Cirkulære om overenskomst for styrmænd ved Skoleskibet DANMARK
Statutory Text (4 Articles)
Cirkulære om overenskomst for styrmænd ved Skoleskibet DANMARK
Generelle bemærkninger
1.
Uddannelses- og Forskningsministeriet har den 24. marts 2023 efter bemyndigelse fra Finansministeriet af 10. oktober 2017 indgået aftale med Lederne Søfart om ny overenskomst for styrmænd på Skoleskibet DANMARK.
Cirkulærets ikrafttræden
Dette cirkulære har virkning fra den 1. april 2021.
Bilag 1
Overenskomst for styrmænd på Skoleskibet DANMARK
§ 1.
Overenskomstens område
Denne overenskomst omfatter 1., 2. og 3. styrmand (herefter samlet betegnet "officerer") på Skoleskibet "DANMARK".
Stk. 2.
Skoleskibet ejes af staten og drives til dagligt af MARTEC – Maritime and Polytechnic University College.
Stk. 3.
Officererne er ansat på 1:1 ordning, jf. § 10, stk. 1.
Stk. 4.
Officererne mønstres efter den til enhver tid gældende lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. og de i denne overenskomsts anførte regler.
§ 2.
Løn
Officerernes løn udgøres af en hyre, et skoleskibstillæg, jf. § 3, og en eventuel lokalt aftalt tillægsdel, jf. stk. 3-4 og 6.
Endvidere udgøres lønnen for overstyrmand, 1. og 2. styrmand af et centralt fastsat tillæg, jf. stk. 2.
Stk. 2.
Til overstyrmand ydes et årligt tillæg på kr. 22.000 (niveau 31. marts 2012).
Til 1. styrmand ydes et årligt tillæg på kr. 16.000 (niveau 31. marts 2012).
Til 2. styrmand ydes et årligt tillæg på kr. 11.000 (niveau 31. marts 2012).
Stk. 3.
Der kan lokalt aftales funktionstillæg til enkeltpersoner for varetagelse af særlige funktioner.
Stk. 4.
Der kan endvidere lokalt aftales tillæg til enkeltpersoner for kvalifikationer m.v., det vil sige på grundlag af faglige eller personlige kvalifikationer, kompetenceudvikling, kvaliteten i opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked eller af hensyn til rekruttering og fastholdelse.
Stk. 5.
Tillæg efter stk. 3-4 kan aftales som varige eller midlertidige tillæg.
Stk. 6.
Der kan herudover lokalt aftales engangsvederlag, f.eks. som honorering af særlig indsats.
Stk. 7.
Ved ansættelse på nedsat tid ydes forholdsmæssig løn.
Stk. 8.
Pension af tillæg efter stk. 2-4 udgør 16 pct. heraf og betales med 12 pct. af MARTEC og 4 pct. af officeren.
Stk. 9.
Den månedlige hyre er angivet i niveau 31. marts 2012
Overstyrmand
1., 2. og 3. styrmand
Under 2 år
23.250
21.164
Efter 2 år
23.882
21.900
Efter 4 år
24.322
22.363
Efter 6 år
24.761
22.830
Efter 8 år
25.200
23.292
Efter 10 år
25.427
23.530
Efter 12 år
25.954
24.009
§ 3.
Skoleskibstillæg
Skoleskibstillægget dækker overarbejde, vagtbetaling i dansk-/udenlandsk havn, søvagtstillæg, radiotillæg og undervisningsfunktion.
Stk. 2.
Skoleskibstillægget udgør for overstyrmanden månedligt kr. 20.729 (niveau 31. marts 2012).
Stk. 3.
Skoleskibstillægget udgør for 1., 2. og 3. styrmand månedligt kr. 11.638 (niveau 31. marts 2012).
§ 4.
Lønregulering
Hyren, tillæg efter § 2, stk. 2, funktions- og kvalifikationstillæg efter § 2, stk. 3-4, og skoleskibstillægget efter § 3 reguleres pr. 1. april 2021, pr. 1. oktober 2021, pr. 1. april 2022, pr. 1. oktober 2022, pr. 1. april 2023 og pr. 1. oktober 2023 med de stigninger, der fremgår af pkt. II i forhandlingsresultatet af 6. februar 2021 mellem Skatteministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg og udmøntes via den generelle reguleringsordning for ansatte i staten.
§ 5.
Lønanciennitet
Ved ansættelse indplacerer MARTEC efter drøftelse med tillidsrepræsentanten den ansatte på det hyreskalatrin, som passer til vedkommendes anciennitet.
I lønanciennitet medregnes det tidsrum, hvor den pågældende har været beskæftiget med relevant arbejde betinget af uddannelsen.
§ 6.
Pension
Præmien udgør 16 pct. af den pensionsgivende hyre og betales med 12 pct. af MARTEC og 4 pct. af officeren.
Stk. 2.
Officerer holdes pensionsforsikret i PFA Pension.
Stk. 3.
Den pensionsgivende hyre udgør for overstyrmanden månedligt kr. 29.277 (niveau 31. marts 2012).
Stk. 4.
Den pensionsgivende hyre udgør for 1., 2. og 3. styrmand månedligt kr. 25.923 (niveau 31. marts 2012).
Stk. 5.
Pensionsbidraget opretholdes, så længe officeren oppebærer løn.
§ 7.
Pensionsregulering
Den pensionsgivende hyre efter henholdsvis § 6, stk. 3 og 4, reguleres pr. 1. april 2021, pr. 1. oktober 2021, pr. 1. april 2022, pr. 1. oktober 2022, pr. 1. april 2023 og pr. 1. oktober 2023 med de stigninger, der fremgår af pkt. II i forhandlingsresultatet af 6. februar 2021 mellem Skatteministeriet og Centralorganisationernes Fællesudvalg og udmøntes via den generelle reguleringsordning for ansatte i staten.
§ 8.
Arbejdstid
Den gennemsnitlige daglige arbejdstid for overstyrmanden udgør 11,4 timer.
Stk. 2.
Den gennemsnitlige daglige arbejdstid for 1., 2. og 3. styrmand udgør 10 timer.
Stk. 3.
Arbejdstiden tilrettelægges under hensyntagen til Skoleskibet DANMARKs aktiviteter.
Det tilstræbes, at udmønstringsperioder planlægges i god tid.
§ 9.
Opsigelse
Funktionærlovens regler om varsling af opsigelse og fratrædelsesgodtgørelse finder anvendelse.
Stk. 2.
Opsigelsesfristen kan ikke anvendes til afholdelse af hovedferie, hvis opsigelsesvarslet er på 3 måneder eller derunder.
Det gælder dog ikke, hvis opsigelsesvarslet er forlænget med antallet af feriedage.
Stk. 3.
Såfremt officeren giver opsigelse under påmønstring, kan fratrædelse fra MARTEC ske således
a.
Ved skibets første anløb af dansk havn efter varslets udløb, eller
b.
i forbindelse med normal afmønstring, dog fortsætter ansættelsesforholdet efter afmønstringen, såfremt opsigelsesvarslet ikke er udløbet.
Stk. 4.
Såfremt officeren afgiver opsigelse i en hjemmeperiode, skal dette ske senest 1 måned før næste forventede påmønstring, medmindre særlige omstændigheder hindrer dette.
Stk. 5.
Opsiges tjenesteforholdet af MARTEC, betaler MARTEC officerens evt.
hjemrejse fra afmønstreringsstedet i udlandet og til officerens bopælsland på ansættelsestidspunktet.
Hvis opsigelsesfristen udløber forinden hjemkomsten, løber lønnen videre til og med hjemkomstdagen.
§ 10.
Påmønstring
Officerer optjener 1 måneds ferie og frihed for hver måneds tjeneste på Skoleskibet ”DANMARK”, eller forholdsmæssigt, under togt, værftsophold samt til- og afrigningsperioder, jf. bilag A.
Stk. 2.
Der godtgøres løbende 2,5 fridage pr. måneds tjeneste om bord eller forholdsmæssigt.
§ 11.
Kost
Kost og drikkevand skal leve op til kravene i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om kost og drikkevand m.v. i handelsskibe, herunder at kosten skal være gratis for officererne under påmønstring.
Stk. 2.
Når en officer ikke kan bo ombord på Skoleskibet ”DANMARK”, betales kost og logi efter nærmere anvisning fra MARTEC.
§ 12.
Afmønstring
I forbindelse med afmønstring kan officeren modtage et à conto beløb, mens endelig afregning af tilgodehavende vil ske ved månedens udgang.
§ 13.
Ferie
Ferieloven og den til enhver tid gældende bekendtgørelse om ferie for søfarende er gældende for ansættelsesforholdet.
Officerernes 5 ugers ferie udgør 35 dage på baggrund af, at ferien optjenes i 7-dages arbejdsuger.
Stk. 2.
Den lovpligtige ferie er indregnet i 1:1-ordningens fridagsperiode.
Stk. 3.
Officerer, afvikler ferie og frihed i henhold til bilag A.
Den årlige ferie afvikles i forbindelse med en hjemmeperiode.
MARTEC fastsætter i samråd med officeren, hvornår ferien skal holdes.
Dette skal ske senest 1 måned før, ferien begynder.
Stk. 4.
Kan MARTEC ikke arrangere, at ferie for 1 år gives samlet, kan ferien deles i 2 perioder;
den ene periode skal dog være af mindst tre ugers varighed.
Ekstra rejseudgifter som følge af opdelingen afholdes af MARTEC.
Stk. 5.
Til midlertidigt ansatte og til fastansatte, der fratræder MARTEC, ydes for ferie, der ikke er afviklet inden tjenesteforholdets ophør 12,5 pct. af den ansattes samlede indtægt.
Stk. 6.
Anvisning af feriegodtgørelse sker via FerieKonto.
§ 14.
Sygdom
Officerers ret til løn i sygdomstilfælde følger af lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., og de i bekendtgørelse om sygedagpenge til søfarerende til enhver tid gældende bestemmelser.
Stk. 2.
Ved sygdom suspenderes afvikling af fridage.
Under sygdom oppebæres løn som under fridage.
§ 15.
Barsel og adoption
Der ydes løn under barsel og adoption efter de til enhver tid gældende regler for barsel og adoption (barselsaftalen) samt de i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., og de i bekendtgørelse om barselsdagpenge til søfarende til enhver tid gældende bestemmelser.
Stk. 2.
Afmønstrer en gravid officer, der har ret til fri hjemrejse for MARTECs regning i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse om gravide søfarendes ret til fratræden og fri hjemrejse, ordnes hjemrejsen af MARTEC/skibsføreren.
Det samme gælder, såfremt den gravide officer i henhold til den til enhver tid gældende sundhedslovs regler om svangerskabsafbrydelse opfylder betingelserne for fri hjemrejse.
Stk. 3.
Officerer, der vil holde orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption skal senest 4 måneder (120 kalenderdage) før det forventede fødsels- eller adoptionstidspunkt skriftligt rette henvendelse til MARTEC herom.
§ 16.
Tjenestefrihed
Officererne er omfattet af cirkulære om tjenestefrihed af familiemæssige årsager.
Stk. 2.
Tjenestefrihed uden løn kan i øvrigt gives, når det ikke strider mod MARTECs interesser.
§ 17.
Erstatning for ejendele
Officerernes ret til erstatning for deres ejendele under rejse for MARTECs regning følger af de til enhver tid gældende regler i bekendtgørelse om erstatning til søfarende for ejendele, der er gået tabt ved forlis eller andet havari.
§ 18.
Tillidsrepræsentant
Den af officererne på Skoleskibet ”DANMARK” valgte tillidsrepræsentant afvikler ikke fridage, når denne som led i sit virke som tillidsrepræsentant, deltager i møder.
§ 19.
Almindelige bestemmelser
MARTEC sørger for fornøden rengøring af messer og øvrig officersaptering.
Stk. 2.
Sengelinned udskiftes hver 14. dag og håndklæder hver uge.
Stk. 3.
Hvor MARTEC ønsker, at officeren bærer uniform, træffes der nærmere aftale herom mellem MARTEC og den pågældende forening.
Stk. 4.
I tilfælde af at antallet af officerer inden for de enkelte officerskategorier er mindre end forudsat, eller det formindskes under rejsen, deles den sparede hyre i overensstemmelse med reglerne i den til enhver tid gældende lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v.
Stk. 5.
Når MARTEC uden for togt med Skoleskibet ”DANMARK” gør brug af officeren til konsulentopgaver vedrørende skibet og dets drift, ydes befordringsgodtgørelse.
Hvis MARTEC ikke kan tilbyde kost gælder reglerne for time- og dagpenge for statens tjenestemænd.
Stk. 6.
I det omfang tjenesten inklusiv ferie og frihed ikke udfylder et helt år, jf. bilag A, er officererne forpligtet til at udføre andet arbejde for MARTEC, herunder undervisning og andet administrativt arbejde samt tilsyn med værftsarbejde og lignende opgaver i forbindelse med vedligeholdelse og drift af skoleskibet.
For sådan tjeneste er arbejdstiden 37 timer om ugen.
Eventuelt arbejde ud over ugenormen, er dækket af skoleskibstillægget.
§ 20.
Strejke – Lockout – Blokade
Under lovlig arbejdskonflikt mellem arbejdsgiver og besætningsmedlemmer udfører officererne det arbejde, de under normale forhold udfører.
Hvor værdier står på spil, såfremt bestemte arbejder ikke foretages, er officeren dog pligtig til at være behjælpelig med at redde disse værdier.
Stk. 2.
Under uvarslet arbejdsstandsning og under en overenskomststridig konflikt i øvrigt medvirker officererne endvidere, i det omfang det er muligt, til at opretholde virksomhedens drift.
Stk. 3.
Tvister vedrørende fortolkning af denne overenskomst afgøres ved faglig voldgift.
§ 21.
Ikrafttræden m.v.
Overenskomsten har virkning fra 1. april 2021 og kan af hver af parternes opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2024.
København, den 24. marts 2023
Pia Beck Nielsen
Emilie Keller
Lederne Søfart
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
Bilag A
Fortolkningsprotokollat
Arbejdstidsregler for officerer på skoleskibet ”DANMARK”
1.
Eksempel
For hver dag om bord optjenes 1 fridag, hvilket eksempelvis medfører følgende forløb
Fridagsperioden optjenes på følgende måde
1 fridag for hver dag om bord
2½ fridag pr. måned om bord som følge af arbejdstidsnedsættelsen fra 40 til 37 timer om ugen.
2.
Optjening af fridage i fridagsperioden
For punkt 2 sondres mellem
a) Alt arbejde om bord, f.eks. ved værftsophold samt til- og afrigning m.v.
b) Administrativt eller konsulentlignende arbejde.
ad a)
En officer, der pålægges arbejde som nævnt i a) optjener for hver dags arbejde 1 fridag og rykker udløbet af fridagsperioden med 2 dage.
ad b)
En officer, der pålægges arbejde på en hverdag som nævnt i b), rykker udløbet af fridagsperioden med 1 dag.
Arbejde på en lørdag, søndag eller helligdag rykker udløbet af fridagsperioden med 2 dage.
Bemærkning
For officerer, hvis fridagsperiode udløber efter næste togts start, gælder følgende
Der optjenes 1 fridag for hver dags arbejde, og udløbet af fridagsperioden rykkes med 2 dage.
3.
Optjening af fridage efter udløbet af fridagsperioden
For punkt 3 sondres mellem
a) Alt arbejde om bord, f.eks. ved værftsophold samt til- og afrigning m.v.
b) Administrativt eller konsulentlignende arbejde.
ad a)
For 1 dags arbejde optjenes 1 fridag, uanset hvilken dag der arbejdes.
ad b)
Officeren kan pålægges arbejde i 37 timer om ugen.
Overarbejde på hverdage er dækket af skoleskibstillægget.
Der optjenes 1 fridag for hver dags arbejde på lørdage, søndage og helligdage.
4.
Ferie
Den lovpligtige ferie er indregnet i 1:1 ordningens fridagsperiode.
5.
Efteruddannelse
Officererne er forpligtede til at bruge op til 7 dage årligt af deres opsparede frihed til efteruddannelse.
Efteruddannelse ud over 7 dage regnes som administrativt arbejde.
6.
Opgørelse over tilgodehavende fridage
Efter hvert togt laves en arbejdstidsopgørelse for hver officer, der viser antallet af tilgodehavende fridage.
Denne opgørelse danner grundlag for tilrettelæggelse af arbejdet frem til det næste togts start.
Ved togtets begyndelse laves en arbejdstidsopgørelse for varigt ansatte.
Har en officer fridage til gode, har vedkommende ret til at få dem kontanterstattet som løbende dage.
Såfremt parterne ønsker at genforhandle protokollatet i overenskomstperioden frem til den 31. marts 2024, kan det opsiges fra begge sider med 3 måneders skriftligt varsel til ophør en hvilken som helst dag.
Protokollatet er i øvrigt automatisk opsagt sammen med opsigelse af overenskomsten.