Vejledning om foder og fodervirksomheder (Fodervejledningen)

Vejledning om foder og fodervirksomheder (Fodervejledningen)

Indhold

1.

Indledning

1.1 Regler om foder

1.2 Hvem er vejledningen rettet til

2.

Definition og begreber i fodervejledningen

2.1 Hvad er en fodervirksomhed?

2.2 Hvad dækker begrebet landbrug i fodervejledningen?

2.3 Hvad dækker begrebet virksomhed i fodervejledningen?

2.4 Andre definitioner og begreber i fodervejledningen

3.

Fodervirksomheders og landbrugs ansvar

3.1 Mere om fodervirksomheders og landbrugs ansvar for fodersikkerhed

3.2 Tilbagetrækning og tilbagekald af farligt foder

4.

Foder og fodertyper

4.1 Oversigt over fodertyper

4.2 Hvad foder og foderstoffer er

4.3 Hvad fodring af dyr er

5.

Fodertilsætningsstoffer - register over godkendte tilsætningsstoffer og brugsbetingelser

5.1 Hvad et fodertilsætningsstof er

5.2 Lovgivning om fodertilsætningsstoffer

5.3 Kategorier af fodertilsætningsstoffer

5.4 Fodertilsætningsstoffer - funktionelle grupper

5.5 Hvilke fodertilsætningsstoffer må markedsføres og bruges?

5.6 Markedsføring af ikke-godkendte tilsætningsstoffer til tredjelande

5.7 EU-Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer

5.8 Annex I i EU-Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer

5.9 Annex II i EU-Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer

5.10 Appendix 3e i EU-Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer

5.11 Hvordan må godkendte fodertilsætningsstoffer bruges?

5.12 Generelle betingelser for brug af fodertilsætningsstoffer

5.13 Særlige betingelser for fodertilsætningsstoffer godkendt efter de tidligere regler

5.14 Procedure for godkendelse af fodertilsætningsstoffer

6.

Fodertilsætningsstoffer - særlige tilsætningsstoffer i foder

6.1 Tilsætningsstoffer kaldet præparater

6.2 Blanding af tilsætningsstoffer, som ikke er præparater

6.3 Særligt om ensileringsmidler (og konserveringsmidler)

6.4 Særligt om mykotoksinreducerende tilsætningsstoffer

6.5 Særligt om hygiejneforbedrende tilsætningsstoffer

6.6 Særligt om aromastoffer

6.7 Særligt om aminosyrer

6.8 Særligt om stoffer, der har en gavnlig indvirkning på miljøet

6.9 Særligt om stoffer, der stabiliserer den fysiologiske tilstand

6.10 Særligt om coccidiostatika og histomonostatika

7.

Tidligere tilsætningsstoffer der ikke længere kan anvendes som fodertilsætningsstoffer

7.1 Tilbagetrækning eller suspension af fodertilsætningsstoffer

7.2 Antibiotiske vækstfremmere er ikke fodertilsætningsstoffer

8.

Fodertilsætningsstoffer – særlige begrænsninger i brug og markedsføring

8.1 Tilsætning af fodertilsætningsstoffer til dyrs drikkevand

8.2 Fodertilsætningsstoffer i tilskudsfoder

8.3 Maksimumgrænser for fodertilsætningsstoffer er fastsat for fuldfoder med 12 % vand

8.4 Dosering af fodertilsætningsstoffer – homogenitet

8.5 Hvem må markedsføre godkendte fodertilsætningsstoffer?

8.6 Tilladelse til forsøg med ikke-EU godkendte fodertilsætningsstoffer

8.7 Fodertilsætningsstoffer til brug i økologisk jordbrug

8.8 Omklassificering af fødevareingredienser/stoffer til fodertilsætningsstoffer

8.9 Anprisning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger

9.

Forblandinger

9.1 Hvad en forblanding er

9.2 Flydende forblandinger

10.

Bærestoffer

10.1 Hvad bærestoffer bruges til

11.

Tekniske hjælpestoffer

11.1 Hvad et teknisk hjælpestof er

12.

Fodermidler

12.1 Hvad fodermidler er

12.2 Fodermiddelfortegnelsen

12.3 Hvordan fodermidler optages i fodermiddelfortegnelsen

12.4 Fodermidlets navn

12.5 Obligatoriske angivelser for fodermidler

12.6 Ordlisten over processer i fodermiddelfortegnelsen

12.7 Fodermiddelregistret

12.8 Binding eller denaturering af et fodermiddel

12.9 Grænser for indholdet af tekniske hjælpestoffer i fodermidler

12.10 Fodermidlers renhed

12.11 Forurenede fodermidler

12.12 Forbudte materialer og materialer, der er underlagt begrænsninger

12.13 Forsøg med ikke-tilladt foder

12.14 Fodermidler, som er fremstillet ved fermentering med levende mikroorganismer

12.15 Omklassificering af fødevarer til fodermidler

13.

Foderblandinger

13.1 Hvad en foderblanding er

13.2 Fuldfoder

13.3 Mælkeerstatning som fuldfoder

13.4 Tilskudsfoder

13.5 Mineralsk foder

13.6 Mælkeerstatning som tilskudsfoder

14.

Foder med særlig ernæringsformål / diætetisk foder

14.1 Regler for foder med særlig ernæringsformål / diætetisk foder

14.2 Særligt ernæringsformål

14.3 Optagelse af et nyt ernæringsformål på listen over anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål

15.

Gråzoneprodukter – produkter som er vanskelige at kategorisere

15.1 Hvad gråzoneprodukter er

15.2 Sondring mellem forskellige produkttyper - henstilling nr. 2011/25/EU

15.3 Hvem klassificerer gråzoneprodukter?

15.4 Hvordan afgøres det, hvilken produkttype et gråzoneprodukt hører til?

15.5 Grænsen mellem et fodermiddel, et fodertilsætningsstof og et veterinært lægemiddel

15.6 Et fodertilsætningsstof eller et fodermiddel?

15.7 Et veterinært lægemiddel og/eller et foderstof?

15.8 En forblanding eller et tilskudsfoder?

15.9 Et fodertilsætningsstof, et præparat eller en forblanding?

15.10 Konkrete afgørelser og beslutninger om gråzoneprodukter

16.

Biocider

16.1 Desinfektionsmidler

16.2 Desinfektion eller konservering af foder

16.3 Desinfektion eller konservering af vand

16.4 Journal over biocider på landbrug

17.

Foderbegreber, bortset fra fodertyper

17.1 Betegnelser for dyr

17.2 Hvad daglig ration er

17.3 Hvad markedsføring er

17.4 Hvad præsentation er

17.5 Hvad mærkning er

17.6 Hvad en etiket er

17.7 Hvad et parti er

17.8 Angivelse af datoen for mindste holdbarhed

17.9 Datoformat

18.

Krav til foders sikkerhed og krav ved markedsføring

18.1 Krav til foders sikkerhed

18.2 Krav ved markedsføring af foder

19.

Pakning af foder

19.1 Pakning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger

19.2 Pakning af fodermidler og foderblandinger - hovedregel

19.3 Pakning af fodermidler og foderblandinger - undtagelser

19.4 Pakning af foderlægemidler og mellemprodukter

20.

Oversigt over regler for mærkning af foder

20.1 Generelt om mærkning af foder

21.

Markedsføringsforordningen

21.1 Hvad markedsføringsforordningen omfatter

21.2 Hvem den mærkningsansvarlige er

21.3 Ansvar for mærkning af foder

21.4 Mærkningsansvar ved distribution og detailsalg af foder

21.5 Principper for mærkning og præsentation - vildledning

21.6 Mærkningssprog

21.7 Hvordan mærkningsoplysningerne skal stå

21.8 Hvordan foderets indhold skal angives i mærkningen

21.9 Anprisning af foder - hvad der må fremhæves

21.10 Anprisning af foder – sygdomsanprisninger er ikke tilladt

21.11 Dokumentation for anprisninger

21.12 Brugsanvisning

21.13 Angivelse af vandindhold

21.14 Angivelse af indhold af aske, der er uopløselig i saltsyre

21.15 Mærkning i et ledsagedokument

21.16 Mærkning ved fjernkommunikationssalg

21.17 Størsteindhold af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og tilskudsfoder - ”100 gange reglen”

22.

Mærkningsreglerne for fodermidler og foderblandinger

22.1 Mærkning af fodermidler og foderblandinger

22.2 Hvilken fodertype har foderet?

22.3 Generelle obligatoriske mærkningskrav for fodermidler og foderblandinger - ”Basismærkningen”

22.4 Mærkning af fodermidler - supplement til ”Basismærkningen”

22.5 Undtagelse - køberen giver afkald på visse mærkningsoplysninger for fodermidler

22.6 Undtagelse - mærkning af fodermidler - salg fra én landbruger til en anden til brug på dennes bedrift

22.7 Mærkning af foderblandinger – supplement til ”Basismærkningen”

22.8 Angivelse af indholdet af fodermidler i foderblandinger

22.9 Kategorimærkning af fodermidlerne i en foderblanding

22.10 Angivelse af indholdet af analytiske bestanddele i foderblandinger

22.11 Krav til jernindholdet i mælkeerstatninger til kalve

22.12 Undtagelse for foderblandinger af helt korn og hele frø og frugter

22.13 Undtagelse for foderblandinger med højst 3 fodermidler

22.14 Undtagelser for pakkede fodermidler og foderblandinger – mærkningsoplysninger uden for mærkningshelheden

22.15 Mærkningsundtagelse ved salg i løs vægt af fodermidler og foderblandinger

22.16 Mærkning af bigbags / storsække

23.

Oversigt over mærkningsregler for diætetisk foder

23.1 Mærkning af diætetisk foder – supplement til mærkningen af fodermidler eller foderblandinger

23.2 Listen over anvendelsesformål for diætetisk foder

23.3 Diætetisk tilskudsfoder med højt indhold af fodertilsætningsstoffer

23.4 Hvordan man bruger listen over anvendelsesformål for diætetisk foder

24.

Mærkning af foder til selskabsdyr

24.1 Mærkning af foder til selskabsdyr – supplement til mærkningen af fodermidler, foderblandinger eller diætetisk foder

24.2 Mærkning af analytiske bestanddele i foderblandinger til selskabsdyr

24.3 Undtagelse fra mærkningsreglerne for foder til selskabsdyr

25.

Mærkning af forurenet foder

25.1 Mærkning af forurenet foder

25.2 Afgiftning eller rensning af forurenet foder

26.

Frivillig mærkning

26.1 Frivillig mærkning af fodermidler og foderblandinger

27.

Mærkning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger

27.1 Mærkning af fodertilsætningsstoffer

27.2 Mærkning af forblandinger

27.3 Supplerende mærkning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger – zootekniske tilsætningsstoffer, coccidiostatika og histomonostatika

27.4 Supplerende mærkning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger – enzymer

27.5 Supplerende mærkning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger – mikroorganismer

27.6 Supplerende mærkning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger – tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber

27.7 Supplerende mærkning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger – teknologiske tilsætningsstoffer og sensoriske tilsætningsstoffer undtagen aromastoffer

27.8 Mærkning af forblandinger med fodertilsætningsstoffer – aromastoffer

27.9 Supplerende mærkningskrav til fodertilsætningsstoffer – præparater

27.10 Supplerende mærkningskrav til forblandinger, som indeholder fodertilsætningsstoffer, der er præparater

28.

Mærkning af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger

28.1 Mærkning af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger

28.2 Fodertilsætningsstoffer der er omfattet af obligatorisk mærkning

28.3 Hovedregel for hvad den obligatoriske mærkning af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger omfatter

28.4 Undtagelse for obligatorisk angivelse af mængden af det aktive stof i fodertilsætningsstoffet i fodermidler og foderblandinger

28.5 Obligatorisk mærkning når det totale indhold angives under Analytiske bestanddele

28.6 Tolerancer for deklaration af fodertilsætningsstoffer i foderblandinger og fodermidler

28.7 Frivillig mærkning af sensoriske fodertilsætningsstoffer eller tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber, når disse ikke er omfattet af obligatorisk mærkning

28.8 Frivillig mærkning af ”andre” fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger

28.9 Tilladt mærkning af sensoriske tilsætningsstoffer eller tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber

28.10 Undtagelse for mærkning af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger til dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen

28.11 Oplysning om indhold af fodertilsætningsstoffer, der skal gives, når køber anmoder herom

28.12 Mærkning af foderlægemidler og mellemprodukter

29.

Genetisk modificeret foder

29.1 Hvad er genetisk modificeret foder?

29.2 Hvilket genetisk modificeret foder må markedsføres og bruges?

29.3 Hvilke krav er der til sporbarheden af genetisk modificeret foder?

29.4 Mærkning af GM foder

29.5 Hvordan skal GM-mærkning af foder formuleres?

29.6 Tærskelværdien for GM-mærkning

29.7 Mærkning af GM foder med ”ikke til dyrkning”

30.

Uønskede stoffer i foder

30.1 Tiltag mod uønskede stoffer i foder

30.2 Tilbagetrækning/-kald og oplysningspligt ved fund af farlig foder som følge af indhold af uønskede stoffer

30.3 Eksempler på uønskede stoffer

30.4 Direktivet om uønskede stoffer i foder

30.5 Bilag I og II i direktivet om uønskede stoffer i foder

30.6 Uønskede stoffer i bilag I Del I: Uorganiske kontaminanter og kvælstofforbindelser

30.7 Uønskede stoffer i Bilag I Del II: Mykotoksiner

30.8 Uønskede stoffer i Bilag I Del III: Naturlige plantetoksiner

30.9 Uønskede stoffer i Bilag I Del IV: Organiske klorforbindelser

30.10 Uønskede stoffer i Bilag I Del V: Dioxiner og PCB'er

30.11 Uønskede stoffer i Bilag I Del VI: Skadelige botaniske urenheder

30.12 Uønskede stoffer i Bilag I Del VII: Overslæb af godkendte fodertilsætningsstoffer

30.13 Analyseresultater af uønskede stoffer indberettes til EFSA

30.14 Uønskede stoffer uden fastsatte maksimalgrænseværdier

31.

Mykotoksiner i foder

31.1 Vejledende grænseværdier og niveauer for mykotoksiner i foder

32.

Afgiftning af foder med højt indhold af uønskede stoffer

32.1 Generelt om afgiftningsforordningen

32.2 Afgiftningsprocesser

32.3 Krav til afgiftningsprocesser

32.4 Virksomheder der udfører afgiftningsprocesser skal være godkendte

33.

Radioaktivitet i foder

33.1 Mere om radioaktivitet i foder

34.

Pesticidrester i foder

34.1 Grænseværdier for pesticidrester i foder

34.2 EU’s pesticiddatabase

34.3 Tolkningen af pesticidforordningens grænseværdier på foderområdet

35.

Andre stoffer og materialer, der ikke må være i foder

35.1 Andre stoffer og materialer, der ikke må være i foder

35.2 Emballagerester i foder

36.

Mikrobiologiske forureninger i foder

36.1 Mikrobiologiske forureninger i foder

37.

Salmonella i foder

37.1 Fodervirksomheders ansvar for at forebygge salmonella i foder

37.2 Fodervirksomhedens ansvar for at bekæmpe salmonella i produktion og foder

37.3 Fund af salmonella i prøver fra procesudstyr, lager eller transportmidler

37.4 Fund af salmonella i prøver af foder

37.5 Farligt foder - som følge af fund af salmonella

37.6 Tilbagetrækning/-kald af farligt foder – som følge af fund af salmonella

37.7 Særligt for foder til høns, kyllinger og kalkuner

37.8 Dispensation for varmebehandlingskravet til foder til høns og kyllinger

38.

Foderlægemidler

38.1 Hvad er foderlægemidler

38.2 Hvad er veterinære lægemidler

38.3 Foderlægemidler og virksomhedernes ansvar

38.4 Krydskontaminering af virksomme stoffer fra foderlægemidler til andet foder

38.5 Brug af foderlægemidler på landbrug

39.

Indberetning af foderlægemidler og coccidiostatika til VetStat

39.1 Indberetning af receptpligtige foderlægemidler til VetStat

39.2 Indberetning af fodertilsætningsstoffet coccidiostatika til VetStat

40.

Foder af animalsk oprindelse

40.1 Baggrund for lovgivningen om foder af animalsk oprindelse

40.2 Generelt om lovgivningen vedrørende foder af animalsk oprindelse

40.3 Generelt om reglerne for foder i TSE-forordningen

40.4 Fysisk adskilte faciliteter og anden sikring mod krydsforurening ved anvendelse af animalsk foder efter TSE-forordningen

40.5 Godkendelse af rengøringsprocedure for transportvirksomhed og lager

40.6 Prøver af foder med animalsk indhold efter TSE-forordningen

40.7 Fodring af dyr med foder af animalsk oprindelse

40.8 Jord til bord-princippet for forarbejdet animalsk protein og blodprodukter

40.9 Insekter

40.10 Fremstilling af forarbejdet animalsk protein af insekter samt fiskemel efter TSE-forordningen

40.11 Foder til selskabsdyr

40.12 Foder til pelsdyr

40.13 Organiske gødningsstoffer og jordforbedringsmidler med animalsk indhold - OGJ

40.14 Mærkningsregler for foder af animalsk oprindelse

40.15 Tjek af leverandør efter TSE-forordningen

40.16 Tilbagetrækning og oplysningspligt ved fund af uautoriserede animalske bestanddele i foder

40.17 Ubetydelig mængde af knoglesplinter i vegetabilsk foder

40.18 Anvendelse og opbevaring af foder af animalsk oprindelse på landbrug

41.

Registrering, godkendelse og tilladelse som fodervirksomhed med foder af animalsk oprindelse

41.1 Generelt om anmeldelse og ansøgning som fodervirksomhed med foder af animalsk oprindelse

41.2 Registrering, godkendelse og tilladelse efter TSE-forordningen

41.3 Offentliggørelse af virksomheder efter forordningen om animalske biprodukter, gennemførselsforordningen og TSE-forordningen

41.4 Registrering til brug af fiskemel mv. på landbrug

41.5 Forsøg med foder med animalske biprodukter – forsøgstilladelser og betingelser

42.

Import og samhandel

42.1 Krav til foder, som virksomheden skal indføre

43.

Samhandel med foder

43.1 Samhandel med foder af animalsk oprindelse

43.2 Samhandel med foder af ikke-animalsk oprindelse

43.3 Handel inden for Unionen med foderlægemidler

44.

Import af foder

44.1 Import af foder af animalsk oprindelse

44.2 Import af foder af ikke-animalsk oprindelse

44.3 Import af foderlægemidler

45.

Registrering til import af foder

45.1 Procedure for registrering af import

46.

Foder, der kræver forhåndsanmeldelse

46.1 Procedure for forhåndsanmeldelse af foder

47.

Certifikat ved import af animalsk foder samt hø og halm

47.1 Sundheds- eller veterinærcertifikat ved import af animalsk foder samt hø og halm

48.

Offentlig kontrol af importeret foder

48.1 Offentlig kontrol af importeret animalsk foder

48.2 Offentlig kontrol af importeret ikke-animalsk foder

49.

Importørens egenkontrol af indført foder

49.1 Procedure for importørens egenkontrol af indført foder

49.2 Risikofaktorer (mikrobiologiske, kemiske, fysiske) i indført foder

49.3 Importørens modtagekontrol af indført foder

50.

Indførsel af animalske biprodukter til forskning eller diagnostik m.v.

50.1 Tilladelse til indførsel af animalske biprodukter til forskning eller diagnostik m.v.

51.

Generelt om eksport af foder

52.

Virksomhedens ansvar ved eksport af foder

53.

Eksport af foder til særlige tredjelande

54.

Certifikater til eksport af foder

55.

Tredjelandes importrestriktioner på foder

55.1 Restriktioner ved import af foder til tredjelande

56.

Eksport af foder af animalsk oprindelse

56.1 Særlige regler ved eksport af forarbejdet animalsk protein fra andre dyr end drøvtyggere

56.2 Særlige regler ved eksport af forarbejdet animalsk protein fra drøvtyggere

57.

Foderhygiejne

57.1 Foderhygiejne ved produktion, håndtering og markedsføring af foder

58.

God praksis og gode arbejdsgange på landbrug

58.1 Egenkontrol baseret på gode arbejdsgange og god praksis på landbrug

58.2 Generelle forpligtelser ved fodring af dyr

59.

Rengøring på landbrug

59.1 Rengøring af stalde, trug mv. i husdyrproduktion

59.2 Håndtering af husdyrgødning, affald og andre kilder til forurening af foder på landbrug

59.3 Rengøring af bygninger, faciliteter og udstyr på landbrug

59.4 Brug af rengørings- og desinfektionsmidler på landbrug

59.5 Rengøring af vandsystemer på landbrug

60.

Beskyttelse mod forurening af foder på landbrug

60.1 Beskyttelse af græsarealer mod forurening

60.2 Beskyttelse af foderstoffer på landbrug mod forurening og fordærv

60.3 Beskyttelse af foder på landbrug mod forurening fra emballage og udstyr

60.4 Opbevaring af foder adskilt fra kemikalier m.m. på landbrug

60.5 Tørring af afgrøder med røggasanlæg på landbrug

61.

Forebyggelse af skadedyr på landbrug

61.1 Begrænsning af skadedyrs adgang til bygninger m.m. på landbrug

62.

Personale på landbrug

62.1 Oplæring m.m. af personale på landbrug

63.

Analyseresultater for foder - journal og opfølgning på landbrug

63.1 Journal over analyseresultater for foder

63.2 Opfølgning på analyseresultater for foder

64.

Forblandinger og fodertilsætningsstoffer i ren form på landbrug

64.1 Brug af forblandinger og fodertilsætningsstoffer i ren form på landbrug (HACCP-landbrug)

64.2 Skriftligt procedurer for brug af forblandinger og fodertilsætningsstoffer på landbrug

64.3 Kvalitetskontrol ved brug af forblandinger og fodertilsætningsstoffer på landbrug

64.4 Faciliteter og udstyr ved brug af forblandinger og fodertilsætningsstoffer på landbrug

64.5 Dokumentation for produktion og sporbarhed ved brug af forblandinger og fodertilsætningsstoffer på landbrug

64.6 Opbevaring og transport ved brug af forblandinger og fodertilsætningsstoffer på landbrug

64.7 Personale på landbrug, der bruger forblandinger og fodertilsætningsstoffer

65.

Vand i primærproduktionen

65.1 Kvalitet af vand til primærproduktion af foder

65.2 Passende kvalitet af vand til dyr

66.

Foderhygiejne på fodervirksomhed efter primærproduktion

66.1 Fodervirksomhedens ansvar for foderhygiejne efter primærproduktion

66.2 System til at sikre foderhygiejne på virksomheder efter primærproduktion

66.3 Branchekoder for fodervirksomheder efter primærproduktion

66.4 Personale på fodervirksomheder efter primærproduktion

66.5 Viden om HACCP på fodervirksomheder efter primærproduktion

67.

Faciliteter og udstyr på fodervirksomheder efter primærproduktionen

67.1 Fodervirksomheders anlæg - efter primærproduktion

67.2 Faciliteter, udstyr og emballage til opbevaring af foder på virksomheder - efter primærproduktion

67.3 Udstyr til transport af foder på virksomheder efter primærproduktion

67.4 Udstyr til opbevaring og transport af foderolier m.v. på virksomheder efter primærproduktion

67.5 Udstyr til produktion m.v. af foder på virksomheder efter primærproduktion

67.6 Udstyr til temperaturkontrol på virksomheder efter primærproduktion

67.7 Belysning på fodervirksomheder efter primærproduktion

67.8 Vedligehold af bygninger og anlæg på fodervirksomheder efter primærproduktion

67.9 Vedligeholdelse af udstyr i fodervirksomheder efter primærproduktion

68.

Rengøring og renholdelse på fodervirksomheder efter primærproduktion

68.1 Praktisk rengøring og renholdelse på fodervirksomheder efter primærproduktion

68.2 Særligt om rengøringsprocedurer i produktionen af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion

68.3 Særligt om rengøringsprocedurer for køretøjer til transport af foder - fodervirksomheder efter primærproduktion

68.4 Desinfektion på fodervirksomheder efter primærproduktion

68.5 Rengøring af beholdere for opbevaring af foderolier, m.v. på virksomheder efter primærproduktion

68.6 Affald m.v. på fodervirksomheder efter primærproduktion

68.7 Særligt om renhold og rengøring ved fremstilling, oplagring og transport af foderlægemidler m.v.

69.

Skadedyr på fodervirksomheder efter primærproduktion

69.1 Sikring af bygninger og lokaler mod skadedyr på fodervirksomheder efter primærproduktion

69.2 Fodervirksomheders program for at bekæmpe skadedyr efter primærproduktion

69.3 Fund af skadedyr på fodervirksomheder efter primærproduktion

69.4 Anmeld fund af rotter på fodervirksomheder efter primærproduktion

70.

Fodervirksomheders transport af foder efter primærproduktion

70.1 Køretøjer og andet udstyr til transport af foder - i fodervirksomheder efter primærproduktion

70.2 Transport af foder uden for fodervirksomheden efter primærproduktion

70.3 Transport på fodervirksomheden efter primærproduktion

70.4 Temperatur under transport af foder efter primærproduktion

71.

Opbevaring af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion

71.1 Sikker opbevaring af foder og veterinærlægemidler på virksomheder efter primærproduktion

71.2 Opbevaring af foderolier m.v. på fodervirksomheder efter primærproduktion

71.3 Temperatur ved opbevaring af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion

71.4 Adskillelse af foder og tiltag mod krydsforurening og overslæb på fodervirksomheder efter primærproduktion

71.5 Særligt om overslæb af coccidiostatika og veterinære lægemidler på fodervirksomheder efter primærproduktion

71.6 Særligt om adskillelse af foderolier, fedtstoffer m.v. på fodervirksomheder efter primærproduktion

71.7 Særligt om overslæb fra foder med animalsk protein på fodervirksomheder efter primærproduktion

72.

Produktion af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion

72.1 Procedurer m.v. for produktion på fodervirksomheder efter primærproduktion

72.2 Produktion og risiko for krydsforurening på fodervirksomheder efter primærproduktion

72.3 Sammensætning og homogenitet ved produktion af foderlægemidler

73.

System til registreringer – fodervirksomheder efter primærproduktion

73.1 Registrering af oplysninger hos fodervirksomheder efter primærproduktion

73.2 Mere om registrering hos virksomheder med produktion efter primærproduktion

73.3 Flere eksempler på registreringer i fodervirksomheder efter primærproduktion

74.

System til kontrol af aktiviteter og foder i fodervirksomheder efter primærproduktion

74.1 Modtagekontrol af foder og vurdering af leverandører til fodervirksomheder efter primærproduktion

74.2 Overvågning af opbevaret foder på fodervirksomheder efter primærproduktion

74.3 Kvalitetskontrol af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion

74.4 Mere om kvalitetskontrol af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion

74.5 Analytisk kvalitetskontrol af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion

74.6 Brug af laboratorier – fodervirksomheder efter primærproduktion

74.7 Kvalitetskontrol af foderaktivitet på fodervirksomheder efter primærproduktion

74.8 Dioxinovervågning af foderolier, m.v. på virksomheder efter primærproduktion

74.9 Mere om begreber og bestemmelser for dioxinovervågning af foderolier, m.v. for fodervirksomheder efter primærproduktion

74.10 Brug af eksterne laboratorier ved dioxinovervågning af foderolier, m.v. - fodervirksomheder efter primærproduktion

74.11 Modtagekontrol af returvarer på fodervirksomheder efter primærproduktion

75.

Reklamationer og tilbagekaldelse af produkter - fodervirksomheder efter primærproduktion

75.1 System til at håndtere reklamationer og tilbagekalde produkter – fodervirksomheder efter primærproduktion

75.2 Brug og markedsføring af tilbagekaldt foder – fodervirksomheder efter primærproduktion

76.

Vand på fodervirksomheder efter primærproduktion

76.1 Vand til fremstilling af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion

76.2 Vand til rengøring på fodervirksomheder efter primærproduktion

76.3 Kondensvand på fodervirksomheder efter primærproduktion

76.4 Bortskaffelse af vand på fodervirksomheder efter primærproduktion

77.

Sporbarhed af foder

77.1 Sporbarhed af foder

77.2 Sporbarhed ved køb og salg af foder på landbrug

77.3 Særligt om sporbarhed af foderlægemidler m.v.

78.

HACCP-system på fodervirksomheder

78.1 Hvad er HACCP

78.2 Risikoanalyse

78.3 Kritiske kontrolpunkter

78.4 God praksis

79.

Generelt om registrering og godkendelse af fodervirksomhed, herunder landbrug

79.1 Registrering af fodervirksomhed efter foderhygiejneforordningen

79.2 Godkendelse af fodervirksomhed efter foderhygiejneforordningen

79.3 Registrering af aktiviteter i fodervirksomheder efter primærproduktion

79.4 Registrering af fodertyper – fodervirksomheder efter primærproduktion

80.

Registrering af landbrug (primærproducenter)

80.1 Registrering af landbrug – primærproducenter, der dyrker foder eller fodre dyr

80.2 Registrering af HACCP-landbrug – primærproducenter, der bruger forblandinger og fodertilsætningsstoffer i ren form

81.

Mere om registrering af fodervirksomheder efter primærproduktion, herunder eksempler

81.1 Registrering af produktion for fodervirksomheder efter primærproduktion

81.2 Registrering af oplagring for fodervirksomheder efter primærproduktion

81.3 Registrering af transport for fodervirksomheder efter primærproduktion

81.4 Registrering af handel for fodervirksomheder efter primærproduktion

81.5 Registrering af direkte tørring

81.6 Registrering af fødevarevirksomhed med foderaktiviteter

81.7 Registrering af mobile fodervirksomheder

81.8 Geografisk afgrænsning af fodervirksomhed efter primærproduktion

81.9 Registrering af flere fodervirksomheder på samme lokalitet

82.

Foderaktiviteter, der ikke skal registreres

82.1 Egenproduktion af foder til dyr til privat forbrug (privatsfære) – ikke registrering

82.2 Egenproduktion af foder til dyr, der ikke bruges i fødevareproduktion – ikke registrering

82.3 Fodring af dyr – privatsfære

82.4 Fodring af dyr til levering af små mængder animaske fødevarer til forbrugere og detail

82.5 Fodring af dyr – ikke fødevareproduktion

82.6 Mindre landbrug med produktion og levering af op til 5 tons foder – ikke registrering

82.7 Større landbrug med levering af op til 5 tons foder

82.8 Detailhandel af foder til selskabsdyr – ikke registrering

82.9 Spedition – ikke registrering

82.10 Særlige aktiviteter med foderlægemidler og mellemprodukter – ikke registrering

82.11 Formidling af kontakt mellem fodervirksomhed og kunde – ikke registrering

83.

Aktiviteter, der medfører krav om godkendelse af fodervirksomheder, herunder landbrug, efter foderhygiejneforordningen

83.1 Aktiviteter, der kræver godkendelse efter foderhygiejneforordningen

83.2 Godkendelse til produktion og/eller handel af fodertilsætningsstoffer

83.3 Godkendelse til produktion og/eller handel af forblandinger

83.4 Godkendelse til produktion af visse foderblandinger til brug på egen bedrift eller til markedsføring

83.5 Godkendelse til produktion af visse olier og fedtstoffer

83.6 Godkendelse til afgiftning af foder

83.7 Godkendelse til produktion af koncentreret tilskudsfoder med fodertilsætningsstoffer

84.

Procedure ved registrering og godkendelse af primærproducenter (landbrug) efter foderhygiejneforordningen

84.1 Registrering af virksomheder med primærproduktion – landbrugsindberetning.dk

84.2 Hvornår må primærproducenter (landbrug) begynde sine aktiviteter?

84.3 Procedure for registrering af landbrug til brug af forblandinger og fodertilsætningsstoffer (HACCP-landbrug) – på Landbrugsindberetning.dk

84.4 Hvornår må landbrug, der bruger forblandinger og fodertilsætningsstoffer i ren form, begynde sine aktiviteter?

84.5 Godkendelse af brug af visse tilsætningsstoffer på landbrugsbedriften

84.6 Hvordan ansøger et landbrug om godkendelse

84.7 Hvornår må landbrug, der skal godkendes, begynde sine aktiviteter?

85.

Procedure ved registrering og godkendelse af virksomheder efter primærproduktion efter foderhygiejneforordningen

85.1 Virksomheder efter primærproduktion – registrerings- og godkendelsesblanket

85.2 Hvornår må fodervirksomheder efter primærproduktion, der skal registreres, begynde sine aktiviteter?

85.3 Hvornår må fodervirksomheder efter primærproduktion, der skal godkendes, begynde sine aktiviteter?

85.4 Særligt for fodervirksomheder med handel af visse foderstoffer uden egen opbevaring

85.5 Betinget godkendelse af fodervirksomhed

86.

Registrerings- og godkendelsesnummer

86.1 Hvad er et registreringsnummer?

86.2 Hvad er et godkendelsesnummer?

86.3 Overførsel af registrerings- eller godkendelsesnummer ved ny virksomhed

87.

Væsentlige ændringer hos primærproducenter (landbrug)

87.1 Hvad er væsentlige ændringer i registrerede landbrug

87.2 Hvordan skal registrerede landbrug anmelde væsentlige ændringer

87.3 Hvad er væsentlige ændringer i godkendte landbrug

87.4 Hvordan skal godkendte landbrug ansøge om væsentlige ændringer

88.

Væsentlige ændringer i fodervirksomheder efter primærproduktion

88.1 Hvad er væsentlige ændringer i registrerede virksomheder efter primærproduktion?

88.2 Hvordan skal registrerede virksomheder efter primærproduktion anmelde væsentlige ændringer?

88.3 Hvad er væsentlige ændringer i godkendte virksomheder

88.4 Hvordan skal man ansøge om godkendelse af væsentlige ændringer i godkendte fodervirksomheder?

89.

Ophør af fodervirksomhed m.m.

89.1 Anmeldelse af ophør af primærproduktion

89.2 Anmeldelse af ophør af fodervirksomhed efter primærproduktion

89.3 Flytning af fodervirksomhed efter primærproduktion

89.4 Suspension og tilbagekaldelse af en registrering eller en godkendelse

90.

Ejerskifte

90.1 Hvad er ejerskifte?

90.2 Hvad er fysiske personer kontra juridiske personer?

90.3 Videreført kontrolhistorik

91.

Kontrol

91.1 Kontrol af fodervirksomheder inkl.

offentliggørelse

91.2 Oplysninger til brug for fastsættelse af kontrolfrekvens

92.

Tildeling af lægemidler på landbrug

92.1 Tildeling af lægemidler i foder på landbrug

93.

Godkendelse og registrering af aktivitet med foderlægemidler m.v.

93.1 Godkendelse efter foderlægemiddelforordningen

93.2 Godkendelse til fremstilling af foderlægemidler m.v.

93.3 Godkendelse til opbevaring af foderlægemidler m.v.

93.4 Godkendelse til transport af foderlægemidler m.v.

93.5 Godkendelse til markedsføring af foderlægemidler m.v.

93.6 Registrering til detailhandel af foderlægemidler til selskabsdyr

94.

Procedure ved godkendelse og registrering til aktivitet med foderlægemidler m.v.

94.1 Godkendelses- og registreringsblanket

94.2 Hvornår må fodervirksomheder, der skal godkendes, begynde deres foderlægemiddelaktiviteter?

94.3 Hvornår må fodervirksomheder, der skal registreres, begynde deres foderlægemiddel-aktiviteter?

95.

Procedure ved ophør af aktivitet med foderlægemidler m.v.

95.1 Procedure ved ophør af aktivitet med foderlægemidler m.v.

Bilag 1 Oversigt over regler på foderområdet nævnt i vejledningen.

Bilag 2 Definitioner og begreber

Nyt i denne udgave af vejledningen

Følgende kapitler og afsnit er opdateret.

Der er derudover foretaget en række præciseringer og sproglige justeringer samt en generel opdatering af vejledningen.

Kapitel/afsnit

5.4 Foderstilsætningsstoffer – funktionelle grupper

5.6 Markedsføring af ikke-godkendte tilsætningsstoffer til tredjeland

5.8 Annex I i EU-Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer

5.14 Procedure for godkendelse af fodertilsætningsstoffer

6.8 Særligt om stoffer, der har en gavnlig indvirkning på miljøet

7.1 Tilbagetrækning eller suspension af fodertilsætningsstoffer

8.8 Omklassificering af fødevareingredienser/stoffer til fodertilsætningsstoffer (NYT)

8.9 Anprisning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger (NYT)

12.4 Fodermidlets navn

12.13 Forsøg med ikke-tilladt foder (NYT)

12.14 Fodermidler, som er fremstillet ved fermentering med levende mikroorganismer (NYT)

12.15 Omklassificering af fødevarer til fodermidler (NYT)

14.3 Optagelse af et nyt ernæringsformål på listen over anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål

15.10 Konkrete afgørelser og beslutninger om gråzoneprodukter

21.11 Dokumentation for anprisninger

23.3 Diætetisk tilskudsfoder med højt indhold af fodertilsætningsstoffer

23.4 Hvordan man bruger listen over anvendelsesformål for diætetisk foder

27.1 Mærkning af fodertilsætningsstoffer

29.5 Hvordan skal GM-mærkning af foder formuleres?

30.14 Uønskede stoffer uden fastsatte maksimalgrænseværdier

34.3 Tolkningen af pesticidforordningens grænseværdier på foderområdet

40.

Foder af animalsk oprindelse

81.5 Registrering af direkte tørring

82.7 Større landbrug med levering af op til 5 tons foder

82.11 Formidling af kontakt mellem fodervirksomhed og kunde – ikke registrering (NYT)

83.7 Godkendelse til produktion af koncentreret tilskudsfoder med fodertilsætningsstoffer

85.1 Virksomheder efter primærproduktion – registrerings- og godkendelsesblanket (om fødevarevirksomheder med restprodukter)

91.1 Oplysninger til brug for fastsættelse af kontrolfrekvens (NYT)

95.

Procedure ved ophør af aktivitet med foderlægemidler m.v. (NYT)

Bilag 1 er opdateret

Bilag 2 er opdateret

Kapitel 1.

Indledning

Denne vejledning handler om foder og fodervirksomheder i alle led i produktion, håndtering og markedsføring af foder.

Vejledningen beskriver reglerne på foderområdet.

Formålet med reglerne er at sikre dyrs og menneskers sundhed, sikre miljøet, beskytte forbrugere og brugere af foder mod vildledning samt sikre dyrs velfærd.

Vejledningen kommer også med eksempler på, hvordan virksomheder kan overholde reglerne i praksis.

Vejledningen er opbygget i afsnit.

Undervejs i teksten er der henvist til relevant lovgivning og andre relevante afsnit.

1.1 Regler om foder

Reglerne om foder fremgår primært af EU-forordninger.

Herudover er der nationale regler i form af bl.a. foderbekendtgørelsen, som supplerer forordningerne.

Se bilag 1.

Oversigt over regler på foder-området.

Se også reglerne på Fødevarestyrelsens hjemmeside under: Foder - lovstof

Andre myndigheder kan også have regler om drift af betydning for fodervirksomheder.

Denne vejledning henviser kun til andre myndigheders regler, hvor det er relevant i forhold til fodersikkerheden.

Det kan f.eks. være regler om at bekæmpe skadedyr eller at håndtere affald.

1.2 Hvem er vejledningen rettet til

Vejledningen retter sig til fodervirksomheder i alle led i produktion, forarbejdning og distribution af foder.

Det vil sige lige fra landbrugeren, der dyrker korn på marken og fodrer dyr, til lagervirksom-heder, forhandlere og producenter af foder, samt virksomheder, der transporterer eller importerer foder.

Vejledningen retter sig også til virksomheder og personer, der fodrer dyr, herunder akvakulturbrug, konventionelle og økologiske landbrug, hesteejere, stutterier og hobbyavlere.

Hobbyavlere er personer, der i ikke-erhvervsmæssig sammenhæng holder andre dyr end selskabsdyr, f.eks. har et par høns i haven.

Vejledningen er også en hjælp til rådgivere og Fødevarestyrelsens egne medarbejdere, f.eks. tilsynsførende, som fører tilsyn med, at virksomhederne overholder reglerne for foder.

Kapitel 2.

Definition og begreber i fodervejledningen

Vejledningen bruger begreber, som er defineret i forskellige lovgivninger, men også begreber, som ikke er defineret i en lovgivning.

Dette afsnit forklarer udvalgte overordnede begreber i vejledningen.

2.1 Hvad er en fodervirksomhed?

Denne vejledning bruger begrebet fodervirksomhed om alle private og offentlige virksomheder, som producerer, opbevarer, transporterer eller forhandler foder.

Begrebet dækker også virksomheder, som fodrer dyr, eller som dyrker, fremstiller eller opbevarer foder til at fodre dyr på egen bedrift eller til salg/videregivelse.

Landbrug er altså fodervirksomheder i lovgivningens forstand.

Fødevareforordningen, artikel 3, punkt 5

Alle virksomhedsled i produktion, distribution, håndtering og behandling af foder er omfattet af foderlovgivningen og af visse regler i fødevareforordningen.

Fødevareforordningen dækker hele kæden fra jord til bord.

For foderområdet vil det sige fra landbrugeren, der f.eks. dyrker planter eller opdrætter fødevareproducerende dyr, over vognmanden, der transporterer foder mellem landbruger og anden fodervirksomhed, til foderproducenter, detailbutikker og andre.

Fodervirksomheder, der opdrætter foderdyr, f.eks. insekter og mus, eller markedsfører eller håndterer foder til ikke-fødevareproducerende dyr, f.eks. pelsdyr og selskabsdyr, er også omfattet foderlovgivningen.

Se mere i afsnit

2.2 Hvad dækker begrebet landbrug?

2.3 Hvad dækker begrebet virksomhed i fodervejledningen?

2.2 Hvad dækker begrebet landbrug i fodervejledningen?

Denne fodervejledning bruger begrebet ”landbrug” om fodervirksomheder med primærproduktion, dvs. de fodervirksomheder

Visse regler og eksempler i fodervejledningen er rettet specifikt til landbrug og ikke til fodervirksomheder i øvrigt.

Vejledningen vil da bruge begrebet landbrug.

2.3 Hvad dækker begrebet virksomhed i fodervejledningen?

Denne vejledning bruger begrebet virksomhed eller fodervirksomhed om virksomheder, der har foderaktiviteter i leddene efter primærproduktion.

Foderstofvirksomhed og fodervirksomhed er det samme.

Man kan i enkelte steder i vejledningen støde på ordet foderstofvirksomhed.

Eksempler på fodervirksomheder

En fødevarevirksomhed er også en fodervirksomhed, hvis den f.eks. leverer restprodukter fra sin fødevareaktivitet til foderbrug.

Det kan f.eks. være et mejeri, der leverer valle til landbrug, en slik-fabrik, som leverer restprodukter til en foderforhandler, eller et bageri som leverer brød, der ikke længere er til konsum, til foderbrug.

Visse regler og eksempler i fodervejledningen er rettet specifikt til fodervirksomheder, men ikke til landbrug.

Vejledningen vil da bruge begrebet "virksomhed".

2.4 Andre definitioner og begreber i fodervejledningen

Vejledningen bruger både begreber, som er defineret i forskellig lovgivning, og begreber, som ikke er defineret i lovgivningen.

Nogle begreber er forklaret, og nogle definitioner er gengivet i vejled-ningens afsnit, andre i bilag 2.

Se bilag 2 Definitioner og begreber

-

som dyrker og høster foderafgrøder, eller

-

som har opdræt, malkning eller husdyrproduktion før slagtning.

-

Virksomheder, som køber fodermidler af landbrug.

-

Virksomheder, som importerer foder fra tredjeland.

-

Forhandlere af foder, f.eks. handelsselskaber, butikker og internetbutikker.

-

Virksomheder, som producerer fodertilsætningsstoffer.

-

Virksomheder, som laver foderblandinger ud fra indkøbt foder.

-

Virksomheder, som laver foderblandinger for andre, f.eks. producenter med mobile blande-anlæg.

-

Virksomheder, som behandler foder, f.eks. afgifter fodermidler.

-

Virksomheder, som transporterer foder for andre virksomheder eller andre landbrug, f.eks. vognmænd og rederier.

-

Virksomheder, som oplagrer foder for andre virksomheder eller andre landbrug, f.eks. virksomheder med lagerhaller eller silobatterier.

Kapitel 3.

Fodervirksomheders og landbrugs ansvar

Alle ledere af fodervirksomheder og landbrug har ansvar for at efterleve relevant foderlovgivning.

Det gælder både ledere af fodervirksomheder og landbrug, der skal registreres eller godkendes hos Fødevarestyrelsen, og ledere af fodervirksomheder og landbrug, som ikke skal registreres hos Fødevarestyrelsen.

Lederen af en fodervirksomhed er den fysiske eller juridiske person, der er ansvarlig for, at lovgivningens bestemmelser overholdes i den fodervirksomhed, som er under vedkommendes ledelse.

Vejledningen bruger ofte formuleringen ”det er virksomhedens ansvar” i stedet for ”det er lederen af fodervirksomhedens ansvar”.

3.1 Mere om fodervirksomheders og landbrugs ansvar for fodersikkerhed

Lederen af en fodervirksomhed eller et landbrug har ansvaret for, at fodersikkerheden er i orden.

Lederen skal sikre, at alle led i processen bliver udført i overensstemmelse med relevant lovgivning og med god praksis.

Det er med andre ord lederens ansvar, at foderreglerne bliver anvendt korrekt og bliver overholdt.

Fødevareforordningen, artikel 17, stk. 1

Foder må ikke sælges eller gives til dyr, hvis det er farligt.

Fødevareforordningen, artikel 15, stk.1

Markedsføringsforordningen, artikel 4, stk. 1

Lederen har ansvaret for at træffe de nødvendige forholdsregler for at trække foder tilbage og informere myndighederne ved mistanke om eller ved konstaterede problemer med fodersikkerheden.

Fødevareforordningen, artikel 20

Markedsføringsforordningen, artikel 5, stk. 1

Det er således entydigt lederens ansvar, at lovgivningen bliver overholdt.

Det er myndighedernes ansvar at kontrollere, at virksomhederne kan redegøre for og i nødvendigt omfang kan dokumentere, at lovgivningen bliver efterlevet.

Se mere i afsnit

3.2 Tilbagetrækning og tilbagekald af farligt foder

3.2 Tilbagetrækning og tilbagekald af farligt foder

Foder må ikke markedsføres, hvis det er farligt.

Det gælder både foder til dyr, der bruges til fødevareproduktion, og foder til dyr, som ikke bruges til fødevareproduktion.

Et foder betragtes som farligt, hvis det anses for

Fødevareforordningen, artikel 15, stk. 1 og 2

Markedsføringsforordningen, artikel 4, stk. 1

Læs mere om, hvordan virksomheder og Fødevarestyrelsen skal handle i sager om tilbagetrækning og tilbagekaldelse af foder i Fødevarestyrelsens tilbagetrækningsvejledning på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.fvst.dk

Tilbagetrækningsvejledningen beskriver reglerne for tilbagetrækning fra virksomheder og tilbagekaldelse fra slutbrugere samt for, hvornår og hvordan virksomheder og Fødevarestyrelsen skal informere slutbrugerne om, at der er farligt foder på markedet.

Tilbagetrækningsvejledningen giver også eksempler på, hvordan virksomhederne kan overholde reglerne i praksis.

Se mere i afsnit

30.2 Tilbagetrækning/-kald og oplysningspligt ved fund af farligt foder som følge af indhold af uønskede stoffer

37.6 Tilbagetrækning/kald af farligt foder – som følge af fund af salmonella

40.16 Tilbagetrækning og oplysningspligt ved fund af uautoriserede animalske bestanddele i foder

-

at have en negativ indvirkning på menneskers eller dyrs sundhed

-

at gøre en fødevare, der stammer fra dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, farligt at anvende til menneskeføde.at have en direkte negativ indvirkning på miljøet eller på dyrevelfærden

Kapitel 4.

Foder og fodertyper

Foder eller foderstoffer er begreber, der omfatter alle typer af foder, dvs. fodermidler, fodertilsætningsstoffer, forblandinger og foderblandinger.

4.1 Oversigt over fodertyper

Begreberne ”foder” og ”foderstoffer” omfatter alle de forskellige typer af foder, der findes.

Oversigten nedenfor viser hvordan de forskellige fodertyper er knyttet sammen.

Farverne i oversigten refererer til forskellige dele af foderlovgivningen

Grøn bundfarve: Fødevareforordningen

Se mere i afsnit

4.2 Hvad foder og foderstoffer er

Hvid bundfarve: Markedsføringsforordningen

Se mere i afsnit

12.

Fodermidler

13.

Foderblandinger

14.

Foder med særlige ernæringsformål / Diætetisk foder

Grå bundfarve: Fodertilsætningsstofforordningen

Se mere i afsnit

5.

Fodertilsætningsstoffer – register over godkendte tilsætningsstoffer og brugsbetingelser

6.

Fodertilsætningsstoffer – særlige tilsætningsstoffer i foder

7.

Tidligere tilsætningsstoffer der ikke længere kan anvendes som fodertilsætningsstoffer

8.

Fodertilsætningsstoffer - Særlige begrænsninger i brug og markedsføring

9.

Forblandinger

4.2 Hvad foder og foderstoffer er

Begreberne ”foder” og ”foderstoffer” dækker over det samme og omfatter alle typer af foder.

Det er uforarbejdede eller helt eller delvist forarbejdede stoffer eller produkter, som er bestemt til at skulle fortæres af dyr.

Fodertilsætningsstoffer og forblandinger er også omfattet af begrebet ”foder” og ”foderstoffer”.

Det dækker alt lige fra fodermidler som byg og sojaskrå til forskellige typer foderblandinger, der skal opfylde specifikke behov for næringsstoffer, energi og struktur til forskellige dyrearter og aldersklasser af dyr.

Regler brugt i dette afsnit

Fødevareforordningen, artikel 3, nr. 4.

Se mere i afsnit

Bilag 2 Definitioner og begreber

4.3 Hvad fodring af dyr er

Ved fodring af dyr forstås, at foder indføres i et dyrs fordøjelseskanal gennem munden.

Formålet med fodring er at opfylde dyrs næringsbehov og/eller at opretholde sunde dyrs produktivitet.

Fodring af dyr omfatter derfor fodring ved dyrehold, f.eks. svin på landbrug og fisk i dambrug, men også udspredning af foder til f.eks. fasaner og rådyr.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra b

Se mere i afsnit

17.1 Betegnelser for dyr

Bilag 2 Definitioner og begreber

Kapitel 5.

Fodertilsætningsstoffer - register over godkendte tilsætningsstoffer og brugsbetingelser

Fodertilsætningsstoffer er et bredt begreb og rummer alt andet foder end fodermidler.

F.eks. ensileringsmidler, antioxidanter, vitaminer, mikromineraler (sporstoffer) og tarmflorastabilisatorer.

Grundlæggende består foder af fodermidler og fodertilsætningsstoffer, nogle gange i blanding.

Det samme stof kan ikke både være et fodertilsætningsstof og et fodermiddel.

Fodertilsætningsstoffer må kun markedsføres, forarbejdes og anvendes, hvis de er godkendt i EU.

5.1 Hvad et fodertilsætningsstof er

Foder består af fodertilsætningsstoffer og fodermidler.

Forskellen mellem fodermidler og fodertilsætningsstoffer er, at fodermidler er karakteriserede ved, at de opfylder dyrs ernæringsbehov og tilfører energi og kostfibre.

Modsat sættes fodertilsætningsstoffer til foder for at opfylde et eller flere af nedenstående positive egenskaber, enten med en effekt på foderet eller på de dyr, der æder foderet.

Fodertilsætningsstoffer er stoffer, der anvendes i foder med henblik på at forbedre kvaliteten af foder, forbedre kvaliteten af fødevarer af animalsk oprindelse eller til at forbedre dyrs ydeevne og generelle sundhed, f.eks. ved at tilvejebringe forbedret fordøjelighed af fodermidlerne.

Et fodertilsætningsstof skal mindst have én af følgende positive egenskaber

Et fodertilsætningsstof må ikke

Regler brugt i dette afsnit

Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 5, stk. 2 og stk. 3

EU-Kommissionens sondringshenstilling, bilag, afsnit 1.2.1

Se mere i afsnit

12.

Fodermidler

Bilag 2 Definitioner og begreber

5.2 Lovgivning om fodertilsætningsstoffer

Godkendelse, anvendelse og mærkning af fodertilsætningsstoffer er overordnet reguleret via foder-tilsætningsstofforordningen.

Desuden er der supplerende regler for anvendelse i visse afsnit af foderbekendtgørelsen og markedsføringsforordningen.

Fodertilsætningsstofforordningen gennemføres via en lang række forordninger, hvor de enkelte fodertilsætningsstoffer godkendes, afvises, suspenderes, tilbagetrækkes m.m. Den samlede liste over godkendte fodertilsætningsstoffer, findes i EU-Kommissionens register over fodertilsætningsstof-fer.

I dette register findes der også links til de enkelte godkendelsesforordninger m.m.

Regler brugt i dette afsnit

Fodertilsætningsstofforordningen

Foderbekendtgørelsen, kapitel 2 og bilag 1

Markedsføringsforordningen, artikel 8, artikel 15, litra f), bilag VI og bilag VII

5.3 Kategorier af fodertilsætningsstoffer

Fodertilsætningsstofferne inddeles i forskellige kategorier afhængig af deres funktioner og egenskaber.

Der er følgende fem kategorier af fodertilsætningsstoffer

1) Teknologiske tilsætningsstoffer: Stoffer, der tilsættes foder for at påvirke foderets egenskaber;

det kan f.eks. være foderets surhedsgrad, holdbarhed, konsistens o.l.

2) Sensoriske tilsætningsstoffer: Stoffer, der, når de tilsættes foder, forbedrer eller ændrer foderets farve eller smag eller animalske fødevarers udseende.

3) Tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber: Stoffer som tilfører dyret nødvendige næringsstoffer så som vitaminer, mineraler og aminosyrer.

4) Zootekniske tilsætningsstoffer: Stoffer, der anvendes for at forbedre sunde dyrs ydelse, eller som anvendes til gavn for miljøet.

5) Coccidiostatika og histomonostatika: Stoffer, der er beregnet til at dræbe eller hæmme protozoer, f.eks. coccidia-prasitter, som hovedsaligt forekommer i fjerkræ.

Regler brugt i dette afsnit

Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 6, stk. 1

5.4 Fodertilsætningsstoffer - funktionelle grupper

De fire første kategorier af fodertilsætningsstoffer er underopdelt i en række undergrupper, som kaldes ”funktionelle grupper”.

En fuldstændig oversigt over disse findes i fodertilsætningsstoffor-ordningens bilag I.

Den femte kategori ”coccidiostatika og histomonostatika” er ikke opdelt i flere funktionelle grupper.

Navnet på nogle af de funktionelle gruppers navne er ret lange.

F.eks. er den funktionelle gruppe 1m navngivet: ”Stoffer, der nedsætter mykotoksinkontamineringen af foder”.

I markedsføringsfor-ordningen, bilag VI, findes der en liste med forkortede navne for de funktionelle grupper, som har lange navne.

Navnet på den funktionelle gruppe 1m kan forkortes til ”mykotoksinreducerende stoffer”.

Et andet eksempel er den funktionelle gruppe 3a, der er navngivet: ”Vitaminer, provitaminer og kemisk veldefinerede stoffer med tilsvarende virkning”, som kan forkortes til ”Vitaminer”.

Hver funktionel gruppe angiver et bestemt formål med tilsætningsstoffet.

F.eks. er gruppe 1a navngivet ”konserveringsmidler".

Denne gruppe indeholder alle stoffer, der er godkendt til konservering af foder.

Det fremgår af den enkelte fodertilsætningsstofgodkendelse, hvilken funktionel gruppe tilsætningsstoffet er godkendt i.

Det samme stof kan godt være godkendt til forskellige formål, dvs. være godkendt i flere funktionelle grupper af fodertilsætningsstoffer.

Den maksimale mængde af stoffet, der må være i foderet og de dyrearter stoffet er godkendt til, er ofte ens, uanset hvilken funktionel gruppe stoffet er godkendt i, men kan dog være forskelligt.

Hvis koncentration, dyrearter og brugsbetingelser er de samme, vil tilsætningsstoffet typisk få tildelt samme identifikationsnummer i EU-Kommissionens register, selvom det er godkendt i forskellige funktionelle grupper.

På samme måde kan det samme stof være godkendt som et fodertilsætningsstof til ét formål og som et veterinært lægemiddel til andre formål.

Et eksempel er vitaminer.

De kan være tilsætningsstoffer, når det daglige ernæringsbehov skal dækkes, mens de er lægemidler, når de bruges til at afhjælpe en signifikant mangel.

Regler brugt i dette afsnit

Fodertilsætningsstofforordningen, bilag 1

Markedsføringsforordningen, bilag VI, kapitel 1, litra 3

Se mere i afsnit

5.3 Kategorier af fodertilsætningsstoffer

5.7 EU-kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer

15.5 Grænsen mellem et fodermiddel, et fodertilsætningsstof og et veterinært lægemiddel

17.5 Et veterinært lægemiddel og/eller et foderstof

5.5 Hvilke fodertilsætningsstoffer må markedsføres og bruges?

Et fodertilsætningsstof skal være godkendt i EU, førend det kan anvendes i foder.

Tilsætningsstoffer til foder er positivlistereguleret.

Det betyder, at stofferne kun må markedsføres og bruges i foder, hvis de er godkendt og opført i EU’s register over godkendte fodertilsætnings-stoffer.

Stoffer som ikke er godkendt og opført i EU’s register, er derfor ulovlige at markedsføre, forarbejde og anvende.

Der stilles store krav til de fodertilsætningsstoffer, der godkendes, både med hensyn til sikkerhed overfor mennesker, dyr og miljø og til, at de har en dokumenteret effekt.

Der stilles desuden særlige krav til godkendelse af, og kvalitetsstyring for virksomheder, der producerer eller forhandler foder-tilsætningsstoffer.

Et tilsætningsstof, en aroma eller et kosttilskud, der er godkendt til fødevarer, må kun anvendes til foder, hvis det samtidig er godkendt som fodertilsætningsstof.

Selvom et godkendt fødevaretilsætningsstof og et godkendt fodertilsætningsstof umiddelbart kan se ud til at være identiske, kan det være svært, at gennemskue og dokumentere, at stofferne også er fuldt ud identiske, uden at kende produktionen af stofferne i detaljer, herunder produktionsmetode, mikroorganismens stamme, oplysning om renhed og lignende.

Som udgangspunkt kan fødevareingredienser som tilsætningsstoffer, aromaer o.l.

derfor ikke umiddelbart anvendes som foder.

Hvis man ønsker at anvende en fødevareingrediens som fodertilsætningsstof kan dette derfor kun lade sig gøre, hvis stoffet er omklassificeret af en professionel fodertilsætningsstofvirksomhed, dvs. typisk en virksomhed med godkendelse til at producere fodertilsætningsstoffer.

For i denne proces ikke at overse eventuelle forskelle på et fødevaretilsætningsstof og et lignende godkendt fodertilsætningsstof, er det en god ide at kontakte den fødevarevirksomhed, som fremstiller fødevaretilsætningsstoffet, og spørge om de vil dele skriftlig dokumentation for produktet, så det kan dokumenteres, at stoffet er identisk og er fremstillet på samme måde, som det godkendte fodertilsætningsstof.

Man kan i så fald eventuelt spørge producenten, om de vil markedsføre stoffet som fodertilsætningsstof.

Fodertilsætningsstoffer må kun bruges til de dyrearter og -kategorier de er godkendt til, og på den måde, der fremgår af godkendelsesforordningen for det enkelte stof og de generelle anvendelsesbetingelser.

Anvendelsesbetingelserne fremgår typisk i bilaget i godkendelsesforordningen.

Det samme stof kan ikke både være et fodertilsætningsstof og et fodermiddel.

Man skal dog være opmærksom på at der indimellem er stoffer, som er godkendt som henholdsvis fodermiddel og fodertilsætningsstof med næsten sammen navn, og næsten samme sammensætning.

Et eksempel er lecitin.

Det er dog ikke det samme stof.

Der er små forskelle i hvad det er for et produkt, hvor standardiseret det er og hvad formålet er med stoffet.

Man skal derfor være særligt opmærksom, når det skal vurderes, om et stof er et fodertilsætningsstof eller et fodermiddel.

Fodertilsætningsstoffer godkendes oftest enkeltvis.

Hvis man blander godkendte fodertilsætnings-stoffer, får man en forblanding.

Forblandinger af allerede godkendte fodertilsætningsstoffer, kræver ikke en yderligere godkendelse.

Regler brugt i dette afsnit

Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 3, stk. 1, litra a) og b), og stk. 4

Se mere i afsnit

5.7 EU-Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer

5.11 Hvordan må godkendte fodertilsætningsstoffer bruges?

5.6 Markedsføring af ikke-godkendte tilsætningsstoffer til tredjelande

Ifølge artikel 25 i Foderhygiejneforordningen og artikel 12 i Fødevareforordningen skal foder, herunder fodertilsætningsstoffer til eksport, overholde de relevante krav i foderlovgivningen, herunder kravene i disse to forordninger.

Det vil sige, at fodertilsætningsstoffer, der ikke er godkendt i EU, som udgangspunkt heller ikke kan eksporteres til et tredjeland.

Dette krav kan dog fraviges ifølge artikel 12 i Fødevareforordningen, som angiver, at ikke-godkendt foder kan eksporteres fra EU med henblik på markedsføring i et tredjeland, hvis

En EU-virksomhed kan således producere og eksportere ikke-godkendte fodertilsætningsstoffer til et tredjeland, såfremt dette er udtrykkeligt godkendt af de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet.

Ikke-godkendte fodertilsætningsstoffer må ifølge fodertilsætningsforordningen, artikel 3, litra a), ikke markedsføres, forarbejdes eller anvendes inden for EU.

Dette betyder, at ikke-godkendte fodertilsætningsstoffer, som udgangspunkt, skal eksporteres direkte ud af EU fra den registrerede eller godkendte fodervirksomhed, der har produceret fodertilsætningsstoffet.

Hvis et ikke-godkendt fodertilsætningsstof imidlertid overdrages mellem virksomheder inden for EU med henblik på eksport til et tredjeland, er det derfor afgørende at afklare, hvorvidt de aktiviteter, der foretages inden for EU, betragtes som markedsføring, forarbejdning eller anvendelse i henhold til reglerne i fodertilsætningsforordningen.

Med anvendelse menes, at tilsætningsstoffet indarbejdes i et foder, som markedsføres i EU.

Markedsføring er i fødevareforordningen, artikel 3, stk. 1, nr. 8, defineret som besiddelse af foder med henblik på salg, herunder udbydelse til salg eller anden overførsel, som finder sted mod eller uden vederlag, herunder selve salget og distributionen og selve den overførsel, der sker på andre måder.

Markedsføring omfatter enhver overdragelse af ejerskab, der finder sted inden for EU.

Dette omfatter også markedsføring, der finder sted i en medlemsstat, selv om der ikke er overførsel til en anden medlemsstat.

Forarbejdning som er omhandlet i artikel 3, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1831/2003 skal i streng forstand forstås som "behandling med henblik på markedsføring i EU".

Derfor skal forarbejdning af ikke-godkendte fodertilsætningsstoffer til eksport ikke betragtes som en handling, der falder ind under forordning (EF) nr. 1831/2003.

Anvendelse refererer til fodring af dyr inden for EU, eller til anvendelse med henblik på markedsføring i EU.

Som nævnt ovenfor må ikke-godkendte fodertilsætningsstoffer ikke markedsføres, forarbejdes og anvendes inden for EU.

Når en producent fremstiller ikke-godkendte fodertilsætningsstoffer, skal reglerne om foderhygiejne og bestemmelser for eksport være overholdt.

Regler brugt i dette afsnit

Foderhygiejneforordningen, artikel 25

Fødevareforordningen, artikel 3, stk. 1, nr. 8, og artikel 12

Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 3

Se mere i afsnit

51.1 Krav til foder, som skal eksporteres

5.7 EU-Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer

Fodertilsætningsstoffer godkendes ved en forordning og alle tilsætningsstoffer, der er godkendt til brug i foder i EU, er samlet i et EU-register.

EU-registeret er opdelt i et Annex I og et Annex II.

Registeret er kun lavet for overblikkets skyld, og erstatter ikke EU-Kommissionens godkendelsesforordninger for de enkelte fodertilsætningsstoffer.

Det er naturligvis meningen, at der ikke skal være forskel på registeret og godkendelserne, men hvis der er fejl i registeret, er det godkendelserne der gælder.

Registret er ikke retligt bindende.

Man kan derfor ikke støtte ret på registret, men kun på de enkelte godkendelsesforordninger.

Det kan ske, at EU-registerets links til godkendelsesforordninger ikke virker.

Hvis links i registeret ikke virker, vil man kunne finde de pågældende regelsæt i Eur-Lex (database over EU-lovgivningen) via de forordningsnumre, der oplyses i registeret.

Vær opmærksom på, at der kan være kommet ændringer til den oprindelige godkendelse.

Hvis der er ændringer ses link til ændringsforordningerne også i registeret, lige under linket til den oprindelige godkendelse.

Hvis der har været ændringer til en godkendelsesforordning, anbefales det, at man søger efter den konsoliderede udgave af forordningen i Eur-Lex.

Den konsoliderede udgave viser den oprindelige forordning, rettet til med alle de efterfølgende ændringer og berigtigelser, der har været til forordningen.

Både fodertilsætningsstoffer godkendt efter det gamle fodertilsætningsstofdirektiv og den nye fo-dertilsætningsstofforordning er samlet i EU’s register over fodertilsætningsstoffer.

5.8 Annex I i EU-Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer

First part: Annex I er en liste over nuværende godkendte fodertilsætningsstoffer.

I indledningen til Annex I ses desuden de nyeste ændringer og berigtigelser til registeret.

I Annex I, listen over godkendte fodertilsætningsstoffer, står enkelte stoffer med en rød streg om-kring.

Det er en OBS til erhvervet/indehaveren om, at der snarest skal søges om forlængelse af god-kendelsen, hvis erhvervet/indehaver ønsker forlængelse.

Hvis der ikke søges om forlængelse af godkendelsen indenfor de 10-årige periode og ansøger ikke trækker ansøgningen tilbage inden for god-kendelsesperioden, ophører godkendelsen blot når den er udløbet, dvs. den 10-årige udløbsdato og produktet fjernes fra registeret natten over.

Hvis ansøger ikke søger om forlængelse af den godkendelse, eller trækker en ansøgning tilbage, så vil tilsætningsstofferne blive fjernet fra registeret fra den ene dag til den anden, efter at den 10-årige godkendelsesperiode udløber.

Enkelte stoffer er markeret med gråt, hvilket betyder, at de kun kan bruges i en overgangsperiode.

Det kan være fordi stoffet er suspenderet eller fordi godkendelsen (stoffet, nummeret eller andet) er ændret siden den tidligere godkendelse.

Så længe overgangsperioden ikke er udløbet, vil tilsæt-ningsstoffet fortsat stå i Annex I med en grå markering.

Når overgangsperioden udløber fjernes stoffet fra dag til dag fra EU-registeret over fodertilsætningsstoffer.

Når overgangsperioden udløber kan tilsætningsstoffet ikke længere anvendes i foder.

EU-Kommissionens register over fodertilsætningsstoffer

5.9 Annex II i EU-Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer

Second part: Annex II består af fodertilsætningsstoffer, for hvilke der – efter ikrafttrædelsen af forordning 1831/2003 - ikke er indsendt en ansøgning om regodkendelse, og som derfor vil forsvinde fra registeret inden for nær fremtid.

Alle stoffer i Annex II vil på et tidspunkt blive fjernet fra registeret med en tilbagetrækningsforordning.

Først når disse tilsætningsstoffer er trukket tilbage med en tilbagetrækningsforordning, er det ulovligt at anvende dem.

Hovedparten af stofferne i Annex II er allerede trukket tilbage med en tilbagetrækningsforordning.

De resterende stoffer trækkes tilbage inden for en kortere periode.

Hvis man har søgt og fundet et stof i registerets Annex II, så ved man, at tilsætningsstoffet ikke kan for-ventes at være lovligt i særlig lang tid, og altså snart vil blive ulovligt at anvende.

EU-Kommissionens register over fodertilsætningsstoffer

Se mere i afsnit

7.1 Tilbagetrækning eller suspension af fodertilsætningsstoffer

5.10 Appendix 3e i EU-Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer

Udover Annex I og II, indeholder registeret også et Appendix 3e, som er en liste over de ændringer, der har været i registret gennem tiden.

Appendix 3e kan findes efter Annex I og Annex II i registret.

EU-Kommissionens register over fodertilsætningsstoffer

5.11 Hvordan må godkendte fodertilsætningsstoffer bruges?

Anvendelsesbetingelserne fremgår normalt af bilag I i godkendelsesforordningen.

EU-Kommissionens register over fodertilsætningsstoffer

For fodertilsætningsstoffer godkendt efter de gamle regler (direktiv 70/524/EØF), som endnu ikke er regodkendt, og som derfor stadig må bruges, vil reglerne om, hvordan de må anvendes fremgå af foderbekendtgørelsen, evt.

suppleret med fodertilsætningsstofforordningens generelle betingelser for anvendelse.

Regler brugt i dette afsnit

Fodertilsætningsstofforordningen, bilag IV

Foderbekendtgørelsen, kapitel 2 og bilag 1

5.12 Generelle betingelser for brug af fodertilsætningsstoffer

Fodertilsætningsstofforordningen indeholder i bilag IV alle de generelle betingelser for anvendelse af fodertilsætningsstoffer, der er godkendt efter fodertilsætningsstofforordningen.

Bl.a. gælder at fodertilsætningsstoffer kun må blandes i forblandinger og foderstoffer, hvis der sikres fysisk-kemisk og biologisk forenelighed mellem blandingens bestanddele.

Det kan f.eks. være forenelighed mellem tilsætningsstoffer bestående af mikroorganisme og tilsætningsstoffer i gruppen af coccidiostatika.

Hvis der er fastsat en maksimalt indhold for et fodertilsætningsstof i forordningen, f.eks. for jern, jod eller selen, og der sættes tilsætningsstof til foderet, så må det samlede indhold af det tilsatte tilsætningsstof, i kombination med naturligt forekommende stof fra fodermidler, ikke overstige det maksimale indhold, der er fastsat i forordningen, hvor stoffet er godkendt.

Hvis der er fastsat en maksimalt indhold af et fodertilsætningsstof, f.eks. jern, i godkendelsesfor-ordningen, gælder denne grænse for jern kun, hvis der er tilsat jern i form af et tilsætningsstof til foderet.

Dvs. grænsen gælder ikke, hvis hele indholdet af jern i foderet, stammer fra naturligt jern i fodermidlerne.

Regler brugt i dette afsnit

Fodertilsætningsstofforordningen, bilag IV, pkt. 1 og pkt. 2

5.13 Særlige betingelser for fodertilsætningsstoffer godkendt efter de tidligere regler

Det kan være svært at finde ud af, hvilket regelsæt et fodertilsætningsstof er godkendt efter.

For langt de fleste stoffer gælder dog, at hvis der i registerets kolonne ”Expiry date of authorisation(s)” står teksten ”Following the provisions of Art 10 § 2 of Reg.

(EC) No 1831/2003….

”, er de godkendt efter de gamle regler (f.eks. direktiv 70/524/EØF).

Hvis et fodertilsætningsstof er godkendt før tilsætningsstofforordningens ikrafttrædelsesdato den 7. november 2003, så er det godkendt ef-ter de gamle regler.

EU-Kommissionens register over fodertilsætningsstoffer

Nogle fodertilsætningsstoffer er linket til ”OJ C 50, 25.2.2004, p.

1”.

OJ eller ”Official Journal” er EU's avis for offentliggørelse af EU-lovgivning.

Hvis der er linket direkte til ”OJ…” fra før 2003 er der tale om stoffer, hvor godkendelsen er så gammel, at der ikke findes en godkendelsesforordning på elektronisk form.

Det gælder f.eks. geleringsmidlet guar gummi, ID-nummer E 412.

Linket i EU-Kommissionens register fører derfor tilbage til den sidste, samlede liste over godkendte fodertilsætningsstoffer, som EU-Kommissionen offentliggjorde i 2004.

Der må man så søge efter stoffet igen i listen for at finde eventuelle godkendelsesbetingelser.

For en række af de tilsætningsstoffer, som er godkendt efter de gamle regler, er er ingen godkendelsesbetingelser fastsat;

alternativt er godkendelsesbetingelserne ikke lige så detaljerede som for fodertilsætningsstoffer, der er godkendt efter de nye regler.

Fodertilsætningsstoffer såsom aromastoffer, som tidligere har haft en ”gruppegodkendelse”, og som endnu ikke er blevet regodkendt, er også linket til oversigten over godkendte fodertilsætningsstoffer fra 2004.

For aromaer finder man dog ikke stoffet selv: For aromastoffer og appetitvækkere fin-der man alene to grupper i oversigten fra 2004, nemlig ”Alle naturligt forekommende produkter og de til disse svarende syntetiske stoffer” og ”kunstige stoffer”.

Der er ikke fastlagt anvendelsesbegrænsninger for de aromastoffer, som endnu ikke er regodkendt.

Se mere i afsnit

6.6 Særligt om aromastoffer

5.14 Procedure for godkendelse af fodertilsætningsstoffer

Fodertilsætningsstoffer må ikke markedsføres, medmindre der er givet tilladelse efter en videnska-belig evaluering, der viser, at stoffet ikke har nogen skadelige virkninger på menneskers og dyrs sundhed og på miljøet.

Forordning 429/2008 fastsætter detaljerede regler for hvordan man udarbejder og indgiver en ansøgning om godkendelse af et fodertilsætningsstof, og hvordan man får vurderet og godkendt fodertilsætningsstoffet.

Forordning 429/2008 er juridisk bindende og stiller krav om, at dossieret indeholder de 5 følgende hovedsektioner

I.

Resumé (2 stk.: Ét videnskabeligt og ét til offentliggørelse)

II.

Identitet

III.

Sikkerhed (dokumenteres for mennesker, dyr, arbejdsmiljø og miljø)

IV.

Effektivitet

V.

Overvågning efter markedsføring (for visse typer fodertilsætningsstoffer)

Til støtte for ansøger har den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) udarbejdet en række detaljerede tekniske guidance-dokumenter, som supplerer forordning 429/2008.

Guidance-dokumenterne findes alene på engelsk og skal følges selvom de ikke har karakter af juridisk binden-de retsakter.

EFSAs guidance-dokumenter uddyber hvilke undersøgelser der skal være gennemført, for at dokumentere fodertilsætningsstoffets identitet, sikkerhed og effektivitet m.m. Dokumenterne findes på EFSAs hjemmeside

EFSAs guidance-dokumenter

For at få et fodertilsætningsstof opført i EU-Kommissionens register over godkendte fodertilsæt-ningsstoffer, er der 4 trin, her nævnt i kronologisk rækkefølge

1.

Meddelelse om forsøg og undersøgelser

2.

Indsendelse og validering af ansøgning

3.

Evaluering af ansøgning (EFSA med bidrag fra EURL)

4.

Godkendelse af fodertilsætningsstoffet (EU-Kommissionen)

1.

Meddelelse om forsøg og undersøgelser : Inden ansøger indsender ansøgning til EU-Kommissionen skal der ofte laves fodringsforsøg med fodertilsætningsstoffet.

Dette for at dokumentere sikkerhed og effektivitet.

I forordning 429/2008, Bilag II, Afsnit 4.5 (Effektivitetskrav til kategorier og funktionelle grupper af tilsætningsstoffer) angives hvilke målepunkter - i forordningen kaldet ”endpoints” - der skal anvendes til at dokumentere de forskellige funktionelle grupper af fodertilsætningsstoffers effektivitet.

For flere af de funktionelle grupper i kategorien ”zootekniske tilsætningsstoffer” gælder, at stoffer alene kan godkendes i gruppen, hvis effektivitetsforsøgene i ansøgningen viser, at stofferne er i stand til at forbedre dyrenes ydelse.

Dette krav fremgår af forordning 429/2008 og gælder de funktionelle grupper ”fordøjelighedsfremmende stoffer” og ”tarm-florastabilisatorer”.

Ansøger skal altså i effektivitetsforsøgene vise signifikant forbedret effektivitet ved at måle på dyrenes ydelse som endpoint f.eks. dyrenes vækst i gram per foder-enhed.

For andre zootekniske tilsætningsstoffer, nemlig de funktionelle grupper ”stoffer, der har en gavnlig indvirkning på miljøet”, ”andre zootekniske tilsætningsstoffer” og ”stoffer, der stabi-liserer den fysiologiske tilstand” er der ikke fastsat endpoints.

Det er således op til ansøger selv at definere hvilke parametre, de vil måle, for at kunne dokumentere, at fodertilsætnings-stoffet er effektivt.

For flere andre funktionelle grupper af fodertilsætningsstoffer er der også fastsat endpoints i forordning 429/2008.

Det gælder f.eks. hovedparten af de teknologiske fodertilsætningsstoffer, dvs. stoffer, som har en indvirkning på foderet.

For ikke-godkendte fodertilsætningsstoffer skal ansøger søge Fødevarestyrelsen om tilladelse til at udføre fodringsforsøg med fodertilsætningsstoffet.

Inden ansøger søger Fødevarestyrelsen om tilladelse, skal ansøger have besluttet hvilken funktionel gruppe/hvilke funktionelle grupper tilsætningsstoffet ønskes godkendt i.

Den funktionelle gruppe har betydning for hvilke forsøg og undersøgelser, der skal dokumentere effektivitet, og hvilke anprisninger der kan angives på mærkningsseddel og markedsføringsmateriale, når stoffet er godkendt.

Der har i de seneste år været fokus på innovative produkter, herunder innovative fodertilsætningsstoffer.

Nogle af de funktionelle grupper, som giver mulighed for godkendelse af innovative fodertilsætningsstoffer, er nogle af de funktionelle grupper, hvor der ikke på forhånd er defineret endpoints.

Dette er f.eks. tilfældet for grupperne 1o ”andre teknologiske tilsætningsstoffer”, 4c ”stoffer, der har en gavnlig indvirkning på miljøet”, 4d ”andre zoo-tekniske tilsætningsstoffer” og 4e ”stoffer, der stabiliserer den fysiologiske tilstand”

2.

Indsendelse og validering af ansøgning: Ansøgningen skal indsendes til EU-Kommissionen.

Samtidig skal dossieret indsendes til EFSA.

Ansøgning og dossier skal indgives i IT-systemet FSCAP.

Det er dog afgørende at ansøgers underretter EFSA om deres planer om hvilke forsøg de vil udføre, inden ansøger går i gang med at udføre forsøgene, som skal indgå i dossieret.

Det er ligeledes afgørende, at de forsøg, som ansøger faktisk udfører, og indsender som en del af dossieret, er i overensstemmelse med den forsøgsplan, som ansøger forinden har underrettet EFSA om.

En ansøgning og dossier anses som udgangspunkt for at være ikke-gyldig, hvis det f.eks. understøttes af undersøgelser, der ikke tidligere er blevet meddelt til EFSA.

Underretningen skal bl.a. indeholde information om undersøgelsernes titel, omfang af enhver undersøgelse/ethvert forsøg til støtte for ansøgningen, angivelse af anvendt laboratorium eller testfacilitet, samt start- og slutdatoer.

Disse regler fremgår af Åbenheds- og bæredygtighedsforordningen.

Dossieret skal indeholde de 5 hovedsektioner, som er nævnt ovenfor, inklusiv beskrivelse og resultater af de forsøg og undersøgelser, som ligger til grund for ansøgningen.

EFSA vil umiddelbart efter at de har modtaget dossieret, kontrollere at alle krævede dele af dossieret er modtaget.

Denne validering vil som udgangspunkt være afsluttet inden for 14 dage, efter at dossieret er indsendt.

Samtidig med at ansøger indsender ansøgningen til EU-Kommissionen, skal ansøger indsen-de 3 referenceprøver til EUs Reference Laboratorium (EURL) i den form, hvori ansøger agter at markedsføre fodertilsætningsstoffet.

Dette krav fremgår af forordning 378/2005.

Prøverne skal være ledsaget af en skriftlig erklæring om, at det krævede gebyr til EURL er betalt.

Ansøger har pligt til sikre, at EURL i hele godkendelsesperioden har gyldige referenceprøver liggende.

3.

Evaluering af ansøgning: EFSA er ansvarlige for risikovurdering af fodertilsætningsstoffet.

Efter EFSA har modtaget og valideret ansøgningen, sammensætter EFSA et foderansøg-ningspanel (FEEDAP-panel) som har 6 måneder til at evaluere informationerne i det ind-sendte dossier og udarbejde en konkluderende rapport (EFSA udtalelse).

Hvis EFSA har behov for at anmode ansøger om supplerende informationer, for at være i stand til at kon-kludere, vil der blive indført et såkaldt Clock Stop på f.eks. 3 måneder.

I denne periode kan ansøger levere de manglende data.

De 3 måneder lægges til de 6 måneder og EFSAs udtalel-se skal i så fald foreligge efter 9 måneder.

EURL skal inden for 3 måneder levere en evalueringsrapport til EFSA, hvor de tager stilling til den angivne analysemetodes kvalitet.

På baggrund af kommentarer fra medlemslandene, EURLs rapport og EFSAs egen vurdering, udarbejder EFSA en skriftlig udtalelse om foder-tilsætningsstoffet.

Denne opinion offentliggøres og findes på internettet, efter den er accep-teret.

4.

Godkendelse af fodertilsætningsstoffet: EU-Kommissionen er ansvarlig for dette sidste trin, som udgør risikohåndteringen.

For nygodkendelser skal EU-Kommissionen som udgangspunkt indenfor 3 måneder fremlægge et udkast til afvisning eller godkendelse af fodertilsætningsstoffet over for medlemslandene.

For allerede godkendte fodertilsætningsstoffer kan EU-Kommissionen fremlægge forslag til forlængelse, ændring, suspension eller tilbagetrækning af godkendelsen.

Efter at medlemslandene har haft mulighed for at give bemærkninger til forslaget, vil forslaget blive sat til afstemning blandt medlemslandene.

Den endelige lovgivning vil blive offentliggjort efter oversættelse til alle sprog i EU.

Regler brugt i dette afsnit

Fodertilsætningsstofforordningen

EURLs vejledning om fodertilsætningsstoffer

Gennemførelsesbestemmelser om godkendelse af tilsætningsstoffer

Forordning om EF-referencelaboratoriets forpligtelser og opgaver, artikel 1

Forordning om åbenhed og bæredygtighed, særligt artikel 32b og 32c

Se mere

8.6 Tilladelse til forsøg med ikke EU-godkendte fodertilsætningsstoffer

-

påvirke foderstoffers egenskaber positivt

-

påvirke animalske produkters egenskaber positivt

-

påvirke farven hos akvariefisk og stuefugle positivt

-

opfylde dyrs ernæringsbehov (for vitaminer, mikromineraler og aminosyrer)

-

påvirke den animalske produktions miljøvirkninger positivt

-

påvirke animalsk produktion, ydelse og velfærd positivt, især ved at påvirke dyrs tarmflora eller fordøjeligheden af foderstoffer, eller

-

have coccidiostatisk eller histomonostatisk virkning

-

have skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet

-

præsenteres på en sådan måde, at brugeren kan vildledes

-

skade forbrugeren ved at ændre animalske produkters særlige kendetegn eller kunne vildlede forbrugeren med hensyn til animalske produkters særlige kendetegn.

-

fodertilsætningsstoffet ikke er farligt, og

-

de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet udtrykkeligt har godkendt import af fodertilsætningsstoffet efter at være blevet fuldt informeret om de årsager og omstændigheder, der gør, at det pågældende stof ikke er godkendt i EU, eller

-

såfremt stoffet er tilladt ifølge de love, forskrifter, standarder, den praksis eller de øvrige retlige og administrative procedurer, der måtte være gældende i importlandet.

Eksempel på markedsføring

En registreret eller godkendt fodervirksomhed (virksomhed A), som producerer og sælger et ikke-godkendt tilsætningsstof til en anden virksomhed (virksomhed B) inden for EU, vil det blive betragtet som markedsføring inden for EU, idet virksomhed B i denne situation overtager ejendomsretten over fodertilsætningsstoffet.

Overdragelsen vil i denne situation ikke være i overensstemmelse med lovgivningen.

Eksempel på en overdragelse, der ikke anses som markedsføring inden for EU

Overdrager en registreret eller godkendt fodervirksomhed inden for EU et ikke-godkendt fodertilsætningsstof til en anden virksomhed inden for EU udelukkende med henblik på, at denne virksomhed oplagrer eller transporterer produktet i forbindelse med fodervirksomhedens salg til et tredjeland, er der ikke tale om markedsføring mellem fodervirksomheden og oplagrings- eller transportvirksomheden.

Fodervirksomheden vil i dette tilfælde fortsat have ejendomsretten over produktet, uanset at det er oplagrings- eller transportvirksomheden, der fysisk er i besiddelse af produktet.

Overdragelsen vil i denne situation være i overensstemmelse med lovgivningen, idet produktet ikke anses for markedsført inden for EU.

Eksempel på overdragelse, der ikke anses som markedsføring inden for EU

Overdrager en registreret eller godkendt fodervirksomhed (virksomhed A) et ikke-godkendt fodertilsætningsstof til en anden virksomhed (virksomhed B) inden for EU, med henblik på, at få fodertilsætningsstoffet pakket og mærket inden virksomhed A’s salg af stoffet til et tredjeland, vil virksomhed A fortsat have ejendomsretten over produktet.

Der er således ikke tale om markedsføring.

Virksomhed B, der mod betaling pakker eller mærker produktet, vil fysisk være i besiddelse af produktet, men har ikke ejendomsretten over produktet.

Overdragelsen vil også i denne situation være i overensstemmelse med lovgivningen, idet produktet ikke anses for markedsført inden for EU.

Eksempel på situation, der ikke anses som markedsføring, forarbejdning eller anvendelse indenfor EU

Følgende betragtes ikke som ”markedsføring” i henhold til fodertilsætningsforordningen: En registreret eller godkendt fodervirksomhed (virksomhed A), som overdrager et ikke-godkendt fodertilsætningsstof til en anden fodervirksomhed (virksomhed B) med henblik på, at virksomhed B - som lønarbejde - foretager en blanding af det ikke-godkendte fodertilsætningsstof.

Dette fordi virksomhed B ikke på noget tidspunkt har ejendomsretten over det ikke-godkendte fodertilsætningsstof, og virksomhed A eksporterer det færdige produkt direkte ud af EU.

Ovenstående eksempel betragtes heller ikke som ”forarbejdning” i henhold til fodertilsætningsforordningen: Virksomhed B er udelukkende i fysisk besiddelse af det ikke-godkendte fodertilsætningsstoffet med den hensigt at fremstille foderstoffet – som lønarbejde - på vegne af virksomhed A, som eksporterer produktet direkte ud af EU.

Da forarbejdning i artikel 3 i fodertilsætningsforordningen skal forstås som "behandling med henblik på markedsføring i EU", er der altså ikke tale om forarbejdning i tilfælde, hvor produktet eksporteres direkte ud af EU.

På samme vis vil det ikke blive betragtet som ”anvendelse” i henhold til fodertilsætningsforordningen, hvis en virksomhed i EU blander et ikke-godkendt fodertilsætningsstof (f.eks. ethoxyquin) i et fodermiddel eller i en foderblanding, der eksporteres direkte ud af EU.

Da ikke-godkendte fodertilsætningsstoffer (f.eks. ethoxyquin) ikke må markedsføres i EU, skal en virksomhed, der vil blande det i et fodermiddel eller en foderblanding, derfor selv fremstille ethoxyquin, eller selv importere ethoxyquin, i alle tilfælde med henblik på direkte eksport af foderet ud af EU.

Kapitel 6.

Fodertilsætningsstoffer - særlige tilsætningsstoffer i foder

I dette afsnit beskrives nogle af de grupper af tilsætningsstoffer, hvor der er særlige forhold, som gør sig gældende.

6.1 Tilsætningsstoffer kaldet præparater

Præparater er ikke definerede i lovgivningen.

Dog kan det udledes af fodertilsætningsstofforordningen, bilag IV, at et præparat er et tilsætningsstof i form af et aktivt stof, blandet med et teknologisk tilsætningsstof, eller et andet stof, som alene har en virkning på præparatets aktive stof.

De teknologiske fodertilsætningsstoffer kan f.eks. være tilsat for at stabilisere eller standardisere præparatet.

Herved letter man f.eks. aktivstoffets håndtering eller dets iblanding i foder, eller sikrer at det ikke oxideres så let.

Et eksempel på et præparat er vitamin A, som blandet med en antioxidant, bliver et vitamin i præparatform.

Andre stoffer, som kan tilsættes i stedet for et teknologisk tilsætningsstof, er bærestoffer, som f.eks. påvirker det aktive stofs homogenitet eller reducerer risikoen for, at præparatet støver ved håndtering af det.

Et eksempel kan være tilsætning af vegetabilsk olie eller majsmel til vitamin E.

For fodertilsætningsstoffer, der er godkendt som præparater, er det blandingen som sådan, der er godkendt.

Man kan altså ikke bruge det aktive stof alene, medmindre det i sig selv er godkendt som fodertilsætningsstof.

Hvis et fodertilsætningsstof er godkendt som et præparat, fremgår det enten af tilsætningsstoffets navn i godkendelsesforordningens bilag eller af bilagets kolonne 4, navngivet ” Kemisk betegnelse, beskrivelse og analysemetoder”.

Hvis et tilsætningsstof navngives med eller karakteriseres med ordet præparat, vil det altid være et præparat, når det markedsføres.

F.eks. er mange fordøjelsesfrem-mere og tarmflorastabilisatorer godkendt som præparater i form af blandinger af enzymer tilsat et bærestof.

Der er kun tale om et præparat, hvis det fremgår af godkendelsen, at det er et præparat, f.eks. af kolonne 4 i bilaget i godkendelsesforordningen.

Et tilsætningsstof kan dog også markedsføres som et præparat hvis det i den næst sidste kolonne, ”Andre bestemmelser”, fremgår at: ”Stoffet kan markedsføres og anvendes som et tilsætningsstof, der består af et præparat”

Nogle af præparaterne er i beskyttet form/indkapslet, og til denne brug kan der for eksempel anvendes et teknologisk fodertilsætningsstof.

Et andet eksempel på et præparat kunne være et aromastof tilsat et teknologisk tilsætningsstof for at konservere aromaen.

Det teknologiske tilsætningsstof, der er sat til præparatet er oftest ikke nævnt i godkendelsesforordningens beskrivelse af sammensætningen af præparatet.

Uanset om det er nævnt, må man alene anvende teknologiske tilsætningsstoffer, som er godkendt, og derfor kan findes i EU-kommissionens register over godkendte tilsætningsstoffer.

Følgende krav fra fodertilsætningsstofforordningen, Bilag IV, gælder for præparater

Regler brugt i dette afsnit

Fodertilsætningsstofforordningen, bilag III, pkt. 2, og bilag IV, pkt. 5

Se mere i afsnit

6.2 Blandinger af tilsætningsstoffer, som ikke er præparater

6.2 Blanding af tilsætningsstoffer, som ikke er præparater

Et fodertilsætningsstof vil ikke kunne markedsføres som præparat, hvis det ikke er benævnt præparat i navnet eller i godkendelsens kolonne 4, og det samtidig ikke er nævnt i kolonnen ”andre bestemmelser”, at tilsætningsstoffet kan markedsføres i form af et præparat.

Hvis producenten til trods for dette ønsker at tilsætte en antioxidant eller bærestoffer til tilsætningsstoffet inden markedsføring, kan det færdige produkt i stedet markedsføres som en forblanding.

Fodertilsætningsstoffer, der ikke er beskrevet som præparater i navnet eller i godkendelsens kolonne 4, kan i visse tilfælde godt markedsføres som præparater.

Hvis det – for et stof, som ikke er godkendt som et præparat - angives i kolonnen ”andre bestemmelser”, at det kan markedsføres i form af et præparat, vil det både kunne markedsføres som præparat og i en form, hvor det ikke er et præparat.

Her tillader godkendelsesforordningen altså, at det kan markedsføres som et præparat såvel som et almindeligt fodertilsætningsstof.

Hvis stoffet markedsføres som et præparat, skal de supplerende mærkningskrav overholdes.

Da man ikke af mærkningen kan se om et markedsføres som præparat eller ej, er det vigtigt at være opmærksom på at fodertilsætningsstoffer, der i henhold til sidste kolonne, navngivet ”andre bestemmelser”, kan markedsføres som præparater, eventuelt kan indeholde teknologiske tilsætningsstoffer og/eller et bærestof, der skal fremgå af mærkningssedlen for præparatet.

Eksempler på en blanding af fodertilsætningsstoffer, som ikke er præparater

EU-Kommissionens register over fodertilsætningsstoffer.

6.3 Særligt om ensileringsmidler (og konserveringsmidler)

De stoffer, der står som kategori/funktionel gruppe 1k i registeret, er ensileringsmidler.

Ensilerings-midlerne blev først defineret som fodertilsætningsstoffer med fodertilsætningsstofforordningens ikrafttræden i 2003.

For de ensileringsmidler, som ikke er godkendt eller regodkendt efter tilsæt-ningsforordningen fra 2003, er der i EU's register linket til selve fodertilsætningsstofforordningen.

For ensileringsmidler, særligt de ensileringsmidler som ikke er godkendt efter fodertilsætningsstof-forordningen, men blot er overført til EU-Kommissionens register over fodertilsætningsstoffer, er der ingen præcise krav til, hvordan de skal bruges med hensyn til dyrenes art og alder, koncentration af stoffet osv. Det kan derfor være fristende at kalde fodertilsætningsstoffer for ensileringsmidler, selv om formålet egentlig er et andet, f.eks. konservering.

EU-Kommissionens register over fodertilsætningsstoffer

Det er efter en diskussion i EU fastlagt, at et ensileringsmiddel kun må anprises med og anvendes til ensilering, og at dette er en proces, der skal forløbe anaerobt, dvs. uden adgang til ilt.

Det kan derfor ikke kaldes ensilering, hvis stofferne f.eks. hældes ud over kvægfoder på et foderbord, ligesom ensileringsmidler heller ikke må bruges til f.eks. påvirkning af tarmfunktionen hos dyr.

Omvendt er der ikke noget til hinder for, at ensilage kan konserveres yderligere med et konserveringsmiddel.

Skelnen mellem konserveringsmidler og ensileringsmidler kan dog være vanskelig og deres anvendelsesformål afhænger af en konkret vurdering.

Hvis ensilage konserveres udover den konservering, der kommer af ensileringsprocessen, skal der bruges godkendte konserveringsmidler.

Hvis landbrugeren selv tilsætter konserveringsmidler til foder, herunder ensilage, f.eks. myresyre, skal han have en HACCP-registrering.

For landmænd som selv tilsætter ensileringsmidler til deres ensilage er der dog ikke krav om at de lader sig HACCP-registrere.

Se mere i afsnit

76.2 Registrering af HACCP landbrug - primærproducenter, der bruger forblandinger eller fodertil-sætningsstoffer

6.4 Særligt om mykotoksinreducerende tilsætningsstoffer

De stoffer, der er opført under den funktionelle gruppe 1m i EU's register over fodertilsætningsstof-fer, er fodertilsætningsstoffer med mykotoksinreducerende virkning.

Denne funktionelle gruppe af fodertilsætningsstoffer oprettet i 2009.

Stoffer i denne funktionelle gruppe er godkendt til at reducere forekomsten af et eller flere helt bestemte mykotoksiner, også kaldet svampegifte.

Stofferne er samtidig typisk kun godkendt til foder til bestemte dyrearter eller -kategorier.

Det fremgår af den enkelte godkendelsesforordning hvilke mykotoksiner og hvilke dyrekategorier det enkelte fodertilsætningsstof kan anvendes til.

EU-Kommissionens register

I 2022 er der godkendt tre forskellige mykotoksinreducerende fodertilsætningsstoffer, fordelt på syv forskellige godkendelsesforordninger, da stofferne er godkendt til forskellige dyregrupper på forskellige tidspunkter.

Der er to godkendelsesforordninger af et tilsætningsstof til reduktion af trichothecener, fire godkendelsesforordninger af et enzym til reduktion af fumonisiner, og et tilsætningsstof som er godkendt til reduktion af aflatoksin B1 i foder.

Disse mykotoksinreducerende fodertilsætningsstoffer er kun tilladt at anvende i foderstoffer, der overholder EU-lovgivningen om uønskede stoffer i foderstoffer.

Dette fremgår i kolonnen ”andre bestemmelser” i selve godkendelsesforordningen for de mykotoksinreducerende fodertilsætnings-stoffer.

Dette betyder, at mykotoksinreducerende stoffer ikke er tilladt at anvende når indholdet af et mykotoksin, f.eks. aflatoksin, overskrider den maksimalgrænseværdi, der er fastsat i EU-lovgivningen om uønskede stoffer.

Denne information skal fremgå af brugsvejledningen på tilsætningsstoffer og andet foder, der tænkes blandet i et andet foder med henblik på at reducere mykotoksinforekomsten.

Dette for at forbrugerne kender brugsbetingelserne og ikke vildledes.

Hvis sælger på mærkningssedlen eller andet markedsføringsmateriale vil angive, at produktet er mykotoksin-reducerende, skal det også fremgå hvilke mykotoksiner produktet kan reducere.

Regler brugt i dette afsnit

Direktivet om uønskede stoffer, bilag I, del II

Se mere i afsnit

30.7 Uønskede stoffer i Bilag I del II: Mykotoksiner

31 Mykotoksiner i foder

6.5 Særligt om hygiejneforbedrende tilsætningsstoffer

De stoffer, der står opført under den funktionelle gruppe 1n i EU's register over fodertilsætnings-stoffer, er hygiejneforbedrende stoffer.

Udover de hygiejniske krav og reglerne om god praksis i foderkæden, som er opstillet i foderhygiejneforordningens artikel 4, kan virksomheder i særlige tilfælde være nødsaget til at anvende hygiejneforbedrende midler for at forbedre foderets kvalitet.

Et eksempel på dette kan være midler som reducerer foderets indhold af salmonella.

Frem til 1. juli 2015 var sådanne hygiejneforbedrende midler til iblanding i foder, reguleret under biocidreglerne.

Fra 1. juli 2015 udgik gruppen af foderhygiejneforbedrende biocider, imidlertid fra biocidlovgivningen, og virksomheder måtte ikke længere anvende eller markedsføre biocidholdige produkter til foder.

Til erstatning for biocidgruppen indplacerede man i 2015 en ny funktionel gruppe af tilsætningsstoffer, kaldet ”hygiejneforbedrende fodertilsætningsstoffer” i fodertilsætningsstofforordningen.

Det er alene stoffer, der er godkendt i denne funktionelle gruppe, som kan blandes i foder med henblik på at reducere forekomsten af patogene, dvs. sygdomsfremkaldende mikroorganismer i foder.

Stoffer i denne funktionelle gruppe er godkendt til at reducere et eller flere helt bestemte patogene mikroorganismer, for eksempel salmonella, og kan være godkendt til foder til bestemte dyrearter eller -kategorier.

Det fremgår af den enkelte godkendelsesforordning hvilke specifikke patogene mikroorganismer og hvilke dyrekategorier det enkelte tilsætningsstof kan anvendes til.

I 2020 er der godkendt to hygiejneforbedrende fodertilsætningsstoffer, nemlig natrium format og myresyre, som er godkendt til alle dyrearter.

Det vil formentlig forbedre effekten af kemisk reduktion af patogene mikroorganismer, hvis der godkendes flere fodertilsætningsstoffer i denne kategori.

EU-Kommissionens register over fodertilsætningsstoffer

Regler brugt i dette afsnit

Fodertilsætningsstofforordningen

Afgørelse om formaldehyd

Se mere i afsnit

16.

Biocider

6.6 Særligt om aromastoffer

Aromaer til foder er godkendt i den funktionelle gruppe 2b kaldet ”Aromastoffer”.

Siden fodertilsætningsstofforordningens ikrafttrædelse i 2003 er aromastoffer blevet godkendt enkeltvis.

Tidligere blev de fleste godkendt som en gruppe, hvilket betyder, at der for ikke-regodkendte aromaer ikke er krav til stoffernes brug hvad angår dyrenes art og alder eller koncentration af stoffet i foderet.

Det er derfor op til producent og bruger at sikre, at anvendelsen af de aromaer, der ikke er regodkendt, er sundhedsmæssigt acceptabel.

I forbindelse med at alle fodertilsætningsstoffer, der lovligt var på markedet før fodertilsætnings-stofforordningens ikrafttræden i 2003, eventuelt herefter skulle regodkendes, blev nogle tusinde aromastoffer notificeret.

Disse er kommet ind i EU-registeret, men er ikke i den forbindelse blevet sundhedsmæssigt vurderet.

Revurderingen af aromastofferne er dog godt igang.

EU-Kommissionens register over fodertilsætningsstoffer

Nogle af de endnu ikke revurderede aromastoffer kan måske ikke leve op til kravet om sikkerhed.

Et eksempel på et endnu ikke regodkendt aromastof er Garcinia cambogia Desrouss (malabar tamarind), som er godkendt til hunde og katte.

En ny vurdering vil muligvis vise, at stoffet ikke kan an-vendes, eller kun kan anvendes med mængdebegrænsning.

Dette fordi planten kan indeholde naturlige plantegifte, hvilket kan være tilfældet for botaniske aromaer.

Det er op til den enkelte, der markedsfører ikke regodkendte aromastoffer til foder, eller foder der indeholder ikke regodkendte aromastoffer, at sikre sig og kunne dokumentere, at de anvendte aromaer i de anvendte doser, ikke er til fare for dyrs eller menneskers sundhed samt miljøet.

Indtil videre er der kun få af de aromastoffer, der er regodkendt, som er godkendt med en maksimumgrænse, dvs. med en grænse for hvor mange mg af det aktive stof, der maksimalt må anvendes pr. kg fuldfoder.

Til gengæld er alle øvrige regodkendte aromastoffer godkendt med et anbefalet maksimumindhold, som er angivet i kolonnen ”andre bestemmelser” i de enkelte godkendelsesfor-ordninger.

For aromastoffer med et anbefalet maksimumindhold gælder, at hvis man anvender en højere dosis end det anbefalede maksimumindhold, så skal tilsætningen fremgå af mærkningen.

For foder, hvor disse aromaer er tilsat i en større mængde end det anbefalede maksimumindhold, skal den der markedsfører stofferne, kunne dokumentere, at foderet ikke er til fare for dyrs eller menneskers sundhed.

Enkelte fodertilsætningsstoffer er eller kan være af animalsk oprindelse.

Amynosyrerne i L-cystein hydrochlorid monohydrat og jern-, mangan-, zink- og kobber (II) chelat af aminosyrehydrat, kan være fremstillet ved protein hydrolyse af animalske produkter, så som fjer.

Hvis man vil anvende disse tilsætningsstoffer, skal man være opmærksom på, hvordan man sikrer, at de lever op til reglerne for animalske produkter.

Hvis fodertilsætningsstofferne skal anvendes i foder til opdrættede dyr, er det kun tilladt hvis de er fremstillet som fodermidler efter forordningerne om animalske biprodukter.

Yderligere gælder at fodertilsætningsstofferne kun må anvendes i foder til de dyr, det er tilladt at fodre de pågældende fodermidler til jf. foderforbuddet.

For tilsætningsstoffer fremstillet ved hydrolyse af animalsk protein skal dyrearten (f.eks. fjerkræ hvis fjermel) være angivet på etiketten af tilsætningsstoffet og forblandinger med disse.

Dyrearterne, det må fodres til, skal også fremgå af mærkningssedlen for tilsætningsstofferne og foder med disse.

Regler brugt i dette afsnit

Gennemførelsesforordningen, bilag X

Forordningen om animalske biprodukter

6.7 Særligt om aminosyrer

Aminosyrer til foder er godkendt i den funktionelle gruppe af tilsætningsstoffer 3c kaldet ”Aminosyrer, deres salte og analoger”.

Aminosyrer er ofte produceret ved fermentering, hvor der er anvendt en bestemt mikroorganisme til fermenteringen.

Man kan kun markedsføre og anvende disse aminosyrer, hvis de er produceret på netop den/de stammer af mikroorganismer, som er godkendt til fermentering i henhold til godkendelsesforordningens bilag.

Virksomheder der markedsfører eller anvender aminosyrer til foder skal derfor sikre sig, at de alene anvender aminosyrer, der er produceret på godkendte mikroorganismestammer.

Virksomhederne skal kunne dokumentere hvilken mikroorganisme aminosyren er produceret på, og skal have et system til kontrol af dette.

6.8 Særligt om stoffer, der har en gavnlig indvirkning på miljøet

Den funktionelle gruppe 4c, ”stoffer, der har en gavnlig indvirkning på miljøet”, har eksisteret siden 2003, hvor den gældende fodertilsætningsstofforordning trådte i kraft, og den tilhører kategorien ”zootekniske tilsætningsstoffer”.

Der er i 2022 godkendt et første fodertilsætningsstof i denne gruppe, nemlig fodertilsætningsstoffet 3-nitrooxypropanol (med handelsnavnet Bovaer), som er godkendt til at reducere mængden af enterisk metan fra malkekvæg og avlskvæg.

Dette stof kan således være med til at reducere landbrugets klimabelastning, ved at begrænse mængden af drivhusgasser fra drøvtyggere.

I disse år er der særligt fokus på at udvikle foderprodukter, der kan reducere metanudledningen fra drøvtyggere, særligt kvæg.

Foderprodukter med denne effekt kan dog også være fodermidler, som f.eks. olie.

Der arbejdes iøvrigt også med at udvikle forarbejdede tangprodukter, som kan reducere metanudledningen fra drøvtyggere.

Hvis tangprodukter kommer på markedet, vil de formentlig blive markedsført som fodermidler.

Om det enkelte tangprodukt markedsføres som et fodermiddel eller et fodertilsætningsstof vil dog afhænge af den endelige formulering og markedsføring af produktet.

Eksempler på andre mulige produkter i denne gruppe kunne være stoffer, som reducerer udskillelsen af kvælstof eller fosfor til miljøet via husdyrgødning, eller som reducerer ammoniakfordampningen i landbruget.

Regler brugt i dette afsnit

EU-Kommissionens register over fodertilsætningsstoffer

Fodertilsætningsstofforordningen

Se mere i afsnit

15.10 Konkrete afgørelser og beslutninger om gråzoneprodukter

6.9 Særligt om stoffer, der stabiliserer den fysiologiske tilstand

Stoffer, der godkendes i den funktionelle gruppe 4e i fodertilsætningstofforordningens bilag 1, er tilsætningsstoffer, der har til formål at stabilisere dyrs fysiologiske tilstand.

Denne funktionelle gruppe af fodertilsætningsstoffer blev oprettet i 2019 og hører under kategorien ”zootekniske tilsætningsstoffer”.

Produkter i denne funktionelle gruppe er stoffer eller mikroorganismer, som påvirker sunde dyrs fysiologiske tilstand positivt, herunder deres modstandsdygtighed over for stressfaktorer.

Der er en klar, men hårfin grænse mellem veterinærlægemidler og tilsætningsstoffer, der kan godkendes i denne funktionelle gruppe.

Den afgørende forskel er, at veterinærlægemidler gives til syge dyr, hvorimod disse stoffer, der skal stabilisere dyrs fysiologiske tilstand, skal kunne stabilisere sunde dyr.

Produkter i denne funktionelle gruppe kan hjælpe sunde dyr til at opretholde en god fysiologisk tilstand, bidrage til dyrevelfærd, påvirke dyrs modstandsdygtighed over for stressfaktorer i positiv retning og kan styrke dyrenes trivsel i visse pressede situationer.

Kort sagt skal disse produkter hjælpe med at holde sunde dyr sunde, og produkterne kan således ikke erstatte overholdelse af dyrevelfærdsbestemmelserne og god landbrugspraksis, der skal sikre dyrs trivsel.

Der er indtil videre ikke godkendt nogen produkter til anvendelse i denne funktionelle gruppe.

Regler brugt i dette afsnit

EU-Kommissionens register over fodertilsætningsstoffer

Fodertilsætningsstofforordningen

6.10 Særligt om coccidiostatika og histomonostatika

Gruppen coccidiostatika og histomonostatika har ingen undergrupper og er derfor ikke nævnt i bilag I.

De er en selvstændig kategori og ikke en undergruppe til zootekniske hjælpestoffer.

Anvendelse af coccidiostatika og histomonostatika, skal indberettes til VetStat.

En række coccidiostatika er godkendt som fodertilsætningsstoffer som tilsættes foderet for at forebygge sygdommen coccidiose, som hovedsaligt forekommer i fjerkræ.

Der er pt.

ikke godkendt nogen histomonostatika til anvendelse som fodertilsætningsstof.

Visse typer coccidiostatika er også godkendt som veterinære lægemidler.

Disse er reguleret via læ-gemiddellovgivningen.

Se mere i afsnit

39 Indberetning af foderlægemidler og coccidiostatika til VetStat

-

Teknologiske tilsætningsstoffer eller andre stoffer eller produkter, der indgår i præparater, må kun ændre de fysisk-kemiske egenskaber ved aktivstoffet i præparatet.

Dette er en anden måde at sige, at det indgående stof kun må have en indvirkning på det aktive stof, og altså ikke må have en virkning på foder, som det efterfølgende blandes i.

-

Tilsætningsstoffer, herunder teknologiske tilsætningsstoffer, der indgår i præparater, skal anvendes i overensstemmelse med betingelserne, der er fastsat ved godkendelsen af disse stoffer.

-

Der skal sikres fysisk-kemisk og biologisk forenelighed mellem præparatets bestanddele under hensyn til de tilsigtede virkninger.

Dette betyder, at de stoffer der indgår i et præparat, ikke må kunne ophæve virkningen af det aktive stof i præparatet, eller omvendt.

-

En del ensileringsmidler er før 2003 blevet notificeret som blandinger, men er alligevel for nemheds skyld indført i EU-Kommissionens register som enkeltstoffer.

Det betyder ikke, at det ikke er muligt at få godkendt en blanding, hvis man ønsker det.

-

Hvis et godkendt konserveringsmiddel og et aromastof markedsføres hver for sig, og efterfølgende blandes, for at konservere aromastoffet, så er der tale om en forblanding.

Kapitel 7.

Tidligere tilsætningsstoffer der ikke længere kan anvendes som fodertilsætningsstoffer

Dette afsnit beskriver hvilke stoffer, der ikke længere kan anvendes som fodertilsætningsstoffer, herunder noget om tilbagetrækning af fodertilsætningsstoffer.

7.1 Tilbagetrækning eller suspension af fodertilsætningsstoffer

Fodertilsætningsstoffer, der var på markedet i 2003, skulle ifølge fodertilsætningsstofforordningen notificeres inden den 7. november 2004, for at blive inkluderet i EU's fodertilsætningsstofregister.

Herefter skulle ansøger inden 7. november 2010 indsende en ansøgning om regodkendelse, eller for nogle stoffers vedkommende, om den første egentlige EU-godkendelse.

De stoffer, der ikke blev søgt regodkendt, ville løbende blive trukket tilbage.

Denne tilbagetrækning sker ved tilbagetrækningsforordninger med overgangsbestemmelser.

Indtil videre er der ved fire tilbagtrækningsforordninger trukket følgende stoffer tilbage: 1) en række ensileringsstoffer i 2012, 2) en gruppe af aromastoffer og appetitvækkende stoffer i 2013 samt 3) en række fodertilsætningsstoffer fra mange forskellige funktionelle grupper - i henholdsvis 2017 og 2021 - som ikke er søgt regodkendt, eller hvor overgangsordningerne er udløbet.

Der forventes at komme en-to yderligere tilbagetrækningsforordninger.

Tilbagetrækning er også aktuelt, hvis det viser sig, at et fodertilsætningsstof ikke opfylder fodertilsætningsstofforordningens krav om sikkerhed, eller der er begrundet risiko for, at de ikke opfylder sikkerhedskravene.

I så fald vil tilsætningsstoffet straks blive trukket tilbage ved en forordning.

Det vil altså ikke blive overført til Annex II for at afvente tilbagetrækning.

Både EU-Kommissionen og en medlemsstat kan bede EFSA om en udtalelse, hvis de mener, et tilsætningsstof ikke længere opfylder fodertilsætningsstofforordningens krav.

EFSA kan også på eget initiativ komme med en udtalelse.

De tilbagetrukne fodertilsætningsstoffer fjernes fra EU-Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer.

Herefter har tilbagetrækningsforordningerne dog stadig en vigtig konsekvens.

De produkter, som er listet som fodertilsætningsstoffer, og som ikke længere er godkendt, bliver ved med at være klassificeret som fodertilsætningsstoffer, uanset at de ikke længere må bruges.

De kan derfor ikke markedsføres som fodermidler.

Da disse stoffer hverken er godkendt som fodertilsætningsstof og heller ikke kan betragtes som et fodermiddel, er de altså ulovlige at anvende i/som foder.

Kommissionens tilbagetrækning af fodertilsætningsstoffer i Annex II i EU's register over fodertilsætningsstoffer inkluderer i tilbagetrækningsforordningen fra 2021 også tilbagetrækning af tilsætningsstofferne sorbitol, mannitol, natriumcitrater, kaliumcitrater og calciumhydroxid.

Disse stoffer var frem til tilbagetrækningsforordningen både fodermidler og godkendte fodertilsætningsstoffer.

Ifølge overgangsordningen i artikel 2, stk. 4, i denne tilbagetrækningsforordning, kan stofferne fortsat markedsføres og anvendes frem til 30. maj 2028.

Kommissionen besluttede samtidig, at xylitol, ammoniumlaktat og ammoniumacetat, der tidligere alene blev betragtet som fodermidler, fremadrettet skal betragtes som tilsætningsstoffer, se Annex III i tilbagetrækningsforordningen fra 2021.

De forbliver dog fodermidler de næste syv år, og overgår derefter til at blive fodertilsætningsstoffer.

Ifølge artikel 3 i forordningen om ændring af foder-middelfortegnelsen fra 2022, kan fodertilsætningsstofferne natriumcitrater, kaliumcitrater, sorbitol, mannitol, calciumhydroxid, xylitol, ammoniumlactat og ammoniumacetat således fortsat markedsføres og anvendes som fodermidler indtil senest den 30. maj 2028.

Kommissionen har samtidig besluttet, at en række af tilsætningsstofferne fra Annex II ikke længere skal betragtes som tilsætningsstoffer, se annex II i tilbagetrækningsforordningen fra 2021.

Dette sker via en forordning, således at det er klart for alle, at disse tidligere tilsætningsstoffer som udgangspunkt kan accepteres markedsført som fodermidler.

Kommissionen kan også suspendere godkendelsen af et fodertilsætningsstof.

Et eksempel på dette er Kommissionens suspension af fodertilsætningsstoffet ethoxyquin, som i 2022 efterfølgende er blevet afløst af en afvisning af godkendelse af ethoxyquin.

Dette fodertilsætningsstof er suspenderet og senere afvist fordi det er mistænkt for at kunne være kræftfremkaldende og eller genotoksisk.

Ansøger har indenfor tidsrammen ikke kunnet dokumentere overfor Kommissionen, at stoffet med sikkerhed ikke er kræftfremkaldende og/eller genotoksisk, og at det dermed er sikkert at anvende.

Ansøger kan dog søge om godkendelse af stoffet igen, hvis de på et tidspunkt kan dokumentere stoffets sikkerhed.

Regler brugt i dette afsnit

Gennemførelsesforordning fra 2012 om tilbagetrækning fra markedet af visse fodertilsætningsstof-fer, der tilhører den funktionelle gruppe "ensileringstilsætningsstoffer"

Gennemførselsforordning fra 2013 om tilbagetrækning fra markedet af visse fodertilsætningsstof-fer, der tilhører gruppen ”aromastoffer og appetitvækkende stoffer”

Gennemførelsesforordning fra 2017 om tilbagetrækning fra markedet af en række fodertilsætnings-stoffer

Gennemførelsesforordning fra 2021 om tilbagetrækning fra markedet af en række fodertilsætnings-stoffer

Forordning om ændring af fodermiddelfortegnelsen fra 2022

Gennemførelsesforordning om afvisning af godkendelse af ethoxyquin som fodertilsætningsstof

Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 13

7.2 Antibiotiske vækstfremmere er ikke fodertilsætningsstoffer

Siden d. 1. januar 2006 har det været forbudt at anvende antibiotiske vækstfremmere som tilsætningsstoffer i foder i EU.

Problemet med de antibiotiske vækstfremmere er, at bakterier kan udvikle resistens over for antibiotika, hvilket kan være et problem i behandlingen af nogle infektionssygdomme hos mennesker.

Vækstfremmere kan altså ikke længere godkendes under reglerne om fodertilsætningsstoffer.

Antibiotika kan alene anvendes, hvis det er godkendt som veterinært lægemiddel.

Regler brugt i dette afsnit

Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 5, stk. 4

Kapitel 8.

Fodertilsætningsstoffer – særlige begrænsninger i brug og markedsføring

På visse områder er der begrænsninger i brugen eller markedsføring af fodertilsætningsstoffer.

Det kan være i forhold til om de må bruges i dyrs drikkevand, mængden der må anvendes, kravene til homogenitet, hvem der må markedsføre fodertilsætningsstofferne, brug af ikke-EU-godkendte fodertilsætningsstoffer, og begrænsninger i hvilke fodertilsætningsstoffer man må anvende i økologisk jordbrug.

8.1 Tilsætning af fodertilsætningsstoffer til dyrs drikkevand

Med fodertilsætningsstofforordningen er det muligt af få godkendt fodertilsætningsstoffer til brug i dyrenes drikkevand.

Det er dog ikke muligt at få godkendt teknologiske tilsætningsstoffer (kategori 1) og sensoriske tilsætningsstoffer (kategori 2) til brug i drikkevand.

Det betyder f.eks. at konserveringsmidler og hygiejneforbedrende stoffer ikke kan anvendes til direkte brug i vand,

For de øvrige grupper af tilsætningsstoffer gælder, at disse godt kan godkendes til brug i vand.

Det er imidlertid ikke tilladt at tilsætte fodertilsætningsstofferne til drikkevand, med mindre de enkelte stoffer er blevet søgt godkendt og efterfølgende er godkendt til dette formål.

Det fremgår af god-kendelsesforordningen, om de kan anvendes direkte i drikkevand.

For stoffer med en grænseværdi vil man f.eks. kunne se det ved, at grænsen også er angivet i mg/l vand i godkendelsesforordningens bilag.

Enkelte fodertilsætningsstoffer er godkendt til brug i drikkevand, f.eks. visse vitaminer, som ikke kan overdoseres.

Særlige hensyn skal tages, når fodertilsætningsstoffer sættes til drikkevand, der fungerer som dyrenes eneste drikkevandskilde.

En række regelsæt, der regulerer dyrevelfærdsspørgsmål for bestemte dyrearter eller besætningstyper, indeholder en pligt til at give dyrene adgang til rent vand.

Det gælder eksempelvis ”Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af kvæg” (§ 50) og ”Bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af grise” (§ 15).

I sådanne tilfælde må fodertilsætningsstoffer kun tilsættes dyrenes eneste drikkevandsforsyning, såfremt det ikke medfører væsentlig negativ påvirkning af dyrenes drikkelyst.

Dette gælder i øvrigt parallelt med Dyrevelfærdsloven (§§ 2 og 3) pligter til at beskytte dyr bedst muligt mod smerte, lidelse mv., samt at dyr skal have adgang til drikkevand under hensyntagen til deres behov.

Hvor der stilles krav om frisk vand indebærer dette efter Fødevarestyrelsens vurdering, at fodertilsætningsstoffer i dyrenes eneste drikkevandsforsyning kun må anvendes, såfremt de ikke medfører en væsentlig negativ påvirkning af dyrenes drikkelyst.

8.2 Fodertilsætningsstoffer i tilskudsfoder

Selvom mange fodertilsætningsstoffer ikke kan tilsættes direkte til dyrenes drikkevand, så er det tilladt at tilsætte et tilskudsfoder til dyrs vand, således at det bliver vådfoder.

Landbruger kan bruge tilskudsfoder uden ”HACCP”, og en landbruger har således mulighed for at give tilsætningsstoffer til dyrene via et tilskudsfoder tilsat til drikkevand.

Hvis produkterne gives til dyrene via vandingsanlægget defineres opløsningen som vådfoder med meget højt indhold af vand.

Her skal landbruger dog, som nævnt ovenfor, vurdere, om en sådan udfodring kan påvirke dyrenes drikkelyst væsentligt (i negativ retning).

Nogle produkter på markedet består af høje koncentrationer af fodertilsætningsstoffer, ofte mineraler og vitaminer, og små mængder af fodermidler.

Produkterne lever dermed som udgangspunkt op til definitionen på tilskudsfoder.

Markedsføringsforordningen sætter dog grænser for indholdet af fodertilsætningsstoffer i tilskuds-foder.

Koncentrationen af et fodertilsætningsstof i et tilskudsfoder må ikke være mere end 100 gange den koncentration, der er fastsat i fuldfoder.

Dette gælder selvsagt kun for stoffer, for hvilke der er fastsat maksimumgrænser.

Der er f.eks. i 2022 fastsat maksimumgrænser for hovedparten af konserveringsmidlerne, som også jævnligt bliver tildelt til vand via tilskudsfoder.

For fodertilsætningsstoffer, der tilhører kategorien ”coccidiostatika og histomonostatika”, er fastsat en lavere grænse, nemlig 5 gange den koncentration, der er fastsat i fuldfoder.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 8

Se mere i afsnit

15.8 En forblanding eller et tilskudsfoder?

21.17 Størsteindhold af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og tilskudsfoder – ”100 gange reglen”

8.3 Maksimumgrænser for fodertilsætningsstoffer er fastsat for fuldfoder med 12 % vand

Maksimumgrænsen for et fodertilsætningsstof gælder for det samlede indhold af tilsat og naturligt

forekommende stof, og gælder alene, hvis tilsætningsstoffet er anvendt.

Mængden af tilsætningsstoffer, som også forekommer i naturlig tilstand i nogle fodermidler, beregnes således med, når der skal tages stilling til, om det maksimale indhold, der er fastsat i tilsætningsstofgodkendelsen, er overskredet.

Maksimumgrænser for fodertilsætningsstoffer er fastsat for fuldfoder med 12 % vand, og denne enhed vil derfor også være gældende, når man skal beregne det maksimale indhold af tilsætningsstoffer i tilskudsfoder.

Det betyder, at man skal være opmærksom på indholdet af tilsætningsstoffer i tilskudsfoder med et højt vandindhold.

Det gælder f.eks. i de typer tilskudsfoder, der markedsføres til at sætte til dyrenes drikkevand, og som typisk har et lavt indhold af fodermidler i vandig opløsning.

Der er dog en mulighed for at få godkendt endnu mere koncentrerede produkter som foder med særlige ernæringsformål.

Se mere i afsnit

21.17 Størsteindhold af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og tilskudsfoder – ”100 gange reglen”

23.3 Diætetisk tilskudsfoder med højt indhold af fodertilsætningsstoffer

8.4 Dosering af fodertilsætningsstoffer – homogenitet

Fodertilsætningsstoffer skal som udgangspunkt blandes homogent i foderet, således at hvert dyr får den rigtige mængde af tilsætningsstoffer hver dag.

I nogle af godkendelsesforordningerne fremgår det af sidste kolonne, navngivet ”andre bestemmelser”, at tilsætningsstoffet skal blandes op, inden det blandes i foderet.

Dette er tilfældet for tilsætningsstoffer, hvor det er særlig vigtigt at få en så homogen blanding som muligt.

Fodertilsætningsstoffer kan dog også gives på anden vis, så længe det sikres, at hvert dyr får den rette mængde.

For f.eks. vitaminer og mineraler, der har en effekt på dyret, er der ikke nødvendigvis krav om, at stofferne skal være homogent fordelt i foderet.

Det vigtige er, at det enkelte dyr dagligt får den mængde vitaminer og mineraler, det skal have.

Det er altså tilladt at dosere fodertilsætnings-stoffer via f.eks. en doseringsflaske på foderet til det enkelte dyr.

For de tilsætningsstoffer, der skal have effekt på selve foderet (teknologiske tilsætningsstoffer), f.eks. konserveringsmidler, bør stofferne altid være homogent fordelt i foderet for at opnå den rette effekt.

Nogle produkter gives direkte i munden til dyrene, f.eks. som pasta eller som boli.

Sådanne produkter skal kunne klassificeres som tilskudsfoder for at være lovlige og skal i øvrigt mærkes som sådan.

Forblandinger må ifølge definitionen ikke bruges til direkte fodring.

Forblandinger må derfor ikke gives direkte i munden på dyrene eller udfodres alene ned i en i øvrigt tom eller vandfyldt krybbe.

Det er ikke tilladt at give højere doser og til gengæld nøjes med at give fodertilsætningsstofferne f.eks. et par gange om ugen, eller som såkaldt støddosis.

Maksimumangivelserne for fodertilsætningsstofferne er angivet i forhold til den daglige foderration, og grænseværdierne skal overholdes hver dag.

8.5 Hvem må markedsføre godkendte fodertilsætningsstoffer?

For zootekniske tilsætningsstoffer, coccidiostatika og histomonostatika og fodertilsætningsstoffer, der består af, indeholder eller er fremstillet af genetisk modificerede organismer gælder, at de første gang – det vil sige på trinnet umiddelbart efter produktionen - ikke må markedsføres af andre end den, der i godkendelsesforordningen er anført som indehaver af godkendelsen.

For alle andre fodertilsætningsstoffer gælder, at hvis en virksomhed får godkendt et stof, f.eks. konserveringsmidlet sorbinsyre, vil alle andre producenter kunne fremstille og markedsføre sorbinsyre som fodertilsætningsstof.

Sådanne stoffer kaldes generiske.

Det betyder at alle virksomheder, herunder også tredjelandsvirksomheder, vil kunne fremstille og markedsføre disse generiske fodertilsætningsstoffer.

Ernæringsmæssige tilsætningsstoffer er også generiske produkter, som alle i princippet kan fremstille.

Mange aminosyrer og visse vitaminer - samt iøvrigt visse konserveringsmidler - er imidlertid fremstillet ved fermentering på en specifik mikroorganisme.

Da der normalt kun er indehaverne af disse produktionsmikroorganismer, som har adgang til mikroorganismen, og dermed har mulighed for at producere disse fermenterede tilsætningsstoffer, bliver disse fermenterede tilsætningsstoffer således på en måde indehaverspecifikke, til trods for at de er generiske, dvs. i princippet kan produceres af alle.

Når man køber fermenterede tilsætningsstoffer fra tredjeland bør man sikre, at de er produceret på de mikroorganismestammer, som er godkendt til fermentering af det specifikke tilsætningsstof.

Det er fortsat kun netop det produkt, der står i godkendelsen, der er lovligt at markedsføre.

Fremgår det f.eks. af godkendelsen, at tilsætningsstoffet er i fast form, så er det ikke tilladt at markedsføre et lignende produkt i flydende form.

Ligeledes skal fremstillingsmetode, renhed, fermenteringsorganismers stamme m.m. være identisk med det, der er angivet i godkendelsesforordningen.

Regler brugt i dette afsnit

Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 3, stk. 3

8.6 Tilladelse til forsøg med ikke-EU godkendte fodertilsætningsstoffer

Fødevarestyrelsen kan give tilladelse til, at et fodertilsætningsstof, som endnu ikke er godkendt af EU-Kommissionen til brug i EU, kan anvendes i relevante foderforsøg.

Hensigten med denne nationale tilladelse er som udgangspunkt, at give ansøger mulighed for at tilvejebringe forsøgsdata til brug for en ansøgning til EU-Kommissionen om, at få godkendt stoffet som fodertilsætningsstof.

Forsøgene skal gennemføres i overensstemmelse med principperne og betingelserne i EU-Kommissionens forordning om udarbejdelse og indgivelse af ansøgninger samt vurdering og godkendelse af fodertilsætningsstoffer.

En godkendelse kan gives under forudsætning af, at stoffet ikke skønnes at udgøre nogen risiko for dyrene, samt at der er sikret tilstrækkelig kontrol med det forsøg, som stoffet indgår i.

De dyr, som fodres med foder tilsat et sådant ikke-godkendt fodertilsætningsstof, må kun anvendes i fødevareproduktionen, såfremt myndighederne fastslår, at dette ikke har nogen skadelig virkning på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet.

Ansøgningsblanketten til at lave sådanne fodringsforsøg findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

Styrelsen vurderer fra sag til sag, om der kan gives tilladelse.

Forsøget må ikke igangsættes, før tilladelsen er givet.

Ligeledes gælder, at forsøget skal udføres på den lokalitet, der er oplyst som sted for gennemførelse af fodringsforsøget og at der skal være udarbejdet de nødvendige procedurer for tildeling af tilsætningsstofferne.

Blanket til ansøgning om forsøg med ikke-godkendte fodertilsætningsstoffer.

Det ikke er et absolut krav, at blanketten udfyldes, men det er hensigtsmæssigt for at sikre, at alle de nødvendige oplysninger indsendes første gang.

Regler brugt i dette afsnit

Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 3, stk. 2

Gennemførelsesbestemmelser om godkendelse af tilsætningsstoffer

Se mere i afsnit

5.14 Procedure for godkendelse af fodertilsætningsstoffer

8.7 Fodertilsætningsstoffer til brug i økologisk jordbrug

Reglerne vedrørende økologisk foder til husdyr, herunder hvilke fodertilsætningsstoffer det er tilladt at anvende, administreres af Landbrugsstyrelsen.

De fodertilsætningsstoffer der må anvendes i foder til økologiske dyr, fremgår af bilag 6 i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, som findes på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Landbrugsstyrelsens hjemmeside: Søg efter Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion, bilag 6

Det fremgår af vejledningen, at man i økologisk jordbrugsproduktion ikke må anvende fodertilsætningsstoffer, der indeholder eller er fremstillet af genmodificerede organismer (GMO).

Ligeledes fremgår det, at bruger skal have en erklæring liggende fra sælger, om at produktet ikke indeholder eller er fremstillet af GMO eller foderet skal være mærket ”kan anvendes i økologisk produktion i overensstemmelse med forordning (EU) 2018/848”.

Hvis produktet ikke er mærket med henvisningen til økologi, skal økologen bede sælgeren om en erklæring om, hvorvidt fodertilsætningsstoffet indeholder eller er fremstillet af GMO.

Hvis det indeholder GMO vil det normalt fremgå af godkendelsen.

Hvis fodertilsætningsstoffet er fremstillet ved fermentering med en genmodificeret mikroorganisme, vil det imidlertid ikke fremgå af godkendelsesforordningen, da der ikke vil være rester af GMO i fodertilsætningsstoffet, og produktet derfor ikke skal mærkes som GM-produkt.

Hvis det ikke fremgår af selve godkendelsen vil man kunne finde oplysninger om det i den bagvedliggende udtalelse (opinion) fra den Europæiske Fødevare-sikkerhedsautoritet (EFSA).

Man kan normalt finde EFSAs udtalelse ved at lave en internetsøgning via en søgemaskine på søgeordene ”EFSA journal” ”feed additive” og navnet på fodertilsætnings-stoffet.

Ligeledes fremgår det af vejledningen, at der i de økologiske regler er visse begrænsninger i forhold til brugen af fodertilsætningsstoffer, der er fremstillet syntetisk.

Hvis fremstillingsmetoden ikke fremgår af selve godkendelsen vil man kunne finde oplysninger om det i den bagvedliggende EF-SA-udtalelse, se ovenfor.

8.8 Omklassificering af fødevareingredienser/stoffer til fodertilsætningsstoffer

EU-Kommissionen har udarbejdet dokumentet med navnet ”Retningslinjer for anvendelse af fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum, som foder”.

Dokumentet omtaler muligheden for at omklassificere en fødevare til foder.

Det fremgår af EU-Kommissionens dokument, at deres dokument ikke vedrører anvendelse af følgende fødevareingredienser/stoffer til foder: Fødevaretilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer samt kosttilskud, herunder næringsstoffer.

Dette afsnit (8.8) vedrører udelukkende muligheden for at omklassificere ”rene” fødevaretilsætningsstoffer, ”rene” fødevareenzymer, ”rene” fødevarearomaer og kosttilskud til ”rene” fodertilsætningsstoffer, dvs. den del som EU-Kommissionens dokument ikke beskæftiger sig med.

For omklassificering af sammesatte fødevarer til foder, se afsnit 12.15.

Det er Fødevarestyrelsens vurdering, at de ovennævnte fødevareingredienser/stoffer som udgangspunkt ikke kan omklassificeres til fodertilsætningsstoffer.

Et tilsætningsstof, der er godkendt til fødevarer, må kun anvendes til foder, hvis det samtidig er godkendt som fodertilsætningsstof.

Selvom et godkendt fødevaretilsætningsstof og et godkendt fodertilsætningsstof umiddelbart kan se ud til at være identiske, kan det være svært, at gennemskue og dokumentere, at stofferne nu også er identiske, uden at kende produktionen af stofferne i detaljer, herunder produktionsmetode, mikroorganismens stamme, oplysning om renhed og lignende.

Det kræver således en særlig viden og ekspertise at vurdere, om der er tale om samme stof, produceret på samme måde, med samme renhed osv. Det vil typisk ikke været muligt for køber at lave denne vurdering, da de normalt ikke vil have tilstrækkeligt med oplysninger om stoffet til at kunne lave en sådan vurdering.

Fodertilsætningsstoffer, som er indehaverspecifikke – dvs. zootekniske fodertilsætningsstoffer og tilsætningsstoffer produceret på eller med genmodificerede mikroorganismer - kan ifølge fodertilsætningsstofforordningen, artikel 3. stk. 3, kun markedsføres første gang af indehaveren af godkendelsen af fodertilsætningsstoffet.

Dermed kan ingen af de ovennævnte fødevareingredienser/stoffer omklassificeres til fodertilsætningsstoffer, som er indehaverspecifikke.

Ikke-indehaverspecifikke fodertilsætningsstoffer: Hvis det ikke er producenten af fødevareingrediensen, som omklassificerer produktet, så er der risiko for, at virksomheden overser eventuelle forskelle på et fødevaretilsætningsstof og et lignende godkendt fodertilsætningsstof.

Derfor bør det være den fødevarevirksomhed, som fremstiller tilsætningsstoffet, som vurderer om de nævnte fødevareingredienser/stoffer svarer til et godkendt fodertilsætningsstof.

Hvis andre end producenten til trods for dette omklassificerer et ”rent” fødevaretilsætningsstof, en fødevarearoma, et fødevareenzym eller et kosttilskud til et ”rent” fodertilsætningsstof, er det en god ide, at dem der omklassificerer får en skriftlig bekræftelse fra fremstillingsvirksomheden på, at produkterne er identiske.

En anden mulighed er at spørge producenten, om de vil markedsføre fødevareingrediensen/stoffet som fodertilsætningsstof.

For at en fødevarevirksomhed kan omklassificere en af de ovennævnte fødevareingredienser/stoffer til et fodertilsætningsstof, og markedsføre det som sådan, skal virksomheden

Regler brugt i dette afsnit

Foderhygiejneforordningen, artikel 4, stk.1, artikel 6 og artikel 9

Foderbekendtgørelsen, Kapitel 6

Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 3, stk. 1 og 3 og artikel 16, stk. 1

Se mere i afsnit

12.15 Omklassificering af fødevarer til fodermidler

8.9 Anprisning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger

Anprisning af foderstilsætningsstoffer og forblandinger er reguleret i fodertilsætningsstofforordningen.

Da der ikke er direkte regler for anprisning i denne forordning, gælder det, at fodertilsætningsstoffer og forblandinger kun må anprises som en gengivelse af formålet med tilsætningsstoffet.

Formålet findes i bilaget i godkendelsesforordningen.

Det er på nuværende tidspunkt generelt ikke muligt at anprise med afledte eller sekundære effekter fra fodertilsætningsstoffer, selvom disse effekter er videnskabeligt dokumenteret.

Med afledte/sekundære effekter menes effekter, der ikke er inkluderet i godkendelsen af tilsætningsstoffet.

Eneste undtagelse fra dette er hvis den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i deres vurdering af fodertilsætningsstoffer har vurderet og anerkendt en specifik sekundær effekt.

En sådan afledt/sekundær effekt kunne f.eks. være, at et phytase-enzym formindsker udledningen af fosfor til naturen eller at en tarmflorastabilisator kan have en samtidig probiotisk effekt.

Et tilsætningsstofs formål kan f.eks. være en tarmflorastabiliserende effekt, dokumenteret ved en bedre performance hos dyrene.

Det er Fødevarestyrelsens vurdering og fortolkning af reglerne, at en tarmflorastabilisator, til trods for at den muligvis kan have en probiotisk effekt, ikke kan anprises som probiotika eller med en probiotisk effekt.

Denne fortolkning er på linje med EU-Kommissionens og øvrige EU-landes fortolkning.

Probiotika er defineret som: ”Levende mikroorganismer, der, når de administreres i tilstrækkelige mængder, giver værten en sundhedsmæssig fordel”.

Fødevarestyrelsen vurderer, at de nuværende regler ikke giver mulighed for at sætte lighedstegn mellem bedre performance og bedre sundhed, uden at dette dokumenteres yderligere.

Fodertilsætningsstofforordningen giver pt.

ikke mulighed for yderligere dokumentation for tarmflorastabilisatorer.

Hvis stoffet i stedet godkendes i den funktionelle gruppe ”fysiologiske tilstandsstabilisatorer”, vil der være mulighed for at anvende andre endpoints (måleparametre) end performance.

Hvis der kan opsættes måleparametre der dokumentere en forbedret sundhedstilstand i dyrene, vil det teoretisk set være muligt at anprise med en probiotisk effekt.

Der kan dog ikke gives nogen garantier for dette på forhånd, da det er op til EFSA, Kommissionen og de øvrige medlemslande at vurdere og beslutte, om de valgte målepunkter dokumenterer forbedret sundhedstilstand.

-

være registreret eller godkendt som en fodervirksomhed,

-

ved en analyse baseret på HACCP-principper vurdere, om produktet kan omklassificeres til et lovligt og sikkert fodertilsætningsstof.

Kapitel 9.

Forblandinger

Når man skal lave en foderblanding er det ikke ualmindeligt at man tilsætter fodertilsætningsstofferne i form af en forblanding.

Dette vil ofte være for at sikre at tilsætningsstofferne bliver blandet mere homogent op i foderblandingen.

9.1 Hvad en forblanding er

En forblanding er

Forblandinger må ikke bruges til direkte fodring af dyr, men skal blandes op med et eller flere fodermidler, eller en foderblanding inden det må bruges til fodring.

Et eksempel på en forblanding kan være en forblanding af de vitaminer og sporstoffer, der skal være i en bestemt foderblanding, eventuelt tilsat et bærestof.

Når forblandingen blandes op i en foderblanding sikrer man en bedre opblanding af vitaminerne og sporstofferne i foderblandingen, end hvis de enkelte vitaminer og sporstoffer f.eks. skulle blandes direkte med et fodermiddel.

Regler brugt i dette afsnit

Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 2, stk. 2, litra e)

Se mere i afsnit

Bilag 2 Definitioner og begreber

9.2 Flydende forblandinger

En flydende forblanding kan have vand eller andre væsker som bærestof.

Det er vigtigt at sondre mellem flydende forblandinger og reglerne om tilsætningsstoffer i dyrenes drikkevand.

Det er derfor lovligt at bruge en vandig forblanding til at spraye ud over foderet eller sætte til vådfoder.

Dette dog alene under forudsætning af, at det sikres, at forblandingen fordeles homogent i foderet, herunder at hvert dyrs dosis overholdes.

-

en blanding af fodertilsætningsstoffer, eller

-

en blanding af et eller flere fodertilsætningsstoffer med fodermidler eller vand som bærestoffer

Kapitel 10.

Bærestoffer

Bærestoffer er stoffer, der gør det lettere at bruge fodertilsætningsstoffer og forblandinger i fodermidler og foderblandinger.

10.1 Hvad bærestoffer bruges til

Bærestoffer bruges til fodertilsætningsstoffer og kan enten være fodermidler eller vand.

Bærestof-fer er defineret i markedsføringsforordningen.

Formålet med at bruge bærestoffer er at lette håndteringen, tilsætningen eller anvendelsen af tilsætningsstoffet.

Bærestoffer kan bruges til at opløse, fortynde, dispergere eller på anden måde ændre et fodertilsætningsstofs fysiske egenskaber.

Eksempler på fodermidler, der kan være bærestoffer

Eksempel på anvendelse af bærestoffer, der kan ændre fodertilsætningsstoffets fysiske form

Bærestoffer må ikke have nogen teknologisk virkning på tilsætningsstoffet og må ikke ændre tilsætningsstoffets teknologiske funktion.

Hvis bærestofferne gør det, bliver der tale om et præparat, og reglerne for præparater skal følges.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra m)

Se mere i afsnit

Bilag 2 Definitioner og begreber

-

Calciumcarbonat (også kaldet kalksten eller kridt)

-

Hvedestrømel

-

Mikroindkapsling af flydende fodertilsætningsstoffer ved hjælp af bærestoffer.

Ved denne proces bliver fodertilsætningsstofferne til faste stoffer, som er lettere at håndtere og dosere end de flydende fodertilsætningsstoffer.

Kapitel 11.

Tekniske hjælpestoffer

Tekniske hjælpestoffer er ikke foder, men de bruges i forarbejdningen af foderstoffer eller foder-midler.

11.1 Hvad et teknisk hjælpestof er

Tekniske hjælpestoffer er ikke foder og er derfor ikke som sådan omfattet af foderlovgivningen, men man kan bruge tekniske hjælpestoffer i forarbejdningen af foderstoffer eller fodermidler.

Fodertilsætningsstoffer og forblandinger er også foderstoffer, og derfor kan tekniske hjælpestoffer også bruges dertil.

Tekniske hjælpestoffer er defineret i fodertilsætningsstofforordningen.

Fodermidler være frie for tekniske hjælpestoffer, medmindre der er fastsat en maksimumsgrænse for indholdet heraf i fortegnelsen over fodermidler.

Maksimumsgrænser for indhold af tekniske hjælpe-stoffer, som udgør 0,1 % eller derover, skal specificeres i fortegnelsen.

Hvis et teknisk hjælpestof bruges til foder, skal alle disse krav være opfyldt

Eksempel på teknisk hjælpestof

Regler brugt i dette afsnit

Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 2, stk. 2, litra h)

Fodermiddelfortegnelsen

Se mere i afsnit

Bilag 2 Definitioner og begreber

12.9 Grænser for indholdet af tekniske hjælpestoffer i fodermidler

-

Det indtages ikke som et foderstof i sig selv.

-

Det anvendes ved forarbejdningen af foderstoffer eller fodermidler.

-

Det har et teknologisk formål under behandlingen eller forarbejdningen af foderet, og der kan utilsigtet forekomme teknisk uundgåelige rester af stofferne eller derivater heraf i det færdige produkt.

-

Rester af tekniske hjælpestoffer må ikke have skadelige virkninger på dyrs eller menneskers sundhed eller på miljøet.

-

Rester af tekniske hjælpestoffer må ikke have nogen teknologisk indvirkning på det færdige foderstof.

-

­Et ekstraktionsmiddel, der er brugt til at ekstrahere olie eller fedtstof fra olieholdige frø.

Eventuelle utilsigtede rester af ekstraktionsmidlet må ikke have nogen funktion i foderet eller på de dyr, der skal have foderet.

Kapitel 12.

Fodermidler

Fodermidler er de bestanddele, som et foder består af, og som især tilfører foderet energi, næringsstoffer, mineraler og kostfibre, og som opfylder dyrenes behov herfor.

12.1 Hvad fodermidler er

Fodermidler er de bestanddele, som et foder består af, og som især tilfører foderet energi, næringsstoffer, mineraler og kostfibre, og som opfylder dyrenes behov herfor.

Fodermidler er normalt ikke kemisk veldefinerede, med undtagelse af de basale næringsstoffer.

Fodermidler kan have forskellig oprindelse og forarbejdning og kan indeholde fodertilsætningsstoffer.

Eksempler kan ses i tabellen.

For fodermidler af animalsk oprindelse gælder også en række regler, der fremgår af forordningen om animalske biprodukter, gennemførelsesforordningen og TSE-forordningen.

Fodermidler af animalsk oprindelse kaldes også afledte produkter.

Det bemærkes, at vand ikke er et fodermiddel.

Fodermidler må i enkelte tilfælde markedsføres med levende mikroorganismer.

Fodermidler, der er genetisk modificerede organismer eller er fremstillet heraf eller er fremkommet ved fermentering med brug af genetisk modificerede mikroorganismer skal overholde kravene i GMO-forordningen.

Fodermidler skal være fri for kemiske urenheder fra fremstillingsprocessen.

Fodermidler skal også være fri for kemiske urenheder fra tekniske hjælpestoffer.

Der er en række materialer, som det er forbudt at anvende til foder.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 2, stk. 3 og artikel 3, stk. 2, litra g)

Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, pkt. 6

Se mere i afsnit

12.9 Grænser for indhold af tekniske hjælpestoffer i fodermidler.

12.10 Fodermidlers renhed

12.12 Forbudte materialer og materialer, der er underlagt begrænsninger

12.14 Fodermidler, som er fremstillet ved fermentering med levende mikroorganismer

29.2.

Hvilket genetisk modificeret foder må markedsføres og bruges?

40.

Foder af animalsk oprindelse

Bilag 2 Definitioner og begreber

12.2 Fodermiddelfortegnelsen

Der er udarbejdet en fortegnelse over fodermidler, fodermiddelfortegnelsen.

Fortegnelsen indeholder en liste over fodermidler, og den bruges ved mærkningen af fodermidler og foderblandinger.

Listen i fodermiddelfortegnelsen er delt op i disse 13 fodermiddelgrupper

I fodermiddelfortegnelsen er fodermidlerne optaget med en række oplysninger om fodermidlerne.

Det fremgår af markedsføringsforordningen, hvilke oplysninger der er tale om.

Oplysninger om fodermidler i fodermiddelfortegnelsen

Listen over fodermidler i fodermiddelfortegnelsen er ikke en udtømmende liste over fodermidler.

Det betyder, at der også kan markedsføres andre fodermidler end dem, der står i fodermiddelfortegnelsen.

Disse fodermidler må kun markedsføres, hvis de er optaget i fodermiddelregistret.

Regler brugt i dette afsnit

Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del C

Markedsføringsforordningen, artikel 24, stk. 1

Se mere i afsnit

12.4 Fodermidlets navn

12.5 Obligatoriske angivelser for fodermidler

12.6 Ordlisten over processer i fodermiddelfortegnelsen

12.7 Fodermiddelregistret

12.9 Grænser for indholdet af tekniske hjælpestoffer i fodermidler

12.3 Hvordan fodermidler optages i fodermiddelfortegnelsen

Listen over fodermidler står i fodermiddelfortegnelsen, og reglerne om ændring af fodermiddelfortegnelsen fremgår af markedsføringsforordningen.

Fodermiddelfortegnelsen vedtages af EU, men udkast til ændringer af fortegnelsen udvikles og ændres af et konsortium af alle relevante repræsentanter for de europæiske foderstofbrancher.

Dette konsortium står også for fodermiddelregistret, og på hjemmesiden herfor er information om, hvem der er repræsenteret i konsortiet.

Fodermiddelregisteret

Hvis man som fodervirksomhed ønsker et fodermiddel optaget på fodermiddelfortegnelsen, må man enten gøre det via sin brancheorganisation, der er repræsenteret i konsortiet, eller udfylde og indsende blanketten (”notification form”) på hjemmesiden.

Regler brugt i dette afsnit

Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del C

Markedsføringsforordningen, artikel 26, stk. 1-3

12.4 Fodermidlets navn

Fodermidlets navn kan angives på forskellig måde, og det er valgfrit, hvilken af måderne, der vælges.

Der er disse muligheder, som også omfatter synonymer til fodermidlets navn

Reglerne herom står i markedsføringsforordningen og fodermiddelfortegnelsen.

Når fodermidlet mærkes med navnet i fodermiddelfortegnelsen, skal fodermidlet opfylde alle de relevante bestemmelser, der står om fodermidlet.

Det vil sige, at det skal være produceret på den måde, der står i kolonnen ”Beskrivelse”.

Eksempel på et fodermiddels navn når det er mærket efter fodermiddelfortegnelsen

Når fodermidlet mærkes uden at bruge fodermidlets navn i fodermiddelfortegnelsen, skal fodermidlet mærkes med, hvad det er for et fodermiddel, og hvilke processer det er behandlet med.

Processerne er præciseringer til fodermidlets navn, hvis fodermidlet er behandlet ved en eller flere af de produktionsprocesser, som er beskrevet i ordlisten over processer i fodermiddelfortegnelsen.

Listen over fodermidler kan omfatte synonymer til fodermidlets navn.

For visse fodermidler i fodermiddelfortegnelsen er der i fodnoter fastsat krav om at fodermidlets navn skal suppleres med angivelse af f.eks. plante- eller dyreart.

For en række fodermidler i fodermiddelgruppe 7 ”Andre planter, alger, svampe og produkter heraf” er der desuden krav om, at hvis fodermidlerne har et indhold af andre arter på over 5 %, så skal disse arter også angives.

Hvis oprindelsen af de forskellige arter er den samme (f.eks. hvis de er høstet sammen), kan partiet fortsat betragtes som et fodermiddel.

Hvis dette ikke er tilfældet, vil partiet blive betragtet som en foderblanding.

I foderlovgivningen stilles krav om supplerende mærkning af fodermidler, der er genetisk modificerede organismer eller er fremstillet heraf eller er fremkommet ved fermentering med brug af genetisk modificerede mikroorganismer.

De supplerende mærkningskrav står i GMO-forordningen.

I foderlovgivningen stilles krav om supplerende mærkning af fodermidler, der er tidligere fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum.

Da kvaliteten af disse tidligere fødevarer måske ikke opfylder kravene til foder, er der krav om, at tidligere fødevarer, som det er nødvendigt at forarbejde, før de kan bruges som fodermidler, skal mærkes med oplysning herom.

Mærkningskravene gælder bl.a. for fodermiddelfortegnelsens fodermidler, der er tidligere fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum.

Når en fødevarevirksomhed markedsfører fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum, skal virksomheden tage stilling til, hvad det er for et produkt, der håndteres og markedsføres;

er det en fødevare, et foder og/eller animalsk biprodukt (ABP), affald eller f.eks. biobrændsel.

Det er vigtigt, at virksomheden mærker produktet entydigt, så der på intet tidspunkt kan opstå tvivl, om hvorvidt det er fødevarelovgivningen, foderlovgivningen og/eller ABP-lovgivningen eller andet, der skal være overholdt.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 24, stk. 5, og bilag VIII, pkt. 3

Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, pkt. 1 og pkt. 10

Se mere i afsnit

12.6 Ordlisten over processer i fodermiddelfortegnelsen

13.1 Hvad en foderblanding er

25.1 Mærkning af forurenet foder

29.4 Mærkning af GM foder

12.5 Obligatoriske angivelser for fodermidler

Mærkningen af et fodermiddel omfatter mærkning med obligatoriske angivelser for fodermidlet.

Mærkningen med obligatoriske angivelser kan ske på to forskellige måder, og det er valgfrit, hvilken af måderne, der vælges.

Der er disse muligheder, som svarer til mulighederne for angivelse af fodermidlets navn

Dette fremgår af markedsføringsforordningen og fodermiddelfortegnelsen.

Når fodermidlet er mærket efter fodermiddelfortegnelsen, skal det mærkes med de obligatoriske angivelser, der står i fortegnelsen sammen med oplysningerne om fodermidlets navn, identifikationsnummer og beskrivelsen af fodermidlet.

Dette krav står i fodermiddelfortegnelsen.

Når fodermidlet ikke er mærket efter fodermiddelfortegnelsen , det vil sige, at det ikke er mærket med fodermidlets navn fra fodermiddelfortegnelsen, skal det heller ikke mærkes med de obligatoriske angivelser, der er angivet deri.

I stedet skal mærkes med de obligatoriske angivelser efter bilag V i markedsføringsforordningen.

I bilag V er fodermidlerne opdelt i 18 forskellige grupper, afhængig af oprindelse.

For hver gruppe er fastsat de obligatoriske angivelser, som skal angives for fodermidlerne i denne gruppe.

For fodermidler optaget i fodermiddelregistret skal mærkningen med obligatoriske angivelser ske efter markedsføringsforordningen, fordi der i fodermiddelregistret ikke er angivet nogen obligatoriske angivelser.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 24, stk. 5, og bilag V

Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, pkt. 1 og pkt. 14, litra a)

Se mere i afsnit

12.4 Fodermidlets navn

12.7 Fodermiddelregisteret

12.6 Ordlisten over processer i fodermiddelfortegnelsen

I ordlisten over processer er defineret en række forskellige processer og tekniske udtryk, der beskriver, hvordan fodermidler kan være behandlet.

I fodermiddelfortegnelsen er det forklaret, hvordan ordlisten skal bruges

Hvis et fodermiddel er behandlet ved en af processerne, der er nævnt i kolonnen ”Proces”, skal det udtryk, der står i kolonnen ”Almindeligt navn/udtryk”, tilføjes til fodermidlets navn, for at vise, at fodermidlet er behandlet ved denne proces.

Hvis fodermidlet er behandlet ved flere processer, skal tilføjes udtrykkene fra kolonnen ”Almindeligt navn/udtryk” for alle de anvendte processer.

Der er dog denne undtagelse fra reglen

Når et fodermiddel er optaget i listen over fodermidler i bilaget, del C, og fodermidlet er behandlet ved en (eller flere) af processerne, der er nævnt i bilaget, del B, så anses det behandlede fodermiddel også for at være optaget i listen over fodermidler i bilaget, del C.

Det betyder, at det behandlede fodermiddel også skal mærkes med de obligatoriske angivelser, som er angivet i kolonnen ”Obligatoriske angivelser” i listen over fodermidler, for dette fodermiddel.

Til processerne i ordlisten kan være tilføjet mærkningskrav, som skal supplere de obligatoriske angivelser i kolonnen ”Obligatoriske angivelser” i bilaget, del C.

Dette mærkningskrav er kun angivet ved proces nr. 56, ”Vombeskyttelse”.

Når et fodermiddel er vombeskyttet, skal det fremgå af mærkningen, hvordan det er blevet vombeskyttet.

Undtagelse om hvornår ordlistens ”Almindeligt navn/udtryk” ikke skal bruges.

Hvis et fodermiddel er fremstillet ved en proces, der adskiller sig fra den proces, som er defineret i ordlisten i fodermiddelfortegnelsen.

I stedet skal fremstillingsprocessen, som er brugt til dette fodermiddel, fremgå af beskrivelsen af dette fodermiddel.

Regler brugt i dette afsnit

Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, pkt. 8-9, samt del B

Se mere i afsnit

12.4 Fodermidlets navn

12.5 Obligatoriske angivelser for fodermidler

12.7 Fodermiddelregistret

Fodermiddelregistret er en database, der indeholder alle de fodermidler, der ikke er optaget i fodermiddelfortegnelsen.

Der kan kun markedsføres andre fodermidler end dem, der er optaget i fodermiddelfortegnelsen, hvis disse fodermidler er optaget i fodermiddelregistret.

Den person, der første gang markedsfører et fodermiddel, som ikke er opført i fodermiddelfortegnelsen, skal straks anmelde anvendelsen af dette fodermiddel til repræsentanterne for de europæiske foderstofbrancher, som administrerer fodermiddelregistret.

Baggrunden for fodermiddelregistret er, at der under forhandlingerne i EU af markedsføringsfor-ordningen var et ønske om en positivliste for fodermidler, altså at alle fodermidler skulle være optaget i fodermiddelfortegnelsen.

Dette var der ikke flertal for.

Kompromiset blev, at alle fodermidler skal være kendte, og derfor skal de fodermidler, der ikke er optaget i fodermiddelfortegnelsen, anmeldes til fodermiddelregistret, før de kan markedsføres første gang.

Registret er opbygget af

Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er foretaget nogen vurdering af fodermidlerne, der er anmeldt til registret.

Fodermiddelregistret indeholder en ”Disclaimer”, det vil sige en ansvarsfraskrivelse.

Det betyder, at repræsentanterne for de europæiske foderstofbrancher, som administrerer fodermiddelregistret, fraskriver sig ansvaret for de anmeldte fodermidler.

Det er således ikke deres ansvar, at der kan være anmeldt farlige fodermidler til fodermiddelregistret.

Den danske oversættelse af ”Disclaimer”, som den står på hjemmesiden

”Ansvarsfraskrivelse

Alle oplysninger på denne hjemmeside er stillet til rådighed ”som de er” uden garanti af nogen art.

Din adgang til og brug af oplysningerne om fodermidler, der er anmeldt af fodervirksomheder, sker for din egen regning og risiko.

Ingen garanti eller tilkendegivelser er givet, udtrykkeligt eller stiltiende, at heri indeholdte eller refererede oplysninger er nøjagtige, aktuelle, eller fuldstændige.

Endvidere vil udviklerne og ejerne af denne hjemmeside ikke være ansvarlig på nogen måde for direkte, tilfældige, specielle eller efterfølgende skadeserstatninger som resultat af brugen af, eller manglende evne til at bruge nogen af oplysningerne, som dette websted henviser eller refererer til eller nogen oplysninger, der leveres via websider, der henvises til.

Udviklerne og ejerne af denne hjemmeside forbeholder sig ret til at fjerne anmeldelser, der er ulovlige eller kan misbruges.

”

Det fremgår af ansvarsfraskrivelsen, at brug af fodermidlerne i fodermiddelregistret sker for egen regning og risiko.

Det betyder, at man skal være kritisk i brugen af fodermidler, der er anmeldt til fodermiddelregistret.

Når fodermidler fra fodermiddelregistret anvendes, skal de overholde de generelle krav til foder om sikkerhed i artikel 4 i markedsføringsforordningen.

Dette overholdes imidlertid ikke altid.

For eksempel er følfod (Tussilago farfare L.) anmeldt til fodermiddelregisteret og det forventes ikke, at planten vil kunne anvendes til foder, i hvert tilfælde ikke uden meget restriktive mængdebegrænsninger.

Dette fordi følfod indeholder pyrrolizidinalkaloider, som er naturlige plantetoksiner, der er giftige for blandt andet heste.

Hvis en virksomhed vil markedsføre foder bestående af eller indeholdende planter, som kan indeholde naturlige plantetoksiner, skal virksomheden sikre sig og kunne dokumentere, at de anvendte planter i de anvendte doser, ikke er til fare for dyrs eller menneskers sundhed samt miljøet.

Information om, hvordan fodermidler anmeldes til fodermiddelregistret

Fodermiddelregistret indeholder alle anmeldte fodermidler.

Anmeldelse af et nyt fodermiddel sker på siden ”Notification form”, hvor en række felter skal udfyldes, herunder

Undervejs i processen kan anmelderen modtage advarsler hvis

Der er ikke krav om, at planters latinske navn skal angives, og derfor kan det være svært at overskue, om et fodermiddel allerede er anmeldt til registret.

Ved anmeldelse af et nyt fodermiddel, der stammer fra en plante, anbefaler Fødevarestyrelsen, at plantens latinske navn angives i beskrivelsen af fodermidlet.

Produktet skal også klassificeres vha.

FEFANAs klassificeringsværktøj, og resultatet af klassificeringen skal uploades til anmeldelsen.

Som afslutning skal anmelder bekræfte, at produktet er et fodermiddel, og at man har orienteret sig i sondringshenstillingen som fastlægger retningslinjer for sondringen mellem fodermidler, fodertilsætningsstoffer, biocider og veterinærlægemidler.

Herunder at undersøge, om produktet er at finde i EU-Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer.

Regler brugt i dette afsnit

Fodermiddelfortegnelsen

Markedsføringsforordningen, artikel 4 og artikel 24, stk. 6

Sondringshenstillingen

Se mere i afsnit

5.7 EU-Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer

15.

Gråzoneprodukter - produkter som er vanskelige at kategorisere

18.1 Krav til foders sikkerhed

12.8 Binding eller denaturering af et fodermiddel

Et fodermiddel kan bruges som bindemiddel eller denatureringsmiddel i et andet fodermiddel.

Hvis fodermidlet anvendes til binding kan det bundne fodermiddel fortsat betragtes som et fodermiddel såfremt bindemidlet maksimalt udgør 3 % af det bundne fodermiddels samlede vægt, ellers vil det være at betragte som en foderblanding.

Der er ingen mængdebegrænsninger for indholdet af denatureringsmidler.

Det er et krav, at der i mærkningen af det bundne eller denaturerede fodermiddel angives navnet på samt arten og mængden af det fodermiddel, der anvendes til binding eller denaturering.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, bilag I, pkt. 4

Se mere i afsnit

12.1 Hvad fodermidler er

13.1 Hvad en foderblanding er

12.9 Grænser for indholdet af tekniske hjælpestoffer i fodermidler

For fodermidler i fodermiddelfortegnelsen er der fastsat grænser for, hvor stort indholdet af kemiske urenheder fra fremstillingsprocessen og fra tekniske hjælpestoffer må være i fodermidler.

Hovedreglen er, at indholdet højst må være 0,1 %.

Indholdet må være højere end 0,1 %, når dette indhold er angivet i fodermiddelfortegnelsen.

I fortegnelsen kan der også være fastsat lavere grænser for indholdet, altså under 0,1 %., hvis dette følger den praksis, der er for handelen med fodermidlet.

Det tilladte indhold er angivet i vægtprocent, medmindre andet er angivet.

Det tilladte indhold af kemiske urenheder fra fremstillingsprocessen og fra tekniske hjælpestoffer kan være angivet på tre forskellige måder i fodermiddelfortegnelsen

For fodermidler i fodermiddelregistret er der ikke fastsat regler om indhold af tekniske hjælpestoffer.

Reglerne om tekniske hjælpestoffer står i fodermiddelfortegnelsen, og det betyder, at reglerne kun gælder for fodermidlerne, der er optaget deri.

Derfor er det kun er hovedreglen om maksimalt 0,1 % teknisk hjælpestof, der gælder for fodermidler i fodermiddelregistret, medmindre beskrivelsen af fodermidlet i fodermiddelregistret indeholder oplysninger om indhold af tekniske hjælpestoffer.

Regler brugt i dette afsnit

Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, pkt. 5

Se mere i afsnit

12.6 Ordlisten over processer i fodermiddelfortegnelsen

12.10 Fodermidlers renhed

Reglerne om fodermidlers renhed står i markedsføringsforordningen og i fodermiddelfortegnelsen.

I markedsføringsforordningen skelnes mellem botanisk renhed og botanisk renhed efter en fremstillingsproces.

Dog kan der være fastsat en anden grænse for det enkelte fodermiddel i fodermiddelfortegnelsen.

Ved botaniske urenheder mener man urenheder i form af plantematerialer, der er uskadelige for dyrene.

Hertil hører bl.a. strå, korn og frø af andre dyrkede arter eller frø af ukrudt.

Nogle former for ukrudt er dog optaget på listen over skadelige botaniske urenheder i direktivet om uønskede stoffer i foderstoffer.

Hvis man for eksempel har presset olie af rapsfrø, dernæst solsikkefrø og til sidst hørfrø på samme produktionsanlæg, må der højst være 0,5 % rester af rapsfrø og 0,5 % rester af solsikkefrø i presseresterne fra hørfrøene.

I fodermiddelfortegnelsen er fastsat regler om kemiske urenheder i fodermidler

For fodermidler, der er ”tidligere fødevarer” (bortset fra genanvendt køkken- og madaffald), som er fremstillet til konsum efter EU-fødevarelovgivningen, anvendes reglerne om kemiske urenheder i fodermidler først, når de ”tidligere fødevarer” videreforarbejdes til foder.

Regler brugt i dette afsnit

Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, pkt. 3-4 og pkt. 7

Markedsføringsforordningen, bilag I, pkt. 2

Direktivet om uønskede stoffer, bilag I, del VI

Se mere i afsnit

12.9 Grænser for indholdet af tekniske hjælpestoffer i fodermidler

12.12 Forbudte materialer og materialer, der er underlagt begrænsninger

30.11 Uønskede stoffer i Bilag I Del VI: Skadelige botaniske urenheder

12.11 Forurenede fodermidler

Forurenede fodermidler er foder, der indeholder en større mængde uønskede stoffer, end det indhold der tolereres efter reglerne i bilaget til direktivet om uønskede stoffer i foderstoffer

Forurenede fodermidler er defineret i markedsføringsforordningen, fordi forordningen indeholder regler om mærkning af foder, der ikke er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen.

I forordningen skelnes mellem, om man kan rense sig ud af forureningen, eller om fodermidlet skal afgiftes for at fjerne forureningen.

Reglerne om forurenede fodermidler bygger på regler i flere dele af foderlovgivningen

Regler brugt i dette afsnit

Direktivet om uønskede stoffer

Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra p), artikel 20, stk. 1, og bilag VIII

Afgiftningsforordningen

Se mere i afsnit

25.1 Mærkning af forurenet foder

32.

Afgiftning af foder med højt indhold af uønskede stoffer

Bilag 2 Definitioner og begreber

12.12 Forbudte materialer og materialer, der er underlagt begrænsninger

I markedsføringsforordningen skelnes mellem forbudte materialer og materialer, der er underlagt begrænsninger.

Reglerne om forbudte materialer står i markedsføringsforordningen.

Forbudte materialer er materialer, som det er forbudt at markedsføre eller anvende som fodermidler.

Listen over forbudte materialer omfatter disse materialer

Fødevarestyrelsen har fået dette svar fra EU-Kommissionen om behandling af foder, der er forurenet med fæces og urin, f.eks. fordi rotter og fugle har haft adgang til foderet

Hvis det er muligt, må foderet behandles, f.eks. renses eller varmebehandles, så der efterfølgende opfylder kravene til fodersikkerhed og kravene til markedsføring.

Når en virksomhed udnytter muligheden for at behandle foderet, skal virksomheden kunne dokumentere, at behandlingen vil være tilstrækkelig.

Efter at behandlingen er gennemført, skal virksomheden også kunne dokumentere, at foderet opfylder kravene til fodersikkerhed og kravene til markedsføring.

Læs mere: Vejledning om håndtering af oplagret, uforarbejdet korn og andre afgrøder foru-renet med fæces, urin m.m. fra skadedyr

I reglen er gjort rede for, hvornår der er tale om spildevand, og hvornår der er tale om procesvand fra fødevare- og fodervirksomheder, og henvist til krav der stilles til procesvandet.

Regler om materialer, der er underlagt begrænsninger , står i markedsføringsforordningen.

Der er ikke nævnt nogen materialer, der er underlagt begrænsninger.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 6, stk. 1, og bilag III, kapitel I og II

Se mere i afsnit

18.1 Krav til foders sikkerhed

18.2 Krav ved markedsføring af foder

12.13 Forsøg med ikke-tilladt foder

EU-Kommissionen har på forespørgsel tilkendegivet, at det er muligt indenfor markedsføringsforordningens regler at udføre fodringsforsøg med f.eks. forbudte materialer opført på listen i markedsføringsforordningens bilag III, kapitel 1.

Et sådant foder kan ikke markedsføres eller anvendes.

Det kan dog anvendes til fodringsforsøg, såfremt dyrene ikke senere indgår i fødevarekæden.

Det er derudover et helt overordnet krav også for denne type forsøgsfoder, at foderet ikke er farligt.

Foderet vil f.eks. anses for farlig, hvis det har en negativ indvirkning dyrets sundhed.

Forsøg med emballagerester, der indeholder skarpe genstande vil typisk udgøre en fare for dyrets sundhed, og det vil derfor ikke være muligt at udføre fodringsforsøg med sådanne materialer.

Det vil dog i alle tilfælde kræve en konkret stillingtagen til en evt.

risiko ved fodring med det pågældende materiale til de konkrete forsøgsdyr.

Det er ligeledes nødvendigt at sikre, at forsøgsfoder ikke sammenblandes med produktionen af kommercielt foder, herunder at det krydsforurener eller forveksles med kommercielt foder (foder der frit kan markedsføres), samt at forsøgsfoderets formål tydeligt er angivet på emballagen.

Fødevarestyrelsen skal sikre, at ovenstående forudsætninger overholdes i forsøgene.

Hvis der indgår animalske biprodukter i foderet kræves der en særlig tilladelse jf. biproduktforordningen, se senere afsnit i denne vejledning

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 6, stk. 1, og artikel 21, stk. 8.

Se mere i afsnit

3.2 Tilbagetrækning og tilbagekald af farligt foder

18.1 Krav til foders sikkerhed

41.5 Forsøg med foder - forsøgstilladelser og betingelser

12.14 Fodermidler, som er fremstillet ved fermentering med levende mikroorganismer

Fodermidler, som er fremstillet ved fermentering med levende mikroorganismer, må ikke markedsføres med indhold af levende mikroorganismer, hvis de levende mikroorganismer kan have en effekt som fodertilsætningsstof, f.eks. en tarmflorastabilisatoreffekt.

Ligeledes må fodermidler ikke markedsføres med indhold af levende mikroorganismer, hvis ideen med anvendelse af mikroorganismerne er at opformere mikroorganismerne.

Da det ofte ikke kan udelukkes, at mikroorganismerne kan have en tilsætningsstofeffekt, må fermenterede fodermidler som udgangspunkt ikke markedsføres med levende mikroorganismer.

Der er et lovgivningsmæssigt nedskrevet krav om, at alle mikroorganismer (herunder spiredygtige sporer) anvendt til fermenterede fodermidler i fodermiddelgruppe 12 i fodermiddelfortegnelsen, skal inaktiveres.

Dette krav gælder som udgangspunkt også for fermenterede fodermidler i fodermiddelregisteret.

En inaktivering resulterer i fravær af levedygtige mikroorganismer i fodermidlerne.

Det er virksomhedens ansvar at beslutte hvordan den vil inaktivere mikroorganismerne (f.eks. ved høj varme), og hvordan den vil dokumentere inaktiveringen.

Der er dog enkelte tilfælde hvor det accepteres at fodermidler markedsføres med levende mikroorganismer.

Disse fremgår af fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, punkt 6.

Levende mikroorganismer tillades i fermenteringsprodukter, som ikke er nævnt ovenfor, samt i fermenteringsprodukter med et naturligt indhold af mikroorganismer (dvs. der er ikke tilsat mikroorganismer).

Et eksempel kunne være den tidligere fødevare yoghurt, der anvendes som foder.

Her er der ikke krav om, at mikroorganismerne i yoghurten inaktiveres før produktet anvendes som foder.

Indholdet af mikroorganismer og funktioner som følge heraf må dog ikke anprises i mærkningen af de fodermidler eller foderblandinger, der indeholder dem.

Fermenteringsprodukter kan teoretisk set udgøre en risiko.

Det gælder f.eks. hvis mikroorganismen i et produkt producerer endotoksiner.

Producenten skal derfor kunne dokumentere, at et fermenteringsprodukt er sikkert.

Producenter af foder har et særligt ansvar for dette for fermenteringsprodukter i fodermiddelregisteret.

Hvis mikroorganismen, der fermentes med, er en såkaldt QPS-mikroorganisme, dvs. en mikroorganisme, som er antaget at være sikker, vil den typisk være uproblematisk at anvende til fermentering.

Mælkesyrebakterier (Lactic Acid Bacteria), f.eks. Lactobacillus mikroorganismer, har status som QPS-mikroorganismer.

Regler brugt i dette afsnit

Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, punkt 6

12.15 Omklassificering af fødevarer til fodermidler

En fødevarevirksomhed kan have fødevarer eller rester fra sin fødevareproduktion, som virksomheden beslutter ikke skal anvendes til humant konsum.

Sådanne produkter vil kunne anvendes som fodermiddel under visse forudsætninger.

For at en fødevarevirksomhed kan omklassificere sit produkt til et fodermiddel, skal virksomheden

I sin funktion af fodervirksomhed er virksomheden ansvarlig for, at kunne efterleve bestemmelser om foderhygiejne og krav til fodersikkerhed.

Derfor er omklassificering af ethvert parti til et fodermiddel betinget af, at de relevante bestemmelser i foderlovgivningen er overholdt.

Hvilke regler der er relevante, afhænger af fødevaren, typen af fødevarevirksomheden og de dyregrupper fodermidlet skal anvendes til.

Restauranter, cateringvirksomheder og køkkener, f.eks. centralkøkkener og husholdningskøkkener, skal være særligt opmærksomme på, at deres rester som ikke anvendes til konsum, pr. definition er køkken- og madaffald og, at dette er ulovligt at markedsføres/bruges som foder til fødevareproducerende dyr (f.eks. kvæg, svin, får, geder, fjerkræ, heste og fisk).

Der er risiko for, at visse fødevarer med animalsk indhold kan overføre alvorlige smitsomme husdyrsygdomme til dyr, selvom fødevarerne er sikre at indtage for mennesker.

Virksomhederne skal derfor både sikre, at fødevaren ikke har animalsk indhold, der er ulovligt at anvende direkte som foder og sikre, at fødevaren, der potentielt vil kunne leveres til foderbrug, har været holdt adskilt fra fødevarer, der ikke må leveres til foderbrug.

F.eks. skal en fødevarevirksomhed i sit bageriudsalg sikre, at flødeskumskager holdes adskilt fra tørkager og boller.

Det kan gøres ved at opbevare fødevarerne i separate montre eller adskilt af plexiglas.

Årsagen er, at fløde kan være skadelig for dyr, fordi pasteurisering af mælkeprodukter til humant konsum ikke er tilstrækkeligt til at dræbe mikroorganismer, der kan gøre dyrene syge.

Ligeledes skal en fødevarevirksomhed sikre, at f.eks. rundstykker (hvis potentielt foder til fødevareproducerende dyr) og pølsehorn holdes fysisk adskilt for at undgå krydsforurening.

Det gælder også, mens fødevarerne transporteres og opbevares på stikvogne, så de to produktgrupper ikke placeres side om side.

Virksomheden skal sikre sig, at det potentielle foder har været opbevaret hygiejnisk forsvarligt og er af sædvanlig handelskvalitet.

Det betyder f.eks., at frugt og grønt ikke rådner eller at brød mugner, inden de omklassificerede produkter udleveres.

En fødevarevirksomhed skal også have kendskab til, hvor fødevaren er fremstillet og hvordan den har været håndteret i foregående led, hvis man vil omklassificere en tidligere fødevare til et fodermiddel.

Som eksempel kan nævnes, at hvis en købmand eller supermarked får brød fra en restaurant, så må brødet ikke leveres videre til f.eks. landbrug med grise, kvæg eller høns.

Årsagen er, at fødevarerester fra denne type fremstillingsvirksomhed pr. definition er køkken- og madaffald.

Modsat kan man, som udgangspunkt, forvente, at brød, der er fremstillet af en engrosvirksomhed, kan leveres som foder til dyr, der indgår i fødevareproduktionen.

Omvendt, hvis f.eks. en købmand køber brød fra et lokalt detailbageri til sit brødudsalg, skal købmanden sikre sig, at brødene ikke er fremstillet i et lokale, hvor der håndteres rå kødprodukter, hvis købmanden vil levere ”overskudsbrød” til en landbruger.

Det medfører, at brødene må ikke være bagt i en ovn, hvor der bages leverpostej.

Ligeledes skal købmanden sikre, at der ikke er fremstillet smørrebrød i lokalet, hvor detailbageren fremstiller brød samt, at brødene har været opbevaret tilstrækkeligt adskilt fra f.eks. pølsehorn og flødeskumskager.

Dette vil være del af den skriftlige risikoanalyse, som købmanden skal kunne redegøre for.

Fødevarevirksomheder skal gøre sig klart om en konkret fødevare, f.eks. et brød, er til konsum eller til et andet formål, f.eks. foder eller affald/evt.

biobrændsel.

Det skal også være klart for medarbejdere og kontrolmyndighed, hvilken type produkt der er tale om (fødevare eller foder), når det opbevares på virksomheden, og for kunder når det udbydes til salg/doneres.

I forhold til foderreglerne kan virksomheden typisk løse dette ved at opmærke den beholder, der indeholder de omklassificerede fodermidler.

Tilsvarende skal virksomheden efterleve regler for markedsføringen.

Mærkningsreglerne for fodermidler adskiller sig fra mærkningsreglerne for fødevarer.

Det betyder, at tidligere fødevarer, som f.eks. doneres som foder til en landmand, skal mærkes i henhold til mærkningsreglerne for foder.

En registreret eller godkendt fodervirksomhed kan i visse tilfælde forsyne sig med en fødevare uden animalsk indhold, og omklassificere den til et fodermiddel.

Som eksempler kan nævnes køb af fødevarekorn fra landbrugeren til fremstilling af foderblandinger eller køb af mel eller salt i detailhandlen til fremstilling af hundekiks.

I disse tilfælde er det med andre ord fodervirksomheden, der ved at anvende HACCP-principperne skal vurdere, om den enkelte fødevare kan omklassificeres til et lovligt og sikkert fodermiddel eller ej.

Læs mere på fødevarestyrelsens hjemmeside

Tidligere fødevarer som foder til dyr (foedevarestyrelsen.dk)

Endelig har EU-Kommissionen udarbejdet et generelt dokument

Retningslinjer for anvendelse af fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum, som foder

Regler brugt i dette afsnit

Foderhygiejneforordningen, artikel 4, stk.1, artikel 6 og artikel 9

Foderbekendtgørelsen, Kapitel 6

Se mere i afsnit

8.8 Omklassificering af fødevareingredienser/stoffer til fodertilsætningsstoffer

Oprindelse

Fodermiddel

Uorganiske stoffer

Organiske stoffer

Vegetabilske produkter

Animalske produkter

Calciumcarbonat

Fructose

Havreflager

Skummetmælkspulver

Forarbejdning

Fodermiddel

Uforandret stand

Naturlig tilstand

Forarbejdet tilstand

Konserveret

Derivater efter industriel forarbejdning

Solsikkefrø

Sukkerroer

Dampvalset byg

Fiskesolubel

Kartoffelprotein, fermenteret

Tilsætning

Fodermiddel

Fodertilsætningsstoffer

Fiskemel med antioxidanter

1)

Korn og produkter heraf

2)

Olieholdige frø og frugter og produkter heraf

3)

Bælgplantefrø og produkter heraf

4)

Knolde, rodfrugter og produkter heraf

5)

Andre frø og frugter og produkter heraf

6)

Tørrede planteprodukter og grovfoder og produkter heraf

7)

Andre planter, alger, svampe og produkter heraf

8)

Mælkeprodukter og produkter heraf

9)

Produkter af landdyr og produkter heraf

10)

Fisk, andre akvatiske dyr og produkter fremstillet heraf

11)

Mineralstoffer og produkter heraf

12)

Produkter og sideprodukter fremkommet ved fermentering under anvendelse af mikroorganismer

13)

Diverse produkter

a)

Fodermidlets navn.

Der er fastsat detaljerede regler om navngivningen af fodermidler, bl.a. om synonymer til navnet.

Der er også fastsat regler om præciseringer til fodermidlets navn, hvis fodermidlet er behandlet ved en af de produktionsprocesser, som er beskrevet i ordlisten over processer i fodermiddelfortegnelsen.

¬

b)

Fodermidlets identifikationsnummer

c)

Beskrivelse af fodermidlet.

Heri indgår oplysninger om fodermidlets oprindelse, f.eks. hvilken plante det stammer fra, og om fremstillingsprocessen for fodermidlet, hvis det er relevant.

Desuden indgår oplysninger om tilladt indhold af tekniske hjælpestoffer.

¬

d)

Obligatoriske mærkningsoplysninger, der skal angives for fodermidlet.

Der er fastsat forskellige muligheder for angivelse af de obligatoriske mærkningsoplysninger afhængig af hvilket navn fodermidlet mærkes med.

-

Fodermidlet mærkes med navnet i fodermiddelfortegnelsen.

-

Fodermidlet mærkes uden at bruge fodermidlets navn i fodermiddelfortegnelsen.

Eksempel på et fodermiddels navn når det er mærket efter fodermiddelfortegnelsen

Nummer

Navn

Beskrivelse

Obligatorisk angivelse

1.4.3

Havreflager

Produkt fremkommet ved dampbehandling eller infrarød mikronisering og valsning af afskallet havre.

Produktet kan have et ringe indhold af skaldele.

Stivelse

Her er fodermidlets navn ”Havreflager”

Eksempel på et fodermiddels navn, hvis navnet ”havreflager fodermiddelfortegnelsen ikke bruges” fra

Havren er behandlet ved processerne ”dampbehandling” og ”valsning”.

Hermed skal tilføjes udtrykkene ”dampet” og ”valset” fra ordlisten i fodermiddelfortegnelsen, del B.

Fodermidlets navn bliver derfor ”Dampet, valset havre”

-

I listen over fodermidler i fodermiddelfortegnelsen kan synonymer til et fodermiddels navn være angivet i skarpe parenteser i kolonnen ”navn” i listen over fodermidler.

Eksempel på synonymer til fodermidlets navn

Nummer

Navn

4.6.1

Maniok;

[Tapioka];

[Cassava]

Maniok kan markedsføres under navnene ”maniok”, ”tapioka” eller ”cassava”

-

Nogle fodermiddelnavne indeholder en parentes om en del af navnet.

Det, der står i parentesen, kan udelades af fodermidlets navn.

Eksempel på synonymer til fodermidlets navn

Nummer

Navn

2.18.2

Soja(bønne)kage

Det er valgfrit om fodermidlet markedsføres under navnet ”sojabønnekage” eller ”sojakage”

-

Obligatoriske angivelser efter fodermiddelfortegnelsen, når fodermidlet er mærket med navnet i fodermiddelfortegnelsen.

-

Obligatoriske angivelser, når fodermidlet er mærket uden at bruge fodermidlets navn i fodermiddelfortegnelsen, enten fordi man har taget dette valg, eller fordi fodermidlet er optaget i fodermiddelregistret.

Eksempel på et fodermiddels navn når det er mærket efter fodermiddelfortegnelsen

Nummer

Navn

Beskrivelse

Obligatoriske angivelser

1.4.3

Havreflager

Produkt fremkommet ved dampbehandling eller infrarød mikronisering og valsning af afskallet havre.

Produktet kan have et ringe indhold af skaldele.

Stivelse

Fodermiddel 1.4.3 er ”havreflager”.

Her er den obligatoriske angivelse ”Stivelse”

Eksempel på mærkning af et fodermiddel med obligatoriske angivelser, hvis navnet ”havreflager” fra fodermiddelfortegnelsen ikke bruges

Fodermidlets navn

Tilhørende obligatoriske angivelser for fodermidler, der er ”Produkter og biprodukter af korn”, jf. bilag V i markedsføringsforordningen

Dampet, valset havre

Stivelse, hvis > 20 %

Råprotein, hvis > 10 %

Råfedt, hvis > 5 %

Træstof

For ”dampet, valset havre” skal angives de obligatoriske angivelser ”stivelse” og ”træstof”

I mærkningen af ”dampet, valset havre” er det påbudt at angive indholdet af træstof.

Dette er ikke obligatorisk i mærkningen af fodermiddel 1.4.3 ”havreflager”.

Eksempler på processer i fodermiddelfortegnelsens bilag, del B

Proces

Definition

Almindeligt navn/udtryk

55

Valsning

Reduktion af partikelstørrelsen ved at lade fodermidlet, f.eks. korn, passere gennem valsepar

Valset

62

Dampbehandling

Anvendelse af damp under tryk til opvarmning og kogning for at forbedre fordøjeligheden

Dampet

-

For fodermidler, der er behandlet ved processen ”tørring”, behøver ikke at blive angivet udtrykket ”tørret”.

Baggrunden er, at tørring er den mest almindelige proces, som fodermidler behandles ved.

-

En startside med præsentation af registret, herunder orientering om brug af registret

-

Registret

-

Skema til anmeldelse af nye fodermidler

-

Engelsk navn på fodermidlet.

Det er muligt at anmelde fodermidlet på andre sprog, men kun hvis det først er anmeldt på engelsk.

-

Registreringsnummer på den anmeldende fodervirksomhed, som tildelt af myndighederne jf. foderhygiejneforordningen.

Dette for at sikre sig, at det kun er fodervirksomheder, der anmelder fodermidler til registeret.

-

Beskrivelse af fodermidlet.

Beskrivelsen af fodermidlet foretrækkes på engelsk, men andre sprog accepteres også.

-

Et produkt med samme navn tidligere er blevet fjernet fra registret fordi det blev anset som ulovligt af myndighederne.

Det kan for eksempel være, hvis det allerede er godkendt som tilsætningsstof, er opført i fodermiddelfortegnelsen eller ikke anses for at være foder.

-

Et produkt med samme navn allerede er blevet anmeldt til registeret.

Man kan undersøge, om fodermidlet allerede er anmeldt til registret vha.

søgefunktionen ”Search” på ”Register”-siden.

1.

Det tilladte indhold er angivet sammen med beskrivelsen af en af de processer, som fodermidler kan behandles med.

Her gælder det tilladte indhold for alle fodermidler, der er behandlet ved denne proces.

2.

Det tilladte indhold gælder for en hel fodermiddelgruppe i fodermiddelfortegnelsens bilag, del C.

Det tilladte indhold vil være angivet som en slutnote til fodermiddelgruppen.

¬Der er ingen grænseværdier, der gælder for en hel fodermiddelgruppe.

3.

Det tilladte indhold gælder for fodermidlet, hvor grænseværdien er angivet.

Eksempel på tilladt indhold af tekniske hjælpestoffer i et fodermiddel

Fodermidlets nummer: 4.1.4

Fodermidlets navn: (Sukker)roemelasse

Beskrivelse af fodermidlet: Sirupsagtigt produkt fra fremstilling eller raffinering af sukker fra sukkerroer

Tilladte tekniske hjælpestoffer angivet i beskrivelsen

-

Kan indeholde op til 0,5 % skumdæmpningsmidler

-

Kan indeholde op til 0,5 % antibelægningsmidler

-

Kan indeholde op til 2 % sulfat

-

Kan indeholde op til 0,25 % Sulfit

-

Den botaniske renhed skal være mindst 95 %.

-

Botanisk renhed efter en fremstillingsproces vedrører indholdet af botaniske urenheder af andre olieholdige frø eller frugter efter en tidligere fremstillingsproces.

Dette indhold må højst være 0,5 %, medmindre der for det enkelte fodermiddel er fastsat anden grænse i fodermiddelfortegnelsen.

Grænseværdien gælder for rester af hver type olieholdige frø eller frugter.

-

Fodermidler skal være fri for kemiske urenheder fra fremstillingsprocessen og fra tekniske hjælpestoffer, medmindre der i fodermiddelfortegnelsen er fastsat en maksimumgrænse herfor.

-

Fodermidler må heller ikke indeholde stoffer, der er forbudt at anvende i foder, og der er ikke fastsat maksimumgrænser for indhold heraf.

Eksempler på foder, der kan renses eller afgiftes for at fjerne indhold af uønskede stoffer

Rensning

Rensning af korn for indhold af meldrøjer

Rensning af solsikkefrø for indhold af ambrosiafrø

Afgiftning

Afgiftning af fiskeolie for indhold af dioxin

-

I direktivet om uønskede stoffer er der regler om forbud mod fortynding af forurenet foder.

Man kan derfor ikke fortynde sig ud af et forureningsproblem.

¬

-

Regler om mærkning af foder, der ikke er i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen, står i markedsføringsforordningen¬Efter mærkningsreglen skal forurenet foder mærkes, at der enten skal afgiftes eller renses, før det kan bruges som foder.

-

Regler om afgiftning af forurenet foder står i afgiftningsforordningen.

1)

Fæces og urin er forbudte materialer til foder.

Dette gælder også for separeret indhold af fordøjelseskanalen, når denne er tømt eller fjernet.

Forbuddet gælder uanset eventuel behandling eller blanding.

2)

Huder, som er behandlet med garvestoffer, og affald herfra er forbudte materialer til foder.

3)

Frø og andet planteformeringsmateriale, som efter høst er behandlet med plantebeskyttelsesmidler for at kunne bruges til formering, samt biprodukter fra frøene og planteformeringsmaterialet, er forbudte materialer til foder.

4)

Træ, savsmuld og andet materiale fra træ, der er behandlet med træbeskyttelsesmidler, er forbudte materialer til foder.

5)

Alt affald, som stammer fra forskellige faser af rensningen af by-, hus- og industri-spildevand, er forbudt materiale til foder, uanset om dette affald videreforarbejdes, og uanset hvor spildevandet stammer fra.

6)

Fast byaffald som f.eks. husholdningsaffald er forbudte materialer til foder.

¬I reglen står, at fast byaffald ikke omfatter køkken- og madaffald.

7)

Når produkter fra fødevareindustrien skal bruges som foder, skal produkterne være fri for emballage og dele af emballage, da emballage og dele heraf er forbudte materialer til foder.

8)

Proteinprodukter, som er fremstillet på basis af gærsorterne Candida, og som er dyrket på n-alkaner, er forbudte materialer til foder.

Eksempler på forbudte materialer

-

Da fæces, urin og separeret indhold af fordøjelseskanalen står på listen over forbudte stoffer, betyder det, at man ikke kan opdrætte f.eks. fluelarver på gødning med henblik på at kunne bruge larverne som foder.

-

Da emballage og dele af emballage fra produkter fra fødevareindustrien er forbudte stoffer, skal f.eks. knuste kiks og kager, som skal bruges som fodermidler, pakkes ud, inden de kan bruges som fodermidler.

Dette gælder også for f.eks. muffins, der skal være fri for muffinsformene.

-

være registreret som en fodervirksomhed,

-

ved en analyse baseret på HACCP-principper vurdere, om produktet kan omklassificeres til et lovligt og sikkert fodermiddel.

Kapitel 13.

Foderblandinger

Foderblandinger er beregnet til fodring af dyr, og kan gives enten som fuldfoder eller tilskudsfoder.

13.1 Hvad en foderblanding er

En foderblanding skal mindst bestå af to fodermidler, og den kan indeholde fodertilsætningsstoffer.

Der er tale om to fodermidler, når fodermidlerne har hvert sit identifikationsnummer i fodermiddelfortegnelsen eller fodermiddelregisteret.

Hvis fodermidlerne har det samme identifikationsnummer (f.eks. forskellige slags vegetabilske olier), er det afgørende hvorvidt fodermidlerne har samme oprindelse (f.eks. om de er fremkommet ved samme proces) eller ej.

I sidstnævnte tilfælde vil produktet være at betragte som en foderblanding.

Foderblandinger er beregnet til fodring af dyr og kan gives enten som fuldfoder eller som tilskudsfoder.

Da en foderblanding mindst skal indeholde to fodermidler og kan indeholde fodertilsætningsstoffer, er en blanding af ét fodermiddel med et fodertilsætningsstof ikke en foderblanding.

En foderblanding er typisk sammensat af forholdsvis mange fodermidler og er ofte tilsat et eller flere fodertilsætningsstoffer, eventuelt indirekte via en eller flere forblandinger.

Foderblandinger underopdeles i en række forskellige fodertyper, hvor der skelnes imellem,

Fodertyper, der dækker dyrets samlede daglige behov for næring

Fodertyper, der skal bruges sammen med andet foder for at dække dyrets samlede daglige behov for næring

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra h)

Se mere i afsnit

12.2 Fodermiddelfortegnelsen

12.7 Fodermiddelregistret

13.2 Fuldfoder

13.3 Mælkeerstatning som fuldfoder

13.4 Tilskudsfoder

13.5 Mineralsk foder

13.6 Mælkeerstatning som tilskudsfoder

Bilag 2 Definitioner og begreber

13.2 Fuldfoder

Et fuldfoder er en foderblanding, der er sammensat sådan, at den dækker hele dyrets daglige ration.

Eksempler på fuldfoder

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra i)

Se mere i afsnit

13.1 Hvad en foderblanding er

17.2 Hvad daglig ration er

Bilag 2 Definitioner og begreber

13.3 Mælkeerstatning som fuldfoder

Mælkeerstatninger er foderblandinger, der enten er tørfoder, eller er opløst i en given mængde væske.

Mælkeerstatninger gives til unge dyr som supplement til eller som erstatning for modermælken efter colostrum, men kan også gives som foder til unge dyr såsom slagtekalve, -lam eller -kid.

Colostrum kaldes også råmælk, og det er den mælk, som dyremoderen giver sine unger de første 48 timer efter fødslen.

En mælkeerstatning er en foderblanding.

En mælkeerstatning kan enten være et fuldfoder eller et tilskudsfoder.

Dette afhænger af, om mælkeerstatningen dækker dyrets samlede daglige behov for næring eller ej.

Når mælkeerstatningen dækker dyrets samlede daglige ration, så er det en ”mælkeerstatning som fuldfoder”.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra l)

Se mere i afsnit

13.1 Hvad en foderblanding er

17.2 Hvad daglig ration er

Bilag 2 Definitioner og begreber

13.4 Tilskudsfoder

Et tilskudsfoder er en foderblanding, der har et stort indhold af visse stoffer.

Derfor kan det kun sammen med andet foder dække den daglige ration.

Eksempler på tilskudsfoder

Over for Fødevarestyrelsen har fodervirksomheder, der producerer hestefoder, udtrykt ønske om at kunne kalde tilskudsfoderet for fuldfoder, fordi det – underforstået – skal bruges sammen med grovfoder og herved til sammen blive til fuldfoder.

Det fremgår imidlertid af definitionen af tilskudsfoder, at dette hestefoder er tilskudsfoder.

For at vise, at tilskudsfoderet sammen med grovfoder dækker hestenes daglige behov for næring, kan brugsanvisningen formuleres sådan, at udtrykket ”fuldfoder” ikke nævnes, men forklaringen fra definitionen af fuldfoder indgår i brugsanvisningen.

Et eksempel kunne være ”Tilskudsfoder.

Sammen med grovfoder dækker foderet dyrets samlede daglige behov for næring”.

Information om fodertilsætningsstoffer i tilskudsfoder

Tilskudsfoder, der er fortyndet som angivet i brugsanvisningen, må ikke indeholde tilsætningsstoffer i større mængder end det maksimumindhold, der er fastsat for fuldfoder.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra j)

Fodertilsætningsstofforordningen, bilag VI, pkt. 3

Se mere i afsnit

13.1 Hvad en foderblanding er

17.2 Hvad daglig ration er

Bilag 2 Definitioner og begreber

13.5 Mineralsk foder

Mineralsk foder er tilskudsfoder, der indeholder mindst 40 % råaske.

Tilskudsfoder er foderblandinger, og derfor er mineralsk foder også foderblandinger.

Det betyder, at et mineralsk foder

Eksempler på mineralsk foder (forudsat at der indgår mindst to fodermidler)

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra k)

Se mere i afsnit

13.1 Hvad en foderblanding er

13.4 Tilskudsfoder

Bilag 2 Definitioner og begreber

13.6 Mælkeerstatning som tilskudsfoder

Mælkeerstatninger er foderblandinger, der enten er tørfoder, eller er opløst i en given mængde væske.

Mælkeerstatninger gives til unge dyr som supplement til eller som erstatning for modermælken efter colostrum, men kan også gives som foder til unge dyr som slagtekalve, -lam eller -kid.

Colostrum kaldes også råmælk, og det er den mælk, som dyremoderen giver sine unger de første 48 timer efter fødslen.

En mælkeerstatning er en foderblanding.

En mælkeerstatning kan enten være et fuldfoder eller være et tilskudsfoder.

Dette afhænger af, om mælkeerstatningen dækker dyrets samlede daglige behov for næring eller ej.

Når mælkeerstatningen ikke dækker dyrets samlede daglige ration, så er det en ”mælkeerstatning som tilskudsfoder”.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra l)

Se mere i afsnit

13.1 Hvad en foderblanding er

17.2 Hvad daglig ration er

Bilag 2 Definitioner og begreber

-

om foderet dækker dyrets samlede daglige behov for næring, eller

-

om foderet skal bruges sammen med andet foder for at dække dyrets samlede daglige behov for næring

-

Fuldfoder

-

Mælkeerstatning som fuldfoder

-

Mineralsk foder

-

Tilskudsfoder

-

Mælkeerstatning som tilskudsfoder

-

Foderblandinger til opdrættede fisk

-

Når hunde og katte fodres med foderblandinger, er det ofte i form af fuldfoder, så foderet dækker dyrenes samlede daglige ration.

-

Foderblandinger til malkekøer, der er på græs, da græsset plus tilskudsfoderet til sammen dækker køernes samlede daglige behov for næring.

-

Godbidder til hunde som f.eks. hundekiks eller tyggestænger, der består af mindst to fodermidler, da godbidderne ikke skal dække hundens samlede daglige behov for næring.

-

Foder til heste, da det skal suppleres med grovfoder for at dække hestenes samlede daglige behov for næring.

-

-

skal indeholde mindst to fodermidler.

-

er et særlig slags tilskudsfoder med højt indhold af råaske.

-

er tilskudsfoder, da det ikke dækker dyrets samlede daglige behov for næring.

-

Sliksten til heste, da slikstene indeholder over 40 % råaske.

-

Mineralblokke til gnavere.

Kapitel 14.

Foder med særlig ernæringsformål / diætetisk foder

Foder med særlig ernæringsformål, også kaldet diætetisk foder, har en særlig sammensætning eller er fremstillet ved en særlig fremstillingsproces, og det opfylder et særligt ernæringsformål.

14.1 Regler for foder med særlig ernæringsformål / diætetisk foder

Foder med særlige ernæringsformål, også kaldet diætetisk foder, skal opfylde ernæringsbehov hos dyr med ernæringsmæssige forstyrrelser.

Foderet har enten en særlig sammensætning eller er fremstillet ved en særlig fremstillingsproces, og det skal klart adskille sig fra almindeligt foder, for at det kan opfylde et særligt ernæringsformål.

Diætetisk foder omfatter ikke foderlægemidler efter betydningen i foderlægemiddelforordningen.

Betingelser for at et foder kan være et diætetisk foder

EU har offentliggjort en liste over anvendelsesområder for diætetisk foder i direktivet om anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål.

Direktivet er erstattet med virkning fra den 25. december 2020 af en ny forordning.

Forordningen viderefører i hovedtræk de gældende regler.

Der er dog enkelte ændringer, man bør være opmærksom på.

Der ændres f.eks. flere steder i bestemmelserne vedrørende de væsentligste ernæringsegenskaber og i de særlige mærkningskrav for anvendelsen af det særlige ernæringsformål.

Enkelte ernæringsformål udgår og nye tilføjes.

Herudover præciseres reglerne for brug af individuel oral indgivelse via en bolus.

Indtil den 25. december 2020 var reglerne i direktivet, som implementeret i foderbekendtgørelsen, gældende.

Det er efter den 25. december 2020 fortsat muligt at markedsføre foder, der er mærket i overensstemmelse med reglerne i direktivet/foderbekendtgørelsen, inden den 25. marts 2022, indtil lagrene er opbrugt.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra o), og artikel 9

Direktivet om anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål, bilaget, del B

Forordning om foder med særlige ernæringsformål

Se mere i afsnit

14.2 Særligt ernæringsformål

23.1 Mærkning af diætetisk foder

23.2 Listen over anvendelsesformål for diætetisk foder

Bilag 2 Definitioner og begreber

14.2 Særligt ernæringsformål

Udtrykket ”særligt ernæringsformål” anvendes i forbindelse med foder til dyr, der kan have gavn af et specielt foder, hvis deres fordøjelse, foderoptagelse eller stofskifte er forstyrret eller kan blive forstyrret, enten midlertidigt eller kronisk.

Dette specielle foder skal derfor være særligt velegnet til at opfylde dyrenes særlige ernæringsbehov.

Eksempler på særlige ernæringsformål

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra n)

Se mere i afsnit

23.2 Listen over anvendelsesformål for diætetisk foder

Bilag 2 Definitioner og begreber

14.3 Optagelse af et nyt ernæringsformål på listen over anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål

Reglerne om listen over anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål står i markedsføringsforordningen.

Efter markedsføringsforordningen er det enten en fysisk eller juridisk person i EU eller en medlemsstat i EU, der sender en anmodning til EU-Kommissionen om at få listen over ernæringsformål ajourført, altså at få optaget et nyt ernæringsformål på listen.

EU-Kommissionen har ikke udarbejdet nogen formel procedure for, hvad der skal til for at få optaget et nyt ernæringsformål på listen over anvendelsesområder for foder med særlige ernæringsformål.

På forespørgsel til EU-Kommissionen har Fødevarestyrelsen fået oplyst, at følgende punkter er relevante i forbindelse med ansøgning om optagelse

Dertil kan tilføjes

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 10

Gennemførelsesbestemmelser om godkendelse af tilsætningsstoffer

-

Et foder må kun sælges som et diætetisk foder, hvis det særlige ernæringsformål for foderet er optaget på listen over ernæringsformål, og hvis foderet opfylder kravene, der er angivet for dette særlige ernæringsformål.

¬

-

Et diætetisk foder kan enten være et diætetisk fodermiddel eller en diætetisk foderblanding.

Ud over at skulle leve op til foderlovgivningens krav til diætetisk foder, skal foderet også leve op til kravene til fodermidler eller kravene til foderblandinger, alt efter hvad der er relevant.

-

Regulering af glucosetilførsel (Diabetes mellitus)

-

Stabilisering af væske- og elektrolytbalancen til større for den fysiologiske fordøjelse

-

Kompensation for elektrolyttab ved kraftig svedafsondring

-

Ansøgningen skal fremsendes til EU-Kommissionen med henvisning til artikel 10 i markedsføringsforordningen

-

At der leveres tilstrækkelig videnskabelig dokumentation for, at sammensætningen af foderet effektivt leder til den påtænkte anvendelse.

-

Ansøgeren kan hente inspiration i beskrivelsen af effektivitetsvurdering i forordningen om gennemførelsesbestemmelser om godkendelse af tilsætningsstoffer

-

At beskrivelserne af de væsentlige ernæringsegenskaber bør være så konkrete som muligt, f.eks. med angivelse af et interval for indholdet af de essentielle stoffer.

-

At der ikke er behov for at vurdere sikkerhed, da der kun må anvendes sikre fodermidler og godkendte fodertilsætningsstoffer i foder med særlige ernæringsformål.

Kapitel 15.

Gråzoneprodukter – produkter som er vanskelige at kategorisere

Det meste foder er enkelt at kategorisere.

Fodermidler og foderblandinger forhandles i store mængder, uden der plejer at opstå usikkerhed om, hvad det er for en produkttype.

Dog kan visse produkter indimellem ligge på grænsen mellem to produkttyper.

I disse tilfælde må man konkret afgøre, hvordan produktet skal klassificeres.

Dette afsnit beskriver gråzoneprodukter (eller grænsefladeprodukter), og redegør for de faktorer, som vægter ved kategoriseringen af et produkt i disse sager.

15.1 Hvad gråzoneprodukter er

Gråzoneprodukter er produkter, hvor det kan være vanskeligt at afgøre, om der er tale om den ene eller den anden produkttype.

De produkttyper, som typisk er sværest at klassificere er, hvornår et produkt er et fodermiddel, et fodertilsætningsstof, et biocid eller et veterinært lægemiddel.

Der hvor der typisk kan opstå tvivl er, når man skal vurdere, hvorvidt et produkt er

Se mere i afsnit

7.2 Antibiotiske vækstfremmere er ikke fodertilsætningsstoffer

16 Biocider

15.2 Sondring mellem forskellige produkttyper - henstilling nr. 2011/25/EU

Som et bidrag til en ensartet fortolkning i EU af, hvordan forskellige produkter bør klassificeres, har EU-Kommissionen udarbejdet henstilling nr. 2011/25/EU om retningslinjer for sondring mellem fodermidler, fodertilsætningsstoffer, biocidholdige produkter og veterinærlægemidler.

Udover produkterne gennemgået i EU-Kommissionens henstilling, kan det også være vanskeligt at afgøre, om der er tale om den ene eller den anden produkttype i følgende situationer.

Er der tale om

Regler brugt i dette afsnit

EU-Kommissionens sondringshenstillingen

Se mere i afsnit

6.3 Særligt om ensileringsmidler (og konserveringsmidler)

15.9 Et fodertilsætningsstof, et præparat eller en forblanding?

16 Biocider

15.3 Hvem klassificerer gråzoneprodukter?

Det er den virksomhed, der markedsfører et produkt, der er ansvarlig for, at produktet klassificeres og markedsføres korrekt.

For gråzoneprodukter er det altså som udgangspunkt op til producenten at definere, om et produkt f.eks. er et lægemiddel, et fodertilsætningsstof eller et fodermiddel.

Produkter der defineres som fodertilsætningsstoffer eller lægemidler, skal naturligvis være godkendt som sådan og bruges efter de regler, de er godkendt efter.

Hvis producenten ikke kan definere produkttypen i den konkrete sag, kan vedkommende anmode Fødevarestyrelsen om hjælp.

Det er Lægemiddelstyrelsen, der afgør, om et konkret produkt er et lægemiddel.

Hvis myndighederne også har vanskeligt ved at definere produkttypen, er det muligt at få produkttypen vurderet ved diskussion og eventuel afstemning i EU.

Regler brugt i dette afsnit

Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 2, stk. 3

15.4 Hvordan afgøres det, hvilken produkttype et gråzoneprodukt hører til?

Når man markedsfører et produkt, skal mange forskellige parametre inddrages i vurderingen af, hvilken type produkt det er.

Det gælder bl.a. produktets primære formål, mærkning, de omgivelser, produktet udstilles i, dets fremtræden og de oplysninger, der udleveres direkte til kunden eller som gives mundtligt, og om brugeren bliver vildledt.

Sager med gråzoneprodukter, må derfor afgøres konkret fra sag til sag.

Man kan se på mærkning, formål, fremstillingsproces, myndighedernes vurdering osv. for at afgøre om produktet hører til den ene eller den anden produkttype.

Den letteste måde at afgøre, hvad der er det primære formål med et produkt, og dermed hvilket slags produkt det er, er at se på anprisningen, hvad enten det står på pakningen, eller der reklameres i anden sammenhæng, f.eks. på internettet.

Som eksempler kan nævnes produkter, der anprises med ”forebygger diarre hos smågrise”, eller ”lindrer smerter”.

Sådanne produkter anses som udgangspunkt ikke som fodermidler eller blandinger af fodermidler, men indledende i højere grad som veterinære lægemidler.

Se mere i afsnit

15.10 Konkrete afgørelser og beslutninger om gråzoneprodukter

15.5 Grænsen mellem et fodermiddel, et fodertilsætningsstof og et veterinært lægemiddel

En ingrediens i et produkt, som et dyr æder eller får ind gennem munden med foderet eller på anden måde, kan være tre ting: et fodermiddel, et fodertilsætningsstof eller et veterinært lægemiddel.

Både fodertilsætningsstoffer og veterinære lægemidler er positivlistereguleret.

Dette betyder, at det kun er tilladt at anvende de fodertilsætningsstoffer og veterinære lægemidler, som er godkendt.

Der stilles store krav til de produkter, der godkendes, både med hensyn til sikkerhed overfor mennesker, dyr og miljø og til dokumenteret effekt.

Der stilles desuden særlige krav til kvalitetsstyring for virksomheder, der producerer eller forhandler disse produkter.

Nogle virksomheder kan derfor se en interesse i at markedsføre deres produkter som fodermidler, idet de både undgår disse krav og kravene om godkendelse, som gælder for lægemidler eller fodertilsætningsstoffer.

Fodermidler skal fremgå af enten fodermiddelfortegnelsen eller fodermiddelregistret, førend produkter må markedsføres som fodermidler.

Kravene til at kunne markedsføre fodermidler, er dog ikke ligeså høje, som de er til fodertilsætningsstoffer og veterinære lægemidler.

For at sikre, at reglerne om tilsætningsstoffer og veterinære lægemidler overholdes, er det defineret i lovgivningen, hvad henholdsvis fodertilsætningsstoffer, veterinære lægemidler og fodermidler er.

Fodertilsætningsstoffer og veterinære lægemidler er defineret ud fra deres formål.

For fodermidler er det blot præciseret hvad formålet med et fodermiddel er.

Ud fra dette kan man tage det første skridt til en vurdering af hvilken produkttype det er.

Fodermidler har først og fremmest til formål at opfylde dyrs behov for blandt andet energi, næringsstoffer, mineraler og kostfibre.

Veterinære lægemidler er produkter, der har til formål at behandle eller forebygge sygdomme hos dyr, eller genoprette, ændre eller påvirke fysiologiske funktioner.

Dette fremgår af Lægemiddellovens § 2.

Fodertilsætningsstoffer er stoffer, som ikke er fodermidler, men som har til formål at påvirke foderstoffers eller dyrs egenskaber positivt.

I EU-Kommissionens forordning om visse produkters status som fodertilsætningsstoffer listes der i bilaget en række stoffer, der ikke er tilsætningsstoffer

Der er ikke taget stilling til, hvad stofferne så er.

De fleste stoffer vil være fodermidler, men nogle kan under visse omstændigheder være veterinære lægemidler.

Hvis et produkt sælges eller anprises med en af de effekter, der er omfattet af definitionerne af lægemidler eller tilsætningsstoffer til foder, kan dette også yde et væsentligt bidrag til at afgøre, hvordan produktet skal klassificeres.

Problemerne opstår, når produkter, der mere eller mindre indlysende skal anvendes med en bestemt kendt effekt, sælges uden anprisning som ”almindeligt foder”.

Det er også et problem hvis et produkt markedsføres som et fodermiddel med en anprisning, der ligger meget tæt på definitionerne af tilsætningsstoffer eller lægemidler.

En anden grund til at klassificere et produkt som et fodertilsætningsstof kunne være, hvis præcis det samme produkt sælges som kosttilskud til mennesker med en anprisning af en effekt, som på foderstofområdet ville betyde, at produktet var et tilsætningsstof.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, præamblen nr. 11, og artikel 3, stk. 2, litra g)

EU-Kommissionens sondringshenstilling, bilag, afsnit 1.2.1.

Lægemiddelloven, § 2

Forordning om visse produkters status

Se mere i afsnit

5.1 Hvad er et fodertilsætningsstof

12.2 Fodermiddelfortegnelsen

12.7 Fodermiddelregistret

Bilag 2 Definitioner og begreber

15.6 Et fodertilsætningsstof eller et fodermiddel?

Det følger af definitionen af fodertilsætningsstoffer, at det samme stof ikke kan være både et fodertilsætningsstof og et fodermiddel.

Et stof, der står i fodermiddelfortegnelsen, kan altså ikke være et tilsætningsstof.

Ligesom et stof, der står i registeret over tilsætningsstoffer, ikke kan være et fodermiddel.

For eksempel er fosforsyre tilladt som konserveringsmiddel og skal, hvis det bruges, mærkes og bruges efter reglerne for fodertilsætningsstoffer.

Man kan derfor ikke bruge fosforsyre som fosforkilde, selvom fosfor normalt betragtes som et makronæringsstof, og dermed som et fodermiddel.

Et stof, som har været i registret over fodertilsætningsstoffer, kan dog blive omklassificeret til et fodermiddel eller veterinært lægemiddel, såfremt det ved en forordning fastsættes, at det pågældende stof ikke længere er klassificeret som et fodertilsætningsstof.

Regler brugt i dette afsnit

EU-Kommissionens sondringshenstilling, bilag, afsnit 1.2.1.

Se mere i afsnit

5.3 Kategorier af fodertilsætningsstoffer

5.7 EU-Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer

7.1 Tilbagetrækning eller suspension af fodertilsætningsstoffer

12.1 Hvad fodermidler er

15.10 Konkrete afgørelser og beslutninger om gråzoneprodukter

15.7 Et veterinært lægemiddel og/eller et foderstof?

Der er ikke noget i vejen for, at det samme stof kan være både et fodertilsætningsstof og et veterinært lægemiddel (f.eks. vitaminer) eller både et fodermiddel og et veterinært lægemiddel (f.eks. glucosamin).

Lægemiddellovgivningen er ikke fuldt harmoniseret i EU.

Det betyder, at vurderingen af, om et stof eller et produkt er et veterinært lægemiddel, kan være forskellig fra medlemsstat til medlemsstat.

Afgørelsen af, om et produkt er et veterinært lægemiddel eller ej, er alene op til Lægemiddelstyrelsen.

Hvis man er i tvivl, om et produkt er et lægemiddel eller ej, bør man derfor rette henvendelse til Lægemiddelstyrelsen.

Hvis et produkt, som et dyr skal indtage gennem munden, ikke er et lægemiddel, vil det som udgangspunkt falde ind under foderlovgivningen – men kan kun markedsføres som foder, hvis det opfylder foderlovgivningen.

Lægemiddelstyrelsen har en vejledende liste over ”sygdomme og sygdomssymptomer”, hvor forskellige symptomer, lidelser og sygdomme klassificeres som præsentationer, der

Eksempelvis vil et produkt med en henvisning til diarre, forstoppelse, ledsmerter, rheumatiske sygdomme og ”bedre vejrtrækning” som udgangspunkt medføre, at produktet klassificeres som et lægemiddel.

Se mere i afsnit

15.10 Konkrete afgørelser og beslutninger om gråzoneprodukter

15.8 En forblanding eller et tilskudsfoder?

Landmænd skal have en HACCP-registrering, hvis de laver foderblandinger på eget landbrug med indhold af fodertilsætningsstoffer og/eller forblandinger (med mindre der kun anvendes ensileringsmidler).

Landmanden kan derimod godt anvende tilskudsfoder uden at have en HACCP-registrering.

På samme vis gælder, at forblandinger ikke kan tilsættes direkte til dyrs drikkevand, mens det er tilladt at tilsætte et tilskudsfoder til dyrs drikkevand.

Det er derfor vigtigt at få fastlagt, hvorvidt man anvender tilskudsfoder eller forblandinger i sin produktion.

Det kan dog være vanskeligt at afgøre om et produkt er en forblanding eller et tilskudsfoder (dvs. en foderblanding).

En foderblanding skal mindst bestå af to fodermidler, og den kan indeholde fodertilsætningsstoffer.

En forblanding kan også bestå af to bærestoffer eller flere og en række tilsætningsstoffer.

I denne sammenhæng skal man være opmærksom på, at vand godt kan betragtes som et bærestof, men det er ikke foder, og ikke et fodermiddel.

Det er ofte et skøn, om de fodermidler, der indgår i en blanding, er bærestoffer i en forblanding eller grundbestanddele i en tilskudsfoderblanding.

I nogle tilskudsfoderblandinger er der nemlig tilsat så lille en mængde fodermidler, at de bliver så koncentrerede, at de kan være svære at skelne fra forblandinger.

For fodertilsætningsstoffer med maksimumsgrænser er der dog begrænsninger for, hvor koncentrerede tilsætningsstoffer må være i foderblandinger og fodermidler.

Den manglende klarhed i lovgivningen kan gøre det vanskeligt at afgøre, om et produkt, der sælges som tilskudsfoder, i virkeligheden bør klassificeres som forblanding med deraf følgende krav til mærkning, til HACCP-registrering eller godkendelseskrav, og med manglende mulighed for at kunne tildele det via drikkevand.

Som udgangspunkt fremgår foderkategorien af mærkningen, dvs. det fremgår af mærkningen, om det er et tilskudsfoder eller en forblanding.

Se mere i afsnit

8.2 Fodertilsætningsstoffer i tilskudsfoder

21.17 Størsteindhold af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og tilskudsfoder – ”100 gange reglen”

80.1 Registrering af primærproduktion –landbrug

15.9 Et fodertilsætningsstof, et præparat eller en forblanding?

Tilsætningsstoffer skal godkendes og fremgå af EU’s register, førend de må anvendes.

Det fremgår af godkendelsesforordningen for det enkelte fodertilsætningsstof, hvad tilsætningsstoffet består af.

Fodertilsætningsstoffet er det stof eller den blanding/det præparat i den form, der fremgår af EU-registerets liste over godkendte fodertilsætningsstoffer og i godkendelsesforordningens kolonne 3.

I nogle tilfælde, f.eks. hvis fodertilsætningsstoffet tilsættes et teknologisk tilsætningsstof, godkendes en sådan blanding som et præparat.

Et eksempel på dette kunne være vitaminer, der tilsættes en antioxidant til stabilisering af vitaminet.

Vitaminer markedsføres derfor ofte i en præparatform.

Et tilsætningsstof kan altså godt bestå af en blanding af flere stoffer.

Et tilsætningsstof kan også bestå af en blanding af flere allerede godkendte tilsætningsstoffer, som blot godkendes igen i en specifik blanding, og dermed bliver ét tilsætningsstof.

Selve det stof der godkendes, er i alle tilfælde ét tilsætningsstof, og kaldes for et tilsætningsstof.

Til forskel herfra svarer forblandinger til blandinger af allerede godkendte fodertilsætningsstoffer, eller blandinger af et eller flere fodertilsætningsstoffer med fodermidler eller vand som bærestoffer, og er ikke bestemt til direkte fodring.

Dvs. hvis tilsætningsstoffer blandes efter at de er færdigproduceret som godkendte tilsætningsstoffer, kaldes blandingen en forblanding.

Se mere i afsnit

6.1 Tilsætningsstoffer kaldet præparater

15.10 Konkrete afgørelser og beslutninger om gråzoneprodukter

Eksempler på stoffer som både kan være fodermidler og veterinære lægemidler

Eksempler på stoffer som vurderes at være ikke-godkendte fodertilsætningsstoffer såfremt Lægemiddelstyrelsen ikke vurderer dem til at være veterinære lægemidler

Hvis CBD-olie ikke vurderes at være et lægemiddel af Lægemiddelstyrelsen, anser Fødevarestyrelsen CBD-olie for at være et fodertilsætningsstof.

CBD-olie udvindes af hamp, men CBD-indholdet i hamp er lavt og kan derved kun udvindes ved ekstraktion.

I foderlovgivningen bliver ekstrakter af planteprodukter klassificeret som fodertilsætningsstoffer, med mindre der er tale om vandige ekstrakter.

Da der ikke er søgt om godkendelse af eller er godkendt CBD-produkter, herunder CBD-olier som fodertilsætningsstoffer i EU, er CBD-produkter derfor ikke tilladt at markedsføre som foder, at bruge i foder eller til fodring.

Eksempler på fodertilsætningsstoffer som er trukket tilbage med en tilbagetrækningsforordning, og derfor anses for at være ikke-godkendte fodertilsætningsstoffer

Eksempler på produkter eller stoffer som har været anmeldt til Fodermiddelregisteret, men som er fjernet igen, da de på EU-niveau vurderes at være ikke-godkendte fodertilsætningsstoffer, blandt andet på baggrund af følgende betragtninger

Eksempler på produkter og stoffer som fortsat kan forefindes i fodermiddelregisteret, men som af Fødevarestyrelsen ikke vurderes at være fodermidler, blandt andet på baggrund af følgende betragtninger

Eksempler på produkter, som enten kan være fodermidler eller fodertilsætningsstoffer afhængig af produktionsprocessen

Eksempler på stoffer, som vurderes at være fodermidler

Regler brugt i dette afsnit

Gennemførelsesforordning fra 2017 om tilbagetrækning fra markedet af en række fodertilsætnings-stoffer

Se mere i afsnit

5.7 EU-Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer

15.5 Grænsen mellem et fodermiddel, et fodertilsætningsstof og et veterinært lægemiddel

-

Et tilsætningsstof eller et fodermiddel

-

Et tilsætningsstof eller et biocid

-

Et tilsætningsstof eller et veterinært lægemiddel

-

En forblanding eller et tilskudsfoder, hvis man blander tilsætningsstof(fer) og fodermidler sammen.

-

En forblanding eller et tilsætningsstof

-

Et konserveringsmiddel eller et biocid

-

Et tilsætningsstof i den ene eller den anden funktionelle gruppe af fodertilsætningsstoffer.

Er et stof f.eks. et ensileringsmiddel eller et konserveringsmiddel

-

Del 1 omhandler produkter, der tidligere har været godkendt som fodertilsætningsstoffer

-

Del 2 omhandler produkter, der har været tvivl om

-

som udgangspunkt vil føre til klassifikation som lægemiddel

-

antageligt ikke vil give anledning til klassifikation som lægemiddel

-

ikke meningsfyldt og entydigt kan placeres i en af de to øvrige grupper

-

Glucosamin og Chondroitinsulfat: Glucosaminindholdet i naturligt forekommende råvarer kan typisk betragtes som foder, men glucosaminen heri vurderes ikke at være tilgængelig for dyr.

Glucosamin HCl som oprenset produkt har en meget lav biotilgængelighed.

Chondroitinsulfat findes i store koncentrationer i brusk, der må antages at være delvist fordøjeligt.

Der er en vis biotilgængelighed af denne chondroitinsulfat, som dog f.eks. er afhængig af chondroitinsulfat-strukturen (molekylstørrelsen).

¬¬Glucosamin og chondroitinsulfat er opført som fodermidler i fodermiddelfortegnelsen.

For begge stoffer gælder, at anvendelse i kemisk, ren form kan betyde, at stofferne vurderes som værende veterinære lægemidler, selv om de står nævnt som fodermidler i fodermiddelfortegnelsen.

Virksomheder, der ønsker at markedsføre foder, der indeholder kemisk rent glucosamin eller chondroitinsulfat, uanset hvordan produktet fremstår, og uanset hvordan det er produceret, bør altid kontakte Lægemiddelstyrelsen for en vurdering af, om der er tale om et foder eller et veterinært lægemiddel.

Dette vil blandt andet blive vurderet på baggrund af produktets glucosamin/chondroitinsulfat-indhold, -dosering, doseringsform, -tilgængelighed, formål og markedsføring, herunder anprisning.

Hvis Fødevarestyrelsen støder på sådanne produkter, vil de blive overgivet til vurdering hos Lægemiddelstyrelsen.

Uanset de danske regler for anvendelse af glucosamin og chondroitinsulfat, kan glucosaminholdige foderprodukter lovligt markedsføres i visse andre EU-lande og i tredjelande, hvis de lever op til lovgivningen i modtagerlandet.

-

-

CBD-olie : CBD er en forkortelse for cannabidiol, og det er et af de aktive stoffer fra hampeplanten.

Stoffet forbindes ofte med en række positive virkninger i både mennesker og dyr.

-

Omega-3 og omega-6 fedtsyrer: Stofferne var oprindeligt opført i EU-kommissionens register over fodertilsætningsstoffer som ”vitaminlignende stoffer”.

Med tilbagetrækningsforordning 2017/1145 er de to tilsætningsstoffer trukket tilbage for alle arter, bortset fra omega-6 fedtsyren oktadecadiensyre, som fortsat er godkendt til en række kategorier af svin og kvæg.

Det betyder, at omega-3 og alle øvrige omega 6-fedtsyrerne skal betragtes som ikke-godkendte fodertilsætningsstoffer.

Det er dermed ikke tilladt at anvende dem til foder/fodring.

-

Natriumacetat: Natriumacetat er et salt af en organisk syre.

Natriumsalte af organiske syrer skal have mindst 4 kulstofatomer (indgang 11.4.7 i fortegnelsen) for at blive betragtet som et fodermiddel.

Det har natirumacetat ikke.

Salte af syrer med færre end 4 kulstofatomer er normalt fodertilsætningsstoffer.

Det blev derfor besluttet, at natriumacetat også skulle overgå til at være et fodertilsætningsstof.

Stoffet var i mange år, frem til 29. juli 2021, anført som et fodermiddel i fodermiddelregisteret, men blev derefter over natten fjernet fra registeret, og overgik til at være et ikke-godkendt fodertilsætningsstof.

Til trods for at stoffet er ufarligt må det derfor ikke anvendes, med mindre det godkendes som fodertilsætningsstof.

-

Superoxid dismutase (SOD): Et enzym med antioxidant effekt.

Enzymet hæmmer dannelsen af frie radikaler ved at katalysere dismutation af superoxid (O 2 - ) radikalet til ilt (O 2 ) og hydrogenperoxid (H 2 O 2 ).

Stoffet vurderes at være et ikke-godkendt fodertilsætningsstof, da det er standardiseret, har en tilsætningsstoffunktion, og ikke en ernæringsmæssig funktion.

-

Trichosporon mycotoxinivorans (MTV): Produkt med inaktiverede gærceller.

Markedsføres som mykotoksinbinder.

Da dette er en tilsætningsstoffunktion vurderes produktet at være et ikke-godkendt fodertilsætningsstof.

Det kan desuden ikke udelukkes, at stoffet kan udgøre en risiko for visse følsomme grupper, da det betragtes som en patogen mikroorganisme.

-

Pulver af sæbebarktræ ( Quillaja saponaria ): Pulver som er rigt på naturlige saponiner, tanniner, antioxidanter og polyphenoler.

Det markedsføres som et produkt, der effektivt kan reducere ammoniakniveauer og forbedre fodereffektivitet.

Da disse formål falder ind under tilsætningsstoflovgivningen, og anprisning og mængde, der skal tildeles, ligeledes understøttede dette, anses produktet for at være et ikke-godkendt fodertilsætningsstof.

-

EDTA-Na 2 (ethylendiamintetraeddikesyre, dinatrium salt): S Stoffet er et chelat, dvs. det kan kompleksbinde metalioner.

Det er et lignende stof, som indeholder calcium i stedet for natrium, som på fødevareområdet er et tilsætningsstof.

Det kan også have blodkoaguleringseffekter.

Stoffet er standardiseret og anses derfor for at være et ikke-godkendt fodertilsætningsstof eller et veterinærmedicinsk produkt.

-

Calcium- og natriumpropionat: Grundet indholdet af calcium og natrium, kunne de begge anses for at være fodermidler.

Calcium- og natriumpropionat kan dog ifølge Fødevarestyrelsen ikke accepteres som fodermidler, da begge stoffer er godkendte fodertilsætningsstoffer (konserveringsmidler) og kan findes i EU-Kommissionens register over fodertilsætningsstoffer.

-

Tang (eller makroalger) : Fællesbetegnelse for forskellige typer af flercellede, marine alger.

Tang i form af pulver eller vandigt ekstrakt anses som et fodermiddel og tang kan derfor findes i fodermiddelfortegnelsen.

Visse typer tang kan reducere methanudledningen fra malkekøer.

Det er diskuteret, om tang burde kategoriseres som fodertilsætningsstof, hvis formålet med tang-produktet kun er at reducere methanudledningen.

Det er dog vurderet, at når tang anvendes som pulver eller vandigt ekstrakt, så opfylder tang kriterierne for at være et fodermiddel.

Hvis man derimod udvikler et produkt, baseret på et udtræk, og opkoncentrerer aktive stoffer fra tang, vil det skulle kategoriseres som fodertilsætningsstof.

-

Som en del af vurderingen af om der er tale om et fodermiddel eller et fodertilsætningsstof vil man også se på, om det af sikkerhedsmæssige årsager er nødvendigt at fastsætte en maksimumsgrænse for indholdet af produkter i en dagsration, herunder vil man vurdere iblandingsdosis.

Tang kan indeholde store mængder jod og brom, som kan være skadeligt for dyr, men også for mennesker, der indtager animalske produkter fra dyrene.

For meget brom og jod kan nedsætte ædelysten hos dyr.

Mindre børn har modsat mange andre aldersgrupper et højt indtag af jod i forvejen, og for højt indhold af jod i mælk fra dyrs indtag af tang kan give risiko for en negativ påvirkning af vækst og mental udvikling.

-

Betain-rig roemelasse / betain som tilsætningsstof : Betain er et naturligt forekommende stof, der findes i alle levende organismer.

Det indgår i mange forskellige processer i kroppen og bidrager eksempelvis til opretholdelse af cellernes Betain-rig roemelasse er et fodermiddel (4.1.15 i fodermiddelfortegnelsen), som produceres ved at sukker ekstraheres fra roemelassen med vand, hvorved der opnås et højere naturligt indhold af betain (10-20%) i roemelassen.

Derudover findes betain også som fodertilsætningsstof, hvor betain er kemisk ekstraheret fra roemelasse og opkoncentreret til 47% (flydende form) / 97% (tørret form).

Den afgørende årsag til, at det ene produkt kategoriseres som et fodermiddel og det andet produkt kategoriseres som et fodertilsætningsstof, er i dette tilfælde koncentrationen af betain, standardiseringen samt produktionsmetoden.

-

Magnesium-aspartat-hydrochlorid : Kilde til magnesium, som spiller en vigtig rolle i kroppen.

Det er blevet diskuteret, om stoffet burde kategoriseres som et fodertilsætningsstof, da aspartat er at finde i EU-Kommissionens register over fodertilsætningsstoffer.

Pga.

stoffets funktion som vigtig magnesiumkilde, er magnesium-aspartat-hydrochlorid dog kategoriseret som et fodermiddel og kan findes i fodermiddelregistret.

Kapitel 16.

Biocider

Biocidforordningen trådte i kraft i 2012 og hører under Miljøstyrelsens lovgivning.

Biocider er ikke tilladt i foder.

16.1 Desinfektionsmidler

Biocidreglerne hører under Miljøstyrelsens lovgivning.

Biocider er ikke tilladt i foder.

Veterinære lægemidler med biocideffekt, f.eks. lusemidler og hud-desinficerende midler til dyr, hører under Lægemiddelstyrelsens lovgivning.

Disse stoffer er ikke reguleret via biocidreglerne.

Desinfektionsmidler er produkter der indeholder biocidaktivstoffer, der er reguleret i biocidforordningen.

Desinfektionsmidler er beregnet til at desinficere f.eks. lokaler, staldinventar, drikkeskåle, transportmidler til dyr, dambrug til fiskeopdræt o.l.

Nogle desinfektionsmidler er dog også tilladt til desinfektion af drikkevand til dyr.

Regler brugt i dette afsnit

Biocidforordningen

Se mere i afsnit

59.4 Brug af rengørings- og desinfektionsmidler på landbrug

16.2 Desinfektion eller konservering af foder

Stoffer til konservering af foder har tidligere kunnet godkendes efter biocidreglerne.

Med den nye biocidforordning forsvandt muligheden for at godkende biocider til brug i foder.

Der er i stedet under foderlovgivningen godkendt en række konserverende og desinficerende stoffer, som er tilladt at blande i foder.

Disse stoffer er godkendt som såkaldte teknologiske fodertilsætningsstoffer, og omfatter stoffer fra følgende funktionelle undergrupper af tilsætningsstoffer

16.3 Desinfektion eller konservering af vand

Drikkevand er ikke at betragte som foder.

I henhold til biocidreglerne er der desinfektionsmidler, som er tilladt at anvende til desinfektion af drikkevand til dyr.

Midlerne er altså godkendt til at blive tilsat vand, for at fjerne sygdomsfremkaldende mikroorganismer.

Det fremgår imidlertid af biocidreglerne, at hvis et produkt i forvejen er reguleret af et andet regelsæt end biocidreglerne, f.eks. fodertilsætningsstofreglerne, er produktet ikke reguleret af biocidreglerne.

Da der under biocidforordningen er godkendt desinfektionsmidler, som kan sættes til dyrs drikkevand, er det omvendt ikke muligt under fodertilsætningsstofforordningen at godkende teknologiske tilsætningsstoffer, i form af konserveringsmidler og hygiejneforbedrende stoffer, som kan sættes til dyrs drikkevand.

Man kan altså alene anvende biocider, godkendt på Miljøstyrelsens område, til at konservere eller desinficere vand med.

16.4 Journal over biocider på landbrug

Biocider er en betegnelse for kemiske stoffer til at bekæmpe skadedyr, bakterier og svampe med mere i en lang række sammenhænge.

Biocider bruges ikke på landbrugets marker - i modsætning til plantebeskyttelsesmidler.

Eksempler på biocider er musegift, fluegift, lusemidler og stalddesinfektionsmidler.

Brug af enkelte biocider, f.eks. rottegift, kræver særlig autorisation eller et særligt ansættelsesforhold.

Landbrugeren skal føre journal over de biocider, som der bruges i forbindelse med foderopbevaring og i stalde.

Journalen kan være en liste, hvor landbrugeren noterer data om brugen af biocider.

Journalen kan indeholde behandlingsplaner og indkøbsfakturaer.

Eventuelle rapporter fra skadedyrsfir-ma skal indgå i journalen.

Regler brugt i dette afsnit

Foderhygiejneforordningen, bilag I, Primærproduktion, del A, II.

Journaler, punkt 2, litra a

-

1a: Konserveringsmidler og

-

1n: Hygiejneforbedrende midler.

Kapitel 17.

Foderbegreber, bortset fra fodertyper

Inden for lovgivningen om foder bruges en række begreber om foder.

17.1 Betegnelser for dyr

I foderlovgivningen bruges forskellige betegnelser for dyr, afhængig af hvilke dyr, der er tale om, og hvilken del af foderlovgivningen, de er defineret i.

Der er definitioner af dyr i markedsføringsforordningen .

Heri indgår også dyr, der ikke anvendes til konsum, men som tilhører arter, der normalt anvendes til konsum i Fællesskabet.

I EU kan f.eks. heste og kaniner bruges til konsum og derfor indgår de i gruppen ”dyr der anvendes i fødevareproduktion”.

Der skelnes ikke mellem, om disse dyr holdes til slagtning eller om de holdes som selskabsdyr.

Udtrykkene opdrættede dyr eller husdyr bruges kun i forbindelse med foder af animalsk oprindelse.

Læs mere om opdrættede dyr nedenfor.

Udtrykket kæledyr bruges ikke.

I stedet bruges udtrykket selskabsdyr om denne dyregruppe.

Skematisk oversigt over de forskellige grupper af dyr, der fodres

Der er ligeledes definitioner af dyr i forordningen om animalske biprodukter

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra c), d), e) og f)

Forordningen om animalske biprodukter, artikel 3, stk. 1

Se mere i afsnit

Bilag 2 Definitioner og begreber

17.2 Hvad daglig ration er

Udtrykket daglig ration indgår i definitionerne af fodertyperne fuldfoder og tilskudsfoder.

Ved daglig ration forstår man den samlede mængde foder, som gennemsnitligt kræves for at dække et dyrs samlede daglige næringsbehov.

Når den daglige ration fastlægges, skal der tages hensyn til dyrets art, aldersklasse og ydelse.

Fodermængden beregnes som foder, der indeholder 12 % vand.

Udtrykket daglig ration er så bredt, at det dækker alle fodringssituationer.

Regler brugt i dette afsnit

Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 3, stk. 2, litra f)

Se mere i afsnit

13.2 Fuldfoder

13.4 Tilskudsfoder

Bilag 2 Definitioner og begreber

17.3 Hvad markedsføring er

Markedsføring har en bred forståelse og er

Markedsføring omfatter selve den overførsel, der kan ske på flere måder, herunder salget, videreformidlingen eller distributionen.

Dette gælder, uanset om man modtager betaling for fodret eller giver det væk.

Markedsføring dækker således alle situationer, både når man er i besiddelse af foder, der skal videreformidles, og selve videreformidlingen.

Det ses også, at videreformidling er markedsføring, uanset om der betales for foderet, eller det gives væk.

Regler brugt i dette afsnit

Fødevareforordningen, artikel 3, nr. 8

Se mere i afsnit

Bilag 2 Definitioner og begreber

17.4 Hvad præsentation er

Præsentation er defineret i markedsføringsforordningen, og anvendes i forbindelse med mærkning af foderet.

Ved præsentation af foder forstås

Præsentation er også defineret i fødevareforordningen.

Reglerne heri handler om præsentation, så forbrugere af foderet kan undgå at blive vildledt.

Fødevareforordningens regel gælder for dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, men efter en bestemmelse i markedsføringsforordningen er bestemmelsen i fødevareforordningen udvidet til også at gælde for foder til dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen.

Reglen om præsentation gælder derfor for alt foder.

Præsentation af foder må ikke vildlede forbrugerne.

Ved præsentation forstås

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra u), og artikel 4, stk. 2, sidste sætning

Fødevareforordningen, artikel 16

Se mere i afsnit

Bilag 2 Definitioner og begreber

17.5 Hvad mærkning er

Mærkning af foder er, når man forsyner foderet med angivelser, oplysninger, varemærker, handelsbetegnelser, billeder eller symboler om foderet.

Der er tale om mærkning uanset hvilket medium, som bliver forsynet med informationerne om foderet.

Medierne kan bl.a. være emballage, beholdere, skilte, etiketter, dokumenter eller halsetiketter.

Der er også tale om mærkning, når informationerne om foderet gives på internetsider eller til reklameformål.

Der er ligeledes tale om mærkning, når der gives informationer om produktet på sociale medier f.eks. på virksomhedens Facebook profil.

Virksomheden er ansvarlig for egne udtalelser på virksomhedens profil, men kan også blive ansvarlig for andres udtalelser om produktet på virksomhedens profil.

Mærkning omfatter angivelser i dokumenter .

Denne angivelse bruges, når foder sælges i løs vægt, eller kan bruges, når foder sælges ved internethandel.

Mærkning omfatter angivelser på internetsider .

Det betyder, at mærkningsreglerne for foder også gælder ved annoncering for foder på internettet.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra s)

Se mere i afsnit

17.6 Hvad en etiket er

Bilag 2 Definitioner og begreber

17.6 Hvad en etiket er

En etiket kan have forskellig udformning.

Den kan f.eks. være et vedhæng, et tegn, et mærke, et billede eller et andet beskrivende materiale, som mærkningen er angivet på.

Mærkningsoplysningerne kan være angivet på forskellig måde på etiketten.

De kan f.eks. være skrevet, trykt, stencilleret, angivet, stemplet eller præget på etiketten på en pakning eller beholder med foder.

Desuden kan mærkningsoplysningerne være angivet på en etiket, der er fæstnet til pakningen eller beholderen med foder.

I mærkningen kan forskellige mærkningsmuligheder bruges samtidig, f.eks. kan hovedparten af mærkningen stå på en etiket, der går rundt om dåsen, mens oplysninger om holdbarheden kan være stemplet på toppen af dåsen.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra t)

Se mere i afsnit

21.7 Hvordan mærkningsoplysningerne skal stå

22.14 Undtagelser for pakkede fodermidler og foderblandinger – mærkningsoplysninger uden for mærkningshelheden

Bilag 2 Definitioner og begreber

17.7 Hvad et parti er

Et parti foder skal have fælles karakteristika .

Herved forstår man en identificerbar mængde af foder, hvor man ved, at det har fælles karakteristika.

Dette kan f.eks. være oprindelse, sort, emballagetype, emballeringsvirksomhed, afsender eller mærkning.

Når der er tale om en produktionsproces , er det ét parti, når det er en produktionsenhed fra ét anlæg, hvor der anvendes ensartede produktionsparametre, eller et antal af sådanne enheder, når de er fremstillet fortløbende og oplagres sammen

Der kan være tilfælde, hvor det må vurderes, om der er tale om ét eller to partier .

Hvornår vil en blanding af to fodermidler være to forskellige partier, og hvornår vil blandingen kunne anses for at være ét parti?

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra r)

Se mere i afsnit

Bilag 2 Definitioner og begreber

17.8 Angivelse af datoen for mindste holdbarhed

Ved datoen for mindste holdbarhed forstås den periode, hvor den ansvarlige for mærkningen garanterer, at foderet bevarer de egenskaber, som det angives i mærkningen, at foderet har, når det er opbevaret under egnede forhold.

Når datoen for mindste holdbarhed angives, må der kun angives én dato for foderet som helhed, og den dato skal fastsættes ud fra datoen for mindsteholdbarhed for hver enkelt af foderets bestanddele.

Der er forskellige muligheder for angivelse af holdbarheden af foderblandinger

Ved letfordærveligt foder, forstås foder der, efter en relativt kort periode, ikke længere vil være af sædvanlig handelskvalitet og dermed kan udgøre en risiko for dyr eller menneskers sundhed.

Det vil typisk være foder, der kræver opbevaring under særlige forhold (f.eks. på køl), eller som skal opbruges relativt hurtigt, for at opretholde sædvanlig handelskvalitet i hele markedsførings/forbrugsperioden.

Hvis holdbarheden angives ud fra fremstillingsdatoen , skal den angives sådan

Ved angivelse af datoen for mindste holdbarhed eller fremstillingsdatoen skal anvendes datoformaet som angivet i afsnit 17.9 Datoformat.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra q), og artikel 17, stk. 1, litra d)

Se mere i afsnit

17.9 Datoformat

Bilag 2 Definitioner og begreber

17.9 Datoformat

Når der i mærkningen af foder skal angives en dato, f.eks. datoen for mindste holdbar eller fremstillingsdatoen, skal datoen angives med tal i rækkefølgen dag, måned og år.

Det betyder, at der skal bruges dette format i mærkningen: ”DD/MM/ÅÅ”.

Reglen om dataformat er vanskelig at bruge i praksis, navnlig for foder, hvor der skal angives ”Skal helst anvendes inden …” efterfulgt af datoen — med angivelse af en bestemt måned.

I dette tilfælde skal holdbarheden angives med tal i rækkefølgen måned og år, altså MM/ÅÅ, og denne holdbarhedsangivelse vil kunne misforstås.

Disse misforståelser kan undgås, hvis årstallet angives med fire tal.

Der er ikke i alle tilfælde krav om at angive en dato for mindste holdbarhed på foder.

Der er dog som udgangspunkt altid mærkningskrav om holdbarhedsdato på foder, som ikke i ubegrænset tid kan bevare de angivne egenskaber under egnede opbevaringsforhold.

For fodermidler med indhold af (visse) tilsætningsstoffer og for foderblandinger skal der også altid angives en dato for mindste holdbarhed.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 11, stk. 1, litra a), artikel 16, stk. 2, litra c) og artikel 17, stk. 1, litra d), og bilag II, pkt. 2

-

Udtrykket ” dyr, der anvendes i fødevareproduktionen ” bruges om alle dyr, der fodres, opdrættes eller holdes med henblik på produktion af fødevarer til konsum.

-

Udtrykket ”dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen” bruges om alle dyr, der fodres, opdrættes eller holdes, men ikke anvendes til konsum.

¬Denne gruppe af dyr omfatter pelsdyr, selskabsdyr og dyr, der holdes i laboratorier, zoologiske haver eller cirkusser.

-

Udtrykket ”pelsdyr” bruges om alle dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen, og som fodres, opdrættes eller holdes med henblik på produktion af pels, og som ikke anvendes til konsum.

-

Udtrykket ”selskabsdyr” bruges om alle dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen, og som tilhører arter, der fodres, opdrættes eller holdes, men som normalt ikke anvendes til konsum i fællesskabet.

Dyr der holdes

Dyr, der ikke holdes

Dyr, der anvendes i fødevareproduktion

Dyr, der fodres, opdrættes eller holdes til fødevareproduktion f.eks. kvæg, grise, fjerkræ, fisk, heste og kaniner

Vilde dyr, der fodres til fødevareproduktion (f.eks. fasaner og hjorte eller andre dyr, der fodres med henblik på jagt)

Dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktion

Pelsdyr

Fodrede vilde selskabsdyr (f.eks. vinter fodring af havens fugle)

Selskabsdyr, der fodres, opdrættes eller holdes

f.eks. hunde, katte, marsvin, stuefugle og prydfisk

Laboratoriedyr, cirkusdyr og dyr i zoologiske haver

-

Udtrykket ” dyr ” bruges om alle hvirvelløse dyr og hvirveldyr.

-

Udtrykket ” opdrættede dyr ” bruges om

-

Alle dyr, som holdes, opfedes eller opdrættes af mennesker med henblik på produktion af fødevarer.

Uld, pelsværk, fjer, huder og skind eller andre produkter fra dyr eller med henblik på andre landbrugsformål, der ikke anvendes i fødevareproduktionen, og som fodres, opdrættes eller holdes med henblik på produktion af pels, og som ikke anvendes til konsum.

-

Dyr af hestefamilien

-

Udtrykket ” pelsdyr ” bruges om dyr der holdes eller opdrættes med henblik på produktion af pels, men ikke anvendes til konsum.

-

Udtrykket ” vildtlevende dyr ” bruges om alle dyr, som ikke holdes af mennesker

-

Udtrykket ” selskabsdyr ” buges om alle dyr tilhørende arter, der normalt fodres og holdes af mennesker, uden at dette tager sigte på konsum eller nogen landbrugsproduktion

-

Art

-

I den daglige ration skal tages hensyn til dyrets størrelse.

F.eks. har en stor hund som en granddanois et væsentligt større behov for foder end en lille hund som en chihuahua.

-

Aldersklasse

-

I den daglige ration skal tages hensyn til aldersklassen.

F.eks. har kalve, der får mælkeerstatning, ikke samme næringsbehov som en drægtig ko.

-

Ydelse

-

I den daglige ration skal tages hensyn til dyrets ydelse.

F.eks. har en højtydende malkeko større næringsbehov end en ikke-drægtig ko.

-

når man er i besiddelse af foder med henblik på salg

-

udbyder det til salg, eller

-

der sker anden overførsel af foderet.

-

både foderets form, fremtræden, emballage eller de anvendte emballeringsmaterialer

-

og den måde, som foderet er arrangeret på, og de omgivelser, som det er udstillet i.

-

Reklamer for foder, mærkningen og præsentationen af foder

-

Foderets form, fremtræden eller indpakning og de anvendte indpakningsmaterialer

-

Den måde, som foderet er arrangeret på, og de omgivelser, som det udstilles i

-

De informationer, der uanset medium gives om varerne, må ikke vildlede forbrugerne

Eksempler på foder der ikke har fælles karakteristika

Dansk fiskemel og islandsk fiskemel kan ikke være samme parti, da det ikke har samme oprindelse.

Hvis en foderblanding pakkes af en virksomhed, som er et pakkeri, og der sker noget uforudset, så en anden virksomhed, som også er et pakkeri, er nødt til at tage over og fortsætte pakningen, kan den pakkede foderblanding ikke længere anses for at være det samme parti, fordi der er brugt forskellige pakkerier.

Der vil f.eks. kunne være sket krydsforurening fra forskellige slags andet foder, som de to virksomheder har håndteret samtidig med pakningen af foderblandingen.

Eksempel på parti i relation til en produktionsproces

Hvis et parti af en foderblanding er så stort, at det skal produceres i mindre delpartier ad flere omgange, kan de enkelte delpartier anses for at tilhøre det samme parti, når delpartierne er fremstillet i en fortløbende proces.

Hvis produktionen af delpartierne derimod afbrydes, fordi der skal produceres en anden foderforblanding, kan delpartierne, der produceres efter denne anden foderblanding, ikke anses for at tilhøre partiet, der først blev produceret.

Baggrunden er, at der f.eks. vil kunne være sket overslæb fra den anden foderblanding til delpartierne, der efterfølgende produceres.

Eksempel på hvornår en blanding af to fodermidler anses for at være to partier eller ét parti

-

Hvis hvede og rug blandes, er det et tilskudsfoder, fordi det består af to forskellige fodermidler.

-

Hvis hvede og rug høstes på én gang som ”blandsæd”, er det ét fodermiddel, fordi det høstes på én gang.

-

For foder, der er letfordærveligt på grund af nedbrydningsprocesser, skal holdbarheden angives sådan:¬”Skal anvendes inden …” efterfulgt af datoen — med angivelse af en bestemt dag.

-

For øvrigt foder skal holdbarheden angives sådan:¬”Skal helst anvendes inden …” efterfulgt af datoen — med angivelse af en bestemt måned

-

Når fremstillingsdatoen er angivet i mærkningen, kan datoen for mindste holdbarhed angives sammen med teksten ”… (antal dage eller måneder) efter fremstillingsdatoen”.

Kapitel 18.

Krav til foders sikkerhed og krav ved markedsføring

Markedsføringsforordningen fastsætter generelle krav til foders sikkerhed og krav til, hvordan foder må markedsføres og anvendes.

18.1 Krav til foders sikkerhed

Markedsføringsforordningen fastlægger generelle krav til foders sikkerhed, og således må det kun markedsføres og anvendes, hvis det

Fødevareforordningen stiller også krav til fodersikkerheden.

Fødevareforordningens regel gælder i udgangspunktet for dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, men markedsføringsforordningen udvider reglen til også at gælde for foder til dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen.

Det betyder, at reglen om fodersikkerhed i fødevareforordningen gælder for alt foder.

Den stiller følgende krav til foders sikkerhed

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 4, stk. 1

Fødevareforordningen, artikel 15

18.2 Krav ved markedsføring af foder

Markedsføringsforordningen fastlægger generelle krav til markedsføring af foder, og ledere af fo-dervirksomheder, der markedsfører foder, skal således sikre, at foderet er

Anden EU-lovgivning kan f.

eks.

være reglerne om mærkning af indhold af genetisk mo-dificeret foder og/eller supplerende mærkning på grund af indhold af animalsk protein.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 4, stk. 2

Se mere i afsnit

17.4 Hvad præsentation er

-

er sikkert

-

ikke har en direkte negativ indvirkning på miljøet eller på dyrevelfærden

-

Foder må ikke markedsføres eller gives til dyr, hvis det er farligt.

-

Foder betragtes som farligt til det, som det skal bruges til, hvis det anses for at have en negativ indvirkning på menneskers og dyrs sundhed, eller hvis det gør en animalsk fødevare farlig.

-

Hvis foder, som ikke opfylder kravene til fodersikkerhed, udgør en del af en sending eller et parti af foder, anses alt foder i den pågældende sending eller det pågældende parti for at være berørt, medmindre det kan fastslås, at den resterende del af sendingen eller partiet opfylder kravene til fodersikkerhed.

-

Foder anses for at være sikkert på de områder, hvor det overholder specifikke EU-regler om fodersikkerhed.

-

Selv om et foder er i overensstemmelse med EU-reglerne for foderet, vil Fødevarestyrelsen kunne begrænse markedsføring af foderet eller kræve dets tilbagetrækning fra markedet, hvis der på trods af overensstemmelse med kravene er grund til at mistænke foderet for at være farligt.

-

sundt, ægte, uforfalsket, egnet til formålet og af sædvanlig handelskvalitet.

-

mærket, emballeret og præsenteret efter bestemmelserne både i markedsføringsforordnin-gen og i anden EU-lovgivning om foder.

Kapitel 19.

Pakning af foder

I foderlovgivningen er der regler om pakning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger samt om pakning af fodermidler og foderblandinger.

19.1 Pakning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger

Fodertilsætningsstoffer og forblandinger må kun markedsføres i lukkede emballager eller beholdere.

Emballagen eller beholderen skal være lukket sådan, at lukkemekanismen ødelægges, når beholderen eller emballagen åbnes, og lukkemekanismen må ikke kunne genanvendes.

Kravet, om at lukkemekanismen ødelægges ved åbning, og at den ikke kan genanvendes, betyder ikke, at emballagen eller beholderen ikke skal kunne lukkes igen, når den først er åbnet.

Kravet betyder derimod, at det skal kunne ses, hvis emballagen eller beholderen har været åbnet.

Regler brugt i dette afsnit

Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 16, stk. 5.

19.2 Pakning af fodermidler og foderblandinger - hovedregel

Fodermidler og foderblandinger må i udgangspunktet kun markedsføres i lukkede pakninger eller beholdere.

Pakningen eller beholderen skal være lukket sådan, at lukkemekanismen beskadiges, når pakningen eller beholderen åbnes, og lukkemekanismen må ikke kunne genanvendes.

Kravet, om at lukkemekanismen beskadiges ved åbning, og at den ikke kan genanvendes, betyder ikke, at pakningen eller beholderen ikke skal kunne lukkes igen, når den først er åbnet.

Kravet betyder derimod, at det skal kunne ses, hvis pakningen eller beholderen har været åbnet.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 23, stk. 1.

19.3 Pakning af fodermidler og foderblandinger - undtagelser

For fodermidler og foderblandinger er der en række undtagelser til kravet om, at fodermidler og foderblandinger kun må markedsføres i lukkede pakninger eller beholdere.

Undtagelserne muliggør markedsføring i løs vægt eller i udelukkede pakninger eller beholdere.

Ulukkede pakninger eller beholdere er ikke åbne, men de kan åbnes og lukkes, uden at det kan ses, at de har været åbnet.

Levering i en ulukket beholder kan f.eks. ske i en bigbag.

Følgende foder må markedsføres i løs vægt eller i udelukkede pakninger eller beholdere

Følgende foderblandinger må markedsføres i løs vægt eller i ulukkede pakninger eller beholdere

Krav til mærkning af foder, der leveres i løs vægt eller i ulukkede pakninger eller beholdere

Når foderet leveres i løs vægt eller i ulukkede pakninger eller beholdere, skal alle de obligatoriske mærkningsoplysningerne stå i et ledsagedokument, der leveres sammen med foderet.

Ledsagedokumentet kan f.eks. være fakturaen.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 23, stk. 2.

Se mere i afsnit

21.15 Mærkning i et ledsagedokument

19.4 Pakning af foderlægemidler og mellemprodukter

Foderlægemidler og mellemprodukter må kun markedsføres i lukkede pakninger eller beholdere.

Pakningerne eller beholderne skal være lukket sådan, at forseglingen beskadiges ved åbning og ikke kan genanvendes.

Pakninger må ikke genanvendes.

Ovenstående gælder ikke for mobile blandere, der leverer foderlægemidler direkte til dyreholderen.

Det betyder, at mobile blandere gerne må genanvendes til foderlægemidler, hvis betingelserne for dette i øvrigt overholdes.

Regler brugt i dette afsnit

Foderlægemiddelforordningen, artikel 10

Eksempel på ødelæggelse af en lukkemekanisme ved åbning af emballagen

Fodertilsætningsstoffet bliver leveret i en plastbøtte med skruelåg, hvor låget kun kan skrues af, når forseglingen brydes.

Når der er taget af bøtten, kan låget skrues på igen, men forseglingen kan ikke genbruges.

Eksempler på ødelæggelse af en lukkemekanisme ved åbning af pakninger og beholdere

Nogle typer af foder, bl.a. til heste, leveres i plastbøtter med låg, der kun kan åbnes, når forseglingen brydes.

Når der er taget af bøtten, kan låget sættes på igen, men forseglingen kan ikke genbruges.

En dåse med hundefoder kan ikke lukkes igen, når dåsen er åbnet.

-

Fodermidler

-

Foderblandinger, der er fremstillet udelukkende ved at blande helt korn, hele frø eller hele frugter

Eksempel

Vildfugleblandinger, der kun består af helt korn, hele frø og hele frugter.

-

Foderblandinger i mængder på højst 50 kg, der er bestemt til den endelige bruger, og som udtages direkte af en pakning eller beholder, der var lukket

Eksempel

”Hundesnacks”, som kunden selv blander af forskellige slags godbidder ved at tage dem op af lukkede beholdere, f.eks. i en hundeudstyrsforretning.

-

Sliksten

-

Leverancer mellem producenter af foderblandinger indbyrdes

-

Leveres fra producenten til en emballeringsvirksomhed

-

Leverancer direkte fra producenten til brugeren

Eksempel

Foder, der leveres i en tankvogn til en landbrugsbedrift.

Kapitel 20.

Oversigt over regler for mærkning af foder

Foderlovgivningen indeholder regler om mærkning af fodermidler og foderblandinger, herunder regler om supplerende mærkning af genetisk modificeret foder hhv.

foder med animalsk indhold.

Derudover er der regler om, hvilke animalske produkter der må gives til forskellige dyrearter og mærkning af dette foder.

20.1 Generelt om mærkning af foder

Mærkningen skal ses som en meddelelse fra sælgeren til modtageren om, hvilke ingredienser foderet består af, hvilket næringsindhold foderet har og hvad det skal bruges til.

Desuden skal mærkningen sikre sporbarheden og må ikke være vildledende.

Mærkningsreglerne står i en række forskellige EU-forordninger samt foderbekendtgørelsen.

Mærkning af fodermidler og foderblandinger fremgår af markedsføringsforordningen.

Der er mærkningsregler for

Se mere i afsnit 22.

Mærkningsreglerne for fodermidler og foderblandinger,

Se mere i afsnit 23.

Oversigt over mærkningsreglerne for diætetisk foder,

Se mere i afsnit 24.

Mærkning af foder til selskabsdyr

Se mere i afsnit 25.

Mærkning af forurenet foder

Se mere i afsnit 28.

Mærkning af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger.

Se mere i afsnit 28.12.

Mærkning af foderlægemidler og mellemprodukter.

Mærkningsreglerne gælder for foder til alle dyrearter, dvs. foder til alle dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, samt foder til pelsdyr, selskabsdyr, cirkusdyr, dyr i zoologiske haver og forsøgsdyr.

Mærkning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger fremgår af fodertilsætningsstofforordningen

Se mere i afsnit 27.

Mærkning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger.

Supplerende mærkning af GM-foder er reguleret i forordningen om genmodificerede fødevarer og foder

Se mere i afsnit 29.4 Mærkning af GM foder

Se mere i afsnit 29.5 Hvordan skal GM-mærkning formuleres?

Supplerende mærkning af foder med animalsk indhold er reguleret i forordningen om animalske biprodukter og gennemførelsesforordningen.

Regler om hvilke animalske produkter, der må gives til forskellige dyrearter, og supplerende mærkning af foder med animalsk indhold er reguleret i TSE-forordningen.

Se mere i afsnit 40.14 Mærkningsregler for foder af animalsk oprindelse.

Supplerende mærkning af foderlægemidler er reguleret i forordningen om fremstilling, markedsføring og anvendelse af foderlægemidler

Se mere i afsnit 28.12.

Mærkning af foderlægemidler og mellemprodukter.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen

Foderbekendtgørelsen

Fodertilsætningsstofforordningen

GMO-forordningen

Forordningen om animalske biprodukter

Gennemførelsesforordningen

TSE-forordningen

Foderlægemiddelforordningen

-

fodermidler og foderblandinger

-

foder med særlige ernæringsformål (diætetisk foder)

-

foder til selskabsdyr

-

foder der ikke er i overensstemmelse med EU's foderstoflovgivning

-

fodertilsætningsstoffer i dette foder

-

foderlægemidler

Kapitel 21.

Markedsføringsforordningen

21.1 Markedsføringsforordningen udstikker de generelle regler for markedsføring af foder.

I nedenstående afsnit er der redegjort for disse regler.

Hvad markedsføringsforordningen omfatter

21.2 Hvem den mærkningsansvarlige er

I markedsføringsforordningen er angivet, hvem der er den mærkningsansvarlige

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 12, stk. 2.

21.3 Ansvar for mærkning af foder

Markedsføringsforordningen indeholder regler om ansvaret for mærkning af fodermidler og foderblandinger .

Den mærkningsansvarlige skal sikre, at mærkningsoplysningerne gives, og at oplysningerne er indholdsmæssigt korrekte.

Det vil sige, at den mærkningsansvarlige skal sørge for, at den krævede mærkning er der, og at den er korrekt, både i forhold til, at den omfatter den i lovgivningen fastsatte obligatoriske mærkning og i forhold til det, som foderet består af.

Når fodervirksomhedens aktiviteter har betydning for mærkningen, skal lederen af fodervirksomheden sikre, at oplysningerne, der gives, opfylder mærkningskravene i markedsføringsforordningen.

Dette gælder, uanset hvordan oplysningerne formidles.

Fodertilsætningsstofforordningen indeholder regler om ansvaret for mærkning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger

Når et fodertilsætningsstof eller en forblanding af tilsætningsstoffer skal markedsføres, skal emballagen eller beholderen være mærket med de krævede mærkningsoplysninger.

Den ansvarlige for at give disse oplysninger er en producent, pakkevirksomhed, importør, salgsvirksomhed eller distributør, og denne skal være etableret i EU.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 12, stk. 1 og 3.

Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 16, stk. 1.

21.4 Mærkningsansvar ved distribution og detailsalg af foder

Efter markedsføringsforordningen gælder mærkningsansvaret ikke kun for den, der først markedsfører foderet, men også i senere led af markedsføringen.

Når ledere af fodervirksomheder har ansvar for detailsalg af foder eller distribution af foder, men ikke påvirker foderets mærkning, skal de med fornøden omhu sikre, at mærkningskravene er opfyldt, især ved ikke at levere foder, som de ved eller burde have vidst ikke opfylder mærkningskravene.

Det vil sige, at f.eks. sælgeren ved detailsalg af foder, selvom denne ikke er mærkningsansvarlig, kan blive ansvarlige for åbenlyse fejl/mangler i mærkningen, som denne burde have set f.eks. manglende dansk mærkning.

Der er regler for ansvar ved videreformidling af mærkningsoplysninger , og de gælder i alle led af markedsføringen, også ved salg til den endelige bruger af foderet.

Ledere af fodervirksomheder skal sikre, at obligatoriske mærkningsoplysninger formidles i hele fødevarekæden, så den endelige bruger af foderet kan få information om mærkningen.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 12, stk. 4 og 5.

Se mere i afsnit

22.15 Mærkningsundtagelse ved salg i løs vægt af fodermidler og foderblandinger

81.4 Registrering af handel for fodervirksomheder efter primærproduktion

21.5 Principper for mærkning og præsentation - vildledning

Fødevareforordningen omfatter regler om beskyttelse af forbrugernes interesser , og disse regler gælder også for foder.

Formålet med reglerne er at beskytte forbrugernes interesser og give dem grundlag for at træffe informerede valg.

Formålet er også at forebygge uredelige eller vildledende handlemåder, forfalskning og anden praksis, som kan vildlede forbrugerne.

Markedsføringsforordningen fastsætter principper for mærkning og præsentation af foder , og heri indgår regler om vildledning.

Ved mærkning forstås alle former for angivelser om foderet på ethvert medium, der henviser til eller ledsager foderet, såsom emballage, skilte og internetsider.

Mærkning omfatter reklameformål.

Ved præsentation forstås foderets form, fremtræden eller emballage, anvendt emballeringsmateriale samt den måde, hvorpå foderet er arrangeret, og de omgivelser, hvori det udstilles.

Foders mærkning og præsentation må ikke vildlede brugeren med hensyn til foderets anvendelsesformål eller karakteristika.

Dette omfatter foderets

Desuden må mærkningen af foder ikke vildlede ved at

Det vil sige, at informationerne om foderet må ikke give indtryk af, at foderet ”er mere end det er”, eller at det ”kan mere end det faktisk kan”.

Regler brugt i dette afsnit

Fødevareforordningen, artikel 8 og 16

Markedsføringsforordningen, artikel 3, stk. 2, litra s), og artikel 11, stk. 1

Se mere i afsnit

17.4 Hvad præsentation er

17.5 Hvad mærkning er

21.6 Mærkningssprog

I markedsføringsforordningen er der regler om mærkningssprog for fodermidler og foderblandinger .

Købere af foder har krav på at kunne læse oplysninger om foderet og dets anvendelse på sit eget sprog.

Mærkningskravet er derfor, at foderet skal mærkes på det eller de officielle sprog i det land eller den region, hvor det markedsføres.

Ved markedsføring af foder i Danmark , skal mærkningen med de obligatoriske oplysninger være på dansk, fordi vi i Danmark kun har ét officielt sprog, nemlig dansk.

Dvs. det er ikke tilstrækkeligt at skrive det på et skandinavisk sprog f.eks. svensk eller norsk.

Ved import eller indførsel af foder til Danmark vil det i nogle tilfælde være en fodervirksomhed i en anden medlemsstat i EU, der mærker foderet på dansk.

Dvs. at foderet indføres til Danmark med dansk mærkning.

I andre tilfælde er det den danske virksomhed, der importerer eller indfører foderet, der mærker det på dansk.

I begge tilfælde er det den danske virksomhed, som importerer eller indfører foderet, som har ansvar for, at foderet er mærket på dansk.

Ved markedsføring af foder til andre EU-lande , skal det mærkes på det eller de officielle sprog i det land eller den region, hvor det markedsføres.

Som eksempel på et land, hvor der er flere officielle sprog, er Finland, der både har finsk og svensk som officielle sprog.

Her kan mærkningen angives på svensk eller finsk.

Hvis der er tale om markedsføring af foder via en hjemmeside indenfor EU , er det umiddelbart ikke krav om, at de obligatoriske oplysninger på hjemmesiden er på det eller de officielle sprog i det land eller den region, hvor det markedsføres.

Det gælder selvom forbrugere fra andre EU-lande har adgang til siden, kan købe foderet, og hjemmesiden f.eks. er oversat til dansk, eller priserne kan vælges angivet i danske kroner.

Såfremt markedsføringen henvender sig særligt til f.eks. de danske forbrugere, og forbrugeren ikke kan se af hjemmesiden, at der er tale om markedsføring fra en virksomhed etableret i et andet EU-land, er det dog et krav, at de obligatoriske mærkningsoplysninger er tilgængelige på dansk, inden købet afsluttes, og at varerne er mærket på dansk, når de leveres til forbrugeren i Danmark.

I fodertilsætningsstofforordningen er der regler om mærkningssprog for fodertilsætningsstoffer og forblandinger .

Kravet er, at for hvert fodertilsætningsstof skal oplysningerne være affattet mindst på det eller de nationale sprog i medlemsstaten, hvor det markedsføres.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 14, stk. 1

Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 16, stk. 1

Se mere i afsnit

21.4 Mærkningsansvar ved distribution og detailsalg af foder

21.7 Hvordan mærkningsoplysningerne skal stå

Krav til, hvordan mærkningsoplysningerne for fodermidler og foderblandinger skal stå, gælder for de obligatoriske mærkningsoplysninger, dvs. de mærkningsoplysninger, der kræves efter reglerne i markedsføringsforordningen.

Krav til, hvordan de obligatoriske mærkningsoplysninger skal stå

Ved angivelse af de obligatoriske mærkningsoplysninger må den anvendte farve, skrifttype og -størrelse ikke skjule eller fremhæve bestemte oplysninger.

Dog kan sikkerhedssætninger fremhæves.

Krav til, hvordan mærkningsoplysningerne for fodertilsætningsstoffer og forblandinger skal stå, står i fodertilsætningsstofforordningen.

Oplysningerne skal være tydelige og let læselige og må ikke kunne slettes.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 14, stk. 1 og 2, og artikel 15-21.

Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 16, stk. 1.

Se mere i afsnit

17.6 Hvad en etiket er

21.15 Mærkning i et ledsagedokument

21.8 Hvordan foderets indhold skal angives i mærkningen

Det indhold, der er angivet eller skal angives, skal referere til foderets vægt, medmindre andet er anført.

Det kan således ikke angives f.eks. i procent eller pr. pakning eller delpakning.

Kravet om angivelse af foderets indhold gælder bl.a. ved mærkning

Se også supplerende mærkningskrav for obligatoriske angivelser for fodermidler hhv.

angivelse af analytiske bestanddele i foderblandinger i afsnit 21.13 Angivelse af vandindhold og 21.14 Angivelse af indhold af aske, der er uopløselig i saltsyre.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, bilag II, pkt. 1.

Se mere i afsnit

12.5 Obligatoriske angivelser for fodermidler.

22.8 Angivelse af indholdet af fodermidler i foderblandinger

22.10 Angivelse af indholdet af analytiske bestanddele i foderblandinger

28.

Mærkning af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger

21.9 Anprisning af foder - hvad der må fremhæves

Markedsføringsforordningen indeholder regler om anprisning af fodermidler og foderblandinger, mens anprisning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger er reguleret i fodertilsætningsstofforordningen, som ikke beskrives her – se afsnit 8.9.

Reglerne omfatter alle oplysninger, der henviser til et fodermiddel eller en foderblanding, herunder tekst, billeder, illustrationer m.v., der gives i forbindelse med markedsføringen af produktet.

Den omfatter også artikler, der publiceres på virksomhedens hjemmeside eller linkes til fra hjemmesiden, herunder også artikler, der ikke er udarbejdet af virksomheden selv, men som er en gengivelse af artikler fra et fagblad eller lignende.

Dette gælder både, når artiklen direkte eller indirekte henviser til produktet f.eks. ved at fremhæve særlige egenskaber ved et fodermiddel.

Følgende kan i udgangspunktet fremhæves i mærkningen og ved præsentationen

Eksempler

Forudsætningen for anprisningerne er

Anprisningen må ikke bygge på en subjektiv vurdering eller antagelse, der ikke kan underbygges yderligere, den skal kunne dokumenteres og formuleringen skal være tydelig, så der ikke kan opstå tvivl om betydningen af anprisningen.

Ved vurderingen af, om en anprisning er forståelig for brugeren, tages der udgangspunkt i en almindelig bruger af det pågældende foder.

Markedsføringsforordningen indeholder også regler om anprisning vedrørende optimering af ernæringen og fremme eller beskyttelse af de fysiologiske forhold, f.eks. kan der anprises med formuleringen ”støtter dyrets immunforsvar”.

Der må dog ikke anprises med forebyggelse, behandling eller helbredelse af sygdom.

Det er muligt at anprise med en probiotisk effekt af foderblandinger, såfremt det kan dokumenteres, at den konkrete foderblanding har en sundhedseffekt på specifikke dyrekategorier og/eller -arter.

Det kan man f.eks., hvis man kan dokumentere, at en kombination af en tarmflorastabilisator, et præbiotisk fodermiddel og andre sundhedsfremmende fodermidler vil kunne give en sundhedsfremmende effekt i dyrene.

Dokumentation af bedre sundhed skal som udgangspunkt inkludere en videnskabelig vurdering af dyrenes adfærd.

Fodermiddelfortegnelsen indeholder også regler om anprisning af fodermidler , hvorefter ovenstående betingelser skal også være opfyldt, når

Fodermiddelfortegnelsen indeholder også regler om anprisning af fermenterede fodermidler .

Fodermidler, som er fermenteret, og/eller som har et naturligt indhold af mikroorganismer, og hvor fodermidlerne markedsføres med levende mikroorganismer, må ikke anprises med indholdet af mikroorganismerne og funktioner som følge af indholdet af disse mikroorganismer.

Dette gælder både for fodermidlerne og for foderblandinger, der indeholder disse mikroorganismer.

Denne regel gælder ikke for fodermidlerne i fodermiddelgruppe 12, der er ” Produkter og biprodukter fremkommet ved fermentering under anvendelse af mikroorganismer, inaktiveret, sådan at der ikke forekommer levende mikroorganismer”, fordi disse mikroorganismer skal være inaktiveret.

Dvs. de indeholder ikke levende mikroorganismer.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 13, stk. 1 og 2.

Fodermiddelfortegnelsen, bilag, del A, pkt. 6 og 15, del B og del C

Se mere i afsnit

8.9 Anprisning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger

17.5 Hvad mærkning er

21.11.

Dokumentation for anprisninger

21.10.

Anprisning af foder – sygdomsanprisninger er ikke tilladt

12.2 Fodermiddelfortegnelsen

12.6 Ordlisten over processer i fodermiddelfortegnelsen

12.1 Hvad fodermidler er

21.10 Anprisning af foder – sygdomsanprisninger er ikke tilladt

Ved mærkning og præsentation af fodermidler og foderblandinger kan det i udgangspunktet ikke anprises, at foderet kan forebygge, behandle eller helbrede en sygdom.

Det er ikke afgørende om ordene ”forbygge, helbrede og behandle” bruges direkte, men hvordan udsagnet opfattes af brugeren.

Dette gælder for alle typer af markedsføring af fodermidler og foderblandinger, herunder mærkning på produkter, hjemmesidetekst, gengivelse af eller henvisning til faglige artikler i forbindelse med markedsføringen samt mundtlige udsagn i f.eks. butik, på messe eller i videoklip m.m.

Synonymer til udtrykkene ”forebygge, behandle eller helbrede” accepteres således heller ikke, hvorfor man f.eks. eksempel ikke blot kan erstatte udtrykket ”behandle” med ”afhjælpe”.

Særligt i forhold til ernæringsmæssige ubalancer , der kan føre til sygdom.

Det er muligt at markedsføre foder med henvisning til effekt i forbindelse med forebyggelse af en sygdom, hvis sygdommen er et resultat af ernæringsmæssige ubalancer og der ikke er patologiske symptomer på sygdommen i dyret.

Det kan på denne måde f.eks. være tilladt, at anprise et foder med, at dets specifikke indhold af sukkerarter kan forebygge ernæringsmæssige ubalancer, der kan føre til forfangenhed.

Det er dog en forudsætning for, at denne type anprisninger kan accepteres

Anprisninger vedrørende behandling og helbredelse af en sygdom, som resultat af ernæringsmæssige ubalancer, vil altid blive anset for værende i strid med foderlovgivningen, idet markedsføringen i dette tilfælde retter sig mod syge dyr, hvor patologiske symptomer forekommer.

Særligt i forhold til diætetisk foder , som er optaget i listen over anvendelsesområdet for foder med særlige ernæringsformål, diætetisk foder.

Særligt i forhold til anprisning af fodertilsætningsstoffer , der er godkendt i kategorierne

Markedsføringsforordningens bestemmelse vedrørende anprisninger af forebyggende, behandlende eller helbredende effekt på en sygdom omfatter ikke fodertilsætningsstoffer.

Hvis Fødevarestyrelsen konstaterer, at et fodertilsætningsstof er anprist med, at dette tilsætningsstof kan forebygge, behandle eller helbrede en sygdom, vil Fødevarestyrelsen anmode Lægemiddelstyrelsen om at vurdere, om der er tale om et veterinært lægemiddel, der i så fald skal markedsføres i overensstemmelse med reglerne for veterinære lægemidler.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 13, stk. 3, litra a) og b)

Se mere i afsnit

14.1 Regler for foder med særlige ernæringsformål / diætetisk foder

23.

Oversigt over mærkningsreglerne for diætetisk foder

21.11 Dokumentation for anprisninger

I markedsføringsforordningen er der krav om dokumentation for anprisninger.

Den mærkningsansvarlige skal fremlægge videnskabelig dokumentation for anprisningen

Dokumentationen skal fremlægges i sin helhed, da det skal være muligt bl.a. at gennemgå forsøgsdesign og resultater i dybden.

Dette betyder f.eks., at det ikke er tilstrækkeligt kun at fremlægge resuméer fra videnskabelige artikler.

Troværdig videnskabelig dokumentation kan f.eks. være

Forsøg skal som udgangspunkt være lavet på den konkrete dyreart, som foderet markedsføres til.

I visse tilfælde kan ekstrapolation til lignende dyrearter accepteres.

En effekt i mennesker er ikke lig med en effekt i dyr.

Derudover skal dokumentationen som udgangspunkt omhandle en effekt i raske dyr.

Effekter i syge dyr er ikke lig med effekter i raske dyr.

Dvs. hvis dokumentationen henviser til forsøg med dyr, så må dyrene ikke lide af sygdom under forsøget.

En undtagelse vil kunne være hvis sygdommen er et resultat af ernæringsmæssige ubalancer og der ikke er patologiske symptomer på sygdommen i dyrene.

Dokumentationen for anprisningerne skal fremlægges, når

Dette gælder også, når købere over for myndigheden har tvivlet på anprisningens sandfærdighed.

Bemærk, at den videnskabelige dokumentation skal foreligge før markedsføringen.

Uden tilstrækkelig dokumentation for anprisningen, betragtes anprisningen som vildledende.

Hvis den kompetente myndighed i et EU-land tvivler på, at anprisningen er tilstrækkeligt videnskabeligt dokumenteret, kan spørgsmålet forelægges for EU-Kommissionen.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 13, stk. 1, litra b).

Se mere i afsnit

21.5 Principper for mærkning og præsentation – vildledning

21.12 Brugsanvisning

Mærkningen af foderblandinger skal omfatte en brugsanvisning.

Mærkningen af fodermidler skal ligeledes omfatte en brugsanvisning, når indholdet af et fodertilsætningsstof er større end det indhold, der er tilladt i fuldfoder.

Brugsanvisningen skal bl.a. sikre, at tilskudsfoder eller fodermidler anvendes i en mængde, der gør, at indholdet af fodertilsætningsstoffer, hvor der er fastsat en maxgrænse for fuldfoder ikke overskrider denne grænse.

Den maksimale mængde, der bør tildeles kan angives i brugsanvisningen på tre måder

Brugsanvisningen skal være så præcis, at den sikrer, at dyret tildeles foderet korrekt, herunder at dyret ikke får et indhold af fodertilsætningsstoffer over en evt.

fastsat maxgrænse.

Hvis brugsanvisningen ikke er præcis, må den betegnes som vildledende og dermed i strid med lovgivningen.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 16, stk. 2, litra b), artikel 17, stk. 1, litra b), jf. bilag II, pkt. 4

21.13 Angivelse af vandindhold

I markedsføringsforordningen er fastsat generelle regler for angivelse af vandindhold .

Medmindre andet er angivet, er det obligatorisk at angive vandindholdet i disse former for foder, når vandindholdet er over

Reglerne om vandindhold i fodermidler er præciseret i markedsføringsforordningen og fodermiddelfortegnelsen.

Som nævnt ovenfor er hovedreglen, at vandindholdet skal angives, hvis det er over 14 %, men i en række tilfælde er der fastsat mere præcise regler for, hvornår vandindholdet skal angives.

Angivelse af vandindhold, når foderet indeholder flygtige stoffer

Vandindholdet i foder skal bestemmes efter analysemetoden, der findes i prøvetagnings- og analyseforordningen.

Deri står, at når foderet indeholder flygtige stoffer, f.eks. organiske syrer, vil der sammen med vandindholdet også blive bestemt betydelige mængder flygtige stoffer.

Når analysemetoden ikke er velegnet til vandbestemmelse, fordi foderet indeholder flygtige stoffer, må der anvendes en anden analysemetode, som ikke medregner de flygtige stoffer sammen med vandet.

Når vandindholdet ikke er bestemt efter metoden i forordningen om prøvetagnings- og analysemetoder, anbefaler Fødevarestyrelsen, at der sammen med angivelsen af foderet vandindhold også angives, hvilken analysemetode, der er brugt.

Herved mindskes risikoen for misforståelser med hensyn til foderets vandindhold.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 4, stk. 3 jf. bilag I, pkt. 6, og bilag V

Prøvetagnings- og analyseforordningen, bilag III, afsnit A

Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, pkt. 14, litra c), og del C

21.14 Angivelse af indhold af aske, der er uopløselig i saltsyre

I markedsføringsforordningen er fastsat generelle regler om angivelse af indholdet af aske, der er uopløselig i saltsyre , i mærkningen.

Hovedreglen er, at indholdet af aske, der er uopløselig i saltsyre, ikke må være over 2,2 % af tørstoffet.

Hvis indholdet er angivet i mærkningen, må grænsen på 2,2 % dog overskrides, for

Reglerne om indhold af aske uopløselig i saltsyre i fodermidler er yderlige præciseret i markedsføringsforordningen bilag V og i fodermiddelfortegnelsen.

Mærkningen af indhold af aske, der er uopløselig i saltsyre, skal følge hovedreglen ovenfor, medmindre der i markedsføringsforordningens bilag V eller i fodermiddelfortegnelsen er særlige krav til, hvornår fodermidlets indhold af aske uopløseligt i saltsyre skal angives

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 4, stk. 3 jf. bilag I, pkt. 5, og bilag V

Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del A, pkt. 14, litra b), og del C

21.15 Mærkning i et ledsagedokument

I pakningsreglerne i markedsføringsforordningen er nævnt, at det er tilladt at markedsføre fodermidler og forskellige foderblandinger i løs vægt eller i ulukkede pakninger eller beholdere.

Når fodermidler og foderblandinger kan markedsføres i løs vægt eller i ulukkede pakninger eller beholdere er det et krav, at dette foder er ledsaget af et dokument, ledsagedokumentet .

Ledsagedokumentet skal indeholde alle de obligatoriske mærkningsoplysninger for foderet, og kan f.eks. være fakturaen.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 11, stk. 2, og artikel 23, stk. 2

Se mere i afsnit

19.3 Pakning af fodermidler og foderblandinger – undtagelser

22.

Mærkningsreglerne for fodermidler og foderblandinger

23.

Oversigt over mærkningsreglerne for diætetisk foder

24.

Mærkning af foder til selskabsdyr

25.

Mærkning af forurenet foder og

28.

Mærkning af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger

21.16 Mærkning ved fjernkommunikationssalg

Der er krav til mærkningen af foder, der markedsføres ved fjernkommunikationssalg, i markedsføringsforordningen.

Mærkningsreglerne for foder gælder også for de oplysninger, der gives om foder på internettet/ved fjernkommunikationssalg.

Det betyder, at de obligatoriske mærkningsoplysninger, som kræves efter markedsføringsforordningen, skal fremgå af salgsmaterialet, eller oplysningerne skal gives, inden der indgås en aftale om salget.

Der er dog i markedsføringsforordningen en undtagelse for visse oplysninger, f.eks. oplysninger, der kan variere fra parti til parti.

Disse oplysninger skal ikke gives på forhånd, inden der indgås aftale om fjernsalg, men først når foderet leveres

Navn og adresse på den mærkningsansvarlige (artikel 15 (b))

Partiets referencenr.

(artikel 15 (d))

Nettomængden (artikel 15 (e))

Datoen for mindste holdbarhed (artikel 16 (2) (c) el.

17 (1) (d))

Markedsføringsforordningens krav til mærkningen af foder ved levering , når foderet er købt ved fjernkommunikationssalg

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 11, stk. 3, og artikel 14, stk. 1

Direktivet om forbrugerrettigheder, artikel 2, stk. 7

Se mere i afsnit

17.5 Hvad mærkning er

21.7 Hvordan mærkningsoplysningerne skal stå

Bilag 2.

Definitioner og begreber

21.17 Størsteindhold af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og tilskudsfoder - ”100 gange reglen”

Markedsføringsforordningen sætter grænser for, hvor høj koncentrationen af et fodertilsætningsstof må være i fodermidler og tilskudsfoder.

Bestemmelserne skal sikre, at tilsætningsstofferne kan fordeles homogent i foderet, så hvert dyr får tildelt den rette mængde.

Det er tilladt at have fodermidler og tilskudsfoder med et indhold af et tilsætningsstof, der ikke er mere end 100 gange større end den koncentration, der er fastsat for tilsætningsstoffet i fuldfoder.

For fodertilsætningsstoffer, der tilhører kategorien ”coccidiostatika og histomonostatika”, er fastsat en lavere grænse, nemlig 5 gange den koncentration, der er fastsat i fuldfoder.

Bestemmelserne gælder kun for de fodertilsætningsstoffer, hvor der er en fastsat maxgrænse.

Markedsføringsforordningen giver mulighed for overskridelse af det tilladte størsteindhold .

Det er dog i enkelte tilfælde muligt at fravige ”100 gange reglen” hhv.

”5 gange reglen” for coccidiostatika og histomonostatika, når foderet er et diætetisk tilskudsfoder med højt indhold af fodertilsætningsstoffer.

Betingelser for overskridelse af det tilladte størsteindhold

En producent af et koncentreret diætetisk foder, altså et diætetisk tilskudsfoder med højt indhold af fodertilsætningsstoffer, skal være godkendt som fodervirksomhed.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 8, stk. 1 og 2.

Se mere i afsnit

14 Foder med særlige ernæringsformål / diætetisk foder.

23.2 Listen over anvendelsesformål for diætetisk foder

23.3 Diætetisk tilskudsfoder med højt indhold af fodertilsætningsstoffer

83.7 Godkendelse til produktion af koncentreret tilskudsfoder med fodertilsætningsstoffer

Emne

Bestemmelse

Krav

Afsnit

Definitioner

Artikel 3.

-

12-17

Bilag 2

Foders sikkerhed

Artikel 4, stk. 1.

Foder skal være sikkert, og må ikke have en direkte negativ indvirkning på miljøet eller dyrevelfærden.

18.1

Foders kvalitet

Artikel 4, stk. 2, litra a.

Foder skal være sundt, ægte, uforfalsket, egnet til formålet og af sædvanlig handelskvalitet.

18.2

Foders mærkning

Artikel 4, stk. 2, litra b.

Artikel 11-20.

Bilag I, II og V-VIII.

Foder skal være mærket, emballeret og præsenteret efter foderlovgivningen.

20-28

29.4

Begrænsninger og forbud

Artikel 6

Bilag III

Foder må ikke indeholde eller bestå af materialer, hvis markedsføring eller anvendelse som fodermidler er underlagt begrænsninger eller er forbudt.

12.12

Foders indhold af fodertilsætningsstoffer

Artikel 8, stk. 1.

Der er fastsat regler for størsteindhold af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og tilskudsfoder, bl.a. ”100 gange reglen”.

21.17

Principper for mærkning og præsentation

Artikel 11.

Bilag II.

Bilag IV.

Foders mærkning og præsentation må ikke vildlede brugeren.

21.5

21.15-21.16

Mærkningsansvar

Artikel 12

Den mærkningsansvarlige skal sikre, at mærkningsoplysningerne gives og er indholdsmæssigt korrekte.

21.2-21.4

Foders anprisning

Artikel 13

Der er fastsat krav for anvendelse af anprisninger i mærkningen og ved præsentationen af foder.

21.9-21.11

Angivelse af mærkning

Artikel 14, stk. 1.

Artikel 15-21.

Bilag II, punkt 1.

Foder skal være mærket på det rette sprog, og mærkningen skal være angivet på et fremtrædende sted og bl.a. give oplysning om foderets indhold.

21.6-21.8

Frivillig mærkning

Artikel 22

Foders mærkning må indeholde frivillige oplysninger, hvis de generelle principper for mærkning og præsentation overholdes.

26

Emballage

Artikel 23

Foder må i udgangspunktet kun markedsføres i lukkede pakninger eller beholdere, men kan dog i visse tilfælde markedsføres i løs vægt eller i ulukkede pakninger eller beholdere.

19

Tilladte tolerancer

Bilag I, V, VI og VII

Tolerancer for afvigelser fra de i mærkningen angivne oplysninger om analytiske bestanddele og fodertilsætningsstoffer i fodermidler, foderblandinger og forblandinger.

22.10

28.6

-

Den leder af en fodervirksomhed, der først markedsfører foderet, er den mærkningsansvarlige, f.eks. den, som producerer og sælger foder i eget navn.

-

Den leder af en fodervirksomhed, der markedsfører foder under sit eget navn eller firmanavn, er den mærkningsansvarlige, f.eks.

-

Hvis en virksomhed producerer foder for en anden virksomhed, og foderet sælges i den anden virksomheds navn, er det den anden virksomhed, der er den mærkningsansvarlige.

-

Hvis en mellemhandler mærker indkøbt foder under sit eget firmanavn, bliver mellemhandleren mærkningsansvarlig.

-

Ved ompakning af foder f.eks. fra en sæk à 20 kg til 10 poser à 2 kg, må man ikke sætte en kopi af den originale mærkningsseddel på poserne.

Den, der ompakker foderet, bliver mærkningsansvarlig og skal mærke poserne i eget navn.

-

Hvis en detailhandler oversætter en udenlandsk mærkning til dansk, bliver detailhandleren mærkningsansvarlig og har ansvar for, at mærkningsoplysningerne er korrekte.

Eksempel

Hvis en fodervirksomhed sælger sit foder ved internetsalg, er det fodervirksomhedens ansvar at give mærkningsoplysningerne på internettet, så køberen kan træffe informerede valg om foderet inden et eventuelt køb.

Eksempler på mærkningsansvar, hvor mærkningskravene ikke er opfyldt, hvis foderet ikke er mærket på dansk.

En dansk virksomhed køber foder fra Polen og sælger det i Danmark.

Foderet er ikke mærket på dansk, da den polske virksomhed ikke markedsfører det i Danmark.

Her er det den danske virksomhed, som skal mærke foderet på dansk, med mindre den danske virksomhed laver en aftale med den polske virksomhed om, at denne skal mærke foderet på dansk.

Laver de denne aftale, er den polske virksomhed mærkningsansvarlig, mens den danske virksomhed er ansvarlig for at sælge foder, der er korrekt mærket.

Hvis en fodervirksomhed, f.eks. med detailhandel, modtager foder, som ikke er korrekt mærket, er virksomheden ikke mærkningssvarlig.

Men virksomheden er ansvarlig for ikke at videresælge foder, som er fejlmærket eller mangelfuldt mærket.

Hvis en fodervirksomhed ændrer mærkning på et foder og sælger dette, er der tale om en aktivitet, som rækker ud over detailhandel.

Det kræver som udgangspunkt, at virksomheden er registreret som fodervirksomhed.

Eksempel på videreformidling af mærkningsoplysninger

Når hundefoder sælges i løs vægt, skal mærkningsoplysningerne være tilgængelige for køberen, ligesom visse oplysninger skal gives skriftligt ved salget, f.eks. på kassebonen.

-

art,

-

fremstillings- eller produktionsmåde,

-

egenskaber,

-

sammensætning,

-

mængde,

-

holdbarhed og

-

dyreart eller -kategori, som foderet er beregnet til.

-

tillægge foderet virkninger eller egenskaber, som det ikke har, eller

-

antyde at foderet har særlige egenskaber, når alt andet lignende foder har samme egenskaber.

-

De skal gives på emballagen, beholderen, en etiket eller i et ledsagedokument.

-

De skal gives i deres helhed på et fremtrædende sted.

-

De skal være iøjnefaldende og let læselige.

-

De må ikke kunne slettes.

De skal være lette at identificere.

-

De må ikke skjules af andre oplysninger.

-

af indholdet af fodermidler i foderblandinger

-

med obligatoriske angivelser for fodermidler

-

med indholdet af analytiske bestanddele i foderblandinger

-

med indholdet af fodertilsætningsstoffer

-

Foderet indeholder eller indeholder ikke et bestemt stof

-

Særlige ernæringsegenskaber eller -processer

-

Særlige funktioner i tilknytning hertil

-

”Indeholder omega 3 fedtsyrer”

-

”indeholder ikke gluten”

-

”indeholder letfordøjelige ingredienser”

-

De skal være objektive

-

De skal kunne kontrolleres af de kompetente myndigheder

-

De skal være let forståelige for brugeren af foderet

-

et fodermiddel anprises med flere egenskaber end dem, der er angivet i kolonnen ”Beskrivelse” i listen over fodermidler i fodermiddelfortegnelsen.

-

der henvises til en proces i ordlisten i fodermiddelfortegnelsen, og henvisningen til processen kan sidestilles med en anprisning, f.eks. vombeskyttelse.

-

at det tydeligt fremgår, at den anpriste effekt alene vedrører sygdommen, når den er en konsekvens af fejlernæring og ikke f.eks. en bakterie eller infektion,

-

at virksomheden kan fremvise videnskabelig dokumentation for denne effekt, herunder for sammenhængen mellem den anpriste ernæringsmæssige ubalance og den anpriste sygdom,

-

at det tydeligt fremgår, at den anpriste effekt alene vedrører effekt i raske dyr.

Eksempler på ernæringsformål, som omfatter sygdomsangivelser, og som skal angives i henhold til mærkningsreglerne for diætetisk foder

-

støtte af nyrefunktion ved kronisk nyresufficiens

-

støtte af hjertefunktion ved kronisk hjertesufficiens

-

regulering af glucosetildelingen (diabeted mellitus)

-

stabilisering af den fysiologiske fordøjelse.

Ved brug af dette ernæringsformål, skal der på mærkningen anføres: ”Hvis der foreligger risiko for fordøjelsesforstyrrelser, i perioder med fordøjelsesforstyrrelser eller under rekonvalescens fra fordøjelsesforstyrrelser (diarré).

”

-

”coccidiostatika” mod sygdommen coccidiose og

-

”histomonostatika” mod sygdommene black head disease (der er pt.

ingen godkendte fodertilsætningsstoffer i den funktionelle gruppe histomonostatika).

-

enten med henvisning til offentligt tilgængelige videnskabelige beviser,

-

eller med dokumenteret virksomhedsforskning.

-

Artikler i videnskabelige (peer-review) tidsskrifter.

-

Rapporter udgivet af universiteter.

-

Rapporter udgivet af virksomheder.

-

Videnskabelige udtalelser fra f.eks. EFSA.

-

Fødevarestyrelsen anmoder herom, eller

-

når den kompetente myndighed i et EU-land, hvor foderet markedsføres, anmoder herom.

-

I procentdel af den daglige ration.

-

Pr. kg fuldfoder eller procentdel i fuldfoder.

-

I gram eller kilogram eller volumenenheder tilskudsfoder og fodermidler pr. dyr pr. dag.

¬Bemærk, at denne type brugsanvisning kræver kendskab til den totale mængde foder pr. dyr pr. dag.

Ellers kan man ikke vurdere, om maksimumgrænsen for tilsætningsstoffet er overholdt.

5 %

i mineralsk foder uden organiske bestanddele

10 %

i mineralsk foder med organiske bestanddele

7 %

i mælkeerstatninger og i foderblandinger med over 40 % mælkeprodukter

14 %

andet foder

-

Når der i markedsføringsforordningen kræves angivelse af vandindholdet i de ”Obligatoriske angivelser for fodermidler”.

F.eks. er det et krav i ”Fisk og andre havdyr samt produkter og biprodukter heraf”, hvis vandindholdet er over 8 % (jf. markedsføringsforordningens bilag V).

-

Når det i listen over fodermidler i fodermiddelfortegnelsen er præciseret, hvornår vandindholdet skal angives.

Hvis der i kolonnen ”Obligatoriske angivelser” ikke kræves angivelse af vandindholdet, skal indholdet ikke angives, medmindre indholdet overskrider de generelle grænser i bilag I, punkt 6.

Eksempler på krav til angivelse af vandindhold (fodermiddelfortegnelsens bilag, del C)

-

I fodermiddel 10.4.3 ”Fiskesolubel” skal vandindhold angives, hvis det er over 5 %

-

I fodermiddel 1.12.9 ”Kornbærme” skal vandindhold angives, hvis det er under 60 % eller hvis det er over 80 %

Da vandindhold kun skal angives, når det er over 14 %, betyder det, at vandindholdet skal angives i intervallerne ”over 14 % og under 60 %” og ”over 80 %”.

-

Fodermidler

-

Foderblandinger med tilladte mineralske bindemidler

-

Mineralsk foder

-

Foderblandinger med større indhold end 50 % biprodukter fra ris el.

sukkerroer

-

Foderblandinger med større indhold end 15 % fiskemel, til opdrættede fisk

-

Når der i markedsføringsforordningen kræves angivelse af indholdet af aske uopløselig i saltsyre i de ”Obligatoriske angivelser for fodermidler”

Eksempel på krav til angivelse af indhold af akse uopløselig i saltsyre (forordningens bilag V)

I ”Produkter og biprodukter af knolde og rodfrugter” skal indholdet af aske, der er uopløselige i saltsyre, angives, hvis det er over 3,5 % i tørstof.

-

Når det i listen over fodermidler i fodermiddelfortegnelsen er præciseret, hvornår indholdet af aske uopløselig i saltsyre skal angives.

Hvis det ikke kræves, at indholdet af aske, der er uopløselig i saltsyre, angives, skal indholdet ikke angives, medmindre indholdet overskrider grænsen på 2,2 %.

Eksempel på krav til angivelse af indhold af aske uopløselig i saltsyre (fortegnelsens bilag, del C)

I fodermiddel 4.1.2 ”Sukkerroetoppe og -rødder” skal indholdet af aske, der er uopløselig i saltsyre, angives, hvis det er over 5 % i tørstof.

-

Oplysningerne ovenfor om navn og adresse, referencenummer på partiet, nettomængde og holdbarhed, skal oplyses senest ved leveringen

-

Det er et krav, at de obligatoriske mærkningsoplysninger gives i sin helhed.

Det vil sige, at samtlige obligatoriske oplysninger skal fremgå af mærkningen ved leveringen.

-

Foderet skal opfylde betingelserne for diætetisk foder.

-

Det skal være optaget på listen over anvendelsesformål til diætetisk foder.

Kapitel 22.

Mærkningsreglerne for fodermidler og foderblandinger

Fodermidler og foderblandinger skal mærkes efter generelle obligatoriske mærkningskrav, særlige obligatoriske mærkningskrav og evt.

supplerende obligatoriske mærkningskrav.

22.1 Mærkning af fodermidler og foderblandinger

Når fodermidler og foderblandinger skal mærkes, skal det først og fremmest ske inden for de generelle rammer for mærkning i markedsføringsforordningen.

Heri indgår bl.a. regler om den mærkningsansvarlige, ansvaret for mærkning, vildledning og anprisninger.

Dernæst er der en række regler om obligatorisk mærkning, herunder generelle obligatoriske mærkningskrav og særlige obligatoriske mærkningskrav for hhv.

fodermidler og foderblandinger.

Hertil kommer muligheden for frivillig mærkning af fodermidler og foderblandinger.

Den frivillige mærkning er forudsat, at de generelle principper for mærkning overholdes, f.eks. må mærkningen ikke være vildledende.

Der kan fremgå yderligere betingelser for frivillig mærkning i EU-kodekser for god mærkningspraksis.

Desuden er der en række undtagelser, hvor dele af mærkningen kan udelades eller må stå på en særlig måde, f.eks. når fodermidler sælges fra én landbruger til en anden til brug på den anden landbrugers egen bedrift.

Mærkningsprincippet i reglerne for obligatorisk mærkning er skitseret herunder.

Der skal være en generel mærkning, der er gældende for alle fodertyper, denne suppleres med øvrig mærkning, som er fastsat specifikt for fodertypen f.eks. for foderblandinger.

Strukturen af mærkningsreglerne kan opfattes som en form for puslespil, hvor der skal vælges de dele, der er relevante for det foder, som skal mærkes.

Ved mærkning af foder er det afgørende, at foderet er indplaceret korrekt i foderlovgivningen, altså at den har den korrekte fodertype, så de relevante mærkningsregler bliver valgt.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 11-22

Se mere i afsnit

21.2 Hvem den mærkningsansvarlige er.

21.3 Ansvar for mærkning af foder.

21.5 Principper for mærkning og præsentation – vildledning.

21.9 Anprisning af foder – hvad der må fremhæves.

21.10 Anprisning af foder – sygdomsanprisninger er ikke tilladt.

26.1 Frivillig mærkning af fodermidler og foderblandinger.

22.2 Hvilken fodertype har foderet?

22.2 Hvilken fodertype har foderet?

Når foder skal mærkes, er det relevant at bestemme, hvilken fodertype der er tale om.

Der er forskellige mærkningskrav til forskellige fodertyper.

Fælles for dem alle er dog, at mærkningen skal opfylde de generelle obligatoriske mærkningskrav.

Hertil kommer de særlige obligatoriske mærkningskrav og evt.

supplerende obligatoriske mærkningskrav, som afhænger af fodertypen.

Fodertyper der kun består af ét indholdsstof

Et fodermiddel må ikke bruges anvendes, medmindre det enten er optaget i fodermiddelfortegnelsen eller er anmeldt til fodermiddelregistret.

Det er kun godkendte fodertilsætningsstoffer, som må anvendes.

Godkendte fodertilsætningsstoffer fremgår af EU-Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer.

Fodertyper der består af flere indholdsstoffer

Under afsnittene om fodermiddel og foderblanding er givet eksempler på produkter, der falder ind under disse fodertyper.

Se mere i afsnit

4.1 Oversigt over fodertyper

5.1 Hvad et fodertilsætningsstof er

5.7.

EU-Kommissionens register over godkendte fodertilsætningsstoffer

6.1 Tilsætningsstoffer kaldet præparater

9.

Forblandinger

12.

Fodermidler

12.1 Hvad fodermidler er

12.7 Fodermiddelregistret

13.1 Hvad en foderblanding er

22.1 Mærkning af fodermidler og foderblandinger

22.3 Generelle obligatoriske mærkningskrav for fodermidler og foderblandinger - ”Basis-mærkningen”

De generelle obligatoriske mærkningskrav i markedsføringsforordningen, omfatter en række krav til oplysninger, som skal angives i mærkningen af fodermidler og foderblandinger

Med adresse forstås hele adressen med vejnavn, husnummer og postnummer og by.

En webadresse er ikke tilstrækkelig.

Nummeret, som virksomheden er tildelt efter foderhygiejneforordningen eller forordningen om animalske biprodukter.

Har virksomheden flere godkendelsesnumre, skal foderet mærkes med nummeret, der er tildelt efter foderhygiejneforordningen.

Det er ikke et krav, at der mærkes med en virksomheds registreringsnummer, men da danske fodervirksomheder kan være tildelt registreringsnumre, vil det være praktisk og fremme sporbarheden, at foderet mærkes med registreringsnummeret, hvis virksomheden ikke har et godkendelsesnummer.

Det er et krav, at partiets batchnummer eller lotnummer angives.

Der er ingen formkrav til angivelsen, men den skal være i overensstemmelse med de generelle principper for præsentation af mærkningsoplysninger.

Nettomængden skal være angivet i vægtenheder.

Når der er tale om flydende produkter, kan nettomængden i stedet være angivet i rumfangsenheder.

Der er detaljerede regler for, hvordan indholdet af fodertilsætningsstoffer skal angives i fodermidler og foderblandinger.

Reglerne afhænger af, om foderet er til dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, eller dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen.

Vandindholdet i fodermidler og foderblandinger skal mærkes efter reglerne i markedsføringsforordningen.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 15, litra a)-g)

Se mere i afsnit

12.1 Hvad fodermidler er

13.2.

Fuldfoder

13.3 Mælkeerstatning som fuldfoder

13.4.

Tilskudsfoder

13.5.

Mineralsk foder

13.6.

Mælkeerstatning som tilskudsfoder

17.7.

Hvad et parti er

21.13.

Angivelse af vandindhold

22.2.

Hvilken fodertype har foderet?

28.

Mærkning af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger

86.1 Hvad er registreringsnummer?

86.2 Hvad er godkendelsesnummer?

22.4 Mærkning af fodermidler - supplement til ”Basismærkningen”

Mærkningskravene for fodermidler står i markedsføringsforordningen, og de omfatter en række oplysninger, som det er obligatorisk at give i mærkningen – ud over ”Basismærkningen”.

Der er tale om følgende oplysninger

Hvis fodermidlet indeholder fodertilsætningsstoffer skal mærkningen suppleres med oplysninger herom

Denne mærkning kræves, når tilsætningsstoffet ikke er godkendt til alle dyrearter eller dyrekategorier til dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, hhv.

til dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen.

Hvis det er specificeret i godkendelsen af et tilsætningsstof, at det f.eks. kun må bruges til dyr af en bestemt aldersklasse, skal dette angives i mærkningen.

En oversigt over dyrearter og dyrekategorier kan findes i bilag IV i forordning 429/2008.

De dyrearter og -kategorier, der er beskrevet her, skal være udgangspunktet for mærkning med dyreart eller dyrekategorier.

Tabellen i bilag IV indeholder primært en beskrivelse af de mere udbredte arter.

”Fjerkræ” rummer f.eks. alle fjerkræ, selvom det ikke er alle fjerkrækategorier, der er nævnt i bilag IV.

Under artikel 1 er der desuden en definition af mindre udbredte arter.

Når tilsætningsstoffet er godkendt med maksimumgrænser for nogle dyrearter, skal der gives en brugsanvisning, så fodermidlet kan anvendes korrekt, dvs. uden at maksimumgrænsen for fodertilsætningsstoffet bliver overskredet.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 16

Forordning 429/2008 om ansøgning om godkendelse af fodertilsætningsstoffer, bilag IV

Se mere i afsnit

12.4 Fodermidlets navn

12.5 Obligatoriske angivelser for fodermidler

17.8 Angivelse af datoen for mindste holdbarhed

17.9 Datoformat

21.12 Brugsanvisning

22.3 Generelle obligatoriske mærkningskrav for fodermidler og foderblandinger – ”Basismærknin-gen”

22.5 Undtagelse - køberen giver afkald på visse mærkningsoplysninger for fodermidler

Mærkningsreglerne for fodermidler omfatter generelle obligatoriske mærkningskrav for fodermidler og foderblandinger – ”Basismærkningen” og mærkning af fodermidler – supplement til ”Basismærkningen”.

En række af mærkningsoplysningerne kan udelades, hvis køberen skriftligt inden handelen har givet afkald på at få disse oplysninger.

En handel kan omfatte flere leverancer.

Oplysninger, der fortsat skal gives

Ved indhold af fodertilsætningsstoffer, skal der på mærkningen fortsat gives oplysninger om

Ved indhold af fodertilsætningsstoffer med mængdebegrænsning, skal der på mærkningen fortsat gives oplysninger om

Undtagelsen – køberen giver afkald på disse mærkningsoplysninger

Køberen skal være opmærksom på, at ved at give afkald på disse mærkningsoplysninger, gives afkald på informationer om sporbarheden af fodermidlet, bl.a. sælgerens godkendelsesnummer og fodermidlets referencenummer/batchnummer.

Dette undtager imidlertid ikke virksomheden fra kravet om sporbarhed på foder.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 21, stk. 1, og bilag VI, kapitel I, eller bilag VII, kapitel I

Se mere i afsnit

22.3 Generelle obligatoriske mærkningskrav for fodermidler og foderblandinger – ”Basismærkningen”

22.4 Mærkning af fodermidler – supplement til ”Basismærkningen”

77.

Sporbarhed på foder

22.6 Undtagelse - mærkning af fodermidler - salg fra én landbruger til en anden til brug på dennes bedrift

Mærkningsreglerne for fodermidler omfatter generelle obligatoriske mærkningskrav for fodermidler og foderblandinger – ”Basismærkningen” og mærkning af fodermidler – supplement til ”Basismærkningen”.

En række af mærkningsoplysningerne kan udelades, når fodermidler sælges fra én landbruger til en anden til brug på den anden landbrugers egen bedrift.

Undtagelsen gælder kun for fodermidler uden fodertilsætningsstoffer bortset fra konserveringsmidler eller ensileringstilsætningsstoffer.

Oplysninger, der fortsat skal gives

Undtagelsen – oplysninger, der gives afkald på

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 21, stk. 3

Se mere i afsnit

22.3 Generelle obligatoriske mærkningskrav for fodermidler og foderblandinger – ”Basismærkningen”

22.4 Mærkning af fodermidler – supplement til ”Basismærkningen”

22.7 Mærkning af foderblandinger – supplement til ”Basismærkningen”

Mærkningskravene for foderblandinger står i markedsføringsforordningen, og de omfatter en række oplysninger, som det er obligatorisk at give i mærkningen – ud over ”Basismærkningen”.

Der er tale om følgende oplysninger

Når den mærkningsansvarlige ikke har produceret foderet, skal angives disse oplysninger om producenten

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 17

Se mere i afsnit

17.8 Angivelse af datoen for mindste holdbarhed

17.9 Datoformat

21.12 Brugsanvisning

22.3 Generelle obligatoriske mærkningskrav for fodermidler og foderblandinger – ”Basismærkningen”

22.8 Angivelse af indholdet af fodermidler i foderblandinger

22.10 Angivelse af indholdet af analytiske bestanddele i foderblandinger

22.8 Angivelse af indholdet af fodermidler i foderblandinger

Under overskriften "Sammensætning" skal gives en liste over fodermidlerne, der indgår i foderblandingen.

I listen skal angives fodermidlernes navne, og de skal stå i faldende orden.

I listen må også angives vægtprocenten for de indgående fodermidler.

Angivelse af det procentvise indhold af fodermidlerne er en frivillig mærkning.

Hvis køberen anmoder om angivelse af vægtprocenten af fodermidlerne, og disse oplysninger ikke er angivet, skal den mærkningsansvarlige fremlægge den mængdemæssige sammensætning plus/minus 15 % for køberen.

Mærkningskrav når et fodermiddel i foderblandingen er fremhævet : Hvis man fremhæver et fodermiddel i mærkningen, skal mængden angives, når fodermidlet er fremhævet med enten tekst, billeder eller grafik.

I disse tilfælde skal der i mærkningen angives både fodermidlets navn og den indgående mængde af fodermidlet.

Til nogle dyr tillader markedsføringsforordningen, at indholdet af fodermidlerne i foderblandinger angives i kategorier.

Indholdet af fodermidler må angives i kategorier til disse dyr

Det betyder, at man ikke kan kategorimærke fodermiddelindholdet i foderblandinger til dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, eller til pelsdyr.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 17, stk. 1, litra e), og stk. 2, litra a)-c)

Se mere i afsnit

12.4 Fodermidlets navn

22.9 Kategorimærkning af fodermidlerne i en foderblanding

22.9 Kategorimærkning af fodermidlerne i en foderblanding

Fodermidler i foderblandinger til selskabsdyr, herunder vilde fugle der fodres i haven, cirkusdyr, dyr i zoologiske haver og forsøgsdyr, skal kategorimærkes.

I stedet for at angive det enkelte fodermiddel i listen over fodermidler under overskriften "Sammensætning", samles fodermidlerne i de kategorier, som de hører til, og kategorierne angives i listen i faldende orden efter vægtprocent.

Kategorierne, der kan bruges, står i bilag 3 i foderbekendtgørelsen.

Det er kun disse kategorier, der må bruges.

Hvis et fodermiddel ikke falder ind under nogen af kategorierne, er man nødt til at angive fodermidlets navn på det rigtige sted i den faldende orden.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 17, stk. 1, litra e), og stk. 2, litra c)

Foderbekendtgørelsen, bilag III

Se mere i afsnit

22.8 Angivelse af indholdet af fodermidler i foderblandinger

22.10 Angivelse af indholdet af analytiske bestanddele i foderblandinger

Foderblandinger skal mærkes med ”Obligatoriske angivelser”/”analytiske bestanddele”, og indholdet skal angives under overskriften ”Analytiske bestanddele”.

De analytiske bestanddele, der skal angives, er forskellige for

De analytiske bestanddele er forskellige og afhænger ligeledes af

Der er fastsat tolerancer for de analytiske bestanddele, der er omhandlet i bilag I, V, VI og VII i markedsføringsforordningen.

De fastsatte tolerancer er den tilladte afvigelse, der må være mellem et deklareret indhold af et næringsstof, og det faktiske indhold, der blev fundet ved analytisk kontrol af foderet.

Hvilke tolerancer, der skal anvendes, afhænger af den deklarerede mængde, næringsstoffet (f.eks. calcium eller råprotein) samt hvorvidt den fundne afvigelse er i opadgående eller nedadgående retning.

Tolerancerne omfatter tekniske og analytiske afvigelser, hvilket betyder, at der ikke tages højde for analytisk usikkerhed i kontrollen af om tolerancerne er overholdt.

For energiværdien af foder er der fastsat nationale tolerancer.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 11, stk. 5, artikel 17, stk. 1, litra f), bilag IV, del A, bilag VI, kapitel II, og bilag VII, kapitel II

Foderkontrolbekendtgørelsen § 4, stk. 2

22.11 Krav til jernindholdet i mælkeerstatninger til kalve

Der skal mindst være 30 mg jern pr. kg fuldfoder i mælkeerstatninger til kalve, der maksimalt vejer 70 kg.

Jernindholdet er angivet for fuldfoder med et vandindhold på 12 %.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, bilag I, pkt. 3.

22.12 Undtagelse for foderblandinger af helt korn og hele frø og frugter

For blandinger af helt korn og/eller hele frø og/eller hele frugter kan de analytiske bestanddele undlades.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 21, stk. 4

Se mere i afsnit

22.10 Angivelse af indholdet af analytiske bestanddele i foderblandinger

22.13 Undtagelse for foderblandinger med højst 3 fodermidler

I mærkningen af en foderblanding, der indeholder to eller højst tre fodermidler, kan undlades angivelse af

Det er dog forudsat, at de indgående fodermidler fremgår af beskrivelsen af foderblandingen, dvs. at indgår i foderblandingens navn.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 21, stk. 5

22.14 Undtagelser for pakkede fodermidler og foderblandinger – mærkningsoplysninger uden for mærkningshelheden

Mærkning af fodermidler og foderblandinger skal i udgangspunktet angive de obligatoriske mærkningsoplysninger i deres helhed på et fremtrædende sted.

En række mærkningsoplysninger kan dog stå et andet sted på pakningen, når der henvises til, hvor på pakningen oplysningerne kan findes.

I mærkningen af foderblandinger kan følgende mærkningsoplysninger stå uden for mærkningshelheden

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 21, stk. 2

Se mere i afsnit

21.7 Hvordan mærkningsoplysningerne skal stå

22.15 Mærkningsundtagelse ved salg i løs vægt af fodermidler og foderblandinger

Fodermidler og foderblandinger, i mængder på højst 20 kg, må sælges i løs vægt til den endelige bruger af foderet.

Mærkningen af foderet skal gives ved opslag på salgsstedet, og mærkningen skal omfatte de generelle obligatoriske mærkningskrav i markedsføringsforordningen og den supplerende mærkning af hhv.

fodermidler og foderblandinger.

Derudover skal nedenstående mærkningsoplysninger også gives på fakturaen, kassebonen eller lignende, når foderet sælges

Fodermidler

Foderblandinger

Efter en undtagelse fra pakningsreglerne i markedsføringsforordningen skal foderblandinger der sælges i løs vægt til den endelige bruger, udtages af en pakning eller beholder, der var lukket.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 21, stk. 6, og artikel 23, stk. 2, litra f)

Se mere i afsnit

12.4 Fodermidlets navn

13.1 Hvad en foderblanding er

21.12 Brugsanvisning

22.3 Generelle obligatoriske mærkningskrav for fodermidler og foderblandinger – ”Basismærkningen”

22.4 Mærkning af fodermidler – supplement til ”Basismærkningen”

22.7 Mærkning af foderblandinger – supplement til ”Basismærkningen”

22.16 Mærkning af bigbags / storsække

Foder skal i udgangspunktet markedsføres i lukkede pakninger og beholdere, men efter en undtagelse må foder i visse tilfælde markedsføres i løs vægt eller i ulukkede pakninger eller beholdere.

Markedsføring af foder i bigbags/storsække er markedsføring af foder i ulukkede pakninger eller beholdere.

Ulukkede pakninger eller beholdere kan åbnes og lukkes, uden at det kan ses, at de har været åbnet.

Efter undtagelsen fra pakningsreglerne må følgende former for foder markedsføres i storsække

Det ses, at både fodermidler og foderblandinger må leveres i storsække.

Medmindre mærkningen er trykt på storsækken, skal storsækken leveres med mærkningen i et ledsagedokument.

Dette dokument skal indeholde alle de obligatoriske mærkningsoplysninger, enten for fodermidler eller for foderblandinger, afhængig af hvad det er for foder, der leveres i storsækken.

Ledsagedokumentet kan f.eks. være fakturaen for leverancen.

Hvis mærkningen ikke er trykt på storsækken, men leveres sammen med foderet i form af et ledsagedokument, skal der sikres sammenhæng mellem storsækken og ledsagedokumentet, så der ikke er tvivl om, hvilke mærkningsoplysninger altså hvilket ledsagedokument, der hører til storsækken.

Det kan f.eks. sikres ved, at storsækken er forsynet med en lomme, som ledsagedokumentet ligger i eller en trykt mærkning på storsækken med navn/firmanavn for leverandøren/leverandørens godkendelsesnummer og partiets referencenummer eller fakturanummeret.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 23, stk. 2, litra a)-e)

Se mere i afsnit

19.2 Pakning af fodermidler og foderblandinger - hovedregel

19.3 Pakning af fodermidler og foderblandinger – undtagelser

21.15 Mærkning i et ledsagedokument

22.3 Generelle obligatoriske mærkningskrav for fodermidler og foderblandinger - ”Basismærkningen”

22.4 Mærkning af fodermidler - supplement til ”Basismærkningen”

22.7 Mærkning af foderblandinger – supplement til ”Basismærkningen”

Generelle obligatoriske mærkningskrav

”Basismærkningen” for alle fodermidler og foderblandinger

Artikel 15

Særlige obligatoriske mærkningskrav

for fodermidler

Artikel 16

Særlige obligatoriske mærkningskrav

for foderblandinger

Artikel 17

Supplerende obligatoriske mærkningskrav

for foder med særlige ernæringsformål (diætetisk foder)

Artikel 18

Supplerende obligatoriske mærkningskrav

for foder til selskabsdyr

Artikel 19

Supplerende obligatoriske mærkningskrav

for forurenet foder og foder, som er tidligere fødevarer

Artikel 20

Eksempel på hvilke mærkningsregler, der skal vælges, når fodermidler eller foderblandinger skal mærkes

Et fodermiddel skal være mærket efter

-de generelle obligatoriske mærkningskrav og

-de særlige obligatoriske mærkningskrav for fodermidler.

En diætetisk foderblanding til hunde skal være mærket efter

-de generelle obligatoriske mærkningskrav,

-de særlige obligatoriske mærkningskrav for foderblandinger,

-de supplerende obligatoriske mærkningskrav for diætetisk foder og

-de supplerende obligatoriske mærkningskrav for foder til selskabsdyr.

-

Fodermiddel

-

Fodertilsætningsstof

-

En foderblanding (fuldfoder, tilskudsfoder, mineralsk foder, mælkeerstatning samt alle former for diætetisk foder).

-

Et fodermiddel, som er tilsat et eller flere fodertilsætningsstoffer.

-

En forblanding.

-

Et fodertilsætningsstof der er et præparat.

-

Fodertypen

-

Fodermiddel

-

Fuldfoder (kan erstattes af ”mælkeerstatning som fuldfoder”)

-

Tilskudsfoder (kan erstattes af ”mineralsk foder” eller ”mælkeerstatning som tilskudsfoder”)

-

Foderblanding (kan anvendes i stedet for fodertyperne ”fuldfoder” eller ”tilskudsfoder” i mærkningen af foder til selskabsdyr, bortset fra hunde og katte.)

-

Navn og adresse på den mærkningsansvarlige

-

Virksomhedens godkendelsesnummer

-

Partiets referencenummer

-

Nettomængde

-

Liste over fodertilsætningsstoffer

-

Vandindhold

-

Fodermidlets navn

-

Obligatoriske angivelser for fodermidler

-

Indhold af fodertilsætningsstoffer

-

De dyrearter eller dyrekategorier , som fodermidlet er beregnet til.

Eksempel på dyreart eller dyrekategori af bestemt aldersklasse

Til smågrise må fodertilsætningsstoffer, der har et højt indhold af kobber, kun bruges indtil smågrisene er 12 uger.

Over denne alder må de kun få lavere tilførsel af kobber.

Foderet skal derfor være mærket med, at det kun må bruges til smågrise op til 12 uger, hvis det har højt kobberindhold.

-

En brugsanvisning der angiver, hvordan fodermidlet skal bruges.

-

Datoen for mindste holdbarhed for tilsætningsstoffet skal angives.

Dog skal datoen for mindste holdbarhed ikke angives for teknologiske tilsætningsstoffer.

-

Fodertypen: ”Fodermiddel”

-

Navn/firmanavn og adresse for den mærkningsansvarlige

-

Fodermidlets navn

-

Indholdet af tilsætningsstoffer

-

Datoen for mindste holdbarhed af fodertilsætningsstoffer, bortset fra teknologiske tilsætningsstoffer.

-

Dyreart eller dyrekategori

-

Brugsanvisning

-

Den mærkningsansvarliges godkendelsesnummer

-

Partiets referencenummer / Batchnummer

-

Nettomængden

-

Vandindholdet

-

De obligatoriske angivelser for fodermidlet

-

Fodertypen: ”Fodermiddel”

-

Landbrugerens navn/firmanavn og adresse

-

Fodermidlets navn

-

Landbrugerens godkendelsesnummer

-

Partiets referencenummer / Batchnummer

-

Nettomængden

-

Vandindholdet

-

De obligatoriske angivelser for fodermidlet

-

De dyrearter eller dyrekategorier , som foderblandingen er beregnet til.

-

Brugsanvisning med angivelse af det formål, som foderet er beregnet til.

-

Datoen for mindste holdbarhed.

-

Indholdet af fodermidler i foderblandingen.

Indholdet af fodermidler skal angives under overskriften ”Sammensætning”.

-

Obligatoriske angivelser/analytiske bestanddele for foderblandingen.

Oplysninger skal stå under overskriften ”Analytiske bestanddele”.

-

Oplysninger om producenten.

-

Enten navn eller firmanavn og adresse.

Med adresse forstås hele adressen med vejnavn, husnummer og postnummer og by.

En webadresse er ikke tilstrækkelig.

-

Eller producentens godkendelsesnummer, eller et identifikationsnummer tildelt efter foderhygiejneforordningen, eller et identifikationsnummer, som virksomheden har fået tildelt af Fødevarestyrelsen

Eksempel på fremhævelse af et fodermiddel

I mærkningen af en vildfugleblanding, der indeholder havre (35 %), solsikkefrø (30 %), rapsfrø (25 %) og byg (10 %), vil man fremhæve indholdet af solsikkefrø.

Mængderne af de øvrige fodermidler har man valgt ikke at angive.

Mærkning med fodermidler i falden orden

”Havre, solsikke (30 %), rapsfrø og byg.

”

-

Selskabsdyr – omfatter også vilde fugle der fodres i haven

-

Cirkusdyr

-

Dyr i zoologiske haver

-

Forsøgsdyr

Eksempel på et fodermiddel, der ikke er omfattet af en kategori

Majsolie, der er fremstillet af genetisk modificeret majs, kan ikke mærkes i kategorien ”Olie og Fedtstoffer”, fordi fodermidlets navn skal suppleres med mærkningen af, at det er et genetisk modificeret fodermiddel.

Eksempel på kategorimærkning

Fodermidlerne i en vildfugleblanding angives som følger, når fodermidlerne angives enkeltvis

”Havre, solsikkefrø, rapsfrø, byg”, fordi blandingen indeholder følgende fodermidler i de anførte mængder

Havre 35 %

Solsikkefrø 30 %

Rapsfrø 25 %

Byg 10 %

Det procentvise indhold af fodermidlerne kan angives som en frivillig mærkning.

Havre og byg tilhører fodermiddelkategorien ”Korn”, mens solsikkefrø og rapsfrø tilhører kategorien ”Frø”.

Vildfugleblandingen indeholder således kategorierne i anførte mængder

Frø 55 %

Korn 45 %

Kategorierne skal angives i faldende orden, og derfor skal der anvendes følgende kategorimærkning: ”Frø, korn.

”

Det procentvise indhold af kategorierne kan angives som en frivillig mærkning.

Hvis man vil fremhæve indholdet af solsikkefrø, når fodermidlerne er angivet i kategorier, skal mærkningen indeholde følgende oplysninger: ”Frø (heraf solsikkefrø 30 %) og korn”.

-

dyr, der anvendes i fødevareproduktionen

-

dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen

-

Fodertypen

-

Fuldfoder

-

Tilskudsfoder – mineralsk foder

-

Andet tilskudsfoder

-

Dyrearten

-

Alle arter

-

Svin og fjerkræ

-

Drøvtyggere

-

Hunde, katte og pelsdyr

Eksempel på mærkning uden angivelse af analytiske bestanddele

I mærkningen af en vildfugleblanding, der består af helt korn, hele frø og hele frugter, skal der ikke angives nogen analytiske bestanddele.

-

dyreart eller dyrekategori, som foderblandingen er beregnet til, og

-

brugsanvisningen.

-

I mærkningen af fodermidler kan følgende mærkningsoplysninger stå uden for mærkningshelheden

-

Den mærkningsansvarliges godkendelsesnummer

-

Partiets referencenummer / Batchnummer

-

Nettomængden

-

Datoen for mindste holdbarhed – hvis fodermidlet indeholder fodertilsætningsstoffer

-

Den mærkningsansvarliges godkendelsesnummer

-

Partiets referencenummer / Batchnummer

-

Nettomængden

-

Angivelse af hvem producenten er, hvis denne ikke er mærkningsansvarlig

-

Datoen for mindste holdbarhed

-

Indholdet af fodermidler i foderblandingen under overskriften ”Sammensætning”

Eksempel på mærkningsoplysninger, der kan gives uden for mærkningshelheden

Et fuldfoder til en hund er emballeret i en dåse, hvor mærkningsoplysningerne står på en etiket, der går rundt om dåsen.

Oplysningerne om partiets batchnummer og datoen for mindste holdbarhed varierer fra parti til parti af foderet, og derfor indgår disse oplysninger ikke i mærkningsoplysningerne på etiketten, men er stempel på toppen af dåsen.

Eksempel på mærkning, når foderet sælges i løs vægt, og mærkningsoplysningerne gives uden for mærkningshelheden

Sliksten til heste sælges i løs vægt.

Slikstenene varierer i vægt, og derfor kan nettovægten ikke angives i mærkningsoplysningerne, som gives ved siden af slikstene.

I stedet kan henvises til, at vægten kan findes ved at veje slikstenen på en vægt, der ved siden af slikstenene.

Dette er et eksempel på samtidig brug af flere undtagelser fra mærkningsreglerne

-

”Undtagelse for pakkede fodermidler og foderblandinger, hvor visse mærkningsoplysninger må gives uden for mærkningshelheden” (afsnit 22.14)

-

”Mærkningsundtagelser ved salg i løs vægt af fodermidler og foderblandinger” (afsnit 22.15)

-

Foderets type, dvs. udtrykket ”Fodermiddel”

-

Fodermidlets navn.

-

Foderets type.

Her vælges den type, som er relevant for foderet, der sælges.

-

Dyrearten / Dyrekategorien, som foderet er beregnet til.

-

Brugsanvisningen for foderet.

-

fodermidler

-

foderblandinger, der er fremstillet udelukkende ved at blande helt korn, hele frø eller hele frugter

-

leverancer mellem producenter af foderblandinger indbyrdes

-

leverancer af foderblandinger direkte fra producenten til brugeren af foder

-

leverancer fra producenter af foderblandinger til emballeringsvirksomheder

Kapitel 23.

Oversigt over mærkningsregler for diætetisk foder

Diætetisk foder skal opfylde ernæringsbehov hos dyr med ernæringsmæssige forstyrrelser, og der er supplerende regler for mærkning af denne type foder.

23.1 Mærkning af diætetisk foder – supplement til mærkningen af fodermidler eller foderblandinger

Mærkningskravene for diætetisk foder / foder med særlige ernæringsformål supplerer reglerne for mærkning af fodermidler eller foderblandinger.

Diætetisk foder kan enten være diætetiske fodermidler eller diætetiske foderblandinger.

Diætetisk foder skal således mærkes med følgende oplysninger

Ad 3.

Supplerende mærkning for diætetiske foder

De supplerende mærkningsoplysninger for det diætetiske foder omfatter følgende krav

Fodertypen skal angives, og den skal være, suppleret med udtrykket ”diætetisk”.

Dvs. den af de følgende fodertyper, der er relevant for det diætetiske foder, skal angives

Anvendelsesformålet for det diætetiske foder skal angives.

Anvendelsesformålene fremgår af forordningen om foder med særlige ernæringsformål.

Listen over ernæringsformål er en positivliste for diætetisk foder, og derfor er andre anvendelsesformål ikke tilladt.

Det diætetiske foder skal have de ernæringsmæssige egenskaber, der fremgår af listen.

I mærkningen skal angives oplysningerne fra kolonne 1-6 for anvendelsesformålet, og alle kravene i disse kolonner skal være opfyldt for, at foderet kan markedsføres som et diætetisk foder.

Den obligatoriske mærkning af diætetisk foder omfatter også en anbefaling om at konsultere en ernæringsekspert eller en dyrlæge inden anvendelse af det diætetiske foder eller inden forlængelse af perioden, hvor det diætetiske foder anvendes.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 9 og artikel 18, litra a)-c)

Forordning om foder med særlige ernæringsformål

Se mere i afsnit

22.

3 Generelle obligatoriske mærkningskrav for fodermidler og foderblandinger – ”Basismærkningen”

22.4 Mærkning af fodermidler – supplement til ”Basismærkningen”

22.7 Mærkning af foderblandinger – supplement til ”Basismærkningen”

23.2 Listen over anvendelsesformål for diætetisk foder

23.2 Listen over anvendelsesformål for diætetisk foder

Listen over anvendelsesformål for diætetisk foder står i forordningen om foder med særlige ernæringsformål.

Det er forklaret i forordningen om foder med særlige ernæringsformål, hvordan listen over anvendelsesformål skal bruges .

Deri er givet forklaringer til brugen af kolonnerne 1, 2 og 4.

Listen over anvendelsesområder indeholder følgende information om det diætetiske foder.

Se også eksemplet nedenfor.

Kolonne (1) Særligt ernæringsformål

Kolonne (2) Væsentlige ernæringsegenskaber

Kolonne (3) Dyreart eller -kategori

Kolonne (4) Mærkningsoplysninger.

Mærkningsoplysningerne vedrørende obligatoriske angivelser og tilsætningsstoffer skal være kvantitative.

Kolonne (5) Anbefalet brugsperiode

Brugsperiode er det interval, inden for hvilket ernæringsformålet normalt skulle være opfyldt, men der kan anføres mere præcise brugsperioder inden for de fastsatte grænser.

Kolonne (6) Andre bestemmelser

I brugsanvisningen for diætetisk tilskudsfoder skal angives, hvordan den daglige ration af foderet skal doseres.

Regler brugt i dette afsnit

Forordning om foder med særlige ernæringsformål

Se mere i afsnit

12.5 Obligatoriske angivelser for fodermidler

17.2 Hvad daglig ration er

22.10 Angivelse af indholdet af analytiske bestanddele i foderblandinger

23.4 Hvordan man bruger listen over anvendelsesformål for diætetisk foder

23.3 Diætetisk tilskudsfoder med højt indhold af fodertilsætningsstoffer

EU har sat grænser for, hvor høj koncentrationen af et fodertilsætningsstof må være i fodermidler og tilskudsfoder.

Indhold må ikke være mere end 100 gange større end den koncentration, der er fastsat for tilsætningsstoffet i fuldfoder.

For fodertilsætningsstoffer i kategorien ”coccidiostatika og histomonostatika” er grænsen fem gange den koncentration, der er fastsat for tilsætningsstoffet i fuldfoder.

En overskridelse af det tilladte størsteindhold er dog mulig, når foderet er et diætetisk tilskudsfoder med højt indhold af fodertilsætningsstoffer.

Ifølge forordningen om foder med særlige ernæringsformål må indholdet i diætetisk tilskudsfoder ikke være mere end 500 gange større end den koncentration, der er fastsat for tilsætningsstoffet i fuldfoder, medmindre der er tale om en bolus.

Grænserne må således overskrides, når

I forordningen om foder med særlige ernæringsformål er fastsat regler om koncentreret diætetisk foder, der markedsføres i form af bolus .

Det er angivet i kolonne (6) ”Andre bestemmelser”, hvis indgivelse i form af bolus er tilladt for det specifikke særlige ernæringsformål.

En bolus må kun indeholde fodermidler og fodertilsætningsstoffer medmindre andet er anført under ”Andre bestemmelser”

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 8, stk. 1 og 2

Forordning om foder med særlige ernæringsformål, bilaget, del A, punkt 9-10

Se mere i afsnit

14.

1 Regler for foder med særlig ernæringsformål/diætetisk foder

21.17 Størsteindhold af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og tilskudsfoder – ”100 gange reglen”

23.2 Listen over anvendelsesformål for diætetisk foder

83.7 Godkendelse til produktion af koncentreret tilskudsfoder med fodertilsætningsstoffer

23.4 Hvordan man bruger listen over anvendelsesformål for diætetisk foder

Her er uddybende forklaring, som står i de ”Almindelige bestemmelser”, og som gives til kolonnerne ”Særligt ernæringsformål, ”Væsentlige ernæringsegenskaber” og ”Mærkningsoplysninger” i listen over anvendelsesområder for diætetisk foder.

Kolonne (1) – Særligt ernæringsformål

Hvis et diætetisk foder skal opfylde mere end ét ernæringsformål, skal det være i overensstemmelse med angivelserne i listen over anvendelsesområder.

Kolonne (2) – Væsentlige ernæringsegenskaber

I listen over ernæringsformål kan der være anført mere end én gruppe ernæringsegenskaber angivet ved »og/eller«, for samme ernæringsformål.

Fabrikanten af det diætetiske foder kan vælge at anvende den ene eller den anden gruppe væsentlige ernæringsegenskaber eller begge grupper for at opfylde det særlige ernæringsformål.

For hver valgmulighed er der fastsat de dertil svarende mærkningsoplysninger.

Kolonne (2) – Væsentlige ernæringsegenskaber angivet kvantitativt

Hvis en væsentlig ernæringsegenskab angives kvantitativt, skal kravene til listen over fodermidler i markedsføringsforordningen være opfyldt.

De tilladte tolerancer fastsat i markedsføringsforordningen finder ligeledes anvendelse.

Hvis der ikke er fastsat en tolerance for den pågældende mærkning tillades en teknisk afvigelse på ± 15 %.

Kolonnerne (2) og (4) – Indhold af fodertilsætningsstoffer

Hvis en gruppe tilsætningsstoffer er angivet i listen over ernæringsformål,

skal de anvendte tilsætningsstoffer være godkendt efter fodertilsætningsstofforordningen og være i overensstemmelse med de angivne væsentlige ernæringsegenskaber.

Kolonne (4) – Indhold af fodertilsætningsstoffer

Hvis der efter kolonnen ”Mærkningsoplysninger” kræves angivelse af et stof, der også er godkendt som tilsætningsstof, og angivelsen er efterfulgt af ordene »i alt«, skal det samlede indhold af stoffet angives under overskriften »analytiske bestanddele«.

Regler brugt i dette afsnit

Forordning om foder med særlige ernæringsformål, bilaget, del A, punkt 1-4 og 7

Se mere i afsnit

22.8 Angivelse af indholdet af fodermidler i foderblandinger

22.10 Angivelse af indholdet af analytiske bestanddele i foderblandinger

28.6 Tolerancer for deklaration af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger

1.

”Basismærkningen”, dvs. de generelle mærkningskrav

2.

Supplerende mærkning afhængig af fodertypen, dvs. supplerende mærkningskrav for enten fodermidlet eller foderblandingen

3.

Supplerende mærkning for diætetiske foder

-

Diætetisk fodermiddel

-

Diætetisk fuldfoder

-

Eller diætetisk mælkeerstatning som fuldfoder

-

Diætetisk tilskudsfoder

-

Eller diætetisk mælkeerstatning som tilskudsfoder eller

-

Diætetisk mineralsk foder

-

For diætetiske foderblandinger: Mærkningsoplysningerne er et supplement til den øvrige mærkning med analytiske bestanddele.

-

For diætetiske fodermidler: Mærkningsoplysningerne er et supplement til den øvrige mærkning med obligatoriske angivelser.

Eksempel på ernæringsformål

(1)

(2)

(3)

(4)

(5)

(6)

Regulering af glucosetildelingen (Diabetes mellitus)

Lavt indhold af kulhydrater, der hurtigt omdannes til glucose

Hunde og Katte

- Kulhydrat-

kilde (r)

- Eventuel behandling af kulhydrat(er)

- Stivelse

- Sukker i alt

Indledningsvis i indtil 6 måneder

På emballagen, beholderen eller etiketten anføres

»Det anbefales at indhente en udtalelse fra en dyrlæge inden brug eller inden forlængelse af brugsperioden«

-

foderet opfylder betingelserne for diætetisk foder,

-

foderet er optaget på listen over anvendelsesformål til diætetisk foder, og

-

virksomheden som producerer det koncentrerede tilskudsfoder og som samtidig anvender fodertilsætningsstoffer, er godkendt hertil af Fødevarestyrelsen.

-

Når et diætetisk fodermiddel eller et diætetisk tilskudsfoder markedsføres i form af en bolus, som er beregnet til individuel oral indgivelse, anbefales det, at dette foder indgives af en dyrlæge eller en anden kompetent person.

-

Når der er fastsat maksimumindhold i fuldfoder for tilsætningsstoffer, der indgår i bolusen, skal mærkningen oplyse om maksimumperioden for afgivelse af tilsætningsstofferne og om den dagligt afgivne mængde af stofferne.

-

Lederen af fodervirksomheden, der markedsfører en bolus, skal kunne dokumentere, at det daglige niveau af tilsætningsstoffer i fordøjelseskanalen ikke overskrider tilsætningsstoffets maksimumsindhold, som fastsat pr. kg fuldfoder, under hele fodringsperioden (langsom afgivelsesvirkning).

-

i kolonnen ”Væsentlige ernæringsegenskaber” eller

-

i kolonnen ”Mærkningsoplysninger”,

Kapitel 24.

Mærkning af foder til selskabsdyr

Markedsføringsforordningen omfatter supplerende mærkningsregler, der gælder for mærkning af foder til selskabsdyr.

24.1 Mærkning af foder til selskabsdyr – supplement til mærkningen af fodermidler, foderblandinger eller diætetisk foder

Mærkningskravene for foder til selskabsdyr supplerer kravene til mærkning af fodermidler eller foderblandinger, og evt.

krav til mærkning som diætetisk foder.

Foder til selskabsdyr skal således mærkes med følgende oplysninger

Ad 4.

Supplerende mærkning for foder til selskabsdyr

I mærkningen af foder til selskabsdyr skal være angivet et frikaldsnummer eller tilsvarende kontaktmulighed, f.eks. en mailadresse, så køberen af foderet kan søge oplysninger om indholdet i foderet, hvis disse oplysninger ikke fremgår af mærkningen.

Det er relevant i forhold til følgende oplysninger

Under overskriften ”Tilsætningsstoffer” skal indholdet af en række tilsætningsstoffer angives, mens andre af tilsætningsstofferne enten kun skal angives med navnet på den funktionelle gruppe, som stoffet tilhører, eller slet ikke angives.

Under overskriften ”Sammensætning” skal indholdet af fodermidler i foderblandingen angives, men ved kategorimærkningen får man ikke information om de enkelte fodermidler, men kun om de kategorier, som fodermidlerne tilhører.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 19

Se mere i afsnit

22.3 Generelle obligatoriske mærkningskrav for fodermidler og foderblandinger – ”Basismærkningen”

22.4 Mærkning af fodermidler – supplement til ”Basismærkningen” eller 22.7 Mærkning af foder-blandinger – supplement til ”Basismærkningen”

22.9 Kategorimærkning af fodermidlerne i en foderblanding

23.1 Mærkning af diætetisk foder – supplement til mærkningen af fodermidler eller foderblandinger

28.1 Mærkning af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger

24.2 Mærkning af analytiske bestanddele i foderblandinger til selskabsdyr

Indholdet af analytiske bestanddele i foderblandinger til selskabsdyr skal i udgangspunktet angives på samme måde som for alle andre dyrearter.

Følgende alternative udtryk er dog tilladt i mærknin-gen til selskabsdyr

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, bilag II, pkt. 5

Se mere i afsnit

22.10 Angivelse af indholdet af analytiske bestanddele i foderblandinger

24.3 Undtagelse fra mærkningsreglerne for foder til selskabsdyr

I mærkningen af foder (fodermidler og foderblandinger) til selskabsdyr, hvor pakningen indeholder flere beholdere, behøver en række af mærkningsoplysninger kun at stå på pakningen og ikke på den enkelte beholder i pakningen.

Pakningen må højst indeholde 10 kg foder.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 21, stk. 7

Se mere i afsnit

22.

3 Generelle obligatoriske mærkningskrav for fodermidler og foderblandinger – ”Basismærkningen”

22.4 Mærkning af fodermidler – supplement til ”Basismærkningen”

22.7 Mærkning af foderblandinger – supplement til ”Basismærkningen”

1.

”Basismærkningen”, dvs. de generelle mærkningskrav

2.

Supplerende mærkning afhængig af fodertypen, dvs. supplerende mærkningskrav for enten fodermidlet eller foderblandingen

3.

Evt.

supplerende mærkning for diætetiske foder (kun hvis dette er relevant)

4.

Supplerende mærkning for foder til selskabsdyr

-

Indholdet af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger.

-

Indhold af fodermidler, når fodermidlerne er angivet i kategorier.

-

”protein” i stedet for ”råprotein”.

-

”fedtindhold” i stedet for ”råfedt”

-

”forbrændt rest” eller ”uorganisk stof” i stedet for ”råaske”

Fodermidler

Oplysninger, som skal fremgå af pakningen

Oplysninger, som skal fremgå af både pakningen og af de enkelte beholdere i pakningen

-

Navn og adresse på den mærkningsansvarlige

-

Virksomhedens godkendelsesnummer

-

Indholdet af fodertilsætningsstoffer under overskriften "Tilsætningsstoffer"

-

Vandindhold

-

Fodertypen

-

Partiets referencenummer / Batchnummer

-

Nettomængden

-

Fodermidlets navn

-

Obligatoriske angivelser for fodermidlet

Hvis fodermidlet indeholder fodertilsætningsstoffer

-

Dyreart eller dyrekategori

-

Brugsanvisning

-

Datoen for mindste holdbarhed

Foderblandinger

Oplysninger, som skal fremgå af pakningen

Oplysninger, som skal fremgå af både pakningen og af de enkelte beholdere i pakningen

-

Navn og adresse på den mærkningsansvarlige

-

Virksomhedens godkendelsesnummer

-

Indholdet af fodertilsætningsstoffer under overskriften "Tilsætningsstoffer"

-

Vandindhold

-

Brugsanvisningen for foderblandingen

-

Angivelse af hvem producenten er, hvis denne ikke er mærkningsansvarlig

-

De obligatoriske angivelser / De analytiske bestanddele

-

Indholdet af fodermidler under overskriften "Sammensætning"

-

Fodertypen

-

Partiets referencenummer / Batchnummer

-

Nettomængden

-

Dyreart / Dyrekategori

-

Datoen for mindste holdbarhed

Kapitel 25.

Mærkning af forurenet foder

Ved forurenet foder forstås foder, som har et højere indhold af uønskede stoffer end nævnt i direktivet om uønskede stoffer i foderstoffer, og som derfor skal afgiftes eller renses.

Ved fodermidler, som er tidligere fødevarer, forstås tidligere fødevarer, der ikke længere er bestemt til konsum og hvis kvalitet ikke opfylder kravene til foder, hvorfor det er nødvendigt at forarbejde dem, før de kan anvendes som fodermidler.

Mærkningskravene for ovenstående supplerer kravene til mærkning af fodermidler eller foderblandinger, og evt.

krav til mærkning som diætetisk foder.

Forurenet foder og fodermidler, som er tidligere fødevarer, skal således mærkes med følgende oplysninger

Ad 5.

Supplerende mærkning for forurenet foder

De supplerende mærkningsoplysninger for forurenet foder omfatter følgende mærkningskrav

De supplerende mærkningsoplysninger for fodermidler, som er tidligere fødevarer, omfatter følgende mærkningskrav

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 20 og bilag VIII

Foderhygiejneforordningen, artikel 10, nr. 2 eller 3

Direktivet om uønskede stoffer, bilag I

Fodermiddelfortegnelsen, bilaget, del B

Se mere i afsnit

12.11 Forurenede fodermidler

12.6 Ordlisten over processer i fodermiddelfortegnelsen

22.3.

Generelle obligatoriske mærkningskrav for fodermidler og foderblandinger – ”Basismærkningen”

22.4 Mærkning af fodermidler – supplement til ”Basismærkningen” eller afsnit 22.7 Mærkning af foderblandinger – supplement til ”Basismærkningen”

23.1 Mærkning af diætetisk foder – supplement til mærkningen af fodermidler eller foderblandinger

24.1 Mærkning af foder til selskabsdyr – supplement til mærkningen af fodermidler, foderblandinger eller diætetisk foder

25.2 Afgiftning eller rensning af forurenet foder

25.2 Afgiftning eller rensning af forurenet foder

Reglerne om afgiftning eller rensning af foder bygger på en kombination af regler i både foderbekendtgørelsen, direktivet om uønskede stoffer og afgiftningsforordningen.

Disse regler danner baggrund for reglerne om rensning eller afgiftning af foder

Foder må ikke indføres fra tredjeland, markedsføres eller anvendes til foder, hvis foderets indhold af uønskede stoffer er højere end de EU-fastsatte maksimalgrænseværdier (i bilag I i direktivet om uønskede stoffer).

Ved overskridelser af maksimalgrænseværdierne er det forbudt at fortynde et forurenet foder og herefter bruge blandingen som foder.

Forurenet foder kan dog afgiftes eller renses, så det undgås, at fodermidler med indhold af uønskede stoffer over de fastsatte maksimalgrænseværdier skal kasseres.

Det er forudsætning for afgiftning af forurenet foder , at det mærkes med, at det skal afgiftes, og det skal fremgå, at foderet kun kan anvendes som foder efter afgiftning i godkendte virksomheder.

Til afgiftningen af foderet kan der anvendes en afgiftningsproces, hvorigennem det uønskede stof med vilje fjernes fra det forurenede foder, forudsat afgiftningen sker efter reglerne i afgiftningsforordningen.

Virksomheder, der afgifter forurenet foder, skal være godkendt hertil efter artikel 10 i foderhygiejneforordningen.

Tilsvarende er det en forudsætning for rensning af forurenet foder , at det mærkes med, at det skal renses, og det skal fremgå, at foderet kun kan anvendes som foder efter passende rensning.

Regler brugt i dette afsnit

Foderbekendtgørelsen, § 4 og 5

Direktivet om uønskede stoffer, bilag I

Afgiftningsforordningen

Foderhygiejneforordningen, artikel 10, stk. 3

Se mere i afsnit

25.1 Mærkning af forurenet foder

32.

Afgiftning af foder med højt indhold af uønskede stoffer

83.6 Godkendelse til afgiftning af foder

1.

”Basismærkningen”, dvs. de generelle mærkningskrav

2.

Supplerende mærkning afhængig af fodertypen, dvs. supplerende mærkningskrav for enten fodermidlet eller foderblandingen

3.

Evt.

supplerende mærkning for diætetiske foder (kun hvis dette er relevant)

4.

Evt.

supplerende mærkning for foder til selskabsdyr (kun hvis dette er relevant)

5.

Supplerende mærkning for forurenet foder

Mærkning af forurenet foder, der skal afgiftes

Obligatorisk mærkning

»Foder med for stort indhold af … [angivelse af de(t) uønskede stof(fer) i overensstemmelse med direktivet om uønskede stoffer] må kun anvendes som foder efter afgiftning i godkendte virksomheder«.

Yderligere krav

Virksomheder, der afgifter forurenet foder, skal være godkendt hertil i henhold til foderhygiejneforordningen.

Mærkning af forurenet foder, der skal renses

Obligatorisk mærkning

»Foder med et for stort indhold af … [angivelse af de(t) uønskede stof(fer) i overensstemmelse med direktivet om uønskede stoffer ] må kun anvendes som foder efter passende rensning«

Eksempler på mærkninger

Mærkning af foder, der skal afgiftes

Mærkning af foder, der skal renses

»Afgiftning af fiskeolie for indhold af dioxin«

»Rensning af korn for indhold af meldrøjer«

»Rensning af solsikkefrø for indhold af Ambrosiafrø«

Mærkning af fodermidler, som er tidligere fødevarer

Obligatorisk mærkning

»Tidligere fødevarer — må kun anvendes som foder efter … [forarbejdningsproces, som fodermidlet skal behandles ved, og som er nævnt i fodermiddelfortegnelsens ordliste over processer]«.

Kapitel 26.

Frivillig mærkning

Ud over de obligatoriske mærkningskrav i markedsføringsforordningen, giver forordningen også mulighed for frivillig mærkning af foder.

26.1 Frivillig mærkning af fodermidler og foderblandinger

En frivillig mærkning med oplysninger for fodermidler og foderblandinger skal overholde de generelle principper for mærkning i markedsføringsforordningen.

Derudover kan den frivillige mærkning være omfattet af yderligere betingelser, jf. EF-kodekserne for god mærkningspraksis.

Foderbranchen står for udviklingen af EF-kodekserne for god mærkningspraksis

Det bemærkes, at mærkningen af foder skal omfatte de obligatoriske mærkningsoplysninger, og at den kan omfatte frivillige mærkningsoplysninger.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 11-22 og artikel 25

Se mere i afsnit

Obligatoriske mærkningsoplysninger

22.3 Generelle obligatoriske mærkningskrav for fodermidler og foderblandinger – ”Basismærkningen”

22.4 Mærkning af fodermidler – supplement til ”Basismærkningen”

22.7 Mærkning af foderblandinger – supplement til ”Basismærkningen”

23.1 Mærkning af diætetisk foder – supplement til mærkningen af fodermidler eller foderblandinger

24.1 Mærkning af foder til selskabsdyr – supplement til mærkningen af fodermidler, foderblandinger eller diætetisk foder.

25.1 Mærkning af forurenet foder.

Generelle principper for mærkning

21.2 Hvem den mærkningsansvarlige er

21.3 Ansvar for mærkning af foder

21.4 Mærkningsansvar ved distribution og detailsalg af foder

21.5 Principper for mærkning og præsentation – Vildledning

21.6 Mærkningssprog

21.7 Hvordan mærkningsoplysningerne skal stå

21.8 Hvordan foderets indhold skal angives i mærkningen

21.9 Anprisning af foder – hvad der må fremhæves

21.10 Anprisning af foder – sygdomsanprisninger er ikke tilladt

21.11 Dokumentation for anprisninger

21.15 Mærkning i et ledsagedokument

21.16 Mærkning ved fjernkommunikationssalg

-

Én for foder til selskabsdyr

-

Én for foderblandinger til dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, og som kan indeholde et afsnit om foderblandinger til pelsdyr.

Kapitel 27.

Mærkning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger

Fodertilsætningsstoffer og forblandinger skal mærkes, når de markedsføres i ren form, dvs. inden de blandes i fodermidler eller foderblandinger.

Reglerne for mærkning findes i fodertilsætningsstofforordningen, artikel 16, med supplerende mærkningsregler i bilag III i samme forordning.

27.1 Mærkning af fodertilsætningsstoffer

Fodertilsætningsstoffer skal mærkes med en række obligatoriske oplysninger.

Nedenfor er vist et eksempel på en godkendelse af et fodertilsætningsstof.

Oplysningerne heri er brugt som eksempel på hvad den obligatoriske mærkning på fodertilsætningsstoffer og forblandinger omfatter.

De oplysninger, der skal indgå i mærkningen, er markeret.

Følgende informationer skal ifølge artikel 16, litra a-g, fremgå af mærkningssedlen

I eksemplet er den funktionelle gruppe navngivet ”Stoffer, der nedsætter mykotoksinkontamineringen af foder: aflatoksin B1”, og det angives lige over kolonnerne med godkendelsesbetingelserne.

Når navnet skal angives på mærkningssedlen kan det forkortede navn ”Mykotoksinreducerende stoffer” anvendes.

Det forkortede navn kan findes i bilag VI i markedsføringsforordningen.

Da navnet på den funktionelle gruppe angiver, at tilsætningsstoffet kan reducere aflatoksin B1, kan navnet angives som ”Mykotoksinreducerende stoffer, aflatoksin B1”.

Tilsætningsstoffets specifikke navn er angivet i kolonnen navngivet ”Tilsætningsstof”.

¬I eksemplet er fodertilsætningsstoffets specifikke navn ”bentonit”.

Se mere i afsnit 21.3 Ansvar for mærkning af foder.

Med adresse forstås hele adressen med vejnavn, vejnummer og postnummer og by.

En webadresse er ikke tilstrækkelig.

For flydende tilsætningsstoffer skal nettorumfang eller nettovægt fremgå af mærkningsedlen.

Nettovægt angives for øvrige tilsætningsstoffer.

Se mere i afsnit 86.2 Hvad er godkendelsesnummer?

Hvis virksomhedens aktiviteter ikke kræver godkendelse, og virksomheden derfor ikke har et godkendelsesnummer, bortfalder kravet.

Sikkerhedsforskrifterne står i den næstsidste kolonne.

¬¬I nedenstående eksempel - fra godkendelsen af bentonit som mykotoksinreducerende stof til reduktion af aflatoksin B1 - er der disse sikkerhedsforskrifter

Til trods for at det kun er angivet i punkt 1, at teksten skal angives i brugsvejledningen, så er det Fødevarestyrelsens vurdering, at punkt 1-4 skal fremgå af mærkningssedlen.

Dette fordi der er tale om nødvendig vejledning, for at stoffet bruges korrekt og er sikkert at anvende.

Det er virksomhedens ansvar at tage stilling til hvilke informationer, der er nødvendige at angive på mærkningssedlen, for at fodertilsætningsstoffet kan anvendes korrekt og sikkert.

Punkt 5 er i princippet også en sikkerhedsforskrift og burde således også angives på mærkningssedlen.

Imidlertid er der krav i miljølovgivningen, som sikrer, at denne information kommer ud til brugerne af fodertilsætningsstofferne på anden vis: I henhold til CLP-forordning (EF) nr. 1272/2008 (klassificering, mærkning og emballering) i miljølovgivningen, er der krav om faremærkning på de fodertilsætningsstoffer og forblandinger, som kan udgøre en arbejdsmiljørisiko for brugeren.

Det er sikkerhedsdatabladet for fodertilsætningsstoffet som afgør, hvilken faremærkning der skal på mærkningssedlen.

Denne faremærkning er piktogrammer med rød kant, som f.eks. angiver, at stoffet kan være ætsende.

Hvis det ikke angives, at tilsætningsstoffet kan reducere aflatoksin B1, kan brugeren forledes til at tro, at stoffet kan reducere alle typer mykotoksiner.

Det er derfor en del af brugsanvisningen at angive, at tilsætningsstoffet kan reducere aflatoksin B1.

Dette er med til at sikre, at stoffet anvendes korrekt.

Det vil være tilstrækkeligt, at ”Aflatoksin B1” fremgår som en del af navnet på den funktionelle gruppe.

De dyrearter , som stoffet er godkendt til, står i den femte kolonne fra venstre.

I eksemplet er stoffet godkendt til drøvtyggere, fjerkræ og svin.

Det skal derfor fremgå af mærkningen, at det kun kan bruges til disse dyrearter.

Hvis tilsætningsstoffet er godkendt til alle dyrearter, er det ikke nødvendigt at angive dyrearter på mærkningssedlen.

Som en del af brugsanvisningen skal det angives på mærkningssedlen hvor mange mg (eller lignende) af tilsætningsstoffet eller forblandingen, der maksimalt må gives til dyrene pr. kg fuldfoder.

I maksimumkolonnen er det angivet, at maksimumindholdet til de angivne dyrearter er 20.000 mg/kg.

I dette tilfælde er der også en tekst under ”andre bestemmelser” der angiver de 20.000 mg/kg.

Det er tilstrækkeligt, at det angives én gang på mærkningssedlen.

I eksemplet er identifikationsnummeret ” 1m558”, og det står i den venstre kolonne.

Herudover er der i fodertilsætningsstofforordningen, Bilag III, krav om, at mærkningssedlen for alle forblandinger og fodertilsætningsstoffer, bortset fra for kategorierne teknologiske- og sensoriske tilsætningsstoffer, angiver udløbsdatoen, det vil sige holdbarhedsdatoen , indenfor hvilken, sælger kan garantere indholdet.

Regler brugt i dette afsnit

Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 16, stk. 1, litra a)-g), og Bilag III, punkt 1, litra (a)

Foderhygiejneforordningen

Se mere i afsnit

5.1 Hvad et fodertilsætningsstof er

9.1 Hvad en forblanding er

17.8 Angivelse af datoen for mindste holdbarhed

19.1.

Pakning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger

21.3.

Ansvar for mærkning af foder

21.6.

Mærkningssprog

21.7.

Hvordan mærkningsoplysningerne skal stå

27.2 Mærkning af forblandinger

Mærkningskravene til forblandinger fremgår også af fodertilsætningsstofforordningen.

Forblandinger skal mærkes med de samme obligatoriske oplysninger som fodertilsætningsstoffer i henhold til artikel 16, litra a-g.

Nedenfor vil det blive uddybet hvis der for punkterne a-g er særlige forhold, der gør sig gældende for forblandinger.

Ud over dette er der en række særlige krav der gælder for forblandinger

Forblandingen skal mærkes med fodertypen ”forblanding”.

Det betyder at ordet ”Forblanding” skal fremgå af mærkningssedlen.

Der findes ikke er tilsvarende krav for fodertilsætningsstoffer.

En forblanding, der indeholder ensileringstilsætningsstoffer skal ifølge fodertilsætningsforordningen, bilag IV, mærkes med fodertypen: ”Forblanding med ensileringstilsætningsstoffer”.

Denne mærkning er vigtig i forbindelse med mærkning af fodermidler, der sælges fra én landbruger til en anden til brug på dennes bedrift.

Se mere i afsnit 22.6 Undtagelse – mærkning af fodermidler – salg fra én landbruger til en anden til brug på dennes bedrift.

Hvis forblandingen indeholder bærestoffer, og bærestofferne er et eller flere fodermidler, skal indholdet af bærestofferne angives på samme måde som indholdet af fodermidler i foderblandinger.

Se afsnit 22.8 Angivelse af indholdet af fodermidler i foderblandinger.

Hvis bærestoffet er vand skal vandindholdet angives.

Se mere i afsnit 10.1 Hvad bærestoffer bruges til.

På en forblanding må kun angives én dato for mindste holdbarhed.

Denne dato skal fastsættes ud fra holdbarheden af den bestanddel i forblandingen, der har kortest holdbarhed.

Se mere i afsnit 17.8 Angivelse af datoen for mindste holdbarhed.

Forblandinger skal ifølge artikel 16, litra a)-g), - som nævnt - mærkes med de samme informationer som fodertilsætningsstoffer.

Nedenfor er det uddybet, hvis der for punkterne a)-g) er særlige forhold, der gør sig gældende for forblandinger.

Dette krav gælder kun for selve forblandingen.

Det betyder at den mærkningsansvarliges navn og adresse skal fremgå af mærkningssedlen.

Der skal ikke angives navn og adresse for de virksomheder, der har leveret de enkelte fodertilsætningsstoffer i forblandingen.

Dette krav gælder kun for selve forblandingen, hvilket betyder at det er den mærkningsansvarliges godkendelsesnummer, der skal fremgå af mærkningssedlen.

Der skal ikke angives godkendelsesnummer for de virksomheder, der har leveret de enkelte fodertilsætningsstoffer i forblandingen.

Der skal angives en brugsanvisning for forblandingen, om nødvendigt for hver dyreart.

Denne brugsanvisning skal fastsættes ud fra den bestanddel i forblandingen, der først begrænser hvor meget af forblandingen, der kan blandes i foder til de enkelte dyrearter.

Sikkerhedsforskrifter skal angives for det/de enkelte fodertilsætningsstoffer, der indgår i forblandingen.

Hvis der er angivet sikkerhedsforskrifter i flere af godkendelserne for fodertilsætningsstoffer, der indgår i forblandingen, skal alle sikkerhedsforskrifter fremgå af forblandingens mærkningsseddel.

De dyrearter , som forblandingen skal anvendes til, skal angives - med mindre forblandingen kan anvendes til alle dyrearter.

Dette krav gælder kun for mærkningen af selve forblandingen, dvs. der skal alene angives ét batchnummer og én fremstillingsdato på mærkningssedlen.

Der skal altså ikke angives batchnummer og fremstillingsdato for hvert af fodertilsætningsstofferne i forblandingen.

Regler brugt i dette afsnit

Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 16, stk. 1, litra a) og c)-g), og stk. 4, samt bilag IV, pkt. 4

Foderhygiejneforordningen

Se mere i afsnit

5.1 Hvad er et fodertilsætningsstof

19.1.

Pakning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger

21.3.

Ansvar for mærkning af foder

21.6.

Mærkningssprog

21.7.

Hvordan mærkningsoplysningerne skal stå

27.3 Supplerende mærkning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger – zootekniske tilsætningsstoffer, coccidiostatika og histomonostatika

Ud over den allerede nævnte obligatiske mærkning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger, er det for zootekniske tilsætningsstoffer, coccidiostatisk og histomonostatisk - og forblandinger med disse - også obligatorisk at mærke med følgende oplysninger

Regler brugt i dette afsnit

Fodertilsætningsstofforordningen, bilag III, pkt. 1, litra a)

Se mere i afsnit

27.1 Mærkning af fodertilsætningsstoffer

27.2 Mærkning af forblandinger

27.4 Supplerende mærkning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger – enzymer

Ud over den allerede nævnte obligatiske mærkning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger, er det for fodertilsætningsstoffer i form af enzymer, og forblandinger med disse , obligatorisk at mærke med følgende oplysninger

De oplysninger, der indgår i mærkningen, er markeret i eksemplet nedenfor.

Aktivstoffets navn svarer normalt til tilsætningsstoffets navn for enzymer.

Regler brugt i dette afsnit

Fodertilsætningsstofforordningen, bilag III, pkt. 1, litra a) og b)

Se mere i afsnit

27.1 Mærkning af fodertilsætningsstoffer

27.2 Mærkning af forblandinger

27.5 Supplerende mærkning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger – mikroorganismer

Ud over den allerede nævnte obligatiske mærkning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger, er det for fodertilsætningsstoffer bestående af mikroorganismer, og forblandinger med disse , også obligatorisk at mærke med følgende oplysninger

Selv om kolonneoverskriften i godkendelsesforordningen for tilsætningsstoffet angiver minimumsindholdet af mikroorganismer pr. kg fuldfoder, kræves det i mærkningen, at antallet af mikroorganismer angives pr. gram .

Regler brugt i dette afsnit

Fodertilsætningsstofforordningen, bilag III, pkt. 1, litra c)

Se mere i afsnit

27.1 Mærkning af fodertilsætningsstoffer

27.2 Mærkning af forblandinger

27.6 Supplerende mærkning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger – tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber

Ud over den allerede nævnte obligatiske mærkning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger, er det for foder tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber, og forblandinger med disse , også obligatorisk at mærke med følgende oplysninger

Oplysningen, der indgår i mærkningen, er markeret

Regler brugt i dette afsnit

Fodertilsætningsstofforordningen, bilag III, pkt. 1, litra d)

Se mere i afsnit

27.1 Mærkning af fodertilsætningsstoffer

27.2 Mærkning af forblandinger

27.7 Supplerende mærkning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger – teknologiske tilsætningsstoffer og sensoriske tilsætningsstoffer undtagen aromastoffer

Ud over den allerede nævnte obligatiske mærkning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger, er det for teknologiske tilsætningsstoffer samt farvestoffer (= sensoriske tilsætningsstoffer undtagen aromastoffer), og forblandinger med disse , også obligatorisk at mærke med følgende oplysninger

Mængden af det aktive stof i en botanisk aroma svarer som udgangspunkt til mængden af tilsætningsstoffet.

Det vil sige, hele tilsætningsstoffet betragtes som aktivt stof.

Man skal tage hensyn til renheden af stoffet, som typisk er i nærheden af 100%.

Renheden fremgår ofte af kolonne 3 under overskriften ”tilsætningssstoffets sammensætning” eller ”aktivstoffets karakteristika” i den enkelte godkendelsesforordnings bilag.

Regler brugt i dette afsnit

Fodertilsætningsstofforordningen, bilag III, pkt. 1, litra e)

Se mere i afsnit

27.1 Mærkning af fodertilsætningsstoffer

27.2 Mærkning af forblandinger

27.8 Mærkning af forblandinger med fodertilsætningsstoffer – aromastoffer

I en forblanding, der indeholder aromaer, kan listen af aromaer erstattes af teksten ”aromastof-blanding”.

Dette gælder for aromaer med anbefalede maksimumindhold, men ikke for aromaer, der er fastsat regulære maksimumindhold for.

Ud over den allerede nævnte obligatoriske mærkning af fodertilsætningsstoffer og forblandinger, er det for aromaer, og forblandinger med disse, også obligatorisk at mærke med følgende oplysning

- Iblandingsprocenten i forblandinger

Regler brugt i dette afsnit

Fodertilsætningsstofforordningen, artikel 16, stk. 2, og bilag III, pkt. 1, litra f)

Se mere i afsnit

27.1 Mærkning af fodertilsætningsstoffer

27.2 Mærkning af forblandinger

27.9 Supplerende mærkningskrav til fodertilsætningsstoffer – præparater

For at skabe gennemsigtighed og sporbarhed er der vedtaget supplerende mærkningskrav for tilsætningsstoffer, der er godkendt eller kan markedsføres som præparater.

Ifølge disse skal teknologiske tilsætningsstoffer og andre stoffer, der er tilsat for at have en effekt på det aktive stof, altid fremgå af mærkningen.

Dette er blandt andet for at sikre, at det er muligt at kontrollere, om ikke nævnte teknologiske tilsætningsstoffer, der er i præparatet, er godkendt som fodertilsætningsstoffer.

De supplerende mærkningsregler for fodertilsætningsstoffer, der er præparater , fremgår af fodertilsætningsstofforordningen, Bilag III, stk. 2.

Hvis der i præparatet indgår teknologiske tilsætningsstoffer, med et fastsat maksimumindhold, skal det specifikke navn, identifikationsnummer og indholdet af det teknologiske tilsætningsstof fremgå af præparatets emballage eller beholder.

Et eksempel er et vitamin, der markedsføres som et præparat.

Vitaminet, som er det aktive stof, vil typisk været tilsat en antioxidant for at stabilisere vitaminet.

Antioxidanten, som er et teknologisk tilsætningsstof, er derfor tilsat for at have en effekt på det aktive stof.

Vitaminet og antioxidanten danner tilsammen et præparat.

Et andet eksempel kunne være E-vitamin, blandet med vegetabilsk olie.

Olien kan f.eks. være tilsat for at have en effekt på det aktive stof vitamin E, ved at påvirke flydeevnen eller homogeniteten af det aktive stof eller for at reducerer støvpotentialet.

Hvis dette er tilfældet vil olien og vitaminet tilsammen danne et præparat.

Yderligere skal følgende oplysninger om præparatet fremgå via alle skriftligt medier , inklusiv mærkningssedlen

Regler brugt i dette afsnit

Fodertilsætningsstofforordningen, bilag III, pkt. 2, litra a), og bilag IV, pkt. 5

Se mere i afsnit

27.1 Mærkning af fodertilsætningsstoffer

27.10 Supplerende mærkningskrav til forblandinger, som indeholder fodertilsætningsstoffer, der er præparater

For at skabe gennemsigtighed og sporbarhed er der også vedtaget supplerende mærkningskrav for præparater, der indgår i en forblanding.

De supplerende mærkningsregler for forblandinger, som indeholder præparater , står i fodertilsætningsstofforordningen, bilag III.

Mærkningsoplysninger, der skal stå på præparatets emballage eller beholdere, er følgende

Regler brugt i dette afsnit

Fodertilsætningsstofforordningen, bilag III, pkt. 2, litra b)

Se mere i afsnit

27.1 Mærkning af fodertilsætningsstoffer

Eksempel på godkendelse af fodertilsætningsstof

Her er markeret de oplysninger, som står i godkendelsesforordningen og som skal gengives i den påbudte mærkning på fodertilsætningsstoffet

Godkendelse af fodertilsætningsstoffet bentonit som mykotoksinbinder, godkendt i godkendelsesforordning 1060/2013.

Eksemplet er kun et uddrag af teksten fra forordningen.

a)

Navnet på den funktionelle gruppe i henhold til godkendelsen af fodertilsætningsstoffet, efterfulgt af fodertilsætningsstoffets specifikke navn , dvs. det navn, som stoffet har fået tildelt i forordningen, hvor fodertilsætningsstoffet er godkendt.

Specielt eksempel: Angivelse af det specifikke navn for vitamin E, med ID-nummer 3a700, se godkendelsesforordning 26/2011

For et enkelt fodertilsætningsstof, nemlig vitamin E 3a700, kan det specifikke navn angives på flere måder jf. navnet på tilsætningsstoffet i godkendelsen af stoffet

”Vitamin E” eller ”all-rac-alpha-tocopheryl acetate”,

”Vitamin E” eller ”RRR-alpha-tocopherylacetat”eller

”Vitamin E” eller ”RRR-alpha-tocopherol”.

Til trods for at det alene er krævet at kalde tilsætningsstoffet vitamin E, så er det nødvendigt at angive den faktisk anvendt tocopheryl- eller -pherol-form på mærkningssedlen, da man ellers ikke kan afgøre, hvor meget aktiv stof (vitamin E) der faktisk er i produktet.

b)

Den mærkningsansvarliges navn eller firmanavn plus adresse eller hjemsted

c)

Angivelse af mængden af fodertilsætningsstoffet

d)

Virksomhedens godkendelsesnummer tildelt efter foderhygiejneforordningen

e)

Brugsanvisning og sikkerhedsforskrifter for anvendelsen og - hvor det er relevant - særlige krav fastsat i godkendelse , herunder dyrearter og -kategorier, som tilsætningsstoffet er godkendt til.

1)

I Brugsvejledning angives

i.

»Samtidig oral brug af makrolider bør undgås«

ii.

Til fjerkræ: »Samtidig brug af robenidin bør undgås«

2)

Til Fjerkræ: Samtidig brug af coccidiostatika bortset fra robenidin kontraindiceres ved indhold af bentonit på over 5 000 mg/kg.

3)

Den samlede mængde bentonit må ikke overskride det tilladte maksimumsindhold på 20 000 mg/kg fuldfoder.

4)

Anvendelsen af tilsætningsstoffet er tilladt i foderstoffer, der overholder EU-lovgivningen om uønskede stoffer i foderstoffer.

5)

Sikkerhedsforanstaltninger: Der skal bæres åndedrætsværn, sikkerhedsbriller og handsker under håndteringen.

f)

Fodertilsætningsstoffets identifikationsnummer

g)

Partiets batchnummer og fremstillingsdato

-

Fodertypen

-

Indholdet af Bærestoffer i forblandingen skal angives

-

Holdbarheden af forblandingen skal angives

a)

For hvert af tilsætningsstofferne i forblandingen: Navnet på den funktionelle gruppe efterfulgt af fodertilsætningsstoffets specifikke navn .

b)

Den mærkningsansvarliges navn eller firmanavn plus adresse eller hjemsted .

c)

Angivelse af mængden af fodertilsætningsstoffet

d)

Virksomhedens godkendelsesnummer tildelt efter foderhygiejneforordningen.

e)

Brugsanvisning, sikkerhedsforskrifter og dyrearter

f)

Fodertilsætningsstoffets identifikationsnummer

g)

Partiets batchnummer og fremstillingsdato.

-

Koncentration: Hermed menes koncentrationen af det aktive stof i produktet.

Denne information fremgår typisk under ”Tilsætningsstoffets sammensætning” i kolonnen med overskriften ” Sammensætning, kemisk betegnelse, beskrivelse, analysemetode”.

For coccidiostatika angives den typisk i gram aktivt stof (coccidiostatika) pr. kg.

Hvis der er tale om zootekniske tilsætningsstoffer i form af fordøjelsesfremmende stoffer - som typisk er enzymer - angives det typisk i enzymaktiviteten pr. gram eller ml.

Hvis der er tale om zootekniske tilsætningsstoffer i form af tarmflorastabilisatorer - som typisk er mikroorganismer - angives det typisk i antal mikroorganismer pr. gram.

-

Aktivstoffets navn jf. godkendelsen

-

Enzymnummeret i henhold til International Union of Biochemistry

-

Koncentrationen , dvs. enzymaktiviteten pr. gram eller ml

-

Mikroorganismens stammenummer

-

Antal mikroorganismer pr. gram (kolonidannende enheder/g)

-

Indholdet af aktivstoffer

-

Indholdet af det aktive stof

-

Alle øvrige teknologiske tilsætningsstoffers specifikke navn og identifikationsnummer

-

navnet på alle stoffer (herunder bærestoffer) eller produkter, der indgår i præparatet.

Navnene angives efter faldende vægt.

-

Når det er relevant skal det angives, at forblandingen - via et præparat - indeholder teknologiske tilsætningsstoffer, for hvilke der er fastsat et maksimumindhold i godkendelsen.

-

Når køberen eller brugeren af forblandingen anmoder om det, skal følgende oplysninger om det eller de teknologiske tilsætningsstoffer med maksimumindhold , som indgår i præparatet, gives

-

det specifikke navn i henhold til godkendelsen,

-

identifikationsnummeret for stoffet

-

en angivelse af mængden af det teknologiske tilsætningsstof i forblandingen

Kapitel 28.

Mærkning af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger

I markedsføringsforordningen er der fastsat krav om, hvilke oplysninger om indhold af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger, som det er obligatorisk at angive i mærkningen, hvornår en angivelse er obligatorisk, tolerancer for deklarationen af mængden af tilsætningsstoffer og mulighederne for frivillig mærkning af et indhold af fodertilsætningsstoffer.

28.1 Mærkning af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger

Efter markedsføringsforordningen skal indholdet af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger angives under overskriften ”Tilsætningsstoffer”.

Reglerne for mærkning af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger omfatter

Her er forskellige mærkningsmuligheder, fordi mængden af de indgående tilsætningsstoffer kan angives på forskellig måder, afhængig af hvad det er for et tilsætningsstof, der mærkes.

I markedsføringsforordningen er defineret forkortede navne for en række funktionelle grupper , som fodertilsætningsstoffer indplaceres i.

Markedsføringsforordningen tillader disse forkortede navne.

Numrene henviser til de funktionelle gruppers numre i fodertilsætningsstofforordningen.

1h Radionukleidkontrolstoffer

1m Mykotoksinreducerende stoffer

1n Hygiejneforbedrende stoffer

2b Aromastoffer

3a Vitaminer

3b Sporstoffer

3c Aminosyrer

3d Urinstof

4c Miljøforbedrende stoffer

De forkortede navne fremgår af markedsføringsforordningens bilag VI med mærkningsregler for foder til dyr, der anvendes i fødevareproduktionen.

Imidlertid er der i bilag VII med mærkningsregler for foder til dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen, henvist til disse forkortelser, og det betyder, at forkortelserne må bruges i mærkningen af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger til alle dyrearter.

Disse forkortede navne må bruges, medmindre forkortede navne for funktionelle grupper skulle blive angivet i fodertilsætningsstofforordningen.

I så fald skal denne forordnings navne bruges.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, artikel 15, litra f), bilag IV og bilag VII, kapitel I og kapitel I, pkt. 3

Fodertilsætningsstofforordningen, bilag I

Se mere i afsnit

17.1 Betegnelser for dyr

28.2 Fodertilsætningsstoffer der er omfattet af obligatorisk mærkning

Det er obligatorisk at angive indholdet af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, bilag VI, kapitel I, pkt. 1, litra a), og bilag VII, kapitel I, pkt. 1, litra a)-c), og pkt. 4

28.3 Hovedregel for hvad den obligatoriske mærkning af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger omfatter

Efter hovedreglen i markedsføringsforordningen skal der i den obligatoriske mærkning gives følgende oplysninger om indholdet af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger.

Her skal mængden af tilsætningsstoffet angives som den tilsatte mængde af stoffet.

Mærkningsoplysningerne skal gives i overensstemmelse med reglerne i den forordning, hvor fodertilsætningsstoffet er godkendt.

Hvis tilsætningsstoffet tilhører flere funktionelle grupper , skal angives den funktionelle gruppe eller den kategori, som svarer til tilsætningsstoffets hovedfunktion i foderet.

Efter markedsføringsforordningen skal oplysninger om den korrekte anvendelse af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger gives i mærkningen, når der er oplysninger herom i godkendelsesforordningen for fodertilsætningsstoffet.

Eksempel på godkendelse af et fodertilsætningsstof – fra forordning 2013/651

Her er vist, hvor mærkningsoplysningerne kan findes i godkendelsesforordningen.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, bilag VI, kapitel 1, pkt. 8 og 9, og VII, kapitel 1, pkt. 1, første- og næstsidste afsnit, pkt. 9 og 10

28.4 Undtagelse for obligatorisk angivelse af mængden af det aktive stof i foder-tilsætningsstoffet i fodermidler og foderblandinger

I markedsføringsforordningen er der en undtagelse fra hovedreglen om, at den tilsatte mængde af et fodertilsætningsstof skal angives i mærkningen, når der er angivet et stof i kolonnen ”Minimumsindhold/Maksimumsindhold” i godkendelsen af et fodertilsætningsstof.

I disse tilfælde er det obligatorisk at angive den tilsatte mængde af dette stof i stedet for den tilsatte mængde af fodertilsætningsstoffet

Eksempel på godkendelse af et fodertilsætningsstof, hvor det aktive stof i fodertilsætningsstoffet er angivet i kolonnen ”Minimumsindhold/Maksimumsindhold” – kun et uddrag af teksten fra forordning 2016/1095

I eksemplet er vist, hvor mærkningsoplysningerne kan findes i godkendelsesforordningen.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, bilag VI og VII, kapitel I, pkt. 1, sidste afsnit

Se mere i afsnit

28.3 Hovedregel for hvad den obligatoriske mærkning af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger omfatter

28.5 Obligatorisk mærkning når det totale indhold angives under Analytiske bestanddele

Den tilsatte mængde af et fodertilsætningsstof skal ii udgangspunktet angives i mærkningen.

Hvis der i godkendelsen af et fodertilsætningsstof, er angivet et stof i kolonnen ”Minimumsindhold/Maksimumsindhold”, skal den tilsatte mængde af det pågældende aktive stof dog angives i mærkningen i stedet for mængden af tilsætningsstoffet.

I stedet for angivelse af mængden af fodertilsætningsstoffer efter ovenstående to muligheder, tillades også som alternativ, at mængden af vitaminer, provitaminer og kemisk veldefinerede stoffer med tilsvarende virkning angives som det totale indhold af stoffet , dvs. summen af det naturlige og det tilsatte indhold.

Totalindholdet skal angives under ”Analytiske bestanddele” i stedet for den tilsatte mængde under ”Tilsætningsstoffer”.

Med denne mærkningsmulighed kan der bl.a. tages højde for tab af vitaminer under produktionsprocessen.

Forudsætningen for denne mærkning er

Øvrige oplysninger, som skal gives om de indgående fodertilsætningsstoffer, skal angives efter hovedreglen.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, bilag VI og VII, kapitel I, pkt. 2

Se mere i afsnit

22.10 Angivelse af indholdet af analytiske bestanddele i foderblandinger

28.6 Tolerancer for deklaration af fodertilsætningsstoffer i foderblandinger og fodermidler

I forbindelse med deklarationen af et indhold af et fodertilsætningsstof under overskriften ”tilsætningsstoffer” eller ”analytiske bestanddele” gælder følgende tolerancer for et konstateret indhold under det deklarerede indhold

Dog gælder der ingen tolerance ud over et minimumsindhold fastsat i godkendelsen af stoffet.

For et konstateret indhold over det deklarerede accepteres en tolerance på op til 3 gange de angivne tolerancer ovenfor (a-e), dog gælder der ingen tolerance udover et maksimumsindhold fastsat i godkendelsen af stoffet.

Tolerancerne er fastsat enten som en absolut værdi f.eks. 100 enheder eller som en relativ værdi f.eks. 20 % af det angivne indhold afhængig af størrelsen af den deklarerede værdi.

Det er de samme tolerancer, der gælder for deklaration af den tilsatte mængde under ”tilsætningsstoffer” som for deklaration af det totale indhold (naturligt + tilsat indhold) under ”analytiske bestanddele”.

I enkelte tilfælde, hvor det er et krav, at indholdet af et fodertilsætningsstof angives som den tilsatte mængde angives under overskriften ”tilsætningsstoffer”, kan et samtidigt naturligt højt indhold af samme stof fra et eller flere af de anvendte fodermidler medføre, at den deklarerede mængde ikke overholder de ovenfor angivne tolerancer.

Er der f.eks. tale om stoffer omfattet af den funktionelle gruppe ”vitaminer, provitaminer og kemiske veldefinerede stoffer med tilsvarende virkning”, kan det derfor være hensigtsmæssigt, at deklarere det totale indhold under overskriften ”analytiske bestanddele” i stedet for den tilsatte mængde under ”tilsætningsstoffer”.

I tilfælde, hvor det ikke er tilladt at erstatte deklarationen af den tilsatte mængde under ”tilsætningsstoffer” med en deklaration af det totale indhold under ”analytiske bestanddele” er det Fødevarestyrelsens vurdering, at det i helt særlige tilfælde ikke altid er muligt at deklarere indholdet i overensstemmelse med tolerancerne, såfremt der er et højt naturligt indhold af samme stof i et eller flere af de anvendte fodermidler.

I sådanne særlige tilfælde er det Fødevarestyrelsens praksis, at der ikke sanktioneres for et overindhold af det deklarerede fodertilsætningsstof.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, bilag IV, del B

28.7 Frivillig mærkning af sensoriske fodertilsætningsstoffer eller tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber, når disse ikke er omfattet af obligatorisk mærkning

Når et sensorisk tilsætningsstof eller et tilsætningsstof med ernæringsmæssige egenskaber ikke er omfattet af kravet om obligatorisk mærkning, men angives ved frivillig mærkning, skal tilsætningsstoffet mærkes efter mærkningsreglerne for obligatorisk mærkning.

Fodertilsætningsstoffet skal angives i mærkningen

Derudover er der et frivilligt alternativ for vitaminer, provitaminer og kemisk veldefinerede stoffer

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, bilag VI, kapitel I, pkt.7, og bilag VII, kapitel I, pkt. 8

Se mere i afsnit

28.3 Hovedregel for hvad den obligatoriske mærkning af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger omfatter

28.4 Undtagelse for obligatorisk angivelse af mængden af det aktive stof i fodertilsætningsstoffet i fodermidler og foderblandinger

28.5 Obligatorisk mærkning når det totale indhold angives under Analytiske bestanddele

28.8 Frivillig mærkning af ”andre” fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger

For fodertilsætningsstoffer,

er det tilladt frivilligt at angive disse ”andre” fodertilsætningsstoffer i mærkningen.

Følgende mærkning skal angives for disse ”andre” fodertilsætningsstoffer

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, bilag VI, kapitel I, pkt. 6, og bilag VII, kapitel I, pkt. 7

28.9 Tilladt mærkning af sensoriske tilsætningsstoffer eller tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber

Markedsføringsforordningen tillader, at det totale indhold – summen af det naturlige indhold og det tilsatte indhold af følgende fodertilsætningsstoffer – angives under overskriften ”Analytiske bestanddele”

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, bilag VI, kapitel I, pkt. 7, og kapitel II, pkt. 2, samt bilag VII, kapitel I, pkt.8, og kapitel II, pkt. 2

Se mere i afsnit

22.10 Angivelses af indholdet af analytiske bestanddele i foderblandinger

28.10 Undtagelse for mærkning af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foder-blandinger til dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen

Ved mærkning af indholdet af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger til dyr, der ikke anvendes i fødevareproduktionen, kan man nøjes med at mærke foderet med navnet på den funktionelle gruppe for disse fodertilsætningsstoffer

Når indholdet af fodertilsætningsstoffer er mærket efter undtagelsen, og køberen anmoder om at få oplysning om foderets sammensætning, skal den mærkningsansvarlige give køberen de oplysninger om tilsætningsstofferne, som skal gives efter den obligatoriske mærkning

Købere af foder til selskabsdyr kan anmode om at få oplysninger om fodertilsætningsstofferne, der indgår i fodermidlet eller foderblandingen, ved hjælp af det frikaldsnummer, som foder til selskabsdyr skal være mærket med.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, bilag VII, kapitel I, pkt.5

Se mere i afsnit

24.1 Mærkning af foder til selskabsdyr – supplement til mærkningen af fodermidler, foderblandinger eller diætetisk

28.3 Hovedregel for hvad den obligatoriske mærkning af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger omfatter

28.4 Undtagelse for obligatorisk angivelse af mængden af det aktive stof i fodertilsætningsstoffet i fodermidler og foderblandinger

28.11 Oplysning om indhold af fodertilsætningsstoffer, der skal gives, når køber anmoder herom

I de tilfælde, hvor det ikke er obligatorisk at angive indholdet af fodertilsætningsstoffer i mærkningen af et fodermiddel eller en foderblanding, kan køberen anmode om at få oplyst indholdet af disse fodertilsætningsstoffer.

Den mærkningsansvarlige skal oplyse tilsætningsstoffets

Denne bestemmelse gælder ikke for aromastoffer.

Regler brugt i dette afsnit

Markedsføringsforordningen, bilag VI, kapitel I, pkt. 5 og bilag VII, kapitel I, pkt. 6

Se mere i afsnit

28.2 Fodertilsætningsstoffer der er omfattet af obligatorisk mærkning

28.3 Hovedregel for hvad den obligatoriske mærkning af fodertilsætningsstoffer i fodermidler og foderblandinger omfatter

28.4 Undtagelse for obligatorisk angivelse af mængden af det aktive stof i fodertilsætningsstoffet i fodermidler og foderblandinger

28.5 Obligatorisk mærkning når det totale indhold angives under Analytiske bestanddele

28.12 Mærkning af foderlægemidler og mellemprodukter

De specifikke krav til mærkning af foderlægemidler og mellemprodukter skal overholde bilag III i foderlægemiddelforordningen.

Foderlægemiddelforordningens artikel 9

Desuden finder de særlige krav, der er fastsat i markedsføringsforordningen (EF) nr. 767/2009) for mærkning af fodermidler og foderblandinger, anvendelse på foderlægemidler og mellemprodukter.

Markedsføringsforordningens artikel 16 og 17.

Anvendes der beholdere i stedet for pakninger, for eksempel hvis foderlægemidler leveres i bulk, skal disse ledsages af et dokument, som overholder reglerne beskrevet ovenfor.

Se mere om de særlige mærkningskrav for fodermidler og foderblandinger i

Tolerancer

De tilladte tolerancer for afvigelser mellem det på mærkningen angivne indhold af et virksomt stof i et foderlægemiddel eller et mellemprodukt og det indhold, der måles ved analyser som led i den offentlige kontrol i henhold til kontrolforordningen (EU) 2017/625, skal være som følger

Det betyder, at hvis man som virksomhed eksempelvis producerer et foderlægemiddel, der indeholder 600 mg (dvs. > 500 mg) virksomt stof pr. kg foderlægemiddel/mellemprodukt, så er det tilladte interval for analytisk målt indhold af det virksomme stof, i forbindelse med den offentlige kontrol, på 440 mg til 560 mg (± 10 %) virksomt stof pr. kg foderlægemiddel/mellemprodukt.

Foderlægemiddelforordningens bilag IV

Reklame

Reklame for foderlægemidler og mellemprodukter er forbudt, undtagen reklame der udelukkende er henvendt til dyrlæger.

Foderlægemiddelforordningen, artikel 11

Reklame henvendt til dyrlæger må ikke lede til en forkert anvendelse af foderlægemidlet.

Foderlæ-gemidler må ikke uddeles i reklameøjemed, undtagen som prøver i små mængder.

Disse prøver skal være mærket med angivelse af, at det er prøver, som skal gives direkte til dyrlæger.

Foderlægemidler, der indeholder antimikrobielle veterinærlægemidler, må ikke uddeles som prøver.

Regler brugt i dette afsnit

Foderlægemiddelforordningen, artikel 9, artikel 11 og bilag IV

Markedsføringsforordningen, artikel 16 og artikel 17

-

obligatorisk mærkning

-

frivillig mærkning

-

mærkningsoplysninger, som skal gives, når køberen anmoder den mærkningsansvarlige herom

-

når der er fastsat en maksimumgrænse for indholdet af stoffet i foder til mindst én dyreart eller -kategori, der anvendes i fødevareproduktionen.

-

når der er fastsat maksimumgrænse for indholdet i foder¬til mindst én dyreart eller -kategori, der ikke anvendes i fødevareproduktionen.

-

for fodertilsætningsstoffer i kategorierne¬”zootekniske tilsætningsstoffer” og ”coccidiostatika og histomonostatika”

-

for fodertilsætningsstoffer, hvor der er fastsat et anbefalet maksimumindhold, og hvor dette indhold er overskredet.

Denne regel er relevant for aromastoffer.

-

når indholdet af et fodertilsætningsstof er fremhævet i mærkningen med tekst, med billede eller grafisk.

Eksempler på stoffer, der skal mærkes efter denne undtagelse

I kolonnen ”Minimumsindhold/Maksimumsindhold” kan være nævnt

Typer af fodertilsætningsstoffer

-mg aktivstof/kg

Når det er defineret hvad aktivstoffet er

-internationale enheder (IU)/kg

Nogle vitaminer

-mg ad grundstoffet/kg

Sporstoffer

-enzymaktivitetsenheder/kg

Fodertilsætningsstoffer, der er enzymer

-antallet af kolonier af mikroorganismer/kg

Fodertilsætningsstoffer, der er mikroorganismer

-

Den samlede mængde af vitaminet skal angives, dvs. summen af det naturlige og det tilsatte indhold.

-

Det samlede indhold, garanteret i hele holdbarhedsperioden, skal angives.

-

Vitaminindholdet skal angives under overskriften ”Analytiske bestanddele” og ikke angives under overskriften ”Tilsætningsstoffer”.

-

10 % af det angivne indhold, hvis det angivne indhold er 1 000 enheder eller derover

-

100 enheder, hvis det angivne indhold er under 1 000 enheder, men ikke under 500 enheder

-

20 % af det angivne indhold, hvis det angivne indhold er under 500 enheder, men ikke under 1 enhed

-

0,2 enheder, hvis det angivne indhold er under 1 enhed, men ikke under 0,5 enhed

-

40 % af det angivne indhold, hvis det angivne indhold er under 0,5 enhed.

-

enten som den obligatoriske angivelse af den tilsatte mængde af fodertilsætningsstoffet,

-

eller som den obligatoriske angivelse af mængden af det aktive stof i fodertilsætningsstoffet.

-

Mærkning af totalindholdet af stoffet under overskriften ”Analytiske bestanddele” i stedet for angivelse under ”Tilsætningsstoffer”.

Alle øvrige oplysninger om indholdet end angivelsen af mængden af vitaminet skal ske efter hovedreglen.

-

som det ikke er obligatorisk at angive i mærkningen,

-

og som hverken er sensoriske fodertilsætningsstoffer eller tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber

-

Indholdet skal som minimum angives med fodertilsætningsstoffets navn.

¬For aromastoffer skal indholdet som minimum angives ved deres funktionelle gruppe.

-

Tilsætningsstoffer med ernæringsmæssige egenskaber, dvs. fodertilsætningsstoffer som tilhører de funktionelle grupper (forkortede navne) ”vitaminer”, ”sporstoffer”, ”aminosyrer” eller ”urinstof”, eller

-

Sensoriske tilsætningsstoffer.

-

”konserveringsmidler”,

-

”antioxidanter”,

-

”farvestoffer” og

-

”aromastoffer”

-

Enten oplysning om den tilsatte mængde af fodertilsætningsstoffet,

-

eller oplysning om den tilsatte mængde af det aktive stof i fodertilsætningsstoffet.

-

navn,

-

identifikationsnummer og

-

den funktionelle gruppe.

-

Afsnit 22.4 Mærkning af fodermidler - supplement til ”Basismærkningen”

-

Afsnit 22.7 Mærkning af foderblandinger - supplement til ”Basismærkningen”

Virksomt stof pr. kg foderlægemiddel eller mellemprodukter

Tolerance

> 500 mg

± 10 %

≤ 500 mg

± 20 %

Kapitel 29.

Genetisk modificeret foder

Det er tilladt at fodre dyr med foder, der består af, indeholder eller er fremstillet af genetisk modificerede organismer (GMO’er), f.eks. af planteafgrøder som soja og majs eller af mikroorganismer, men kun hvis anvendelsen til foder er i medfør af GMO-forordningen.

Med godkendelsen sikres videnskabelig dokumentation for, at GMO’erne og de heraf afledte produkter er lige så sikre og sunde for dyrene at indtage som et tilsvarende traditionelt fremstillet foder.

Hvis foderet består af formeringsdygtige organismer (f.eks. majskerner), skal det desuden være godtgjort, at de ikke skader miljøet.

Brugen af produkterne som foder skal endvidere leve op til GMO-forordningens bestemmelser om mærkning, samt visse bestemmelser om sporbarhed og mærkning i GMO-sporbarhedsforordningen.

GMO’er til foder skal desuden overholde de generelle bestemmelser i foderlovgivningen, herunder skal tilsætningsstoffer være godkendt, og mærkningsbestemmelserne skal følges.

De vigtigste EU-regler på området er

GMO-forordningen

GMO-sporbarhedsforordningen

LLP-forordningen

EU-Kommissionens afgørelse om risprodukter fra Kina

Yderligere regler af relevans for bl.a. godkendelsen, sporbarheden og kontrollen af GMO’er til foder kan findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside.

29.1 Hvad er genetisk modificeret foder?

Kravene til GMO’er, der skal bruges til foder, findes primært i GMO-forordningen, som fastlægger procedurerne og kriterierne for EU-godkendelse af GMO’er til foder (og fødevarer), samt de vigtigste krav til mærkningen og markedsføringen af GM produkterne.

Begrebet ”genetisk modificeret foder” følgende produkter

Disse produkter skal altså godkendes i EU før de må markedsføres og bruges til foder, og GMO-oprindelsen skal fremgå af foderets mærkning.

Det er vigtigt for forståelsen af reglerne, at en ”genetisk modificeret organisme” eller ”GMO” er levedygtig og kan opformeres.

”GMO’er til foderbrug” (punkt a) dækker levende organismer, som ikke nødvendigvis fodres til dyrene i deres oprindelige form, f.eks. sojabønner.

Under punkt b er foderstoffer, der består af GMO’er f.eks. et fodermiddel, som udelukkende består af spiringsdygtige frø af en enkelt afgrøde (f.eks. rapsfrø fra én eller flere typer af GM rapsplanter), mens foder, der indeholder GMO’er, f.eks. kan være en foderblanding med en ingrediens bestående af GM rapsfrø.

Ved ”foderstoffer fremstillet af GMO’er” (punkt c) forstås døde produkter, som er fremkommet ved forarbejdning af en eller flere GMO’er, f.eks. olie, kage eller skaldele.

Hvad enten et produkt er tiltænkt en anvendelse til foder, eller er et foderstof, der består af, indeholder eller er fremstillet af GMO’er, betegnes det altså som et ”genetisk modificeret foder”.

I præambel 16 til GMO-forordningen er det forsøgt forklaret, hvilke produkter, der er omfattet af forordningen, og hvilke, der ikke er.

Her står, at forordningen omfatter foder, der er fremstillet ”af”, men ikke ”med” en GMO.

Kriteriet for denne skelnen afgøres af produktets indhold af GM materiale.

Hvis produktet indeholder materiale fra GMO’en, er produktet at betragte som ”fremstillet af ” en GMO.

Det skal dog være hensigten, at det genetisk modificerede produkt skal være en del af foderet.

Tekniske hjælpestoffer er derfor ikke omfattet af forordningen, selv om der skulle være utilsigtede rester af GM materiale tilbage i foderet.

Efter forordningens vedtagelse blev det afklaret, at f.eks. fodertilsætningsstoffer som vitaminer eller enzymer, der er fremstillet af en GM mikroorganisme ved indesluttet anvendelse, ikke er omfattet af forordningen, da mikroorganismen er at betragte som et teknisk hjælpestof.

Det er dog en betingelse, at mikroorganismen (eventuelt også DNA fra organismen) ikke indgår i produktet.

Indesluttet anvendelse betyder, at organismen ikke kommer ud i miljøet, f.eks. når en mikroorganisme producerer et enzym i en lukket tank.

Et stof produceret af en ikke-GM mikroorganisme, som er opdyrket på et GM substat, er ikke omfattet af forordningen.

Eksemplet er helt parallelt til, at dyr, der har ædt GMO’er, heller ikke er omfattet af forordningen.

Hvis substratet skulle være tilbage som rester i stoffet i mængder, der overskrider mærkningstærskelværdien, skal det dog mærkes med tilføjelsen af, at substratet er genetisk modificeret.

Eksempler på produkter, der er eller ikke er omfattet af GMO-forordningen

Regler brugt i dette afsnit

GMO-forordningen, præambel 16 og artikel 15, stk. 1

29.2 Hvilket genetisk modificeret foder må markedsføres og bruges?

GMO’er til foderbrug, eller foder, der består af, indeholder eller er fremstillet af GMO’er, er positiv-listereguleret.

Det vil sige, at kun EU-godkendte produkter må importeres, fremstilles, markedsføres eller bruges.

EU håndhæver nultolerance for indhold af ikke-godkendt GM materiale i foder (og fødevarer), hvilket betyder, at en påvisning af selv små spormængder kan medføre, at det pågældende parti er ulovligt.

En godkendelse af en GMO vil oftest omfatte både fødevarer og foder samt anden industriel brug, f.eks. til fremstilling af bio-brændstoffer.

Godkendelsen kan omfatte hele kæden fra fremstilling af frø til dyrkning og til f.eks. fodring, men kan også være begrænset til f.eks. foder (og fødevarer), der består af eller er fremstillet af GMO.

Det sidste kan være aktuelt, hvis GMO’en ikke ønskes dyrket i EU, men skal importeres.

De fleste af de godkendelser, der er givet indtil nu, omfatter ikke dyrkning.

En oversigt over alle de godkendte GMO’er til foder (og fødevarer) kan findes på EU-Kommissionens hjemmeside i EUs register over GM fødevarer og foder.

Det fremgår af registeret, hvad de enkelte GMO’er er godkendt til, hvornår godkendelsen udløber og om en fornyelse af godkendelsen er i gang.

Der er link til mere detaljerede oplysninger om godkendelsen, herunder et link til analysemetoden.

Registret omfatter også GMO’er, som er trukket ud af markedet, men som i en periode må findes i foder (og fødevarer) i små mængder.

Endvidere omfatter registret de ikke-godkendte GMO’er, der på foderområdet falder ind under LLP-forordningen (LLP = ”low level presence”).

Denne forordning stiller særlige krav til myndighedernes kontrol af foder med hensyn til GMO’er, der er under godkendelse i EU, eller hvis godkendelse er udløbet.

For disse GMO’er skal indholdet af GM materiale i foder bestemmes med kvantitative analysemetoder.

Påvisningen af GM materiale anses kun som sikker, hvis indholdet er over 0,1 %, i hvilket tilfælde foderet er ulovligt at markedsføre.

Visse typer af ikke-godkendte GMO’er kan midlertidigt være omfattet af særlige beredskabsforanstaltninger (importrestriktioner) for at undgå import af specifikke produkter med risiko for indhold af ikke-godkendt GM materiale.

For tiden gælder dette for kinesiske risprodukter til fødevarer og foder.

Regler brugt i dette afsnit

GMO-forordningen, artikel 16, stk. 2

EU-Kommissionens afgørelse om risprodukter fra Kina

Foderrestriktionsbekendtgørelsen, §§ 15 og 23

29.3 Hvilke krav er der til sporbarheden af genetisk modificeret foder?

For at sikre virksomhedernes muligheder for at mærke et GM foder korrekt og opspore det i tilfælde af problemer, opstiller GMO-sporbarhedsforordningen visse særlige krav til sporbarheden og mærkningen af GMO’er og produkter fremstillet heraf.

Forordningen dækker GMO’er i bred forstand, herunder f.eks. også GM prydplanter.

Den gælder også for GMO’er på de stadier af markedsføringen, hvor det endnu ikke er besluttet, om produktet skal anvendes til fødevarer, foder eller helt andre formål.

Genetisk modificerede mikroorganismer til indesluttet anvendelse er ikke omfattet af GMO-sporbarhedsforordningen, fordi disse organismer som sådan ikke markedsføres.

Tekniske hjælpestoffer, der er produceret med GM mikroorganismer, er ikke GM foder.

Sådanne stoffer er derfor heller ikke omfattet af forordningen, men er omfattet af de generelle sporbarhedskrav, der findes i den øvrige lovgivning om foder.

Mærkningsbestemmelserne i GMO-sporbarhedsforordningen tilsidesættes for en stor del af bestemmelserne i GMO-forordningen.

De særlige bestemmelser med hensyn til sporbarheden af GM foder findes i GMO-sporbarhedsforordningen.

Virksomhederne skal på det første stadium af markedsføringen af et produkt, der består af eller indeholder GMO'er, sikre, at følgende oplysninger videregives skriftligt til den virksomhed, som modtager produktet

Oplysningerne skal gemmes i mindst 5 år.

Virksomhederne er altså forpligtet til at sørge for, at der er indført systemer og standardprocedurer, der sikrer, at de krævede oplysninger opbevares i mindst 5 år, samt at de ud fra dokumentationen skal kunne fastslå, hvilken virksomhed de pågældende GMO’er er kommet fra, og hvilken virksomhed der er leveret til.

Det er den virksomhed, der importerer eller producerer GMO’erne, der har ansvaret for, at oplysningerne gives videre fra det første stadium af markedsføringen.

Hvert efterfølgende led er ansvarlig for, at de gives videre skriftligt.

Sporbarheden starter dermed fra høst eller ved indførsel til EU.

Den entydige identifikator er en kode, som hver enkelt GMO får tildelt ved godkendelsen.

Som eksempel kan nævnes, at Monsantos Roundup Ready soja 40-3-2 betegnes MON-Ø4Ø32-6.

Oplysninger om GMO’ernes entydige identifikatorer skal følge foder, der består af eller indeholder GMO’er, men ikke foder fremstillet af GMO’er.

For blandinger af GMO’er, der skal bruges direkte til fodring eller til forarbejdning, er det tilstrækkeligt med en liste over de entydige identifikatorer, der indgår i blandingen og en erklæring fra virksomheden om, hvad blandingen skal bruges til.

Så længe man markedsfører formeringsdygtige GMO’er, skal man altså vide præcis, hvilken GMO, der er tale om, og ikke kun, at produktet er genetisk modificeret.

Den entydige identifikator skal dermed ikke nødvendigvis fremgå af mærkningen, men skal følge partiet.

I praksis må ethvert led i kæden have et dokument, som opbevares sammen med yderligere dokumentation om partiet.

Regler brugt i dette afsnit

GMO-sporbarhedsforordningen, og -sporbarhedsforordningen, artikel 4

Direktivet om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer

29.4 Mærkning af GM foder

Genetisk modificeret foder skal leve op til de mærkningskrav, der stilles til alt andet tilsvarende foder, og det skal det endvidere GM-mærkes på en særlig måde.

Som anført i afsnit 26.3 Hvilke krav er der til sporbarheden af genetisk modificeret foder?

er der bestemmelser om mærkningen i GMO-sporbarhedsforordningen, men GMO-forordningen mærkningsbestemmelser er mere vidtgående og skal derfor følges.

De entydige identifikatorer, som sporbarhedsforordningen kræver, skal følge foder, der indeholder eller består af GMO’er.

Selv om foderlovgivningen i øvrigt ikke kræver, at et foderstof skal fremgå af mærkningen, f.eks. i en foderblanding til selskabsdyr eller for et aromastof i en foderblanding, skal det alligevel GM-mærkes, hvis det er omfattet af de to forordninger om GMO.

Regler brugt i dette afsnit

GMO-forordningen, artikel 24 og artikel 25

GMO-sporbarhedsforordningen, artikel 4, stk. 6.

29.5 Hvordan skal GM-mærkning af foder formuleres?

Der er ikke valgfrihed med hensyn til formuleringen af GM-mærkningen.

Mærkningen skal have præcis den ordlyd, som står i forordningen.

Hvis spiringsdygtig GM majs indgår i en foderblanding, skal der enten stå ”genetisk modificeret majs” lige efter ordet majs i foderstoflisten eller i en fodnote til foderstoflisten.

Fodnoten skal have samme skriftstørrelse som i listen over de enkelte komponenter.

Hvis der er tale om forarbejdet foder, der er lavet af GMO’er, skal der tilsvarende stå ”fremstillet af genetisk modificeret [organismens navn]” i en parentes lige efter foderstoffets navn eller i en fodnote.

Der kan f.eks. stå ”majsstivelse (fremstillet af genetisk modificeret majs)”.

Hvis f.eks. en foderblanding indeholder flere forskellige fodermidler fremstillet af den samme genetisk modificerede organisme, kan man enten henvise til organismen i hver linje, eller man kan skrive

Med fodnoten ”1) Fremstillet af genetisk modificeret majs;

2) Fremstillet af genetisk modificeret soja”.

En mærkning som ”kan indeholde GMO” er ikke acceptabel.

Det er heller ikke tilladt at skrive, at foderet indeholder genetisk modificeret majs, hvis det ikke er korrekt.

Målsætningen er at give brugeren oplysning om, hvad det er, der markedsføres.

Det er ikke en advarselsmærkning.

Det er ikke tilladt at mærke foder med f.eks. ”GMO-frit” eller lignende, med mindre det adskiller sig fra tilsvarende foder, der ikke er mærket som genetisk modificeret.

Det regnes nemlig for vildledning at sælge foder med en mærkning, der antyder, at det har egenskaber, som alt andet tilsvarende foder også har.

Som eksempel kan man bruge et fodermiddel som soja: Hvis to fodervirksomheder markedsfører det samme soja-produkt, der ikke indeholder GMO, så må virksomhed 1 ikke mærke produktet ”GMO-frit”, da produktet ikke adskiller sig fra det produkt, som virksomhed 2 markedsfører uden den pågældende – og vildledende - mærkning.

Regler brugt i dette afsnit

GMO-forordningen, artikel 25

29.6 Tærskelværdien for GM-mærkning

Små forureninger af et foder med genetisk modificeret materiale skal ikke nødvendigvis fremgå af mærkningen.

Reglerne om GM-mærkning gælder ikke for foder, hvis indhold af materiale, der indeholder, består af eller er fremstillet af GMO'er, ikke overstiger 0,9 % af foderstoffet eller af hvert af de foderstoffer, som det består af, forudsat at forekomsten heraf er utilsigtet eller teknisk uundgåelig.

For at fastslå, at forekomsten af dette materiale er utilsigtet eller teknisk uundgåeligt, skal lederne af fodervirksomheder over for Fødevarestyrelsen kunne fremlægge tilfredsstillende dokumentation for, at de har truffet de fornødne forholdsregler for at undgå, at sådant materiale forekommer.

Det GM materiale, der må findes i mindre mængder under 0,9 % uden at foderet skal GM-mærkes, skal være lovligt at markedsføre og bruge i sig selv.

Mærkningstærskelværdien vedrører ikke GMO-indhold, der ikke er godkendt i EU.

Her håndhæver EU nultolerance.

Den noget snørklede formulering af GMO-forordningens artikel 24, stk. 2 skyldes, at begrebet "ingrediens" ikke er defineret i foderlovgivningen.

Meningen er, at mærkningstærskelværdien relaterer sig til et foders enkelte bestanddele.

GM-mærkningen skal altså ske på ingrediens-niveau.

Hvis en foderblanding f.eks. består af et ton sojaskrå og et ton hvede, skal sojaskråen i blandingen mærkes med ”fremstillet af genetisk modificeret soja”, hvis skråen indeholder mere end 9 kg genetisk modificeret soja (9 kg = 0,9 % af et ton).

Hvis en foderblanding indeholder en utilsigtet forekomst af genetisk modificeret materiale, som ikke kan henføres til en af blandingens ingredienser, tolker Fødevarestyrelsen reglerne sådan, at tærskelværdien regnes i forhold til den samlede blanding.

Hvis den ovenfor nævnte blanding f.eks. indeholder et utilsigtet indhold af genetisk modificeret majs, som hverken skyldes forurening af hveden eller sojaskråen, skal blandingen mærkes, hvis den indeholder mere end 18 kg majs (18 kg = 0,9 % af to ton).

Hvis en foderblanding indeholder en utilsigtet forekomst af GM materiale (f.eks. GM soja), som kunne forventes at stamme fra en ingrediens i blandingen (f.eks. sojaskrå), beregner man som udgangspunkt tærskelværdien i forhold til den pågældende ingrediens.

Men hvis virksomheden kan dokumentere, at foderblandingen som sådan er blevet krydsforurenet under fremstillingen, f.eks. som følge af overslæb af GM materiale fra en tidligere produktion af foder, tolker Fødevarestyrelsen det sådan, at de 0,9 % kan beregnes i forhold til hele foderblandingen.

En sådan dokumentation kan være analyser af de enkelte råvarer, der indgik i fremstillingen af blandingen.

Et fodermiddel, eventuelt som ingrediens i en foderblanding, som indeholder GM materiale fra forskellige GMO’er, skal mærkes, hvis den samlede forekomst af GM materiale i fodermidlet overskrider tærskelværdien.

Hvis et ton af et fodermiddel indeholder 5 kg GM soja af én type og 5 kg af en anden type, skal fodermidlet mærkes, fordi de i alt 10 kg GM soja er større end tærsklen på 9 kg (0,9 %).

Tærskelværdien for mærkning gælder, hvis forekomsten af GM materiale er utilsigtet eller teknisk uundgåeligt.

Der er ikke fastlagt retningslinjer for, hvordan dokumentationen herfor skal være udformet.

Det er op til kontrolmyndighederne at vurdere i hvert enkelt tilfælde, om dokumentationen er tilstrækkelig.

I vurderingen kan f.eks. indgå såvel virksomhedens som kontrolmyndighedens erfaringer med dokumentation fra bestemte importører eller producenter.

Regler brugt i dette afsnit

GMO-forordningen, artikel 24, stk. 2 og stk. 3

29.7 Mærkning af GM foder med ”ikke til dyrkning”

De fleste godkendte GMO’er til foder er ikke godkendt til dyrkning.

For at tydeliggøre det, er det normalt et krav i forbindelse med godkendelsen, at sådant foder, f.eks. for rapsfrø eller majskerner af GMO-oprindelse, skal mærkes ”ikke til dyrkning”.

-

GMO'er til foderbrug

-

foderstoffer, der indeholder eller består af GMO'er

-

foderstoffer fremstillet af GMO'er.

-

GM majs og produkter, der er fremstillet af denne majs, er omfattet af forordningen.

-

Et vitamin, der er produceret af en GM plante, som er dyrket ved udsætning i miljøet, er omfattet, mens dette ikke behøver at være tilfældet, hvis det er fremstillet af en indesluttet GM mikroorganisme.

-

Et vitamin, der er produceret af en mikroorganisme, som ikke er genetisk modificeret, men som har vokset på et genetisk modificeret substrat, er ikke omfattet.

-

Mælk eller kød fra dyr, der æder genmodificeret majs, er ikke omfattet.

-

at det indeholder eller består af GMO'er

-

den eller de entydige identifikator(er), der er tildelt de pågældende GMO'er.

-

Majsgluten 1

-

Majsstivelse 1

-

Sojaskrå 2

-

Sojaolie 2

Kapitel 30.

Uønskede stoffer i foder

Uønskede stoffer i foder er stoffer eller produkter, bortset fra sygdomsfremkaldende mikroorganismer, der forekommer i foder og kan udgøre en fare for dyrs og menneskers sundhed eller for miljøet, eller som kan påvirke den animalske produktion negativt.

De uønskede stoffer kan være naturligt forekommende og/eller menneskeskabte.

30.1 Tiltag mod uønskede stoffer i foder

Det er umuligt fuldstændig at eliminere tilstedeværelsen af uønskede stoffer fra foder.

Der er dog et behov for at regulere indholdet og om muligt reducere indholdet.

Indholdet reguleres nemmest ved, at der er fastsat maksimumsindhold (maksimalgrænseværdier) for en række uønskede stoffer i lovgivningen.

Indholdet reduceres ved, at virksomhederne har udarbejdet og følger et skriftligt kvalitetsstyringssystem, baseret på HACCP-principper, som tager afsæt i virksomhedens risikoanalyse.

Indholdet af uønskede stoffer i foder kan f.eks. reduceres ved at fodervirksomhederne har indført god praksis i deres arbejdsgange og har udarbejdet skriftlige producerer for dette, i det omfang der er krav om det i lovgivningen.

I risikovurderingen skal virksomheden have forholdt sig til faren for uønskede stoffer og andre forureninger i ind- og udgående foder.

Virksomheden skal også have forholdt sig til overslæb af f.eks. tilsætningsstoffer til produkter, hvor tilsætningsstofferne ikke skal forekomme.

Virksomheden skal have taget stilling til, hvordan indholdet af uønskede stoffer og andre forureninger begrænses mest muligt, samt hvordan overslæb af f.eks. coccidiostatika fra et produkt til et andet produkt begrænses mest muligt.

Igennem disse procedurer kan virksomheden sikre, at de foderprodukter de indkøber og siden sælger, indeholder færrest mulige uønskede stoffer.

Virksomhederne skal på baggrund af deres risikoanalyse, udarbejde og iværksætte en skriftlig kvalitetskontrolplan.

I virksomhedens kvalitetskontrolplan skal der bl.a. være taget stilling til hvad virksomhedens analyseplan skal indeholde.

Analyseplanen skal afspejle den risiko som virksomheden på baggrund af deres risikoanalyse, mener der er i deres virksomhed i forbindelse med de produkter, de håndterer.

Der er ikke specifikke krav til hvad en virksomheds analyseplan for uønskede stoffer og andre kontaminanter skal indeholde.

Dog skal virksomheden, med baggrund i deres risikovurdering, kunne forklare hvorfor deres analyseplan ser ud som den gør.

Analyseplanen vil ofte indeholde analyser af produkter fra flere forskellige steder i produktionen, afhængig af risikoanalysen.

Der kan f.eks. være behov for, i større eller mindre grad, at analysere visse indgående produkter, f.eks. for forureninger, herunder uønskede stoffer.

Der kan også være behov for at analysere produkter udtaget under fremstillingsprocessen, f.eks. for at holde øje med et eventuelt uønsket overslæb af f.eks. fodertilsætningsstoffer.

Desuden kan der være behov for at analysere færdigvareprodukter inden de markedsføres.

I visse tilfælde kan der også være behov for at analysere færdigvarer for uønskede stoffer, som kan være dannet under produktionen, f.eks. dioxin.

Produkter, der er bestemt til foder, skal være af sund og sædvanlig handelskvalitet, og må derfor ikke udgøre en risiko for dyr, mennesker, miljø eller den animalske produktion.

Det er derfor forbudt at anvende eller markedsføre foder, hvis det indeholder uønskede stoffer i mængder, der overstiger de fastsatte maksimalgrænseværdier.

Regler brugt i dette afsnit

Foderhygiejneforordningen, bilag II, afsnittet "Kvalitetskontrol"

Foderbekendtgørelsen § 4

Se mere i afsnit

70.3 Kvalitetskontrol af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion

74 HACCP-system på fodervirksomheder

30.2 Tilbagetrækning/-kald og oplysningspligt ved fund af farligt foder som følge af indhold af uønskede stoffer

Foder som kan udgøre en fare for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, eller som kan påvirke den animalske produktion ugunstigt, skal trækkes tilbage, se afsnit 3.2 Tilbagetrækning og tilbagekald af farligt foder.

Foder der indeholder uønskede stoffer i større mængder end de maksimumsindhold, som fremgår af bilag I i direktivet om uønskede stoffer, må ikke importeres fra tredjeland, markedsføres eller anvendes til fodring.

Der vil derfor som udgangspunkt være behov for at trække foderet tilbage.

Hvis foderet er vurderet farligt i henhold til artikel 15 i fødevareforordningen, skal det i alle tilfælde trækkes tilbage fra markedet i alle led.

Hvis farligt foder er nået ud til slutbrugeren (f.eks. en landmand), kan der være behov for at virksomheden tilbagekalder foderet.

For forurenende uønskede stoffer uden fastsatte maksimalgrænseværdier skal der foretages en konkret vurdering ud fra et analyseresultat/forureningens størrelse for at afgøre, om indholdet er acceptabelt eller ej, dvs. om fundet kan udgøre en risiko for mennesker, dyr eller miljøet.

Hvis en virksomhed konstaterer en sådan forurening, er det op til virksomheden at foretage denne risikovurdering og dermed vurdere, om der er behov for tilbagetrækning.

Lederen af en fodervirksomhed der besidder eller ejer et foder, der kan udgøre en fare for mennesker, dyr eller miljø eller kan påvirke den animalske produktion negativt, skal sikre, at Fødevarestyrelsen underrettes.

Underretning skal foretages for foder, hvor de maksimalgrænseværdier, som fremgår af bilag I i direktivet om uønskede stoffer, er overskredet.

Virksomheden skal som minimum informere Fødevarestyrelsen om følgende

For uønskede stoffer, som der ikke er maksimalgrænseværdier for, er det risikovurderingen der er afgørende for, om Fødevarestyrelsen skal underrettes om sagen.

Virksomheden skal sikre at følgende partier anmeldes til Fødevarestyrelsen

Partier hvor indgrebstærsklerne, som fremgår af bilag II i direktivet for uønskede stoffer, er overskredet, bør ligeledes anmeldes til Fødevarestyrelsen

Hvis Fødevarestyrelsens laboratorium finder uønskede stoffer i større mængder end de maksimalgrænseværdier, som fremgår af bilag I i direktivet om uønskede stoffer i en prøve, som er indsendt i privat regi af en virksomhed, er Fødevarestyrelsens laboratorie forpligtet til at videregive informationen til relevant kontrolmyndighed i Fødevarestyrelsen.

Andre laboratorier har desuden indirekte pligt til at orientere Fødevarestyrelsen om resultater af analyse af visse foderstoffer (fedt/olie/afledte produkter) for indhold af dioxiner og dioxinlignende PCB'er: Hvis en fodervirksomhed lader et laboratorium foretage en analyse skal den nemlig give laboratoriet besked om at meddele analyseresultatet til Fødevarestyrelsen, hvis maksimalgrænseværdierne for dioxin fastsat i afsnit V, punkt 1 og 2, i bilag I til direktivet om uønskede stoffer er overskredet.

Regler brugt i dette afsnit

Fødevareforordningen, artikel 15

Foderhygiejneforordningen, artikel 5, stk. 2, jf. bilag II, afsnit "Dioxinorovervågning", pkt. 7

Direktivet om uønskede stoffer

30.3 Eksempler på uønskede stoffer

Gruppen af uønskede stoffer omfatter mange forskellige stoffer.

Overordnet set, er de uønskede stoffer kemiske forureninger, som kan forekomme i miljøet eller naturen, og derfor kan forekomme i foder.

Det er ofte muligt at begrænse indholdet af uønskede stoffer i foderet ved fornuftigt valg af råvarer eller ved en særlig behandling af afgrøden eller foderet.

Tungmetaller og naturligt forekommende stoffer som f.eks. blåsyre og mykotoksinet (svampegiften) aflatoksin er eksempler på uønskede stoffer, som forekommer i naturen.

Aflatoksin-mængden i foder kan typisk begrænses ved gode dyrkningsmetoder og ved at tørre afgrøden grundigt inden lagring.

Et andet eksempel på uønskede stoffer er de ”gamle” klorerede pesticider som f.eks. DDT.

Det har længe været forbudt at anvende disse ”gamle” pesticider i EU og mange andre lande.

Men rester fra tidligere brug af disse stoffer findes stadig i naturen og i miljøet omkring os.

Disse ”gamle” pesticider hører - ligesom dioxiner og PCB’er - til gruppen af uønskede stoffer.

Desuden anses visse planter og plantedele, de såkaldte skadelige botaniske urenheder, som uønskede stoffer.

Nogle af disse skadelige botaniske urenheder må ikke forekomme i foderet i målelig mængde, mens der for andre er fastsat maksimalgrænseværdier.

Endeligt betragtes coccidiostatika også som uønsket stof, når det forekommer i foder, hvor det ikke må være.

Reglerne om uønskede stoffer fremgår af EU’s direktiv om uønskede stoffer i foderstoffer.

Reglerne fra direktivet om uønskede stoffer er implementeret i foderbekendtgørelsen.

De fastsatte maksimalgrænseværdier for visse uønskede stoffer i foder, ses i bilagene i direktivet.

Bilagene er udstedt i form af ændringsforordninger og har derfor direkte virkning i Danmark.

Regler brugt i dette afsnit

Direktivet om uønskede stoffer

Foderbekendtgørelsen §§ 4 og 5

Se mere i afsnit

Bilag 2 for den præcise definition af et uønsket stof

30.4 Direktivet om uønskede stoffer i foder

I direktivet om uønskede stoffer, bilag I, er det specificeret hvilke stoffer, der er fastsat maksimalgrænseværdier for i hvilke fodertyper.

Oftest er der for samme uønskede stof fastsat forskellige maksimalgrænseværdier for forskellige fodertyper.

Eksempelvis er maksimalgrænseværdierne for cadmium i makromineralet fosfat og i visse tilsætningsstoffer af mineralsk oprindelse højere end maksimalgrænseværdierne for cadmium i andet foder.

Dette er fordi cadmium findes naturligt i disse foderstoffer.

Listen giver således også et billede af hvilke fodertyper der typisk har et højere eller lavere indhold af det uønskede stof end gennemsnittet.

Der er typisk også fastsat forskellige maksimalgrænseværdier for foder til forskellige dyrearter og aldersklasser af dyr.

Dette skyldes at nogle dyr er mere følsomme end andre dyr, eller at stoffet let overføres til animalske produkter.

F.eks. er maksimalgrænseværdien for aflatoksin særlig lav for foder til malkekvæg, malkefår og malkegeder fordi aflatoksin udskilles fra dyret via mælken, som anvendes som fødevare.

At et stof er optaget i bilag I betyder, at

Regler brugt i dette afsnit

Direktivet om uønskede stoffer, artikel 3-5 og bilag I

30.5 Bilag I og II i direktivet om uønskede stoffer i foder

I direktivet om uønskede stoffer er der to bilag (bilag I og II).

I bilag I er der fastsat maksimalgrænseværdier for en række uønskede stoffer i forskellige fodertyper, og i bilag II er der fastsat indgrebstærskler for dioxiner og PCB’er.

Bilag I i direktivet om uønskede stoffer er opdelt i 7 dele

Maksimalgrænseværdierne i bilag I og indgrebstærsklerne i bilag II refererer generelt til foder med 12 % vand.

Hvis et foder indeholder f.eks. 50 % vand, skal analyseresultatet korrigeres i forhold til foderets indhold af vand.

Desuden skal der tages hensyn til den analytiske usikkerhed inden man med sikkerhed kan afgøre om en maksimalgrænseværdi er overskredet.

For uønskede stoffer, der ikke er fastsat maksimalgrænseværdier for i direktivet om uønskede stoffer, skal der ved mistanke foretages en konkret risikovurdering af foderproduktet ud fra et analyseresultat, for at afgøre om produktet er farligt og skal trækkes tilbage.

I direktivets bilag II er der fastsat indgrebstærskler for dioxiner og PCB’er.

Disse indgrebstærskler ligger væsentligt lavere end maksimalgrænseværdierne.

For så vidt muligt at undgå indhold af uønskede stoffer, skal erhvervet i samarbejde med Fødevarestyrelsen foretage undersøgelser for at identificere kilderne til uønskede stoffer i tilfælde, hvor en fastsat maksimalgrænseværdi, og i de tilfælde, hvor der påvises et forhøjet indhold af visse stoffer herunder overskridelse af indgrebstærskler i direktivets bilag II.

Derefter skal erhvervet i samarbejde med myndighederne forsøge at klarlægge, hvad overskridelsen skyldes, så indholdet af det uønskede stof så vidt muligt kan reduceres eller undgås i fremtiden.

Foder, som overskrider indgrebstærsklen, men som ligger under maksimalgrænseværdien, kan fortsat markedsføres.

Regler brugt i dette afsnit

Direktivet om uønskede stoffer, artikel 7, stk. 1, samt bilag I og bilag II

Foderbekendtgørelsen § 3, stk. 5

30.6 Uønskede stoffer i bilag I Del I: Uorganiske kontaminanter og kvælstofforbindelser

Bilag I, del I indeholder maksimalgrænseværdier for uorganiske kontaminanter og kvælstofforbindelser.

De stoffer, der er fastsat maksimalgrænseværdier for i denne del er de sundhedsskadelige tungmetaller cadmium, bly og kviksølv.

Herudover er der fastsat maksimalgrænseværdier for arsen, fluor og kvælstofforbindelserne nitrit og melamin.

Foder af akvatisk oprindelse, f.eks. fiskemel, kan ofte indeholde højere niveauer af arsen og kviksølv end fodertyper af terrestrisk (ikke akvatisk) oprindelse.

Dette afspejles i de maksimalgrænseværdier, der er fastsat for de forskellige fodertyper.

Visse mikronæringsstoffer i den funktionelle gruppe af tilsætningsstoffer kaldet ”forbindelser af sporstoffer” og visse makronæringsstoffer kan indeholde arsen, tungmetaller og andre metaller, f.eks. nikkel.

Disse stoffer er af mineralsk oprindelse, og vil derfor have et naturligt indhold af en række tungmetaller og andre stoffer.

Visse fodertilsætningsstoffer, der hører under den funktionelle gruppe bindemidler og antiklumpningsmidler, er også af mineralsk oprindelse og kan på samme måde indeholde tungmetaller og andre metaller.

For tungmetallerne samt arsen er der derfor fastsat særlige maksimalgrænseværdier for visse sporstoffer, bindemidler og antiklumpningsmidler.

Regler brugt i dette afsnit

Direktivet om uønskede stoffer, bilag I, del I

30.7 Uønskede stoffer i Bilag I Del II: Mykotoksiner

Mykotoksiner er giftstoffer, som produceres af forskellige svampearter, der kan vokse på landbrugsafgrøder.

Nogle mykotoksiner dannes i afgrøden, når den står på marken, mens andre først dannes ved lagring.

Dannelsen af mykotoksiner er afhængig af afgrøde, temperatur, fugtighed og klima og varierer over både tid og sted.

Der findes mange forskellige mykotoksiner, men der er i bilag I kun fast sat maksimalgrænseværdier for indholdet af aflatoksin B1 og meldrøjer ( Calviceps purpurea ).

Aflatoksin og meldrøjer anses for at være nogle af de giftigste mykotoksiner.

Aflatoksin findes i visse afgrøder produceret i tropiske og subtropiske områder, f.eks. majs, palme- og solsikkeprodukter og jordnødder.

Aflatoksinforurening er mest udbredt i produkter fra Afrika, Asien og Sydamerika.

Meldrøjer findes først og fremmest i rug og rajgræs, også under tempererede forhold.

Der er herudover fastsat vejledende grænseværdier for en række andre mykotoksiner i Kommissionshenstillinger, se afsnit 31.

Mykotoksiner i foder .

Regler brugt i dette afsnit

Direktivet om uønskede stoffer, bilag I, del II

Se mere i afsnit

31 Mykotoksiner i foder

Fødevarestyrelsens hjemmeside

30.8 Uønskede stoffer i Bilag I Del III: Naturlige plantetoksiner

Der er i del III i bilag I fastsat maksimalgrænseværdier for en række giftige stoffer, som forekommer naturligt i bestemte afgrødetyper.

Der er for hovedparten af de naturlige plantetoksiner i direktivet om uønskede stoffer f.eks. fastsat en generel maksimalgrænseværdi for fodermidler.

Maksimalgrænseværdien gælder for alle fodermidler, dog undtagen de fodermidler, som der nedenfor den generelle værdi er fastsat specifikke maksimalgrænseværdier for.

Disse specifikke højere maksimalgrænseværdier er fastsat for de fodermidler, som normalt er hovedkilden til det uønskede stof.

Man ved f.eks. at hovedkilden til det sundhedsskadelige stof fri gossypol er bomuldsfrøprodukter.

I hørfrø og hørprodukter er der en kendt risiko for et højt indhold af blåsyre.

Desuden ved man, at der kan være et naturligt indhold af det giftige stof theobromin f.eks. i restprodukter fra kakaoproduktion.

Vinylthiooxazolidon er et sundhedsskadeligt stof, som kan forekomme naturligt i raps og rapsprodukter.

Flygtige sennepsolier kan primært forekomme i sæddodder, senneps- og rapsfrø.

Der er derfor fastsat specifikke maksimalgrænseværdier for disse fodermidler, fordi de udgør en forhøjet risiko for indhold af disse skadelige stoffer.

Der er også fastsat specifikke og generelle maksimalgrænseværdier for fuldfoder.

Regler brugt i dette afsnit

Direktivet om uønskede stoffer, bilag I, del III

30.9 Uønskede stoffer i Bilag I Del IV: Organiske klorforbindelser

De uønskede stoffer, der er nævnt i dette afsnit, er de ”gamle” pesticider.

Disse ”gamle” pesticider indeholder klorforbindelser og er alle persistente organiske miljøgifte, dvs. de bliver ved med at være i det omgivende miljø, selv når vi er holdt op med at bruge dem.

Disse ”gamle” pesticider er forbudte at anvende i EU i dag, og alle EU-lande, samt flere andre lande i verden, har underskrevet Stockholm-konventionen, som kræver at parterne, der har underskrevet konventionen, træffer foranstaltninger for at fjerne eller reducere udslip af de persistente organiske miljøgifte, som er nævnt i konventionen.

Der er i bilag I i direktivet om uønskede stoffer kun fastsat maksimalgrænseværdier for indhold af de gamle klorerede pesticider i foder.

Der er herudover fastsat maksimalgrænseværdier for restindhold af pesticider i foder under pesticidforordningen.

Bemærk at hvis et pesticid er nævnt i begge lovgivninger, så har maksimalgrænseværdierne i direktivet om uønskede stoffer forrang frem for grænseværdierne i pesticidforordningen.

Regler brugt i dette afsnit

Direktivet om uønskede stoffer, bilag I, del IV

Se mere i afsnit

34 Pesticidrester i foder

30.10 Uønskede stoffer i Bilag I Del V: Dioxiner og PCB'er

I direktivet om uønskede stoffer er der fastsat maksimalgrænseværdier for dioxiner, for summen af dioxiner og dioxinlignende PCB’er, og for ikke-dioxinlignende PCB’er.

De vigtigste miljøkilder til dioxiner og dioxinlignende forbindelser er udledninger og luftbåren transport af partikler fra forbrænding, og industrielle processer med klor, papir, o.l.

samt ildebrande.

En anden kilde til dioxiner i miljøet er chlorphenolbaserede produkter, såsom pentachlorphenol (PCP), som i vid udstrækning blev anvendt som træbeskyttelsesmiddel indtil dets anvendelse blev begrænset i 1980.

Foder der tørres ved direkte tørring kan blive forurenet med dioxiner, særligt hvis der i tørringsprocessen er anvendt ukurant fyringsmateriale, f.eks. affaldstræ med maling, konserveringsmidler m.m. Ved direkte tørring er der direkte forbindelse mellem foderet, der skal tørres, og luftstrømmen fra forbrændingskilden.

Der har tidligere været sager med for højt dioxinindhold i f.eks. kasseret brød og grønmel, som er tørret ved direkte tørring.

Visse lermaterialer, herunder fodertilsætningsstoffer i form af bindere, antiklumpningsmidler og forbindelser af sporstoffer, kan også indeholde høje niveauer af dioxiner, som følge af, at de er dannet ved højt tryk og høje temperaturer.

Der har også tidligere været sager med for høje indhold af dioxin i recirkulerede materialer (zink-oxid) eller industrielle fedtsyrer, som fejlagtigt er anvendt i foder.

Foder af akvatisk oprindelse, f.eks. fiskemel, kan ofte indeholde højere niveauer dioxin end fodertyper af terrestrisk oprindelse.

Dette afspejles i de maksimalgrænseværdier, der er fastsat for de forskellige fodertyper.

Fisk fra Østersøen og produkter afledt heraf vil som noget særligt kunne indeholde høje niveauer af dioxin.

Ikke-dioxinlignende PCB’er findes i miljøet, fordi man tidligere anvendte disse PCB’er i produktion af teknisk udstyr, maling m.m..

Man er i dag holdt op med at producere disse forurenende produkter, men da stofferne er persistente i miljøet vil de fortsat kunne findes i det omgivende miljø, hvorved de kan forurene foder.

Maksimalgrænseværdierne for dioxiner og dioxinlignende PCB’er er fastsat i TEQ (Toxic Equivalency Factors).

En toksisk ækvivalensfaktor er en enhed, som fastsætter de enkelte dioxiners og PCB’ers giftighed.

Dermed kan man lægge de enkelte dioxiners og PCB’ers giftighed sammen, hvilket gør det muligt at få ét samlet tal for giftigheden.

Dette gør det samtidigt muligt at forsimple risikovurderingen og fastsætte risikobaserede maksimalgrænseværdier.

Bemærk, at der i bilag II i direktivet om uønskede stoffer er fastsat indgrebstærskler for dioxiner samt for dioxinlignende PCB’er.

Disse indgrebstærskler ligger væsentligt lavere end maksimalgrænseværdierne.

Hvis indgrebstærsklerne overskrides skal erhvervet, ligesom ved overskridelse af maksimalgrænseværdierne, underrette myndighederne.

Derefter skal erhvervet i samarbejde med myndighederne forsøge at klarlægge hvad overskridelsen skyldes, så indholdet af det uønskede stof fremadrettet kan forsøges minimeret.

For dioxiner er der fastsat supplerende regler i foderhygiejneforordningen.

Foderhygiejneforordningens bilag II handler om dioxintestning af olier, fedtstoffer og produkter afledt heraf.

Flere sager i EU har vist, at særligt olier og fedtstoffer kan indeholde dioxiner i kritiske mængder.

EU har derfor indført særlige krav til godkendelse af virksomheder, der håndtere sådanne produkter.

Regler brugt i dette afsnit

Direktivet om uønskede stoffer, bilag I, del V, og bilag II

Foderhygiejneforordningen, bilag II

Prøvetagnings- og analyseforordningen

Se mere i afsnit

32 Afgiftning af foder med højt indhold af uønskede stoffer

56.5 Tørring af afgrøder med røggasanlæg på landbrug

63.4 Udstyr til opbevaring og transport af foderolier, mv. på virksomheder efter primærproduktion

74.8 Dioxinovervågning af foderolier, m.v. på fodervirksomheder efter primærproduktion

79.6 Godkendelse til afgiftning af foder

Bemærk også kravet om, at fodervirksomheder, der i deres egenkontrol analyserer for dioxiner og PCBer, skal anvende den officielle analysemetode i prøvetagnings- og analyseforordningen Grunden til dette er, at en undersøgelse har vist, at andre analysemetoder giver for usikre resultater.

30.11 Uønskede stoffer i Bilag I Del VI: Skadelige botaniske urenheder

Del VI i bilaget indeholder maksimalgrænseværdier for foders indhold af giftige frø, frugter og skaller af visse plantearter.

Der er f.eks. fastsat maksimalgrænseværdier for pigæble (kaldet Datura sp.

i forordningen) som er fra natskyggefamilien, samt Crotalaria spp., Ricinus communis L., Croton tiglium L.

og Abrus precatorius L.

Desuden indeholder denne del af bilaget også maksimalgrænser for indholdet af frø af Bynke-Ambrosie, som er en allergifremkaldende plante.

For bog, frø og frugter fra purgérbusken samt sennepsarterne er der ikke fastsat egentlige maksimalgrænseværdier.

Frø og frugter af disse plantearter og følgeprodukter må kun forekomme i foder i form af spor.

Det vil sige i mængder, der ikke kan kvantificeres.

Regler brugt i dette afsnit

Direktivet om uønskede stoffer, bilag I, del VI

30.12 Uønskede stoffer i Bilag I Del VII: Overslæb af godkendte fodertilsætningsstoffer

Del VII i bilaget indeholder maksimalgrænseværdier for godkendte fodertilsætningsstoffer, der efter et uundgåeligt overslæb forekommer i foder, hvortil de ikke er beregnet.

Der er indtil videre alene fastsat maksimalgrænseværdier for en række coccidiostatika, herunder bl.a. diclazuril, lasalocid A- natrium, monensinnatrium, narasin og nicarbazin.

På virksomheder, der producerer foder med coccidiostatika, vil der være risiko for overslæb af tilsætningsstoffet til et andet foder, der produceres og/eller håndteres på anlægget.

Når der er fare for overslæb skal virksomheden have forholdt sig til dette i deres risikoanalyse.

Risikoen for overslæb af coccidiostatika bør i risikoanalysen være identificeret som et kritisk kontrolpunkt.

Samtidig skal virksomheden have taget de fornødne forholdsregler for at undgå eller minimere overslæb af coccidiostatika til det parti foder, der produceres umiddelbart efter.

Kravet om at undgå eller formindske krydsforurening fremgår bl.a. af foderhygiejneforordningens bilag II.

En forholdsregel kan være at anvende et rense-batch/rense-charge i produktionen.

Et rensebatch er det/de første batches, der produceres umiddelbart efter at virksomheden skifter fra at producere med et coccidiostatika til at de producerer uden coccidiostatika.

Dette/disse første batches med for højt coccidiostatika-indhold i forhold til maksimalgrænseværdien kan kasseres eller kan indgå i en senere produktion af foder med den samme type coccidiostatika.

Virksomheden skal kunne dokumentere, at proceduren sikrer, at der renses tilstrækkeligt efter alle typer og mængder af anvendt coccidiostatika.

Virksomheden skal desuden sikre at rensebatchen kun indgår i produktioner, hvor samme type coccidiostatika tilsættes, og at maksimalgrænseværdien ikke overskrides.

Regler brugt i dette afsnit

Foderhygiejneforordningen, artikel 5, stk. 2, artikel 6, artikel 7 og bilag II

Direktivet om uønskede stoffer, bilag I, del VII

Se mere i afsnit

38.4 Krydskontaminering af virksomme stoffer fra foderlægemidler til andet foder

68.

Rengøring og renholdelse på fodervirksomheder efter primærproduktion

71.4 Adskillelse af foder og tiltag mod krydsforurening og overslæb på fodervirksomheder efter primærproduktion

72.2Produktion og risiko for krydsforurening på fodervirksomheder efter primærproduktion

74.3 Kvalitetskontrol af foder på fodervirksomheder efter primærproduktion

30.13 Analyseresultater af uønskede stoffer indberettes til EFSA

Fødevarestyrelsen indberetter analyseresultater for alle prøver af foder, der analyseres for uønskede stoffer, til den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

Indberetningen omfatter også uønskede stoffer, som der ikke er fastsat maksimalgrænseværdier for som for eksempel nikkel, pyrrolizidinalkaloider og visse mykotoksiner.

EFSA udsender hvert år et ”Call for data” med deadline for indberetning af analyseresultater fra foregående kalenderår den 1. oktober.

Her opfordres myndigheder, forskningsinstitutioner og industrien til at indberette analyseresultater for en lang række kemiske stoffer i foder.

EFSAs videnskabelige rapporter over forekomsten af uønskede stoffer bygger blandt andet på disse indberettede analyseresultater.

EU-Kommissionen anvender EFSAs rapporter til løbende at vurdere og regulere EUs maksimalgrænseværdier for uønskede stoffer.

Det er vigtigt, at oprindelseslandet på prøverne oplyses korrekt i forbindelse med indberetningen, herunder om foderet har oprindelse i eller udenfor EU.

Dette kan have betydning for fastsættelse af EU-maksimalgrænseværdierne.

Oprindelseslandet har også betydning for andre ting, for eksempel for EUs audits i tredjelande.

Det er derfor af stor værdi, at fodervirksomhederne kan oplyse Fødevarestyrelsens prøvetagere om oprindelseslandet, når Fødevarestyrelsen udtager prøver på virksomheden.

Oprindelseslandet skal i denne sammenhæng forstås som det land, hvor afgrøden har været dyrket eller stoffet oprindeligt stammer fra.

30.14 Uønskede stoffer uden fastsatte maksimalgrænseværdier

Definitionen af et uønsket stof dækker ethvert stof, der forekommer i produkter bestemt til foder, og som udgør en potentiel fare for dyrs og menneskers sundhed eller for miljøet, eller som kan påvirke den animalske produktion ugunstigt.

Derfor findes der også en række uønskede stoffer, for hvilke, der ikke er fastsat maksimalgrænseværdier.

Nedenfor ses et par eksempler på uønskede stoffer uden fastsatte maksimalgrænseværdier

Quinolizidinalkaloider er en gruppe af naturlige plantetoksiner, som særligt forekommer i lupinfrø og produkter heraf.

Sødlupin anvendes i stigende grad som foder, særligt til økologiske dyr.

Betegnelsen ”sødlupin” dækker over lupinfrø med et lavt indhold af bitre frø (< 5 Bitre frø er lupinfrø med et højt indhold af quinolizidinalkaloider.

Quinolizidinalkaloider er akut giftige og kan give anledning til rystelser og kramper hos dyr.

Ligeledes kan toksinerne hos drægtige dyr forårsage skader på fostre.

I værste tilfælde kan der forekomme dødsfald.

Der er forskel på hvor tolerante forskellige dyrearter er over for quinolizidinalkaloider.

Kvæg har den højeste tolerance, mens grise og høns har en væsentlig lavere tolerance.

Unge dyr, som f.eks. pattegrise, har ligeledes en lavere tolerance.

Da forsøg viser, at quinolizidinalkaloider også overføres til mælk, skal man være særlig opmærksom på indholdet af toksinerne i lupinfrø/-produkter til diegivende dyr og malkekvæg.

Pyrrolizidinalkaloider er en gruppe af naturlige plantetoksiner, som særligt forekommer i urter som f.eks. følfod, kulsukker og hjulkrone samt en række plantearter, som typisk betragtes som ukrudt, f.eks. eng- og vårbrandbæger.

Der kan være forskel på hvilke pyrrolizidinalkaloider, der forekommer i de forskellige plantearter og i hvilke koncentrationer.

Typisk ses den højeste koncentration i frø og blomster.

Pyrrolizidinalkaloider er også fundet i lucerne og produkter heraf, men det er uvist om det er selve planten, der indeholder toksinerne, eller om produkterne er forurenet med andre planter, som indeholder pyrrolizidinalkaloider.

Pyrrolizidinalkaloiderne er giftige for dyr og mennesker og kan, hvis de forekommer i høje niveauer i foder, forårsage livsfarlige skader på leveren hos særligt kvæg og heste, både ved akut og kronisk indtag.

Indholdet af pyrrolizidinalkaloider er særlig højt i eng- og vårbrandbæger, hvilket giver planterne en bitter smag, som betyder at kvæg og heste i de fleste tilfælde vil gå uden om planterne, når de står på marken.

Bliver planterne derimod høstet med, når der f.eks. tages høslæt, forsvinder bitterheden og dyrene vil ikke være i stand til at sortere dem fra.

Det forventes, at indholdet i planterne vil være højere i tørre somre.

-

Omfang og tidspunkt for fundet.

-

I hvilket foder der er fund og hvilket uønsket stof det drejer sig om.

-

Hvor meget der er udleveret af partiet og til hvem.

-

Hvad virksomheden har gjort for at tilbagekalde foderet.

-

Hvad virksomheden har gjort for at reducere eller fjerne indholdet af det uønskede stof.

-

Undersøgelser og resultater vedr.

kilden til forureningen med det uønskede stof.

-

Alle markedsførte partier med overtrædelser af maksimalgrænseværdier for ønskedes stoffer og andre partier, som kan tænkes at kompromittere fodersikkerheden.

-

For alle ikke-markedsførte partier, som handles over landegrænsen til DK, er der behov for at Fødevarestyrelsen underrettes, hvis maksimalgrænseværdier for uønskede stoffer i direktivet om uønskede stoffer overskrides.

Dette da der i disse situationer altid skal udsendes en Rapid Alert.

-

For ikke-markedsførte partier, kan de resterende delpartier, der ikke er identificerede som forurenede, ligeledes udgøre en væsentlig risiko.

Da en virksomhed ikke altid vil vide, om der er tale om et delparti, anbefaler Fødevarestyrelsen at virksomheder, der finder indhold af uønskede stoffer over de fastsatte maksimalgrænseværdier, som udgangspunkt altid orienterer den tilsynsførende om fundet;

dog undtaget partier, der oprenses inden markedsføring.

-

Der er fastsat maksimalgrænseværdier for stoffet i foder

-

Overskridelse af maksimalgrænseværdierne anses for at udgøre en fare for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet

-

Et parti, der overskrider en maksimalgrænseværdi for et stof, ikke må ”fortyndes” med et andet parti for at få koncentrationen af stoffet ned under maksimalgrænseværdien.

Det skyldes, at mange af stofferne belaster menneskers og dyrs sundhed over tid, og at de ikke nødvendigvis er akut giftige i de niveauer, maksimalgrænseværdierne er sat til.

-

Hvis der i anden lovgivning er sat andre, lavere grænser for stoffer end dem, der fremgår af bilag I, er det som udgangspunkt grænserne i direktivet om uønskede stoffer der gælder.

Dette er aktuelt for kviksølv og de ”gamle” pesticider som f.eks. DDT, endosulfan og hepthachlor m.fl.

-

Del I: Uorganiske kontaminanter og kvælstofforbindelser (tungmetaller, nitrit og melamin)

-

Del II: Mykotoksiner (aflatoksin og meldrøjer)

-

Del III: Naturlige plantetoksiner (f.eks. blåsyre og theobromin)

-

Del IV: Organiske klorforbindelser, undtagen dioxiner og PCB'er (”gamle” pesticider)

-

Del V: Dioxiner og PCB'er​

-

Del VI: Skadelige botaniske urenheder (f.eks. dele af pigæble og frø af Ambrosia spp.)

-

Del VII: Overslæb af godkendte tilsætningsstoffer til foder hvortil de ikke er beregnet (coccidiostatika)

Kapitel 31.

Mykotoksiner i foder

Mykotoksiner er giftstoffer, som produceres af forskellige svampearter, der kan vokse på landbrugsafgrøder.

Nogle mykotoksiner dannes i afgrøden, når den står på marken, mens andre først dannes ved lagring.

Dannelsen af mykotoksiner er afhængig af temperatur, fugtighed og klima og varierer over både tid og sted.

De mykotoksiner der i kontrolsammenhæng særligt fokuseres på herhjemme i forbindelse med foder, er aflatoksin B1 og meldrøjer, som er reguleret som uønskede stoffer.

Andre mykotoksiner kan dog også udgøre en risiko i foder.

For visse mykotoksiner, som ikke er regulerede i direktivet om uønskede stoffer, er der fastsat vejledende grænseværdier eller vejledende niveauer.

31.1 Vejledende grænseværdier og niveauer for mykotoksiner i foder

Fødevarestyrelsen følger EU-Kommissionens henstilling om forekomst af mykotoksinerne deoxynivalenol, zearalenon, ochratoksin A, fumonisin B1 og B2, samt T-2 og HT-2.

I denne lovgivning henstiller EU-Kommissionen til, at forekomsten af disse mykotoksiner i korn og kornprodukter til foderbrug samt i foderblandinger, overvåges af myndighederne og erhvervet.

Ochratoksin A er en lagersvamp, der dannes hvis afgrøden oplagres forkert, herunder for varmt og vådt.

Det er fodervirksomhedernes ansvar at lagre afgrøderne på en sådan måde, at der dannes mindst muligt ochratoksin A.

De øvrige nævnte mykotoksiner i mykotoksinhenstillingen, er fusariumtoksiner, og dannes til forskel fra ochratoksin A, primært mens afgrøden står på marken.

EU-Kommissionen henstiller til at prøveudtagning og analyse foretages efter retningslinjerne i prøvetagnings- og analyseforordningen om metoder til offentlig kontrol af foder.

Prøverne bør under alle omstændigheder være repræsentative for partiet.

For mykotoksinerne deoxynivalenol, zearalenon, ochratoksin A, og fumonisiner har EU-Kommissionen i mykotoksinhenstillingen fastlagt vejledende grænseværdier.

Dette for at give medlemslandene ensartede retningslinjer for, hvornår foder med indhold af disse mykotoksiner kan accepteres i foder til fødevareproducerende dyr.

De vejledende grænseværdier for korn og kornprodukter gælder for de mest tolerante dyrearter og skal derfor betragtes som øvre vejledende grænseværdier.

Når det drejer sig om foder til mere følsomme arter, bør foderproducenten derfor anvende lavere vejledende grænseværdier for korn og kornprodukter, idet der tages hensyn til dyreartens følsomhed.

Det er foderproducentens ansvar at indhente oplysninger om dyrearternes følsomhed.

Når virksomhederne anvender de vejledende grænseværdier for de mest tolerante dyrearter i deres HACCP-system, således at de adskiller acceptable forhold fra forhold, virksomheden bør risikovurdere nærmere, vil Fødevarestyrelsen acceptere dette som et sikkerhedsmæssig forsvarlig grænse.

Værdierne kan dog ikke uden videre anvendes som tilsvarende grænse for de mere følsomme arter.

For T-2 toksin og HT-2 toksin er der ikke fastsat vejledende grænseværdier for korn og kornprodukter, men alene for foderblandinger til katte.

Bemærk at der til gengæld er fastsat vejledende niveauer for forekomsten af mykotoksinerne T-2 og HT-2 for korn og kornprodukter.

Disse vejledende niveauer er - til forskel fra de vejledende grænseværdier - ikke baseret på sikkerhed, men alene på kendskab til toksinernes forekomst i korn og kornprodukter.

Udover de vejledende grænseværdier har EU-Kommissionen også lavet en henstilling om forebyggelse og reduktion af fusariumtoksiner i korn og kornprodukter.

Her kan man bl.a. se hvordan man bedst muligt undgår opformering af disse svampetoksiner under dyrkning af afgrøderne.

I henstillingen gennemgås de forskellige risikofaktorer, der skal overvejes i dyrkningssammenhæng.

Henstillingen kan således være med til at sikre god landbrugspraksis (GAP).

Henstillingerne om god landbrugspraksis og henstillingen med vejledende grænseværdier og niveauer er udarbejdet for at medvirke til at forebygge og reducere forurening med fusariumtoksiner.

Mykotoksiner har generelt en negativ effekt på husdyrproduktionen.

Svin er den husdyrart, der er mest følsom overfor fusariumtoksiner.

Konsekvenserne af indholdet af fusariumtoksiner i foderet kan være nedsat ædelyst, nedsat tilvækst, nedsat mælkeydelse, forringet immunforsvar, nedsat fertilitet, kastning m.m..

Hundyr er generelt mere følsomme end handyr.

Konsekvenserne af indtag af mykotoksiner afhænger af hvilken dyreart og hvilket/hvilke toksiner, der er tale om og i hvor høj koncentration samt hvor længe dyret indtager foder med mykotoksiner.

Fusariumtoksiner i foder udgør som sådan ikke en risiko for humansundheden.

Regler brugt i dette afsnit

Mykotosinhenstillingen

Prøvetagnings- og analyseforordningen

Henstilling om forekomsten af T-2-toksin og HT-2-toksin i korn og kornprodukter

Henstilling vedr.

GAP for fusariumtoksiner

Direktivet om uønskede stoffer, bilag I, del II

Se mere i afsnit

30.

Uønskede stoffer i foder

Kapitel 32.

Afgiftning af foder med højt indhold af uønskede stoffer

Afgiftsforordningen giver mulighed for at foder, der indeholder et for højt indhold af et uønsket stof, under visse betingelser kan afgiftes.

Dette er f.eks. relevant for afgiftning af foder med for højt indhold af dioxin.

Fødevarestyrelsen skal godkende virksomheder, der udfører en afgiftningsproces.

Inden en virksomhed kan godkendes til afgiftning skal virksomheden have vurderet og accepteret afgiftningsprocessen af den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA).

For at EFSA kan foretage en vurdering, skal virksomheden indsende information via EU-Kommissionen med beskrivelse af afgiftningsprocessen inkl.

procesdiagram og tegninger, udstyr og materialer, der bruges i processen, virksomhedens HACCP-procedure og affaldshåndtering.

Desuden skal virksomheden indsende analyseresultater, der dokumenterer, at processen har den ønskede effektivitet, og at foderet efter afgiftning overholder grænseværdier fastsat i direktivet om uønskede stoffer.

32.1 Generelt om afgiftningsforordningen

Af afgiftningsforordningen fremgår hvilke kriterier, afgiftningsprocessen skal opfylde.

Den dokumentation virksomheden skal kunne fremvise for EFSA er specifikt beskrevet i afgiftningsforordningens bilag.

Rensning ved simple rensningsprocesser, så som almindelige raffineringsprocesser, rensning, sortering eller mekanisk udskillelse af forurenede stoffer eller visse dele af forurenet foder, er ikke omfattet af afgiftningsforordningen.

Disse processer er en del af den almindelige produktionsproces.

Tilsætning af tilsætningsstoffer, som undertrykker eller reducerer absorptionen af mykotoksiner, fremmer udskillelsen af mykotoksiner eller ændrer deres virkemåde og derved afbøder mykotoksinernes eventuelle skadelige virkninger på dyre- og folkesundheden, er heller ikke omfattet, da disse tilsætningsstoffer ikke ændrer indholdet af uønskede stoffer i foderet, og foderet ikke afgiftes ved anvendelsen af disse tilsætningsstoffer.

Bemærk, at forordningens sigte udelukkende er uønskede stoffer.

Reglerne omfatter ikke processer til afgiftning for andre stoffer end gruppen af uønskede stoffer.

Regler brugt i dette afsnit

Afgiftningsforordningen, artikel 3-5 samt bilaget

Se mere i afsnit

32.2 Afgiftningsprocesser

32.3 Krav til afgiftningsprocesser

32.4 Virksomheder, der udfører afgiftningsprocesser, skal være godkendte

32.2 Afgiftningsprocesser

En afgiftningsproces kan enten være fysisk, kemisk eller mikrobiologisk.

På nuværende tidspunkt har EFSA vurderet og accepteret fem fysiske afgiftningsprocesser, som fremgår af tabellen.

Virksomheder godkendt til at afgifte foder skal fremgå af de enkelte EU-landes lister over godkendte fodervirksomheder.

Link til disse kan findes på EU-Kommissionens hjemmeside.

32.3 Krav til afgiftningsprocesser

For at en afgiftningsproces kan accepteres af EFSA, skal der fremvises dokumentation for at

For kemiske og mikrobielle afgiftningsprocesser, skal der desuden fremvises dokumentation for at afgiftningsprocessen

Regler brugt i dette afsnit

Direktivet om uønskede stoffer

Afgiftningsforordningen, artikel 3-5

32.4 Virksomheder der udfører afgiftningsprocesser skal være godkendte

Virksomheder, der udfører afgiftningsprocesser skal være godkendt efter bestemmelserne i foderhygiejneforordningen og godkendelsen skal ske i overensstemmelse hermed.

Fødevarestyrelsen foretager i forbindelse med godkendelsen et godkendelsesbesøg på virksomheden, hvor det tjekkes at anlægget stemmer overens med processen beskrevet i EFSAs vurdering.

Desuden sikres det, at virksomheden har tilrettet sit HAACP-system til den nye aktivitet og affaldshåndteringen i forhold til processen, at virksomheden foretager relevante analyser af foderet før og efter processen og at de har en procedure for hvordan overskridelser af maksimalgrænseværdier håndteres.

Regler brugt i dette afsnit

Foderhygiejneforordningen, artikel 3, litra e) og artikel 10, stk. 3

Se mere i afsnit

79.2 Godkendelse efter foderhygiejneforordningen

83.6 Godkendelse til afgiftning af foder

Fodermiddel

Afgiftningsproces

Uønsket stof

Land

Fiskeolie

Fysisk filtrering med aktivt kul

Dioxin og PCB

Tyskland

Fiskeolie

Fysisk filtrering med aktivt kul

Dioxin og PCB

Danmark

Fiskemel

Ekstrahering af forurenet fiskeolie fra fiskemel og efterfølgende tilsætning af afgiftet fiskeolie til fiskemelet

Dioxin

Danmark

Fiskemel og fiskeolie

Fjernelse af vand-olie fase som filtreres med aktivt kul og tilbageføres fiskemelet

Dioxin og PCB

Finland

Hørfrø og hørfrøkage

Enzymatisk hydrolyse og fordampning

Blåsyre

Frankrig

-

afgiftningsprocessen er effektiv

-

foderets egenskaber og type ikke påvirkes negativt af afgiftningen

-

det afgiftede foder lever op til kravene i direktivet om uønskede stoffer

-

den fjernede del af foderet bortskaffes på en sikker måde