Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Fyrværkeri
Table of Provisions (31)
Statutory Text (31 Articles)
Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Fyrværkeri
1.
Overblik og tjekliste
Politiet skal bl.a. være opmærksom på følgende
Anklagemyndigheden skal ved vurdering af tiltalespørgsmålet bl.a. være opmærksom på følgende
Anklagemyndigheden skal efter dom være opmærksom på følgende
2.
Politiets efterforskning og sagsbehandling
2.1.
Gerningsstedsundersøgelsen
I forbindelse med efterforskning af sager om overtrædelse af fyrværkerilovgivningen skal politiet, såfremt der findes lagre mv. af fyrværkeri, i politirapporten angive oplysninger om fyrværkeriets art og transportklassifikation (jf. § 3, nr. 15, i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021), der bl.a. er et udtryk for fyrværkeriets farlighed (sprængkraft), ligesom der i videst muligt omfang bør optages fotos af fyrværkeriet, eventuelle transportkasser og oplagringsstedet.
Der bør endvidere udfærdiges en beskrivelse af gerningsstedet, herunder stedets beskaffenhed, f.eks. hvilken type bygning der er tale om, om der er vinduesåbninger, hvordan opbevaringen er foregået (f.eks. i lukket transportemballage), og hvad der i øvrigt er opbevaret på stedet.
Afstanden til eventuelle andre bygninger, herunder beboelsesejendomme og offentlig vej, bør ligeledes fremgå.
Det bør i den forbindelse nævnes, hvis opbevaringsstedet er i nærheden af beboelseskvarterer, skoler, daginstitutioner eller steder, hvor der færdes mange mennesker.
Afstanden til eventuelle andre bygninger bør i givet fald anføres, og der kan eventuelt udfærdiges rids eller optages foto.
2.2.
Forelæggelse ved tvivl om lovlig opbevaring
Hvis der er tvivl om, hvorvidt fyrværkeri er opbevaret i overensstemmelse med reglerne i fyrværkeriloven (lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019) og kapitel 5 i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 pkt. 4 forelægges spørgsmålet for Sikkerhedsstyrelsen.
2.3.
Forelæggelse ved rettighedsfrakendelse og tilbagekaldelse af godkendelse eller tilladelse
Se pkt. 5.1.11. vedrørende forelæggelse ved rettighedsfrakendelse og tilbagekaldelse af godkendelse eller tilladelse.
3.
Forberedelse
3.1.
Forelæggelse ved rettighedsfrakendelse og tilbagekaldelse af godkendelse eller tilladelse
Inden tiltalerejsning eller udsendelse af bødeforelæg i sager, der kan begrunde en tilbagekaldelse eller frakendelse, og hvor der ikke foreligger oplysning om myndighedens stillingtagen hertil, skal der indhentes en udtalelse om spørgsmålet fra den myndighed, der har meddelt godkendelsen eller tilladelsen.
Se i øvrigt pkt. 5.1.11. vedrørende rettighedsfrakendelse og tilbagekaldelse af godkendelse eller tilladelse.
4.
Jura
4.1 Regler om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler
Der er overordnet to regelsæt, som finder anvendelse ved behandling af sager om fyrværkeri.
Det drejer sig om fyrværkeriloven (lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019 om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler med senere ændringer) samt produktloven (lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning med senere ændringer).
Fyrværkeriloven og bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021, der er udstedt i medfør af fyrværkeriloven, finder anvendelse på fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeriprodukter.
Det bemærkes, at fyrværkeriloven er ændret ved § 44 i produktloven (konsekvenserrettelser som følge af, at reglerne om produktkrav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler er flyttet til produktloven) og § 4 i lov nr. 782 af 4. maj 2021 om ændring af lov om produkter og markedsovervågning, lov om erhvervsfremme, lov om sikkerhed til søs, lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler og lov om maritim fysisk planlægning (ændringen i fyrværkeriloven vedrører små ikkestatslige raketter).
Produktloven og bekendtgørelse nr. 1799 af 9. september 2021, der er udstedt i medfør af produktloven, vedrører fabrikanter, importører og distributørers forpligtelser i forhold til konstruktion, funktion og mærkning af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler.
Det bemærkes, at produktloven senere er ændret ved § 1 i lov nr. 782 af 4. maj 2021, og § 2 i lov nr. 2396 af 14. december 2021.
Disse ændringer har ikke betydning for reglerne vedrørende fyrværkeri i produktloven.
I tilfælde hvor fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler har været anvendt som våben, behandles sagerne efter straffeloven eller våbenloven.
Se hertil Rigsadvokatmeddelelsen afsnittet om Sanktionspåstande i våbensager samt afsnittet om Chikane, trusler og vold mod offentligt ansatte.
4.1.1.
Fyrværkeriloven
Fyrværkeriloven stiller først og fremmest krav om, at fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler ikke må fremstilles eller indføres uden Sikkerhedsstyrelsens tilladelse.
Erhvervsministeren bemyndiges i den forbindelse til at fastsætte regler om, at artikler med begrænset effekt og lav risiko kan undtages fra kravet.
Samtidig indeholder loven et krav om, at opbevaring, overdragelse og erhvervelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler kun må ske med kommunalbestyrelsens tilladelse.
I forlængelse heraf stiller loven krav til selve godkendelsesprocessen, herunder krav til den person som ønsker den pågældende godkendelse.
I loven bemyndiges erhvervsministeren til at fastsætte yderligere bestemmelser på området.
De nærmere regler er således reguleret i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, der trådte i kraft den 1. oktober 2021.
Det bemærkes, at § 24 i bekendtgørelsen først træder i kraft den 1. oktober 2023.
4.1.2.
Produktloven
Produktloven supplerer Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om produkters sikkerhed og overensstemmelse og udvider, i forlængelse af EU's markedsovervågningsforordning, myndighedernes beføjelser til at føre kontrol, bl.a. med nye hjemler til kontrol under skjult identitet og til at blokere adgangen til såkaldte onlinegrænseflader, der sælger farlige produkter.
Se hertil produktlovens § 1.
Formålet med produktloven er således at styrke beskyttelsen af forbrugeren og øge produktsikkerheden helt generelt.
Vilkårene for at kontrollere, om produkter er lovlige, har på produktområdet ændret sig markant over de senere år ikke mindst som følge af fremvæksten af globale handelsplatforme og stigende e-handel.
Det betyder, at danske brugere ikke altid kan have tillid til de produkter, som de køber.
Det kan f.eks. være farligt for brugerne, som kan risikere fyrværkeri, der eksploderer.
Produktloven skal modvirke, at erhvervsdrivende kan slippe afsted med at bryde reglerne og opnå konkurrencemæssige fordele på bekostning af danskernes sikkerhed og sundhed.
På den baggrund er der med produktloven indført regler med henblik på at sikre en effektiv kontrol, så de farlige produkter bliver fundet, og hårdere sanktioner, så flere virksomheder overholder reglerne, se hertil L 179 af 23. april 2020, almindelige bemærkninger, afsnit 1.
Det fremgår af produktlovens § 38, stk. 1, at loven trådte i kraft den 1. juli 2020, jf. dog stk. 2 og 3.
Efter bestemmelsens stk. 2, trådte lovens § 37, stk. 1, nr. 8-10 i kraft den 16. juli 2021.
De nævnte bestemmelser vedrører straf for overtrædelser af erhvervsdrivendes forpligtelser efter markedsovervågningsforordningen.
Markedsovervågningsforordningen finder først anvendelse fra 16. juli 2021, hvorfor overtrædelser af de pågældende forpligtelser først kan sanktioneres på dette tidspunkt.
Endelig fremgår det af stk. 3, at erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af produktlovens § 40 (vedrører ophævelse af lov nr. 155 af 20. februar 2013 om indretning mv. af visse produkter).
I loven bemyndiges erhvervsministeren til at fastsætte yderligere bestemmelser på området.
De nærmere regler er således reguleret i bekendtgørelse nr. 1799 af 9. september 2021 om krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, der trådte i kraft 1. oktober 2021, jf. bekendtgørelsens § 60.
Det fremgår imidlertid af § 61 i bekendtgørelsen, at fyrværkeri i kategori F3, der var omfattet af reglerne for konsumfyrværkeri i henhold til § 5, stk. 1, nr. 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 1424 af 16. december 2009 om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, kan gøres tilgængelig for forbrugere indtil den 1. oktober 2025 efter reglerne i den dagældende bekendtgørelse nr. 1424 af 16. december 2009.
Det betyder at følgende konsumfyrværkeri kan gøres tilgængeligt for forbrugerne indtil den 1. oktober 2025
4.2 Grundlæggende begreber og definitioner af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler
I §§ 3 og 4 i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler er der angivet definitioner og kategorier af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler.
Tilsvarende er der i §§ 2 og 3 i bekendtgørelse nr. 1799 af 9. september 2021 om krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler angivet definitioner og kategorier for fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler.
4.2.1.
Definitioner
En pyroteknisk artikel er en artikel, der indeholder eksplosivstoffer eller en eksplosiv blanding af stoffer beregnet til at udvikle varme, lys, lyd, gas eller røg eller en kombination heraf ved hjælp af eksoterme kemiske reaktioner, der holder sig selv i gang.
Fyrværkeri er en pyroteknisk artikel beregnet til underholdning.
Der skelnes mellem følgende typer af fyrværkeri
Andre pyrotekniske artikler (andre pyrotekniske artikler end fyrværkeri, herunder pyrotekniske artikler til køretøjer)
4.2.2.
Kategorier af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler
Fyrværkeri inddeles jf. § 4 i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 i følgende kategorier
Andre pyrotekniske artikler inddeles i følgende kategorier
Ovennævnte definitioner er samfaldende med definitioner i § 3 i bekendtgørelse nr. 1799 af 9. september 2021.
Konsumfyrværkeri udgøres af fyrværkeri i kategori F1 og F2 jf. § 5 i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021.
Tilsvarende fremgår af bekendtgørelse nr. 1799 af 9. september 2021 § 4.
Professionelt fyrværkeri udgøres af fyrværkeri i kategori F3 og F4 og scenefyrværkeri i kategori T1 og T2 jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021.
Tilsvarende fremgår af bekendtgørelse nr. 1799 af 9. september 2021 § 5.
Definitionerne af fyrværkeri har betydning for anvendelsen af reglerne i bekendtgørelserne om fyrværkeri, idet en række regler kun finder anvendelse for visse typer af fyrværkeri, jf. nedenfor.
4.3.
Fremstilling og indførsel
Det fremgår af § 1, stk. 1, i fyrværkeriloven, at fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler ikke må fremstilles, herunder monteres, eller indføres uden tilladelse fra Sikkerhedsstyrelsen eller den, styrelsen bemyndiger dertil.
Tilladelse til fremstilling og indførsel af fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler efter § 1, stk. 1, gives som en godkendelse jf. § 1, stk. 2, i fyrværkeriloven, og § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021.
Kravet om godkendelse gælder dog ikke for fremstilling og indførsel af fyrværkeri i kategori F1, der må sælges ved selvbetjening jf. § 26, stk. 2, (bengalske fakler, knallerter, isfontæner, håndholdte stjernekastere, trækbordbomber, knaldperler, hundepropper, knaldbånd og knaldhætter) og pyrotekniske artikler, der er beregnet til anvendelse som udløsermekanisme i sikkerhedsudstyr og selvoppusteligt redningsudstyr jf. § 7, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021.
Herudover fremgår det af bekendtgørelsens § 12, stk. 1, at placering, indretning og brug af virksomheder og steder, hvor der fremstilles fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, kræver tilladelse fra kommunalbestyrelsen.
Tilladelse efter stk. 1, meddeles af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor fremstillingen finder sted jf. § 12, stk. 2, 1.pkt.
Ved fremstilling af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler skal der således foreligge både godkendelse efter § 7, stk. 1, jf. dog stk. 2, og tilladelse efter § 12, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021.
4.4.
Fyrværkeri der ikke må gøres tilgængeligt på markedet
I § 8 i bekendtgørelse nr. 1799 af 9. september 2021 er angivet en række fyrværkeriartikler i kategori F2, der ikke må bringes i omsætning eller på anden måde gøres tilgængelige på markedet
4.5.
Mærkningskrav
I kapitel 7 (§§ 29 -36) i bekendtgørelse nr. 1799 af 9. september 2021, jf. § 8, stk 1, i produktloven er der fastsat en række mærkningskrav til fyrværkeriartikler og pyrotekniske artikler, der skal iagttages, inden de bringes i omsætning.
Det fremgår endvidere af reglerne i bekendtgørelsens kapitel 8 (§§ 37 og 38), at fabrikanten skal foretage en overensstemmelsesvurdering, således at det sikres, at fyrværkeriartikler er i overensstemmelse med de væsentlige sikkerhedskrav i bilag 1 til bekendtgørelsen.
Når fyrværkeriartikler har gennemgået en overensstemmelsesvurdering og opfylder de relevante krav, skal fabrikanten påføre CE-mærkning før artiklerne bringes i omsætning, jf. § 41 i bekendtgørelsen.
CE-mærkningen skal anbringes på fyrværkeriet eller på de andre pyrotekniske artikler, jf. § 42, stk. 1.
Hvis dette ikke er muligt, anbringes CE-mærkningen på emballagen og de ledsagende dokumenter jf. stk. 2.
Mærkningen skal anbringes synligt, letlæseligt og således, at den ikke kan slettes jf. § 42, stk. 3.
4.6.
Opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse
Opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri er reguleret i fyrværkerilovens § 2, stk. 1.
Efter bestemmelsen må fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler ikke opbevares, overdrages, erhverves eller anvendes uden kommunalbestyrelsens tilladelse.
Endvidere må placering, indretning og brug af virksomheder og steder, hvor der opbevares, anvendes eller fremstilles fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, ikke ske uden kommunalbestyrelsens tilladelse jf. § 2, stk. 2.
Reglen i fyrværkerilovens § 2 suppleres af reglerne i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021.
4.6.1.
Opbevaring
I kapitel 5 (§§ 13-21) i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 er der fastsat generelle bestemmelser om opbevaring af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler.
Det fremgår af § 13, at fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler ikke må opbevares uden kommunalbestyrelsens tilladelse.
Det fremgår endvidere af § 13, stk. 2, at stk. 1, ikke gælder ved
Tilladelse efter § 13, stk. 1, gives af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor opbevaringen skal finde sted, jf. bekendtgørelsens § 14, stk. 1.
Tilladelsen til opbevaring i detailleddet af konsumfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler meddeles som tilladelse for perioden fra den 24. november til og med 1. februar det følgende år.
Der kan dog meddeles tilladelse til opbevaring af konsumfyrværkeri i kategori F1 som en generel tilladelse til helårsopbevaring jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 2.
Opbevaring af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler skal ske i overensstemmelse med reglerne i de tekniske forskrifter i bilag 1, til bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021.
Er der tale om højst 5 kg NEM konsumfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, der i henhold til Konvention om international transport af farligt gods ad vej (ADR) er transportklassificeret som 1.3G, 1.4G eller 1.4S, stilles der dog ikke krav om, at opbevaring skal ske efter forskrifterne i bilag 1, jf. bekendtgørelsens § 18, stk. 2.
Se i øvrigt pkt. 2.2. vedrørende forelæggelse ved tvivl om lovlig opbevaring.
4.6.2.
Overdragelse (salg)
Det fremgår af § 2, stk. 1, i fyrværkeriloven og § 22, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021, at fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler ikke må overdrages uden kommunalbestyrelsens tilladelse.
Kravet om tilladelse gælder ikke konsumfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler i kategori P1, jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 4.
Tilladelse meddeles af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ansøgeren har forretningssted, eller i mangel heraf, hvor ansøgeren har bopæl jf. bekendtgørelsens § 22, stk. 2.
Konsumfyrværkeri må kun sælges i detailsalg i perioden 15.-31. december, jf. fyrværkerilovens § 2, stk. 3, og bekendtgørelsens § 23, stk. 1.
Efter bekendtgørelsens stk.2 glæder stk. 1 ikke fyrværkeri i kategori F 1.
Der må ikke ske salg eller overdragelse af konsumfyrværkeri i sortimenter, der overstiger 5 kg NEM, jf. bekendtgørelsens § 24.
Herudover må konsumfyrværkeri kun sælges til personer, der er fyldt 18 år, jf. bekendtgørelsens § 25, stk. 1.
Fyrværkeri i kategori F1 må dog sælges til personer, der er fyldt 15 år, stk. 2.
Den, der har opnået tilladelse til overdragelse af professionelt fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler omfattet af kategori P2, skal, før overdragelsen finder sted, sikre sig dokumentation for, at erhververen har tilladelse til at erhverve fyrværkeriet efter § 31, stk.1, jf. bekendtgørelsens § 29, stk. 1.
4.6.3.
Erhvervelse
Det fremgår af § 2, stk. 1, i fyrværkeriloven og § 31, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021, at fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler ikke må erhverves uden kommunalbestyrelsens tilladelse.
Kravet om tilladelse gælder efter bekendtgørelsens stk. 6 ikke for
Tilladelse meddeles af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ansøgeren har forretningssted, eller i mangel heraf, hvor ansøgeren har bopæl jf. bekendtgørelsens § 31, stk. 2.
4.6.4.
Anvendelse
Det fremgår af § 2, stk. 1, i fyrværkeriloven og § 32, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021, at fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler ikke må anvendes uden kommunalbestyrelsens tilladelse.
Kravet om tilladelse gælder efter bekendtgørelsens stk. 4 ikke for
Tilladelse meddeles af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor fyrværkeriet og de andre pyrotekniske artikler skal anvendes, jf. bekendtgørelsens § 32, stk. 2.
Fyrværkeri beregnet til anvendelse af forbrugere (konsumfyrværkeri) må kun anvendes i perioden 27. december til den 1. januar, jf. fyrværkerilovens § 2, stk. 4 og § 41, stk.1, i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021.
Forbuddet mod at anvende fyrværkeri uden for den angivne anvendelsesperiode gælder ifølge bekendtgørelsens § 41, stk. 2 ikke for
Regler om sikkerhedsafstandskrav til bygninger i forbindelse med anvendelse af fyrværkeri m.v. findes i § 43 i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021.
5.
Straf og andre retsfølger
5.1.
Strafpåstande for overtrædelser af fyrværkeriloven og bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021
Det fremgår af fyrværkerilovens § 7, stk. 1, at følgende overtrædelser kan straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år
Det fremgår af fyrværkerilovens § 7, stk. 2, at der i regler udstedt i medfør af loven tilsvarende kan fastsættes straf af bøde eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år.
I § 73, stk. 1, i bekendtgørelsen nr. 1798 af 9. september 2021 angives en række overtrædelser, der kan straffes med bøde.
Efter stk. 2, kan straffen ved skærpende omstændigheder stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, når der ved overtrædelsen er
Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. § 7, stk. 3, i fyrværkeriloven samt § 73, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. juni 2021.
Straffen for overtrædelse af fyrværkeriloven afhænger bl.a. af mængden af eksplosivstof i fyrværkeriet.
Denne mængde opgøres i ”nettoeksplosivstofmængde”, som forkortes NEM, jf. § 3, nr. 21, i bekendtgørelse nr. 1424 af 16. december 2009.
De mængdeangivelser, som fremgår, er således NEM, medmindre andet udtrykkeligt er angivet.
Der henvises til forarbejderne til lov nr. 1060 af 9. november 2005 om ændring af lov om fyrværkeri og beredskabsloven (L 12 af 5. oktober 2005, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 15), hvor der også er angivet konkrete forslag til bødestørrelser for overtrædelse af reglerne i loven.
Forslag til bødestørrelser vedrørende ulovlig opbevaring af fyrværkeri fremgår af forarbejderne til lov nr. 1600 af 20. december 2006 (L 21 af 4. oktober 2006, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.).
Se i øvrigt pkt. 5.1.1. - 5.1.8. vedrørende strafpåstanden for de enkelte overtrædelser.
5.1.1.
Strafpåstande ved indførsel af konsumfyrværkeri, som ikke er fyrværkeri omfattet af kategori F1, med henblik på videresalg, uden forudgående godkendelse
Bødepåstanden i sager om indførsel af ikke-godkendt konsumfyrværkeri med henblik på videresalg i en mængde over 250 kg NEM, hvilket svarer til indholdet i en varebil, bør ikke være under 50.000 kr. Er der tale om mindre mængder, nedsættes bødepåstanden forholdsmæssigt.
Se forarbejderne til lov nr. 1060 af 9. november 2005 (L 12 af 5. oktober 2005, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 15).
Der skal herefter nedlægges følgende bødepåstande ved indførsel af konsumfyrværkeri, med henblik på videresalg i strid med fyrværkerilovens § 1, stk. 1
Se f.eks. TfK 2009.618V.
Er der tale om indførsel med henblik på overdragelse af meget farligt professionelt fyrværkeri, som f.eks. krysantemumbomber eller kanonslag og strygere, foreligger der normalt skærpende omstændigheder, hvorfor der som udgangspunkt bør nedlægges påstand om frihedsstraf, jf. pkt. 5.1.8.
5.1.2.
Strafpåstande ved overdragelse af professionelt fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler i kategori P2 til personer, som ikke har tilladelse til at erhverve det
Efter § 29, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 skal den, som har opnået tilladelse til at overdrage professionelt fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, sikre sig dokumentation for, at erhververen har tilladelse til at erhverve fyrværkeriet, inden overdragelsen finder sted.
Overtrædelse af § 29, stk. 1, straffes efter bekendtgørelsens § 73, stk. 1, nr. 6 med bøde.
Straffen kan i visse tilfælde efter § 73, stk. 2, stige til fængsel indtil 2 år.
Der skal i sager om overdragelse af professionelt fyrværkeri til andre end dem, der er berettiget til at erhverve det, nedlægges følgende bødepåstande
Se forarbejderne til lov nr. 1060 af 9. november 2005 (L 12 af 5. oktober 2005, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 15), hvor det er fastsat, at udgangspunktet for bødepåstanden i sager om overtrædelse af bekendtgørelsens § 29 bør være 5.000 kr., der forhøjes efter mængden.
5.1.3.
Strafpåstande ved erhvervelse af professionelt fyrværkeri uden tilladelse
Ved erhvervsmæssig erhvervelse af professionelt fyrværkeri uden kommunalbestyrelsens tilladelse skal der nedlægges påstand om en bøde på ikke under 50.000 kr. for en mængde på over 250 kg NEM.
Er der tale om en mindre mængde, nedsættes bødepåstanden forholdsmæssigt.
Herudover skal der nedlægges påstand om følgende bøder
Er erhververen af det professionelle fyrværkeri forbruger, skal der nedlægges påstand om en bøde på ikke under 2.000 kr. Er der tale om større mængder (over 100 kg NEM), skal bødepåstanden forhøjes, således at den svarer til omkring halvdelen af ovenstående bødepåstande.
Se forarbejderne til lov nr. 1060 af 9. november 2005 (L 12 af 5. oktober 2005, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 15), hvor der er angivet retningslinjer for bødepåstanden i sager om overtrædelse af fyrværkerilovens § 2, stk. 1, i forbindelse med erhvervsdrivendes og forbrugeres erhvervelse af professionelt fyrværkeri uden kommunalbestyrelsens tilladelse.
5.1.4.
Strafpåstande ved anvendelse af professionelt fyrværkeri uden tilladelse
Ved anvendelse af fyrværkeri uden kommunalbestyrelsens tilladelse skal der nedlægges påstand om en bøde på ikke under 2.000 kr., hvis overtrædelsen er begået af en forbruger.
Hvis overtrædelsen begås af en erhvervsdrivende, skal bødepåstanden ikke være under 5.000 kr.
Se forarbejderne til lov nr. 1060 af 9. november 2005 (L 12 af 5. oktober 2005, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 15), hvor der er angivet retningslinjer for bødepåstanden i sager om anvendelse af fyrværkeri uden kommunalbestyrelsens tilladelse.
5.1.5.
Strafpåstande ved salg og anvendelse af konsumfyrværkeri, som ikke er omfattet af kategori F1, uden for de tilladte perioder mv.
I sager om anvendelse af godkendt konsumfyrværkeri uden for den tilladte periode skal der nedlægges påstand om en bøde, der som udgangspunkt ikke er under 2.000 kr.
Hvis der er tale om en privatpersons anvendelse af meget beskedne mængder, skal bødepåstanden være i størrelsesordenen 500 til 1.000 kr.
Ved salg af konsumfyrværkeri, uden for den 15.-31. december er det i forarbejderne til 2005-loven forudsat, at der nedlægges en bødepåstand på ikke under 5.000 kr.
Se forarbejderne til lov nr. 1060 af 9. november 2005 (L 12 af 5. oktober 2005, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 15), hvor der er angivet retningslinjer for bødepåstanden i sager om anvendelse af godkendt nytårsfyrværkeri (konsumfyrværkeri, som ikke er helårsfyrværkeri).
5.1.6.
Strafpåstande ved salg af fyrværkeri til personer under 18 år
Det fremgår af § 25, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021, at fyrværkeri kun må sælges eller på anden måde stilles til rådighed for personer, der er fyldt 18 år.
Det fremgår af bestemmelsens stk. 2, at fyrværkeri i kategori F1 må sælges til eller på anden måde stilles til rådighed for personer, der er fyldt 15 år.
Overtrædelser heraf straffes som udgangspunkt med bøde, jf. § 73, stk. 1, nr. 6.
I sager om salg af fyrværkeri til personer under henholdsvis 18 og 15 år skal der nedlægges en bødepåstand på 2.000 kr. Der er herved lagt vægt på, at overtrædelsen som udgangspunkt begås i erhvervsforhold.
Se forarbejderne til lov nr. 1060 af 9. november 2005 (L 12 af 5. oktober 2005, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 15), hvor der er angivet retningslinjer for bødepåstanden i sager om salg af fyrværkeri til personer under henholdsvis 18 og 15 år.
5.1.7.
Strafpåstande ved opbevaring af fyrværkeri mv. uden tilladelse
I sager om ulovlig opbevaring af fyrværkeri skal der nedlægges følgende bødepåstande
Der kan i særlige tilfælde være anledning til at nedlægge lavere bødepåstande.
Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor en forbruger opbevarer mindre mængder fyrværkeri under omstændigheder, hvor der ikke er konkret fare for skade på personer, ejendom eller miljøet.
Der bør dog ikke nedlægges bødepåstande på under 2.000 kr.
Se forarbejderne til lov nr. 1600 af 20. december 2006 (L 21 af 4. oktober 2006, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 19), hvor der er angivet retningslinjer for bødepåstanden i sager om ulovlig opbevaring af fyrværkeri.
Se endvidere f.eks. TfK 2007.382/2Ø.
5.1.8.
Skærpende omstændigheder og frihedsstraf
Strafferammen i fyrværkerilovens § 7, stk. 1, som er bøde eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år, blev indsat ved lov nr. 1096 af 21. december 1994.
Formålet med lovændringen var at efterkomme behovet for en udvidet strafferamme i sager om grovere overtrædelser af regler og vilkår.
Med skærpelsen blev der endvidere skabt overensstemmelse mellem strafferammerne for overtrædelse af våbenloven og fyrværkeriloven.
Se lovforslag L 61 af 23. november 1994, de almindelige bemærkninger, pkt. 1.
Efter lovændringen idømmes der i praksis frihedsstraffe for grove tilfælde af besiddelse og/eller opbevaring af ulovligt fyrværkeri.
Ved lovændringerne i 2005 og 2006 er det præciseret, at det er en skærpende omstændighed, hvis forholdet er begået med forsæt eller grov uagtsomhed, og der er voldt væsentlig skade på personer, ejendom eller miljøet, eller der har været fare for dette.
Det er endvidere en skærpende omstændighed, hvis der er tale om ulovligt salg af meget store mængder fyrværkeri eller meget farligt fyrværkeri, eller hvis der ved overtrædelsen er opnået økonomisk gevinst eller besparelse.
Formålet med lovændringerne i 2005 og 2006 var at højne sikkerheden og stramme sanktionerne for overtrædelse af lovgivningen, og der forudsættes en generel forhøjelse af strafudmålingsniveauet – også i sager, hvor der idømmes frihedsstraf.
Se f.eks. TfK 2007.253Ø, TfK 2007.580V og TfK 2013.47Ø.
I bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 har man tillige angivet, hvad der betragtes som skærpende omstændigheder.
Det fremgår således af § 73,stk. 2, at der foreligger skærpende omstændigheder, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, når der ved overtrædelsen er
Det skal bemærkes, at der i nogle tilfælde kan være grundlag for også at rejse tiltale for overtrædelse af straffelovens § 252, stk. 1, i forbindelse med en overtrædelse af fyrværkeriloven.
Dette kan navnlig være tilfældet, hvor mængden, opbevaringen eller anvendelsen af fyrværkeriet har udgjort en nærliggende fare for nogens liv eller førlighed, se f.eks. TfK 2007.569Ø og TfK 2013.894V.
5.1.9.
Nedsættelsesgrunde
Bøderne nedsættes for unge under 18 år og for personer med særlig lav indtægt i overensstemmelse med ordningen på færdselslovens område.
Det er alderen og indtægtsforholdene på gerningstidspunktet, der er afgørende for spørgsmålet om bødenedsættelse.
5.1.10.
Konfiskation
Findes nogen i besiddelse af ulovligt fyrværkeri, skal artiklerne søges beslaglagt og konfiskeret, jf. straffelovens § 75, stk. 2.
Der henvises i øvrigt til straffelovens §§ 75-77 a.
I medfør af § 1, nr. 3, og § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1297 af 18. november 2010, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 1012 af 27. juni 2016 om udenretlig vedtagelse af konfiskation kan der i sager, hvor der ikke bliver spørgsmål om højere straf end bøde, vedtages udenretlig konfiskation af ulovligt fyrværkeri, pengeudbytte mv.
5.1.11.
Rettighedsfrakendelse og tilbagekaldelse af godkendelse eller tilladelse
Efter fyrværkerilovens § 1, stk. 2, jf. stk. 1, og § 2, stk. 1, kræves tilladelse til at fremstille, indføre, overdrage, erhverve, opbevare eller anvende fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler.
Ifølge § 2 a, stk. 5, kan en tilladelse efter § 1, stk. 2, jf. stk. 1, og § 2, stk. 1, tilbagekaldes af den myndighed, der har meddelt godkendelsen (dvs. Sikkerhedsstyrelsen eller kommunalbestyrelsen), såfremt der foreligger grov eller gentagen overtrædelse af reglerne om fyrværkeri eller af vilkår for godkendelsen eller tilladelsen, såfremt det udviste forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller erhvervet.
I tilfælde, hvor det strafbare forhold pådømmes ved domstolene, kan der efter en konkret vurdering være grundlag for at nedlægge påstand om frakendelse af retten til at fremstille, indføre, overdrage, erhverve, opbevare eller anvende fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, jf. straffelovens § 79.
Reglen i § 2 a, stk. 5 medfører, at muligheden for administrativ tilbagekaldelse er parallel med den mulighed, der følger af straffelovens § 79.
Bestemmelsen indebærer, at i det omfang, der gennemføres en sag ved domstolene, vil der af domstolen blive gjort endeligt op med spørgsmålet om tilbagekaldelse, således at myndigheden ikke efter afsagt dom kan tilbagekalde godkendelsen eller tilladelsen begrundet i det samme strafbare forhold.
Muligheden for administrativ tilbagekaldelse vil dermed være aktuel, hvor det strafbare forhold ikke pådømmes ved domstolene, men for eksempel i stedet afgøres ved et udenretligt bødeforelæg eller slet ikke forfølges.
Myndighederne vil dog i videst muligt omfang foretage anmeldelse af overtrædelser af lovgivningen.
Der henvises til forarbejderne til lov nr. 1060 af 9. november 2005 (L 12 af 5. oktober 2005, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 9).
En afgørelse om tilbagekaldelse skal på begæring af indehaveren af godkendelsen eller tilladelsen indbringes for domstolene af anklagemyndigheden efter fremgangsmåden i straffelovens § 78, stk. 3.
Sagen behandles i strafferetsplejens former.
Spørgsmålet om rettighedsfrakendelse bør altid søges afgjort i forbindelse med afgørelsen af selve straffesagen.
5.2.
Strafpåstande ved overtrædelser af produktloven og bekendtgørelse nr. 1799 af 9. september 2021
5.2.1.
Straffen for overtrædelse af visse bestemmelser i produktloven
Det fremgår af produktlovens § 37, at de overtrædelser, der er angivet i bestemmelsen, straffes med bøde eller under skærpende omstændigheder med fængsel indtil 2 år.
Det fremgår af endvidere af § 37, stk. 6, at der i regler udstedt i medfør af loven tilsvarende kan fastsættes straf af bøde eller under skærpende omstændigheder fængsel indtil 2 år.
I § 59, stk. 1, nr. 1-17 i bekendtgørelsen nr. 1799 af 9. september 2021 angives en række overtrædelser, der kan straffes med bøde.
Efter § 59, stk. 2, kan straffen for visse overtrædelser stige til 2 års fængsel under skærpende omstændigheder.
Det anses for skærpende omstændigheder når
Endelig følger det af § 59, stk. 3, at uretmæssig anvendelse af CE-mærkning, der er sket med forsæt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet opnået økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Juridiske personer kan ifalde strafansvar efter bekendtgørelse nr. 1799 af 9. september 2021 jf. § 59, stk. 4.
Det følger af forarbejderne til produktloven (L 179 af 23. april 2020, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.5.2, s.
39 og de specielle bemærkninger til § 42), at der for overtrædelser af produktloven, som udgangspunkt skal nedlægges påstand om en bøde på 50.000 kr.
Det høje bødeniveau har til formål at fjerne ethvert incitament til at overtræde lovgivningen for at opnå besparelser på bekostning af lovgivningens sikkerheds- og sundhedskrav og brugerbeskyttelse i øvrigt.
De erhvervsdrivende, der overholder reglerne, må ikke stilles økonomisk og derved konkurrencemæssigt dårligere end de erhvervsdrivende, der ikke lever op til kravene.
Hensynet til at brugere skal kunne stole på produktets mærkning, og at de som købere af ulovlige produkter potentielt kommer i fare, gør, at der bør ses med alvor på overtrædelser af produktsikkerhedslovgivningen.
Dette bør i højere grad end hidtil komme til udtryk ved strafudmålingen.
Bøder skal i overensstemmelse hermed have en sådan størrelse, at de er egnede til effektivt at få de erhvervsdrivende til at efterleve reglerne, og at det ikke økonomisk kan betale sig at overtræde reglerne.
Præventive hensyn kræver, at der ved udmålingen af bøder i alle tilfælde skal tages særligt hensyn til en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel eller interesse ved en overtrædelse.
Fastsættelse af straffens størrelse vil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder.
Den angivne bødestørrelse vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder efter de almindelige regler i straffelovens 10. kapitel.
5.2.2.
Nærmere om strafudmålingen
Det følger af forarbejderne til lov nr. 799 af 9. juni lov om produkter og markedsovervågning (L 179 af 23. april 2020, de specielle bemærkninger til § 42, s.
97), at bødens størrelse som udgangspunkt påvirkes af følgende parametre
En nærmere beskrivelse af de 4 parametre samt eksempler herpå kan findes i forarbejderne (L 179 af 23. april 2020, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.5.2 s.
38 og de specielle bemærkninger til § 42, s.
98).
Hertil kommer, om der er tale om gentagelsestilfælde, eller om overtrædelsen er begået under skærpende omstændigheder.
Det følger af § 37, stk. 2, i produktloven og § 59, stk. 2, i bekendtgørelsens nr. 1799 af 9. september 2021, at straffen for visse overtrædelser under skærpende omstændigheder kan stige til fængsel indtil 2 år.
Det anses som skærpende omstændigheder, når
Se hertil L 179 af 23. april 2020, de specielle bemærkninger til § 42, s.
99, 1. spalte, herunder de angivne eksempler.
I nogle sager kan der omvendt være formildende omstændigheder, der kan have indflydelse på udmålingen af straf.
Det kan eksempelvis være virksomhedens grad af professionalisme.
Hvis der eksempelvis er tale om en hobbyvirksomhed, hvor ejeren ikke lever af dette erhverv, men udelukkende driver det som hobby.
I særlige tilfælde kan det også anses som formildende omstændighed, at der er tale om førstegangstilfælde i den forstand, at kontrolmyndigheden ikke tidligere har udstedt påbud eller forbud til den erhvervsdrivende se hertil L 179 af 23. april 2020, de specielle bemærkninger til § 42, s.
98, 2. spalte.
Det fremgår af forarbejderne, at gentagelsestilfælde omhandler tilfælde, hvor den erhvervsdrivende inden for de seneste 5 år har begået en lignende overtrædelse.
Den erhvervsdrivendes overtrædelser behøver ikke være identiske, når de dog er ensartede.
Hvis kontrolmyndigheden eksempelvis har udstedt flere påbud til virksomheden vedrørende salg af ikke-overensstemmende elektronikprodukter, vil dette være at betragte som en gentagelse, uanset at der ikke er tale om at gentage præcist samme forhold.
Det er ikke en forudsætning, at de tidligere overtrædelser har været til pådømmelse i det strafferetlige system.
Der er udelukkende tale om, at kontrolmyndigheden gentagne gange har haft sager, hvor den pågældende erhvervsdrivendes produkter har vist sig ikke at være i overensstemmelse med reglerne.
I gentagelsestilfælde bør bøden fordobles ved første gentagelse og tredobles ved anden gentagelse.
Se hertil L 179 af 28. maj 2029, de specielle bemærkninger til § 42, s.
98, 2. spalte.
Med produktlovens § 37, stk. 3, er der indført en regel om absolut kumulation af bøder.
Det fremgår således af bestemmelsen, at har nogen ved en eller flere handlinger begået flere overtrædelser af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlægges bødestraffen for hver overtrædelse.
Har nogen ved en eller flere handlinger overtrådt denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov eller andre love, og medfører overtrædelserne idømmelse af bøde, sammenlæggesbødestraffen for hver overtrædelse af denne lov eller regler fastsat i medfør af denne lov og bødestraffen for overtrædelsen af den eller andre love.
Bestemmelsen indebærer, at strafferettens almindelige princip om moderet kumulation efter straffelovens § 88 fraviges.
Ved moderet kumulation forstås, at de enkelte overtrædelser indgår med nedsat vægt, når en samlet straf skal fastættes for overtrædelser, der pådømmes samtidig.
Det fremgår af forarbejderne til produktloven, at hensigten med at indføre hjemmel til at foretage absolut kumulation er at skabe en præventiv effekt, der skal give de erhvervsdrivende og andre personer et større incitament til at overholde lovens regler og regler fastsat i medfør af loven.
Det er alene bøder efter produktlovgivningen inden for lovens anvendelsesområde, der er omfattet af princippet om absolut kumulation efter stk. 3 og 4, og ikke bøder efter anden lovgivning.
Ved pådømmelse af flere samtidige overtrædelser af anden lovgivning, der medfører bødestraf, kan den samlede bøde for disse overtrædelser, således fastsættes uafhængigt af reglerne om absolut kumulation.
Den samlede bøde for overtrædelse af den anden lovgivning lægges herefter sammen med den samlede bøde for overtrædelse af nærværende lov.
Der henvises i det hele til L 179 af 28. maj 2029, de specielle bemærkninger til § 42, s.
99
6.
Efter dom
6.1.
Underretning af særmyndigheden
Snarest muligt efter afslutningen af en sag, der er rejst efter anmeldelse fra Sikkerhedsstyrelsen, skal styrelsen underrettes om sagens udfald.
Det samme gælder i sager, hvor anklagemyndigheden i øvrigt har indhentet en udtalelse fra Sikkerhedsstyrelsen.
Underretningen skal ske i så god tid, at Sikkerhedsstyrelsen har lejlighed til at udtale sig om spørgsmålet om anke.
Der henvises endvidere til Rigsadvokatmeddelelsen, samarbejdet med særmyndigheder i særlovssager.
6.2.
Domme til Vidensbasen
Anklageren skal overveje, om dommen er egnet til at indgå i Anklagemyndighedens Vidensbase.
Vidensbasen skal dels indeholde afgørelser, som afspejler strafniveauet, praksis for rettighedsfrakendelse og andre retsfølger mv., dels afgørelser af mere principiel karakter, hvor der er taget stilling til et eller flere uafklarede spørgsmål i relation til bestemmelsernes anvendelsesområde, fortolkning mv.
En afgørelse kan også have generel betydning, hvis den f.eks. indeholder en sagkyndig erklæring eller anden faglig udtalelse, som vil være anvendelig i andre sager.
Domme til Vidensbasen sendes på mail til vidensenheden@ankl.dk med en kort begrundelse for indstillingen.
Domme til Vidensbasen skal være endelige.
7.
Love og forarbejder
Relevante love
Fyrværkeriloven
Produktloven
Bekendtgørelser vedrørende fyrværkeri
Andre relevante bekendtgørelser
Relevante forarbejder
Fyrværkeriloven
Produktloven
Relevante EU-direktiver og forordninger
-
At angive fyrværkeriets art, omfang, NEM-vægt og transportklassifikation, i politirapporten, se pkt. 2.1.
-
At beskrive gerningsstedet samt beliggenheden af gerningsstedet i forhold til andre bygninger i politirapporten, se pkt. 2.1.
-
At forelægge sagen for Sikkerhedsstyrelsen ved tvivl om lovlig opbevaring mv., se pkt. 2.2.
-
Forelæggelse for den myndighed, der har meddelt godkendelsen/tilladelsen, med henblik på tilbagekaldelse eller frakendelse af godkendelsen/tilladelsen i medfør af fyrværkeriloven.
-
Konfiskation, herunder udenretlig vedtagelse af konfiskation i bødesager, se pkt 5.1.10.
-
Underretning af Sikkerhedsstyrelsen, se pkt. 6.1.
-
At indsende relevante domme til Anklagemyndighedens Vidensbase, se pkt. 6.2.
-
fontæner i kategori 3 med en NEM på indtil 750 gram, og
-
Batterier og kombinationer i kategori 3 med en samlet NEM på indtil 1000 gram, hvis de elementer, der indgår, kan kategoriseres som kategori 2.
Batterier og kombinationer må ikke indeholde delelementer, som består i fyrværkeri, der er konstrueret med ren knaldeffekt som for eksempel kanonslag, dobbelte kanonslag, kanonslag med blitzknald og knaldfrøer, eller fyrværkeri, der er konstrueret med knaldeffekt som dominerende effekt.
-
Professionelt fyrværkeri (fyrværkeri beregnet til anvendelse af personer, der har godkendelse som festfyrværkere eller scenefyrværkere, og som ikke omfattes af begrebet konsumfyrværkeri)
-
Scenefyrværkeri (fyrværkeri til indendørs eller udendørs scenebrug herunder, i forbindelse med film- og tv-produktioner og lignende)
-
Konsumfyrværkeri (fyrværkeri beregnet til anvendelse af forbrugere)
1)
Kategori F1: Fyrværkeri forbundet med lav risiko og minimalt støjniveau, som er beregnet til anvendelse i fysisk afgrænsede områder, herunder fyrværkeri til indendørs brug i boliger.
2)
Kategori F2: Fyrværkeri forbundet med lav risiko og lavt støjniveau, som er beregnet til udendørs anvendelse i fysisk afgrænsede områder.
3)
Kategori F3: Fyrværkeri forbundet med mellemhøj risiko, som er beregnet til udendørs anvendelse i større, fysisk åbne områder, og som er beregnet til kun at blive anvendt af festfyrværkere.
Disse artiklers støjniveau må ikke være sundhedsskadeligt.
4)
Kategori F4: Fyrværkeri forbundet med høj risiko, som er beregnet til kun at blive anvendt af festfyrværkere.
Disse artiklers støjniveau må ikke være sundhedsskadeligt.
5)
Kategori T1: Scenefyrværkeri med lav risiko, som er beregnet til kun at blive anvendt af personer, der er godkendt som scene- og festfyrværker.
6)
Kategori T2: Scenefyrværkeri, som er beregnet til kun at blive anvendt af personer, der er godkendt som scene- eller festfyrværkere.
1)
Kategori P1: Andre pyrotekniske artikler, som er forbundet med lav risiko.
2)
Kategori P2: Andre pyrotekniske artikler, som er beregnet til kun at blive håndteret eller anvendt af personer med særlig viden om de pågældende artikler.
1)
Artikler, der ved deres anvendelse kan forveksles med nødsignaler.
2)
Artikler, der på grund af deres ydre fremtræden kan forveksles med legetøj eller fødevarer.
3)
Fontæner og batterier der ikke kan stå uden brug af ekstern støtte eller fastgørelse.
4)
Miniraketter, hoppende jordsole, spinnere og jordfræsere.
5)
Fyrværkeri konstrueret med ren knaldeffekt som f.eks. kanonslag, dobbelte kanonslag, kanonslag med blitzknald og knaldfrøer.
6)
Fyrværkeri konstrueret med knaldeffekt som dominerende effekt.
7)
Fyrværkeri forsynet med strygesats.
8)
Fyrværkeri konstrueret til at blive holdt i hånden under anvendelse, dog med undtagelse af stjernekastere og bengalske fakler jf. § 8, stk. 2.
1)
Opbevaring af højst 5 kg NEM konsumfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler pr. husstand eller virksomhed, der i henhold til Konvention om international transport af farligt gods ad vej (ADR) er transportklassificeret som 1.3G, 1.4G eller 1.4S.
2)
Opbevaring i detailleddet af konsumfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, såfremt opbevaringen sker i overensstemmelse med § 20 og § 21 (dog skal opbevaringen af fyrværkeri anmeldes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor opbevaringen skal finde sted.
Anmeldelse skal indsendes til kommunalbestyrelsen senest 14 dage før, opbevaringen påbegyndes jf. stk. 3).
3)
Opbevaring af pyrotekniske udløsermekanismer, der er monteret i sikkerhedsudstyr og oppusteligt redningsudstyr.
4)
Opbevaring ombord på skibe af typegodkendte nødsignaler, linekastningsapparater og andre pyrotekniske artikler beregnet til redningsformål.
1)
Konsumfyrværkeri og andre pyrotekniske artikler omfattet af kategori P1.
2)
Typegodkendte lovpligtige nødsignaler og linekastningsapparter til skibe, når erhvervelsen sker hos skibsprovianteringshandlere eller forhandlere af skibsinventar.
3)
Godkendte scene- og festfyrværkere, når der er tale om erhvervelse af artikler, som deres godkendelse beretter dem til at håndtere og anvende.
4)
Testlaboratorier, der er anerkendt til afprøvning og vurdering af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, når erhvervelsen sker som led i vurderingen og afprøvningen.
5)
Bemyndighede organer.
1)
Konsumfyrværkeri, hvis fyrværkeriet anvendes inden for anvendelsesperioden (se anvendelsesperioden nedenfor).
2)
Andre pyrotekniske artikler i kategori P1, når de anvendes til det formål, de er beregnet til.
3)
Andre pyrotekniske artikler i kategori P2, når de anvendes af en person med særlig viden og til det formål, de er beregnet til.
4)
Testlaboratorier, der er anerkendt til afprøvning og vurdering af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, når anvendelsen sker som led i vurderingen og afprøvningen.
5)
Bemyndigede organer.
1)
Fyrværkeri i kategori F1.
2)
Godkendte fest- eller scenefyrværkere, når anvendelsen sker som led i deres erhverv som fest- eller scenefyrværker (skal dog anmeldes til kommunalbestyrelsen jf. § 42, stk. 1).
3)
Virksomheder og personer, der er godkendt til fremstilling eller indførsel af konsumfyrværkeri, når fyrværkeriet anvendes som led i egenkontrol, jf. § 8, stk. 1, nr.2.
(skal dog anmeldes til kommunalbestyrelsen jf. § 42, stk. 1).
4)
Testlaboratorier anerkendt til afprøvning og vurdering af fyrværkeriartikler, når anvendelsen sker som led i vurderingen og afprøvningen.
5)
Bemyndigede organer.
-
§ 1, stk. 1, (Fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler må ikke fremstilles, herunder monteres, eller indføres uden tilladelse af Sikkerhedsstyrelsen eller den, styrelsen bemyndiger dertil).
-
§ 2, stk. 1, (Fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler må ikke opbevares, overdrages, erhverves eller anvendes uden kommunalbestyrelsens tilladelse).
-
§ 2, stk. 2, (Placering, indretning og brug af virksomheder og steder, hvor der opbevares, anvendes eller fremstilles fyrværkeri eller andre pyrotekniske artikler, må ikke ske uden kommunalbestyrelsens tilladelse).
-
§ 2, stk. 3, (Fyrværkeri beregnet til anvendelse af forbrugere må kun sælges i detailsalg i perioden 15.- 31. december).
-
§ 2, stk. 4, (Fyrværkeri beregnet til anvendelse af forbrugere må kun anvendes i perioden 27. december - 1. januar).
-
§ 4, stk. 2, (Tilsidesættelse af oplysningspligten).
1)
voldt væsentlig skade på personer, ejendom eller miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller
2)
opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder besparelser.
Under 50 kg NEM
ikke under 5.000 kr.
50 kg til 100 kg NEM
ikke under 10.000 kr.
100 kg til 150 kg NEM
ikke under 20.000 kr.
150 kg til 200 kg NEM
ikke under 30.000 kr.
200 kg til 250 kg NEM
ikke under 40.000 kr.
Over 250 kg NEM
ikke under 50.000 kr.
Under 10 kg NEM
ikke under 5.000 kr.
10 kg til 50 kg NEM
ikke under 7.000 kr.
50 kg til 100 kg NEM
ikke under 20.000 kr.
Mere end 100 kg NEM
ikke under 50.000 kr.
Under 50 kg NEM
ikke under 5.000 kr.
50 kg til 100 kg NEM
ikke under 10.000 kr.
100 kg til 150 kg NEM
ikke under 20.000 kr.
150 kg til 200 kg NEM
ikke under 30.000 kr.
200 kg til 250 kg NEM
ikke under 40.000 kr.
Over 250 kg NEM
ikke under 50.000 kr.
Under 10 kg NEM
ikke under 5.000 kr.
10 kg til 50 kg NEM
ikke under 7.000 kr.
50 kg til 100 kg NEM
ikke under 20.000 kr.
Mere end 100 kg NEM
ikke under 50.000 kr.
1)
voldt væsentlig skade på personer, ejendom eller miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller
2)
opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder besparelser.
1)
Overtrædelsen har fremkaldt fare for sikkerhed eller sundhed.
2)
Overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge.
3)
Der er tale om gentagelsestilfælde, hvor virksomheden tidligere har begået en lignende overtrædelse.
4)
Overtrædelsen er begået som led i en systematisk overtrædelse af reglerne med økonomisk vinding for øje.
5)
Den erhvervsdrivende har forsøgt at omgå eller unddrage sig kontrolmyndighedens kontrol.
1)
Tilregnelse (om forholdet er begået forsætligt eller ved grov eller simpel uagtsomhed).
2)
Konsekvens (hvad skadevirkningen har været ved den strafbare handling eller undladelse).
3)
Sandsynlighed (hvor stor er sandsynligheden for, at konsekvensen udløses - hvor stort et skadespotentiale, der er tale om).
4)
Omsætning (bødens størrelse differentieres i relation til virksomhedens omsætning).
-
Overtrædelsen har fremkaldt fare for sikkerhed eller sundhed.
-
Overtrædelsen har medført en ulykke med alvorlig personskade eller døden til følge.
-
Der er tale om gentagelsestilfælde, hvor virksomheden tidligere har begået en lignende overtrædelse.
-
Overtrædelsen er begået som led i systematisk overtrædelse af reglerne med økonomisk vinding for øje.
-
Den erhvervsdrivende har forsøgt at omgå eller unddrage sig kontrolmyndighedernes kontrol.
-
Lovbekendtgørelse nr. 2 af 3. januar 2019 af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler (fyrværkeriloven).
-
Ændret ved § 44 i lov nr. 799 af 9. juni 2020 om lov om produkter og markedsovervågning og § 4 i lov nr 782 af 4. maj 2021 om ændring af lov om produkter og markedsovervågning, lov om erhvervsfremme, lov om sikkerhed til søs, lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler og lov om maritim fysisk planlægning.
-
Lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning (produktloven).
-
Ændret ved § 1 i lov nr. 782 af 4. maj 2021 om ændring af lov om produkter og markedsovervågning m.fl. og § 2 i lov nr. 2396 af 14. december 2021 om ændring af færdselsloven og lov om produkter og markedsovervågning.
-
Bekendtgørelse nr. 1798 af 9. september 2021 om indførsel, fremstilling, opbevaring, overdragelse, erhvervelse og anvendelse af fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler.
-
Bekendtgørelse nr. 1799 af 9. september 2021 om krav til fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler
-
Bekendtgørelse nr. 1297 af 18. november 2010 om udenretlig vedtagelse af konfiskation
-
Lov nr. 1600 af 20. december 2006 om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler og beredskabsloven
-
L 21 af 4. oktober 2006 – Forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler og beredskabsloven
-
Lov nr. 1060 af 9. november 2005 om ændring af lov om fyrværkeri og beredskabsloven
-
L 12 af 5. oktober 2005 – Forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri og beredskabsloven
-
Lov nr. 1096 af 21. december 1994 om ændring af lov om fyrværkeri
-
L 61 af 23. november 1994 – Forslag til lov om ændring af lov om fyrværkeri
-
Lov nr. 799 af 9. juni 2020 om produkter og markedsovervågning
-
L 179 af 23. april 2020 – Forslag til lov om produkter og markedsovervågning
-
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/29/EU af 12. juni 2013 om harmonisering af medlemsstaternes love om tilgængeliggørelse af pyrotekniske artikler på markedet (omarbejdning)
-
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1020 af 20. juni 2019 om markedsovervågning og produktoverensstemmelse og om ændring af direktiv 2004/42/EF og forordning (EF) nr. 765/2008 og (EU) nr. 305/2011 (markedsovervågningsforordningen)