Legislator Case Law & Legislation
C20220959560 DK

Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til forsøg med selvvisitation i ældreplejen

14 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (14)

Statutory Text (14 Articles)

VEJ#LOKDOK15 2022 9595 Historic

Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til forsøg med selvvisitation i ældreplejen

VEJ#LOKDOK15 2022 9595 Historic

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 Indledning

2 Ansøgningspuljens formål

3 Ansøgerkreds

4 Målgruppe

5 Baggrund om ansøgningspuljen

6 Forventede resultater

7 Indhold i projektet

7.1 Afprøvning af modeller

7.2 Organisering og samarbejde

7.3 Tilskud

8 Projektperiode

9 Tildelingskriterier og vurdering

10 Tilskudsberettigede udgifter

11 Ikke tilskudsberettigede udgifter

12 Udarbejdelse af budget

13 Ansøgningsfrist og -procedure

14 Statsstøtte

1 Indledning

Som led i Aftale om reserven til foranstaltninger på social-, sundhed og arbejdsmarkedsområdet for 2022 blev der afsat i alt 13.965.000 kr. til en ansøgningspulje til forsøg med selvvisitation i ældreplejen.

Midlerne er afsat i finansloven for 2022 på § 15.85.38.10.

2 Ansøgningspuljens formål

Ansøgningspuljens formål er at yde tilskud til at afprøve modeller for, hvordan ældre borgeres ønsker og behov i højere grad inddrages ved visitationen af hjemmehjælp.

3 Ansøgerkreds

Ansøgningspuljens ansøgerkreds er kommuner, eventuelt i samarbejde med private leverandører af hjemmehjælp jf. servicelovens § 83 og § 83 a.

Såfremt der etableres et samarbejde med en privat leve-randør af hjemmehjælp, er det kommunen, der skal stå som ansøger.

4 Målgruppe

Ansøgningspuljens målgruppe er ældre borgere, der er visiteret til praktisk hjælp og personlig pleje i eget hjem jf. servicelovens § 83 og 83 a.

5 Baggrund om ansøgningspuljen

For mange svækkede ældre borgere er hjemmehjælp afgørende og uundværligt i dagligdagen, når bor-geren ikke længere kan klare sig selv.

Når borgeren henvender sig til kommunen med behov for prak-tisk eller personlig pleje er borgeren i en skrøbelig situation og afhængig af, at visitatoren forstår problemstillingen og tilbyder den rette indsats.

For ældre borgere, der modtager praktisk hjælp og personlig pleje, er det derfor afgørende, at hjemmehjælpen tager udgangspunkt i det enkelte borgers behov og samlede livssituation.

Dette er kommunerne ligeledes forpligtet til efter serviceloven.

En del ældre borgere kan i praksis opleve, at der ikke er tilstrækkeligt sammenhæng i indsatsen samt blik for den ældre borgers samlede livssituation.

Endvidere kan de ældre borgere opleve, at de ikke har tilstrækkelig indflydelse på den konkrete afgørelse om hjælp.

For at understøtte borgerens selvbestemmelse, er det centralt, at borgeren har mulighed for i videst muligt omfang at få imødekommet sine ønsker og behov i den pleje, vedkommende modtager, herunder mulighed for at leve det liv, borgeren ønsker, på trods af afhængighed af hjælp.

Det kan for eksempel være, at borgeren har egen døgnrytme og vaner, samt at borgerens ønsker respekteres i forhold til eksempelvis påklædning og udseende.

For at understøtte selvbestemmelsen og oplevelsen af sammenhæng skal hjælpen kunne være fleksibel i forhold til, at dagsform og begivenheder i borgerens liv kan ændre sig, og dermed kan ønsker og behov ændre sig hurtigt.

Med nærværende ansøgningspulje igangsættes forsøg med afprøvning af modeller for, hvordan ældre borgeres ønsker og behov i højere grad inddrages og indgår ved visitationen af hjemmehjælp (selvvisitation).

I serviceloven gives hjælpen ud fra en vurdering af den enkelte borgers behov, og forsøgene skal medvirke til at understøtte dette i praksis ved, at medarbejderen i hjemmet efter aftale med den kommunale myndighed (visitationen) får et større og mere fleksibelt råderum i forhold til udmøntningen af afgørelsen om hjælp, således at den konkrete tilrettelæggelse af, hvilke ydelser, der skal udføres fra gang til gang, sker på baggrund af borgerens aktuelle ønsker til hjælpen.

Inspirationsmateriale i forhold selvvisitation kan findes på Sundhedsstyrelsens hjemmeside og kan tilgås via link på puljens underside på Socialstyrelsen.dk.

Formålet med inspirationsmaterialet er at give ansøgere inspiration til deres projekter samt arbejdet med selvvisitation i praksis.

I materialet rammesættes nuværende praksis på visitationsområdet.

Der gives derudover perspektiver på elementer, der kan indgå i arbejdet med selvvisitation inden for gældende lovgivning.

6 Forventede resultater

De forventede resultater for de støttede projekter er, at målgruppen opnår større medbestemmelse og indflydelse i forbindelse med visitationen til og udførelsen af praktisk hjælp og personlig pleje i eget hjem jf. Servicelovens § 83 og 83 a.

7 Indhold i projektet

7.1 Afprøvning af modeller

Der kan ydes tilskud til projekter, der har fokus på afprøvning af modeller for, hvordan ældre borgeres ønsker og behov i højere grad inddrages og indgår ved visitationen af praktisk hjælp og personlig pleje i eget hjem.

Forsøgene skal understøtte, at borgeren opnår større medbestemmelse og indflydelse ved visitationen og til udførelse af hjælpen.

Derudover skal forsøgene understøtte samarbejdet mellem visitationen, medarbejder og borger.

Det forudsættes, at projekterne afvikles inden for de eksisterende lovgivningsmæssige rammer, herunder i iagttagelse af borgernes retssikkerhed og kommunernes mulighed for at varetage deres myndighedsopgave i forbindelse med tildeling og udførelse af hjemmehjælp til ældre.

7.2 Organisering og samarbejde

Nedenfor udfoldes elementer, der kan indgå i projekterne.

Projekterne kan indeholde et eller flere elementer.

Projekterne kan ligeledes indeholde elementer, der ikke er beskrevet i afsnittet.

Alle medarbejdere har en fælles opgave samt en rolle i visitationsprocessen, og det er i høj grad en opgave, der kræver koordination på tværs.

Når en borger visiteres til hjemmehjælp sker dette på baggrund af en dialog med visitationen.

Hjælpen gives ud fra kommunens serviceniveau og kvalitetsstandarder.

Uanset om der er tale om medarbejdere i visitationen eller de udførende i hjemmeplejen, er det vigtigt, at det er borgeren, som medarbejderne skal have fokus på, således at det tværgående samarbejde udføres under størst hensynstagen til borgerens aktuelle situation og behov, således at borgerne får den hjælp de ønsker.

Dette gælder ved førstegangs visitation såvel som hvis hjælpen revurderes undervejs.

I forsøgene bør det tænkes ind, at den udførende medarbejder i hjemmeplejen i højere grad inddrages, fx i forhold til visitation og planlægning af indsatser.

Medarbejderne bør understøttes i, at de i øget omfang er i stand til at varetage den daglige planlægning og koordinering under hensynstagen til bor-gernes aktuelle situation.

For at medarbejderne kan lykkedes med denne opgave er det vigtigt at der kommer fokus på faglig sparring, hvilket kan medføre et behov for at ledelsesstrukturen revurderes.

Det gælder også samarbejdet mellem visitationen og hjemmeplejen, hvor arbejdsgange og organisering kan etableres således, at disse understøtter puljens formål om, at ældre borgeres ønsker og behov i højere grad inddrages ved visitationen af hjemmehjælp.

Forsøgene kan ligeledes have fokus på pårørendeinddragelse, da de er en del af visitationsprocessen, når den ældre borger er svækket.

Den pårørende er ligeledes en vigtig del af borgerens liv, og forsøgene kan derfor understøtte, at den pårørende sammen med borgeren i højere grad føler sin inddraget.

De pårørende vil fx kunne spille en central rolle i formidling af de forskellige trin i visitationsprocessen til borgeren.

De pårørende kan både tænkes ind ved førstegangs visitation, det løbende samarbejde og revisitation.

Forsøgene kan tænkes sammen med en organisering i selvstyrende og faste teams.

I Faste teams har medarbejderne selv mulighed for at planlægge kørelisterne og har i større eller mindre grad fået tildelt visitationsrettigheder.

I Selvstyrende teams, derimod, har medarbejderne også fået overdraget ansvaret for økonomien, dvs. at teamet løbende har overskud.

Tilrettelæggelse af arbejdet gennem faste og selvstyrende teams understøtter kontinuitet, og giver medarbejderne øget mulighed for at opdage de små, men afgørende ændringer hos borgeren, samtidig med at det understøtter borgerens tryghed, hvorved at medarbejderen i højere grad kan være med til at understøtte borgeren i hvilke ønsker og behov som borgeren har ved visitationen og udførslen af praktisk hjælp og personlig pleje i eget hjem.

Organiseringen giver ligeledes mulighed for at rykke visitationen tættere på borgeren, hvilket understøtter fleksibilitet i indsatsen og muligheden for i højere grad at afstemme indsatsen fra dag til dag.

7.3 Evaluering

I 2025 vil forsøgsordningen blive evalueret af VIVE.

Ansøgere, som modtager støtte fra puljen, er forpligtet til at bidrage til evalueringen.

Dette i form af en årlig faglig status, hvor projektets foreløbige resultater og erfaringer beskrives.

Endvidere skal projekterne stille sin viden til rådighed samt deltage i dataindsamlingen for VIVE.

Samarbejdet med VIVE vil primært være i 2025.

Der bliver i relation til evalueringen iværksat vidensdeling og spredningsaktiviteter, der forankres og understøttes af Sundhedsstyrelsen.

Formålet hermed er, at andre kommuner og øvrige interessenter kan gøre brug af den viden og erfaring som forsøgsordningen har resulteret i.

7.4 Tilskud

Der kan ydes tilskud fra ansøgningspuljen til udgifter til at afprøve modeller for, hvordan ældre borgeres ønsker og behov i højere grad inddrages ved visitationen af hjemmehjælp.

Der kan blandt andet ydes tilskud til lønudgifter til projektleder og projektmedarbejdere samt frikøb af medarbejdere, ledere i kommunen og private leverandører.

Derudover kan der ydes tilskud til, at medarbejdere, ledere og øvrige nøglepersoner i kommunen, og eventuelt private leverandører kan deltage i møder, kompetenceudvikling, projektorganisering, evalueringsaktiviteter mv. Der kan også ydes til-skud til eksterne konsulenter til udviklingsaktiviteter og undervisning.

For en nærmere beskrivelse af tilskudsberettigede udgifter se vejledningens afsnit 10 og 11.

8 Projektperiode

Midlerne anvendes i perioden den 1. november 2022 til den 31. december 2025.

9 Tildelingskriterier og vurdering

Ansøgningen vurderes på baggrund af, om tildelingskriterierne er opfyldt, og om der er sammenhæng mellem disse, jf. tabel 1.

De enkelte vurderingsområder uddybes nedenfor efter den skematiske over-sigt.

Tabel 1: Vurdering og tildelingskriterier

Når ansøgningsskemaet udfyldes, skal ansøger beskrive nedenstående

Ad 1) Ansøgerkreds, formål, målgruppe og målsætninger

Det vil blive vurderet, om projektets formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens formål og målgruppe.

Til brug for vurderingen skal det beskrives, hvordan projektet har til formål at afprøve modeller for, hvordan ældre borgeres ønsker og behov i højere grad inddrages ved visitationen af hjemmehjælp.

Det er vigtigt, at det sandsynliggøres, at projektet medvirker til at fremme ansøgningspuljens formål.

Projektets målgruppe skal beskrives kort og præcist.

Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysnin-ger

Til brug for vurderingen af projektets målsætninger skal det beskrives

Ad 2) Aktiviteter

Det vil blive vurderet, om projektets aktiviteter bidrager til opfyldelse af projektets formål og målsæt-ninger.

Til brug for vurderingen af projektets aktiviteter skal følgende beskrives

Ad 3) Model

Det vil blive vurderet, i hvilken grad den beskrevne model bidrager til ansøgningspuljens forventede resultater.

