Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Forelæggelse og indberetning mv.

Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Forelæggelse og indberetning mv.

1.

Overblik og tjekliste

Oversigt

Du kan finde 2 oversigter med retningslinjer for forelæggelse og indberetning

1.1.

Forelæggelse

Oversigt over retningslinjerne om forelæggelse i dette afsnit

Hvem underskriver?

1.2.

Indberetning

Oversigt over retningslinjerne om indberetning i dette afsnit

2.

Politiets efterforskning og sagsbehandling

2.1.

Forelæggelse og indberetning i forbindelse med efterforskningen

Politikredsen skal forelægge visse sager for statsadvokaten mv. i forbindelse med efterforskningen.

Der er på nogle områder fastsat retningslinjer om forelæggelse af bestemte efterforskningsskridt, og der er på nogle områder retningslinjer om forelæggelse af spørgsmålet om at afvise en anmeldelse eller indstille efterforskningen efter retsplejelovens § 749, stk. 1 og 2.

Disse forelæggelsesregler er beskrevet under de enkelte forelæggelsesordninger i dette afsnit – og i de fleste tilfælde også i andre afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen.

Politikredsen skal også i visse tilfælde under efterforskningen indberette straffesagen til statsadvokaten (og i visse tilfælde Rigsadvokaten) eller en særmyndighed mv.

Det er anklagemyndigheden, som forelægger sagerne, og i de fleste tilfælde indberetter sagerne.

Politiet skal derfor være opmærksomme på de sager, som allerede under efterforskningen skal forelægges eller indberettes.

Bilag 1 og bilag 2 indeholder alfabetiske oversigter over de enkelte forelæggelses- og indberetningsordninger.

I oversigterne kan du se, hvor du kan læse mere om forelæggelses- og indberetningsordningerne.

3.

Forberedelse

3.1.

Generelle (tværgående) forelæggelsesregler

3.1.1.

Generelt om forelæggelse af tiltalespørgsmålet

Politikredsen har påtalekompetencen og kan afgøre tiltalespørgsmålet i straffesager, medmindre andet er bestemt i lovgivningen eller i retningslinjer fastsat af statsadvokaterne eller Rigsadvokaten.

Det fremgår af retsplejelovens § 719, stk. 1.

Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten blandt andet i visse sager om overtrædelse af straffeloven og i særligt komplicerede sager.

Desuden skal der ske forelæggelse i visse sager mod særlige persongrupper, visse særlige straffesager og af visse særlige spørgsmål i forbindelse med straffesagsbehandlingen.

Disse forelæggelsesregler er nærmere beskrevet nedenfor i pkt. 3.1.4.-3.5.

Retningslinjerne om forelæggelse af tiltalespørgsmålet gælder som udgangspunkt uanset, om politikredsen vurderer, at der er grundlag for at rejse tiltale, opgive påtale eller meddele tiltalefrafald.

Der gælder desuden visse særlige retningslinjer om kompetencen til henholdsvis at opgive påtale, jf. pkt. 3.1.2., og om kompetencen til at meddele tiltalefrafald, jf. pkt. 3.1.3.

I sager, hvor politikredsen efter disse retningslinjer skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten, er det fortsat politikredsen, som formelt set har påtalekompetencen, det vil sige, at det er politikredsen, som underskriver anklageskriftet i sagen.

Sager, hvor der ikke er rejst sigtelse

Retningslinjerne om forelæggelse af tiltalespørgsmålet i bestemte sagstyper mv. retter sig som udgangspunkt mod sager, hvor der er rejst sigtelse.

Politikredsen kan afvise en anmeldelse eller indstille efterforskningen efter retsplejelovens § 749, stk. 1 og 2.

Det gælder dog ikke, hvis andet er bestemt i retningslinjerne nedenfor for de forskellige sagstyper mv.

3.1.2.

Generelt om forelæggelse af påtaleopgivelse

Den myndighed, der tager stilling til tiltalespørgsmålet, kan som udgangspunkt også opgive påtale efter retsplejelovens § 721.

Det er således som udgangspunkt politikredsen, som træffer afgørelse om at opgive påtale efter retsplejelovens § 721.

I sager, hvor tiltalespørgsmålet skal forelægges for statsadvokaten (og eventuelt Rigsadvokaten), er det også statsadvokaten (eller eventuelt Rigsadvokaten), der tager stilling til, om der skal opgives påtale efter retsplejelovens § 721.

Det vil sige, at politikredsen skal forelægge disse sager, også når politikredsen vurderer, at der skal ske påtaleopgivelse.

Det gælder dog ikke, hvis andet fremgår af de nærmere retningslinjer nedenfor for forskellige sagstyper mv.

Det er som udgangspunkt i disse tilfælde statsadvokaten (eller eventuelt Rigsadvokaten), der udfærdiger og udsender underretningsskrivelser til sigtede og parter, efter afgørelsen er truffet.

Dette gælder også i sager, hvor der træffes afgørelse om delvis påtaleopgivelse.

De nærmere retningslinjer herom er beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Underretning til sigtede og parter om omgørelsesfristen ved påtaleopgivelser og tiltalefrafald.

Grundløse sigtelser

I sager, hvor sigtelsen har vist sig grundløs (retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1), kan politikredsen som udgangspunkt opgive påtale i sagen, selv om tiltalespørgsmålet i øvrigt skal forelægges for statsadvokaten.

Det gælder dog ikke, hvis det i retningslinjerne nedenfor er bestemt, at også sager, hvor sigtelsen har vist sig grundløs, skal forelægges for statsadvokaten og eventuelt Rigsadvokaten.

Påtaleopgivelse ud fra ressourcehensyn

Politikredsen skal forelægge spørgsmålet om påtaleopgivelse ud fra ressourcehensyn i medfør af retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 4, for statsadvokaten i følgende tilfælde

3.1.3.

Generelt om forelæggelse af tiltalefrafald

Retsplejelovens § 722, stk. 1 og 2, angiver en række tilfælde, hvor der kan meddeles tiltalefrafald i en straffesag.

Den myndighed, der tager stilling til tiltalespørgsmålet, kan som udgangspunkt også meddele tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722, stk. 1.

I sager, hvor politikredsen tager stilling til tiltalespørgsmålet, er det således som udgangspunkt også politikredsen, der tager stilling til, om der skal meddeles tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 1-4 og 6.

Tiltalefrafald ud fra ressourcehensyn efter § 722, stk. 1, nr. 5, skal forelægges statsadvokaten, jf. nedenfor.

I sager, hvor tiltalespørgsmålet skal forelægges for statsadvokaten (og eventuelt Rigsadvokaten), er det også statsadvokaten (eller eventuelt Rigsadvokaten), der tager stilling til, om der skal meddeles tiltalefrafald efter retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 1-6.

Det gælder dog ikke, hvis andet fremgår af de nærmere retningslinjer nedenfor for forskellige sagstyper mv.

Det er som udgangspunkt i disse tilfælde statsadvokaten (eller eventuelt Rigsadvokaten), der udfærdiger og udsender underretningsskrivelser til sigtede og parter, efter afgørelsen er truffet.

De nærmere retningslinjer herom er beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Underretning til sigtede og parter om omgørelsesfristen ved påtaleopgivelser og tiltalefrafald.

Tiltalefrafald ud fra ressourcehensyn

Politikredsen skal forelægge spørgsmålet om tiltalefrafald ud fra ressourcehensyn i medfør af retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 5, for statsadvokaten i følgende tilfælde

Bekendtgørelse om tiltalefrafald

Bekendtgørelsen om politidirektørernes og statsadvokaternes adgang til at meddele tiltalefrafald indeholder herudover regler om sager, hvor politikredsene og statsadvokaterne kan meddele tiltalefrafald (Bekendtgørelse om politidirektørernes og statsadvokaternes adgang til at frafalde tiltale).

Særligt formildende omstændigheder

Tiltalefrafald kan i andre tilfælde kun meddeles, hvis der foreligger særligt formildende omstændigheder eller andre særlige forhold, og påtale ikke kan anses for påkrævet af almene hensyn.

Det fremgår af retsplejelovens § 722, stk. 2.

Politikredsen skal forelægge spørgsmålet om tiltalefrafald efter denne bestemmelse for statsadvokaten.

Hvis det er sager, hvor tiltalespørgsmålet i øvrigt skal forelægges for statsadvokaten, skal spørgsmålet om tiltalefrafald forelægges for Rigsadvokaten.

Sager om børnebortførelse

Der gælder særlige retningslinjer om forelæggelse for Rigsadvokaten af sager om børnebortførelse (straffelovens § 215), hvor der bliver spørgsmål om at meddele et betinget tiltalefrafald, jf. pkt. 3.3.11.

3.1.4.

Forelæggelse af særligt komplicerede sager

Politikredsen skal forelægge særligt komplicerede sager for statsadvokaten, herunder sager som giver anledning til særligt vanskelige retlige eller bevismæssige spørgsmål, sager som giver anledning til mere principielle overvejelser, og sager, som har en helt særlig almen eller offentlig interesse.

Det kan f.eks. dreje sig om

Politikredsen skal i tvivlstilfælde drøfte med statsadvokaten, om en straffesag skal forelægges, eller om sagen f.eks. i stedet bør behandles sammen med statsadvokaten efter samarbejdsmodellen, jf. Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Statsadvokaternes udførelse af nævningesager i 1. instans og statsadvokaternes samarbejde med politikredsene om udførelsen af straffesager i 1. instans.

Statsadvokaten kan også bestemme, at en sag, som er forelagt af en politikreds, i stedet behandles efter samarbejdsmodellen.

Forelæggelsen skal ske så snart politikredsen bliver opmærksom på, at der kan være tale om en særligt kompliceret sag, uanset om der er rejst sigtelse i sagen eller ej.

I sager, hvor statsadvokaten som udgangspunkt træffer afgørelse om tiltalespørgsmålet, skal statsadvokaten tilsvarende i helt særlige tilfælde forelægge sagen for Rigsadvokaten.

Det gælder f.eks. sager, som har en helt særlig almen eller offentlig interesse.

3.1.5.

Forelæggelse ved konkret habilitetstvivl

Hvis der i en sag kan rejses begrundet tvivl om habiliteten hos politikredsen, skal politikredsen forelægge spørgsmålet om sagens videre behandling for statsadvokaten.

Forelæggelsen skal – uanset om der er rejst sigtelse i sagen eller ej – ske så snart politikredsen bliver opmærksom på habilitetstvivlen.

Hvis statsadvokaten vurderer, at der er begrundet tvivl om politikredsens habilitet, sender statsadvokaten som udgangspunkt sagen til en anden politikreds, som overtager den videre behandling.

3.1.6.

Forelæggelse af visse særlige spørgsmål om dansk straffemyndighed

Visse handlinger foretaget på et fremmed fartøj, som befinder sig på dansk område

Handlinger, som foretages på dansk område, er efter straffelovens § 6, nr. 1, omfattet af dansk straffemyndighed.

Det følger dog af straffelovens § 12, at anvendelsen af §§ 6-11 begrænses ved de i folkeretten anerkendte undtagelser.

Det folkeretlige princip om ”uskadelig passage” betyder, at dansk straffemyndighed i visse tilfælde begrænses for handlinger begået ombord på et fartøj, som passerer gennem dansk territorium, hvis handlingen som udgangspunkt alene berører interne forhold på fartøjet.

Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten, når der er tale om en handling begået ombord på et udenlandsk fartøj, som befinder sig i dansk område (jf. straffelovens § 6), og handlingen er begået af og imod nogen, der hører til eller som rejsende følger med fartøjet, medmindre

Visse handlinger foretaget uden for Danmark

Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet i visse sager om handlinger foretaget uden for Danmark for statsadvokaten.

Det anførte gælder for sager, hvor

3.2.

Forelæggelse af sager mod særlige persongrupper

3.2.1.

Sager mod advokater

3.2.1.1.

Forelæggelse af tiltalespørgsmålet

Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for den relevante statsadvokat i sager mod advokater, hvor der er rejst sigtelse for uredeligt forhold.

Dette indebærer, at straffelovsovertrædelser skal forelægges for statsadvokaten, mens f.eks. færdselsforseelser som udgangspunkt ikke skal forelægges.

Det vil være en konkret vurdering, om et forhold skal forelægges.

I tvivlstilfælde bør spørgsmålet, om et forhold skal forelægges, drøftes med statsadvokaten.

Forelæggelsen skal bl.a. indeholde politikredsens indstilling til, om der under sagen bør nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse, samt om frakendelsen i så fald bør ske helt eller delvist, og om den bør ske på tid fra 1 til 5 år eller indtil videre.

Påstanden kan formuleres som frakendelse af retten til udøve advokatvirksomhed, eller den kan begrænses til f.eks. frakendelse af retten til som advokat at beskæftige sig med straffesager, jf. retsplejelovens § 138, jf. straffelovens § 79.

Påstanden vil f.eks. kunne formuleres således

”Der nedlægges påstand om, at [X] frakendes retten til udøve advokatvirksomhed indtil videre, jf. retsplejelovens § 138, jf. straffelovens § 79, stk. 1.

”

”Der nedlægges påstand om, at [X] frakendes retten til som advokat at beskæftige sig med straffesager i et af retten fastsat tidsrum, jf. retsplejelovens § 138, jf. straffelovens § 79, stk. 1.

”

Hvis det er tale om særlig alvorlig kriminalitet, vil det også kunne være relevant at nedlægge påstand om frakendelse af retten til at udøve anden form for selvstændig virksomhed som juridisk rådgiver, jf. straffelovens § 79, stk. 2, jf. stk. 1, eller frakendelse af retten til erhvervsmæssigt at beskæftige sig med juridisk rådgivning, jf. § 79, stk. 2, jf. § 79, stk. 1.

Spørgsmålet, om der er grundlag for at nedlægge en sådan påstand, skal forelægges for statsadvokaten.

Hvis der er tale om særlig alvorlig kriminalitet, vil det herudover kunne være relevant at fremsætte begæring om midlertidig udelukkelse fra retten til at udøve advokatvirksomhed i medfør af straffelovens § 79, stk. 4.

Spørgsmålet, om der er grundlag for en sådan begæring, skal også forelægges for statsadvokaten.

3.2.1.2.

Disciplinærsager mod advokater

Hvis politikredsen f.eks. i forbindelse med sagsbehandlingen i en straffesag eller i forbindelse med advokatens fremmøde i retten bliver opmærksom på forhold, der kan indebære en overtrædelse af de advokatetiske regler, skal politikredsen sende sagen til den relevante statsadvokat, der videresender sagen til Rigsadvokaten.

Rigsadvokaten vurderer, om der er grundlag for at underrette Advokatrådet med henblik på en eventuel disciplinærsag.

Det samme gælder, hvis politikredsen modtager en anmeldelse mod en advokat, som ikke giver anledning til at sigte advokaten for et strafbart forhold, eller hvis påtale opgives i en sag mod en advokat, men hvor forholdet kan indebære en overtrædelse af de advokatetiske regler.

3.2.1.3.

Om videregivelse af oplysninger i sager mod advokater mv. til Advokatrådet

Retsplejelovens § 143 a indeholder regler om politiets og anklagemyndighedens videregivelse af oplysninger i sager mod advokater og autoriserede fuldmægtige mv. til Advokatrådet.

Der henvises til retningslinjerne herom, som fremgår af afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om videregivelse af oplysninger i sager mod advokater mv. til Advokatrådet.

3.2.1.4.

Underretning af Civilstyrelsen om rettighedsfrakendelse og udelukkelse fra at udøve advokatvirksomhed under straffesagens behandling

Der skal ske underretning af Civilstyrelsen, når en advokat ved endelig dom frakendes retten til at udøve advokatvirksomhed helt eller delvist, eller når retten træffer afgørelse om, at advokaten helt eller delvist udelukkes fra at udøve advokatvirksomhed under straffesagens behandling.

Politikredsen skal sende en kopi af endelige domme om rettighedsfrakendelse og kendelser om hel eller delvis udelukkelse fra retten til at udøve advokatvirksomhed under straffesagens behandling til den relevante statsadvokat med henblik på, at statsadvokaten sender oplysninger om datoen for den endelige dom eller kendelsen og nærmere oplysninger om frakendelsen, herunder frakendelsestiden, til Civilstyrelsen.

3.2.2.

Sager mod sundhedspersonale

Forelæggelse af tiltalespørgsmålet

Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten, hvis der er rejst sigtelse for overtrædelse af § 75 i lov om autorisation af sundhedspersoner og sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven) om grovere eller gentagen forsømmelse eller skødesløshed i udøvelsen af virksomheden.

Der gælder også retningslinjer om forelæggelse af sager mod sundhedspersonale for sundhedsmyndighederne.

Der gælder endvidere forskellige indberetningsordninger om afgjorte sager mod sundhedspersonale, herunder om afgørelser om rettighedsfrakendelse mv., jf. pkt. 6.1.

Retningslinjerne for behandling af straffesager mod sundhedsfagligt personale er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Straffesager mod sundhedspersonale og Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Rettighedsfrakendelse.

3.2.3.

Sager mod journalister

Forelæggelse af tiltalespørgsmålet

Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet i sager, hvor der er rejst sigtelse mod en journalist for et strafbart forhold begået som led i det journalistiske arbejde, for statsadvokaten.

Statsadvokaten forelægger sagen for Rigsadvokaten.

Det gælder både i sager, hvor forholdet er omfattet af de særlige ansvarsregler i medieansvarsloven, hvor Rigsadvokaten i medfør af medieansvarslovens § 28 beslutter, om der skal rejses tiltale, og i andre sager om strafbare forhold begået som led i det journalistiske arbejde.

Retningslinjerne for sager om medieansvarsloven fremgår af pkt. 3.3.6.

Der skal ske forelæggelse for Rigsadvokaten, uanset om politikredsen eller statsadvokaten vurderer, at sigtelsen har vist sig grundløs (retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1).

3.2.4.

Sager mod kommunalbestyrelsesmedlemmer og regionsrådsmedlemmer for grov pligtforsømmelse

Forelæggelse af tiltalespørgsmålet

Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten i sager mod kommunalbestyrelsesmedlemmer for overtrædelse af kommunestyrelseslovens § 61 om grov tilsidesættelse af de pligter, som den pågældendes hverv medfører.

Det samme gælder sager mod regionsrådsmedlemmer for overtrædelse af den tilsvarende bestemmelse i regionslovens § 32.

3.2.5.

Sager mod politipersonale, jurister og andre ansatte i politiet og anklagemyndigheden, som varetager politimæssige opgaver eller opgaver som relaterer sig til retshåndhævelse og strafforfølgning (forhold begået i tjenesten)

3.2.5.1.

Anmeldelser modtaget den 1. januar 2022 eller derefter

Den Uafhængige Politiklagemyndighed efterforsker straffesager mod politipersonale, jurister og andre ansatte i politiet og anklagemyndigheden, som varetager politimæssige opgaver eller opgaver som relaterer sig til retshåndhævelse og strafforfølgning, vedrørende forhold begået i tjenesten.

Tiltalespørgsmålet i disse sager afgøres af statsadvokaten, jf. retsplejelovens § 1020 d. De regionale statsadvokater behandler alle sager, som er efterforsket af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, herunder sager mod ansatte i National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) og Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK).

De nærmere retningslinjer, herunder afgrænsningen af politimæssige opgaver og opgaver, som relaterer sig til retshåndhævelse eller strafforfølgning, er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Offentligt ansatte – Sager mod offentligt ansatte.

3.2.5.2.

Anmeldelser modtaget før den 1. januar 2022

Anmeldelser om strafbare forhold mod ansatte i politiet og anklagemyndigheden vedrørende forhold begået i tjenesten, som er anmeldt før den 1. januar 2022, behandles efter de dagældende retningslinjer.

Det afgørende for, hvem der skal behandle sagerne, er, hvilken personalegruppe den pågældende tilhører og ikke hvilke typer opgaver den pågældende varetager.

Politipersonale og jurister i politikredsene og Rigspolitiet

Sager mod politipersonale og jurister i politikredsene og Rigspolitiet vedrørende forhold begået i tjenesten, hvor forholdet er anmeldt før den 1. januar 2022, behandles efter retningslinjerne i pkt. 3.2.5.1.

Andre ansatte end politipersonale og jurister i politikredsene og Rigspolitiet

Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for den regionale statsadvokat i sager mod andre ansatte end politipersonale og jurister i politikredsene og Rigspolitiet (civile ansatte) vedrørende forhold begået i tjenesten.

Det gælder dog ikke, hvis anmeldelsen eller sigtelsen viser sig grundløs, jf. retsplejelovens § 749, stk. 1 og 2, og § 721, stk. 1, nr. 1.

Der er desuden visse tilfælde (visse færdselslovsovertrædelser mv.), hvor tiltalespørgsmålet ikke skal forelægges for statsadvokaten, men kan afgøres af politikredsen.

Retningslinjerne for politiets og anklagemyndighedens sagsbehandling er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Offentligt ansatte – Sager mod offentligt ansatte.

Ansatte ved statsadvokaterne og Rigsadvokaten

Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet i sager mod ansatte ved statsadvokaterne og Rigsadvokaten, vedrørende forhold begået i tjenesten, for den regionale statsadvokat.

Hvis den pågældende er ansat hos den regionale statsadvokat, hvis område dækker den politikreds, som behandler sagen, skal sagen i stedet forelægges for den anden regionale statsadvokat.

Det er politikredsen, som forelægger sagen.

Politikredsen skal dog ikke forelægge sagen, hvis anmeldelsen eller sigtelsen viser sig grundløs, jf. retsplejelovens § 749, stk. 1 og 2, og § 721, stk. 1, nr. 1.

Forelæggelse kan også undlades, når sigtelsen angår mindre alvorlige lovovertrædelser, der ikke indebærer nogen krænkelse af private interesser, og hvor det efter et rimeligt skøn må være utvivlsomt, at der ikke er nogen begrundelse for forelæggelse, f.eks. mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven.

Retningslinjerne for politiets og anklagemyndighedens sagsbehandling er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Offentligt ansatte – Sager mod offentligt ansatte.

3.2.6.

Sager mod politipersonale, jurister og andre ansatte i politiet og anklagemyndigheden, som varetager politimæssige opgaver eller opgaver som relaterer sig til retshåndhævelse og strafforfølgning (forhold begået uden for tjenesten)

Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet i sager mod politipersonale, jurister og andre ansatte i politiet og anklagemyndigheden, som varetager politimæssige opgaver eller opgaver, som relaterer sig til retshåndhævelse eller strafforfølgning, vedrørende forhold begået uden for tjenesten, for den regionale statsadvokat.

Hvis den pågældende er ansat hos den regionale statsadvokat, hvis område dækker den politikreds, som behandler sagen, skal sagen i stedet forelægges for den anden regionale statsadvokat.

Det er politikredsen, som forelægger sagen.

Politikredsen skal dog ikke forelægge sagen, hvis anmeldelsen eller sigtelsen viser sig grundløs, jf. retsplejelovens § 749, stk. 1 og 2, og § 721, stk. 1, nr. 1.

Forelæggelse kan også undlades, når sigtelsen angår mindre alvorlige lovovertrædelser, der ikke indebærer nogen krænkelse af private interesser, og hvor det efter et rimeligt skøn må være utvivlsomt, at der ikke er nogen begrundelse for forelæggelse, f.eks. mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven.

Retningslinjerne for politiets og anklagemyndighedens sagsbehandling of afgrænsningen af politimæssige opgaver og opgaver, som relaterer sig til retshåndhævelse og strafforfølgning, er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Offentligt ansatte – Sager mod offentligt ansatte.

3.2.7.

Sager mod civilt ansatte i politiet og anklagemyndigheden som ikke varetager politimæssige opgaver eller opgaver som relaterer sig til retshåndhævelse eller strafforfølgning (forhold begået i og uden for tjenesten)

Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet i sager mod civilt ansatte i politiet og anklagemyndigheden, som ikke varetager politimæssige opgaver eller opgaver som relaterer sig til retshåndhævelse eller strafforfølgning, vedrørende forhold begået i eller uden for tjenesten, for den regionale statsadvokat.

Det gælder dog ikke, hvis anmeldelsen eller sigtelsen viser sig grundløs, jf. retsplejelovens § 749, stk. 1, og stk. 2, og § 721, stk. 1, nr. 1.

Hvis den pågældende er ansat hos den regionale statsadvokat, hvis område dækker den politikreds, som behandler sagen, skal sagen i stedet forelægges for den anden regionale statsadvokat.

Det er politikredsen, som forelægger sagen.

Retningslinjerne for politiets og anklagemyndighedens sagsbehandling og afgrænsningen af politimæssige opgaver og opgaver, som relaterer sig til retshåndhævelse og strafforfølgning, er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Offentligt ansatte – Sager mod offentligt ansatte.

3.2.8.

Udgået

3.2.9.

Sager mod eksterritoriale personer (udenlandske diplomater og andre statsrepræsentanter)

Udenlandske diplomater og andre statsrepræsentanter er beskyttet mod strafferetlig forfølgning i Danmark.

Beskyttelsen mod retsforfølgning gælder, så længe diplomaten mv. er udsendt, medmindre udsenderstaten udtrykkeligt giver afkald på immuniteten.

Kontakten til udenlandske myndigheder om mulige strafbare forhold begået af en udenlandsk diplomat mv. varetages af Udenrigsministeriet.

Det fremgår af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 26. oktober 1954, at politiets og anklagemyndighedens kontakt til Udenrigsministeriet skal ske gennem Justitsministeriet.

Hvis der opstår spørgsmål om en eventuel straffesag mod en udenlandsk diplomat mv., skal politikredsen derfor kontakte Justitsministeriet.

Samtidig underrettes den regionale statsadvokat, som underretter Rigsadvokaten.

3.2.10.

Sager mod danske ansatte på udenlandske repræsentationer i Danmark

Der gælder særlige retningslinjer for behandlingen af sager mod underordnet dansk personale på udenlandske repræsentationer (ambassader, konsulater mv.) i Danmark.

Det er f.eks. kontorpersonale, tjenere, rengøringspersonale, chauffører mv.

Forelæggelse af spørgsmål om politimæssige eller strafferetlige skridt på repræsentationens område

Det er en betingelse for at foretage politimæssige eller strafferetlige skridt, herunder f.eks. forkyndelse af anklageskrift, stævning eller tilsigelse, på den udenlandske repræsentations område, at der forinden indhentes samtykke fra den udenlandske repræsentant.

Justitsministeriet varetager kontakten til den udenlandske repræsentation.

Forelæggelse for Justitsministeriet sker gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten.

Forelæggelse af spørgsmål om tvangsindgreb

Spørgsmål om anvendelse af straffeprocessuelle indgreb i sager mod danske ansatte på udenlandske repræsentationer i Danmark skal forelægges for Justitsministeriet gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten, inden der fremsættes en begæring over for retten om tilladelse til tvangsindgrebet, eller indgrebet i øvrigt iværksættes.

Det gælder dog ikke, hvis tvangsindgrebet er påkrævet for her og nu at afværge en forbrydelse, som vil kunne medføre frihedsstraf.

Der kan også foretages tvangsindgreb uden forudgående forelæggelse over for personer, som pågribes under udførelsen af en forbrydelse, som kan medføre frihedsstraf (på fersk gerning).

Hvis der foretages tvangsindgreb, uden at der forinden er sket forelæggelse, skal der hurtigst muligt ske indberetning til Justitsministeriet gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten.

Forelæggelse af tiltalespørgsmålet

Tiltalespørgsmålet i sager mod danske ansatte på udenlandske repræsentationer i Danmark skal forelægges for Justitsministeriet.

Forelæggelse for Justitsministeriet skal ske gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten.

3.2.11.

Sager mod folketingsmedlemmer

Efter grundlovens § 57 kan medlemmer af Folketinget ikke tiltales eller fængsles, uden at Folketinget har givet sit samtykke.

Folketingets samtykke kræves dog ikke, hvis den pågældende er grebet på fersk gerning.

Forelæggelse af tiltalespørgsmålet

Tiltalespørgsmålet i alle sager mod medlemmer af Folketinget skal forelægges for Justitsministeriet gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten.

Det gælder, selv om den pågældende er grebet på fersk gerning.

Justitsministeriet forelægger tiltalespørgsmålet for Folketinget med henblik på at opnå Folketingets samtykke til tiltalerejsning.

Sager, der kan afgøres med udenretlig vedtagelse af et bødeforelæg, herunder udenretlig vedtagelse af frakendelse af førerretten, forelægges ikke for Folketinget.

Sagerne skal dog under alle omstændigheder forelægges for Justitsministeriet gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten.

Forelæggelse af spørgsmål om frihedsberøvelse

Hvis der opstår spørgsmål om anholdelse, varetægtsfængsling eller anden strafferetlig frihedsberøvelse i forhold til et medlem af Folketinget, skal spørgsmålet forelægges for Justitsministeriet gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten.

Justitsministeriet forelægger spørgsmålet for Folketinget med henblik på at opnå Folketingets samtykke til frihedsberøvelsen.

Hvis det pågældende folketingsmedlem er grebet på fersk gerning, kan politiet om nødvendigt anholde den pågældende.

Der skal straks efter anholdelsen ske forelæggelse for Justitsministeriet gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten.

3.3.

Forelæggelse af særlige straffesager

3.3.1.

Sager om straffelovens kapitel 12 og 13 (Terrorsager mv.)

Det følger af straffelovens § 110 f og § 118 a, at påtale for overtrædelse af kapitel 12 samt §§ 111-115 og § 118 (terrorsager mv.) sker efter justitsministerens påbud.

Indledning af efterforskning

Efterforskning af mulige forbrydelser omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13 varetages som udgangspunkt af Politiets Efterretningstjeneste (PET).

Hvis politikredsen får en anmeldelse om en mulig forbrydelse omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13 eller i øvrigt bliver opmærksom på en sådan mulig forbrydelse, skal politikredsen derfor kontakte PET, som vurderer, om der er grundlag for at indlede en efterforskning, jf. retsplejelovens § 742, stk. 2.

Se nedenfor i forhold til sager om overtrædelse af straffelovens § 110 c.

Hvis PET vurderer, at der ikke er grundlag for at indlede en efterforskning, træffer politikredsen afgørelse om at afvise en anmeldelse efter retsplejelovens § 749, stk. 1.

Politikredsen skal orientere statsadvokaten herom.

Hvis PET beslutter, at der skal indledes efterforskning, kan PET efter forelæggelse for statsadvokaten i særlige tilfælde indgå aftale med den pågældende politikreds om, at politikredsen efterforsker sagen i samarbejde med PET.

Dette kan eksempelvis være relevant i sager om terrorfinansiering og andre former for støtte til terrorgrupper, hvor der ikke er behov for de særlige efterforskningskompetencer, som PET besidder.

Politikredsens deltagelse i efterforskningen kan dog indledes inden forelæggelsen for statsadvokaten, hvis øjemedet ellers ville forspildes.

Sigtelse

Det er PET, som i første række vurderer, om der er grundlag for at rejse sigtelse for overtrædelse af en eller flere bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13.

I givet fald forelægger PET sagen for statsadvokaten.

Hvis statsadvokaten er enig i, at der skal rejses sigtelse i sagen, orienterer statsadvokaten Rigsadvokaten om sagen.

Når sigtelse er rejst, gennemføres den videre efterforskning af den pågældende politikreds i samarbejde med PET.

PET skal endvidere orienteres i alle tilfælde, hvor en politikreds overvejer at indlede en efterforskning mod en person, der mistænkes for overtrædelse af straffelovens § 136 med hensyn til forbrydelser omfattet af straffelovens kapitel 12 eller 13.

Det bemærkes i øvrigt, at også National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) giver PET oplysninger, som NSK måtte have om mulige overtrædelser af straffelovens kapitel 12 eller 13.

Dette kan dreje sig om oplysninger modtaget på baggrund af hvidvaskloven eller på anden vis.

Eventuelle efterforskninger på baggrund af sådanne oplysninger skal behandles på samme måde som andre efterforskninger af mulige forbrydelser omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13.

Afgørelse af tiltalespørgsmålet mv.

Hvis statsadvokaten vurderer, at der skal rejses tiltale for overtrædelser af bestemmelser i straffelovens kapitel 12 og 13, forelægger statsadvokaten sagen for Rigsadvokaten, der i givet fald forelægger sagen for Justitsministeriet.

Statsadvokaten kan indstille efterforskningen i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2, eller opgive påtale i medfør af retsplejelovens § 721.

Det bemærkes, at særligt komplicerede sager mv. skal forelægges for Rigsadvokaten, jf. pkt. 3.1.4.

Rigsadvokaten skal under alle omstændigheder orienteres om afgørelsen.

Der henvises til Rigsadvokatens brev af 27. marts 2015, hvor de nærmere retningslinjer for samarbejdet mellem politikredsene, PET og statsadvokaten er beskrevet.

Særligt om retserklæringer fra Center for Terroranalyse

Anklagemyndighedens anmodninger om indhentelse af retserklæringer fra Center for Terroranalyse (CTA) skal gå gennem statsadvokaten, som drøfter anmodningen med PET (Juridisk Afdeling og CTA) med henblik på i relevant omfang at få skåret anmodningerne til i forhold til dels anklagemyndighedens behov, dels CTA’s kompetencer og kapacitet.

Udgangspunktet er, at anklagemyndigheden kun bør anmode om en erklæring, når der er et klart behov herfor i den konkrete sag.

Der henvises til Rigsadvokatens brev af 7. januar 2016.

Særligt om sager om overtrædelse af straffelovens § 110 c

Sager om overtrædelse af straffelovens § 110 c, skal i medfør af retsplejelovens § 110 a, stk. 1, behandles af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), medmindre sagen behandles af PET.

Der gælder derfor en særlig procedure i disse sager.

Modtager politikredsen en anmeldelse om en mulig overtrædelse af straffelovens § 110 c, skal politikredsen straks videresende anmeldelsen til PET.

Såfremt PET vurderer, at sagen ikke er af efterforskningsmæssig interesse for PET, videresender PET straks sagen til NSK.

Særligt om sager om deltagelse i en væbnet konflikt mv.

Der gælder særlige retningslinjer om forelæggelse af sager om personer, der er rejst til udlandet for at deltage i en væbnet konflikt for gerninger begået under opholdet i udlandet, herboende personer, der mistænkes for at hverve personer til at udrejse til udlandet for at deltage i en væbnet konflikt eller på anden måde fremmer den væbnede konflikt i udlandet (f.eks. ved økonomisk støtte), samt sager hvor personer mistænkes for at have gjort sig skyldige i overtrædelse af straffelovens § 136 i relation til begivenhederne i Syrien og Irak.

Alle sager, hvor politikredsen overvejer at indlede efterforskning mod en person, der har været rejst til udlandet for at deltage i en væbnet konflikt, for gerninger begået under opholdet i udlandet, skal forelægges for statsadvokaten.

Det samme gælder sager, hvor personer bosiddende her i landet mistænkes for at hverve personer til at udrejse til udlandet for at deltage i en væbnet konflikt, dels på anden måde fremmer den væbnede konflikt i udlandet (f.eks. ved økonomisk støtte).

Politikredsen skal ligeledes orientere PET.

Statsadvokaten skal orientere Rigsadvokaten, hvis der bliver truffet beslutning om at indlede efterforskning.

Forelæggelses- og orienteringspligten gælder også i forhold til sager, hvor personer mistænkes for at have gjort sig skyldig i overtrædelse af straffelovens § 136 i relation til begivenhederne i Syrien og Irak.

Politikredsen skal også forelægge sagen for statsadvokaten, hvis kredsen på baggrund af en efterforskning overvejer at rejse sigtelse mod nogen.

Statsadvokaten skal orientere Rigsadvokaten og PET.

Forelæggelses- og orienteringspligten gælder også i forhold til sager om overtrædelse af straffelovens § 136 i relation til begivenhederne i Syrien og Irak.

Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten, hvis kredsen på baggrund af en efterforskning overvejer at rejse tiltale mod nogen.

Statsadvokaten skal orientere Rigsadvokaten og PET.

Forelæggelses- og orienteringspligten gælder også i forhold til sager om overtrædelse af straffelovens § 136 i relation til begivenhederne i Syrien og Irak.

Anklagemyndigheden skal orientere om endelige domme mod fremmedkrigere, når der er en formodning om, at den pågældende modtager eller har modtaget offentlige ydelser.

Orientering skal ske til den eller de udbetalende myndigheder.

Der henvises til pkt. 6.2.9.

Særligt om blokering af hjemmesider efter retsplejelovens § 791 d

Sager, hvor der opstår spørgsmål om at blokere en hjemmeside, fordi der er grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af straffelovens §§ 114-114 i om terrorisme, skal forelægges PET, som vurderer, om der er grundlag for at blokere hjemmesiden.

Hvis PET vurderer, at der er grundlag for blokering af hjemmesiden, forelægger PET sagen for statsadvokaten.

Hvis statsadvokaten er enig i, at der er grundlag for blokering, orienterer statsadvokaten Rigsadvokaten og PET herom.

Statsadvokaten sender sagen til politikredsen med anmodning om at forelægge spørgsmålet om blokering for retten.

Sager om blokering af hjemmesider efter retsplejelovens § 791 d skal registreres i POLSAS på en særskilt sag (gerningskode 83188 - blokering af hjemmeside).

3.3.2.

Sager om overtrædelse af visse bestemmelser i straffeloven relateret til kapitel 12 og 13 (§§ 127-128, §§ 129-129 a, § 136, stk. 2 og 3, § 137, stk. 2, § 141)

Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten i sager om overtrædelse af følgende bestemmelser i straffeloven

3.3.3.

Sager om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv mv. (Straffelovens kapitel 16)

Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten i sager om overtrædelse af straffelovens kapitel 16 om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv mv. (straffelovens §§ 144 – 157 b).

3.3.4.

Sager om straffelovens § 266 b (Hadforbrydelser)

Alle sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b skal forelægges for statsadvokaten, og alle sager, hvor der er rejst sigtelse for overtrædelse af bestemmelsen, skal forelægges for Rigsadvokaten.

Forelæggelse af spørgsmålet om at afvise en anmeldelse eller indstille efterforskningen

Hvis politikredsen vurderer, at en anmeldelse om overtrædelse af straffelovens § 266 b skal afvises, jf. retsplejelovens § 749, stk. 1, eller at efterforskningen skal indstilles, jf. retsplejelovens § 749, stk. 2, skal sagen forelægges for statsadvokaten.

Statsadvokaten skal underrette Rigsadvokaten om alle sager, hvor efterforskningen er indstillet, eller anmeldelsen er afvist.

Forelæggelse af tiltalespørgsmålet

Alle sager, hvor der er rejst sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 266 b, skal forelægges for Rigsadvokaten til afgørelse af tiltalespørgsmålet.

Det gælder, uanset om politikredsen og statsadvokaten vurderer, at sigtelsen har vist sig grundløs (retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1).

Indberetning af afgjorte sager med henblik på afgørelse af ankespørgsmålet

Domme om overtrædelse af straffelovens § 266 b skal sendes til orientering til Rigsadvokaten og statsadvokaten, jf. pkt. 6.1.

Rigsadvokaten skal inddrages i overvejelser om eventuel anke af domme.

Spørgsmålet kan forelægges Rigsadvokaten telefonisk.

Retningslinjerne for behandling af sager om overtrædelse af straffelovens § 266 b er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Hadforbrydelser.

3.3.5.

Sager om forskelsbehandling på grund af race mv. (Hadforbrydelser)

Politikredsen skal forelægge alle sager om overtrædelse af lov om forskelsbehandling på grund af race mv. for statsadvokaten.

Forelæggelse af spørgsmålet om at afvise en anmeldelse eller indstille efterforskningen

Hvis politikredsen vurderer, at en anmeldelse om overtrædelse af lov om forskelsbehandling på grund af race mv. skal afvises, jf. retsplejelovens § 749, stk. 1, eller at efterforskningen skal indstilles, jf. retsplejelovens § 749, stk. 2, 1. pkt., skal spørgsmålet forelægges for statsadvokaten.

Forelæggelse af tiltalespørgsmålet

Alle sager, hvor der er rejst sigtelse for overtrædelse af lov om forskelsbehandling på grund af race mv., skal forelægges for statsadvokaten til afgørelse af tiltalespørgsmålet.

Det gælder, uanset om politikredsen vurderer, at sigtelsen har vist sig grundløs (retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1).

Retningslinjerne for behandling af sager om overtrædelse af lov om forskelsbehandling på grund af race mv. er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Hadforbrydelser.

3.3.6.

Sager om medieansvarsloven

Rigsadvokaten beslutter efter medieansvarslovens § 28, om der skal rejses tiltale i anledning af indholdet af et massemedie.

Forelæggelse af tiltalespørgsmålet

Alle sager, hvor der er rejst sigtelse for forhold, som er omfattet af de særlige ansvarsregler i medieansvarsloven, skal forelægges for Rigsadvokaten til afgørelse af tiltalespørgsmålet.

Det gælder, uanset om politikredsen og statsadvokaten vurderer, at sigtelsen har vist sig grundløs (retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1).

Det bemærkes, at der også er fastsat særlige retningslinjer om forelæggelse af sager mod journalister for strafbare forhold begået som led i den journalistiske virksomhed, jf. pkt. 3.2.3.

3.3.7.

Sager om straffelovens § 119, stk. 1, § 119 a, § 119 b og § 121, hvor forurettede er ansat ved politiet (Chikane, trusler og vold mv. mod ansatte i politiet)

Forelæggelse af tiltalespørgsmålet

Tiltalespørgsmålet i sager om overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, § 119 a, § 119 b og § 121, hvor forurettede er ansat ved politiet, skal forelægges for statsadvokaten.

Det gælder, uanset om politikredsen vurderer, at der er grundlag for at rejse tiltale, eller at der f.eks. skal ske påtaleopgivelse.

Politikredsen kan dog opgive påtale, hvis sigtelsen har vist sig grundløs, jf. også pkt. 3.1.2. ovenfor.

Ved ansatte ved politiet forstås politipersonale, jurister og andre ansatte i politikredsen og den lokale anklagemyndighed, herunder f.eks. administrativt personale.

Retningslinjerne for behandlingen af sager om overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, 119 a, § 119 b og § 121 er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Chikane, trusler og vold mod offentligt ansatte mv. (§ 119, § 119 a, § 119 b, § 121 og § 266).

Særligt om blokering af hjemmesider efter retsplejelovens § 791 d

Sager, hvor der opstår spørgsmål om at blokere en hjemmeside, fordi der er grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af straffelovens §§ 119-119 a, skal forelægges statsadvokaten, som vurderer, om der er grundlag for at blokere hjemmesiden.

Politikredsens indstilling skal fremgå af forelæggelsen.

Statsadvokaten sender herefter sagen retur til politikredsen med anmodning om at forelægge spørgsmålet om blokering for retten.

Sager om blokering af hjemmesider efter retsplejelovens § 791 d skal registreres i POLSAS på en særskilt sag (gerningskode 83188 - blokering af hjemmeside).

Retningslinjerne for behandlingen af sager om overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, 119 a, og § 121 er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Chikane, trusler og vold mod offentligt ansatte mv. (§ 119, § 119 a, § 119 b, § 121 og § 266).

3.3.8.

Sager om EU-svig [ Punktet vedr.

sager om EU-svig er under revision]

Visitering af anmeldelser

Anmeldelser om visse former for EU-svig visiteres af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK), som selv behandler nogle sager, mens andre sager visiteres til videre behandling i politikredsene.

Forelæggelse af spørgsmål om at indstille efterforskningen eller opgive påtale

Hvis politikredsen vurderer, at der ikke er grundlag for at rejse tiltale i en sag om EU-svig, skal politikredsen forelægge spørgsmålet om at opgive påtale for den regionale statsadvokat.

Statsadvokaten skal drøfte spørgsmålet med SØIK, inden der træffes afgørelse.

Retningslinjerne for sager om EU-svig er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om EU-svig - visiteringsordning for EU-svigssager.

3.3.9.

Udgået

3.3.10.

Sager om lov om erhvervelse af fast ejendom (udlændinges adgang til at eje fast ejendom i Danmark)

Efter § 10, stk. 3, i lov om erhvervelse af fast ejendom sker påtale efter påbud af justitsministeren.

Forelæggelse af tiltalespørgsmålet

Tiltalespørgsmålet i alle sager om overtrædelse af lov om erhvervelse af fast ejendom skal forelægges for Justitsministeriet.

Det gælder, uanset om det vurderes, at der skal rejses tiltale, eller at påtale skal opgives.

Forelæggelse sker gennem statsadvokaten og Rigsadvokaten.

3.3.11.

Sager om børnebortførelse

I sager om børnebortførelse (straffelovens § 215) kan der i visse tilfælde være grundlag for at meddele et betinget tiltalefrafald til bortføreren, hvis dette vil forøge mulighederne for, at barnet/børnene bliver genforenet med (med-)indehaveren af forældremyndigheden.

Politikredsen skal forelægge spørgsmålet om at meddele et betinget tiltalefrafald for statsadvokaten.

Statsadvokaten forelægger sagen for Rigsadvokaten.

Retningslinjerne om behandlingen af sager om børnebortførelse er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Børnebortførelser.

3.3.12.

Sager om overtrædelse af særlovgivningen

Samarbejdet med og forelæggelse for særmyndigheden

Reglerne om samarbejdet med andre myndigheder, herunder om forelæggelse for og indhentelse af udtalelser fra andre myndigheder, er beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Særlov - Samarbejdet med særmyndigheder i særlovssager.

Såfremt en sag er anmeldt eller i øvrigt kommet til politiets kendskab uden om vedkommende særmyndighed, skal der indhentes en udtalelse fra myndigheden, inden der træffes afgørelse om tiltalespørgsmålet.

Der er på udvalgte områder fastsat særlige retningslinjer for samarbejdet med andre myndigheder.

Disse retningslinjer er beskrevet i andre afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen.

Du kan se en alfabetisk oversigt over de områder, hvor der er fastsat retningslinjer i forhold til andre myndigheder mv., i bilag 2.

I oversigten kan du se, hvor retningslinjerne på de enkelte sagsområder nærmere er beskrevet.

Forelæggelse af tiltalespørgsmålet for statsadvokaten

Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten i sager om overtrædelse af særlovgivningen, hvor en særmyndighed har afgivet en udtalelse til sagen, hvis der er uenighed mellem politikredsen og særmyndigheden om tiltalespørgsmålet, herunder om udformningen af tiltalen.

Indberetning af domme/afgørelser til særmyndigheden

Når en særmyndighed har anmeldt forholdet eller har afgivet en udtalelse mv. til brug for sagen, skal myndigheden underrettes om afgørelsen i sagen, jf. pkt. 6.1.

3.3.13.

Sager om straffelovens § 132 a og § 132 b, stk. 4 og 5 (Videreførelse af en foreløbigt forbudt eller opløst forening)

Orientering af statsadvokaten om sigtelser

Politikredsen skal i sager, hvor der rejses sigtelse for overtrædelse af straffelovens § 132 a eller § 132 b, stk. 4 og 5, snarest muligt orientere statsadvokaten.

Afvisning af en anmeldelse

Hvis politikredsen vurderer, at der ikke er grundlag for at indlede en efterforskning om overtrædelse af straffelovens § 132 a eller § 132 b, stk. 4 og 5, træffer politikredsen afgørelse om at afvise en anmeldelse, jf. retsplejelovens § 749, stk. 1.

Politikredsen skal orientere statsadvokaten herom.

Forelæggelse af sager om standsning af efterforskningen og af tiltalespørgsmålet

Alle sager, hvor efterforskning er indledt for overtrædelse af straffelovens § 132 a eller § 132 b, stk. 4 og 5, forelægges for statsadvokaten.

Det gælder, uanset om der er rejst sigtelse i sagen.

Statsadvokaten indstiller efterforskningen i medfør af retsplejelovens § 749, stk. 2, eller opgiver påtale i medfør af retsplejelovens § 721.

Det gælder, uanset om politikredsen vurderer, at sigtelsen har vist sig grundløs (retsplejelovens § 721, stk. 1, nr. 1).

Indberetning af afgjorte sager

Domme med tiltale for overtrædelse af straffelovens § 132 a eller § 132 b, stk. 4 og 5, skal inden ankefristens udløb forelægges for statsadvokaten med indstilling om ankespørgsmålet.

Dommen sendes samtidig til Rigsadvokaten til orientering.

Retningslinjerne er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Straf for videreførelse af en foreløbigt forbudt eller opløst forening.

3.3.14.

Sager om overtrædelser med databeskyttelsesretlige elementer

Forelæggelse af tiltalespørgsmålet for statsadvokaten

Politikredsen skal forelægge tiltalespørgsmålet, herunder sanktionspåstanden, for statsadvokaten i alle sager om overtrædelser af f.eks. straffeloven, sundhedsloven eller anden særlovgivning med databeskyttelsesretlige elementer, hvori der vil blive nedlagt påstand om bødestraf.

Det kan f.eks. være straffelovsovertrædelser, hvor gerningsindholdet også vil være omfattet af databeskyttelsesreglerne.

Som eksempler kan nævnes straffelovens §§ 152-152f om tavshedspligt, § 155 om stillingsmisbrug (typisk i form af registermisbrug), § 232 om blufærdighedskrænkelse, § 263, stk. 1, nr. 3, om aflytning og lydoptagelser, ”hackerbestemmelsen” i § 263, stk. 1, § 264 a om uberettiget billedoptagelse af personer og § 264 d om uberettiget videregivelse af billeder mv.

Derudover indeholder sundhedsloven en række bestemmelser med databeskyttelsesretlige elementer.

Som eksempel på sådanne bestemmelser i sundhedsloven kan nævnes reglerne om tavshedspligt i § 40, reglerne om videregivelse af helbredsoplysninger i § 41, § 43 og § 45 samt reglerne om indsamling af oplysninger, herunder ved registeropslag, i § 42 a, § 42 d og § 46.

Retningslinjerne indebærer – udover selve forelæggelsesordningen – bl.a., at sagerne som udgangspunkt ikke må afgøres med bødeforelæg, før sanktionsniveauet er tilstrækkelig afklaret i retspraksis, og at sager, hvor anklagemyndigheden ikke har fået medhold i tiltalen og/eller strafpåstanden, skal forelægges for statsadvokaten inden ankefristens udløb.

Retningslinjerne er nærmere beskrevet i afsnittet om Databeskyttelse – Straffesager, pkt. 3.10.

3.4.

Forelæggelse af visse sanktionsspørgsmål mv.

3.4.1.

Påstand om foranstaltning eller forvaring efter straffelovens §§ 68-70 (psykisk afvigende)

Forelæggelse for den regionale statsadvokat af spørgsmål om anden foranstaltning end straf

De regionale statsadvokater tager stilling til, om der skal nedlægges påstand om anden foranstaltning end straf i medfør af straffelovens §§ 68-69 eller forvaring efter straffelovens § 70.

Politikredsene skal forelægge alle sager, hvor kredsen finder, at der skal nedlægges påstand om foranstaltninger eller forvaring efter straffelovens §§ 68-70, for den regionale statsadvokat.

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) skal forelægge spørgsmålet om påstand om foranstaltninger eller forvaring for den relevante regionale statsadvokat.

Forelæggelse af spørgsmål om dom til anbringelse på Sikringsafdelingen

Statsadvokaten skal forelægge spørgsmålet om at nedlægge påstand om dom til anbringelse på Sikringsafdelingen for Rigsadvokaten.

Rigsadvokaten forelægger sagen for Justitsministeriet.

Retningslinjerne for behandling af sager, hvor der opstår spørgsmål om foranstaltninger eller forvaring, er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Psykisk afvigende kriminelle.

3.4.2.

Påstand om rettighedsfrakendelse mv.

Den myndighed, der tager stilling til tiltalespørgsmålet i sagen, kan som udgangspunkt også beslutte, om der skal nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse efter straffeloven eller bestemmelser i særlovgivningen.

I de sager, hvor politikredsen tager stilling til tiltalespørgsmålet, er det således som udgangspunkt også politikredsen, der tager stilling til, om der skal nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse.

I sager, hvor tiltalespørgsmålet skal forelægges for statsadvokaten (og eventuelt tillige Rigsadvokaten), er det også statsadvokaten (eller eventuelt Rigsadvokaten), der tager stilling til, om der skal nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse.

Forelæggelse af spørgsmål om rettighedsfrakendelse for andre myndigheder

Der er på visse særlovsområder fastsat retningslinjer om forelæggelse for andre myndigheder af spørgsmålet om, hvorvidt der skal nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse.

Disse forelæggelsesregler er nærmere beskrevet i de relevante afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen om behandlingen af sager på de enkelte særlovsområder.

Du kan se en alfabetisk oversigt over de områder, hvor der er fastsat retningslinjer i forhold til andre myndigheder, i bilag 2.

I oversigten kan du se, hvor de enkelte forelæggelsesordninger er nærmere beskrevet.

Generhvervelse

Sager om generhvervelse i medfør af straffelovens § 79, stk. 3, efter, at der ved dom er sket rettighedsfrakendelse indtil videre, behandles som udgangspunkt i politikredsen.

Sager om generhvervelse, hvor den oprindelige sag, hvor der skete rettighedsfrakendelse, har været forelagt for statsadvokaten (eller Rigsadvokaten), skal forelægges for statsadvokaten (eller Rigsadvokaten) med henblik på at tage stilling til anklagemyndighedens påstand under generhvervelsessagen.

Politikredsen behandler dog som udgangspunkt også spørgsmål om generhvervelse i sager, hvor spørgsmålet om rettighedsfrakendelse under straffesagen har været forelagt for statsadvokaten eller Rigsadvokaten i medfør af de tidligere forelæggelsesregler, hvor alle sager om mulig rettighedsfrakendelse blev forelagt for henholdsvis statsadvokaten eller Rigsadvokaten.

Disse sager skal kun forelægges, hvis der efter de gældende retningslinjer skulle være sket forelæggelse af spørgsmålet om rettighedsfrakendelse, eller hvis sagen om generhvervelse rejser særligt komplicerede problemstillinger, jf. pkt. 3.1.4.

Underretning af relevante myndigheder om rettighedsfrakendelse

Politikredsene og statsadvokaterne skal underrette de relevante myndigheder om, at der er sket rettighedsfrakendelse.

De nærmere retningslinjer herom er beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Rettighedsfrakendelse.

3.5.

Særlige forelæggelsesregler i forbindelse med efterforskningen

3.5.1.

Udgået

3.5.2.

Isolationsfængsling

Rigsadvokatens godkendelse er en betingelse for, at anklagemyndigheden kan anmode om, at fristen for varetægtsfængsling i isolation forlænges ud over fristerne i retsplejelovens § 770 c.

Det fremgår af retsplejelovens § 770 d, stk. 3.

Politikredsene skal forelægge spørgsmålet for statsadvokaten, hvis politikredsen vil anmode om forlængelse af en varetægtsfængsling i isolation ud over fristerne i retsplejelovens § 770 c.

Statsadvokaten forelægger sagen for Rigsadvokaten.

Spørgsmålet skal forelægges, inden politikredsen anmoder om forlængelse af varetægtsfængslingen i isolation.

Politikredsene skal desuden sende statistiske udtræk om afsluttede isolationsfængslinger til statsadvokaten, umiddelbart efter, at en isolationsfængsling er afsluttet.

Retningslinjerne for sagernes behandling er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Varetægtsfængsling i isolation.

3.5.3.

Udgået

3.5.4.

Mentalundersøgelse under indlæggelse

Politikredsene har som udgangspunkt kompetencen til at iværksætte en mentalundersøgelser, herunder anmode om rettens kendelse om mentalundersøgelse, når dette er påkrævet.

Hvis der opstår spørgsmål om at få rettens kendelse om mentalundersøgelse under indlæggelse, skal politikredsen forelægge spørgsmålet for den regionale statsadvokat.

Forelæggelse for statsadvokaten kan i hastende tilfælde ske telefonisk.

National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) skal forelægge spørgsmål om rettens kendelse om mentalundersøgelse under indlæggelse for den relevante regionale statsadvokat.

Retningslinjerne for iværksættelse af mentalundersøgelse er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Psykisk afvigende kriminelle.

3.5.5.

Blokering af hjemmesider efter retsplejelovens § 791 d

Sager, hvor der opstår spørgsmål om at blokere en hjemmeside, fordi der er grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af straffelovens kapitel 12 eller 13 skal forelægges for PET, som vurderer, om der er grundlag for at blokere hjemmesiden.

Der henvises til pkt. 3.3.1.

Sager, hvor der opstår spørgsmål om at blokere en hjemmeside, fordi der er grund til at antage, at der fra hjemmesiden begås en overtrædelse af straffelovens §§ 119-119 a, skal forelægges for statsadvokaten, som vurderer, om der er grundlag for at blokere hjemmesiden.

Der henvises til pkt. 3.3.7.

3.5.6.

Sager med polititjenestemænd, som både er politiagenter og efterforskere

Det fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Kvalitet og legalitet i straffesagsbehandlingen, pkt. 3.2.8, at en polititjenestemand som det klare udgangspunkt ikke samtidig kan være politiagent, jf. retsplejelovens §§ 754 a – 754 e, og efterforsker, hvis det må formodes, at polititjenestemanden skal afgive forklaring som vidne under en eventuel straffesag.

Der kan i helt særlige tilfælde opstå situationer, hvor indsættelse af en politiagent, der må formodes at skulle afgive forklaring som vidne under en eventuel straffesag, og som samtidig er efterforsker, er af afgørende betydning for efterforskningen af alvorlig kriminalitet, og hvor andre muligheder ikke foreligger eller kan risikere at ødelægge den videre efterforskning.

Indsættelse af en politiagent, der samtidig fungerer som efterforsker og som må antages at skulle afgive forklaring som vidne, kan i sådanne tilfælde ske.

Politikredsen skal i så fald forelægge sagen for statsadvokaten, inden politiagenten indsættes.

Forelæggelse kan i hastende tilfælde eventuelt ske telefonisk.

Hvis statsadvokaten godkender indsættelsen af en politiagent, der samtidig er efterforsker, og som må formodes at skulle afgive forklaring som vidne, skal der fastsættes retningslinjer, der sikrer, at der ikke kan rejses spørgsmål om blot en teoretisk risiko for, at der i efterforskningsfasen eller senere sker en utilsigtet påvirkning af sagens beviser, herunder af vidneforklaringen.

Rammerne for de retningslinjer, der i hver enkelt sag skal udfærdiges, er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Kvalitet og legalitet i straffesagsbehandlingen, pkt. 3.2.8.

Retningslinjerne skal godkendes af statsadvokaten.

3.6.

Indberetning i forbindelse med efterforskningen og ved tiltalerejsning

3.6.1.

Generelt om indberetning i forbindelse med efterforskningen og ved tiltalerejsning

Politikredsen skal foretage indberetning i forbindelse med efterforskningen og ved tiltalerejsning i visse sager.

Der gælder både retningslinjer om indberetning til statsadvokaten (og eventuelt Rigsadvokaten) samt til andre myndigheder.

Politikredsen skal også foretage indberetning i visse sager, når de er afgjort.

Du kan læse mere om indberetning af afgjorte sager i pkt. 6.

Indberetningsordningerne fremgår af bilag 1 og bilag 2.

I oversigterne kan du se, hvor du kan læse mere om de forskellige ordninger.

Nedenfor i pkt. 3.6.2.-3.6.7. er beskrevet de indberetningsordninger, som ikke fremgår af andre afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen, og hvor der skal ske indberetning under sagen.

3.6.2.

Sager mod advokater

Der henvises til pkt. 3.2.1., hvor retningslinjerne om behandlingen af sager mod advokater er nærmere beskrevet.

3.6.3.

Sager mod borgmestre, magistratsmedlemmer mv.

Underretning om tiltalerejsning

Politikredsen skal underrette Rigsadvokaten om tiltalerejsning i straffesager mod borgmestre, magistratsmedlemmer og udvalgsformænd i kommuner med mellemformstyre, når tiltalen vedrører et forhold, der efter loven kan medføre fængsel i 4 år eller derover.

Underretning om afgjorte sager

Politikredsen skal underrette Rigsadvokaten om afgjorte straffesager mod borgmestre, magistratsmedlemmer og udvalgsformænd i kommuner med mellemformstyre, når tiltalen vedrører et forhold, der efter loven kan medføre fængsel i 4 år eller derover, herunder om udfaldet af en eventuel ankesag.

Retningslinjerne for underretning er nærmere beskrevet i Rigsadvokatens brev af 30. september 2014 om indberetning til Rigsadvokaten om tiltalerejsning mod borgmestre m.fl.

3.6.4.

Sager mod dekorerede personer

Underretning om sigtelse

Det fremgår af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 194 af 16. juli 1949, at der skal ske underretning af Ordenskapitlet, når der rejses sigtelse for en lovovertrædelse af alvorligere karakter mod en person, som er indehaver af en dansk ordensdekoration.

Det sker med henblik på, at Ordenskapitlet kan vurdere, om den pågældende midlertidig skal forbydes at bære sin ordensdekoration.

Politikredsen skal underrette Ordenskapitlet, når der rejses sigtelse i sager omfattet af cirkulæret.

Underretning om afgjorte sager

Politikredsen skal underrette Ordenskapitlet om endeligt afgjorte straffesager af alvorligere karakter mod en person, som er indehaver af en dansk ordensdekoration med henblik på at vurdere, om den pågældende skal fratages sin ordensdekoration.

Det fremgår af Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 194 af 16. juli 1949.

3.6.5.

Sager mod indsatte i Kriminalforsorgens institutioner

Politikredsen skal underrette Kriminalforsorgen, hvis der rejses sigtelse eller tiltale i nye straffesager mod en person, der er indsat i en af Kriminalforsorgens institutioner.

Underretning skal ske til det kriminalforsorgsområde, som institutionen tilhører, jf. bekendtgørelse nr. 424 af 9. april 2015 om kriminalforsorgsområder under Direktoratet for Kriminalforsorgen.

I forhold til personer, som udstår straf på bopælen under intensiv overvågning og kontrol (fodlænkeafsoning), skal politikredsen underrette det kriminalforsorgsområde, hvor personen har bopæl, hvis der rejses sigtelse eller tiltale mod den pågældende, jf. Justitsministeriets cirkulæreskrivelse nr. 9287 af 30. april 2015.

3.6.6.

Sager om seksuelt misbrug af børn mod personer, der er beskæftiget med eller fast færdes blandt børn

Politikredsen skal underrette Rigsadvokaten om sager mod personer, der er beskæftiget med eller fast færdes blandt børn under 15 år, når disse personer sigtes for visse seksualforbrydelser.

Underretning om sigtelse

Politikredsen skal underrette Rigsadvokaten, når der rejses sigtelse for visse seksualforbrydelser mod personer, der er beskæftiget med eller fast færdes blandt børn under 15 år.

Underretning om afgjorte sager

Politikredsen skal underrette Rigsadvokaten, når sagerne er afgjort, herunder om udfaldet af en eventuel ankesag.

Retningslinjerne for underretning er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Offentligt ansatte – Sager mod offentligt ansatte og Justitsministeriets cirkulære nr. 9723 af 27. september 2021 (indberetningscirkulæret).

3.6.7.

Sager om spirituskørsel og samtidig kørsel i frakendelsestiden mod personer, der er ansat uden for den offentlige forvaltning

Politikredsen skal underrette Rigsadvokaten om sager mod personer, der som en væsentlig del af deres erhverv uden for den offentlige forvaltning fører et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, og som tidligere er frakendt førerretten ubetinget på grund af spirituskørsel.

Det gælder for sager om spirituskørsel og samtidig kørsel i frakendelsestiden.

Underretning om sigtelse

Politikredsen skal underrette Rigsadvokaten, når der rejses sigtelse for spirituskørsel og samtidig kørsel i frakendelsestiden mod personer, der som en væsentlig del af deres erhverv uden for den offentlige forvaltning fører et motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, når den pågældende tidligere er frakendt førerretten ubetinget på grund af spirituskørsel.

Underretning om afgjorte sager

Politikredsen skal underrette Rigsadvokaten, når sagerne er afgjort, herunder om udfaldet af en eventuel ankesag.

Retningslinjerne for underretning er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Offentligt ansatte – Sager mod offentligt ansatte og Justitsministeriets cirkulære nr. 9723 af 27. september 2021 (indberetningscirkulæret).

3.6.8.

Særligt langvarige varetægtsfængslinger

Politikredsene skal, umiddelbart efter at anklagemyndighedens anmodning om forlængelse af en varetægtsfængsling ud over de fastsatte frister i retsplejelovens § 768 a ikke imødekommes af retten, underrette statsadvokaten.

Politikredsene skal ligeledes underrette statsadvokaten, hvis en anmodning om forlængelse ud over de fastsatte frister i retsplejelovens § 768 a ikke er sket rettidigt.

Retningslinjerne er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen – afsnittet om langvarige varetægtsfængslinger og proportionalitet i varetægtsfængslingers længde.

4.

Jura

5.

Straf og andre retsfølger

6.

Indberetning af afgjorte sager

6.1.

Generelt om indberetning af afgjorte sager

Der er fastsat retningslinjer om indberetning af visse afgjorte straffesager.

Der gælder både retningslinjer om indberetning internt i anklagemyndigheden og indberetning til andre myndigheder.

Endvidere gælder der i visse tilfælde retningslinjer om indberetning af afgørelser om rettighedsfrakendelse mv., herunder at politikredsene og statsadvokaterne skal underrette de relevante myndigheder om, at der er sket rettighedsfrakendelse.

Se i den forbindelse også pkt. 3.4.2. vedrørende påstand om rettighedsfrakendelse mv.

Indberetningsordningerne fremgår af bilag 1 (Indberetning til den centrale anklagemyndighed) og bilag 2 (Indberetning til andre myndigheder mv.).

I oversigterne kan du se, hvor du kan læse mere om de forskellige ordninger.

Nedenfor i pkt. 6.2. er desuden beskrevet de indberetningsordninger om afgjorte sager, som ikke fremgår af andre afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen.

6.2.

Indberetningsordninger om afgjorte sager, som ikke fremgår af andre afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen

Som beskrevet i pkt. 3.6. er der fastsat retningslinjer om indberetning under sagens behandling i visse særlige sager.

Fælles for sagsområderne i pkt. 3.6. er, at de ikke fremgår af andre afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen.

Derudover er der også for disse sagsområder fastsat retningslinjer om indberetning af afgjorte sager.

Disse retningslinjer er beskrevet under de enkelte sagsområder i pkt. 3.6.

Det drejer sig om

Nedenfor i pkt. 6.2.1-6.2.9. er beskrevet de sagsområder med indberetningsordninger om afgjorte sager, som hverken fremgår af pkt. 3.6. eller af andre afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen.

Sagsområderne følger endvidere af bilag 2 om forelæggelses- og indberetningsordninger i forhold til andre myndigheder.

6.2.1.

Sager om lov om buskørsel

Politikredsen skal sende endelige afgørelser om overtrædelse af lov om buskørsel til Færdselsstyrelsen, herunder sager hvor der er sket rettighedsfrakendelse.

I ankesager skal statsadvokaten indsende afgørelsen.

6.2.2.

Sager om frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed

Anklagemyndigheden skal indberette sager til Erhvervsstyrelsen, hvor der i medfør af straffelovens § 79, stk. 2, er sket frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed her i landet eller udlandet uden at hæfte personligt og ubegrænset for virksomhedens forpligtelser mv.

Indberetningen sker elektronisk.

Det er statsadvokaten, der foretager den elektroniske indberetning til Erhvervsstyrelsen.

Politikredsen skal sende relevante domme til statsadvokaten med henblik på elektronisk indberetning til Erhvervsstyrelsen.

6.2.3.

Sager om lov om godskørsel

Politikredsen skal sende endelige afgørelser om overtrædelse af lov om godskørsel til Færdselsstyrelsen, herunder sager hvor der er sket rettighedsfrakendelse.

I ankesager skal statsadvokaten indsende afgørelsen.

6.2.4.

Sager om jagtloven

Politikredsen skal sende udskrift af domme om overtrædelse af jagtloven til Miljøstyrelsen i så god tid, at Miljøstyrelsen inden udløbet af ankefristen kan udtale sig om ankespørgsmålet.

6.2.5.

Sager om lejelovens § 6

Anklagemyndigheden skal indberette endelige bødeforelæg og domme, hvor ejeren af en beboelsesejendom er straffet for overtrædelse af lejelovens § 6, til Grundejernes Investeringsfond.

Indberetningen skal ske ved fremsendelse af det endelige bødeforelæg eller dom til Grundejernes Investeringsfond, Ny Kongensgade 15, 1472 København K.

Anklagemyndigheden skal i forbindelse med indberetning til Grundejernes Investeringsfond være særlig opmærksom på, at oplysninger om eventuelle andre strafbare forhold eller andre personer skal anonymiseres inden fremsendelse, så indberetningen alene indeholder oplysninger om de ovenfor beskrevne afgørelser.

Baggrunden for indberetningsordningen er nærmere beskrevet i Rigsadvokatens Brev af 8. juni 2015 om indberetningsordning vedr.

lejelovens § 6 (dusørreglen).

6.2.6.

Sager om luftfartslovgivningen

Politikredsen skal sende endelige afgørelser om overtrædelse af luftfartslovgivningen til Trafikstyrelsen, herunder sager hvor der er sket rettighedsfrakendelse.

I ankesager skal statsadvokaten indsende afgørelsen.

6.2.7.

Sager, hvor der er sket strafafbrydelse på grund af varetægtsfængsling

Politikredsen skal underrette Kriminalforsorgen om afgørelser om påtaleopgivelse og frifindelse i sager, hvor straffuldbyrdelsen er blevet afbrudt på grund af, at afsoneren er blevet varetægtsfængslet.

Kriminalforsorgen skal ligeledes have oplysning om varetægtsfængslingens længde.

Underretningen skal ske til det kriminalforsorgsområde, hvor den pågældende afsonede, da strafafsoningen blev afbrudt på grund af varetægtsfængsling, jf. bekendtgørelse nr. 424 af 9. april 2015 om kriminalforsorgsområder under Direktoratet for Kriminalforsorgen.

6.2.8.

Sager om lovgivningen om økologisk jordbrugsproduktion

Domsudskrift i sager om overtrædelse af reglerne om økologisk jordbrugsproduktion skal sendes til Landbrugsstyrelsen inden ankefristens udløb.

6.2.9.

Sager om fremmedkrigere

Politikredsen skal orientere den eller de myndigheder, som står for udbetalingen af en offentlig ydelse, hvis der på domstidspunktet er en formodning om, at en person, som er dømt for overtrædelse af

modtager eller har modtaget ydelser fra det offentlige.

Det følger af lov nr. 674 af 8. juni 2017 (L 192 af 26. april 2017), som trådte i kraft den 10. juni 2017.

Hvorvidt der er en formodning om, at domfældte modtager eller har modtaget ydelser fra det offentlige, og hvilke ydelser der i givet fald er tale om, bygger på de oplysninger, som er fremkommet under behandlingen af straffesagen.

Politikredsens orientering sker ved, at kredsen, i forbindelse med fuldbyrdelse af dommen, udfylder og sender et skema med anmodning om, at den eller de udbetalende myndigheder kontakter den i skemaet angivne kontaktperson.

Du finder skemaet under bilag 5.

Du kan endvidere se oversigt over udbetaling af forskellige ydelsestyper og kontaktinformation under bilag 6.

Når myndigheden på baggrund af politikredsens orientering retter henvendelse til den anførte kontaktperson i kredsen, sendes dommen via sikker mail direkte til den pågældende medarbejder hos udbetalingsmyndigheden, hvis myndigheden anmoder herom.

Den angivne procedure indebærer, at domme ikke må sendes til den eller de udbetalende myndigheder uden forudgående kontakt med en sagsbehandler hos myndigheden.

6.3.

Forelæggelse af afgjorte sager

6.3.1.

Sager om ophævelse af udvisningsdom efter udlændingelovens § 50, § 50 a eller § 50 b

Politikredsen skal forelægge kærespørgsmålet for statsadvokaten i de tilfælde, hvor byretten afsiger en kendelse, der ophæver en udvisningsdom efter udlændingelovens § 50, § 50 a eller § 50 b.

Forelæggelse skal ske inden kærefristens udløb og skal indeholde en indstilling om kærespørgsmålet.

Retningslinjerne for sager om ophævelse af udvisningsdom efter udlændingelovens § 50, § 50 a eller § 50 b er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Udvisning ved dom.

7.

Love og forarbejder

Bilag

Bilag 1: Alfabetisk oversigt over interne forelæggelses- og indberetningsordninger

(”F”: Forelæggelse og ”I”: Indberetning)

Bilag 2: Alfabetisk oversigt over forelæggelses- og indberetningsordninger i forhold til andre myndigheder

(” F”: Forelæggelse og ”I”: Indberetning)

Bilag 3: Forelæggelse og indberetning af straffesager mv. fra Landfogeden (Politidirektøren) på Færøerne

[05-05-2022: Bilaget er under revidering]

Landfogeden (Politidirektøren) på Færøerne skal som udgangspunkt forelægge straffesager efter retningslinjerne i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om forelæggelse og indberetning mv.

På enkelte områder er der fastsat andre retningslinjer for forelæggelse og indberetning af sager end beskrevet i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om forelæggelse og indberetning mv. pkt. 3.1-3.6, 6.1-6.2 samt bilag 1-2, ligesom enkelte af retningslinjerne i afsnittet ikke gælder for Landfogeden på Færøerne.

Forskellene og eventuelle særlige retningslinjer for Landfogeden på Færøerne er beskrevet nedenfor.

Af bekendtgørelse for Færøerne om fordelingen af forretningerne mellem Statsadvokaten i København og Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet (SØIK) fremgår det, at det er Statsadvokaten i København, der i Østre Landsretskreds varetager forretningerne vedrørende Landfogeden på Færøerne.

Af samme bekendtgørelse fremgår det, hvornår SØIK varetager forretninger for Landfogeden på Færøerne.

Generelle forelæggelsesregler

Forelæggelse af sager mod visse særlige persongrupper

Forelæggelse af visse særlige sager

Forelæggelse af visse sanktionsspørgsmål mv.

Særlige forelæggelsesregler i forbindelse med efterforskningen

Indberetning i forbindelse med efterforskningen og ved tiltalerejsning

Indberetning af og underretning om afgjorte sager

Bilag 1-2 til afsnittet om forelæggelse og indberetning mv.

Bilag 4: Forelæggelse og indberetning af kriminalsager mv. fra Politimesteren i Grønland

19.12.2022: Bilaget er under revidering.

Politimesteren i Grønland skal som udgangspunkt forelægge kriminalsager efter retningslinjerne i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om forelæggelse og indberetning mv.

I det omfang sagerne efter disse retningslinjer skal forelægges for Rigsadvokaten gennem statsadvokaten, skal forelæggelse ske direkte for Rigsadvokaten.

I det omfang sagerne efter retningslinjerne alene skal forelægges for statsadvokaten, skal Politimesteren i Grønland forelægge sagerne for Rigsadvokaten.

På enkelte områder er der andre retningslinjer for forelæggelse af sager end beskrevet i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om forelæggelse og indberetning mv. pkt. 3.1-3.5., ligesom enkelte af retningslinjerne i afsnittet ikke gælder for Politimesteren i Grønland.

Forskellene og eventuelle særlige retningslinjer for Politimesteren i Grønland er beskrevet nedenfor under pkt. 1.-5.

I pkt. 6. er der fastsat retningslinjer om indberetning af kriminalsager mv.

I pkt. 7. er der fastsat retningslinjer om kompetencen til at behandle sager om erstatning for kriminalretlig forfølgning.

1.

Generelle forelæggelsesregler

2.

Forelæggelse af sager mod visse særlige persongrupper

3.

Forelæggelse af visse særlige sager

4.

Forelæggelse af visse sanktionsspørgsmål mv.

5.

Særlige forelæggelsesregler i forbindelse med efterforskningen

Pkt. 3.5. i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om forelæggelse og indberetning mv. gælder ikke for Politimesteren i Grønland.

6.

Indberetning af kriminalsager mv.

Pkt. 3.6. og pkt. 6 i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om forelæggelse og indberetning mv. gælder som udgangspunkt ikke for Politimesteren i Grønland.

Politimesteren i Grønland skal dog foretage indberetning efter retningslinjerne i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om forelæggelse og indberetning mv., pkt. 3.6. og pkt. 6, i følgende sager

7.

Sager om erstatning for kriminalretlig forfølgning

Den grønlandske retsplejelov indeholder i kapitel 42 (§§ 486-493) regler om erstatning i anledning af kriminalretlig forfølgning.

§§ 486-489 i den grønlandske retsplejelov svarer til retsplejelovens §§ 1018 a-d.

§ 493 i den grønlandske retsplejelov svarer til retsplejelovens § 1018 h.

Politimesteren i Grønland har efter § 490, stk. 1, 1. pkt., som udgangspunkt kompetencen til at træffe afgørelse i sager om erstatning for kriminalretlig forfølgning.

Forelæggelse for Rigsadvokaten

Politimesteren i Grønland skal forelægge sager om erstatning for kriminalretlig forfølgning for Rigsadvokaten efter retningslinjerne i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om erstatning for strafferetlig forfølgning, pkt. 13.

- Kompetence, i det omfang, at statsadvokaterne skal forelægge disse sager for Rigsadvokaten.

Bilag 5: Henvendelse vedrørende oplysninger om en ydelsesmodtager

[Angiv: Politiet /Anklagemyndigheden] retter hermed henvendelse til [ydelsesmyndighed – se bilag 5], da vi har oplysninger om en borger, som vi ønsker at videresende til jer, idet vi har formodning om, at de kan have betydning for borgerens ret til eller udmåling af en eller flere ydelser.

I bedes kontakte os hurtigst muligt.

Der henvises til j.nr. [Udfyldes]

Med venlig hilsen¬

XXX

[Anfør kontaktinformation]

Bilag 6: Oversigt over udbetaling af forskellige ydelsestyper og kontaktinformation

-

Bilag 1: I bilag 1 kan du se en alfabetisk oversigt over interne forelæggelses- og indberetningsordninger.

-

Bilag 2: I bilag 2 kan du se en alfabetisk oversigt over forelæggelses- og indberetningsordninger i forhold til andre myndigheder.

-

Politidirektøren (politikredsen) har som udgangspunkt påtalekompetencen i alle straffesager, jf. retsplejelovens § 719, stk. 1.

-

Statsadvokaten har påtalekompetencen i ankesager, jf. retsplejelovens § 719, stk. 2.

-

Politikredsen skal forelægge nogle sager for statsadvokaten (og i visse tilfælde Rigsadvokaten eller Justitsministeriet), f.eks. til afgørelse af tiltalespørgsmålet.

Retningslinjerne for forelæggelse af sager for den overordnede anklagemyndighed er beskrevet i dette afsnit.

-

De fleste forelæggelsesregler er desuden beskrevet nærmere i andre afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen.

-

Retningslinjer om forelæggelse af sager for andre myndigheder (særmyndigheder) er beskrevet i afsnittet om Samarbejdet med særmyndigheder i særlovssager.

-

Retningslinjerne om forelæggelse af tiltalespørgsmålet gælder som udgangspunkt uanset, om politikredsen vurderer, at der er grundlag for at rejse tiltale, opgive påtale eller meddele tiltalefrafald.

-

I bilag 1 kan du se en oversigt over sagsområder med interne forelæggelsesordninger.

Ordningerne er markeret med et ”(F)”.

-

I bilag 2 kan du se en oversigt over forelæggelses- og indberetningsordninger i forhold til andre myndigheder.

Også her er ordningerne markeret med et ”(F)”.

-

Generelle (tværgående) forelæggelsesregler, se pkt. 3.1.

-

Forelæggelse af sager mod særlige persongrupper, se pkt. 3.2.

-

Forelæggelse af særlige straffesager, se pkt. 3.3.

-

Forelæggelse af visse sanktionsspørgsmål mv., se pkt. 3.4. og

-

Særlige forelæggelsesregler i forbindelse med efterforskningen, se pkt. 3.5.

-

I sager, hvor politikredsen efter disse retningslinjer skal forelægge tiltalespørgsmålet for statsadvokaten, er det fortsat politikredsen, som formelt set har påtalekompetencen.

Det vil sige, at det er politikredsen, som underskriver anklageskriftet i sagen.

-

Det er som udgangspunkt statsadvokaten, som træffer afgørelse om påtaleopgivelse og tiltalefrafald og underretter sigtede og parter om afgørelsen.

Retningslinjerne herfor er nærmere beskrevet i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Underretning til sigtede og parter om omgørelsesfristen ved påtaleopgivelser og tiltalefrafald.

-

Retningslinjerne om indberetning af straffesager dækker både over tilfælde, hvor politikredsene (og i visse tilfælde statsadvokaterne) skal indberette om sager internt i anklagemyndigheden og tilfælde, hvor indberetningen skal ske til andre myndigheder, f.eks. på særlovsområderne.

-

I bilag 1 kan du se en oversigt over sagsområder med interne indberetningsordninger.

Ordningerne er markeret med et ”(I)”.

-

I bilag 2 kan du se en oversigt over forelæggelses- og indberetningsordninger i forhold til andre myndigheder.

Også her er ordningerne markeret med et ”(I)”.

-

Indberetningsordninger under efterforskningen og ved tiltalerejsning, se pkt. 3.6.

-

Indberetningsordninger om afgjorte sager (pkt. 6.1. og pkt. 6.2.).

-

hvis der er spørgsmål om helt at opgive tiltale i sagen eller at begrænse sagen til kun at omfatte enkelte af de sigtede, og de opgivne sigtelser ville medføre ubetinget fængselsstraf, eller

-

der er spørgsmål om en beskæring, der vil kunne indebære væsentlige ændringer med hensyn til sanktionens art eller størrelse (uanset om der er tale om bøde- eller fængselsstraf).

-

hvis der er spørgsmål om helt at opgive tiltale i sagen eller at begrænse sagen til kun at omfatte enkelte af de sigtede, og de opgivne sigtelser ville medføre ubetinget fængselsstraf, eller

-

der er spørgsmål om en beskæring, der vil kunne indebære væsentlige ændringer med hensyn til sanktionens art eller størrelse (uanset om der er tale om bøde- eller fængselsstraf).

-

Sager, der rejser særligt vanskelige eller principielle retlige spørgsmål om straffeloven eller særlovgivningen, herunder i forbindelse med implementering af ny lovgivning.

-

Sager, der rejser særligt vanskelige eller principielle retlige spørgsmål ud over den egentlige strafferet, herunder i forhold til menneskerettigheder, forfatnings- eller forvaltningsret, EU-ret eller anden international ret.

-

Sager, der rejser særligt vanskelige bevismæssige spørgsmål, herunder navnlig når sagen angår alvorlig kriminalitet.

-

Sager, der rejser særlig tvivl om anklagemyndighedens sanktionspåstand, herunder i forhold til påstand om rettighedsfrakendelse.

-

Sager, der rejser særlige straffeprocessuelle spørgsmål, som kan have væsentlig betydning for afgørelsen af tiltalespørgsmålet og/eller sanktionsfastsættelsen, f.eks. visse tilfælde, hvor der er anvendt agenter eller andre særlige efterforskningsskridt.

-

Sager, der har helt særlig almen eller offentlig interesse.

-

gerningsmanden har dansk indfødsret eller er bosat i den danske stat,

-

den offentlige fred er krænket,

-

de danske myndigheders bistand tilkaldes af den forurettede eller på den forurettedes vegne, eller

-

handlingen, hvis den var foretaget uden for den danske stat, i medfør af straffelovens § 8 ville høre under dansk straffemyndighed.

-

handlingen er omfattet af en international bestemmelse, hvorefter Danmark er forpligtet til at have en straffemyndighed (straffelovens § 8, nr. 5),

-

udlevering af sigtede til retsforfølgning i et andet land afslås, og handlingen, for så vidt den er foretaget inden for et fremmed myndighedsområde, er strafbar efter lovgivningen på gerningsstedet (dobbelt strafbarhed), og handlingen efter dansk lovgivning kan medføre straf af fængsel i mindst 1 år (straffelovens § 8, nr. 6), eller

-

handlinger af den pågældende art er omfattet af statutten for Den Internationale Straffedomstol, hvis handlingen er foretaget af en person, der på tidspunktet for sigtelsen har dansk indfødsret, er bosat i den danske stat eller har lignende ophold her i landet, eller befinder sig her i landet (straffelovens § 8 a).

-

§§ 127-128 (unddragelse af værnepligt og hvervning til fremmed krigstjeneste)

-

§§ 129-129 a (uberettiget videregivelse af oplysninger om valghandlinger mv. og uberettiget offentliggørelse af bevidst usande gengivelser eller falske citater af meddelelser om faktiske forhold fremsat i retsmøder eller givet i Folketinget mv.)

-

§ 136, stk. 2 (offentlig billigelse af handlinger omfattet af straffelovens kapitel 12 og 13)

-

§ 136, stk. 3 (udtrykkelig billigelse af visse strafbare handlinger som led i religiøs oplæring)

-

§ 137, stk. 2 (forstyrrelse af møder i Folketinget mv.)

-

§ 141 (supplerende bestemmelse til straffelovens kapitel 12 og 13)

-

Sager mod advokater, jf. pkt. 3.6.2.

-

Sager mod borgmestre og magistratmedlemmer mv., jf. pkt. 3.6.3.

-

Sager mod dekorerede personer, jf. pkt. 3.6.4.

-

Sager om seksuelt misbrug af børn mod personer, der er beskæftiget med eller fast færdes blandt børn, jf. pkt. 3.6.6.

-

Sager om spirituskørsel og samtidig kørsel i frakendelsestiden mod personer, der er ansat uden for den offentlige forvaltning, jf. pkt. 3.6.7.

-

straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller

-

et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere mv.,

-

Retsplejeloven, seneste lovbekendtgørelse: Lovbekendtgørelse nr. 1835 af 15. september 2021

-

Lov nr. 166 af 27. februar 2016 om ændring af retsplejeloven (udtagelse af blodprøve, anklagemyndighedens deltagelse i retsmøder via videokommunikation ved fristforlængelser mv.)

-

Lovforslag nr. L 48 af 11. november 2015 om ændring af retsplejeloven (udtagelse af blodprøve, anklagemyndighedens deltagelse i retsmøder via videokommunikation ved fristforlængelser mv.)

Sagsområde

Beskrevet i

Advokater (F + I)

Pkt. 3.2.1. og pkt. 3.6.2.

Blokering af hjemmesider (F)

Pkt. 3.3.1. og pkt. 3.3.7. og pkt. 3.5.5. og Chikane, trusler og vold mod offentligt ansatte mv. (§ 119, § 119 a, § 119 b, § 121 og § 266)

Borgmestre og magistratmedlemmer (forhold med strafferamme på min.

4 år) (I)

Pkt. 3.6.3. og Rigsadvokatens brev af 30. september 2014

Børnebortførelse (F)

Pkt. 3.3.11. og Børnebortførelser

Chikane, trusler og vold mv. mod ansatte i politiet (F)

Pkt. 3.3.7. og Chikane, trusler og vold mod offentligt ansatte mv. (§ 119, § 119 a, § 119 b, § 121 og § 266)

Civile ansatte i politiet og anklagemyndigheden, som ikke varetager politimæssige opgaver eller opgaver som relaterer sig til retshåndhævelse og strafforfølgning (forhold begået i og uden for tjenesten)

Pkt. 3.2.7. og Offentligt ansatte – Sager mod offentligt ansatte

Dansk straffemyndighed (visse handlinger begået på fremmed fartøj på dansk område) (F)

Pkt. 3.1.6.

Dansk straffemyndighed (visse handlinger foretaget uden for Danmark) (F)

Pkt. 3.1.6.

Danske ansatte på udenlandske repræsentationer i Danmark (F)

Pkt. 3.2.10.

Databeskyttelsesretlige elementer (F)

Pkt. 3.3.14.

Eksterritoriale personer (udenlandske diplomater mv.) (F)

Pkt. 3.2.9.

Erhvervelse af fast ejendom (udlændinges adgang til at eje fast ejendom i Danmark) (F)

Pkt. 3.3.10.

EU-svig (F)

Pkt. 3.3.8. og EU-svig - visiteringsordning for EU-svigssager [Under revision]

Folketingsmedlemmer (F)

Pkt. 3.2.11.

Forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv mv. (Straffelovens kapitel 16) (F)

Pkt. 3.3.3.

Habilitetstvivl (F)

Pkt. 3.1.5.

Hadforbrydelser (Straffelovens § 266 b og forskelsbehandling på grund af race mv.) (F + I)

Pkt. 3.3.4. og pkt. 3.3.5. og Hadforbrydelser

International retshjælp (I)

International retshjælp - Indberetningsordning vedr.

anmodninger om international retshjælp

Isolationsfængsling (F + I)

Pkt. 3.5.2. og Varetægtsfængsling i isolation

Journalister (F)

Pkt. 3.2.3.

Kommunalbestyrelsesmedlemmer og regionsrådsmedlemmer (F)

Pkt. 3.2.4.

Medieansvar (F)

Pkt. 3.3.6.

Mentalundersøgelse under indlæggelse (F)

Pkt. 3.5.4. og Psykisk afvigende kriminelle

Offentligt ansatte (I)

Offentligt ansatte – Sager mod offentligt ansatte og Indberetningscirkulæret

Politipersonale, jurister og andre ansatte i politiet og anklagemyndigheden som varetager politimæssige opgaver eller opgaver som relaterer sig til retshåndhævelse og strafforfølgning (forhold begået i tjenesten) (Behandles af DUP)

Pkt. 3.2.5. og Offentligt ansatte – Sager mod offentligt ansatte

Politipersonale, jurister og andre ansatte i politiet og anklagemyndigheden som varetager politimæssige opgaver eller opgaver som relaterer sig til retshåndhævelse og strafforfølgning (forhold begået uden for tjenesten) (F)

Pkt. 3.2.6. og Offentligt ansatte – Sager mod offentligt ansatte

Polititjenestemænd, som både er politiagenter og efterforskere (F)

Pkt. 3.5.6. og Kvalitet og legalitet i straffesagsbehandlingen pkt. 3.2.8.

Psykisk afvigende (Påstand om foranstaltning eller forvaring) (F)

Pkt. 3.4.1. og Psykisk afvigende kriminelle

Sager om straffelovens

Pkt. 3.3.2.

· §§ 127-128 (F)

· §§ 129-129 a (F)

· § 136, stk. 2 (F)

· § 136, stk. 3 (F + I)

· § 137, stk. 2 (F)

· § 141 (F)

Seksuelt misbrug af børn (personer, der er beskæftiget med eller fast færdes blandt børn) (I)

Pkt. 3.6.6. og Indberetningscirkulæret

Spirituskørsel og samtidig kørsel i frakendelsestiden (personer der som en væsentlig del af deres erhverv udenfor den offentlige forvaltning fører motorkøretøj hvortil der kræves kørekort) (I)

Pkt. 3.6.7. og Indberetningscirkulæret

Sundhedspersonale (F + I)

Pkt. 3.2.2. og Straffesager mod sundhedspersonale og Rettighedsfrakendelse og Indberetningscirkulæret

Særligt langvarige varetægtsfængslinger (I)

Pkt. 3.6.8. og Langvarige varetægtsfængslinger og proportionalitet i varetægtsfængslingers længde

Terrorsager mv. (Straffelovens kapitel 12 og 13) (F + I)

Pkt. 3.3.1.

Udvisning (ophævelse af udvisningsdom efter udlændingelovens § 50, § 50 a eller § 50 b)

Pkt. 6.3.1.

Videreførelse af en foreløbigt forbudt eller opløst forening (Straffelovens §§ 132 a og 132 b, stk. 4 og 5) (F + I)

Pkt. 3.3.13. og Straf for videreførelse af en foreløbigt forbudt eller opløst forening

Sagsområde

Beskrevet i

Myndighed

Arbejdsmiljø (F + I)

Arbejdsmiljø

Arbejdstilsynet

Buskørsel (F + I)

Pkt. 3.3.12. og pkt. 6.2.1.

Færdselsstyrelsen

Dekorerede personer (Ordens-modtagere) (I)

Pkt. 3.6.4.

Ordenskapitlet

Dokumentfalsk (dokumentation for erhvervsmæssige kvalifikationer) (I)

Dokument- og personelfalsk

Uddannelses- og forskningsstyrelsen (advarselskoordinatoren)

Dyrevelfærd (F + I)

Dyrevelfærd

Fødevarestyrelsen og Det Veterinære Sundhedsråd

Dyrlæger (rettighedsfrakendelse mv.) (I)

Rettighedsfrakendelse

Fødevarestyrelsen

Farmaceuter og farmakonomer (rettighedsfrakendelse mv.) (I)

Rettighedsfrakendelse

Lægemiddelstyrelsen

Ferieloven (F + I)

Feriekonto - Sanktionen ved manglende indbetaling til Feriekonto

Feriekonto/Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR)

Frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af erhvervsvirksomhed (I)

Pkt. 6.2.2.

Erhvervsstyrelsen via Statsadvokaten

Fremmedkrigere (I)

Pkt. 6.2.9.

Udbetalende myndighed

Fyrværkeri (F + I)

Fyrværkeri

Sikkerhedsstyrelsen

Godskørsel (F + I)

Pkt. 3.3.12. og pkt. 6.2.3.

Færdselsstyrelsen

Indsatte i Kriminalforsorgens institutioner (herunder ved fodlænkeafsoning mv.) (I)

Pkt. 3.6.5.

Kriminalforsorgen

Jagtlovgivningen (F + I)

Pkt. 3.3.12 og pkt. 6.2.4.

Miljøstyrelsen

Lejeloven (§ 6) (I)

Pkt. 6.2.5. og Rigsadvokatens brev af 8. juni 2015

Grundejernes Investeringsfond

Luftfartslovgivning (F + I)

Pkt. 3.3.12. og pkt. 6.2.6.

Trafikstyrelsen

Markedsføring (F + I)

Markedsføring

Forbrugerombudsmanden

Miljølovgivning (F + I)

Behandling af sager om overtrædelse af miljølovgivningen

Den relevante miljømyndighed

Offentligt ansatte (I)

Offentligt ansatte – Sager mod offentligt ansatte og Indberetningscirkulæret

Ansættelsesmyndigheden, som udgangspunkt via Rigsadvokaten

Revisorer (F + I)

Pkt. 3.3.12. og pkt. 6.1.

Erhvervsstyrelsen

RUT-sager (I)

Registret for udenlandske tjenesteydere (RUT)

Arbejdstilsynet

Spiritussejlads (F + I)

Sanktionspåstande m.v. i sager om spiritussejlads

Søfartsstyrelsen

Strafafbrydelse på grund af varetægtsfængsling (sager som ender med påtaleopgivelse eller frifindelse) (I)

Pkt. 6.2.7.

Kriminalforsorgen

Sundhedspersonale (F + I)

Pkt. 3.2.2. og Straffesager mod sundhedspersonale og Rettighedsfrakendelse

Sundhedsstyrelsen, Psykolognævnet mv. og Styrelsen for Patientsikkerhed (rettighedsfrakendelse mv.)

Særlovssager generelt (F + I)

Pkt. 3.3.12. og Samarbejdet med særmyndigheder i særlovssager

Den relevante særmyndighed

Taxachauffører og indehavere af taxabevillinger (I)

Taxikørsel

Færdselsstyrelsen, eventuelt via Rigsadvokaten

Udvisning (F + I)

Udvisning ved dom

Udlændingestyrelsen/SIRI

Undervisere;

uddannelse af mindreårige (rettigheds-frakendelse mv.) (I)

Rettighedsfrakendelse

Styrelsen for Videregående Uddannelser

Værnepligtsloven (I)

Overtrædelse af værnepligtsloven mv.

Værnepligtsmyndighederne

Økologisk jordbrugsproduktion (F + I)

Pkt. 3.3.12. og pkt. 6.2.8.

Landbrugsstyrelsen

Pkt. i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen

Retningslinjer for sager fra Landfogeden på Færøerne

Pkt. 3.1.1.

Forelæggelse af tiltalespørgsmålet

Følg retningslinjerne i pkt. 3.1.1.

Landfogeden påtaler ankesager ved landsretten, medmindre der er tale om en sag, der efter retningslinjerne i pkt. 3.1. skal forelægges for statsadvokaten eller Rigsadvokaten.

Dette følger af færøsk retsplejelovs § 722, stk. 1 og 2, der afviger fra dansk retsplejelovs § 719.

Færøsk retsplejelovs § 768 svarer til dansk retsplejelovs § 749.

Pkt. 3.1.2.

Forelæggelse af påtaleopgivelse

Følg retningslinjerne i pkt. 3.1.2.

Færøsk retsplejelovs § 724, stk. 1, svarer til dansk retsplejelovs § 721, stk. 1.

Pkt. 3.1.3.

Forelæggelse af tiltalefrafald

Følg retningslinjerne i pkt. 3.1.3.

Bekendtgørelse for Færøerne om landfogedens (politidirektørens) og statsadvokatens adgang til at frafalde tiltale, der regulerer adgangen til at meddele tiltalefrafald i straffesager, forventes at træde i kraft i efteråret 2021.

Færøsk retsplejelovs § 725 svarer til dansk retsplejelovs § 722.

Pkt. 3.1.4.

Forelæggelse af særligt komplicerede sager

Følg retningslinjerne i pkt. 3.1.4.

Pkt. 3.1.5.

Forelæggelse ved konkret habilitetstvivl

Følg retningslinjerne i pkt. 3.1.5.

Pkt. 3.1.6.

Visse særlige spørgsmål om jurisdiktion (straffemyndighed)

Følg retningslinjerne i pkt. 3.1.6.

Færøsk straffelovs kapitel 2 svarer til dansk straffelovs kapitel 2.

Pkt. i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen

Retningslinjer for sager fra Landfogeden på Færøerne

Pkt. 3.2.1.

Sager mod advokater

Følg retningslinjerne i pkt. 3.2.1.

Færøsk retsplejelovs § 724, stk. 1, svarer til dansk retsplejelovs § 721, stk. 1.

Pkt. 3.2.2.

Sager mod sundhedspersonale

Følg retningslinjerne i pkt. 3.2.2.

For Færøerne gælder anordning nr. 1472 af 16. december 2013 for Færøerne om ikrafttræden af autorisationsloven (§ 75 svarer til § 75 i den danske autorisationslov § 75).

Pkt. 3.2.3.

Sager mod journalister

Følg retningslinjerne i pkt. 3.2.3.

For Færøerne gælder lagtingslov nr. 45 af 16. maj 2006 om medieansvar.

Pkt. 3.2.4.

Sager mod kommunalbestyrelsesmedlemmer og regionsrådsmedlemmer for grov pligtforsømmelse

Punktet gælder ikke for Landfogeden på Færøerne.

Pkt. 3.2.5.

Sager mod politipersonale og jurister i den lokale anklagemyndighed og Rigspolitiet (forhold begået i tjenesten)

Følg retningslinjerne i pkt. 3.2.5.

Færøsk retsplejelovs § 1080 svarer til dansk retsplejelovs § 1020 d.

Pkt. 3.2.6.

Sager mod politipersonale og jurister i den lokale anklagemyndighed og Rigspolitiet (forhold begået uden for tjenesten)

Følg retningslinjerne i pkt. 3.2.6.

Færøsk retsplejelovs § 724, stk. 1, svarer til dansk retsplejelovs § 721, stk. 1.

Pkt. 3.2.7.

Sager mod andre ansatte end politipersonale og jurister i politikredsene og hos Rigspolitiet (forhold begået i og uden for tjenesten)

Følg retningslinjerne i pkt. 3.2.7 .

Færøsk retsplejelovs § 724, stk. 1, svarer til dansk retsplejelovs § 721, stk. 1.

Pkt. 3.2.8.

Sager mod ansatte ved statsadvokaterne og Rigsadvokaten (forhold begået i og uden for tjenesten)

Følg retningslinjerne i pkt. 3.2.8.

Sager mod ansatte ved Rigsadvokaten skal forelægges for statsadvokaten.

Færøsk retsplejelovs § 724, stk. 1, svarer til dansk retsplejelovs § 721, stk. 1.

Pkt. 3.2.9.

Sager mod eksterritoriale personer (udenlandske diplomater og andre statsrepræsentanter)

Følg retningslinjerne i pkt. 3.2.9.

Pkt. 3.2.10.

Sager mod danske ansatte på udenlandske repræsentationer i Danmark

Følg retningslinjerne i pkt. 3.2.10.

Pkt. 3.2.11.

Sager mod folketingsmedlemmer

Sager mod medlemmer af Lagtinget og sager mod medlemmer af Folketinget

Det fremgår af færøsk retsplejelovs § 882, stk. 1, at intet lagtingsmedlem kan tiltales uden Lagtingets samtykke, medmindre medlemmet er grebet på fersk gerning.

Tilsvarende gælder efter § 780 for anholdelse mv. og § 796 for varetægtsfængsling.

Medlemmer af Lagtinget er dermed beskyttet mod strafferetlig forfølgning på samme måde som danske folketingsmedlemmer er beskyttet af grundlovens § 57.

Landfogeden på Færøerne skal i sager mod medlemmer af Lagtinget forelægge tiltalespørgsmålet samt spørgsmål om anholdelse, frihedsberøvelse og varetægtsfængsling for Rigsadvokaten gennem statsadvokaten efter retningslinjerne i pkt. 3.2.11.

Det samme gælder i forhold til sager mod medlemmer af Folketinget.

Pkt. i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen

Retningslinjer for sager fra Landfogeden på Færøerne

Pkt. 3.3.1.

Sager om straffelovens kapitel 12 og 13 (Terrorsager mv.)

Sager efter færøsk straffelovs kapitel 12 og 13 behandles efter retningslinjerne i pkt. 3.3.1.

Straffelovens kapitel 12 og 13 er i store træk enslydende med den færøske straffelovs kapitel 12 og 13 (der findes ikke i færøsk straffelov bestemmelser svarende til dansk straffelovs §§ 101 a, 110 c, stk. 3, 114 a, nr. 8, 114 i og 114 j).

Færøsk straffelovs § 136 afviger fra dansk straffelovs § 136, idet stk. 3 ikke gælder for Færøerne.

Færøsk retsplejelovs § 768 svarer til dansk retsplejelovs § 749.

Færøsk retsplejelovs § 724, stk. 1, svarer til dansk retsplejelovs § 721, stk. 1.

De færøske regler om blokering af hjemmesider findes i retsplejelovens § 828, der dog afviger på nogle punkter fra den danske retsplejelovs § 791 d.

Hvidvaskloven er sat i kraft ved anordning nr. 813 af 12. august 2019 om ikrafttræden for Færøerne af lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask og finansiering af terrorisme (hvidvaskloven).

PET-loven er sat i kraft ved anordning nr. 1623 af 17. november 2020 om ikrafttræden for Færøerne af lov om Politiets Efterretningstjeneste (PET).

PET-loven regulerer PETs kompetence i relation til sager på Færøerne.

Pkt. 3.3.2.

Sager om overtrædelse af visse bestemmelser i straffeloven relateret til kapitel 12 og 13 (§§ 127-128, §§ 129-129 a, § 136, stk. 2 og 3, § 137, stk. 2, og § 141)

Tiltalespørgsmålet i sager om færøsk straffelovs §§ 128, 129-129 a, 136, stk. 2, 137, stk. 2, og 141 skal forelægges for statsadvokaten.

Der er ikke i færøsk straffelov en bestemmelse svarende til straffelovens §§ 127 og 136, stk. 3.

Pkt. 3.3.3.

Sager om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv mv. (Straffelovens kapitel 16)

Tiltalespørgsmålet i sager om færøsk straffelovs kapitel 16 skal forelægges for statsadvokaten.

Pkt. 3.3.4.

Sager om straffelovens § 266 b (Hadforbrydelser)

Sager om færøsk straffelovs § 266 b behandles efter retningslinjerne i pkt. 3.3.4.

Færøsk straffelovs § 266 b svarer til den danske straffelovs § 266 b, stk. 1.

Dansk straffelovs § 266 b, stk. 2, gælder ikke på Færøerne.

Færøsk retsplejelovs § 768 svarer til dansk retsplejelovs § 749, og færøsk retsplejelovs § 724, stk. 1, svarer til dansk retsplejelovs § 721, stk. 1.

Pkt. 3.3.5.

Sager om forskelsbehandling på grund af race mv. (Hadforbrydelser)

Følg retningslinjerne i pkt. 3.3.5.

For Færøerne gælder Lov om forbud mod forskelsbehandling pga.

race m.v., som sat i kraft ved anordning nr. 382 af 12. august 1972.

Færøsk retsplejelovs § 768 svarer til dansk retsplejelovs § 749, og færøsk retsplejelovs § 724, stk. 1, svarer til dansk retsplejelovs § 721, stk. 1.

Pkt. 3.3.6.

Sager om medieansvarsloven

Følg retningslinjerne i pkt. 3.3.6.

For Færøerne gælder lagtingslov nr. 45 af 16. maj 2006 om medieansvar.

Pkt. 3.3.7.

Sager om straffelovens § 119, stk. 1, § 119 a, § 119 b og § 121, hvor forurettede er ansat ved politiet (Chikane, trusler og vold mv.)

Følg retningslinjerne i pkt. 3.3.7.

Færøsk straffelovs § 119 svarer til dansk straffelovs § 119.

Der findes ikke en bestemmelse i færøsk straffelov svarende til dansk straffelovs § 119 a og b.

Færøsk straffelovs § 121 svarer til dansk straffelovs § 121, dog afviger strafferammen.

Færøsk retsplejelovs § 768 svarer til dansk retsplejelovs § 749.

Færøsk retsplejelovs § 724, stk. 1, svarer til dansk retsplejelovs § 721, stk. 1.

De færøske regler om blokering af hjemmesider findes i retsplejelovens § 828, der dog afviger på nogle punkter fra den danske retsplejelovs § 791 d.

Pkt. 3.3.8.

Sager om EU-svig

Punktet gælder ikke for Landfogeden på Færøerne.

Pkt. 3.3.9.

Udgået

Pkt. 3.3.10.

Sager om lov om erhvervelse af fast ejendom (udlændinges adgang til at eje fast ejendom i Danmark)

Punktet gælder ikke for Landfogeden på Færøerne.

Pkt. 3.3.11.

Sager om børnebortførelse

Følg retningslinjerne i pkt. 3.3.11.

Færøsk straffelovs § 215 svarer til dansk straffelovs § 215.

Pkt. 3.3.12.

Sager om overtrædelse af særlovgivningen

Følg retningslinjerne i pkt. 3.3.12.

Bilag 2, der indeholder en alfabetisk oversigt over forelæggelses- og indberetningsordninger i forhold til andre myndigheder, følges, i det omfang tilsvarende lovgivning gælder på Færøerne og med de fravigelser, der i øvrigt fremgår af dette bilag.

Pkt. 3.3.13.

Sager om straffelovens § 132 a og § 132 b, stk. 4 og 5 (Videreførelse af en foreløbigt forbudt eller opløst forening)

Følg retningslinjerne i pkt. 3.3.13. , for så vidt angår sager om straffelovens § 132 a, der svarer til dansk straffelovs § 132 a, stk. 1.

Der findes ikke i færøsk straffelov bestemmelser svarende til dansk straffelovs §§ 132 a, stk. 2, og 132 b.

Pkt. i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen

Retningslinjer for sager fra Landfogeden på Færøerne

Pkt. 3.4.1.

Påstand om foranstaltning eller forvaring efter straffelovens §§ 68-70 (psykisk afvigende)

Følg retningslinjerne i pkt. 3.4.1.

Færøsk straffelovs §§ 68-70 svarer indholdsmæssigt til dansk straffelovs §§ 68-70.

Pkt. 3.4.2.

Påstand om rettighedsfrakendelse mv.

Følg retningslinjerne i pkt. 3.4.2.

Færøsk straffelovs § 236 a, stk. 1-7 svarer til dansk straffelovs § 236, stk. 1-7 dog afviger strafferammen.

Dansk straffelovs § 236, stk. 8-12, gælder ikke på Færøerne.

Færøsk straffelovs § 79 svarer til dansk straffelovs § 79.

Pkt. i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen

Retningslinjer for sager fra Landfogeden på Færøerne

Pkt. 3.5.1.

Udgået

Pkt. 3.5.2.

Isolationsfængsling

Følg retningslinjerne i pkt. 3.5.2.

Færøsk retsplejelovs §§ 800 og 801 svarer til dansk retsplejelovs §§ 770 c og 770 d.

Pkt. 3.5.3.

Langvarig varetægtsfængsling

Følg retningslinjerne i pkt. 3.5.3.

Færøsk retsplejelovs § 794 svarer til dansk retsplejelovs § 768 a.

Pkt. 3.5.4.

Mentalundersøgelse under indlæggelse

Følg retningslinjerne i pkt. 3.5.4.

Færøsk retsplejelovs § 859, stk. 2, svarer til dansk retsplejelovs § 809, stk. 2.

Pkt. 3.5.5.

Blokering af hjemmesider efter retsplejelovens § 791 d

Følg retningslinjerne i pkt. 3.5.5.

Der findes ikke en bestemmelse i færøsk straffelov svarende til dansk straffelovs § 119 a.

Færøsk straffelovs § 121 svarer til dansk straffelovs § 121, dog afviger strafferammen.

Færøsk straffelovs § 119 svarer til den danske.

De færøske regler om blokering af hjemmesider findes i retsplejelovens § 828, der dog afviger på nogle punkter fra den danske retsplejelovs § 791 d.

Pkt. 3.5.6.

Sager med polititjenestemænd, som både er politiagenter og efterforskere

Følg retningslinjerne i pkt. 3.5.6.

Færøsk retsplejelovs §§ 774-778 svarer i det væsentligste til dansk retsplejelovs §§ 754 a-e.

Pkt. i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen

Retningslinjer for sager fra Landfogeden på Færøerne

Pkt. 3.6.2.

Sager mod advokater

Følg retningslinjerne i pkt. 3.6.2.

Færøsk straffelovs § 79 svarer til dansk straffelovs § 79.

3.6.3.

Sager mod borgmestre, magistratsmedlemmer mv.

Følg retningslinjerne i pkt. 3.6.3.

Pkt. 3.6.4.

Sager mod dekorerede personer

Følg retningslinjerne i pkt. 3.6.4.

Pkt. 3.6.5.

Sager mod indsatte i Kriminalforsorgens institutioner

Følg retningslinjerne i pkt. 3.6.5.

Pkt. 3.6.6.

Sager om seksuelt misbrug af børn mod personer, der er beskæftiget med børn eller fast færdes blandt børn

Følg retningslinjerne i pkt. 3.6.6.

Pkt. 3.6.7.

Sager om spirituskørsel og samtidig kørsel i frakendelsestiden mod personer, der er ansat uden for den offentlige forvaltning

Følg retningslinjerne i pkt. 3.6.7.

Pkt. i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen

Retningslinjer for sager fra Landfogeden på Færøerne

Pkt. 6.1.

Generelt om indberetning af afgjorte sager

Følg retningslinjerne i pkt. 6.1.

Bilag 1, der indeholder en alfabetisk oversigt over interne forelæggelses- og indberetningsordninger, følges, i det omfang tilsvarende lovgivning gælder på Færøerne og med de fravigelser, der i øvrigt fremgår af dette bilag.

Det samme gør sig gældende for bilag 2 .

Pkt. 6.2.

Indberetningsordninger om afgjorte sager, som ikke fremgår af andre afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen

Følg retningslinjerne i pkt. 6.2.

Pkt. 6.2.1.

Sager om lov om buskørsel

Punktet gælder ikke for Landfogeden for Færøerne.

Pkt. 6.2.2.

Sager om frakendelse af retten til at deltage i ledelsen af en erhvervsvirksomhed

Punktet gælder ikke for Landfogeden for Færøerne.

Pkt. 6.2.3.

Sager om lov om godskørsel

Punktet gælder ikke for Landfogeden for Færøerne.

Pkt. 6.2.4.

Sager om jagtloven

Punktet gælder ikke for Landfogeden for Færøerne.

Pkt. 6.2.5.

Sager om lejelovens § 6

Punktet gælder ikke for Landfogeden for Færøerne.

Pkt. 6.2.6.

Sager om luftfartslovgivningen

Følg retningslinjerne i pkt. 6.2.6.

Lov om luftfart er sat i kraft ved bekendtgørelse nr. 1373 af 4. december 2013 af anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om luftfart.

Pkt. 6.2.7.

Sager, hvor der er sket strafafbrydelse på grund af varetægtsfængsling

Følg retningslinjerne i pkt. 6.2.7.

Pkt. 6.2.8.

Sager om lovgivningen om økologisk jordbrugsproduktion

Punktet gælder ikke for Landfogeden for Færøerne.

Pkt. 6.2.9.

Sager om fremmedkrigere

Punktet gælder ikke for Landfogeden for Færøerne.

Bilagsnr.

i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen

Retningslinjer for sager fra Landfogeden på Færøerne

Bilag 1: Alfabetisk oversigt over interne forelæggelses- og indberetningsordninger

Bilag 1 følges i det omfang, tilsvarende lovgivning gælder på Færøerne, og med de fravigelser, der i øvrigt fremgår af dette bilag.

Bilag 2: Oversigt over forelæggelses- og indberetningsordninger i forhold til andre myndigheder

Bilag 2 følges i det omfang, tilsvarende lovgivning gælder på Færøerne, med de fravigelser, der i øvrigt fremgår af dette bilag.

Pkt. i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen

Retningslinjer for sager fra Politimesteren i Grønland

Pkt. 3.1.1.

Forelæggelse af tiltalespørgsmålet

Følg retningslinjerne i pkt. 3.1.1.

Pkt. 3.1.2.

Forelæggelse af påtaleopgivelse

Følg retningslinjerne i pkt. 3.1.2.

Pkt. 3.1.3.

Forelæggelse af tiltalefrafald

Følg retningslinjerne i pkt. 3.1.3.

For Grønland gælder bekendtgørelse om Politimesteren i Grønlands adgang til at frafalde tiltale.

Pkt. 3.1.4.

Forelæggelse af særligt komplicerede sager

Følg retningslinjerne i pkt. 3.1.4.

Pkt. 3.1.5.

Forelæggelse ved konkret habilitetstvivl

Følg retningslinjerne i pkt. 3.1.5.

Pkt. 3.1.6.

Visse særlige spørgsmål om jurisdiktion (straffemyndighed)

Visse handlinger foretaget på et fremmed fartøj, som befinder sig på grønlandsk område (kriminallovens § 4, stk. 1): Politimesteren i Grønland skal forelægge sagerne for Rigsadvokaten efter retningslinjerne i pkt. 3.1.6.

Visse handlinger foretaget uden for Grønland: Justitsministeren har efter kriminallovens § 4, stk. 5, påtalekompetencen i sager, hvor grønlandsk straffemyndighed følger af § 4, stk. 3.

Politimesteren i Grønland skal forelægge tiltalespørgsmålet i disse sager om handlinger foretaget uden for Danmark for Rigsadvokaten, som forelægger sagerne for Justitsministeriet.

Pkt. i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen

Retningslinjer for sager fra Politimesteren i Grønland

Pkt. 3.2.1.

Sager mod advokater

Følg retningslinjerne i pkt. 3.2.1.

Pkt. 3.2.2.

Sager mod sundhedspersonale

Følg retningslinjerne i pkt. 3.2.2. i det omfang, den pågældende arbejder under dansk autorisation

Pkt. 3.2.3.

Sager mod journalister

Følg retningslinjerne i pkt. 3.2.3.

Pkt. 3.2.4.

Sager mod kommunalbestyrelsesmedlemmer og regionsrådsmedlemmer for grov pligtforsømmelse

Punktet gælder ikke for Politimesteren i Grønland.

Pkt. 3.2.5.

Sager mod politipersonale, jurister og andre ansatte i politiet og anklagemyndigheden, som varetager politimæssige opgaver eller opgaver som relaterer sig til retshåndhævelse eller strafforfølgning (forhold begået i tjenesten)

[Tidligere overskrift: Sager mod politipersonale og jurister i den lokale anklagemyndighed og Rigspolitiet (forhold begået i tjenesten)]

Kriminalsager mod politipersonale og jurister ved den lokale anklagemyndighed ved Grønlands Politi for forhold begået i tjenesten er omfattet af den grønlandske politiklagenævnsordning, jf. lov nr. 905 af 16. december 1998 om lov om behandling af klager i kriminalsager vedrørende politipersonale i Grønland.

Der gælder efter politiklagenævnsordningen særlige regler for efterforskningen af og kompetencen til at afgøre tiltalespørgsmålet i sager mod jurister ansat ved den lokale anklagemyndighed, herunder ledelsessekretariatet, og politiansatte med tjenestested på politikredsens hovedstation (forhold begået i tjenesten).

Rigsadvokaten har efter loven påtalekompetencen i sager mod jurister ansat ved den lokale anklagemyndighed og politiansatte ansat med tjenestested på politikredsens hovedstation mens Politimesteren i Grønland har påtalekompetencen i sager mod det øvrige politipersonale samt ’andre ansatte’ i politiet og anklagemyndigheden.

Pkt. 3.2.6.

Sager mod politipersonale, jurister og andre ansatte i politiet og anklagemyndigheden, som varetager politimæssige opgaver eller opgaver som relaterer sig til retshåndhævelse og strafforfølgning (forhold begået uden for tjenesten)

[Tidligere overskrift: Sager mod politipersonale og jurister i den lokale anklagemyndighed og Rigspolitiet (forhold begået uden for tjenesten)]

Påtalekompetencen i kriminalsager mod politipersonale og jurister ved den lokale anklagemyndighed ved Grønlands Politi for forhold begået uden for tjenesten følger principperne i den grønlandske politiklagenævnsordning.

Tiltalespørgsmålet i sager mod jurister ansat ved den lokale anklagemyndighed og politiansatte med tjenestested på politikredsens hovedstation skal forelægges for Rigsadvokaten.

Tiltalespørgsmålet i sager mod det øvrige politipersonale afgøres af Politimesteren i Grønland, ligesom tiltalespørgsmålet i sager mod ’andre ansatte’.

Pkt. 3.2.7.

Sager mod civile ansatte i politiet og anklagemyndigheden, som ikke varetager politimæssige opgaver eller opgaver, som relaterer sig til retshåndhævelse eller strafforfølgning (forhold begået i og uden for tjenesten)

[Tidligere overskrift: Sager mod andre ansatte end politipersonale og jurister i politikredsene og hos Rigspolitiet (forhold begået i og uden for tjenesten)]

Tiltalespørgsmålet i sager mod andet personale end jurister ansat ved den lokale anklagemyndighed og politiansatte med tjenestested på politikredsens hovedstation (forhold begået i og uden for tjenesten) skal forelægges for Rigsadvokaten, hvis den pågældende gør tjeneste i den lokale anklagemyndighed eller ledelsessekretariatet.

Politimesteren i Grønland afgør tiltalespørgsmålet i øvrige sager mod andre ansatte ved politiet end politipersonale og jurister.

Ovenstående retningslinjer for sager fra Politimesteren i Grønland gælder uanset, om der er tale om, at forholdet er begået som led i varetagelse af politimæssige opgaver/opgaver, som relaterer sig til retshåndhævelse eller strafforfølgning eller ej.

Pkt. 3.2.8.

Udgået

[Sager mod ansatte ved statsadvokaterne og Rigsadvokaten (forhold begået i og uden for tjenesten)]

Ansatte ved statsadvokaterne og ansatte ved Rigsadvokaten

Grønlands Politi skal forelægge tiltalespørgsmålet i sager mod ansatte ved statsadvokaterne , herunder ansatte ved Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK), for Rigsadvokaten.

Grønlands Politi skal forelægge tiltalespørgsmålet i sager mod ansatte ved Rigsadvokaten for Statsadvokaten i København.

Sager mod statsadvokaten som myndighed

Hvis sagen vedrører den regionale statsadvokat som myndighed, skal Grønlands Politi forelægge sagen for Rigsadvokaten.

Det samme gælder sager mod SSK som myndighed.

Sager mod Rigsadvokaten som myndighed

Hvis sagen vedrører Rigsadvokaten som myndighed, skal Grønlands Politi via Statsadvokaten i København forelægge sagen for Justitsministeriet, som træffer afgørelse om sagens videre behandling.

Generelt

Grønlands Politi skal dog ikke forelægge ovenfor nævnte sager, når anmeldelsen afvises eller efterforskningen indstilles, eller når sigtelsen viser sig grundløs.

Forelæggelse kan også undlades, når sigtelsen angår mindre alvorlige lovovertrædelser, der ikke indebærer nogen krænkelse af private interesser, og hvor det efter et rimeligt skøn må være utvivlsomt, at der ikke er nogen begrundelse for forelæggelse, f.eks. mindre alvorlige overtrædelser af færdselsloven.

Se nærmere om afgrænsningen heraf i RM, afsnittet om sager om offentligt ansatte.

Grønlandsk retsplejelovs § 337, stk. 2, henholdsvis § 338, stk. 3, svarer til dansk retsplejelovs § 749, stk. 1 og 2.

Grønlandsk retsplejelovs § 312, stk. 1, svarer til dansk retsplejelovs § 721, stk. 1.

Pkt. 3.2.9.

Sager mod eksterritoriale personer (udenlandske diplomater og andre statsrepræsentanter)

Følg retningslinjerne i pkt. 3.2.9.

Pkt. 3.2.10.

Sager mod danske ansatte på udenlandske repræsentationer i Danmark

Punktet gælder ikke for Politimesteren i Grønland.

Pkt. 3.2.11.

Sager mod folketingsmedlemmer

Sager mod medlemmer af Landstinget og sager mod medlemmer af Folketinget

Det fremgår af den grønlandske retsplejelovs § 439, stk. 1, at ingen medlemmer af Landstinget kan tiltales uden Landstingets samtykke, medmindre medlemmet er grebet på fersk gerning.

Tilsvarende gælder efter § 354 for anholdelse mv. og § 369 for tilbageholdelse.

Medlemmer af Landstinget er dermed beskyttet mod kriminalretlig forfølgning og kriminalretlig frihedsberøvelse på samme måde som danske folketingsmedlemmer er beskyttet af grundlovens § 57.

Politimesteren i Grønland skal i sager mod medlemmer af Landstinget forelægge tiltalespørgsmålet samt spørgsmål om anholdelse, frihedsberøvelse og tilbageholdelse for Rigsadvokaten efter retningslinjerne i pkt. 3.2.11.

Det samme gælder i forhold til sager mod medlemmer af Folketinget.

Pkt. i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen

Retningslinjer for sager fra Politimesteren i Grønland

Pkt. 3.3.1.

Sager om straffelovens kapitel 12 og 13 (Terrorsager mv.)

Kriminallovens kapitel 7 og 8 svarer til straffelovens kapitel 12 og 13.

Sager efter kriminallovens kapitel 7 og kapitel 8 (§§ 27-35) behandles efter retningslinjerne i pkt. 3.3.1.

Pkt. 3.3.2.

Sager om overtrædelse af visse bestemmelser i straffeloven relateret til kapitel 12 og 13 (§§ 127-128, §§ 129-129 a, § 136, stk. 2 og 3, § 137, stk. 2, og § 141)

Kriminallovens § 40 svarer til straffelovens § 127, stk. 1, og kriminallovens § 41 svarer til straffelovens § 129, 1. pkt. Der er ikke i kriminalloven bestemmelser, som svarer til de øvrige nævnte bestemmelser i straffeloven.

Tiltalespørgsmålet i sager om kriminallovens §§ 40-41 skal forelægges for Rigsadvokaten.

Pkt. 3.3.3.

Sager om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv mv. (Straffelovens kapitel 16)

Tiltalespørgsmålet i sager om kriminallovens kapitel 11 (forbrydelser i offentlig tjeneste) skal ikke forelægges for Rigsadvokaten.

Pkt. 3.3.4.

Sager om straffelovens kapitel 266 b (Hadforbrydelser)

Kriminallovens § 100 svarer til straffelovens § 266 b.

Sager om kriminallovens § 100 behandles efter retningslinjerne i pkt. 3.3.4. samt afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om Hadforbrydelser .

Pkt. 3.3.5.

Sager om forskelsbehandling på grund af race mv. (Hadforbrydelser)

Følg retningslinjerne i pkt. 3.3.5.

Pkt. 3.3.6.

Sager om medieansvarsloven

Følg retningslinjerne i pkt. 3.3.6.

Pkt. 3.3.7.

Sager om straffelovens § 119, stk. 1, § 119 a, § 119 b og § 121, hvor forurettede er ansat ved politiet (Chikane, trusler og vold mv. mod ansatte i politiet)

Kriminallovens § 37 svarer i det væsentlige til straffelovens § 119, stk. 1, og § 121.

Der findes ikke i kriminalloven en bestemmelse, der svarer til straffelovens §§ 119 a-b, idet et forhold, der efter dansk straffelov vil være omfattet af § 119 b imidlertid vil være omfattet af kriminallovens § 37.

Tiltalespørgsmålet i sager om kriminallovens § 37, hvor forurettede er ansat ved politimesterembedet (juridisk personale, politipersonale mv.), skal forelægges for Rigsadvokaten.

Tiltalespørgsmålet i andre sager om kriminallovens § 37, hvor forurettede er ansat ved politiet i Grønland, afgøres af Politimesteren i Grønland.

Pkt. 3.3.8.

Sager om EU-svig

Punktet gælder ikke for Politimesteren i Grønland.

Pkt. 3.3.9.

Udgået

Pkt. 3.3.10.

Sager om lov om erhvervelse af fast ejendom (udlændinges adgang til at eje fast ejendom i Danmark)

Punktet gælder ikke for Politimesteren i Grønland.

Pkt. 3.3.11.

Sager om børnebortførelse

Følg retningslinjerne i pkt. 3.3.11. og afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om Børnebortførelser .

Pkt. 3.3.12.

Sager om overtrædelse af særlovgivningen

Punktet gælder ikke for Politimesteren i Grønland.

Pkt. 3.3.13.

Sager om straffelovens § 132 a og § 132 b, stk. 4 og 5 (Videreførelse af en foreløbigt forbudt eller opløst forening)

Punktet gælder ikke for Politimesteren i Grønland.

Pkt. i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen

Retningslinjer for sager fra Politimesteren i Grønland

Pkt. 3.4.1.

Påstand om foranstaltning eller forvaring efter straffelovens §§ 68-70 (psykisk afvigende)

Foranstaltninger over for psykisk syge kriminelle fremgår af kriminallovens kapitel 33 (§§ 156-160), og kriminallovens kapitel 34 (§§ 161-162) indeholder regler om forvaring.

Kriminalloven indeholder ikke en bestemmelse, som svarer til straffelovens § 69.

Persongruppen, som ville være omfattet af straffelovens § 69, kan idømmes foranstaltninger efter kapitel 33, hvis det findes formålstjenligt.

Politimesteren i Grønland skal forelægge sanktionsspørgsmålet for Rigsadvokaten i sager, hvor der er spørgsmål om at nedlægge

-

Påstand efter kriminallovens § 157, stk. 1, om anbringelse på hospital eller anden institution i Danmark eller med mulighed for anbringelse i Danmark.

-

Påstand efter kriminallovens § 157, stk. 2, om behandlingsdom , der giver mulighed for administrativ beslutning om behandling i Danmark.

-

Påstand om forvaring efter kriminallovens § 161.

Pkt. 3.4.2.

Påstand om rettighedsfrakendelse mv.

Følg retningslinjerne i pkt. 3.4.2.

-

Sager mod offentligt ansatte: Der skal ske indberetning i henhold til indberetningscirkulæret.

Se mere i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om offentligt ansatte.

-

Sager om seksuelt misbrug af børn mod personer, der er ansat eller beskæftiget med børn: Der skal ske indberetning efter indberetningscirkulæret.

Se også pkt. 3.6.6. i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om forelæggelse og indberetning mv.

-

Sager om spirituskørsel og samtidig kørsel i frakendelsestiden mod personer, der som en væsentlig del af deres erhverv uden for den offentlige forvaltning fører motorkøretøjer, hvortil der kræves køretøj: Der skal ske indberetning efter indberetningscirkulæret.

Se også pkt. 3.6.7. i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om forelæggelse og indberetning mv.

-

Sager mod sundhedspersonale: Der skal ske indberetning efter retningslinjerne i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om sager mod sundhedspersonale i det omfang, den pågældende arbejder under dansk autorisation.

-

Sager mod advokater: Der skal visse tilfælde ske indberetning til Rigsadvokaten med henblik på vurdering af, om der skal ske underretning af Advokatrådet om forhold, som kan give anledning til disciplinære sanktioner.

Se afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om forelæggelse og indberetning pkt. 3.2.1.

-

Sager om kriminallovens § 100: Der skal ske indberetning til Rigsadvokaten efter retningslinjerne i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om forelæggelse og indberetning mv. pkt. 3.3.4. og afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om hadforbrydelser.

-

Sager om lov om forskelsbehandling på grund af race mv. : Der skal ske indberetning til Rigsadvokaten efter retningslinjerne i afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen mv. pkt. 3.3.5. og afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om hadforbrydelser.