister over regulerede skadegørere
2.7
Særligt om import fra Storbritannien
3.
Importkontrolprocedurer (sædvanlig importkontrol af regulerede planter og planteprodukter
3.1
Operatører
3.2
Operatører skal være registreret
3.2.1
Importkontrol
3.2.2
Importører skal betale gebyr for kontrollen
3.2.3
Hvor skal kontrollen foregår: EUs første indgangssted og/eller et godkendt kontrolsted
3.2.4
Godkendelse af kontrolsteder
3.2.5
Obligatorisk anvendelse af IT-løsningen TRACES NT med link til TRACES NT brugervejledning (herunder særlige krav til Common Health Entry Document (CHED) jf. gennemførelsesretakter)
3.2.6
Frist for anmeldelse
3.2.7
Krav om plantesundhedscertifikat udstedt i eksportlandet
3.2.8
Specifikke krav til plantesundhedscertifikatet, herunder krav om tillægserklæringer
3.2.9
Rejseregler for privatpersoner
3.1.10
Planter i postforsendelser
3.3
Toldstyrelsens rolle
3.4
Landbrugsstyrelsens kontrol
3.4.1
Hyppighed af Landbrugsstyrelsens kontrol
3.4.2
Landbrugsstyrelsens dokumentkontrol
3.4.3
Landbrugsstyrelsens identitetskontrol
3.4.4
Landbrugsstyrelsens fysiske kontrol
3.4.5
Procedurer for frigivelse, tilbageholdelse og afvisning af forsendelser
3.4.6
Regler for returnering af forsendelser afvist i et tredjeland
3.4.7
Sanktioner
3.4.8
Beskrivelse af eventuelle særlige krav der kan gælde efter importkontrollens afslutning
3.4.9
Beskrivelse af hvilke andre regler der kan gælde for visse varetyper
4.
Stikprøvemæssig importkontrol
4.1
Landbrugsstyrelsens stikprøvekontrol af varetyper som er omfattet af risikobaseret kontrol
4.2
Procedure for udvælgelse af kontrolelementer, herunder samarbejde med Toldstyrelsen
4.2.1
Træemballagekontrol
4.2.2
Stikprøvekontrol med planter der skal ledsages af et plantesundhedscertifikat
5.
Importørens ansvar og rettigheder
5.1
Importørens ansvar
5.1.1
Importørens forpligtelser overfor Toldstyrelsen
5.2
Importørens rettigheder
5.2.1
Importørens ret til supplerende ekspoertudtalelse
1.
Introduktion
1.1 Baggrund
Denne vejledning beskriver de regler der gælder for import af planter, planteprodukter og andre objekter, som er underlagt plantesundhedskrav, når varerne importeres til Danmark fra lande uden for EU.
Reglerne skal sikre mod, at der indslæbes uønskede planteskadegørere til Danmark og EU.
Reglerne håndhæves af Landbrugsstyrelsen.
Reglerne indebærer, at der skal udføres importkontrol med planter og planteprodukter samt jord og brugte landbrugsmaskiner mv. der importeres til EU.
Disse typer af varer kan medbringe karantæneskadegørere og andre regulerede skadegørere fra de lande, hvorfra varerne eksporteres.
Karantæneskadegørere er alvorlige planteskadegørere i form af insekter, mider, nematoder, svampe, bakterier, virus og viruslignende organismer, der ikke findes i EU eller kun findes i EU i meget begrænset omfang.
Der er tale om skadegørere, som kan føre til store økonomiske og miljømæssige konsekvenser og stor skadevirkning, hvis de bliver indslæbt og spreder sig.
Særligt om Brexit og om import af planter og planteprodukter fra Nordirland
For så vidt angår plantesundhedsreglerne om import af planter og planteprodukter, betragtes Det Forenede Kongerige som et tredjeland fra den 1. januar 2021.
I henhold til bestemmelserne i exitaftalen vil Nordirland dog fortsat være underlagt de plantesundhedsregler, der gælder i EU's indre marked.
Dette betyder, at der ikke kræves importkontrol eller andre importprocedurer ved import fra Nordirland til EU.
I stedet er reglerne for plantepas gældende, ligesom for handel med planter og planteprodukter mellem EU-lande.
Den obligatoriske importkontrol af planter og planteprodukter finder i stedet sted mellem Nordirland og resten af Storbritannien.
1.2 Formål
Denne vejledning henvender sig til alle, der importerer varer bestående af planter, planteprodukter eller andre objekter med plantesundhedsmæssig relevans ind i EU, fra et land udenfor EU.
Plantesundhedsreglerne for import af planter og planteprodukter gælder både for virksomheder og for privatpersoner.
Som importør skal du overholde en række bestemmelser, som har til formål at holde EU fri for fremmede, særligt alvorlige planteskadegørere.
Landbrugsstyrelsen kontrollerer derfor - i samarbejde med Toldstyrelsen - forsendelser der importeres.
Kontrollen udføres for at sikre, at bestemmelserne overholdes, og således at varer fra lande uden for EU trygt kan introduceres på EU's område uden unødig risiko for plantesundheden.
I det følgende kan du læse om hvilke varer og importører, der er omfattet af bestemmelserne, samt hvad du skal forholde dig til, og har pligt til, før, under og efter importen af dine varer.
1.3 Retsgrundlaget
Alle plantesundhedsrelaterede importbestemmelser for planter og planteprodukter mv. har ophæng i EU-regler.
EU retsakterne gælder for hele EU, og alle importkrav og procedurer er derfor i princippet ens i alle EU-lande.
Dog vil lokale forhold og national råderet i medlemsstaterne gøre, at der er forskelle i en række procedurer, herunder bl.a. i forhåndsanmeldeprocedurerne og i procedurerne for udvælgelsen af forsendelser til stikprøvekontrol.
Her listes alle de plantesundhedsrelaterede EU retsakter, som har relevans for import af planter og planteprodukter mm.
(dog er særlige undtagelsesbestemmelser listet i afsnit 2.4.)
Som supplement til disse 2 forordninger er der en lang række gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter samt en dansk bekendtgørelse, som fastsætter særlige krav til importkontrol og til procedurer m.v.
-
Kontrolforordningen indeholder generelle krav til den offentlige kontrol med både plantesundhed og med foderstof- og fødevarelovgivningen samt regler om dyresundhed mv.
-
Plantesundhedsforordningen indeholder krav og specifikke kontrolforanstaltninger med henblik på at hindre introduktion og spredning af EU-karantæneskadegørere.
-
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 af 18. december 2018 om oprettelse af en midlertidig liste over højrisikoplanter, -planteprodukter eller andre -objekter, jf. artikel 42 i forordning (EU) 2016/2031, og en liste over planter, for hvilke der ikke kræves plantesundhedscertifikater ved indførelse på Unionens område, jf. artikel 73 i nævnte forordning
-
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2018 af 18. december 2018 om særlige regler om den procedure, der skal følges for at udarbejde den risikovurdering af højrisikoplanter, -planteprodukter og andre -objekter, som er omhandlet i artikel 42, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031
-
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1014 af 12. juni 2019 om fastsættelse af nærmere regler for minimumskrav til grænsekontrolsteder, herunder til inspektionscentre, og til det format, de kategorier og de forkortelser, der skal anvendes i lister over grænsekontrolsteder og kontrolsteder
-
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2130 af 25. november 2019 om nærmere regler for, hvilke aktiviteter der skal gennemføres under og efter dokumentkontrol, identitetskontrol og fysisk kontrol af dyr og varer, der er omfattet af offentlig kontrol på grænsekontrolsteder
-
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1013 af 16. april 2019 om forhåndsmeddelelse om sendinger af visse kategorier af dyr og varer, der indføres til Unionen
-
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/66 af 16. januar 2019 om regler for ensartede praktiske ordninger for gennemførelse af offentlig kontrol af planter, planteprodukter og andre objekter for at verificereoverholdelsen af de EU-regler om beskyttelsesforanstaltninger over for planteskadegørere, som finder anvendelse på disse varer
-
Kommissionen gennemførelsesforordning (EU) 2019/1715 af 30. september 2019 om regler for driften af informationsstyringssystemet vedrørende offentlig kontrol og dets systemkomponenter (»IMSOC-forordningen«)
-
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 af 28. november 2019 om ensartede betingelser for gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 for så vidt angår beskyttelsesforanstaltninger mod planteskadegørere og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 690/2008 og om ændring af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019
-
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1602 af 23. april 2019 om supplerende regler til Europa- Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår det fælles sundhedsimportdokument, der ledsager sendinger af dyr og varer til deres bestemmelsessted
-
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1702 af 1. august 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031 med henblik på at opstille en liste over prioriterede skadegørere
-
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2074 af 23. september 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår regler for særlig offentlig kontrol af sendinger af visse dyr og varer med oprindelse i og hjemvendende til Unionen efter nægtet indførelse af et tredjeland
-
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2122 af 10. oktober 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår visse kategorier af dyr og varer, der er undtaget fra offentlig kontrol ved grænsekontrolsteder, særlig kontrol af passagerers personlige bagage og af små sendinger af varer til fysiske personer, som ikke er bestemt til at blive markedsført, og om ændring af Kommissionens forordning (EU) nr. 142/2011
-
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2123 af 10. oktober 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår regler for, i hvilke tilfælde og på hvilke betingelser der kan foretages identitetskontrol og fysisk kontrol af visse varer på kontrolsteder og dokumentkontrol kan foretages i en vis afstand fra grænsekontrolsteder
-
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2124 af 10. oktober 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår regler for offentlig kontrol af sendinger af dyr og varer ved transit, omladning og videre transport gennem Unionen og om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 798/2008, (EF) nr. 1251/2008, (EF) nr. 119/2009, (EU) nr. 206/2010, (EU) nr. 605/2010, (EU) nr. 142/2011, (EU) nr. 28/2012, Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/759 og Kommissionens beslutning 2007/777/EF
-
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2125 af 10. oktober 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår regler om særlig offentlig kontrol af træemballage, underretning om visse sendinger og foranstaltninger i tilfælde af manglende overholdelse
-
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2127 af 10. oktober 2019 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår anvendelsesdatoen for visse bestemmelser i Rådets direktiv 91/496/EØF, 97/78/EF og 2000/29/EF
-
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1012 af 12. marts 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/625 for så vidt angår undtagelse fra reglerne om udpegelse af kontrolsteder og fra minimumskravene til grænsekontrolsteder
-
Forordning 2019/2072 er ændret ved denne forordning
-
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/2285 af 14. december 2021 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 for så vidt angår listeopførelse af skadegørere, forbud og krav vedrørende indførsel til og flytning inden for Unionen af planter, planteprodukter og andre objekter og om ophævelse af beslutning 98/109/EF og 2002/757/EF samt gennemførelsesforordning (EU) 2020/885 og (EU) 2020/1292
-
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1941 af 13. oktober 2022 om forbud mod indslæbning, flytning, opbevaring, opformering eller frigivelse af visse skadegørere i henhold til artikel 30, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/2031
-
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/959 af 16. juni 2022 om ændring af bilag VII til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 for så vidt angår kravene vedrørende indførsel til Unionen af bestemte frugter af Capsicum L., Citrus L., Citrus sinensis Pers., Prunus persica (L.) Batsch og Punica granatum L.
-
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/632 af 13. april 2022 om foranstaltninger med hensyn til bestemte frugter med oprindelse i Argentina, Brasilien, Sydafrika, Uruguay og Zimbabwe for at hindre indslæbning og spredning af skadegøreren Phyllosticta citricarpa (Mc Alpine) Van der Aa i Unionen
-
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1659 af 27. september 2022 om ækvivalente krav vedrørende indførsel til Unionen af frugter af Citrus sinensis Pers. med oprindelse i Israel på baggrund af de risici, som Thaumatotibia leucotreta udgør
-
Bekendtgørelse nr. 670 af 01/06/2023 om import, transit og omladning af sendinger af planter og planteprodukter m.v.
2.
Hvad importkontrollerer Landbrugsstyrelsen
2.1 Baggrund
Hovedreglen er, at alle levende planter og mange levende plantedele skal ledsages af et plantesundhedscertifikat, når de importeres fra et land uden for EU.
Et plantesundhedscertifikat er et officielt dokument, som udstedes af plantesundhedsmyndigheden i eksportlandet, og som attesterer, at EU's / Danmarks importkrav er overholdt og at de varer der er omfattet af certifikatet, er fri for karantæneskadegørere.
I afsnit 3.1.9 kan du finde mere information om hvilke krav du skal overholde.
Figur 1 giver et overblik over reglerne for, hvad der skal kontrolleres, når det importeres til Danmark/EU.
Når du skal have udstedt et plantesundhedscertifikat, skal du kontakte plantesundhedsmyndigheden i eksportlandet.
Et plantesundhedscertifikat kaldes på engelsk Phytosanitary Certificate (PC).
Her kan du finde en liste over plantesundhedsmyndighederne i andre lande
Liste over Plantesundhedsmyndighederne i andre lande findes på www.ippc.int under Countries/all/contactpoints.
Du kan også kopiere dette link ind i en browser: https://www.ippc.int/en/countries/all/contactpoints/.
2.2 Planter, planteprodukter og andre objekter som er omfattet af krav om plantesundhedscertifikat og krav om obligatorisk kontrol
Landbrugsstyrelsens obligatoriske importkontrol foretages på alle planter til plantning og på bestemte typer af frugt og grønt, visse afskårne blomster samt visse slags træ og tømmer mv. De produkter som er omfattet af krav om obligatorisk importkontrol, er listet i bilag XI, del A til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 af 28. november 2019 .
For disse produkter gælder det, at der er krav om plantesundhedscertifikat ved import.
Der er desuden krav om, at importen af disse produkter skal forhåndsanmeldes til Landbrugsstyrelsen.
Der er også krav om, at forsendelserne skal importkontrolleres af Landbrugsstyrelsen.
Landbrugsstyrelsens importkontrol er brugerbetalt.
Forhåndsanmeldelsen foregår i et særligt it-system, TRACES NT.
Brugen af TRACES NT-systemet er beskrevet i afsnit 3.1.5.
2.3 Andre planter som er omfattet af krav om plantesundhedscertifikat og krav om 1% stikprøvekontrol
Ud over de planter der i listet i bilag XI, del A til ovennævnte forordning, så er der også krav om plantesundhedscertifikat på alle andre planter og levende plantedele, bortset fra frugter af ananas, kokosnødder, bananer, durian og daddel.
Dette krav om plantesundhedscertifikat gælder for alle levende plantedele i form af frø til udsæd, frugter, grøntsager, afskårne blomster, grene med eller uden løv, fældede træer med løv, blade og løv samt levende pollen og sporer.
De produkter som er omfattet af krav om plantesundhedscertifikat, men som ikke er omfattet af krav om obligatorisk importkontrol, er listet med angivelse af præcise KN-koder i bilag XI, del B til ovennævnte forordning .
For disse typer af planteprodukter gælder det, at der er krav om plantesundhedscertifikat.
Derimod er der ikke krav om, at import af disse forsendelser skal forhåndsanmeldes til Landbrugsstyrelsen.
Landbrugsstyrelsen udfører risikobaseret og stikprøvebaseret importkontrol med minimum 1 % af alle disse forsendelser.
Denne importkontrol foregår i samarbejde med Toldstyrelsen, som udpeger 1% af de pågældende forsendelser til kontrol.
Bestemmelsen om, at der skal udføres kontrol med minimum 1 % af disse bestemmelser er beskrevet i Artikel 5 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/66 af 16. januar 2019 .
Landbrugsstyrelsens procedurer for stikprøvekontrol er beskrevet i kapitel 4.
2.4 Planter og planteprodukter der er forbud mod at importere
Nogle planter og planteprodukter udgør en så stor risiko, at de som udgangspunkt slet ikke må importeres, hvis de kommer fra visse lande eller dele af verden.
Dette gælder for mange nåletræer, citrusplanter, visse frugt- og bærplanter, kartofler og nogle typer af græsplanter mm.
Forbuddet gælder også for jord og organiske voksemedier.
I bilag VI til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 af 28. november 2019 kan du læse hvilke planter og andre produkter der er omfattet af forbud mod import.
Der kan dispenseres for forbuddene mod import i særlige tilfælde, hvor produkterne skal anvendes eksempelvis til forsøgs-, forsknings- eller planteforædlingsformål.
Reglerne for dette beskrives i en separat vejledning.
Der er andre højrisikoplanter som er omfattet af et midlertidigt importforbud, fordi det vurderes, at importen vil udgøre en uacceptabel skadegørerrisiko for EU.
De planter som er omfattet af sådanne forbud mod import er opført i bilag I til denne forordning: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 af 18. december 2018 .
Bilag I i forordning 2018/2019 er ændret ved disse 14 forordninger
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1361 af 30. september 2020 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 for så vidt angår visse planter til plantning af Malus domestica med oprindelse i Serbien og visse planter til plantning af Acer japonicum Thunberg, Acer palmatum Thunberg og Acer shirasawanum Koidzumi med oprindelse i New Zealand
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1214 af 21. august 2020 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 for så vidt angår træ af Ulmus L. og visse planter til plantning af Albizia julibrissin Durazzini og Robinia pseudoacacia L. med oprindelse i Israel
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/1936 af 9. november 2021 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 for så vidt angår visse planter til plantning af Ficus carica L. og Persea americana Mill. med oprindelse i Israel, om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/1213 for så vidt angår plantesundhedsmæssige foranstaltninger for indførsel af de pågældende planter til plantning til Unionens område og om berigtigelse af sidstnævnte gennemførelsesforordning
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/419 af 9. marts 2021 om ændring af gennemførelses-forordning (EU) 2018/2019 for så vidt angår visse planter til plantning af Jasminum polyanthum Franchet med oprindelse i Israel og tilpasning af kombineret nomenklatur-koderne for Ullucus tuberosus og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/1213 for så vidt angår de plantesundhedsmæssige foranstaltninger for indførsel til Unionen af disse planter til plantning
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/490 af 25. marts 2022 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 for så vidt angår visse planter til plantning af Juglans regia L., Nerium oleander L. og Robinia pseudoacacia L med oprindelse i Tyrkiet og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/1213 for så vidt angår de plantesundhedsmæssige foranstaltninger for indførsel til Unionen af disse planter til plantning
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/853 af 31. maj 2022 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 og gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 for så vidt angår frugter af Momordica charantia L. med oprindelse i Honduras, Mexico, Sri Lanka og Thailand
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1916 af 7. oktober 2022 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 for så vidt angår visse planter til plantning af Juglans regia L. med oprindelse i Moldova
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1942 af 13. oktober 2022 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 for så vidt angår visse planter til plantning af Jasminum polyanthum Franchet med oprindelse i Uganda, om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/1213 for så vidt angår plantesundhedsmæssige foranstaltninger for indførsel af disse planter til plantning i Unionens område og om berigtigelse af gennemførelsesforordning (EU) 2020/1213 for så vidt angår plantesundhedsmæssige foranstaltninger for indførsel til Unionens område af visse planter til plantning af Jasminum polyanthum Franchet med oprindelse i Israel
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1309 af 26. juli 2022 om ændring og berigtigelse af gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 for så vidt angår visse planter til plantning af Malus domestica med oprindelse i Ukraine og Serbien
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1404 af 16. august 2022 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 for så vidt angår visse planter til plantning af Lonicera L. med oprindelse i Tyrkiet og visse planter til plantning af Malus domestica med oprindelse i Moldova
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/230 af 18. februar 2022 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 for så vidt angør planter til plantning af Corylus avellana L. og Corylus colurna L. med oprindelse i Serbien
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/158 af 23. januar 2023 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 for så vidt angår visse planter til plantning af Prunus domestica og Prunus cerasifera med oprindelse i Ukraine
Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/446 af 27. februar 2023 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 for så vidt angår visse planter til plantning af Ligustrum delavayanum og Ligustrum japonicum med oprindelse i Det Forenede Kongerige og om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2020/1213 for så vidt angår de plantesundhedsmæssige foranstaltninger for indførsel til Unionen af disse planter til plantning
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2023/1174 af 15. juni 2023 om ændring af gennemførelsesforordning (EU) 2018/2019 for så vidt angår visse planter til plantning af Crataegus monogyna, med oprindelse i Det Forenede Kongerige
Disse listede højrisikoplanter kan blive fjernet fra listen over planter, som er omfattet af et forbud mod import, hvis det på grundlag af en risikovurdering konkluderes, at de ikke udgør en uacceptabel risiko for import til EU.
Bestemmelserne der fastlægger den procedure, der skal følges for at udarbejde denne risikovurdering fremgår af denne forordning: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/2018 af 18. december 2018 .
2.5 Særlige regler og undtagelsesbestemmelser (nåletræ;
kartofler;
bonsaiplanter;
jordbærplanter mv.)
Der er vedtaget en række retsakter, der specificerer undtagelser til de gældende importkrav.
Der er tale om specifikke regler, der muliggør import til Danmark/EU, hvis nogle bestemte betingelser overholdes og hvor retsakten fastsætter alle de detaljerede krav, der skal overholdes i eksportlandet og/eller importlandet.
Her følger en oversigt over de undtagelsesbestemmelser til EU's importregler som i øjeblikket findes
Betingelser for import, opbevaring og forarbejdning af citrusfrugter med oprindelse i lande uden for EU, bestemt til industriel forarbejdning
Bemyndigelse til at indrømme undtagelser fra visse bestemmelser for jordbærplanter (Fragaria L.) med oprindelse i Argentina
Bemyndigelse til at indrømme undtagelser fra visse bestemmelser for jordbærplanter (Fragaria L.) med oprindelse i Chile
Bemyndigelse til at indrømme undtagelser fra visse bestemmelser for jordbærplanter (Fragaria L.) med oprindelse i Den Sydafrikanske republik
Bemyndigelse til at indrømme undtagelser fra visse bestemmelser for naturligt eller kunstigt væksthæmmede planter af Chamaecyparis Spach, Juniperus L. og Pinus L. med oprindelse i Japan
Bemyndigelse til at indrømme undtagelser fra visse bestemmelser for naturligt eller kunstigt væksthæmme-de planter af Chamaecyparis Spach, Juniperus L. og Pinus L. med oprindelse i Korea
Bemyndigelse af visse medlemsstater til at fastsætte undtagelser fra visse bestemmelser for så vidt angår læggekartofler med oprindelse i visse provinser i Canada
Bemyndigelse af medlemsstaterne til at fastsætte undtagelser fra for så vidt angår andre kartofler end læggekartofler med oprindelse i visse provinser i Cuba
Bemyndigelse af medlemsstaterne til at træffe hasteforanstaltninger mod spredning af Ralstonia solanacearum (Smith) Yabuuchi et al., for så vidt angår Egypten
Bemyndigelse af medlemsstaterne til at indrømme undtagelser for kartofler, dog ikke læggekartofler, med oprindelse i regionerne Akkar og Bekaa i Libanon
Bemyndigelse af medlemsstaterne til at dispensere fra visse bestemmelser for import af jord forurenet med pesticider eller persistente organiske miljøgifte med henblik på rensning
Undtagelse fra visse bestemmelser for så vidt angår uafbarkede kævler af egetræ (Quercus L.) med oprindelse i USA
Bemyndigelse af medlemsstaterne til at indrømme undtagelser fra gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 for så vidt angår asketræ med oprindelse i eller forarbejdet i Canada
Bemyndigelse af medlemsstaterne til at indrømme undtagelser fra gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 for så vidt angår asketræ med oprindelse i eller forarbejdet i USA
Bemyndigelse af medlemsstaterne til at indrømme en midlertidig undtagelse fra visse bestemmelser i gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 for så vidt angår foranstaltninger for at forhindre indslæbning og spredning i Unionen af skadegøreren Agrilus planipennis fra Canada og USA
2.6 Lister over regulerede skadegørere
Der findes en række skadegørere som ikke må forekomme på varer der importeres til EU samt en række skadegørere for hvilke omfanget skal begrænses til et nærmere fastsat niveau.
Disse kaldes henholdsvis EU-karantæneskadegørere og regulerede ikke-karantæneskadegørere (såkaldte RNQP’er).
EU-Karantæneskadegørere er planteskadegørere der er reguleret under plantesundhedsreglerne.
Det er planteskadegørere, der endnu ikke er udbredt Danmark/EU og som kan forårsage store økonomiske tab eller skade for dyrkede planter eller for naturen.
Plantesundhedsreglerne og Landbrugsstyrelsens importkontrol har til formål at forhindre, at disse skadegørere kommer ind i landet og spreder sig.
EU-karantæneskadegørere må ikke indslæbes til Danmark/EU.
I bilag II til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 af 28. november 2019 findes listen over alle EU-karantæneskadegørere.
I bilag IV i samme forordning findes en liste over alle EU-regulerede ikke-karantæneskadegørere.
En EU-reguleret ikke-karantæneskadegører, er en skadegører som hovedsagelig overføres via bestemte planter til plantning og som er omfattet af forbud mod import på planter til plantning, hvis forekomsten af den pågældende skadegører overstiger en bestemt tærskelværdi.
Disse skadegørere findes i mange tilfælde allerede i dele af EU, men der er indført foranstaltninger for at hindre yderligere spredning.
Hasteforanstaltninger
Særlige hasteforanstaltninger for skadegøreren Pseudomonas syringae pv.
actinidiae er beskrevet i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/885 af 26. juni 2020 for så vidt angår foranstaltninger mod indslæbning og spredning i Unionen af Pseudomonas syringae pv. actinidiae Takikawa, Serizawa, Ichikawa, Tsuyumu & Goto .
Disse regler omfatter særlige krav til import af levende pollen og planter til plantning, bortset fra frø, af planter i slægten Actinidia .
Særlige hasteforanstaltninger for skadegøreren Xylella fastidiosa er beskrevet i Kommissionen gennemførelsesforordning (EU) 2020/1201 af 14. august 2020 om foranstaltninger mod indslæbning og spredning i Unionen af Xylella fastidiosa (Wells et al.) .
Disse regler omfattet særlige krav til import af værtplanter for Xylella fastidiosa .
Særlige hasteforanstaltninger for skadegøreren tomato brown rugose fruit virus er beskrevet i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1191 af 11. august 2020 om foranstaltninger mod indførsel til og spredning i Unionen af Tomato brown rugose fruit virus (ToBRFV) og om ophævelse af gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1615 .
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/1191 er ændret ved denne forordning
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/74 af 26. januar 2021 om ændring af gennemførelses-forordning (EU) 2020/1191 om foranstaltninger mod indførsel til og spredning i Unionen af Tomato brown rugose fruit virus (ToBRFV)
Disse regler omfatter særlige krav til import af frø og planter af Solanum lycopersicum og Capsicum spp.
.
Midlertidige foranstaltninger for at forhindre indslæbning i, flytning og spredning af Meloidogyne graminicola er beskrevet i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/1372 af 5. august 2022 for så vidt angår midlertidige foranstaltninger for at forhindre indslæbning i, flytning og spredning inden for, opformering og frigivelse i Unionen af Meloidogyne graminicola (Golden & Birchfield)
2.7 Særligt om import fra Storbritannien
Alle planter, der er opført på højrisikolisten i forordning (EU) 2019/2018, er under midlertidig importforbud.
Og med BREXIT gælder det dermed også for planter fra Storbritannien (med undtagelse af Nordirland).
I bilag VI i forordning 2019/2072 er listet de planter og planteprodukter, som er omfattet af forbud mod import.
Der er en lang række undtagelser for Storbritannien og det kan fremhæves, at det i bilag VI alene er følgende varer, der er omfattet af forbud mod import fra Storbritannien
Alle andre planter og planteprodukter listet i bilag VI i forordning 2019/2072 er undtaget fra importforbuddet, hvis de har oprindelse i Storbritannien.
Bestemmelserne der præciserer de undtagelser der gælder for Storbritannien i relation til importbestemmelserne i forordning 2019/2072 er beskrevet i denne forordning
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/2210 af 22. december 2020 om ændring af bilag III, VI, VII, IX, X, XI og XII til gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 for så vidt angår kravene til den beskyttede zone Nordirland og forbud og krav for så vidt angår indførsel af planter, planteprodukter og andre objekter til Unionen fra Det Forenede Kongerige.
-
Isoleret bark af Castanea (punkt 4)
-
Planter af Vitis , bortset fra frugter (punkt 10)
-
Planter af Citrus , Fortunella og Poncirus og hybrider deraf, bortset fra frugter og frø (punkt 11)
-
Knolde af Solanum tuberosum , læggekartofler (punkt 15)
-
Planter til plantning af knolddannende arter af Solanum eller hybrider heraf, bortset fra knolde af Solanum tuberosum, som beskrevet i pkt. 15 (punkt 16)
-
Jord, der delvist består af faste organiske stoffer (punkt 19)
-
Vækstmedium, der helt eller delvist består af faste organiske stoffer (bortset fra tørvejord eller kokosfibre, der ikke tidligere er blevet brugt til dyrkning eller landbrugsformål) (punkt 20)
3.
Importkontrolprocedurer (sædvanlig importkontrol af regulerede planter og planteprodukter)
3.1 Operatører
En professionel operatør er en person eller virksomhed der professionelt beskæftiger sig med import af regulerede planter, planteprodukter og andre objekter.
3.2 Operatører skal være registreret
Alle professionelle importører af planter, planteprodukter og maskiner eller andre produkter, som skal være ledsaget af et plantesundhedscertifikat, skal være registreret i Landbrugsstyrelsen.
Kravet om registrering er beskrevet i artikel 65 i Plantesundhedsforordningen og gælder for alle offentligretlige eller privatretlige personer, der er erhvervsmæssigt involveret i og juridisk ansvarlig for import af kontrolpligtige planter og planteprodukter fra lande uden for EU.
Kravet om registrering gælder for professionelle operatører, der er omfattet af obligatorisk importkontrol, såvel som for operatører der indfører planter, der er omfattet af stikprøvekontrol (jf. afsnit 5.1.), se tabel 1.
Privatpersoner der importerer kontrolpligtige planter og planteprodukter, - men som ikke er erhvervsmæssigt involveret i import, - er derimod ikke omfattet af krav om registrering.
Importøren skal ansøge om registrering på en formular som findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside www.lbst.dk under Virksomheder/Import og eksport/Import ind i EU, plantesundhed, handelsnormer og CITES/Vejledning og skemaer/Registrering som importør/Blanket Planter_229.
Du kan også kopiere dette link ind i en browser: https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Virksomheder/Import/Planter_229_Registrering_som_importoer.
docx.
Ikke-registrerede professionelle operatører må ikke importere kontrolpligtige planter og planteprodukter.
Landbrugsstyrelsen kan tilbagekalde en registrering som importør i tilfælde af manglende overholdelse af regler fra importørens side.
Reglerne om dette er beskrevet i artikel 138 i Kontrolforordningen.
Registrerede importører bliver opkrævet et årligt registreringsgebyr.
Tabel 1: Oversigt over hvilke importører der er omfattet af krav om registrering
3.2.1 Importkontrol
Landbrugsstyrelsens importkontrol består af tre dele: Dokumentkontrol, identitetskontrol og plantesundhedskontrol
Du kan læse mere om Landbrugsstyrelsens kontrol under punkt 3.3.
3.2.2 Importører skal betale gebyr for kontrollen
Alle importører af planter og planteprodukter og andre objekter som er omfattet af obligatorisk importkontrol, skal betale gebyr for importkontrollen.
Det gælder endvidere, at alle EU medlemsstater skal opkræve gebyrer for importkontrol.
Kravet om, at der skal opkræves betaling for importkontrol fremgår af artikel 70, stk. 1 i Kontrolforordningen.
Gebyrtaksterne er beskrevet i en betalingsbekendtgørelse.
Alle professionelle registrerede importører bliver opkrævet et årligt registreringsgebyr.
Registreringsgebyret udgør p.t.
8.000,00 kr. (ekskl.
moms) om året.
Ikke-registrerede importører bliver ikke opkrævet et årligt registreringsgebyr.
Landbrugsstyrelsen opkræver endvidere gebyrer for den importkontrol der udføres af hver enkelt forsendelse, der importeres.
Importkontrollen består af tre trin: dokumentkontrol, identitetskontrol og fysisk plantesundhedskontrol og der opkræves separate gebyrer for hver af disse tre former for kontrol.
Gebyret for dokumentkontrol er fastsat til 351 kr. pr. forsendelse.
Forhøjet takst for dokumentkontrol udgør 702 kr. pr. forsendelse.
Den forhøjede takst udløses, når kontrollen udføres uden for Landbrugsstyrelsens sædvanlige åbningstid, dvs. mandag-fredag mellem 17.00 og 7.00 samt lørdage, søndage og søgnehelligdage og grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag.
Gebyret for identitetskontrol er fastsat til 351 kr. pr. forsendelse.
I situationer med forhøjet takst udgør gebyret 702 kr.
For så vidt angår den fysiske plantesundhedskontrol, opkræves der et basisgebyr på 1.300 kr. pr. forsendelse.
I situationer med forhøjet takst opkræves 2.600 kr. pr. forsendelse.
Basisgebyret udløses pr. inspiceret forsendelse og omfatter en fysisk kontrol af en varighed på til en time.
Indeholdt i dette gebyr er også bidrag til Landbrugsstyrelsens følgeomkostninger, herunder til administrative omkostninger, laboratorieundersøgelser, kontrolforberedelse og -afrapportering.
Der opkræves endvidere tillægsgebyr pr. påbegyndt time, hvis den fysiske importkontrol strækker sig ud over den tid, som er indeholdt i basisgebyret.
Hvis den fysiske kontrol f.eks. varer 2 timer og 50 minutter, vil der blive opkrævet tillægsgebyr for 2 timers kontrol.
Opkrævning af tillægsgebyrer vil blive beregnet automatisk på baggrund af kontrolvarigheden.
Tillægsgebyret udgør 806 kr. pr. time og 1.613 kr. pr. time i situationer, hvor der opkræves forhøjet takst.
Importkontrollen er brugerbetalt i alle EU medlemsstater, men gebyrniveauet fastsættes nationalt.
At importkontrollen skal brugerfinansieres fremgår af artikel 79 i Kontrolforordningen.
3.2.3 Hvor skal kontrollen foregå: EU's første indgangssted og/eller et godkendt kontrolsted
Dokumentkontrol, identitetskontrol og plantesundhedskontrol skal som udgangspunkt foretages på et godkendt grænsekontrolsted og på det første indgangssted i EU, men der er regler som gør det muligt at forskyde dele af kontrollen til godkendte bestemmelsessteder.
Kontrol på godkendte bestemmelsessteder kan komme på tale, hvad enten forsendelsens første indgangssted er i en anden EU-medlemsstat eller i Danmark, men hvis indgangsstedet ligger i en anden EU medlemsstat, skal dokumentkontrollen altid foretages i indgangslandet.
I givet fald er det kun identitetskontrollen og den fysiske kontrol, der kan forskydes til et godkendt bestemmelsessted.
Kontrollen kan kun forskydes til et kontrolsted, hvis kontrolstedet er godkendt til dette formål.
Når kontrollen skal forskydes til et godkendt kontrolsted, skal varen indføres enten via et grænseindgangssted i en anden EU-medlemsstat, eller via et godkendt toldmæssigt indførselssted i Danmark.
Når importkontrollen skal foretages på et godkendt kontrolsted, skal importøren i CHED-dokumentet oplyse hvilket godkendt kontrolsted, der skal anvendes.
Det forventede tidspunkt for forsendelsens ankomst og det anvendte transportmiddel skal også anføres i CHED-dokumentet.
Transporten af forsendelsen skal endvidere foretages under toldtilsyn og Toldstyrelsen må først afslutte toldformaliteterne, når Landbrugsstyrelsen har afsluttet importkontrollen.
Bestemmelserne om importkontrol på godkendte bestemmelsessteder er beskrevet i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2123 af 10. oktober 2019 .
Kastrup Lufthavn og Billund Lufthavn er udpeget som godkendte grænseindgangssteder i Danmark.
Derudover kan træ og brugte landbrugsmaskiner tillige indføres via alle toldgodkendte havne.
Al øvrigt plantesundhedskontrol i Danmark skal udføres på godkendte bestemmelsessteder.
3.2.4 Godkendelse af kontrolsteder
Kontrolsteder skal overholde bestemmelserne i Kontrolforordningens artikel 64 samt i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/1014 af 12. juni 2019.
Kravene indebærer følgende
Importøren kan ansøge om at få godkendt et kontrolsted på ansøgningsformular som findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside www.lbst.dk under Virksomheder/Import og eksport/Import ind i EU, plantesundhed, handelsnormer og CITES/Vejledning og skemaer/Registrering som importør/Blanket Planter_229.
Du kan også kopiere dette link ind i en browser: https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Virksomheder/Import/Planter_229_Registrering_som_importoer.
docx.
Når Landbrugsstyrelsen har modtaget en ansøgning vil vi besigtige kontrolstedet.
Kontrolstedet kan ikke tages i brug før den endelige godkendelse forelægger.
3.2.5 Obligatorisk anvendelse af IT-løsningen TRACES NT med link til TRACES NT brugervejledning (herunder særlige krav til Common Health Entry Document (CHED) jf. gennemførelsesretsakter)
Der er udviklet et it-system, TRACES NT, til elektronisk anmeldelse og registrering af importforsendelser til EU.
TRACES NT står for TRAde Control and Expert System New Technology.
Det er obligatorisk at anvende TRACES NT for alle professionelle importører som forhåndsanmelder importer af planter og planteprodukter.
Private borgere og andre som ikke er erhvervsmæssigt involveret i import, er undtaget fra kravet om at anvende TRACES NT og kan foretage importanmeldelse på en fysisk blanket.
For at forhåndsanmelde en forsendelse til importkontrol i TRACES NT, skal du oprette et CHED (Common Health Entry Document).
Du skal oprette et CHED for hver enkelte forsendelse, der skal importeres.
Landbrugsstyrelsen afrapporterer kontrollen i TRACES NT-systemet og så snart Landbrugsstyrelsen har kontrolleret forsendelsen, vil importøren kunne se resultatet af kontrollen i TRACES NT, hvor det fælles sundhedsimportdokument (CHED-PP) dermed vil være færdiggjort og kan udskrives.
Importøren skal sikre, at en kopi af CHED-dokumentet ledsager forsendelsen til bestemmelsesstedet og indtil den overgår til fri omsætning.
Importøren skal endvidere angive CHED-dokumentets referencenummer i den toldangivelse der indgives til toldmyndigheden, lige som importøren skal opbevare kopi af CHED-dokumentet til brug for tolden.
Toldstyrelsen må ikke afslutte toldformaliteterne eller henlægge en forsendelse under en toldprocedure, før den importør der er ansvarlig for forsendelsen, har forelagt toldmyndighederne det fælles sundhedsimportdokument.
Dette følger af artikel 57 i Kontrolforordningen.
De betingelser der gælder for CHED-dokumenter fremgår i øvrigt af Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/1602 af 23. april 2019 .
Brugervejledning til, hvordan man opretter EU-login og anmoder om adgang til TRACES NT findes på Landbrugsstyrelsen hjemmeside www.lbst.dk under Virksomheder/Import og eksport/Import ind i EU, plantesundhed, handelsnormer og CITES/TRACES NT/Første gang du logger på TRACES NT/Vedning til hvordan du får adgang til TRACES.
Du kan også kopiere dette link ind i en browser: https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Virksomheder/Import/Traces_nt/Vejledning_til_hvordan_du_faar_adgang_til_TRACES.
Du kan finde brugervejledning til, hvordan du forhåndsanmelder i TRACES NT på Landbrugsstyrelsens hjemmeside www.lbst.dk under Virksomheder/Import og eksport/Import ind i EU, plantesundhed, handelsnormer og CITES/TRACES NT/Anmeldelse af forsendelse i TRACES NT/Brugerguide til anmeldelse af import i TRACES NT.
Du kan også kopiere dette link ind i en browser: https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Virksomheder/Import/Traces_nt/Vejledning_til_hvordan_du_anmelder_importer_i_TRACES.
PDF NT.
3.2.6 Frist for anmeldelse
Det følger af artikel 1 i forordning (EU) 2019/1013, at der skal ske forhåndsanmeldelse mindst én arbejdsdag forud for forsendelsens ankomst.
Dette betyder konkret, at importører skal forhåndsanmelde 24 timer før varernes ankomst til grænsekontrolstedet, for forsendelser, der skal importkontrolleres.
Hvis forhåndsanmeldelse sker senere end 24 timer før ankomst, er det op til Landbrugsstyrelsen at lave en konkret vurdering om forsendelsen kan accepteres, og hvornår importkontrollen vil blive udført.
I yderste konsekvens kan sen anmeldelse resultere i afvisning af forsendelsen.
For forsendelser af træ og brugte maskiner, der skal importkontrolleres på toldgodkendte havne, skal anmeldes senest 72 timer inden forventet ankomst.
For importkontrol, der ønskes foretaget søndag andre steder end Københavns lufthavn, lørdage og søgnehelligdage samt grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag, skal forhåndsanmeldelsen foretages senest kl.
14:00 næstsidste hverdag før ekspeditionsdagen.
Tidspunktet skyldes, at kontoret der planlægger kontrollen lukker kl.
14:00 forud for sidste hverdag i ugen.
Bestillinger efter kl.
14:00 vil som udgangspunkt ikke komme i betragtning, og vil først blive behandlet på den anden side af ovennævnte dage.
Eksempel: hvis din virksomhed skal have en forsendelse importkontrolleret om søndagen i weekenden efter Store Bededag, så skal der ske forhåndsanmeldelse i TRACES senest kl.
14:00 onsdag i samme uge.
3.2.7 Krav om plantesundhedscertifikat udstedt i eksportlandet
Alle planter og planteprodukter samt maskiner, køretøjer og andre objekter listet i bilag XI, del A og B til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 af 28. november 2019 skal ledsages at et plantesundhedscertifikat ved import fra lande uden for EU.
Når der er udstedt et plantesundhedscertifikat i form af et papirdokument, så skal certifikatet ledsage sendingen, når den importeres Jf. artikel 50, stk. 1, i Kontrolforordningen.
Dette gælder også, når der er tale om forsendelser der medbringes af rejsende, hvor den rejsende borger skal kunne forelægge plantesundhedscertifikatet, når borgeren ankommer til grænseindgangsstedet.
I de tilfælde hvor der anvendes elektroniske plantesundhedscertifikater (ePhyto), skal disse anmeldes direkte i TRACES NT, hvor operatøren skal tilknytte ePhyto'et til sundhedsimportdokumentet, når sendingen forhåndsanmeldes.
Et ePhyto skal være underskrevet med en gyldig digital underskrift.
Manglende efterlevelse af kravet om ledsagelse af plantesundhedscertifikat vil resultere i en afvisning af sendingen.
Plantesundhedscertifikatet skal være udstedt på mindst ét af de officielle EU-sprog og skal være rettet til den nationale plantesundhedsmyndighed i en EU medlemsstat.
Plantesundhedscertifikater skal være udfærdiget i overensstemmelse med enten del A eller B i bilag V til Plantesundhedsforordningen og skal i øvrigt overholde de krav, der er beskrevet i artikel 76 i Plantesundhedsforordningen.
3.2.8 Specifikke krav til plantesundhedscertifikatet, herunder krav om tillægserklæringer
Et plantesundhedscertifikat skal attestere, at de pågældende planter, planteprodukter eller andre objekter, som er omfattet af certifikatet, opfylder følgende krav
Det skal angives på plantesundhedscertifikatet i rubrikken »Tillægserklæring«, hvilket særligt krav der er opfyldt, når der er tilladt flere forskellige muligheder for opfyldelsen af de relevante importkrav.
Denne tillægserklæring skal indeholde den fulde ordlyd af det relevante importkrav.
De samlede krav til plantesundhedscertifikater til brug ved import fremgår af artikel 71 til 78 i Plantesundhedsforordningen.
3.2.9 Rejseregler for privatpersoner
Private rejsende, der medbringer planter i bagagen ved indrejsen, skal altid medbringe et plantesundhedscertifikat på disse planter.
De eneste undtagelser fra disse regler er ved import af frugt af ananas, kokosnød, banan, durian og daddel, som frit kan medtages i bagagen.
Der har tidligere været såkaldte håndbagageregler, som har muliggjort, at man frit kan indføre mindre mængder af visse planteprodukter på sin rejse, men disse regler gælder ikke længere.
Reglerne betyder, at det ikke er muligt at have eksempelvis en levende plante, en buket blomster eller lidt frugt i bagagen, når man ankommer til EU fra et land udenfor EU, uden at disse planteprodukter er ledsaget af et plantesundhedscertifikat.
Landbrugsstyrelsen skal som udgangspunkt ikke importkontrollere planter, der indføres af private rejsende, bortset fra planter til plantning, men Toldstyrelsen udfører kontrol af private rejsende på stikprøvebasis og sikrer, at disse importregler overholdes.
I situationer hvor toldere fra Toldstyrelsen har mistanke om en overtrædelse, vil tolderne tilbageholde de pågældende produkter og vil derefter kontakte Landbrugsstyrelsen, som efterfølgende vil behandle sagen.
Hvis man medbringer planter til plantning ved indrejse - herunder eksempelvis potteplanter og stiklinger – så skal disse planter på forhånd anmeldes til importkontrol og kontrolleres af Landbrugsstyrelsen på sædvanligvis vis, ligesom der vil blive opkrævet gebyr for denne importkontrol.
Kravet gælder også for visse typer af frø til udsæd.
Disse krav til planter, der er omfattet af obligatorisk kontrol, er beskrevet i afsnit 2.2.
Bestemmelserne, der fastlægger i hvilke tilfælde planter og planteprodukter i passagerers personlige bagage, er undtaget fra importkontrol, er beskrevet i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2122 af 10. oktober 2019 .
3.2.10 Planter i postforsendelser
Private der får tilsendt planter i postforsendelser, skal altid sikre sig, at forsendelsen følges af et plantesundhedscertifikat.
De eneste undtagelser fra disse regler er ved import af frugt af ananas, kokosnød, banan, durian og daddel, som frit kan indføres.
Landbrugsstyrelsen skal som udgangspunkt ikke importkontrollere planter, der indføres af private i postforsendelser, og som ikke er bestemt til at blive markedsført, bortset fra planter til plantning.
Toldstyrelsen udfører dog kontrol af postforsendelser på stikprøvebasis og sikrer, at disse importregler overholdes.
I situationer hvor toldere fra Toldstyrelsen har mistanke om en overtrædelse, vil tolderne tilbageholde de pågældende produkter og vil derefter kontakte Landbrugsstyrelsen, som efterfølgende vil behandle sagen.
Hvis man indfører planter til plantning i postforsendelser - herunder eksempelvis potteplanter og stiklinger – så skal disse planter på forhånd anmeldes til importkontrol og kontrolleres af Landbrugsstyrelsen på sædvanligvis vis, ligesom der vil blive opkrævet gebyr for denne importkontrol.
Kravet gælder også for visse typer af frø til udsæd.
Disse krav til planter der er omfattet af obligatorisk kontrol er beskrevet i afsnit 2.2.
Bestemmelserne der beskriver i hvilke tilfælde planter og planteprodukter i postforsendelser er undtaget fra importkontrol, er beskrevet i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2122 af 10. oktober 2019 .
3.3 Toldstyrelsens rolle
Toldlovens §10a giver Toldstyrelsen kompetence til at udføre de kontroller, som Landbrugsstyrelsen har delegeret til Toldstyrelsen.
Toldstyrelsen foretager kontrol af, at der ikke ved import eller transit gennem det danske toldområde, sker overtrædelse af forbud mod indførsel eller transit, der er fastsat af plantesundhedsmæssige grunde.
Toldstyrelsens kontrol indebærer stikprøvekontrol af postpakker der importeres og stikprøvekontrol af private rejsende.
Toldstyrelsen skal endvidere sikre at planter, planteprodukter og andre objekter der importeres og som er kontrolpligtige, ikke fortoldes og frigives før Landbrugsstyrelsen har afsluttet den obligatoriske importkontrol.
Toldstyrelsen udpeger endvidere forsendelser med henblik på, at Landbrugsstyrelsen kan gennemføre stikprøvekontrol af træemballage og transitforsendelser samt stikprøvekontrol af forsendelser der skal ledsages af plantesundhedscertifikat, men som ikke er omfattet af obligatorisk importkontrol.
Landbrugsstyrelsens instruktioner til Toldstyrelsen, med en beskrivelse af de plantesundhedsmæssige importkrav der skal overholdes ved import af planter og planteprodukter, er beskrevet i Toldstyrelsens Varebestemmelser Kapitel C.
Du finder Toldstyrelsens varebestemmelser på www.skat.dk under Jura/Vejledninger/Den juridiske vejledning/F.
A Told/F.
A 31 Varebestemmelser.
Du kan også kopiere dette link ind i en browser: https://skat.dk/skat.aspx?
oid=2230255.
3.4 Landbrugsstyrelsens kontrol
Landbrugsstyrelsens udfører en række kontrolopgaver som er beskrevet i det følgende.
Opgaverne er langt overvejende bestemt ved fælles EU-regler.
3.4.1 Hyppighed af Landbrugsstyrelsens kontrol
Landbrugsstyrelsen udfører importkontrol af samtlige forsendelser som er omfattet af krav om plantesundhedscertifikat og krav om kontrol jf. afsnit 2.2.
Fra 13. december 2022 vil der blive fastsat nye bestemmelser om at kontrol med visse varetyper kan gennemføres med formindsket hyppighed.
Landbrugsstyrelsen vil informere om disse regler, så snart de foreligger.
3.4.2 Landbrugsstyrelsens dokumentkontrol
Dokumentkontrollen er en kontrol for, at der foreligger et gyldigt plantesundhedscertifikat som er udstedt af plantesundhedsmyndigheden i eksportlandet.
Kontrollen skal sikre at certifikatet er korrekt udfyldt og at det indeholder de nødvendige tillægserklæringer.
Under dokumentkontrollen kontrolleres følgende
3.4.3 Landbrugsstyrelsens Identitetskontrol
Under identitetskontrollen sammenholdes plantesundhedscertifikatets angivelse af mængde og planteart m.v. med forsendelsens faktiske indhold.
Som en del af identitetskontrollen kontrolleres det om mængdeangivelserne og angivelserne af planteart er korrekt anført, samt om eventuelt mærkning og transportmidlet stemmer overens med de oplysninger, der er anført på plantesundhedscertifikatet.
Til dette formål skal forsendelsen være helt eller delvist aflæsset.
3.3.4 Landbrugsstyrelsens fysiske kontrol
Under den visuelle plantesundhedskontrol inspiceres forsendelsen for at sikre, at den ikke er angrebet af karantæneskadegørere og for at sikre, at kravene til regulerede ikke-karantæneskadegører er overholdt.
Bestemmelser om hvor stor en del af forsendelsen, der som minimum skal inspiceres visuelt er beskrevet i
Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2130 af 25. november 2019 .
Landbrugsstyrelsen skal have adgang til hele forsendelsen, når denne kontrol udføres.
3.4.5 Procedurer for frigivelse, tilbageholdelse og afvisning af forsendelser
Hvis det under Landbrugsstyrelsens dokumentkontrol konstateres, at en forsendelse ikke er ledsaget af et gyldigt plantesundhedscertifikat eller hvis plantesundhedscertifikatet ikke indeholder en korrekt tillægserklæring, som attesterer at EU's importkrav er overholdt, vil forsendelsen blive afvist.
Når der under importkontrollen er mistanke om angreb af karantæneskadegørere eller regulerede ikkekarantæneskadegørere vil Landbrugsstyrelsen tilbageholde enten hele forsendelsen eller det parti, som er under mistanke.
Landbrugsstyrelsen vil endvidere udtage prøver til laboratorieundersøgelse, når det vurderes, at der er behov for at få be- eller afkræftet en mistanke.
Ikke alle planteskadegørere har synlige symptomer, de kan være såkaldt latente i hele eller dele af deres livscyklus.
Når der kontrolleres forsendelser af frø eller andre varetyper hvor der kan være forekomst af latente skadegørere, vil Landbrugsstyrelsen udtage stikprøver som sendes til diagnose på laboratoriet.
Hvis der ikke er en konkret mistanke om, at forsendelsen udgør nogen plantesundhedsrisiko kan kontrolløren give tilladelse til at varerne indføres med det samme, selvom der ikke foreligger resultat af blindprøverne endnu.
Hvis prøven viser sig at være positiv for forekomst af en reguleret skadegører vil varen blive sporet og destrueret efterfølgende.
Når en forsendelse eller en del af en forsendelse er tilbageholdt og afventer svar fra laboratorieundersøgelser, vil kontrolløren samtidigt informere importøren om, hvorvidt forsendelsen/partiet må transporteres til bestemmelsesstedet, mens undersøgelsen står på og/eller om partiet/forsendelsen må bringes i omsætning.
Der er særlige krav der skal overholdes, hvis en forsendelse skal transporteres til bestemmelsesstedet, mens der afventes svar på laboratorieundersøgelser, der er udtaget som et led i den fysiske importkontrol.
Disse bestemmelser er beskrevet i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2124 af 10. oktober 2019.
I tilfælde hvor der i forbindelse med kontrollen konstateres forekomst af skadegørere, manglende eller mangelfuldt plantesundhedscertifikat - eller anden form for manglende overholdelse af plantesundhedsreglerne - vil Landbrugsstyrelsen træffe de foranstaltninger og påbud der er hensigtsmæssige med henblik på at sikre mod indslæbning af skadegørere med de pågældende varer.
Nødvendige påbud vil oftest være krav om destruktion eller returnering af varerne.
Hvis planterne eller planteprodukterne ved en behandling eller en sortering kan bringes til at opfylde betingelserne for import, kan kontrolløren også tillade, at importøren foretager en sådan behandling, men kun når det konkret vurderes, at det kan ske på måde der sikrer mod indslæbning af skadegørere.
Landbrugsstyrelsen afgørelser i tilfælde af manglende overholdelse vil blive truffet med udgangspunkt i de håndhævelsesregler der er beskrevet i kontrolforordningen Afsnit VII, kapitel I, særligt artikel 138.
Når Landbrugsstyrelsen har truffet beslutning om at en forsendelse skal afvises, skal importøren skriftligt underrettes om styrelsens afgørelse og modtage en klagevejledning.
Landbrugsstyrelsen afgørelse om afvisning træffes med udgangspunkt i Kontrolforordningens artikel 138 og vil kunne indebære, at forsendelsen destrueres eller at den sendes ud af EU.
Detaljerne om afviste forsendelser vil blive rapporteret i TRACES-systemet, så andre medlemsstater i EU får adgang til information om særlige risici, der er forbundet med import af bestemte planter fra bestemte tredjelande.
Hvis årsagen til en afvisning skyldes, at der er fundet en alvorlig eller gentagen overtrædelse vil importøren kunne blive politianmeldt.
Importøren vil også kunne få inddraget importørregistreringen.
Reglerne om dette er beskrevet i Kontrolforordningens artikel 138.
Når en forsendelse frigives af Landbrugsstyrelsen ved kontrollen, vil dette blive registreret I TRACES NT og så snart Landbrugsstyrelsen har kontrolleret forsendelsen, vil du kunne se resultatet af kontrollen i systemet.
Der vil endvidere blive udskrevet og udleveret et fysisk CHED.
I forbindelse med frigivelsen af en forsendelse vil Landbrugsstyrelsen tilbageholde det originale plantesundhedscertifikat.
Landbrugsstyrelsen vil udlevere en bekræftet og afstemplet kopi af plantesundhedscertifikatet til importøren jf. artikel 60, stk.2.
3.4.6 Regler for returnering af forsendelser afvist i et tredjeland
Planter og planteprodukter eller andre objekter som har været ledsaget af et plantesundhedscertifikat fra Danmark i forbindelse med eksport og som er omfattet af obligatorisk importkontrol ved import til EU, kan tillades genindført til Danmark/EU, hvis de nægtes indførsel i et tredjeland, forudsat, at bestemte krav overholdes.
Reglerne indebærer, at plantesundhedsmyndigheden i den EU medlemsstat hvor forsendelsen genindføres, skal foretage dokument- og identitetskontrol af forsendelsen.
Myndigheden skal endvidere foretage fysisk kontrol af forsendelsen, hvis der er mistanke om, at de pågældende varer ikke overholder plantesundhedsreglerne.
De detaljerede regler for genindførsel af afviste forsendelser er beskrevet i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2074 af 23. september 2019.
3.4.7 Sanktioner
I tilfælde hvor der i forbindelse med importkontrollen konstateres forekomst af skadegørere, manglende eller mangelfuldt plantesundhedscertifikat - eller anden form for manglende overholdelse af plantesundhedsreglerne - vil Landbrugsstyrelsen træffe de foranstaltninger og påbud der er hensigtsmæssige, med henblik på at sikre mod indsæbning af skadegørere med de pågældende varer.
Disse procedurer er beskrevet i afsnit 3.2.5.
I tilfælde hvor der konstateres manglende overholdelse af de forpligtelser som importørerne skal efterleve – herunder de forpligtelser der fremgår af artikel 15 i kontrolforordningen samt i gennemførelsesbestemmelser til Kontrolforordningen - vil Landbrugsstyrelsen træffe sanktioner.
Kontrolforordningen og Plantesundhedsforordningen indeholder ikke specifikke sanktionsbestemmelser, men det fremgår af plantesundhedsforordningens artikel 108 og kontrolforordningens artikel 139, stk. 1, at medlemsstaterne i tilfælde af overtrædelse af forordningerne skal træffe sanktioner som er effektive, forholdsmæssige og har en afskrækkende virkning.
Landbrugsstyrelsens sanktioner vil afhænge af overtrædelsernes karakter.
I tilfælde af manglende anmeldelse af kontrolpligtige importforsendelser vil sanktionen sædvanligvis være, at importøren politianmeldes med påstand om bødestraf for overtrædelsen.
Straffen vil optrappes ved gentagne forseelser.
3.4.8 Beskrivelse af eventuelle særlige krav der kan gælde efter importkontrollens afslutning
Efter importkontrollens afslutning vil Landbrugsstyrelsen udføre stikprøvebaseret kontrol af planter som er indført i hvilende tilstand, med henblik på at kontrollere for forekomst af latente skadegørere, som ikke har kunnet konstateres i forbindelse med importkontrollen.
Denne kontrol vil udføres i forbindelse med avlskontrollen i planternes første vækstsæson efter at importen har fundet sted.
Kontrollen vil blive udført efter en risikovurdering og baseret på nogle kriterier der vil blive beskrevet i en forordning, som endnu ikke foreligger.
3.4.9 Beskrivelse af hvilke andre regler der kan gælde for visse varetyper
Udover plantesundhedskrav kan der gælde en række andre regler for import af planter og planteprodukter, som du skal være opmærksom på, når du importerer varer fra lande uden for EU.
Der gælder særlige importkrav til udryddelsestruede planter, som er omfattet af CITES-konventionen (Washingtonkonventionen).
Landbrugsstyrelsen informerer om disse regler på styrelsens hjemmeside www.lbst.dk under Virksomheder/Import og eksport/Import ind i EU, plantesundhed, handelsnormer og CITES/Udryddelsestruede planter, CITES.
Du kan også kopiere dette link ind i en browser: https://lbst.dk/virksomheder/import-og-eksport/import-ind-i-eu-plantesundhed-handelsnormer-og-cites/udryddelsestruede-planter/
Der gælder særlige handelsnormer ved import af visse slags frugt og grønt.
Landbrugsstyrelsen informerer om disse krav på styrelsens hjemmeside www.lbst.dk under Virksomheder/Import og eksport/Import ind i EU, plantesundhed, handelsnormer og CITES/Import af frisk frugt og grønt - kontrol for handelsnormer.
Du kan også kopiere dette link ind i en browser: https://lbst.dk/virksomheder/import-og-eksport/import-ind-i-eu-plantesundhed-handelsnormer-og-cites/import-af-frisk-frugt-og-groent-kontrol-for-handelsnormer/
Visse skovfrø og skovplanter er omfattet af såkaldt herkomstkontrol.
Kravene indebærer at visse arter af skovplanter kun må importeres, hvis de er OECD-certificeret i visse lande, og hvis materialet opfylder nogle yderligere mærkningskrav.
Du kan læse mere om disse bestemmelser på Landbrugsstyrelsens hjemmeside www.lbst.dk under Virksomheder/Skovbrug/Herkomstkontrol og kåring/Handel med skovfrø og -planter/Import.
Du kan også kopiere dette link ind i en browser: https://lbst.dk/virksomheder/skovbrug/herkomstkontrol-og-kaaring/handel-med-skovfroe-og-planter/import/.
Hvis du vil importere økologiske produkter fra lande uden for EU/EØS, gælder der en række regler.
Du kan læse mere om reglerne for import af økologiske produkter på Landbrugsstyrelsens hjemmeside www.lbst.dk under Tværgående/Økologi/Import af økologiske produkter.
Du kan også kopiere dette link ind i en browser: https://lbst.dk/tvaergaaende/oekologi/import-af-oekologiske-produkter/.
Der er regler for import og anvendelse af gmo’er ( G enetisk M odificerede O rganismer).
Du kan læse mere om dette på Landbrugsstyrelsens hjemmeside www.lbst.dk under Tværgående/GMO.
Du kan også kopiere dette link ind i en browser: https://lbst.dk/tvaergaaende/gmo/.
Der kræves importlicenser for at importere bestemte landbrugsvarer fra lande uden for EU til fri omsætning i EU.
Formålet med ordningen er at overvåge, hvilke mængder af de pågældende varer, der importeres til EU.
Desuden kræver import af en række landbrugsvarer på toldkontingenter til nedsat told eller 0-told også en importlicens.
Du kan læse mere om importlicenser på Landbrugsstyrelsens hjemmeside www.lbst.dk under Virksomheder/Import og eksport/Licenser til import og eksport af fødevarer/Importlicenser.
Du kan også kopiere dette link ind i en browser: https://lbst.dk/virksomheder/import-og-eksport/licenser-til-import-og-eksport-af-foedevarer/importlicenser/.
Visse typer af frugt og grønt er under intensiveret fødevarekontrol eller fødevarerestriktion.
Det er Fødevarestyrelsen der administrer og kontrollerer disse regler.
Du kan læse mere om fødevarereglerne på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.fvst.dk under Emneoversigt/Ikke-animalske produkter under importrestriktion.
Du kan også kopiere dette link ind i en browser: https://www.foedevarestyrelsen.dk/Leksikon/Sider/Ikke-animalske-f%C3%B8devarer-under-restriktion-eller-intensiveret-kontrol.aspx.
Der er en såkaldt FLEGT-licensordning som omfatter import til EU af træ og som skal sikre mod ulovlig tømmerhugst.
Det er Miljøstyrelsen som administrerer FLEGT-licensordningen.
Du kan læse mere om FLEGT på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk under Erhverv/Skovbrug/Bekæmpelse af ulovlig tømmerhugst (EUTR)
Du kan også kopiere dette link ind i en browser: https://mst.dk/erhverv/skovbrug/bekaempelse-af-ulovlig-toemmerhugst-eutr/.
Der ud over kan der være andre importkrav eller forbud mod import som har relevans i relation til import af planteprodukter, eksempelvis regler om euforiserende planter, herunder medicinsk cannabis samt regler om lægemidler mv. De samlede importbestemmelser som administreres af forskellige myndigheder i Danmark, er beskrevet i Toldstyrelsens varebestemmelseskapitler.
Importører som er omfattet af krav om importør-registrering
Importører som ikke er omfattet af krav om registrering.
Professionelle importører af alle planter, planteprodukter og maskiner eller andre produkter, som skal være ledsaget af et plantesundhedscertifikat.
Kravet gælder både for importører af varer der er omfattet af obligatorisk importkontrol og for importører der importerer varer som kun er omfattet af krav om plantesundhedscertifikat.
Privatpersoner der importerer kontrolpligtige planter og planteprodukter, - men som ikke er erhvervsmæssigt involveret i import.
-
Dokumentkontrollen er en administrativ kontrol der sikrer at dokumentationen for forsendelsen er i orden.
-
Identitetskontrollen sikrer at forsendelsen indeholder de varer som fremgår af dokumentationen.
-
Plantesundhedskontrollen er den fysiske kontrol af forsendelsen, hvor det undersøges om varen lever op til de stillede krav.
-
Der skal være et lokale til aflæsning af forsendelserne som skal have vægge og gulve der nemt kan rengøres og desinficeres og som har afløb
-
Der skal være fornødent udstyr til at kunne aflæsse, åbne og undersøge forsendelserne
-
Der skal i lokalet være et bord med en overflade, der let kan rengøres og desinficeres
-
Lokalet skal have tilstrækkelig belysning, dagslys eller anden belysningskilde (lamper)
-
Kontrolløren skal have adgang til toilet og faciliteter til håndvask
-
Importøren skal endvidere være godkendt modtager ved Toldstyrelsen.
a)
Varerne skal være fri for EU-karantæneskadegørere og fri for andre planteskadegørere, der er omfattet af særlige foranstaltninger, som er vedtaget i henhold til artikel 30, stk. 1. b) i Plantesundhedsforordningen.
Listen over EU-karantæneskadegørere fremgår af bilag II til Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 af 28. november 2019
b)
Varerne skal overholde bestemmelserne om frihed for forekomst af EU-regulerede ikkekarantæneskadegørere (såkaldte RNQP’er) på planter til plantning.
Listen over RNQP’er findes i bilag IV i samme forordning.
c)
Varerne skal opfylde de særlige importkrav der er vedtaget jf. artikel 41, stk. 2 og 3, eller, hvis det er relevant, i artikel 54, stk. 2 og 3. i Plantesundhedsforordningen.
Disse importkrav fremgår af bilag VII i samme forordning.
d)
Varerne skal endvidere overholde – hvis det er relevant - de regler, der er vedtaget efter bestemmelserne vedtaget i henhold til artikel 28, stk. 1, første afsnit, litra d), artikel 28, stk. 2, og artikel 30, stk. 1. i Plantesundhedsforordningen.
-
At certifikatet er stemplet, underskrevet og udfyldt klart og letlæseligt.
-
At gyldighedsperioden er overholdt.
-
At certifikatet er affattet på ét af de officielle sprog som er tilladt.
-
At der ikke er uautoriserede ændringer eller sletninger.
-
At der er de nødvendige tillægserklæringer og at der ikke er modstridende eller inkonsekvent information.
-
At certifikatet ikke indeholder produkter som er omfattet af forbud mod import.
-
At certifikatet er originalt og at det er i overensstemmelse med modellen i bilaget til den internationale Plantebeskyttelseskonvention, IPPC.
4.
Stikprøvemæssig importkontrol
4.1 Landbrugsstyrelsens stikprøvekontrol af varetyper som er omfattet af risikobaseret kontrol
Landbrugsstyrelsen udfører stikprøvemæssigt importkontrol af træemballage, der indføres fra lande uden for EU.
Kontrollen har til formål at sikre, at træemballage, der indføres fra lande uden for EU, er behandlet og mærket i henhold til den internationale standard, ISPM 15.
Reglerne gælder både for træemballage der indføres med forsendelser af varer af enhver slags og for træemballage der indføres som en vare i sig selv.
EU’s importbestemmelser for træemballage er beskrevet i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2125 af 10. oktober 2019.
Landbrugsstyrelsen foretager endvidere stikprøvevis importkontrol af de planter og planteprodukter, der importeres fra tredjelande til EU og som skal være ledsaget af et plantesundhedscertifikat, men som ikke er omfattet af krav om obligatorisk importkontrol.
Landbrugsstyrelsen foretager stikprøveimportkontrol af minimum 1 % af disse forsendelser.
Kontrollen af disse forsendelser foregår i samarbejde med Toldstyrelsen, som udpeger forsendelserne til kontrol.
Formålet med den stikprøvevise importkontrol er at få indsigt i nye planteskadegørere og nye spredningsveje, samt at kontrollere de forsendelser som udgør en kendt risiko.
Denne kontrol er ikke gebyrbelagt.
Listen over varer der bliver stikprøvevist importkontrolleret findes i bilag XI, del B i denne forordning: Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2072 af 28. november 2019 .
Landbrugsstyrelsen vil fremover også udføre stikprøve- og risikobaseret kontrol af forsendelser i transit og af forsendelser fra tredjelande, som omlades i danske havne eller lufthavne.
Denne kontrol udføres i samarbejde med Toldstyrelsen.
Denne kontrol er ikke gebyrbelagt.
Der vil desuden blive krav om, at forsendelser, der er under plantesundhedsmæssig transit gennem Danmark, skal ledsages af en underskrevet erklæring om at forsendelsen er i transit.
Der er ingen formkrav til denne erklæring, så det er op til den enkelte eksportør hvordan erklæringen ser ud.
Bestemmelserne om transitkontrol er beskrevet i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/2124 af 10. oktober 2019.
4.2 Procedurer for udvælgelse af kontrolelementer, herunder samarbejde med Toldstyrelsen
4.2.1 Træemballagekontrol
Landbrugsstyrelsens stikprøvekontrol med træemballage der importeres fra lande uden for EU foretages på et risikobaseret grundlag og udføres i samarbejde med Toldstyrelsens toldekspeditionssteder på indgangsstedet for forsendelserne.
I forbindelse med kontrollen vil Landbrugsstyrelsen udtage prøver af træemballage i tilfælde hvor kontrollørerne vurderer, at der er mistanke om, at træet kan være inficeret med karantæneskadegørere.
I situationer, hvor træemballagen ikke opfylder importbestemmelserne, vil der blive truffet sanktioner med hjemmel i bekendtgørelse om import af planter og planteprodukter m.m.
Sanktioner kan indebære, at træemballage som ikke overholder EU's importkrav, skal sendes ud af EU eller destrueres.
For træemballage, som tydeligvis er inficeret, skal udførsel/destruktion ske øjeblikkeligt.
Er træemballagen ikke mærket i henhold til ISPM 15, men ellers uden symptomer, kan der i nogle tilfælde gives en længere frist, hvis det konkret vurderes, at der ikke er risiko for spredning af planteskadegørere.
4.2.2 Stikprøvekontrol med planter der skal ledsages af et plantesundhedscertifikat
Landbrugsstyrelsens stikprøvekontrol med planter der skal ledsages af et plantesundhedscertifikat foretages på et risikobaseret grundlag og udføres i samarbejde med Toldstyrelsens toldekspeditionssteder.
Kontrollen udføres som udgangspunkt på indgangsstedet for forsendelserne, men kontrollen kan – efter aftale med importøren – forskydes til et bestemmelsessted.
Landbrugsstyrelsen kontroller 1% af forsendelserne, hvilket antages at svare til ca. 60 forsendelser årligt.
Visse forsendelser kan godt indeholde flere certifikatpligtige varer, der dermed udtages til stikprøvevis importkontrol.
Sanktioner ved manglende overholdelse af krav om plantesundhedscertifikat indebærer, at varen skal sendes ud af EU eller destrueres.
5.
Importørens ansvar og rettigheder
5.1 Importørens ansvar
Det er altid importørens ansvar at importbestemmelserne bliver overholdt.
I det omfang, det er nødvendigt for gennemførelsen af Landbrugsstyrelsens importkontrol skal importørerne give Landbrugsstyrelsens adgang til følgende
I forbindelse med importkontrollen skal importørerne endvidere bistå og samarbejde med Landbrugsstyrelsen i udførelsen af importkontrollen, herunder sikre at forsendelserne udpakkes mv.
Professionelle importører skal endvidere forhåndsanmelde importer af forsendelser af planter og planteprodukter i TRACES.
Dette gælder for alle de forsendelser som er underlagt obligatorisk importkontrol.
Private borgere er undtaget fra kravet om at anvende TRACES og kan foretage importanmeldelse på en fysisk blanket.
Reglerne om brugen af TRACES er beskrevet i afsnit 3.1.5.
5.1.1 Importørens forpligtelser overfor Toldstyrelsen
Ligesom det gælder når kontrollen foretages på et indgangssted, skal importøren angive referencenummeret på CHED’et i den toldangivelse, der indgives til toldmyndighederne med henblik på overførsel af sendingen til det godkendte kontrolsted.
Importøren skal endvidere opbevare en kopi af det pågældende CHED, så det er til rådighed for toldmyndighederne.
5.2 Importørens rettigheder
Importør har en række rettigheder i forhold til den importkontrol, som Landbrugsstyrelsen udfører.
Importører skal informeres om resultatet af kontrollen og har endvidere ret til at klage over styrelsens kontrol.
Hvis du som importør ønsker at klage over Landbrugsstyrelsens afgørelser i forbindelse med importkontrol, så skal klagen være skriftlig og det skal i klagen angives, hvorfor og på hvilke punkter du er uenig i styrelsens afgørelse.
Klager skal sendes til planter@lbst.dk.
Landbrugsstyrelsen skal have modtaget klagen senest 4 uger fra den dag, du modtog styrelsens afgørelse.
Landbrugsstyrelsen sender herefter klagen videre til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse i sagen.
Modtager Landbrugsstyrelsens klagen for sent, vil Miljø- og Fødevareklagenævnet som udgangspunkt afvise klagen.
Importørers ret til at klage berører ikke Landbrugsstyrelsens forpligtelse til straks at gribe ind for at eliminere eller begrænse risici der er relateret til plantesundhed.
5.2.1 Importørens ret til supplerende ekspertudtalelse
Som operatør kan du have ret til en supplerende ekspertudtalelse i overensstemmelse med artikel 35 i forordning 2017/625, hvis der under kontrollen er foretaget prøvetagning, analyse, undersøgelse eller diagnosticering.
Retten til en supplerende ekspertudtalelse kan omfatte en dokumentgennemgang af prøvetagningen, analysen, undersøgelsen eller diagnosticeringen.
I nogle tilfælde kan retten til supplerende ekspertudtalelse også omfatte en anden analyse, undersøgelse eller diagnosticering af dele af det prøvemateriale, der oprindelig blev udtaget.
Når der foretages prøvetagning, kan du anmode Landbrugsstyrelsen om at udtage en tilstrækkelig mængde prøvemateriale til at muliggøre en supplerende ekspertudtalelse og en eventuel anden analyse, undersøgelse eller diagnosticering.
Retten til en supplerende ekspertudtalelse og retten til, at der udtages en tilstrækkelig mængde prøvemateriale til at muliggøre en eventuel anden analyse, gælder ikke, hvis en sådan anden analyse, undersøgelse eller diagnosticering er teknisk umulig eller irrelevant.
Retten til en supplerende ekspertudtalelse finder heller ikke anvendelse, når der foretages en vurdering af forekomst af karantæneskadegørere.
En eventuel supplerende ekspertudtalelse foretages for operatørens egen regning.
Retten til en supplerende ekspertudtalelse berører ikke Landbrugsstyrelsens pligt til at træffe nødvendige foranstaltninger, hvis styrelsen har mistanke om forekomst af EU-karantæneskadegørere.
a)
udstyr, transportmidler, lokaliteter og andre steder under deres importørernes kontrol
b)
Importørernes IT-informationsstyringssystemer
c)
Regulerede planter og planteprodukter og andre objekter som er underlagt importkontrolkrav
d)
Relevante importdokumenter og alle andre relevante oplysninger om importforsendelserne der skal kontrolleres.