Legislator Case Law & Legislation
C20230928609 DK

Cirkulære om selvstændig likviditet

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

CIR1H#LOKDOK11 2023 9286 Valid

Cirkulære om selvstændig likviditet

CIR1H#LOKDOK11 2023 9286 Valid

Med henvisning til Budgetvejledning 2021, punkt 2.2.6.1, fastsættes nedenstående nærmere regler vedrørende ordningen om selvstændig likviditet

Formål

§ 1.

Formålet med ordningen om selvstændig likviditet er generelt at tilskynde til en effektiv likviditetsstyring i de statslige virksomheder.

Stk. 2.

Med effektiv likviditetsstyring menes, at ordningen giver et incitament til en hensigtsmæssig likviditetsadfærd, der bl.a. indebærer, at

Stk. 3.

Med effektiv likviditetsstyring menes desuden, at ordningen tilskynder til, at statens virksomheder har overblik over den tidsmæssige placering af ind- og udbetalinger samt forskellen mellem betalingerne og de elementer, der indgår i bevillingen.

Stk. 4.

Med effektiv likviditetsstyring menes derudover, at ordningen synliggør kapitalomkostninger, som indgår i de statslige virksomheders budget og regnskab.

Anvendelsesområde

§ 2.

Bevillinger af typen driftsbevilling og statsvirksomhed er omfattet af ordningen om selvstændig likviditet.

§ 3.

Ordningen indebærer, at bevillinger under bevillingstyperne driftsbevilling og statsvirksomhed tildeles selvstændig likviditet fordelt på likviditetsområder.

§ 4.

Et likviditetsområde er defineret som de hovedkonti af typen driftsbevilling og statsvirksomhed på finansloven, der hører under en virksomhedsbærende hovedkonto.

Et likviditetsområdes aktiviteter disponeres med fælles pengeforsyning.

Likviditetstildeling

§ 5.

Ved indtræden i ordningen om selvstændig likviditet oprettes der til hvert likviditetsområde tre likvide konti i Statens KoncernBetalinger

Stk. 2.

Ved indtræden i likviditetsordningen fastsættes saldiene på de tre likvide konti efter aftale med Finansministeriet.

Stk. 3.

I forbindelse med ressortomlægninger kan det blive aktuelt at foretage korrektioner af saldiene på likviditetsområdets tre likvide konti.

Sådanne korrektioner foretages efter aftale med Finansministeriet.

§ 6.

Et likviditetsområde tildeles a conto likviditet i finansårets løb svarende til finansårets nettoudgiftsbevilling på finansloven.

Likviditetstildelingen foretages i form af tolvtedelsrater på en af Økonomistyrelsen nærmere fastsat dato i måneden, og likviditeten tilgår likviditetsområdets finansieringskonto til finansiering af driften (FF7-kontoen).

Er summen af likviditetsområdets nettoudgiftsbevilling på finansloven positiv, tildeles likviditetsområdet fra statskassen likviditet på en tolvtedel heraf.

Er summen af likviditetsområdets nettoudgiftsbevilling på finansloven negativ, overføres der likviditet fra likviditetsområdet til statskassen på en tolvtedel heraf.

Stk. 2.

Såfremt likviditetsområdet i finansårets løb tildeles en bevilling på et aktstykke eller på anden vis, skal den likviditetsmæssige effekt heraf indregnes som tillægsrater i tolvtedelsraten for den resterende del af finansåret.

§ 7.

For hver regnskabsperiode i finansåret opgøres for hvert likviditetsområde udgifter til refusionsberettiget, ikke-fradragsberettiget købsmoms.

Disse udgifter refunderer Økonomistyrelsen likviditetsområdet på en af Økonomistyrelsen nærmere fastsat dato i den efterfølgende regnskabsperiode.

§ 8.

Den tildelte likviditet skal i videst muligt omfang henstå på likviditetsområdets konti i Statens KoncernBetalinger.

§ 9.

Likviditetsområdet skal så vidt muligt placere midler, der hidrører fra andre finansieringskilder, f.eks. fondsmidler eller private midler, på likviditetsområdets konti i Statens KoncernBetalinger, medmindre bidragsyder har bestemt andet.

Stk. 2.

Likviditetsområdet skal i regnskabet kunne skille anvendelsen af statslige og ikke-statslige midler.

Renterne vedrørende ikke-statslige midler skal som udgangspunkt tilfalde de ikke-statslige midler.

Stk. 3.

Hvis likviditetsområdet placerer ikke-statslige midler, som anvises forskudsvis, i et privat pengeinstitut, f.eks. tilskud fra EU og lignende, der administreres af likviditetsområdet til senere uddeling til diverse samarbejdspartnere, bør midlerne placeres på anfordringskonti, herunder valutakonti, til bedst mulig forrentning.

Forrentningsvilkår

§ 10.

De likvide konti i Statens KoncernBetalinger forrentes af Finansministeriet med de hertil fastsatte ind- og udlånsrenter.

Renterne tilskrives kvartalsvis bagud.

Stk. 2.

Rentesatsen på ind- og udlån på finansieringskontoen (FF7-kontoen) er fastlåst til 0 pct.

Stk. 3.

Rentesatsen på den langfristede gældskonto (FF4-kontoen) er fastlåst til 5 pct.

Stk. 4.

Finansministeriet kan foretage ændringer i rentesatserne, der alene udmeldes via Økonomistyrelsens hjemmeside.

Disponering af ordningens konti

§ 11.

Likviditetsområdets gæld på den langfristede gældskonto må ikke overskride den på finansloven fastsatte låneramme.

§ 12.

Likviditetsområdets langfristede gældsforpligtelser, dvs. finansieringen af anlægsaktiver og af bygge- og IT-projekter under opførelse samt af forpligtelser vedrørende donationer, leasing mv., må ikke tilsammen overstige værdien af likviditetsområdets materielle og immaterielle anlægsaktiver.

§ 13.

Likviditetsområdet skal lånefinansiere investeringer samt bygge- og IT-projekter under opførelse på den langfristede gældskonto.

Det er dog en forudsætning, at de afledte omkostninger på investeringen i de efterfølgende år kan afholdes inden for de eksisterende budgetmæssige rammer på det indeværende års finanslov.

§ 14.

Finansieringskontoen for driften anvendes til afregning af almindelige betalinger, herunder løn, husleje mv. Inden for kvartalet kan likviditetsområdet vælge at foretage alle ind- og udbetalinger over finansieringskontoen for driften.

Stk. 2.

Det er likviditetsområdets ansvar at følge bevægelserne på finansieringskontoen for driften og sammenholde dem med det mønster, som kunne forventes ved planlægningen af årets aktiviteter.

§ 15.

Den uforrentede FF5-konto benyttes til afregning af ændringer i likviditetsområdets hensatte forpligtelser, omsætningsaktiver og kortfristede gældsforpligtelser.

§ 16.

Likviditetsområdets langfristede gældskonto benyttes til finansiering af investeringer i anlægsaktiver, der er klar til ibrugtagning ved erhvervelsen, samt til finansiering af bygge- og IT-udviklingsaktiviteter, der er under opførelse.

Stk. 2.

Saldoen på likviditetsområdets langfristede gældskonto skal ved kvartalets udgang være lig eller mindre end summen af virksomhedens ibrugtagne anlægsaktiver, herunder værdien af bygge- og IT-projekter under opførelse.

Stk. 3.

Virksomheden kan i en periode afdrage mere på den langfristede gældskonto, end der afskrives på ibrugtagne aktiver (ekstraordinære afdrag).

Afholdelsen af sådanne ekstraordinære afdrag må kun ske undtagelsesvis og med dispensation fra Økonomistyrelsen.

Låneramme

§ 17.

På de årlige bevillingslove fastsættes en låneramme for hvert likviditetsområde (virksomhed).

Stk. 2.

Lånerammen angiver den øvre grænse for den gæld, der må etableres inden for likviditetsområdet.

§ 18.

Likviditetsområdets træk på lånerammen opgøres som den samlede saldo på den langfristede gældskonto.

Stk. 2.

Midlertidigt overtræk på lånerammen i løbet af regnskabsåret er tilladt, men der må ikke foreligge et overtræk på lånerammen ved regnskabsårets udløb.

Der skal i årsrapporten redegøres for lånerammens overholdelse.

Regnskabsaflæggelse

§ 19.

Likviditetsordningens resultat opgøres årligt i regnskabet for det pågældende likviditetsområde i forbindelse med virksomhedens almindelige driftsregnskab.

Resultatet fremkommer i form af de nettorenter, likviditetsordningen har givet likviditetsområdet.

Disse renter består af tilskrevne renter på likviditetsområdets konto i Statens KoncernBetalinger og på konti i private pengeinstitutter samt af morarenter.

Stk. 2.

Er nettorenterne positive, skal de indregnes som en forøgelse af likviditetsområdets regnskabsmæssige resultat i det pågældende regnskabsår.

Er nettorenterne negative, skal de indregnes som en formindskelse af likviditetsområdets regnskabsmæssige resultat i det pågældende regnskabsår.

Dispensation

§ 20.

Finansministeriet kan efter ansøgning dispensere fra ordningen om selvstændig likviditet.

Det skal af anmærkningerne til finansloven fremgå, hvis en hovedkonto, der er omfattet af § 2, ikke er omfattet af ordningen om selvstændig likviditet.

Stk. 2.

Finansministeriet kan efter ansøgning bestemme, at et likviditetsområde skal være omfattet af ordningen, uanset at de i § 2 nævnte kriterier ikke er opfyldt.

Det kan endvidere bestemmes, at kun en del af en hovedkonto omfattes af ordningen.

Det skal af anmærkningerne til finansloven fremgå, at likviditetsområdet er omfattet af ordningen.

Ikrafttræden

§ 21.

Cirkulæret har virkning fra og med 1. januar 2023.

Stk. 2.

Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære nr. 9784 af 10. juli 2016 om selvstændig likviditet samt cirkulære nr. 9157 af 19. marts 2020 om cirkulære om ændring af cirkulære om selvstændig likviditet.

CIR1H#LOKDOK11 2023 9286 Valid

1)

virksomhedens bevilling udbetales jævnt over året på den gennemsnitlige forbrugsdato,

2)

virksomheden overvejer, hvilke betingelser der skal knyttes til salg på kredit eller accepteres ved køb på kredit, og

3)

virksomheden vurderer, om pengebindinger i lagre og varer under forarbejdning kan reduceres.

CIR1H#LOKDOK11 2023 9286 Valid

1)

en finansieringskonto til finansiering af driften, kaldet en FF7-konto,

2)

en uforrentet konto, kaldet en FF5-konto, og

3)

en langfristet gældskonto til finansiering af bygge- og it- projekter under opførelse samt anlægsaktiver, kaldet en FF4-konto.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →