Legislator Case Law & Legislation
C20220991260 DK

Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til etablering af nye frivilligcentre

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

VEJ#LOKDOK15 2022 9912 Valid

Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til etablering af nye frivilligcentre

VEJ#LOKDOK15 2022 9912 Valid

Ansøgningsfrist den 5. oktober 2022 kl.

12.00

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

2.

Ansøgningspuljens formål

3.

Ansøgerkreds

4.

Målgruppe

5.

Forventede resultater

6.

Baggrund om ansøgningspuljen

7.

Projektperiode

8.

Tildelingskriterier og vurdering

9.

Tilskudsberettigede udgifter

10.

Ikke tilskudsberettigede udgifter

11.

Udarbejdelse af budget

12.

Ansøgningsfrist og -procedure

13.

Statsstøtte

1.

Indledning

På finansloven for 2022 er der på § 15.71.03.20. afsat i alt 3,3 mio. kr. til en ansøgningspulje til etablering af nye frivilligcentre (ETFRI).

Ansøgningspuljen udmøntes for en op til fireårig projektperiode, hvoraf selve etableringen skal være gennemført i løbet af de første to projektår (etableringsperioden).

Der gøres opmærksom på, at der med indeværende ansøgningspulje alene udmøntes midler, der skal dække den toårige etableringsperiode.

Der er afsat 1,88 mio. kr. hertil.

De resterende midler udmøntes kun efter behov og efter etableringsperiodens afslutning til de frivilligcentre, som opnår støtte, hvis de kan dokumentere, at de opfylder kriterierne herfor.

2.

Ansøgningspuljens formål

Ansøgningspuljens formål er at støtte etablering af nye frivilligcentre, der skal gøre det lettere for den enkelte borger at engagere sig i frivilligt socialt arbejde og styrke samspillet mellem kommuner og frivillige foreninger på det sociale område.

3.

Ansøgerkreds

Ansøgningspuljens ansøgerkreds er kommuner, frivillige foreninger, selvejende institutioner og enkeltpersoner, der tager initiativ til etablering af et nyt frivilligcenter, og som kan dokumentere en kommunal medfinansiering på minimum 190.000 kr. i det første etableringsår og 270.000 kr. i det andet etableringsår.

4.

Målgruppe

Ansøgningspuljens målgruppe er borgere, som har gavn af frivilligt socialt arbejde, og borgere og sammenslutninger, som enten selv er engageret i frivilligt socialt arbejde eller har ønsker herom.

5.

Forventede resultater

Det forventes, at der med ansøgningspuljen kan etableres to nye frivilligcentre, der i forlængelse af projektperioden kan kvalificere sig til at blive optaget på ordningen for grundfinansiering af etablerede frivilligcentre (FRIG).

6.

Baggrund om ansøgningspuljen

Et af frivilligcentrenes væsentligste formål er at gøre det lettere for de enkelte borgere at engagere sig i frivilligt socialt arbejde ved at skabe nogle gunstige lokale rammer for det frivillige sociale arbejde.

Det langsigtede mål med ansøgningspuljen er derfor at skabe et vedvarende økonomisk grundlag for etableringen af nye frivilligcentre, så der på sigt kan oprettes et frivilligcenter i alle de kommuner, hvor der er lokal opbakning til det.

6.1.

Hvad er et frivilligcenter?

Et frivilligcenter er en selvejende institution eller frivillig forening, som arbejder i et afgrænset lokalområde – typisk en kommune.

Et frivilligcenter har til formål at støtte, synliggøre, udvikle og fremme det lokale frivillige sociale arbejde og foreningsliv, som har et socialt sigte.

Et frivilligcenter arbejder for udbredelse af den frivillige indsats rettet mod målgrupper, der kan drage fordel af en frivillig social indsats.

Et frivilligcenter skal arbejde på at understøtte det frivillige arbejde bredt på en sådan måde, at det kommer forskellige målgrupper til gavn.

Med andre ord retter frivilligcentrenes tilbud sig mod foreninger og mod mennesker, der vil være frivillige eller vil i kontakt med et hjælpetilbud i en frivillig forening.

Et af frivilligcentrenes hovedmål er at understøtte og hjælpe foreningerne.

I centrene kan foreninger derfor få sparring om f.eks. fundraising og rekruttering.

Foreningerne kan deltage i kurser og låne lokaler til generalforsamlingen eller næste bestyrelsesmøde.

Frivilligcentrene synliggør det frivillige arbejde lokalt for at engagere endnu flere mennesker i det arbejde, som foreningerne udfører.

Endelig er frivilligcentrene også lokale samlingssteder for det frivillige arbejde.

Centrene arbejder for netværk mellem de lokale foreninger og for at medvirke til nytænkning og udvikling af nye muligheder på det frivillige sociale område.

Mere information: Der kan hentes mere information om frivilligcentre hos frivilligcentrenes landsorganisation Frivilligcentre & Selvhjælp Danmark (FriSe) på adressen: www.frise.dk .

6.2.

Midler

Der gives i alt 940.000 kr. i statslig etableringsstøtte pr. frivilligcenter.

Etableringsstøtten fordeler sig med 510.000 kr. i første etableringsår og 430.000 kr. i andet etableringsår pr. frivilligcenter.

Der kan søges om støtte fra ansøgningspuljen til f.eks. løn til medarbejdere og lokaler.

For en nærmere beskrivelse af tilskudsberettigede udgifter se vejledningens afsnit 9.

7.

Projektperiode

Midlerne anvendes i perioden 1. december 2022 til 30. november 2024.

8.

Tildelingskriterier og vurdering

Ansøgningen vurderes på baggrund af, om tildelingskriterierne er opfyldt, og om der er sammenhæng mellem disse, jf. tabel 1.

De enkelte vurderingsområder uddybes nedenfor efter den skematiske oversigt.

Tabel 1: Vurdering og tildelingskriterier

Når ansøgningsskemaet udfyldes, skal ansøger beskrive nedenstående

Ad 1) Ansøgerkreds, formål og målgruppe

Det vil blive vurderet, om projektets formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens formål og målgruppe.

Til brug for vurderingen skal det beskrives, hvordan projektet har til formål at etablere et nyt frivilligcenter, der skal gøre det lettere for den enkelte borger at engagere sig i frivilligt socialt arbejde og styrke samspillet mellem kommuner og frivillige foreninger på det sociale område.

Det er vigtigt, at det sandsynliggøres, at projektet medvirker til at fremme ansøgningspuljens formål.

Projektets målgruppe skal beskrives kort og præcist.

Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger

Der vil blive lagt vægt på, at projektet etableres i en kommune eller andet afgrænset område, som medfører, at frivilligcentrets arbejde rækker ud til borgere og foreninger, som ikke allerede er dækket af eksisterende frivilligcentre.

Ad 2) Aktiviteter

Det vil blive vurderet, om projektets aktiviteter bidrager til opfyldelse af projektets formål samt om de bidrager til, at frivilligcenteret kvalificerer sig til at blive optaget på ordningen for grundfinansiering af etablerede frivilligcentre (FRIG), herunder om de bidrager til, at frivilligcenteret efter den toårige etableringsperiode opfylder kriterierne for at opnå grundfinansiering.

Følgende kriterier er gældende for at kunne opnå grundfinansiering

1.

Dokumentation for, at frivilligcenterets vedtægter danner grundlag for en bredt sammensat bestyrelse med repræsentanter for forskellige brancher, sektorer og med forskellige kompetencer og erfaringer.

2.

Dokumentation for en overordnet strategi eller forandringsteori for frivilligcentret med mål og opfølgning herpå.

Strategien bør blandt andet inkludere mål af følgende type

a.

