Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Kvalitet og legalitet i kriminalsagsbehandlingen ved Grønlands Politi

Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Kvalitet og legalitet i kriminalsagsbehandlingen ved Grønlands Politi

Dette afsnit fastsætter de overordnede rammer for kvalitets- og legalitetssikring ved Grønlands Politi, jf. pkt. 2., og navnlig for indholdet af de lokale retningslinjer, jf. pkt. 3., og for Statsadvokaten i Københavns tilsyn og kvalitetsarbejde i samarbejde med politikredsen, jf. pkt. 4.

Endvidere angives under pkt. 5. rammerne for Rigsadvokatens tilsyn og for den overordnede opfølgning på kvalitets- og legalitetsudviklingen i kriminalsagsbehandlingen.

1.

Indledning

Et velfungerende politi og en velfungerende anklagemyndighed er centrale elementer i et retsvæsen, som samlet skal sikre en effektiv efterforskning af forbrydelser og gennemførelse af foranstaltningen på et objektivt og sagligt grundlag.

Dette skal ske i overensstemmelse med reglerne i lovgivningen og kravene i et demokratisk retssamfund.

Politi og anklagemyndighed skal sikre den bedst mulige retsbeskyttelse for borgerne samt sikre, at kriminalsager behandles så grundigt og hurtigt som muligt i lyset af sagens omfang, karakter og grovhed.

Kriminalsagsbehandlingen skal desuden ske på en tillidvækkende og professionel måde med hensyntagen til dem, der er involveret i sagerne.

Rammerne for anklagemyndighedens virke fremgår af den grønlandske retsplejelovs § 61 a, stk. 2, hvorefter anklagemyndigheden ”… skal fremme enhver sag med den hurtighed, som sagens beskaffenhed tillader, og derved ikke blot påse, at skyldige drages til ansvar, men også at forfølgning af uskyldige ikke finder sted.

”

De grundlæggende principper fremgår også af en række yderligere bestemmelser i retsplejeloven.

Objektivitetsprincippet og kravet om hurtig sagsbehandling følger tillige af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions (EMRK) artikel 6, stk. 1, om retten til en retfærdig rettergang inden en rimelig frist.

Tilsynet med politiets og anklagemyndighedens kriminalsagsbehandling skal bidrage til dette arbejde ved at sikre den nødvendige kvalitet, legalitet og effektivitet i kriminalsagsbehandlingen.

Anklagemyndigheden skal i øvrigt ved tilrettelæggelsen og prioriteringen af kriminalsagsbehandlingen medinddrage de overordnede mål, der er fastsat af Justitsministeriet og i eventuelle flerårsaftaler for politiet og anklagemyndigheden samt af Rigsadvokaten, herunder i strategier og mål for anklagemyndigheden.

1.1.

En ny tilsynsmodel

Ved en ændring af den danske retsplejelov blev der i 2013 vedtaget en reform af statsadvokaterne.

Reformen indebar bl.a., at der blev etableret to regionale statsadvokater.

Samtidig blev der vedtaget en ændret tilsynsmodel for de regionale statsadvokaters tilsyn med straffesagsbehandlingen i politikredsene.

Tilsynet med politikredsenes behandling af straffesager blev ændret i retning af en mere fremadrettet og samarbejdsorienteret tilsynsmodel, hvorved de regionale statsadvokater i højere grad blev involveret i løsningen af forskellige relevante problemstillinger i politikredsene.

Den 1. januar 2022 blev National Enhed for Særlig Kriminalitet og Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet etableret.

Efterforskningsenheden er opbygget som en politikreds med egen anklagemyndighed, og politidirektøren refererer til rigspolitichefen og rigsadvokaten på samme måde som politikredsene.

Derfor indgår enheden også i betegnelsen ”politikredsene”.

Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet fører tilsyn med straffesagsbehandlingen i efterforskningsenheden, hjælper med styring og tilskæring af enhedens sager og med at føre nogle af de mest komplekse sager i tæt samarbejde med efterforskningsheden.

Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet indgår i den nye tilsynsmodel på samme vis som de regionale statsadvokater, og statsadvokaterne som betegnelse dækker således over alle tre statsadvokaturer.

Anklagemyndigheden har siden 2019 arbejdet efter en ny tilsynsmodel, som danner rammen om anklagemyndighedens tilsynsarbejde.

Formålet med den nye tilsynsmodel er at bidrage til et skærpet fokus på væsentlige forhold og risikofaktorer og sikre, at der sættes ind, hvor der aktuelt er det største behov.

Dette giver statsadvokaterne og Rigsadvokaten mulighed for tidligt at kunne gribe ind på områder, hvor der er udfordringer eller potentiale for forbedringer.

Derfor er der i endnu højere grad fokus på kvalitet og udvikling.

Det betyder, at tilsynet ikke alene handler om at følge udviklingen og identificere opmærksomhedspunkter, men i lige så høj grad om at identificere praktiske barrierer og designe løsninger, der kan implementeres i praksis.

Et centralt element i den nye tilsynsmodel er den centrale tilsynsplan, der beskriver anklagemyndighedens overordnede tilsynsaktiviteter i form af de generelle tilsynsområder og temaer, der aktuelt indgår i tilsynet.

Tilsynsplanen er dynamisk og justeres løbende bl.a. med henblik på at tilpasse planen i forhold til risikobilledet.

Nye tilsynsområder og aktiviteter inddrages ud fra en vurdering af risiko og væsentlighed.

Samtidig vil generelle tilsynsområder og temaer udgå af planen, når de er gennemført eller ikke længere vurderes aktuelle.

Du kan læse mere om tilsynet i anklagemyndigheden her.

1.2.

Retsplejelov og kriminallov for Grønland

På baggrund af Den Grønlandske Retsvæsenskommissions betænkning nr. 1442/2004 blev der udstedt en ny grønlandsk retsplejelov og kriminallov, der begge trådte i kraft den 1. januar 2010.

Formålet med de nyaffattede love var at gøre det grønlandske retsvæsen og den grønlandske retsplejeordning mere tidssvarende og i stand til at imødekomme kravene fra det moderne grønlandske samfund.

På en række punkter skete en øget tilnærmelse til de danske regler på området.

Retsplejereformen blev dog udformet med en væsentlig hensyntagen til de særlige grønlandske forhold, og en række grønlandske særtræk er således bibeholdt.

Den grønlandske kriminallov og retsplejelov adskiller sig bl.a. fra de tilsvarende danske love ved ikke at anvende begrebet straf.

Kriminalloven giver i stedet mulighed for idømmelse af foranstaltninger indplaceret efter strenghed på en såkaldt sanktionsstige.

I overensstemmelse med den grønlandske ordning benyttes i det følgende i denne meddelelse terminologien ”kriminalsager” frem for ”straffesager”.

Endvidere bliver mistænkte i Grønland tilbageholdt i stedet for varetægtsfængslet, hvorfor denne terminologi anvendes i det følgende.

De offentlige anklagere i Grønland er Rigsadvokaten, statsadvokaterne, politidirektøren samt de personer, der er antaget til bistand for disse ved den retlige behandling af kriminalsager.

Det er som udgangspunkt politiudannede anklagere, der giver møde for kredsretterne, mens de juridisk uddannede anklagere giver møde for Retten i Grønland og Grønlands Landsret.

Rigsadvokaten varetager udførelsen af kriminalsager ved Højesteret og virker ved Den særlige Klageret.

Ved lov nr. 572 af 10. maj 2022 er der foretaget en række ændringer af bl.a. retsplejeloven og kriminalloven.

De væsentligste ændringer af retsplejeloven, der trådte i kraft den 1. januar 2023, gennemfører politireformen fra 2007 i Grønland.

Dette betyder, at Grønlands Politi nu er ligestillet med de øvrige politikredse.

Det indebærer blandt andet, at Statsadvokaten i København fører tilsyn med politidirektørens behandling af kriminalsager og behandler klager over afgørelser truffet af politidirektøren vedrørende kriminalsager og vedrørende tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

Endvidere betyder det, at klager og anmeldelser om forhold, der kan medføre en foranstaltning, begået af politipersonale eller jurister i Grønlands Politi skal behandles af Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP).

Reformen ændrer ikke på, hvem der giver møde for anklagemyndigheden ved de grønlandske domstole og Højesteret, som ovenfor beskrevet.

1.3.

Statsadvokaternes faglige ledelse og samarbejde med politikredsene

Den nye tilsynsmodel bygger bl.a. på de dele af statsadvokatreformen fra 2013, der vedrører statsadvokaternes inddragelse i den faglige ledelse af anklagemyndigheden og samarbejdet mellem statsadvokater og politikredse.

Statsadvokaterne spiller en central rolle i den faglige og kvalitetsmæssige udvikling af anklagemyndigheden.

I den forbindelse er det bl.a. en vigtig opgave for statsadvokaterne – i samarbejde med politikredsene – at identificere og følge op på særlige indsats- og fokusområder i anklagemyndigheden.

Statsadvokaterne skal derfor i tæt samarbejde med politikredsene løbende være opmærksomme på områder, hvor der i en kortere eller længere periode er behov for en særlig faglig indsats, dvs. nye indsats- og fokusområder, eller behov for fastlæggelse eller ændring af retningslinjer og procedurer mv. Det kan f.eks. komme til udtryk ved sager, som giver anledning til særlige vanskeligheder i politikredsene eller ved behandlingen i retterne.

Herudover kan der f.eks. ved gennemførelse af ny (og kompliceret) lovgivning, ved indførelse af nye efterforskningsmetoder, og når nye kriminalitetsformer opstår, være behov for, at anklagemyndigheden i en periode har særlig fokus på bestemte sagstyper.

Det samme kan gælde for områder med øget politisk bevågenhed og ved ændringer i politiets og anklagemyndighedens strategiske indsatsområder.

Dette vil med den nye tilsynsmodel for eksempel kunne udmønte sig i et tematilsyn, der forankres i den centrale tilsynsplan.

Statsadvokaterne skal i samarbejde med politikredsene løbende følge op på udpegede særlige indsats- og fokusområder, som derfor f.eks. vil skulle inddrages i statsadvokaternes tilsyn med kredsene og i politikredsenes lokale kvalitets- og legalitetsarbejde.

Det nærmere arbejde med og opfølgningen på et udpeget særligt indsats- eller fokusområde vil skulle fastlægges konkret for det enkelte område.

Som eksempel herpå kan nævnes, at statsadvokaterne kan bidrage til at fastlægge retningslinjer for behandlingen af den pågældende sagstype mv. og/eller udarbejde vejledninger, der f.eks. kan indeholde eksempler på best practice i politikredsene.

Ved siden af de generelle tilsynsområder og de tværgående tematiserede tilsyn fører politikredsene lokalt tilsyn og har egen kvalitets- og legalitetskontrol.

Det lokale tilsyn spiller en helt central rolle i forhold til de straffesager, der bliver behandlet i kredsen, og skal bl.a. bidrage til at sikre, at de materielle regler til enhver tid efterleves, og at fastsatte kvalitets-, legalitets- og effektivitetskrav overholdes.

Statsadvokaterne fører som anført ovenfor løbende tilsyn med politikredsenes straffesagsbehandling.

I den forbindelse udarbejder hver politikreds årligt en lokal tilsynsplan, der indsendes til statsadvokaten.

Statsadvokaterne er de naturlige faglige sparringspartnere for politikredsene, og anklagerfaglige spørgsmål skal i første række rettes til dem.

Løbende faglig sparring med politikredsene er en vigtig del af arbejdet for statsadvokaterne.

Derudover har statsadvokaterne i høj grad det faglige ansvar for vidensarbejdet i anklagemyndigheden.

Statsadvokaterne har således et styrket, fagligt ansvar for udvalgte emner i Vidensbasen, og statsadvokaterne iværksætter i relevant omfang konkrete videnstiltag i forhold til politikredsene.

I forbindelse med statsadvokatreformen i 2013 blev der etableret en ordning, der – bl.a. i form af et styrket og mere formaliseret samarbejde mellem statsadvokaterne og politikredsene – medvirker til at sikre en bedre udnyttelse af anklagemyndighedens samlede ressourcer ved varetagelsen af straffesagerne i 1. instans, der rejser særligt vanskelige juridiske spørgsmål, eller som indebærer et særligt behov for tværgående koordinering.

Denne ordning er udmøntet dels i en call-in-ordning, dels ved etableringen af en generel samarbejdsmodel.

Call-in-ordningen for Grønlands Politi indebærer, at Rigsadvokaten kan bestemme, at statsadvokaterne inden for et nærmere afgrænset sagsområde indtil videre varetager udførelsen (og påtalen) af kriminalsager ved kredsretterne, Retten i Grønland eller ved Grønlands Landsret, jf. retsplejelovens § 61 e, stk. 1.

Den generelle samarbejdsmodel mellem politikredsene og statsadvokaterne indebærer, at der samarbejdes om udførelsen af visse konkrete straffesager i 1. instans, der kompetencemæssigt hører under politikredsene.

Der er bl.a. henvist til den nævnte ordning og model nedenfor under pkt. 4.3.

De nærmere retningslinjer for call-in-ordningen og den generelle samarbejdsmodel fremgår af Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Statsadvokaternes udførelse af nævningesager i 1. instans og statsadvokaternes samarbejde med politikredsene om udførelsen af straffesager i 1. instans.

2.

Overordnede principper for politiets og anklagemyndighedens kvalitets- og legalitetsarbejde

2.1.

Indledning

Der skal være en fælles kvalitets- og legalitetskultur hos politi og anklagemyndighed med gensidig respekt for de forskellige roller, som politiet og anklagemyndigheden varetager under behandlingen af kriminalsager.

Kvalitet og legalitet i sagsbehandlingen indebærer, at alle afgørelser og beslutninger skal være fagligt korrekte og truffet på et objektivt og sagligt grundlag under iagttagelse af gældende regler.

Samtidig skal sagsbehandlingen være prioriteret og effektiv.

Anklagemyndigheden skal medvirke til at sikre klarhed og ensartethed i retsanvendelsen, således at reglerne håndhæves på en så klar og ensartet måde som muligt og således, at reaktionsmønstret er præget af den højeste grad af forudsigelighed og lighed.

Det er derfor vigtigt, at der er et nært samarbejde mellem politikredsens anklagere og politipersonale, således at der sikres en smidig og effektiv behandling af kriminalsagerne, hvor politipersonale og anklagere løbende kan drøfte behandlingen af sagerne.

En tæt daglig kontakt mellem anklagere og politipersonale er et vigtigt led i anklagemyndighedens arbejde med at sikre kvaliteten og legaliteten i politikredsens arbejde.

Der skal være lokale retningslinjer i politikredsen, som sikrer en effektiv kvalitets- og legalitetskontrol samt et effektivt samarbejde mellem anklagere og politipersonale baseret på en klar rollefordeling.

Som led i fornyelsen af anklagemyndighedens tilsynsmodel i 2019 udarbejder politikredsen årligt en lokal tilsynsplan.

Den lokale tilsynsplan skal fastlægge de væsentligste tilsynsaktiviteter for året og understøtte, at politikredsen kan identificere og følge op på lokale risici og udfordringer.

Tilsynsplanen sendes til statsadvokaten og danner herefter grundlag for statsadvokatens løbende tilsyn med politikredsen.

Det er vigtigt, at der er en tæt og løbende kontakt mellem politikredsen og statsadvokaten om kriminalsagsbehandlingen.

Der er som nævnt en tæt, indbyrdes sammenhæng mellem de forskellige samarbejdsrelationer mellem politikredsen og statsadvokaten.

Statsadvokatens øvrige opgaver og almindelige kendskab til politikredsens forhold og sagsgange mv. i forbindelse med den generelle, faglige ledelse af anklagemyndigheden indgår naturligt også som grundlag for statsadvokatens tilsyn og kvalitetsarbejde i forhold til kriminalsagsbehandlingen i politikredsen.

3.

Politikredsens kvalitets- og legalitetssikring

3.1.

Indledning

Der er følgende tre hovedelementer i kvalitets- og legalitetssikringen

Det påhviler i første række den enkelte medarbejder i forbindelse med behandlingen af kriminalsager at påse, at egen sagsbehandling opfylder kvalitets- og legalitetskravene og harmonerer med god sagsbehandlingsskik.

Det gælder alle medarbejdere i politi og anklagemyndighed, der behandler kriminalsager.

Det påhviler dernæst den enkelte medarbejders nærmeste leder at kontrollere kvaliteten og legaliteten i medarbejderens sagsbehandling.

Det påhviler endelig den enkelte anklager i forbindelse med behandlingen af kriminalsagerne at påse, at sagsbehandlingen i sin helhed opfylder kvalitets- og legalitetskravene og harmonerer med god sagsbehandlingsskik.

Der påhviler således anklagemyndigheden et generelt og tværgående ansvar for kriminalsagens behandling.

Politidirektøren har det overordnede ansvar for at sikre kvaliteten og legaliteten af politikredsens arbejde og for at sikre, at kriminalsagerne behandles så grundigt og så hurtigt som muligt.

Politidirektøren skal ligeledes sikre, at politikredsen når de mål, der er opstillet for kriminalsagsbehandlingen, herunder at de mål, der er fastsat for f.eks. sagsbehandlingstider, overholdes.

Politidirektøren skal – gennem chefanklageren og de politiuddannede ledere – ved fastsættelse af lokale retningslinjer og gennem den daglige kvalitets- og legalitetssikring sørge for, at de fastsatte retningslinjer følges, således at kravene til kvalitet, effektivitet og legalitet opfyldes i politikredsens kriminalsagsbehandling.

Der skal fastsættes retningslinjer for hvert af de ovennævnte hovedelementer, jf. pkt. 3.2., pkt. 3.3. og pkt. 3.4.

3.2.

Procedurer for kriminalsagsbehandlingen

Retningslinjerne for kriminalsagsbehandlingen skal bl.a. omfatte sagsgange for hele kriminalsagsprocessen og sikre, at kvalitets- og legalitetssikringen indgår som et naturligt led i sagsbehandlingen.

Retningslinjerne skal som minimum omfatte følgende områder

Retningslinjer for kvalitets- og legalitetssikring bør generelt udarbejdes under inddragelse af statsadvokaten.

3.2.1.

Den daglige kvalitets- og legalitetssikring mv. og opfølgning herpå

Der skal fastsættes retningslinjer for, hvordan ansvaret for den daglige kvalitets- og legalitetssikring skal fordeles mellem anklagemyndighedens juridiske personale, de politiuddannede anklagere samt de politiuddannde ledere og for den ledelsesmæssige opfølgning.

Det skal løbende påses, at unødvendige sagsvandringer undgås.

Eventuel forelæggelse af en sag for andre myndigheder skal så vidt muligt ske samtidig med sagens øvrige behandling.

Der skal løbende følges op på medarbejdernes og afdelingernes verserende sager, sagsantal, sagsbehandlingstid og kvalitet.

Desuden skal der lokalt fastsættes retningslinjer for, hvordan kvalitets- og legalitetsmangler i den daglige straffesagsbehandling håndteres, og hvordan der følges op herpå.

Det skal herunder sikres, at alle medarbejdere i anklagemyndigheden ved, hvem de skal gå til, hvis de identificerer fejl eller mangler.

Det kan f.eks. være ved at udpege kontaktpersoner, som medarbejderne kan gå til.

Det skal også lokalt være fastlagt, hvordan vidensdeling og erfaringsudveksling understøttes.

Således skal det sikres, at der løbende gives feedback til relevante personer og/eller faggrupper, afdelinger, mv., samt at der, f.eks. på møder, er mulighed for at dele erfaringer og fremhæve opmærksomhedspunkter.

3.2.2.

Visitation og prioritering mv.

3.2.3.

Kompetencefordeling, herunder afgørelseskompetence

a) Sagsbehandlingsskridt/beslutninger under efterforskningen

Der skal fastsættes en klar fordeling af kompetencen til at træffe afgørelser vedrørende sagens behandling, herunder kompetencen til at iværksætte eller godkende kriminalprocessuelle tvangsindgreb og særlige efterforskningsskridt.

Der skal foretages en sådan registrering af sagen og indgrebet, at der efterfølgende kan ske identifikation af sager og indgreb til brug for kvalitets- og legalitetssikringen.

Der skal bl.a. fastsættes retningslinjer om kompetencefordelingen på følgende områder

Det skal fastlægges, hvorvidt anmodninger til retten om iværksættelse eller godkendelse af tvangsindgreb helt undtagelsesvis kan forelægges for retten af andre end anklagemyndighedens juridiske personale.

Dette bør kun forekomme, hvor det måtte være praktisk udelukket at overdrage sagen til eller forelægge sagen telefonisk for anklagemyndighedens juridiske personale.

b) Afgørelser efter retsplejelovens § 338, § 312 og § 313 samt udenretlig bødevedtagelse efter retsplejelovens § 440

1.

Det juridiske personale

Det juridiske personale i anklagemyndigheden har kompetencen til at træffe følgende afgørelser

Det betyder, at disse afgørelser som udgangspunkt skal træffes af det juridiske personale i anklagemyndigheden.

I nogle situationer kan politiuddannet personale eller kontorpersonale, der er beskæftiget med at modtage anmeldelser, dog afvise en anmeldelse eller – for så vidt angår politiuddannet personale – opgive en sigtelse på stedet.

Det gælder anmeldelser mv., der er åbenbart grundløse, se nærmere nedenfor under pkt. 2.

Herudover kan særligt bemyndigede medarbejdere med de nødvendige uddannelsesmæssige og personlige forudsætninger bemyndiges til på visse konkrete sagsområder at afgøre sager efter retsplejelovens § 338, § 312 og § 313 samt sende anklageskrifter til sigtede med henblik på udenretlig bødevedtagelse efter retsplejelovens § 440, se nærmere nedenfor under pkt. 3.

2.

Politiuddannet personale og kontorpersonale, der er beskæftiget med at modtage anmeldelser

Anmeldelser, der er åbenbart grundløse, eller hvor det anmeldte åbenbart ikke kan medføre en foranstaltning, kan dog afvises af politiuddannet personale eller kontorpersonale, der er beskæftiget med at modtage anmeldelser.

Herudover kan politiuddannet personale opgive sigtelser på stedet, f.eks. i forbindelse med visitation for euforiserende stoffer og våben, hvis disse viser sig at være åbenbart grundløse.

3.

Særligt bemyndigede medarbejdere

Endvidere kan særligt bemyndigede medarbejdere med de nødvendige uddannelsesmæssige og personlige forudsætninger bemyndiges til på visse konkrete sagsområder at afgøre sager efter retsplejelovens § 338, § 312 og § 313 samt sende anklageskrifter til sigtede med henblik på udenretlig bødevedtagelse efter retsplejelovens § 440.

En sådan bemyndigelse kan navnlig komme på tale i følgende tilfælde

Der kan efter omstændighederne også på andre sagsområder ske bemyndigelse med henblik på den bedst mulige ressource- og kompetenceanvendelse i politikredsen, og når det i øvrigt er ubetænkeligt at delegere afgørelseskompetencen mv. Eksempelvis kan der ske bemyndigelse i indbrudssager, forudsat at bemyndigelsen kun omfatter sager, hvor der ikke er fundet brugbare spor på gerningsstedet, eller hvor der ikke er mistanke til en mulig gerningsmand.

Der kan f.eks. også ske bemyndigelse i sager om økonomisk kriminalitet, forudsat at bemyndigelsen kun omfatter sager, hvor der ikke efter den indledende efterforskning er fundet brugbare spor, og der ikke er yderligere efterforskningskridt, der med rimelighed kan foretages, eller hvor der ikke er mistanke til en mulig gerningsmand.

Bemyndigelse til at sende anklageskrifter til sigtede med henblik på udenretlig bødevedtagelse efter retsplejelovens § 440 kan i øvrigt kun ske på mindre alvorlige sagsområder,

Selvom en sag er omfattet af de sager, hvor der kan ske bemyndigelse, jf. ovenfor, skal sagen altid afgøres af anklagemyndighedens juridiske personale, hvis sagen er kompliceret eller i øvrigt kan give anledning til tvivl.

En bemyndigelse til særligt bemyndigede medarbejdere kan ikke omfatte nedenstående tilfælde, hvor afgørelsen således altid skal træffes af anklagemyndighedens juridiske personale (uanset om sagen er oprettet på et undersøgelsesnummer eller på et ”skarpt” nummer).

4.

Udarbejdelse af retningslinjer

Politikredsen skal udarbejde nærmere retningslinjer for, i hvilket omfang der er sket bemyndigelse som anført ovenfor.

Det skal klart fremgå, hvem der er sket bemyndigelse til, og hvad bemyndigelsen omfatter.

Det skal udtrykkeligt fremgå, at sager, der kan give anledning til tvivl eller er komplicerede, altid skal afgøres af en jurist i anklagemyndigheden.

I retningslinjerne skal det fremhæves, at det skal fremgå af sagen, hvem der har truffet afgørelse.

Politikredsen skal løbende føre den nødvendige og tilstrækkelige kvalitets- og legalitetskontrol med sager og sagsområder, som er omfattet af en bemyndigelse som anført ovenfor.

Politikredsen skal udarbejde nærmere retningslinjer for, hvem der har ansvaret for denne kvalitets- og legalitetskontrol, og hvordan kontrollen skal udføres.

Klager over afgørelser efter retsplejelovens § 338, § 312 og § 313 skal altid behandles af anklagemyndighedens juridiske personale.

3.2.4.

Sagsbehandlingen for særlige indsats- og fokusområder

Retningslinjerne skal bl.a. omfatte den juridiske kontrol med behandlingen af særlige indsats- og fokusområder, herunder sagsområder, hvor der er givet forskrifter fra Rigsadvokaten om sagsbehandlingen samt forelæggelses- og indberetningsordninger.

Retningslinjerne vil på nogle områder kunne udarbejdes efter eventuel angivelse eller vejledning af statsadvokaten, f.eks. på sagsområder der skal overtages af politikredsen efter i en call-in-periode at have været behandlet af statsadvokaten.

Det vil endvidere være naturligt, at statsadvokaten generelt inddrages ved udformningen af retningslinjer for sagsbehandlingen, opfølgningen på fejl og rapporteringen på sagsområder, der f.eks. er omfattet af centrale indberetningsordninger, og hvor der derfor er behov for at ensarte bl.a. indhentningen af oplysninger, jf. pkt. 4.3.4.

3.2.5.

Anklagervirksomhed

Det skal fastsættes, hvornår andre ansatte end anklagemyndighedens juridiske personale kan bemyndiges efter retsplejelovens § 61 h til at varetage udførelsen af kriminalsager ved kredsretterne i Grønland.

Der kan gives bemyndigelse til polititjenestemænd, der har de nødvendige uddannelsesmæssige forudsætninger.

Der skal fastsættes en ansvarsfordeling for den løbende kvalitetssikring af anklagernes retsarbejde, f.eks. i forhold til tiltalerejsning, sanktionspåstande og gennemgang af frifindende domme.

Der skal føres juridisk kontrol med de sager, der uddelegeres til ikke juridisk uddannet personale, jf. pkt. 3.3.

3.2.6.

Kriminalsagens afsluttende behandling

a) Opbevaring og destruktion af efterforskningsmateriale

Der skal fastlægges en ansvarsfordeling for opbevaring, destruktion og kontrol med efterforskningsmateriale, herunder af materiale fra

b) Opbevaring, udlevering og destruktion af bevismidler mv.

Der skal fastlægges ansvarsfordeling for og være kontrol med beslaglagte og konfiskerede genstande (bevismidler), herunder opbevaring, udlevering og destruktion heraf.

3.2.7.

Regelimplementering

Der kan fastsættes overordnede retningslinjer for implementering af ny lovgivning og administrative forskrifter mv. Fordelingen af ansvaret for opgaveløsningen skal i så fald fremgå af retningslinjerne.

Det vil ofte være naturligt, at statsadvokaten inddrages og bistår med vejledning i forbindelse med politikredsens implementering af ny lovgivning og administrative forskrifter, der f.eks. indebærer større ændringer på et kriminalretligt område eller er af væsentlig betydning for kriminalsagsbehandlingen, eller som omfatter mere komplicerede kriminalretlige problemstillinger, jf. pkt. 4.3.3.

3.2.8.

Polititjenestemænd, der foretager et større antal observationer og må formodes at skulle afgive forklaring som vidne under en eventuel kriminalsag

Det er vigtigt, at der ikke i en senere kriminalsag kan rejses spørgsmål om blot en teoretisk risiko for, at der i efterforskningsfasen eller senere sker en utilsigtet påvirkning af sagens beviser, herunder vidneforklaringer.

I de kriminalsager, hvor en polititjenestemand foretager eller forventes at foretage et større antal observationer, og hvor det må formodes, at polititjenestemanden skal afgive forklaring som vidne under en eventuel kriminalsag, og hvor polititjenestemanden samtidig er efterforsker i sagen, skal der fastsættes retningslinjer i den konkrete sag for kontakten mellem polititjenestemanden og anklageren.

Indholdet af de konkret fastsatte retningslinjer vil afhænge af sagens karakter og konkrete omstændigheder.

Det bør dog i almindelighed bestemmes, at kontakten mellem polititjenestemanden og anklageren skal foregå via en særligt udpeget polititjenestemand, typisk en politileder.

Det vil i praksis sige, at eksempelvis spørgsmål fra anklageren til polititjenestemanden om efterforskningsmaterialet sker via den særligt udpegede polititjenestemand.

I forhold til situationer hvor polititjenestemanden ikke samtidig er efterforsker i sagen, kan politikredsen i stedet for at fastsætte retningslinjer i den konkrete sag, fastsætte generelle retningslinjer for kontakten mellem polititjenestemanden og anklageren.

Der vil normalt ikke være grund til at fastsætte særlige retningslinjer i de tilfælde, hvor en polititjenestemand f.eks. alene foretager enkeltstående eller ikke-planlagte observationer ransagninger eller lignende.

Det gælder eksempelvis tilfælde, hvor en polititjenestemand deltager i en ransagning, de observationer, som en politipatrulje foretager i forbindelse med en almindelig politiopgave, eller de enkeltstående observationer, der foretages af handel med narkotika på gadeplan, hvorefter der sker anholdelse af de pågældende.

Her finder de generelle retningslinjer anvendelse, jf. nedenfor under pkt. 3.2.9.

Anklagerens kontakt med vidner.

Da der kan være et særligt behov for præcisering af vidneudsagnets omfang for polititjenestemænd, der har foretaget et større antal observationer, henvises der i øvrigt til Polititjenestemænd, der indkaldes som vidner, nedenfor under pkt. 3.2.9.

Anklagerens kontakt med vidner.

3.2.9.

Anklagerens kontakt med vidner

Relevante lovregler

Der findes ikke et samlet regelsæt eller en enkelt regel, der direkte regulerer anklagerens kontakt med vidner, før vidnet har afgivet forklaring i retten.

Der findes i retsplejeloven forskellige regler, som har betydning for kontakten.

Det gælder først og fremmest retsplejelovens § 65, stk. 2, om objektivitetsprincippet, som gælder helt generelt for anklagerens arbejde med kriminalsager – både under efterforskningen, ved stillingtagen til tiltalespørgsmålet samt under forberedelse af hovedforhandlingen og selve hovedforhandlingen.

Herudover kan nævnes retsplejelovens § 152.

Bestemmelsen er udtryk for, at vidnet både har ret og pligt til at forberede sin vidneforklaring i relevant omfang.

Vidnet skal om fornødent genopfriske sin hukommelse om sagen, inden vidnet møder i retten.

Det kan blandt andet ske ved, at vidnet gennemser eventuelle egne noter eller gennemser den sagkyndige erklæring, som vidnet skal afhøres om.

Opregningen i § 152 er ikke udtømmende, men bestemmelsen indeholder ikke hjemmel til at lade et vidne gennemlæse sin tidligere forklaring f.eks. til en politirapport før hovedforhandlingen.

Det, der er anført i en politirapport, er udtryk for den afhørende polititjenestemands opfattelse og beskrivelse af afhøringen og kan ikke sidestilles med vidnets viden eller hukommelse.

Vidnet skal i retten gengive, hvad han eller hun kan huske fra begivenheden og ikke, hvad vedkommende har oplyst over for politiet.

Et vidne har således ikke adgang til inden afhøringen i retten at gennemlæse en politirapport om vidnets tidligere forklaring til politiet.

Det gælder for alle vidner, herunder polititjenestemænd, jf. også nedenfor.

Om selve afhøringen bestemmer retsplejelovens § 156, at den skal ske på en sådan måde, at afhøringen er egnet til at fremkalde en tydelig og sandfærdig forklaring.

Vidnet skal så vidt muligt have adgang til at udtale sig i sammenhæng, og det bør fremgå af forklaringen, om den støtter sig på vidnets egne iagttagelser.

Retten afgør, om vidnet må benytte medbragte notater eller andre hjælpemidler.

Grundprincipper, herunder orientering af retten og forsvareren

Anklagerens kontakt med vidner kan forekomme i en række forskellige situationer, jf. eksemplerne nedenfor.

Det gælder i alle tilfælde, at anklageren i sin kontakt med vidnet selvsagt ikke må komme ind på selve indholdet af vidnets forklaring, og at anklageren ikke må drøfte indholdet af forklaringen med vidnet.

Anklageren skal samtidig være opmærksom på, at han eller hun ikke optræder på en måde, som kan blive opfattet, som om anklageren direkte eller indirekte forsøger at påvirke forklaringen.

Anklageren skal som udgangspunkt orientere retten og forsvareren om kontakt med et vidne, som sker inden vidnet har afgivet forklaring i retten.

Der vil dog normalt ikke være grund til at orientere retten og forsvareren, hvis der alene er tale om praktiske spørgsmål om tid, sted mv. for afhøringen, om generel vejledning af vidnet om, hvordan en afhøring i retten foregår, eller hvorfor den pågældende er indkaldt som vidne, eller om generel vejledning af et utrygt eller usikkert vidne.

Således vil der eksempelvis som udgangspunkt ikke vil være grund til at orientere retten og forsvareren om kontakt med et vidne, der ringer, fordi vedkommende ikke ønsker at møde op i retten, f.eks. fordi vidnet mener allerede at have afgivet en fyldestgørende forklaring til politiet, eller fordi vidnet er bange for repressalier, og vidnet alene vejledes om vidnepligten og mundtlighedsprincippet samt vejledes om muligheden for at fremsætte begæring om, at den tiltalte føres ud af retslokalet under vidnets forklaring.

Orientering af retten og forsvareren skal i givet fald ske ved, at kopi af relevant korrespondance, herunder e-mails, mellem anklageren og vidnet vedrørende den konkrete sag indgår som en del af kriminalsagens akter.

Der skal tilsvarende udarbejdes møde- eller telefonnotater om anklagerens kontakt med et vidne, og disse notater skal indgå som en del af kriminalsagens akter.

Der skal således ske dokumentation i overensstemmelse med de almindelige regler om notatpligt og udfærdigelse af politirapporter, jf. retsplejelovens § 339, og disse oplysninger skal videregives til retten og forsvareren.

Notatpligten indebærer, at der snarest muligt skal udarbejdes et notat om kontakt med vidnet, som ikke er af rent praktisk karakter.

Notatet skal være deltaljeret nok til, at det efterfølgende kan klarlægges, hvad der er sket i sagen, og skal samtidigt give mulighed for en effektiv kontrol med, om anklagemyndigheden har handlet korrekt.

Det er ikke nødvendigt at notere ordret ned fra et møde eller en telefonsamtale.

Notatet er udtryk for anklagerens opfattelse af mødet eller telefonsamtalen.

Generelle oplysninger som f.eks. navnet på vidnet og datoen for kontakten skal altid noteres.

I større sager med gentagen kontakt til f.eks. sagkyndige vidner kan notatpligten f.eks. opfyldes ved at oprette en log på sagen, som indeholder referater af anklagerens samtaler og skriftlige korrespondance med vidnet med henvisning til bilagsnummeret for korrespondancen, som vedlægges loggen.

Koncept til skema for logførsel kan findes som bilag til dette afsnit af Rigsadvokatmeddelelsen, men der er i øvrigt ingen særlige krav til loggens form.

Loggen og den vedlagte korrespondance indgår som en del af kriminalsagens akter.

Anklageren skal gøre vidnet opmærksom på de særlige forholdsregler, der følger af retningslinjerne.

Der kan i den forbindelse f.eks. oplyses følgende

»J eg skal for en god ordens skyld orientere dig om, at jeg fremover i kontakten med dig om sagen skal følge særlige forholdsregler, da der er en formodning om, at du skal afgive vidneforklaring i retten, hvis kriminalsagen på et senere tidspunkt skal føres ved domstolene.

De særlige forholdsregler betyder, at jeg fremadrettet vil føre log over vores kontakt om sagen.

Loggen vil indeholde referater af vores samtaler om sagen med henvisning til og vedlæggelse af vores skriftlige korrespondance om sagen.

Disse oplysninger vil i sin endelige form indgå som en del af kriminalsagens dokumenter og vil derfor indgå i det materiale, der skal behandles under en eventuel retssag.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte mig. «

Hvis anklageren har kontakt med et vidne kort tid inden hovedforhandlingen, kan anklageren i stedet indlede afhøringen af vidnet med kort at orientere retten og forsvareren om kontakten med vidnet.

Anklageren kan f.eks. oplyse

» Inden jeg begynder min afhøring af vidnet, kan jeg for en god ordens skyld oplyse, at jeg inden hovedforhandlingen har talt med vidnet.

Jeg har i den forbindelse oplyst vidnet om… «

Hvis anklageren i en konkret situation er i tvivl om, hvorvidt retten og forsvareren skal orienteres om en kontakt med et vidne, skal anklageren orientere om kontakten (”hellere orientere en gang for meget, end en gang for lidt”).

Vidner generelt

Kontakten mellem anklageren og et vidne vil typisk opstå ved, at vidnet kontakter anklageren og har spørgsmål til afhøringen i retten.

Det kan være om tid, sted mv. for afhøringen, eller hvordan en vidneafhøring i retten foregår.

Det kan også være et vidne, som er utryg eller usikker ved at skulle afgive forklaring i retten.

Anklageren skal i disse tilfælde naturligvis generelt vejlede vidnet, herunder besvare vidnets praktiske spørgsmål i relation til afhøringen i retten.

Anklageren skal også – når det er relevant i den konkrete sag – vejlede vidnet om de forskellige muligheder for bistand til og støtte af vidnet.

Det kan f.eks. være muligheden for at få beskikket en bistandsadvokat, hvis det ikke allerede er sket, eller muligheden for, at den tiltalte i særlige tilfælde kan føres ud af retten, mens vidnet afgiver forklaring (retsplejelovens § 458, stk. 1).

Der henvises til afsnittet i Rigsadvokatmeddelelsen om vejledning af forurettede.

Anklageren kan i den forbindelse vejlede vidnet om, at der også kan findes en række oplysninger om at være vidne på vidnemodulet på www.anklagemyndigheden.dk og på domstolenes hjemmeside www.domstol.dk.

Sagkyndige vidner

Kontakten med anklageren kan opstå ved, at et sagkyndigt vidne kontakter anklageren for at få oplyst, hvad den pågældende nærmere skal afhøres om, f.eks. i relation til en omfattende eller kompliceret sagkyndig erklæring.

Anklageren kan i den forbindelse – når der er behov for det, for at vidnet i tilstrækkelig grad kan forberede sig på at afgive forklaring – oplyse vidnet om de overordnede spørgetemaer eller om de afsnit i en omfangsrig rapport eller erklæring, som afhøringen vil handle om.

Hvis der er behov for det i en konkret sag, for at anklageren kan forberede sagen bedst muligt inden hovedforhandlingen, kan anklageren kontakte det sagkyndige vidne for eksempelvis at stille opklarende spørgsmål til en sagkyndig erklæring mv. Det kan eksempelvis være for at få forklaret særlige fagudtryk eller lignende.

Hvis anklageren har behov for at stille yderligere spørgsmål til indholdet af en sagkyndig erklæring, f.eks. for at få uddybet dele af erklæringen, skal forsvareren som udgangspunkt kontaktes, så forsvareren dels er orienteret om spørgsmålene, dels har mulighed for samtidig at stille yderligere eller supplerende spørgsmål.

Det kan eksempelvis ske ved, at spørgsmålene forinden drøftes med forsvareren, eller ved at forsvareren får kopi af spørgsmålene med samtidig orientering om muligheden for at stille yderligere spørgsmål.

Retten og forsvareren skal orienteres om kontakten mellem anklageren og den sagkyndige, medmindre kontakten drejer sig om helt praktiske spørgsmål, jf. afsnittet om grundprincipper ovenfor.

Det samme gælder for kontakt mellem anklageren og en medarbejder fra en særmyndighed, hvis den pågældende medarbejder må formodes at skulle afgive forklaring som vidne under en eventuel kriminalsag.

Det beror på en konkret anklagerfaglig vurdering, hvornår denne formodning kan siges at være til stede.

Formodningen for vidneførsel af en medarbejder fra en særmyndighed kan eksempelvis være til stede, når den pågældende f.eks. har deltaget i et tilsynsbesøg eller i øvrigt har udarbejdet materiale, der indgår som grundlag for særmyndighedens anmeldelse, og som dermed må forventes at indgå i anklagemyndighedens bevisførelse.

Det gælder, uanset hvornår i sagsforløbet kontakten sker, herunder i forbindelse med en prævisitation eller anden indledende drøftelse af en eventuel politianmeldelse.

Det indebærer, at der i almindelighed skal udarbejdes møde- eller telefonnotater om anklagerens kontakt med den pågældende, og disse notater skal indgå som en del af kriminalsagens akter.

Der skal som nævnt ske dokumentation i overensstemmelse med de almindelige regler om notatpligt og udfærdigelse af politirapporter, og disse oplysninger skal videregives til retten og forsvareren.

Om der herudover skal ske underretning af retten og forsvareren beror på en konkret vurdering, hvor navnlig hensynet til gennemsigtighed og forsvarerens mulighed for at varetage sit hverv indgår (princippet om ”equality of arms”).

I tvivlstilfælde skal der ske underretning af retten og forsvareren.

Polititjenestemænd, der indkaldes som vidner

Kontakten mellem anklageren og en polititjenestemand, der er indkaldt til at afgive vidneforklaring, sker efter de samme regler og principper, som gælder for kontakt med andre vidner, jf. afsnit ovenfor.

Det gælder, uanset om der er tale om en polititjenestemand, der skal vidne om sine iagttagelser i forbindelse med en politiforretning, f.eks. et færdselsuheld eller en sag om overtrædelse af kriminallovens § 37, eller om en polititjenestemand, der afgiver forklaring som sagkyndigt vidne, f.eks. en våbentekniker.

De særlige forholdsregler, der følger af retningslinjerne, skal følges fra det tidspunkt, hvor det må formodes, at den pågældende polititjenestemand skal indkaldes som vidne.

Det beror på en konkret anklagerfaglig vurdering, hvornår denne formodning kan siges at være indtrådt, og anklageren skal på dette tidspunkt gøre den pågældende polititjenestemand opmærksom på de særlige forholdsregler, anklageren herefter skal følge.

Det antages, at formodningen som altovervejende hovedregel altid vil være til stede i forhold til den rapportoptagende polititjenestemand.

Hvis den pågældende polititjenestemand samtidigt fungerer som efterforsker på sagen henvises til pkt. 3.2.8. ovenfor.

En polititjenestemand skal genopfriske sin viden om sagen inden vidneforklaringen i retten, jf. retsplejelovens § 152 nævnt ovenfor.

Det kan eksempelvis ske ved, at polititjenestemanden gennemlæser sine egne noter om sagen eller gennemlæser den relevante politirapport i sagen, hvis det er en rapport, som polititjenestemanden selv har udarbejdet.

Polititjenestemanden kan alene gennemlæse politirapporter, som han eller hun selv har udarbejdet, og må f.eks. ikke gennemlæse en politirapport, hvor den pågældende er afhørt af en anden polititjenestemand som vidne i den pågældende sag.

Det kan i forbindelse med visse tungere efterforskninger forekomme, at der sker sammenskrivning af en række tekniske erklæringer og sporundersøgelser med henblik på en samlet vurdering og konklusion.

I sådanne tilfælde vil den rapportoptagende polititjenestemand eller kriminaltekniker alene have adgang til at genopfriske sin viden om sagen ud fra de dele af rapporten, han selv har udarbejdet, f.eks. en gerningsstedsundersøgelse eller sporsikring.

Der vil i almindelighed ikke ske vidneførsel om sammenfattende vurderinger af sagen, da det vil være de enkelte erklæringer og undersøgelser, der vil føres som bevis.

I de tilfælde, hvor flere polititjenestemænd har været involveret i den pågældende opgave eller hændelse, men således at rapporten om dispositionerne mv. er udfærdiget af én af de deltagende polititjenestemænd, beror det på en konkret vurdering, om alle de deltagende har ret og pligt til at opfriske deres viden ved at gennemlæse rapporten, hvis de bliver indkaldt til at afgive vidneforklaring i retten.

Det er Rigsadvokatens opfattelse, at alle de polititjenestemænd, der har været involveret i den pågældende opgave eller hændelse, normalt vil have adgang til at gennemlæse en ”fælles” politirapport, hvis det kan betragtes som en tilfældighed, hvem af polititjenestemændene der har udarbejdet rapporten.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvis flere polititjenestemænd har deltaget i en ransagning, men ransagningsrapporten af praktiske grunde er udarbejdet af én af polititjenestemændene.

Det kan også være en politirapport om et færdselsuheld, hvor begge polititjenestemænd i en politipatrulje har deltaget i undersøgelsen af uheldsstedet, men politirapporten alene er udarbejdet af en af dem.

Der henvises i øvrigt til Rigsadvokatens notat af 7. oktober 1993 om polititjenestemænds adgang til at gennemse egne rapporter.

Om underretning af retten og forsvareren henvises til afsnittet herom ovenfor.

Det indebærer ikke, at enhver kontakt mellem en anklager og polititjenestemand, der må formodes at skulle indkaldes som vidne, skal dokumenteres.

Der skal som nævnt ske dokumentation i overensstemmelse med de almindelige regler om notatpligt og udfærdigelse af politirapporter, og disse oplysninger skal videregives til retten og forsvareren.

Om der herudover skal ske underretning af retten og forsvareren beror på en konkret vurdering, hvor navnlig hensynet til gennemsigtighed og forsvarerens mulighed for at varetage sit hverv indgår (princippet om ”equality of arms”).

I tvivlstilfælde skal der ske underretning af retten og forsvareren.

Ovennævnte finder ikke anvendelse i forhold til en anklagers kontakt med vidner, som anklageren i en funktion som efterforsker har været i kontakt med som led i efterforskningen af sagen.

3.3.

Kontrol og opfølgning

3.3.1.

Indledning

Kvalitets- og legalitetssikringen af kriminalsagsbehandlingen skal omfatte samtlige lokalpolitistationer og afdelinger, der behandler kriminalsager.

Der skal afholdes regelmæssige møder mellem anklagemyndighedens jurister og lokalpolitistationer/afdelinger.

Møder og relevante drøftelser skal dokumenteres.

3.3.2.

Ansvarsfordelingen for kontrol og opfølgning

Der skal fastsættes en fordeling af ansvaret for kontrol og opfølgning mellem anklagemyndighedens juridiske personale, de politiuddannede anklagere samt de politiuddannede ledere, herunder ansvaret for den juridiske kontrol med frihedsberøvede og navnlig udstrækningen af frihedsberøvelsen af tilbageholdte og frihedsberøvelse af personer under 15 år.

3.3.3.

Centrale områder for politikredsens egen kvalitets- og legalitetskontrol

Kontrol og opfølgning i politikredsen skal navnlig omfatte følgende områder

Der skal føres daglig kontrol med frihedsberøvede og særligt udstrækningen af frihedsberøvelsen af tilbageholdte, herunder isolationsfængslede.

Der skal være særlig opmærksomhed på frihedsberøvelse af personer under 15 år.

3.3.4.

Særligt om fremgangsmåden ved ulovlige indgreb

Politikredsene skal som led i arbejdet med kvalitets- og legalitetssikringen fastsætte retningslinjer, der er med til at sikre, at der ikke sker fejl i forbindelse med iværksættelsen af kriminalprocessuelle indgreb.

3.3.5.

Særligt om brug af døgnrapporter og udtræk af sagsbehandlingssystemer

Kontrollen skal bl.a. omfatte anvendelsen af døgnrapporter og regelmæssige udtræk fra relevante systemer.

Det skal fremgå, hvem der har ansvaret for at foretage disse udtræk.

3.3.6.

Intern kontrol med lokalpolitistationer og politiafdelinger

a) Besøg

Der skal fastsættes retningslinjer for regelmæssige besøg på alle lokalpolitistationer og i politiafdelinger, hvor der behandles kriminalsager.

Det skal fremgå, hvilke elementer der skal indgå i kontrollen, hyppigheden, hvem der har ansvaret, samt hvordan kontrollen dokumenteres.

Som led i det almindelige samarbejde mellem politikredsen og statsadvokaten kan statsadvokaten lejlighedsvis deltage i de nævnte besøg (herunder deltagelse virtuelt) og dermed have mulighed for at få et godt kendskab til politikredsens lokale forhold og sagsgange og til kvalitets- og legalitetsarbejdet i kredsen.

b) Stikprøver

Med henblik på kontrolindsatsen kan der på udvalgte sagsområder foretages målrettede stikprøver, hvis det er hensigtsmæssigt og kan give et reelt billede af kvalitets- og legalitetsproblemer.

Vurderingen heraf bør baseres på overvejelser om risikoen for og væsentligheden af eventuelle problemer i forhold til de enkelte sagsområder og den enkelte lokalpolitistation/politiafdeling.

Ved eventuelle stikprøver kan modellen i bilag 1 eksempelvis anvendes.

Desuden udarbejder politikredsen en lokal tilsynsplan for kredsen, der fastlægger de væsentligste tilsynsaktiviteter for året.

Planen skal have fokus på at opdage og følge op på lokale risici og udfordringer.

Politikredsen skal over for statsadvokaten kunne beskrive og dokumentere, hvordan det lokale tilsyn er tilrettelagt, og hvad politikredsen gør for at sikre kvalitet og legalitet i sagsbehandlingen på områderne omfattet af den lokale tilsynsplan.

3.3.7.

Opfølgning på kriminalsagsbehandlingen og samarbejde herom med statsadvokaten

Der skal fastsættes procedurer og ansvarsfordeling for opfølgning på resultatet af kriminalsagsbehandlingen.

Der bør herunder fokuseres på

Det skal sikres, at opfølgningen sker ensartet i politikredsen, og at læring og erfaring nyttiggøres og udbredes i politikredsen.

Statsadvokaten kan inddrages og bør orienteres ved udformningen af retningslinjer for sagsbehandlingen, opfølgningen på fejl og rapporteringen på sagsområder, der f.eks. er omfattet af centrale indberetningsordninger, og hvor der derfor er behov for at ensarte bl.a. indhentningen af oplysninger.

Politikredsen skal endvidere sikre, at der i forbindelse med opfølgningen på den daglige kriminalsagsbehandling er opmærksomhed om mulige nye, generelle faglige og/eller tilsynsmæssige indsats- og fokusområder i anklagemyndigheden.

Også i forbindelse med kontakt til retten, særmyndigheder eller andre samarbejdspartnere bør politikredsen være opmærksom på mulige indsats- og fokusområder.

Opfølgning på kriminalsagsbehandlingen skal indgå i det løbende samarbejde med statsadvokaten, og det forudsættes, at politikredsen og statsadvokaten samarbejder tæt om procedurer og tiltag mv. med henblik på at identificere mulige indsats- og fokusområder.

Der vil eksempelvis i politikredsen kunne etableres ”kvalitetsudvalg” med ansvar for løbende at identificere indsats- og fokusområder med relevant lokal og central opfølgning eller udpeges nøglepersoner med ansvar for at koordinere forslag til mulige nye indsats- og fokusområder.

Se også pkt. 4.3.2.

3.4.

Dokumentation og afrapportering

3.4.1.

Ansvarsfordelingen for dokumentation i politikredsen

Der skal fastsættes retningslinjer for følgende

3.4.2.

Løbende indsamling og dokumentation

Sagsgangene skal – med henblik på opfølgning på kriminalsagsbehandlingen, jf. pkt. 3.3.7.

– tilrettelægges således, at der også i forbindelse med den daglige kriminalsagsbehandling kan ske en løbende indsamling af oplysninger af særlig interesse for kvalitets- og legalitetssikringen.

Dette indebærer f.eks., at det i alle led skal være muligt at se, om sagsbehandlingen er korrekt, samt at overlevering af sager mellem medarbejdere og afdelinger skal registreres og foregå forsvarligt.

Dokumentationen af den løbende indsamling af oplysninger kan f.eks. ske ved oprettelse af årlige kontrolsager, samlinger af kontrolskemaer eller lignende.

Ved årets udgang afgiver politikredsen en kort opsamling på den lokale tilsynsplan til statsadvokaten om de i tilsynsplanen fastsatte, væsentligste tilsynsaktiviteter i kredsen med fokus på tilsynets resultater og de iværksatte indsatser som opfølgning på tilsynet.

I den forbindelse kan det også indgå, hvad politikredsen overordnet set har gjort for at sikre kvalitet og legalitet i kriminalsagsbehandlingen.

4.

Statsadvokatens tilsyn og kvalitetsarbejde vedr.

politikredsens behandling af kriminalsager mv.

4.1.

Generelt om formålet

Statsadvokaten er overordnet Politidirektøren med hensyn til behandlingen af kriminalsager og kan give generelle og konkrete pålæg om behandlingen af sagerne, jf. retsplejelovens § 61 e, stk. 2.

Statsadvokaten fører samtidig tilsyn med Politidirektørens behandling af kriminalsager og behandler klager over afgørelser truffet af Politidirektøren vedrørende kriminalsager og vedrørende tilhold, opholdsforbud og bortvisning.

Statsadvokatens opgaver skal ses i naturlig sammenhæng med Politidirektørens rolle som øverste ansvarlig for både politiet og anklagemyndigheden i 1. instans.

Statsadvokatens samlede faglige ledelse og tilsyn skal medvirke til at sikre, at der findes nødvendige retningslinjer for kriminalsagsbehandlingen, at retningslinjerne følges, og at sagerne behandles med den rette kvalitet og effektivitet.

Statsadvokaten skal samtidig medvirke til, at der sker en løbende udvikling af kvaliteten af politikredsens kriminalsagsbehandling og af politiets og anklagemyndighedens kompetencer.

Gennem den faglige ledelse og tilsynet vil statsadvokaten dermed bl.a. kunne bidrage til, at politikredsen når de mål, der er opstillet for kriminalsagsbehandlingen, under iagttagelse af hensynet til retssikkerheden.

Den centrale tilsynsplan sætter retning for anklagemyndighedens tilsynsarbejde, herunder statsadvokatens tilsyn med politikredsen.

Tilsynsplanen beskriver således anklagemyndighedens overordnede tilsynsaktiviteter i form af de generelle tilsynsområder og temaer, der aktuelt indgår i tilsynet.

Rigsadvokaten udpeger i den centrale tilsynsplan en række generelle tilsynsområder, der er væsentlige som indikatorer i relation til kvalitet og legalitet i politiets og anklagemyndighedens kriminalsagsbehandling.

De generelle tilsynsområder udvælges ud fra en vurdering af risiko og væsentlighed.

Rigsadvokaten identificerer desuden løbende temaer, der skal underlægges et særligt tilsyn.

Valget af temaer sker også ud fra en vurdering af væsentlighed og risiko.

Det kan f.eks. være, at et område er særligt udfordret, eller at der er et politisk ønske om fokus på området.

I forbindelse med at temaerne udpeges, fastlægges omfanget (f.eks. hvor mange politikredse der skal være omfattet af det tematiserede tilsyn) og metoden for tilsynet.

Metoden vil afhænge af formålet med tilsynet, herunder hvad der skal undersøges, og hvilken effekt man vil opnå.

Temaerne udmøntes i konkrete tilsynsplaner for hvert tema, som udarbejdes af statsadvokaten.

Statsadvokatens tilsyn og kvalitetsarbejde i forhold til kriminalsagsbehandlingen i politikredsen omfatter også politikredsens implementering og anvendelse af regler og retningslinjer for behandlingen af kriminalsager, tiltalepraksis, sanktionspåstande, afgørelser og iagttagelse af tidsfrister.

Tilsynet og kvalitetsarbejdet omfatter såvel politikredsens generelle sagsbehandlingsrutiner og retningslinjer som behandlingen af enkeltsager.

I forbindelse med sit tilsyn og kvalitetsarbejde vurderer statsadvokaten politikredsens egen kvalitets- og legalitetssikring samt effektiviteten i kriminalsagsbehandlingen, jf. nærmere nedenfor under pkt. 4.2.

Statsadvokaten vurderer i den forbindelse politikredsens retningslinjer for kvalitets- og legalitetssikring i alle lokalpolitistationer og afdelinger, der behandler kriminalsager, og om retningslinjerne følges.

Endvidere vurderes ledelsens opfølgning i tilfælde af kvalitets- og legalitetsproblemer.

Gennem sit tilsyn og samarbejde med politikredsen skal det sikres, at statsadvokaten til enhver tid har et tilstrækkeligt indgående kendskab til forholdene i politikredsen til at kunne varetage sine opgaver, herunder med hensyn til at kunne medvirke til kvalitets- og kompetenceudvikling i politikredsen.

4.2.

Grundlag og afgrænsning

Statsadvokatens tilsyn og kvalitetsarbejde med kriminalsagsbehandlingen tilrettelægges i samarbejde med politikredsen med fokus på at sikre en løbende udvikling og styrkelse af kvaliteten i politikredsens kriminalsagsbehandling og af politiets og anklagemyndighedens kompetencer.

Grundlaget for statsadvokatens virksomhed er bl.a. statsadvokatens inddragelse i tilrettelæggelsen af politikredsens egen kvalitets- og legalitetssikring og udarbejdelsen af politikredsens lokale tilsynsplan.

Herudover vil forhold af betydning for tilrettelæggelsen af tilsynet og kvalitetsarbejdet bl.a. kunne indgå i forbindelse med statsadvokatens løbende samarbejde og kontakt med politikredsen på andre områder og under møder og eventuelle besøg i politikredsen.

Det forudsættes, at statsadvokaten som led i et samarbejds- og løsningsorienteret fremadrettet tilsyn og kvalitetsarbejde i forhold til kriminalsagsbehandlingen i politikredsen har en tæt og bred kontakt til kredsen i forbindelse med det daglige arbejde bl.a. gennem aktiviteter af den karakter, der er angivet nedenfor under pkt. 4.3.

Mål-, resultat- og ressourcestyringen af politikredsens kriminalsagsbehandling varetages af Rigsadvokaten.

Rigsadvokaten fastsætter på baggrund af en forhandling de overordnede mål for kriminalsagsbehandlingen i politikredsen.

Det vil bl.a. kunne omfatte generelle produktionskrav til f.eks. antallet af tiltaler og mål for sagsbehandlingstider, herunder mål for sagsbehandlingstiden for bestemte sagstyper eller sagsskridt.

Målene for kriminalsagsbehandlingen i politikredsen vil efter omstændighederne også kunne fastsættes under inddragelse af eventuelle oplysninger om særlige indsats- eller fokusområder, der er blevet identificeret f.eks. under statsadvokatens tilsyn og kvalitetsarbejdet sammen med politikredsen.

Som led i mål-, resultat- og ressourcestyringen af politikredsen er det ligeledes Rigsadvokaten, der varetager opfølgningen på, om politikredsen har nået de overordnede mål, der er fastsat for kriminalsagsbehandlingen.

Ved fastsættelse af målene for politikredsen aftales det samtidig mellem Rigsadvokaten og statsadvokaten, hvis statsadvokaten eventuelt skal medvirke til en faglig vurdering af politikredsens opfyldelse af konkrete mål.

Statsadvokaten skal som anført nedenfor under pkt. 4.3. som led i sit tilsyns- og kvalitetsarbejde bl.a. være opmærksom på, om sagsgange i politikredsen er tilrettelagt hensigtsmæssigt bl.a. med henblik på at sikre effektivitet i kriminalsagsbehandlingen.

Statsadvokaten bør følge op på forhold af denne karakter og drøfte dem med politikredsen som led i det almindelige samarbejde og kvalitetsarbejde med kredsen.

De nævnte forhold bør derfor også i relevant omfang indgå i politikredsens lokale tilsynsplan og opfølgningen herpå.

Statsadvokaten vil i den forbindelse bl.a. kunne fastsætte retningslinjer til politikredsen om sagsbehandlingen og eventuelt vejlede politikredsen om best practice for håndteringen af lignende forhold eller sagsområder og om sagsgange mv. i andre politikredse, jf. også pkt. 4.3.6.

Ansvaret for politikredsens ressourceanvendelse og prioritering mv. og for, at politikredsen efterlever givne retningslinjer og når de mål, der er opstillet for kriminalsagsbehandlingen, påhviler Politidirektøren.

4.3.

Udførelse

4.3.1.

Statsadvokatens daglige sagsbehandling mv.

I forbindelse med statsadvokatens sagsbehandling af klagesager mv. skal statsadvokaten vurdere, om politikredsens sagsbehandling er gennemført med den rette legalitet, kvalitet og effektivitet.

Statsadvokaten skal bl.a. vurdere, om der er forhold ved politikredsens sagsbehandling, som i det konkrete tilfælde bør tages op over for politikredsen, eller som mere generelt bør følges op som led i det almindelige kvalitetsarbejde med kredsen.

Ved gennemgang af konkrete sager skal statsadvokatens opmærksomhed være på kvalitets- og legalitetssikring, kompetenceforhold, tidsforbrug, hensigtsmæssige sagsgange og forvaltningsretlige spørgsmål, herunder begrundelseskrav, klagevejledning og evt.

partshøring mv.

Statsadvokaten indhenter efter behov yderligere materiale fra politikredsen og foretager eventuelt gennemgang af konkrete sager i kredsen.

4.3.2.

Opmærksomhed om særlige indsats- og fokusområder

Statsadvokaten skal i sit tilsyns- og kvalitetsarbejde navnlig være opmærksom på politikredsens behandling af sager inden for allerede fastlagte særlige indsats- og fokusområder, herunder tematilsyn og områder omfattet af politikredsens lokale tilsynsplan.

Statsadvokaten skal samtidig løbende være opmærksom på og i dialog med politikredsen om, hvorvidt der er områder, hvor der fremadrettet synes at kunne være behov for en særlig faglig indsats, eller for at fastlægge eller ændre retningslinjer og procedurer mv. Det vil f.eks. kunne være tilfældet, hvor en bestemt sagstype giver anledning til særlige vanskeligheder i politikredsen eller ved behandlingen i retten.

Det vil også kunne være tilfældet på områder med øget politisk bevågenhed eller ved ændringer i politiets strategiske indsatsområder.

Statsadvokaten kan i den forbindelse i samarbejde med Rigsadvokaten udpege et område, som skal indgå i den centrale tilsynsplan som et tematilsyn.

Opfølgningen skal indgå i det løbende samarbejde med politikredsen, og det forudsættes, at politikredsen og statsadvokaten samarbejder tæt om procedurer og tiltag mv. med henblik på at identificere mulige indsats- og fokusområder, som kan overvejes tilføjet i politikredsens lokale tilsynsplan.

Der vil eksempelvis i statsadvokaturen kunne etableres ”kvalitetsudvalg” med ansvar for løbende at identificere indsats- og fokusområder med relevant lokal eller mere generel opfølgning, eller der kan udpeges nøglepersoner med ansvar for at koordinere forslag om nye indsats- og fokusområder.

Se også pkt. 3.3.7. om eventuelle tilsvarende initiativer i politikredsen.

Statsadvokaterne skal løbende koordinere, hvilke særlige områder der kan være grund til at tage op og fokusere på, herunder hvilke områder der i givet fald skal tages op lokalt eller regionalt.

Det kan i så fald ske ved, at den pågældende politikreds tilføjer området i den lokale tilsynsplan.

Statsadvokaterne skal også løbende koordinere, hvilke områder der bør tages op generelt, eventuelt over for Rigsadvokaten med henblik på mulige landsdækkende tiltag.

Det vil i givet fald kunne ske ved, at der i den centrale tilsynsplan iværksættes et tematilsyn for at understøtte en målrettet og klart defineret tilsynsindsats på et bestemt område.

4.3.3.

Vejledning om ny lovgivning, call-in områder mv.

Statsadvokaten vil som led i den generelle faglige ledelse af anklagemyndigheden være politikredsens daglige sparringspartner med hensyn til kriminalsagsbehandlingen.

Det vil derfor også være naturligt, at statsadvokaten efter aftale – og eventuelt efter drøftelse med Rigsadvokaten eller i de relevante faglige fora og netværk – inddrages og bistår med vejledning mv. i forbindelse med politikredsens implementering af ny lovgivning eller administrative forskrifter.

Det vil navnlig være relevant, hvor der er tale om lovgivning eller administrative forskrifter, der f.eks. indebærer større ændringer på et kriminalretligt område eller er af væsentlig betydning for kriminalsagsbehandlingen, eller som omfatter mere komplicerede kriminalretlige problemstillinger, jf. også pkt. 3.2.7.

Statsadvokaten forudsættes tilsvarende at bistå politikredsen med vejledning mv. på sagsområder, der har været behandlet af statsadvokaten i forbindelse med en call-in-periode, og som herefter lægges ud til udførelse i politikredsen.

4.3.4.

Vejledning om opfølgning på kriminalsagsbehandlingen mv.

Politikredsen skal som anført under pkt. 3.3.7. fastlægge procedurer og ansvarsfordeling for opfølgning på resultatet af kriminalsagsbehandlingen.

Det vil være naturligt, at statsadvokaten generelt inddrages ved udformningen af retningslinjer for sagsbehandlingen, opfølgningen på fejl og rapporteringen på sagsområder, der f.eks. er omfattet af centrale indberetningsordninger, og hvor der derfor er behov for at ensarte bl.a. indhentningen af oplysninger.

4.3.5.

Evaluering af efterforskning og retsforfølgning

Statsadvokaten bør i samarbejde med politikredsen løbende være opmærksom på, om der i en bestemt sag eller på bestemte sagsområder kan være anledning til at foretage en evaluering af efterforskningen eller retsforfølgningen sammen med kredsen.

Det vil både kunne være tilfældet i enkeltstående større sager, der udføres af politikredsen, og i tilfælde, hvor der efter den generelle samarbejdsmodel samarbejdes mellem statsadvokaten og politikredsen om udførelsen af en konkret sag i 1. instans, der kompetencemæssigt hører under Politidirektøren.

Endvidere vil både politikredsen og statsadvokaten i forbindelse med behandlingen og udførelsen af kriminalsager kunne blive opmærksom på forhold med hensyn til f.eks. efterforskningens tilrettelæggelse og nye efterforskningsteknikker eller anvendelsen og fremlæggelsen af bevismidler mv., der generelt eller i bestemte sagstyper bør tages op til en bredere evaluering.

Er der tale om evaluering af forhold med hensyn til efterforskningen af forhold, der kan medføre foranstaltning, er det naturligvis vigtigt, at politipersonalet inddrages i evalueringen sammen med statsadvokaten og politikredsens anklagere.

På områder, hvor en særmyndighed er involveret i sagens behandling, bør det overvejes, om særmyndigheden også skal inddrages i evalueringen.

Det er samtidig vigtigt at sikre, at resultatet af evalueringen formidles videre, så det i relevant omfang kan anvendes af andre.

4.3.6.

Uddannelsesaktiviteter og udbredelse af best practice mv.

Politikredsen har naturligvis ansvaret for, at medarbejderne i anklagemyndigheden i kredsen gennem bl.a. relevant uddannelse har de kompetencer, der skal til for at kunne løse arbejdsopgaverne.

I kraft af statsadvokatens opgaver, kompetence og erfaring vil statsadvokaten imidlertid på en række områder naturligt kunne bidrage til den løbende udvikling af politiets og anklagemyndighedens kompetencer som led i kvalitetsarbejdet sammen med kredsen.

Som anført ovenfor forudsættes statsadvokaten f.eks. på relevante områder at bistå politikredsen med vejledning bl.a. om ny lovgivning, om behandlingen af kriminalsager, der lægges ud til politikredsene efter en call-in-periode, og om udformningen af retningslinjer for opfølgningen på kriminalsagsbehandlingen.

Evaluering af efterforskningen eller retsforfølgningen på bestemte områder og arbejdet med hensyn til særlige indsats- og fokusområder vil tilsvarende kunne danne grundlag for iværksættelse af videnstiltag i politikredsen.

Statsadvokatens samlede faglige ledelse og tilsyn med anklagemyndigheden giver derudover generelt mulighed for at indsamle erfaringer og koordinere på tværs af politikredsene.

Statsadvokaten vil herigennem bl.a. kunne foretage relevant benchmarking og medvirke til at sikre udbredelse af best practice mellem politikredsene f.eks. med hensyn til tilrettelæggelsen af sagsgange på bestemte områder.

Gennem sin generelle erfaring med udførelsen af straffesager ved landsretten i Danmark og med baggrund i bl.a. behandlingen af ankesagerne fra den enkelte politikreds vil statsadvokaten også kunne vejlede politikredsen med hensyn til retsarbejdet, herunder om tilrettelæggelsen og udførelsen af kriminalsagerne i retten.

Statsadvokaten bør løbende drøfte med politikredsen, på hvilke områder der kan være behov for videnstiltag i kredsen.

Det kan f.eks. dreje sig om undervisning.

Statsadvokaten vil efter behov også kunne afholde egentlige undervisningsseminarer eller temadage mv. enten lokalt eller hos statsadvokaten.

Videnstiltag bør naturligvis i relevant omfang også omfatte andre medarbejdere i politikredsen end anklagere.

Det forudsættes, at statsadvokaterne har en tæt indbyrdes koordination af behovet for og udformningen af videnstiltag i politikredsene, og at der sker den fornødne koordination med Rigsadvokaten med hensyn til mulige landsdækkende initiativer, herunder i forhold til indholdet i anklagemyndighedens kursuskatalog.

4.3.7.

Statsadvokatens møder med og besøg i politikredsen

Som anført ovenfor under pkt. 4.2. forudsættes det, at statsadvokaten som led i det samarbejds- og løsningsorienterede tilsyn og kvalitetsarbejde i forhold til kriminalsagsbehandlingen i politikredsen har en tæt og bred kontakt til kredsen i forbindelse med det daglige arbejde bl.a. gennem de aktiviteter, der er angivet ovenfor.

Den løbende kontakt mellem statsadvokaten og politikredsen forudsættes bl.a. at finde sted i forbindelse med statsadvokatens vejledning mv. som led i opfølgningen på tilsyn og kvalitetsarbejdet i øvrigt sammen med politikredsen.

Hvis der er behov for det, kan statsadvokaten som led i det almindelige samarbejde med kredsen afholde møder med kredsen og efter behov deltage – eventuelt virtuelt – i kredsens egne, regelmæssige tilsynsbesøg på politistationerne og i politiafdelingerne.

Med henblik på at sikre et tæt og løbende samarbejde mellem statsadvokaten og politikredsen kan der aftales en regelmæssig og hensigtsmæssig mødestruktur mellem statsadvokaten og politikredsen, hvor der ud over møder eller drøftelser med politikredsens ledelse også indgår møder med medarbejderne i anklagemyndigheden og eventuelt politipersonale.

Eksempelvis vil mulighed for virtuel deltagelse i juristmøder i politikredsen, eller i møder med ledelsen kunne være en naturlig del af statsadvokatens kontakt til kredsen, og samtidig understøtte statsadvokatens funktion som daglig, faglig sparringspartner for politikredsen med hensyn til kriminalsagsbehandlingen.

Statsadvokaten foretager mindst et årligt tilsynsbesøg i politikredsen.

Statsadvokaten skal både ved tilsynsbesøg og i forbindelse med det løbende samarbejde og tilsyn med politikredsen navnlig sikre sig, at der i politikredsen er særlig opmærksomhed på behandlingen og identificeringen af fokusområder, herunder i kredsens lokale tilsynsplan.

Statsadvokaten vælger selv formen for tilbagemelding på det løbende tilsyn og eventuelle tilsynsbesøg til politikredsen.

Tilbagemeldingen kan derefter også ske i forbindelse med et efterfølgende møde med politikredsen, hvor hovedtemaerne i statsadvokatens konklusioner og eventuelle særlige områder efter behov kan gennemgås og drøftes med politikredsens ledelse og/eller medarbejdere.

I den forbindelse kan politikredsens lokale tilsynsplan også drøftes.

4.4.

Dokumentation

Statsadvokaten tilrettelægger og udfører tilsyns- og kvalitetsarbejdet i forhold til kriminalsagsbehandlingen i politikredsen, så der efter behov kan ske dokumentation heraf.

Statsadvokaterne afgiver ved årets afslutning en fælles samlet opfølgning til Rigsadvokaten om de væsentligste resultater af tilsynet.

Opfølgningen skal i kort form give et koncentreret og tydeligt statusbillede af politikredsenes udfordringer og initiativer samt udviklingstiltag i forhold hertil.

5.

Rigsadvokatens opfølgning og tilsyn

5.1.

Formål

Rigsadvokaten har som øverste anklagemyndighed det overordnede ansvar for legaliteten og kvaliteten i kriminalsagsbehandlingen og kan fastsætte generelle bestemmelser og give konkrete pålæg om behandlingen af kriminalsager, jf. retsplejelovens § 61 d. Rigsadvokaten fører efter bestemmelsen samtidig tilsyn med statsadvokaternes og Politidirektørens behandling af kriminalsager og behandler klager over afgørelser vedrørende kriminalsager, der er truffet af statsadvokaterne som 1. instans.

Rigsadvokatens overordnede opfølgning og koordinering af legalitets- og kvalitetsarbejdet i kriminalsagsbehandlingen skal sikre, at der i alle politikredse og statsadvokaturer findes nødvendige retningslinjer og procedurer, og at kriminalsager på landsplan behandles ensartet med rette kvalitet og effektivitet.

Rigsadvokaten skal samtidig i samarbejde med statsadvokaterne medvirke til at sikre en samlet videns- og erfaringsopsamling samt -udbredelse med henblik på løbende at styrke legalitetssikringen og udvikle kvaliteten og effektiviteten i kriminalsagsbehandlingen i hele landet.

5.2.

Overordnet resultatopfølgning mht.

kriminalsagsbehandlingen

Rigsadvokaten foretager en overordnet mål-, resultat- og ressourcestyring af politikredsenes kriminalsagsbehandling, som også kan inddrage eventuelle oplysninger om særlige indsats- og fokusområder, der er blevet identificeret f.eks. som led i arbejdet med legalitet og kvalitetssikring.

Som led heri varetager Rigsadvokaten ligeledes opfølgningen på, om politikredsene har nået de overordnede mål, der er fastsat for kriminalsagsbehandlingen.

Der henvises til pkt. 4.2. ovenfor.

Rigsadvokaten foretager en tilsvarende overordnet styring med hensyn til statsadvokaternes kriminalsagsbehandling.

5.3.

Overordnet opfølgning på tilsynsområdet

Rigsadvokaten offentliggør årligt hovedresultaterne af anklagemyndighedens tilsynsvirksomhed.

Offentliggørelsen omfatter de væsentligste resultater af tilsynet med de generelle tilsynsområder, de tematiserede tilsyn og det lokale tilsyn samt i relevant omfang, hvilke initiativer der er iværksat som opfølgning på tilsynet.

Derudover afholder Rigsadvokaten kvartalsvise tilsynsmøder med Statsadvokaterne med henblik på at sikre et løbende fokus på hovedtendenser og udvikling og med henblik på at gøre status over de lokale tilsyn og vurdere behovet for løbende opfølgning.

5.4.

Tilsyn og kvalitetsarbejde med statsadvokaterne

I forbindelse med Rigsadvokatens løbende behandling af bl.a. ankesager, procesbevillingsansøgninger og klagesager vurderer Rigsadvokaten statsadvokaternes sagsbehandling i de pågældende sager i forhold til legalitet, kvalitet og effektivitet.

Derudover har Rigsadvokatens tilsyn og kvalitetsarbejde med statsadvokaterne bl.a. udgangspunkt i de fastsatte indsats- og fokusområder og løbende dialog med statsadvokaterne, samt opfølgningen på eventuelt fastsatte mål.

Desuden skal statsadvokaterne på samme vis som politikredsene udarbejde og følge op på deres lokale tilsynsplaner.

Rigsadvokaten vil mindst én gang årligt afholde et tilsynsmøde hos hver statsadvokat og herudover løbende drøfte statsadvokatens organisering og tilrettelæggelse af tilsynet og kvalitetsarbejdet med politikredsene med statsadvokaten, herunder med hensyn til den generelle opsamling af resultatet af bl.a. klagesager, udviklingen i klagesager og omgørelser samt tilsynet på særlige områder, f.eks. med tilbageholdelser eller langvarige sigtelser.

Statsadvokatens samarbejde med politikredsene i øvrigt bl.a. i forbindelse med eventuelle call-in-ordninger eller brug af den generelle samarbejdsmodel vil ligeledes naturligt kunne drøftes løbende.

I forhold til statsadvokatens egen kriminalsagsbehandling vil Rigsadvokaten i sit tilsyn og kvalitetsarbejde med statsadvokaten være opmærksom på statsadvokatens behandling af ankesager, kontrolsager vedr.

forvarings- og foranstaltningsdømte, sagsbehandlingen af tiltaleindstillinger og sagsbehandlingstiden og de områder, som indgår i statsadvokaternes egne tilsynsplaner.

Bilag

1.

procedurer for kriminalsagsbehandlingen (pkt. 3.2.)

2.

kontrol og opfølgning (pkt. 3.3.)

3.

dokumentation og afrapportering (pkt. 3.4.)

-

Den daglige kvalitets- og legalitetssikring mv. og opfølgning herpå

-

Visitation og prioritering mv.

-

Kompetencefordeling, herunder afgørelseskompetence

-

Sagsbehandlingen for visse sagstyper og særlige fokusområder

-

Anklagervirksomhed

-

Kriminalsagens afsluttende behandling

-

Regelimplementering

a.

Politikredsen skal hurtigst muligt efter en anmeldelse om et muligt kriminelt forhold foretage en registrering og visitation af sagen.

Det skal ved visitationen blandt andet vurderes, om der skal indledes efterforskning, og hvilke efterforskningsskridt der i givet fald skal foretages, ligesom det skal vurderes, hvordan sagen skal prioriteres, herunder om der for den pågældende sagstype gælder særlige sagsbehandlingsfrister, eller om sagen i øvrigt er hastende.

Det skal ved visitationen også vurderes, om der er behov for en nærmere juridisk vurdering af sagen.

Politikredsen skal udarbejde retningslinjer for den nærmere tilrettelæggelse og organisering af visitationsopgaven i politikredsen.

Politikredsen skal i den forbindelse sikre, at der sker en fælles og ensartet visitation i kredsen.

Det betyder ikke, at visitationen kun kan foregå ét sted i kredsen, men der skal i politikredsen være fastlagt de nødvendige ledelsesmæssige og organisatoriske tiltag, der sikrer en ensartet visitation i hele kredsen.

Politikredsen skal løbende følge op på, at der også i praksis er tale om en ensartet visitation, herunder sådan at der – hvis visitationen i politikredsen foregår på forskellige lokationer – ikke udvikles en forskellig praksis for, hvornår der f.eks. sker henlæggelse af bestemte sagstyper.

Politikredsen bør kun etablere flere visitationsenheder eller visitationslokationer, hvis der er særlig begrundelse for det.

Det kan f.eks. være begrundet i politikredsens geografiske organisering (”sager skal ikke køres rundt uden grund”).

Der kan eksempelvis også være tale om én visitation af almene kriminalsager og en særskilt visitation af kriminalsager til efterforskningsafdelingen, sådan at den nærmere visitation af disse sager foretages i efterforskningsafdelingen.

Anklagemyndigheden skal som led i det almindelige tilsyn med politiets kriminalsagsbehandling også føre tilsyn med politikredsens visitation, herunder at der sker en ensartet visitation af sagerne på tværs af hele politikredsen.

Hvor der er anledning til det, bør politikredsen i øvrigt så tidligt som muligt drøfte med statsadvokaten, om der konkret bør etableres et samarbejde med statsadvokaten om udførelsen af en sag, der kompetencemæssigt hører under politikredsen (den generelle samarbejdsmodel).

Det kan f.eks. være relevant i sager, der rejser særligt vanskelige eller principielle spørgsmål inden for kriminalrettens almindelige del om nødværge, medvirken, sanktionsvalg eller foranstaltningsudmåling mv., eller i sager der rejser særligt vanskelige spørgsmål uden for kriminalrettens almindelige område, f.eks. ”tværgående” spørgsmål vedrørende forholdet til EU-retten (hvis sagen måtte rejse spørgsmål herom henset til, at Grønland ikke er medlem af EU), menneskerettigheder eller forfatnings- eller forvaltningsret.

b.

Visitationen er i første række en politifaglig visitation, hvor det blandt andet vurderes, om der skal indledes efterforskning, og hvilke efterforskningsskridt der i givet fald skal foretages.

Som led i den politifaglige visitation tages der også stilling til prioriteringen af sagen.

Visitationen er således som udgangspunkt en politiopgave, der foretages af politiet.

Anklagemyndigheden skal inddrages i visitationen, og anklagemyndighedens opgaver i den enkelte sag vil her kunne afhænge af, om der er tale om visitation af almene kriminalsager, eller om der er tale om større eller mere komplicerede sager.

I alle tilfælde er anklagemyndighedens deltagelse i visitationen udtryk for, at anklageren løser anklagerfaglige opgaver, det vil sige, at der er tale om anklagervirksomhed, der sker under chefanklagerens ansvar.

Anklagemyndighedens opgaver i relation til visitationen – navnlig når der er tale om visitation af almene sager – vil som udgangspunkt være at bistå med juridisk sparring og anklagerfaglig vurdering og afklaring af tvivlsspørgsmål ved de enkelte sager, herunder tilskæring af sager når den politifaglige visitator har foretaget en indledende visitation og vurdering af sagen.

Anklagemyndigheden træffer endvidere afgørelse efter retsplejelovens § 338, § 312 og § 313 samt sender anklageskrifter til sigtede med henblik på udenretlig bødevedtagelse efter retsplejelovens § 440, medmindre kompetencen er delegeret til politipersonale mv., jf. pkt. 3.2.3.

Ved sager, som er af mere kompliceret karakter, eller som kræver særlig eller omfattende efterforskning, skal anklagemyndigheden deltage i den nærmere visitation af sagen og skal i øvrigt så tidligt som muligt involveres i sagsbehandlingen.

Det gælder, uanset om der er modtaget en anmeldelse, eller politiet af egen drift begynder en efterforskning.

-

anholdelse og udstrækning af frihedsberøvelse

-

øvrige tvangsindgreb

-

foretagelse af mere vidtgående eller omkostningstunge efterforskningsskridt

-

orientering af sigtede om muligheden for foranstaltningsnedsættelse som følge af forklaringer om medgerningsmænd

-

fremsættelse af retsanmodninger til udenlandske myndigheder

-

særlige efterforskningsskridt, herunder brugen af meddelere

-

Afvisning af en anmeldelse efter retsplejelovens 337, stk. 2

-

Standsning af efterforskningen efter retsplejelovens § 338, stk. 3

-

Opgivelse af sigtelsen efter retsplejelovens § 312

-

Meddelelse af tiltalefrafald efter retsplejelovens § 313 og

-

Sende anklageskrifter til sigtede med henblik på udenretlig bødevedtagelse efter retsplejelovens § 440

-

Mindre alvorlige overtrædelser af kriminalloven, f.eks. hærværk, brugstyveri, butikstyveri og andre mindre berigelsesforbrydelser

-

Færdselslovsovertrædelser

-

Mindre alvorlige særlovssager i øvrigt

-

hvor Politidirektøren har fastsat vejledende bødetakster,

-

hvor der i øvrigt er fastsat vejledende bødetakster, f.eks. i forarbejder til lovgivningen, eller

-

hvor en særmyndighed efter fast praksis har fremsendt begrundet forslag til en bødes størrelse

-

Alvorligere overtrædelser af kriminalloven, som f.eks.

-

personfarlig kriminalitet, herunder vold, seksualforbrydelser og forbrydelser i øvrigt, som indebærer vold eller trusler

-

Alvorligere, herunder omfattende og mere komplicerede særlovssager og sager om økonomisk kriminalitet

-

Sager, hvor handlingen kan have baggrund i andres etniske oprindelse, tro, seksuelle eller politiske orientering eller lignende

-

Sager, som er omfattet af særlige indsats- og fokusområder

-

Sager, der er omfattet af særlige forelæggelses- og indberetningsordninger, som f.eks.

-

sager om overtrædelse af kriminallovens § 100 og/eller lov om forbud mod forskelsbehandling på grund af race mv.

-

sager mod advokater

-

sager mod sundhedspersonale, der arbejder under dansk autorisation

-

sager, hvor der kan opstå spørgsmål om rettighedsfrakendelse eller foranstaltninger efter kriminallovens kap.

33 og 34

-

sager, hvor der er uenighed mellem en særmyndighed og politikredsen om tiltalespørgsmålet

-

Sager, der kan have særlig offentlig eller almen interesse

-

Sager, hvor den sigtede har været/er tilbageholdt

-

Sager, hvor der har medvirket forsvarer under efterforskningen (f.eks. i forbindelse med en politiafhøring, videoafhøring eller fotokonfrontation)

-

Sager, hvor anmeldelsen er foretaget af en advokat på vegne af en klient

-

Sager, hvor der er spørgsmål om påtaleopgivelse eller tiltalefrafald efter retsplejelovens §§ 312-313 på grund af forældelse eller af ressourcemæssige hensyn

-

indgreb i meddelelseshemmeligheden, jf. retsplejelovens § 398

-

observation, jf. retsplejelovens § 399

-

dataaflæsning, jf. retsplejelovens § 400

-

legemsbesigtigelse og legemsindgreb, jf. retsplejelovens § 408

-

afgørelseskompetence

-

afgørelsens hjemmel og rigtighed

-

forvaltningsretlige spørgsmål

-

kvaliteten af det skriftlige arbejde, herunder politirapporternes kvalitet

-

kvaliteten af efterforskningen og bevismidler

-

kvaliteten af retsarbejdet

-

lovligheden af tvangsindgreb og efterforskningsskridt

-

frihedsberøvede

-

prioritering og ressourceanvendelse

-

sagsbeholdning, herunder antallet af ubehandlede sager bl.a. ved den enkelte medarbejder eller afdeling

-

sagsbehandlingstid og frister

-

uddelegerede sagsområder

-

særlige indsats- og fokusområder

-

områder overtaget fra statsadvokaten efter en call-in-periode

-

væsentlige sagsbehandlingsfejl eller uhensigtsmæssigheder samt opfølgning herpå

-

sager om politikredsens brug af kriminalprocessuelle tvangsindgreb

-

udfaldet af behandlingen af erstatningssager

-

frifindende domme

-

omgørelsessager

-

klagesager

-

indberetninger fra domstolene

-

politiklagesager

-

særlige indsats- og fokusområder samt anklagerfaglige fokusområder

-

politikredsens indberetninger til statsadvokaten og Rigsadvokaten mv.

●

medarbejderens egendokumentation

Den enkelte medarbejder skal i forbindelse med den daglige sagsbehandling kunne dokumentere, at de handlinger og den sagsbehandling, der foretages, er lovlige og opfylder kvalitetskravene.

Dette vil normalt fremgå direkte af sagens akter.

●

lederens kontroldokumentation

Den enkelte medarbejders nærmeste leder skal kunne dokumentere den kontrol med kvaliteten og legaliteten, som er foretaget.

Bilag 1 - Kvalitetsskema

Kvalitetsskema

Politikreds

Stikprøve på lokalpolitistation/i politiafdeling *

Kontroldato

Kontrol foretaget af

Følgende sag gennemgået ved stikprøve

J.nr.

Bemærkninger/udtaget til opfølgning for så vidt angår

Emne

Bemærkning

Tvangsindgreb (herunder anholdelse, tilbageholdelse, ransagning, beslaglæggelse, teleoplysninger mv.)

Har betingelserne været opfyldt?

Er evt.

politirapport(er) om indgreb på øjemedet fyldestgørende?

Er fastsatte procedurer for forelæggelse mv. fulgt?

Er sagsbehandling iværksat hurtigst muligt?

Er den tidsmæssige udstrækning af indgrebet begrundet og proportionalt med sagens karakter mv.?

Er der givet korrekt klagevejledning i forbindelse med eventuelle indgreb?

Afhøringer

Er formregler iagttaget ?

Efterforskning i øvrigt

Er kvaliteten af efterforskningen i orden?

Herunder

-

Politirapporter (vejledning/underskrift)

-

Overholdelse af retningslinjer for evt.

særlige efterforskningsskridt (herunder kildeførere, fotokonfrontation)

Påtaleopgivelse/henlæggelse

Korrekt afgørelse, tilstrækkeligt grundlag, forvaltningslovens krav om underretning, begrundelse, klagevejledning opfyldt?

Tiltale

Korrekt grundlag, lovfortolkning, påstand?

Afgørelsesniveau

Korrekt personale-/ kompetenceniveau?

Sagsgange mv.

Hensigtsmæssige og ressourcemæssigt fornuftige (f.eks. generel sagsvandring)?

Har eventuelle særlige retningslinjer for behandlingen af den pågældende sagstype været fulgt, herunder f.eks. prioritering/ressourceanvendelse

Sagsbehandlingstid

Er generelle eller særlige retningslinjer/ frister overholdt?

Sprogbrug

Er sprogbrugen hensigtsmæssig for borgeren?

Særligt indsats- og fokusområde

Er generelle eller særlige retningslinjer mv. overholdt?

Omfattet af forelæggelsespligt/ indberetnings-ordning

Er reglerne om forelæggelse/indberetning til statsadvokaten, Rigsadvokaten, Justitsministeriet fulgt?

Registrering mv.

Er der anvendt rette gerningskode?

Har brug af evt.

undersøgelsesnr.

været korrekt?

Er sagsdata mv. registreret og opdateret korrekt i Avannarleq?

Samlet vurdering

Har gennemgangen af sagen givet anledning til initiativer, er der fulgt op på evt.

problem?

Andet

Bilag 2 – Skema til logførsel ved kontakt med vidner

Anklagerens kontakt med vidner – Logførsel

Dato

J.nr.

Sagsbehandler

Dato for kontakt

Logførende anklager

Vidnet

(formodede)

Kortfattet notat om kontakten, herunder kontaktens form

(telefonisk, personligt, skriftligt)

Evt.

henvisning til relevante bilag

(skriftlig korrespondance)