Til brug for vurderingen skal ansøger beskrive

Ad 4) Lovgivningsmæssige rammer og evaluering

Ad 5) Organisering

Det vil blive vurderet, om projektets organisering har sammenhæng med projektets formål, målsætninger, aktiviteter og model.

Til brug for vurderingen skal følgende beskrives

Ad 6) Budget

Det vil blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne aktiviteter og de udgiftstyper, som fremgår af budgettet.

På baggrund af den samlede ansøgning, budget, samt budgetnoter vil det blive vurderet

Læs mere om krav til budgettet m.m. i vejledningens afsnit 11-13.

Ad 7) Sammenhæng

Det vil blive vurderet, om der er sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, målsætninger, aktiviteter, tidsplan, model, budget mm.

Vurderingen foretages på baggrund af ansøgers samlede beskrivelse af projektet under ovenstående tildelingskriterier.

10 Tilskudsberettigede udgifter

Ansøger skal udvise sparsommelighed ved fastlæggelse af niveauerne i budgetposterne.

Projektets udgifter skal anføres under specifikke budgetposter i budgettet.

Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen

11 Ikke tilskudsberettigede udgifter

Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøg-ningspuljen

12 Udarbejdelse af budget

Budgettet skal være realistisk, sparsommeligt og leve op til de krav, der er til udgiftstyper og niveauer.

Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter i forhold til det ansøgte projekt.

Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet

Krav til budgettet

Udgifter skal specificeres i budgettet.

Udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter som over-head, administrationsbidrag og diverse.

Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter.

Det skal også være udgifter, som afholdes, når der er modtaget tilskud.

Kun i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis udgifterne har en klar tilknytning til projektet.

Periodiserede budgetter

Udgifterne skal periodiseres, således at udgiften budgetteres i det kvartal i de pågældende projektår, den forventes afholdt.

Hvis der f.eks. er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen, som den afholdes, én gang per kvartal.

Gennemsnitstal kan således ikke anvendes.

Enhedspriser

Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed.

Hvis projektet f.eks. indebærer afholdelse af to ens aktiviteter inden for det samme projektår, og hver af aktiviteterne koster 10.000 kr., anføres to enheder á 10.000 kr. i det kvartal, hvor aktiviteten og dermed udgifterne forventes afholdt.

Noter til budgettet

Ved behov skal der udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet.

Hvis en af budgetposterne f.eks. er ”Seminar”, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse.

Moms

Kommuner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da momsen refunderes af momsudligningsordningen.

Alle udgifter skal derfor i budgettet være ekskl.

moms.

Udbetaling af tilskud

Socialstyrelsen overgår til udbetaling af tilskud via Nemkonto.

Det anbefales derfor, at ansøgere sørger for at oprette en Nemkonto, hvis man ikke allerede har Nemkonto.

13 Ansøgningsfrist og -procedure

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 12. august 2022, klokken 12.00.

Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere fremsendes.

Det forventes, at ansøgerne får svar på ansøgningen i oktober 2022.

Spørgsmål til ansøgningspuljen kan stilles til Simon Lysdahl Tofft i Socialstyrelsen via sito@socialstyrelsen.dk.

Indgivelse af ansøgning

Offentlige myndigheder og offentlige institutioner m.v. skal indgive ansøgning om støtte fra ansøg-ningspuljen ved anvendelse af den digitale løsning, som Socialstyrelsen stiller til rådighed (Socialsty-relsens elektroniske ansøgningsportal).

Private ansøgere kan indgive ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen ved anvendelse af den digitale løsning, som Socialstyrelsen stiller til rådighed (Socialstyrelsens elektroniske ansøgningsportal).

Private ansøgere kan indsende/aflevere ansøgninger via andre kanaler end den anviste digitale løsning f.eks. med post eller via mail til tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk.

Det er også muligt at afhente ansøgningsmaterialet i Socialstyrelsen eller få tilsendt papirskabeloner.

Ved behov for yderligere information om indsendelsesmuligheder kan Tilskudsforvaltning kontaktes på telefon 72 42 41 33 eller mail tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk.

For alle ansøgere gælder, at ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen skal indgives på den ansøgningsblanket og i det budgetskema, som Socialstyrelsen har udarbejdet til ansøgningspuljen.

Ansøgningen skal vedlægges de bilag, der fremgår af ansøgningsmaterialet.

Ansøgningsmaterialet ligger på ansøgningspuljens side på Socialstyrelsens hjemmeside.

Ansøgere bedes indsende ansøgningsblanketten i PDF-format af hensyn til læsevenligheden, hvis det er muligt.

Der sendes en kvittering, når Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen.

For yderligere information om ansøgningsprocessen henvises til vejledningen herom på socialstyrelsens hjemmeside.

Afvisning af ansøgning ved manglende opfyldelse af formalia

Socialstyrelsen har ret til at afvise ansøgninger, som ikke opfylder formalia.

Det vil fx være tilfældet, hvis ansøger ikke har anvendt ansøgningspuljens ansøgningsskema eller budgetskema, hvis alle obliga-toriske bilag ikke er vedlagt ansøgningen, eller hvis eventuelle anslagsbegrænsninger i tekstfelter i ansøgningsskemaet er overskredet.

Vurdering af ansøgningen

Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen og budgettet, herunder evt.

budgetnoter.

Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag.

Øvrige bilag, som fremsendes, vil således ikke indgå i sagsbehandlingen.

Utilstrækkelige oplysninger i ansøgningen eller anden manglende medvirken kan føre til, at sagen af-gøres på det foreliggende grundlag.

It-problemer ved indsendelse af ansøgning

Du skal gøre følgende, hvis du oplever it-problemer i forbindelse med indsendelse af din ansøgning.

Hvis du oplever it-problemer på egne systemer , er det dit eget ansvar at afhjælpe disse, fx i samarbejde med din eventuelle it-leverandør/it-support.

Hvis du oplever it-problemer på Socialstyrelsens ansøgningsportal , kan du kontakte Tilskudsforvaltning på mail tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk eller telefon 72 42 41 33.

Der er ikke tale om it-tekniske problemer, hvis fx din medarbejdersignatur ikke virker.

Som ansøger bærer du således ansvaret herfor.

VIGTIGT: DETTE SKAL DU GØRE FØR ANSØGNINGSFRISTEN

Hvis it-problemet på Socialstyrelsens ansøgningsportal ikke kan løses før ansøgningsfristens udløb, kan du

14 Statsstøtte

EU-retten indeholder et generelt forbud mod statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Det betyder, at tilskud fra en ansøgningspulje kan være uforenelig med EU-retten, hvis støtten gives til et projekt, der indeholder en økonomisk aktivitet, fx i form af et produkt eller en ydelse, hvor støtten fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen på et marked, og hvor støtten potentielt kan påvirke samhandlen i det indre marked.

Socialstyrelsen foretager alene en overordnet vurdering af, om projekter, der lever op til ansøgnings-puljens tildelingskriterier og indstilles til støtte, er i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler.

Vurderingen foretages på baggrund af de oplysninger, der fremgår af den indsendte ansøgning.

Den enkelte tilskudsmodtager skal således være opmærksom på, at tilskuddet anvendes i overens-stemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler.

For yderligere information om de EU-retlige statsstøtteregler henvises til Erhvervsministeriets hjemmeside: http://em.dk/arbejdsomraader/erhvervsregulering-og-internationale-forhold.

VEJ#LOKDOK15 2022 9595 Historic

Vurdering

Tildelingskriterier

1.

Ansøgerkreds, formål og målgruppe og målsætninger

•

Projektets ansøger, formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, formål og målgruppe.

•

Ansøger opstiller relevante og konkrete målsætninger på borgerniveau og organisatorisk niveau for projektet.

2.

Aktiviteter

•

Projektets aktiviteter bidrager til opfyldelse af projektets formål samt målsætninger.

•

Ansøger skal beskrive en tidsplan for projektet.

3.

Model

•

Projektets ansøger skal beskrive den model, der skal afprøves.

•

Projektets ansøger skal beskrive, hvordan modellen understøtter, at målgruppen opnår større medbestemmelse og indflydelse i forbindelse med visitationen til og udførelsen af hjemmehjælpsydelserne.

•

Projektets ansøger skal beskrive, hvordan modellen understøtter samarbejdet mellem borger, visitationen og medarbejderne.

4.

Lovgivningsmæssige rammer og evaluering

•

Projektets ansøger skal tilkendegive, at aktiviteterne afvikles inden for de eksisterende lovgivningsmæssige rammer.

•

Projektets ansøger skal tilkendegive, at de forpligter sig til at bidrage til evalueringen af projektet med relevante data og resultater.

5.

Organisering

•

Projektets ansøger skal beskrive, at organisering har sammenhæng med projektets formål, målsætninger, tidsplan, aktiviteter og model.

6.

Budget

•

Der er overensstemmelse mellem budgettet og aktiviteter og lign.

7.

Sammenhæng

•

Der er sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, målsætninger, aktiviteter, tidsplan, model, budget mm.

VEJ#LOKDOK15 2022 9595 Historic

•

Hvem der indgår i målgruppen.

•

Hvad der kendetegner de borgere, som indgår i målgruppen.

•

Hvor mange fra målgruppen der forventes at deltage i projektet.

Det er vigtigt, at der gives et reali-stisk bud på, hvor mange der indgår i projektet.

•

Hvordan antal deltagere fra målgruppen i projektet vil blive opgjort.

Det skal beskrives, hvordan antallet deltagere optælles.

•

Det skal overvejes, om der er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, handicap, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet.

I så fald skal det beskrives.

VEJ#LOKDOK15 2022 9595 Historic

•

At der er opstillet, klare, konkrete og præcise målsætninger på borgerniveau og organisatorisk ni-veau.

•

Hvordan målsætningerne på borgerniveau og organisatorisk niveau har sammenhæng med de for-ventede resultater for ansøgningspuljen, som er opstillet i vejledningens afsnit 6.

•

Hvordan målsætningerne på borgerniveau og organisatorisk niveau afspejler de konkrete resultater eller forandringer, som projektet forventes at opnå i relation til borgerne og organiseringen, og det er således ikke tilstrækkeligt kun at opstille mål med fokus på gennemførelse af aktiviteter.

VEJ#LOKDOK15 2022 9595 Historic

•

En klar beskrivelse af de planlagte aktiviteter.

•

Hvad aktiviteterne består af, og hvem som skal udføre dem.

•

Hvordan projektets aktiviteter hænger sammen med projektets formål og målsætninger.

•

Hvordan aktiviteterne modsvarer målgruppens udfordringer.

•

Det skal være sandsynliggjort, at de beskrevne aktiviteter vil føre til opfyldelse af projektets formål og opstillede målsætninger.

•

Projektets tidsplan, herunder om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før projektet fortsættes.

VEJ#LOKDOK15 2022 9595 Historic

•

Indholdet i den model, der skal afprøves, herunder det metodemæssige grundlag.

•

Hvordan modellen understøtter, at målgruppen opnår større medbestemmelse og indflydelse i for-bindelse med visitationen til og udførelsen af hjemmehjælpsydelserne.

•

Hvordan modellen understøtter samarbejdet mellem borgeren, visitationen og medarbejderne.

VEJ#LOKDOK15 2022 9595 Historic

•

For at opnå tilskud fra ansøgningspuljen skal ansøger tilkendegive, at projektets aktiviteter afvikles inden for de eksisterende lovgivningsmæssige rammer, herunder under i iagttagelse af borgernes retssikkerhed og kommunernes mulighed for at varetage deres myndighedsopgave i forbindelse med tildeling og udførelse af hjemmehjælp til ældre.

•

For at opnå tilskud fra ansøgningspuljen skal ansøger tilkendegive, at de forpligter sig til at bidrage til evalueringen af projektet med relevante data og resultater jf. vejledningens afsnit 7.2.

VEJ#LOKDOK15 2022 9595 Historic

•

Projektets organisationsstruktur og opgavefordeling.

Dette kan f.eks. gøres ved en beskrivelse af den organisatoriske placering af indsatsen, projektets medarbejdere herunder antallet af medarbej-dere og deres faglige baggrund, opgavefordelingen samt eventuelle private leverandører og deres bidrag.

VEJ#LOKDOK15 2022 9595 Historic

•

Om der er sammenhæng mellem de beskrevne aktiviteter, og de udgiftstyper, som fremgår af budgettet.

•

Om budgettet er realistisk og udelukkende indeholder tilskudsberettigede og nødvendige udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførelse.

Der må således ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til.

•

Om der er tale om projektafgrænsede udgifter rettet om at afprøve modeller for, hvordan ældre borgeres ønsker og behov i højere grad inddrages ved visitationen af hjemmehjælp.

•

Om budgettet udviser sparsommelighed ved fastlæggelse af niveauerne i budgetposterne.

•

Om udgifter er specificeret i budgettet.

Udgifter kan således ikke samles i overordnede budgetposter som overhead, administrationsbidrag og diverse.

Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter.

•

At der kun i særlige tilfælde kan ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis udgifterne har en klar tilknytning til projektet.

•

Om der er økonomisk interesse mellem ansøger og projektets samarbejdspartnere.

Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis der er personsammenfald mellem projektets medarbejdere og leverandører.

VEJ#LOKDOK15 2022 9595 Historic

1.

Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet.

Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time.

Lønudgifter må ikke inkluderes under andre budgetposter.

Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i overenskomster for arbejdet på området.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til de relevante fagforeninger.

Hvis området ikke er dækket af en overenskomst, må lønniveauet ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for lignende arbejde.

2.

Udgifter til honorarer til konsulenter.

3.

Udgifter til revisor.

Der kan løbende afholdes udgifter til revisor.

4.

Lovpligtige forsikringer , herunder arbejdsskadeforsikringer.

5.

Udgifter til transport i egen bil.

Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Økonomistyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser.

Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km.

6.

Udgifter til transport .

7.

Udgifter til aktiviteter .

8.

Udgifter til specifikke uddannelses- og kursusaktiviteter .

9.

Udgifter til formidling .

10.

Udgifter til lokaler.

11.

Udgifter til kontorhold (f.eks. mindre kontorartikler, porto mv.)

12.

Udgifter til mindre materielanskaffelser indtil 50.000 kr. pr. projektår (f.eks. indkøb af udstyr eller andet inventar).

Såfremt der søges om tilskud til materielanskaffelser, skal formålet med anskaffelsen fremgå af ansøgningen eller i en note til budgettet.

13.

Andre relevante udgifter til projektets gennemførelse.

Relevansen beskrives i en note til budgettet.

VEJ#LOKDOK15 2022 9595 Historic

1.

Materielanskaffelse r for over 50.000 kr. pr. projektår.

2.

Køb af fast ejendom.

3.

Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering).

4.

Dækning af underskud eller anden gæld.

5.

Støtte til enkeltpersoners underhold .

6.

Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side.

7.

Generelle uddannelses- og kursusaktiviteter .

8.

Aktiviteter eller tilsvarende til personer uden lovligt ophold .

9.

Projekter forankret i udlandet samt Grønland og Færøerne .

VEJ#LOKDOK15 2022 9595 Historic

•

Projektets titel

•

Ansøgers identifikation (CVR-nummer)

•

Ansøgers navn og adresse

VEJ#LOKDOK15 2022 9595 Historic

1.

fremsende ansøgningen på anden vis, så den er Socialstyrelsen i hænde inden ansøgningsfristens udløb.

Ansøgningen kan sendes til sikkermail.tilskud@socialstyrelsen.dk.

2.

inden ansøgningsfristens udløb kontakte Tilskudsforvaltning og dokumentere, at de it-tekniske problemer skyldes fejl på Socialstyrelsens ansøgningsportal.

Fejlen kan fx bestå i, at hjemmesiden er nede, eller at link til at sende en ansøgning ikke virker.

En del af dokumentationen skal være et skærmprint, der fx viser en fejlmeddelelse på Socialstyrelsens ansøgningsportal.

Dokumentationen kan sendes til tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk.

I umiddelbar forlængelse heraf skal du indsende din ansøgning med tilhørende budget og evt.

bilag til Tilskudsforvaltning.

Ansøgningen kan sendes til sikkermail.tilskud@socialstyrelsen.dk.

Ansøgninger, som modtages senere end 1 time efter ansøgningsfristen, vil ikke komme i betragtning.

3.

Ovenstående er en forudsætning for, at din ansøgning kan indgå i Socialstyrelsens sagsbehandling.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →