Orienteringsskrivelse vedr. servicelovens regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten

Orienteringsskrivelse vedr.

servicelovens regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten

Social- og Ældreministeriet bliver løbende opmærksom på tilfælde, hvor der i praksis opstår usikkerhed om fortolkningen af visse bestemmelser i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 1548 af 1. juli 2021 (herefter serviceloven) om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten.

Konkret er Social- og Ældreministeriet blevet opmærksom på tvivlstilfælde i forbindelse med anvendelsen af reglerne om tryghedsskabende velfærdsteknologi, anvendelse af beskyttelsesmidler og regler om, hvem der må foretage indgreb efter servicelovens regler om magtanvendelse.

Ministeriet oversender på den baggrund nedenstående udtalelse mhp.

afklaring af usikkerhed om reglerne.

Tvivlstilfælde ved fortolkning af reglerne om tryghedsskabende velfærdsteknologi

Ministeriet er blevet opmærksom på, at der kan opstå tvivl ift.

anvendelse af audioovervågning af en konkret borger.

Herudover er ministeriet blevet opmærksom på tvivl i forhold til, om reglerne om tryghedsskabende velfærdsteknologi omfatter teknologier, der ikke er elektroniske.

Det fremgår af servicelovens § 128 a, at social- og ældreministeren nedsætter et råd, som skal fremsætte en indstilling til social- og ældreministeren om hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologi, der kan anvendes efter afsnit VII i denne lov.

Det fremgår videre, at social- og ældreministeren på baggrund af rådets indstilling efter stk. 1 fastsætter regler om, hvilke former for tryghedsskabende velfærdsteknologi, der kan anvendes efter afsnit VII i denne lov.

Social- og ældreministeren har på den baggrund udstedt bekendtgørelse om tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger, hvor det af § 1 fremgår, at når betingelserne i §§ 128 b eller 136 e i serviceloven er opfyldt, kan følgende tryghedsskabende velfærdsteknologiske løsninger i form af ind- og udgangssignalgivere, fald- og anfaldsalarmer og lokaliserings- og sporingssystemer til personer anvendes.

Bekendtgørelsen trådte i kraft den 1. februar 2022.

Af servicelovens § 124 fremgår det herudover, at anvendelse af magt skal stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået.

Er mindre indgribende foranstaltninger tilstrækkelige, skal disse anvendes.

Dette relaterer sig også til anvendelse af tryghedsskabende velfærdsteknologi, hvor man altid skal anvende den teknologi, som egner sig til formålet, og som udgør det mindste indgreb i borgerens privatliv.

Social- og Ældreministeriet kan på den baggrund udtale, at reglerne om tryghedsskabende velfærdsteknologi ikke udelukker anvendelsen af audioovervågning, der registrerer lyd fra borgeren og dermed også inaktivitet.

Ministeriet bemærker dog, at audioovervågning er et meget indgribende redskab, hvorfor det ofte vil være aktuelt at anvende teknologier, som i mindre omfang griber ind i borgerens privatliv.

Dertil kommer, at anvendelse af audioalarmer, som udsender alarm til personalet ved meget lave lydfrekvenser, såsom en babyalarm, ofte ikke vil være i overensstemmelse med mindsteindgrebsprincippet, idet der er alarmer, som monitorerer på lyd, der kun sender en alarm, når de bliver aktiveret af eksempelvis et anfald.

I forhold til om reglerne om tryghedsskabende velfærdsteknologi også omfatter teknologi, der ikke er elektronisk, kan ministeriet udtale, at reglerne om tryghedsskabende velfærdsteknologi ikke sondrer mellem teknologier, der er elektroniske og teknologier, der ikke er.

Om en teknologi er elektronisk eller ikke-elektronisk tages dermed ikke i betragtning, når der tages stilling til, om anvendelsen af teknologien udgør magtanvendelse.

Det afgørende for, om en teknologi kan anvendes i overensstemmelse med reglerne er, om teknologiens funktion er omfattet af bekendtgørelsen, og at den anvendes korrekt og proportionalt.

Det indebærer, at såfremt man ønsker at anvende audioovervågning som en anfaldsalarm, er det afgørende for teknologiens lovlighed, at den har karakter af at være en ”alarm”.

Om anvendelse af beskyttelsesmidler til at forhindre tilskadekomst

Ministeriet er blevet opmærksom på, at der kan opstå tvivl om, hvorvidt anvendelse af beskyttelsesmidler til at forhindre, at en borger kommer til skade er magtanvendelse.

I servicelovens § 128 er der hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan træffe afgørelse om at anvende bløde stofseler til fastspænding over for borgere, der ikke kan give samtykke hertil eller som modsætter sig anvendelsen.

Anvendelsen af stofseler efter § 128 kan kun ske for at hindre fald, når der er nærliggende risiko for, at en person udsætter sig selv for at lide væsentlig personskade, og forholdene i det enkelte tilfælde gør det absolut påkrævet.

Brug af andre former for beskyttelsesmidler, som eksempelvis bløde specialhandsker, stofseler, hjelme, sengeheste m.v., der anvendes for at forhindre, at borgere kommer til skade, udgør som udgangspunkt ikke en magtanvendelse i servicelovens forstand.

Dette gælder, så længe borgeren samtykker til brugen heraf.

Hvis der er tale om borgere, som ikke er i stand til at give samtykke til brugen af beskyttelsesmidler – hverken eksplicit eller stiltiende – og der ikke findes hjemmel i relevant lovgivning til brug af disse beskyttelsesmidler uden borgerens samtykke, skal det sikres, at borgerens selvbestemmelsesret og bevægelsesfrihed ikke begrænses ved brugen.

Det er ministeriets opfattelse, at der i en sådan situation vil skulle foretages en konkret vurdering af situationen i forhold til den enkelte borger, herunder borgerens mulighed for at give samtykke og borgerens mulighed for at bevæge sig eller tage beskyttelsesmidlet af, hvis de ønsker det.

Såfremt beskyttelsesmidler, som eksempelvis hjelme eller bløde specialhandsker, der påføres borgeren for at forhindre tilskadekomst eller selvdestruktiv adfærd anvendes uden borgerens samtykke, har indgrebet karakter af fastholdelse jf. servicelovens § 124 d. Et sådant indgreb kan kun ske, hvis indgrebet opfylder betingelserne i § 124 d.

Det kan herudover understreges, at en afgørelse efter § 128 om at tillade anvendelsen af stofseler over for en borger, ikke betyder, at der også kan anvendes andre former for beskyttelsesmidler, der begrænser borgerens bevægelsesfrihed og selvbestemmelsesret uden borgerens samtykke.

Tvivlsspørgsmål om, hvem der må foretage indgreb efter servicelovens regler om magtanvendelse

Ministeriet har yderligere fundet behov for at præcisere, hvem der kan foretage indgreb efter servicelovens regler om magtanvendelse.

Det fremgår af bemærkningerne til ændringslovforslaget L 156 om ændrede regler om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne m.v. og af vejledning om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten over for voksne, at det udelukkende er personale, som er ansat til at varetage omsorgen over for borgerne, der kan anvende magt efter servicelovens afsnit VII.

Ministeriet kan hertil udtale, at reglerne skal forstås således, at det personale, der er ansat under lederens instruktionsbeføjelse til at varetage omsorgen over for borgerne, kan iværksætte magtanvendelsesindgreb.

Dette gælder, uanset om det er vikarer eller fastansatte medarbejdere.

Personale, der varetager omsorgen over for borgerne, men som ikke er underlagt tilbudslederens instruktionsbeføjelse, kan alene assistere ved magtanvendelse.

Personale, som ikke er ansat til at varetage omsorgen over for borgerne som eksempelvis rengøringspersonale, vagter, pedeller og lignende kan ikke foretage indgreb efter servicelovens regler om magtanvendelse og ej heller assistere ved indgreb.