Mål for hvordan frivilligcenteret understøtter rekruttering af frivillige i lokale organisationer.

b.

Mål for hvordan frivilligcenteret understøtter rekruttering af udsatte borgere som frivillige i lokale organisationer.

c.

Mål for mangfoldighed i medlemssammensætningen.

d. Mål for facilitering af netværk for medlemsorganisationerne.

3.

Kommunal medfinansiering, svarende til minimumstørrelsen på den statslige grundfinansiering.

Den statslige grundfinansiering er i 2022 på 350.000 kr.

Til brug for vurderingen skal de planlagte aktiviteter være klart beskrevet, og det skal beskrives, hvordan aktiviteterne hænger sammen med projektets formål og forventede resultater.

Det vil indgå i vurderingen, om det er sandsynliggjort, at de beskrevne aktiviteter vil føre til opfyldelse af projektets formål og forventede resultater.

Projektets tidsplan skal ligeledes beskrives, herunder om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før projektet fortsættes.

Tids- og aktivitetsplan skal være for hele etableringsperioden, det vil sige en samlet tids- og aktivitetsplan for det første og det andet etableringsår.

Ad 3) Kommunal medfinansiering

Ansøger skal kunne dokumentere en kommunal medfinansiering på minimum 190.000 kr. i det første etableringsår og 270.000 kr. i det andet etableringsår.

Der skal som minimum indsendes en hensigtserklæring for tilstrækkelig kommunal medfinansiering for perioden 1. december 2022 til 30. november 2024, såfremt der opnås støtte til etablering af et nyt frivilligcenter.

Hensigtserklæringen for den kommunale medfinansiering skal være underskrevet af en kontorchef i den kommunale forvaltning.

Som kommunal medfinansiering medregnes udover kontant støtte også støtte i form af husleje af de lokaler, som kommunen eventuelt stiller til rådighed for frivilligcentret.

Ad 4) Organisering

Det vil blive vurderet, om projektets organisering har sammenhæng med projektets formål og aktiviteter.

Til brug for vurderingen skal projektets organisering beskrives, herunder projektets organisationsstruktur og opgavefordeling.

Dette kan f.eks. gøres ved en beskrivelse af den organisatoriske placering af indsatsen, projektets medarbejdere herunder antallet af medarbejdere og deres faglige baggrund, opgavefordelingen samt eventuelle samarbejdsparter og deres bidrag.

Ad 5) Budget

Det vil blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne aktiviteter og de udgiftstyper, som fremgår af budgettet.

Budgettet må kun indeholde tilskudsberettigede og nødvendige udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførsel.

Der må således ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til.

Det skal oplyses, hvis der er en økonomisk interesse mellem ansøger og projektets samarbejdspartnere.

Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis der er personsammenfald mellem projektets medarbejdere og leverandører.

Der skal både indsendes et samlet budget, inkl.

den kommunale medfinansiering samt et budget, der alene vedrører den statslige etableringsstøtte.

Begge budgetter skal indtastes i Excel-dokumentet ”Budgetskema”, som ligger på ansøgningspuljens side på Socialstyrelsens hjemmeside.

Ved indsendelse af ansøgningen skal begge budgetter vedhæftes.

Læs mere om krav til budgettet m.m. i vejledningens afsnit 9-11.

Ad 6) Sammenhæng

Det vil blive vurderet, om der er sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe,

aktiviteter, tidsplan, organisering, budget mm.

Vurderingen foretages på baggrund af ansøgers samlede beskrivelse af projektet under ovenstående tildelingskriterier.

9.

Tilskudsberettigede udgifter

Ansøger skal udvise sparsommelighed ved fastlæggelse af niveauerne i budgetposterne.

Projektets udgifter skal anføres under specifikke budgetposter i budgettet.

Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen

10.

Ikke tilskudsberettigede udgifter

Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen

11.

Udarbejdelse af budget

Budgettet skal være realistisk, sparsommeligt og leve op til de krav, der er til udgiftstyper og niveauer.

Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter i forhold til det ansøgte projekt.

Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet

Krav til budgettet

Udgifter skal specificeres i budgettet.

Udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter som overhead, administrationsbidrag og diverse.

Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter.

Det skal også være udgifter, som afholdes, når der er modtaget tilskud.

Kun i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis udgifterne har en klar tilknytning til projektet.

Periodiserede budgetter

Udgifterne skal periodiseres, således at udgiften budgetteres i det kvartal, den forventes afholdt.

Hvis der f.eks. er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen, som den afholdes, én gang i kvartalet.

Gennemsnitstal kan således ikke anvendes.

Enhedspriser

Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed.

Hvis projektet f.eks. indebærer afholdelse af to ens aktiviteter inden for det samme projektår, og hver af aktiviteterne koster 10.000 kr., anføres to enheder á 10.000 kr. i den eller de kvartaler, hvor aktiviteten og dermed udgifterne forventes afholdt.

Noter til budgettet

Ved behov skal der udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet.

Hvis en af budgetposterne f.eks. er ”Seminar”, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse.

Moms

Kommuner og regioner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da momsen refunderes af momsudligningsordningen.

Alle udgifter skal derfor i budgettet være ekskl.

moms.

Udbetaling af tilskud

Udbetalingerne vil ske til den NemKonto, som er tilknyttet organisationens CVR-nummer.

Såfremt jeres organisation ikke har en NemKonto, skal I således kontakte jeres pengeinstitut og bede dem indberette en NemKonto.

I kan læse mere om NemKonto samt udbetaling af tilskud på Socialstyrelsens hjemmeside via følgende link: https://socialstyrelsen.dk/puljer-og-tilskud/tilskudsportal-1/faq-om-udbetalinger

12.

Ansøgningsfrist og -procedure

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 5. oktober 2022 kl.

12.00.

Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere fremsendes.

Det forventes, at ansøgerne får svar på ansøgningen i november 2022.

Spørgsmål til ansøgningspuljen kan stilles til Sten Barsøe i Socialstyrelsen via sbar@socialstyrelsen.dk .

Indgivelse af ansøgning

Offentlige myndigheder og offentlige institutioner m.v. skal indgive ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen ved anvendelse af den digitale løsning, som Socialstyrelsen stiller til rådighed (Socialstyrelsens elektroniske ansøgningsportal).

Private ansøgere kan indgive ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen ved anvendelse af den digitale løsning, som Socialstyrelsen stiller til rådighed (Socialstyrelsens elektroniske ansøgningsportal).

Private ansøgere kan indsende/aflevere ansøgninger via andre kanaler end den anviste digitale løsning f.eks. med post eller via mail til tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk.

Det er også muligt at afhente ansøgningsmaterialet i Socialstyrelsen eller få tilsendt papirskabeloner.

Ved behov for yderligere information om indsendelsesmuligheder kan Tilskudsforvaltning kontaktes på telefon 72 42 41 33 eller mail tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk.

For alle ansøgere gælder, at ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen skal indgives på den ansøgningsblanket og i det budgetskema, som Socialstyrelsen har udarbejdet til ansøgningspuljen.

Ansøgningen skal vedlægges de bilag, der fremgår af ansøgningsmaterialet.

Ansøgningsmaterialet ligger på ansøgningspuljens side på Socialstyrelsens hjemmeside.

Ansøgere bedes indsende ansøgningsblanketten i PDF-format af hensyn til læsevenligheden, hvis det er muligt.

Der sendes en kvittering, når Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen.

For yderligere information om ansøgningsprocessen henvises til vejledningen herom på Socialstyrelsens hjemmeside.

Afvisning af ansøgning ved manglende opfyldelse af formalia

Socialstyrelsen har ret til at afvise ansøgninger, som ikke opfylder formalia.

Det vil f.eks. være tilfældet, hvis ansøger ikke har anvendt ansøgningspuljens ansøgningsskema eller budgetskema, hvis alle obligatoriske bilag ikke er vedlagt ansøgningen, eller hvis eventuelle anslagsbegrænsninger i tekstfelter i ansøgningsskemaet er overskredet.

Vurdering af ansøgningen

Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen og budgettet, herunder evt.

budgetnoter.

Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag.

Øvrige bilag, som fremsendes, vil således ikke indgå i sagsbehandlingen.

Utilstrækkelige oplysninger i ansøgningen eller anden manglende medvirken kan føre til, at sagen afgøres på det foreliggende grundlag.

It-problemer ved indsendelse af ansøgning

Du skal gøre følgende, hvis du oplever it-problemer i forbindelse med indsendelse af din ansøgning.

Hvis du oplever it-problemer på egne systemer , er det dit eget ansvar at afhjælpe disse, f.eks. i samarbejde med din eventuelle it-leverandør/it-support.

Hvis du oplever it-problemer på Socialstyrelsens ansøgningsportal , kan du kontakte Tilskudsforvaltning på mail tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk eller telefon 72 42 41 33.

Der er ikke tale om it-tekniske problemer, hvis f.eks. din medarbejdersignatur ikke virker.

Som ansøger bærer du således ansvaret herfor.

VIGTIGT: DETTE SKAL DU GØRE FØR ANSØGNINGSFRISTEN

Hvis it-problemet på Socialstyrelsens ansøgningsportal ikke kan løses før ansøgningsfristens udløb, kan du

Ovenstående er en forudsætning for, at din ansøgning kan indgå i Socialstyrelsens sagsbehandling.

13.

Statsstøtte

EU-retten indeholder et generelt forbud mod statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Det betyder, at tilskud fra en ansøgningspulje kan være uforenelig med EU-retten, hvis støtten gives til et projekt, der indeholder en økonomisk aktivitet, f.eks. i form af et produkt eller en ydelse, hvor støtten fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen på et marked, og hvor støtten potentielt kan påvirke samhandlen i det indre marked.

Socialstyrelsen foretager alene en overordnet vurdering af, om projekter, der lever op til ansøgningspuljens tildelingskriterier og indstilles til støtte, er i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler.

Vurderingen foretages på baggrund af de oplysninger, der fremgår af den indsendte ansøgning.

Den enkelte tilskudsmodtager skal således være opmærksom på, at tilskuddet anvendes i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler.

For yderligere information om de EU-retlige statsstøtteregler henvises til Erhvervsministeriets hjemmeside: http://em.dk/arbejdsomraader/erhvervsregulering-og-internationale-forhold .

VEJ#LOKDOK15 2022 9912 Valid

Vurdering

Tildelingskriterier

1) Ansøgerkreds, formål og målgruppe

•

Projektets ansøger, formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, formål og målgruppe.

•

Det vægtes, at frivilligcentret dækker et afgrænset lokalområde, som ikke i forvejen er dækket af et eksisterende frivilligcenter.

2) Aktiviteter

•

Projektets aktiviteter bidrager til opfyldelse af projektets formål.

•

Projektets aktiviteter leder frem til, at det nyetablerede frivilligcenter efterfølgende kan kvalificere sig til grundfinansiering.

•

Der vedlægges en tids- og aktivitetsplan for begge etableringsår.

3) Kommunal medfinansiering

•

Der er dokumentation for kommunal medfinansiering.

4) Organisering

•

Projektets organisering har sammenhæng med projektets formål, målsætninger og aktiviteter.

5) Budget

•

Der er overensstemmelse mellem budgettet og aktiviteter og lign.

•

Budget for den statslige etableringsstøtte fremgår, samt at samlet projektbudget er vedlagt.

6) Sammenhæng

•

Der er sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, aktiviteter, tidsplan, organisering, budget mm.

VEJ#LOKDOK15 2022 9912 Valid

-

Hvem indgår i målgruppen?

Det skal beskrives, hvad der kendetegner de borgere, som indgår i målgruppen.

-

Hvor mange fra målgruppen forventes at gøre brug af frivilligcenterets tilbud ved etableringsperiodens afslutning?

-

Hvordan vil antal brugere af frivilligcenteret fra målgruppen blive opgjort?

Det skal beskrives, hvordan antallet af brugere optælles.

-

Det skal overvejes, om der er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, handicap, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i det lokalområde, hvor frivilligcenteret ønskes etableret.

I så fald skal det beskrives.

VEJ#LOKDOK15 2022 9912 Valid

1.

Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet.

Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time.

Lønudgifter må ikke inkluderes under andre budgetposter.

Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i overenskomster for arbejdet på området.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til de relevante fagforeninger.

Hvis området ikke er dækket af en overenskomst, må lønniveauet ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for lignende arbejde.

2.

Udgifter til honorarer til konsulenter .

3.

Udgifter til revisor .

Der kan løbende afholdes udgifter til revisor.

4.

Lovpligtige forsikringer , herunder arbejdsskadeforsikringer.

5.

Udgifter til transport i egen bil.

Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Økonomistyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser.

Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km.

6.

Udgifter til offentlig transport .

7.

Udgifter til aktiviteter af relevans for etableringen af frivilligcenteret .

8.

Udgifter til specifikke uddannelses- og kursusaktiviteter af begrænset omfang.

9.

Udgifter til formidling .

10.

Udgifter til lokaler .

11.

Udgifter til kontorhold (f.eks. mindre kontorartikler, porto mv.).

12.

Udgifter til mindre materielanskaffelser indtil 50.000 kr. pr. projektår (f.eks. indkøb af udstyr eller andet inventar).

Såfremt der søges om tilskud til materielanskaffelser, skal formålet med anskaffelsen fremgå af ansøgningen eller i en note til budgettet.

13.

Andre relevante udgifter til projektets gennemførelse.

Relevansen beskrives i en note til budgettet.

VEJ#LOKDOK15 2022 9912 Valid

1.

Materielanskaffelser for over 50.000 kr. pr. projektår.

2.

Køb af fast ejendom .

3.

Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering).

4.

Dækning af underskud eller anden gæld.

5.

Støtte til enkeltpersoners underhold .

6.

Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side.

7.

Generelle uddannelses- og kursusaktiviteter for frivillige.

8.

Aktiviteter eller tilsvarende til personer uden lovligt ophold i Danmark .

9.

Projekter forankret i udlandet samt Grønland og Færøerne .

VEJ#LOKDOK15 2022 9912 Valid

-

Projektets titel

-

Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer)

-

Ansøgers navn og adresse.

VEJ#LOKDOK15 2022 9912 Valid

1)

fremsende ansøgningen på anden vis, så den er Socialstyrelsen i hænde inden ansøgningsfristens udløb .

Ansøgningen kan sendes til sikkermail.puljer@socialstyrelsen.dk .

2)

inden ansøgningsfristens udløb kontakte Tilskudsforvaltning og dokumentere, at de it-tekniske problemer skyldes fejl på Socialstyrelsens ansøgningsportal.

Fejlen kan f.eks. bestå i, at hjemmesiden er nede, eller at link til at sende en ansøgning ikke virker.

En del af dokumentationen skal være et skærmprint, der f.eks. viser en fejlmeddelelse på Socialstyrelsens ansøgningsportal.

Dokumentationen kan sendes til tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk .

I umiddelbar forlængelse heraf skal du indsende din ansøgning med tilhørende budget og evt.

bilag.

Ansøgningen kan sendes til sikkermail.puljer@socialstyrelsen.dk .

Ansøgninger, som modtages senere end 1 time efter ansøgningsfristen, vil ikke komme i betragtning.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →