Legislator Case Law & Legislation
C20230938054 DK

Skrivelse om orientering om udfasning af det personlige MRSA-kort Til Statens Serum Institut, Styrelsen for Patientsikkerhed, Danske Regioner, Klinisk Mikrobiologiske Afdelinger, MRSA-enhederne, Infektionsmedicinske Afdelinger og PLO

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

SKR#LOKDOK22 2023 9380 Valid

Skrivelse om orientering om udfasning af det personlige MRSA-kort

Til Statens Serum Institut, Styrelsen for Patientsikkerhed, Danske Regioner, Klinisk Mikrobiologiske Afdelinger, MRSA-enhederne, Infektionsmedicinske Afdelinger og PLO

SKR#LOKDOK22 2023 9380 Valid

Sundhedsstyrelsen meddeler hermed, at brugen af det personlige MRSA-kort udfases med virkning fra dags dato.

Det fremgår af Sundhedsstyrelsens vejledning om forebyggelse af spredning med MRSA

, at der i forbindelse med information af en patient med positivt prøvesvar for MRSA skal udleveres et personligt MRSA-kort, der oplyser om patientens MRSA-status.

Brug af kortet er frivilligt.

Kortet sendes fra den Klinisk Mikrobiologiske Afdeling til den behandlende læge sammen med den delvist udfyldte anmeldeblanket og informationsmateriale om MRSA.

Sundhedsstyrelsen har på baggrund af dialog med Statens Serum Institut og relevante fagfolk besluttet, at brugen af kortet ikke længere er relevant.

Baggrunden er, at MRSA-bærertilstand i dag, i modsætning til ved kortets indførelse i 2006, er en velkendt tilstand, og at der ikke er grundlag for særlig identifikation af personer med MRSA-bærertilstand fremfor bærertilstand af andre resistente infektioner.

Klinisk mikrobiologiske afdelinger skal således fremadrettet ikke fremsende kortet til behandlende læger, og kortet skal ikke udleveres til patienter.

Udfasningen af kortet påvirker ikke lægens forpligtelse til fortsat at informere patienten om tilstanden og forholdsregler, jf. ovennævnte vejledning.

Vejledningen vil ved førstkommende lejlighed blive opdateret i henhold til ovenstående.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →