Legislator Case Law & Legislation
C20221041854 DK

Forlængelse af testindsatsen på socialområdet og ældreområdet til og med 31. januar 2023 (Til samtlige kommuner og regioner, andre relevante myndigheder, relevante organisationer og til samtlige plejehjem og sociale tilbud)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SKR#LOKDOK22 2022 10418 Valid

Forlængelse af testindsatsen på socialområdet og ældreområdet til og med 31. januar 2023

(Til samtlige kommuner og regioner, andre relevante myndigheder, relevante organisationer og til samtlige plejehjem og sociale tilbud)

SKR#LOKDOK22 2022 10418 Valid

Det tidligere Social- og Ældreministerium og det tidligere Sundhedsministerium har senest den 6. september 2022 indgået en aftale med KL og Danske Regioner om testindsatsen på social- og ældreområdet.

Det fremgår af aftalen, at den udløber med udgangen af 2022.

Det tidligere Sundhedsministerium har indhentet en sundhedsfaglig vurdering fra Statens Serum Institut, der har oplyst, at de anbefaler en forlængelse af den nuværende testordning med en PCR-test hver 14. dag og to ugentlige antigen-test blandt personale ansat i social- og ældreområdet til og med januar 2023, både af hensyn til smitteforebyggelse og overvågning.

Vurderingen fastholdes pba.

den stigende smitte, som også kan forventes at stige yderligere i december samt det forhold, at Sundhedsstyrelsen fortsat vil anbefale isolation af personer, der tester positive i screeningsprogrammer.

Under hensyn til vurderingen fra Statens Serum Institut er aftalen om testindsatsen på socialområdet og ældreområdet forlænget til og med 31. januar 2023.

Det er hensigten, at der inden udløb af januar 2023 vil blive taget stilling til testindsatsen på socialområdet og på ældreområdet fra 1. februar 2023 og frem.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →