Beredskabsarbejde vedr. scenarie om evt. mangel på strøm de kommende vintre: Evt. inddragelse af private leverandører m.v. (Til kommunerne)

Beredskabsarbejde vedr.

scenarie om evt.

mangel på strøm de kommende vintre: Evt.

inddragelse af private leverandører m.v.

(Til kommunerne)

Social-, Bolig- og Ældreministeriet har den 22. december 2022 udsendt en orienteringsskrivelse om beredskabsarbejde vedr.

scenarie om evt.

mangel på strøm de kommende vintre.

Orienteringsskrivelsen kan ses her: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/2022/10433 .

I orienteringsskrivelsen er der bl.a. nævnt et opmærksomhedspunkt vedr.

inddragelse af private leverandører

”Kortlægningen indikerer, at private leverandører i varierende omfang indgår i kommunernes beredskabsplaner.

På sundhedsområdet ses indikationer på, at private leverandører af fx hjemmesygepleje indgår i beredskaberne, hvorimod det er mere uklart, hvordan de private botilbud på socialområdet indgår.

Det vurderes, at der er behov for at afklare omfanget af kommunernes forpligtelser, hvad angår fx kommunikation til private leverandører af offentlige ydelser på socialområdet.

Social-, Bolig- og Ældreministeriet følger i samarbejde med relevante myndigheder op herpå.

Dette kan danne basis for en beslutning om at iværksætte en målrettet kommunikation og understøttelse af beredskabsarbejdet i forhold til private leverandører med henblik på at sikre, at borgerne stilles ens, uanset om de bor i et offentligt eller privat tilbud.

”

Social-, Bolig- og Ældreministeriet kan som opfølgning på dette opmærksomhedspunkt oplyse, at det fremgår af beredskabslovens § 25, stk. 1, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en plan for kommunens beredskab.

Planen skal vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde.

Beredskabsstyrelsen har oplyst, at kommunens ansvar som udgangspunkt vil være geografisk afgrænset (kommunegrænsen), men kommunen vil også være planlægningsansvarlig for egne institutioner og private aktører, der eventuelt måtte være geografisk placeret i en anden kommune.

Kommunalbestyrelsens ansvar for beredskabet er også i tråd med servicelovens § 4, stk. 1 og 2, hvoraf følger, at kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er de nødvendige tilbud efter serviceloven, og at kommunalbestyrelsen opfylder sit forsyningsansvar ved brug af egne tilbud og ved samarbejde med andre kommuner, regioner eller private tilbud.

Beredskabslovens § 25 og servicelovens § 4, stk. 1 og 2, medfører efter Social-, Bolig- og Ældreministeriets opfattelse samlet, at det er kommunalbestyrelsen, der er ansvarlig for, at der udarbejdes en beredskabsplan, der ud over kommunens egne tilbud m.v. også omfatter de tilbud m.v. efter serviceloven, som leveres af private leverandører for det offentlige.

Det skal understreges, at ministeriet med dette alene peger på, at kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der udarbejdes en beredskabsplan, og at ministeriet ikke hermed har taget stilling til, hvem der konkret udarbejder beredskabsplanen(erne) – om det er kommunen, den private leverandør eller begge i fællesskab.

Ministeriet har heller ikke taget stilling til de indholdsmæssige aspekter af beredskabet, herunder hvem der i beredskabet udpeges som den ansvarlige aktør i forhold til f.eks. at foretage mitigerende tiltag i forbindelse med en evt.

krisesituation.

Det vil være op til kommunen at fastlægge dette – evt.

i samarbejde med relevante private leverandører.

Da kommunalbestyrelsens ansvar således efter ministeriets opfattelse også omfatter et ansvar for, at der udarbejdes en beredskabsplan for tilbud, ydelser m.v. efter serviceloven, der leveres af private leverandører for det offentlige, kan det være hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen i sit beredskabsarbejde inddrager relevante private leverandører eller som minimum orienterer de private leverandører om kommunens beredskab på socialområdet og ældreområdet.

Ministeriet har fået oplyst, at orienteringsskrivelsen af 22. december 2022 om beredskabsarbejde vedr.

scenarie om evt.

mangel på strøm de kommende vintre i nogle kommuner har givet anledning til tvivl i relation til behovet for nødgeneratorer i tilfælde af midlertidige strømafbrydelser.

Det fremgår af orienteringsskrivelsen, at Socialstyrelsen (i dag Social- og Boligstyrelsen) har foretaget en kortlægning af konsekvenser af ustabil strøm på social- og ældreområdet.

I kortlægningen udledes en række opmærksomhedspunkter om mulige sårbarheder, der med fordel kan inddrages i kommunernes og regionernes arbejde med beredskabet.

Herefter oplistes i orienteringsskrivelsen tre særlige opmærksomhedspunkter, hvor det ene punkt omhandler nødgeneratorer.

Det oplyses under dette opmærksomhedspunkt, at det er Socialstyrelsens vurdering, at botilbudstyper med sikringssystemer kan karakteriseres som særligt sårbare, og at de af sikkerheds- og beskyttelsesmæssige årsager, bør have en nødgenerator i tilfælde af midlertidige strømafbrydelser.

Ministeriet kan supplerende oplyse, at ovenstående ikke er udtryk for et krav om, at sådanne botilbudstyper skal have en nødgenerator, og at det f.eks. afhængig af de konkrete forhold på disse botilbudstyper også kan være muligt på anden vis at håndtere midlertidige strømafbrydelser i forhold til sikringssystemer.