DK
Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til demensvenlige tiltag, herunder boformer Ansøgningsfrist den 10. august 2022 kl. 12:00
Table of Provisions (36)
Statutory Text (36 Articles)
Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til demensvenlige tiltag, herunder boformer
Ansøgningsfrist den 10. august 2022 kl.
12:00
Indholdsfortegnelse
1 Indledning
2 Ansøgningspuljens formål
3 Ansøgerkreds
4 Målgruppe
5 Baggrund om ansøgningspuljen
6 Indhold i projektet
7 Projektperiode
8 Tildelingskriterier og vurdering
9 Tilskudsberettigede udgifter
10 Ikke tilskudsberettigede udgifter
11 Udarbejdelse af budget
12 Ansøgningsfrist og -procedure
13 Regnskab
14 Statsstøtte
1 Indledning
Som led i aftalen om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds og arbejdsmarkedsområdet for 2020-2023 blev der afsat i alt 15,9 mio. kr. til ansøgningspulje til demensvenlige tiltag, herunder boformer.
Midlerne er afsat i finansloven for 2022 på § 15.86.10.10.
2 Ansøgningspuljens formål
Ansøgningspuljens formål er at understøtte udviklingen af et demensvenligt samfund gennem lokale eller landsdækkende tiltag, herunder boformer, for mennesker med demens og deres pårørende.
3 Ansøgerkreds
Ansøgningspuljens ansøgerkreds er kommuner, regioner, private aktører og virksomheder samt organisationer herunder selvejende institutioner og friplejehjem.
4 Målgruppe
Ansøgningspuljens målgruppe er mennesker med demens og deres pårørende, der kan have gavn af de lokale, regionale eller landsdækkende demensvenlige aktiviteter, herunder demensvenlige boformer, der styrker et demensvenligt samfund.
5 Baggrund om ansøgningspuljen
I Danmark rammes et stigende antal mennesker af demens.
Dette som følge af den voksende ældrebefolkning, men demens forekommer også blandt yngre mennesker.
I den nationale demenshandlingsplan 2025 fremhæves det, at Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker med demens kan leve et værdigt og trygt liv
.
Det er således et af de tre mål i handlingsplanen, at alle 98 kommuner på sigt skal være demensvenlige.
I et demensvenligt samfund kan mennesker med demens og deres pårørende indgå på lige vilkår med andre og deltage i det almindelige hverdagsliv, fælleskaber og fritidsaktiviteter.
Det giver en oplevelse af at kunne mestre hverdagen såsom at købe ind i supermarkedet, bruge lokalsamfundets og byens tilbud, benytte offentlig transport mv.
Et demensvenligt samfund indebærer, at mennesker med demens og deres pårørende skal kunne være trygge ved, at de fysiske rammer er indrettet, sådan at rammerne også passer til de behov, man har når man er ramt af demens.
Her er det vigtigt med en opmærksomhed på både de nære, hjemlige rammer og de fysiske rammer man møder i samfundet.
I Demenshandlingsplanen 2025 peges der på vigtigheden af, at det offentlige rum også tænkes og indrettes mere demensvenligt ift.
eksempelvis offentlige transport, supermarkeder, apoteker og foreningsliv.
For personer med demens kan det være en udfordring at skulle begå sig i det offentlige rum, idet hjernen opfatter ting, farver og indtryk anderledes end tidligere.
Omgivelser, som ikke matcher de behov, der følger med en demenssygdom, kan samtidig bidrage til, at en person med demens fungerer dårligere end ellers.
Ved at målrette de fysiske omgivelser i samfundet, bidrager det til at fastholde hverdagen for borgere med demens, så de eksempelvis fortsat kan handle ind eller gå til frisøren uden følgeskab og bekymring.
Demensvenlige boformer handler både om at være opmærksom på hvordan man indretter boligen fysisk og hvordan man tilpasser boformen socialt.
Når man indretter demensvenligt er der mange forskellige faktorer der er i spil.
Overskuelighed er noget af det vigtigste for et menneske der grundet sin demenssygdom har svækkede kognitive funktioner.
Det betyder blandt andet man kan være opmærksom på genkendelighed, skiltning, lys – alt sammen noget, som gør de fysiske rammer mere overskuelige.
For mennesker med en demenssygdom kan det være svært selv at sikre egen trivsel.
Her kan man også gennem indretning være med til at sikre trivslen.
Dette kan gøres ved at sikre der er vinduer, både til lys og udsigt og ved at man har god adgang til udearealer, hvad enten det er haver eller naturen.
Den sociale boform skal understøtte at man på en gang har mulighed for social interaktion med andre og samtidig sikrer at den eller de grupper man er i kontakt med er mindre grupper.
Det giver en større overskuelighed.
Uanset om det er fysisk indretning eller sociale tilpasninger vil det være forskelligt for alle mennesker.
Derfor skal man altid sikre at det bliver individuelt tilpasset.
Demens er forbundet med mange fordomme, tabuer og misforståelser.
Dette medfører stigmatisering af mennesker med demens og deres pårørende, hvilket kan resultere i, at de ofte trækker sig fra sociale sammenhænge og større fællesskaber.
Dette øger risikoen for social isolation, ensomhed og depression.
En række danske og udenlandske undersøgelser viser, at mennesker med demens ofte føler sig ensomme og undlader at deltage i sociale sammenhænge
.
En af hovedårsagerne til dette er manglende viden i samfundet om demenssygdomme og konsekvenserne heraf.
Erfaringsopsamlingen fra Sundhedsstyrelsens pulje om et demensvenligt samfund viser positive erfaringer med at udbrede viden om demens.
Når almindelige mennesker har en større forståelse for livet med demens, bliver det muligt i mødet med mennesker med demens i hverdagen at kunne hjælpe den enkelte med forståelse, åbenhed og venlighed.
Det gælder fx, hvis en bekendt i det lokale fritidsliv udvikler demens og får forskellige udfordringer med at deltage i fælleskabet, eller hvis man møder et menneske i den almindelige offentlighed, for eksempel i en indkøbssituation, hvor man kan tilbyde hjælp.
Formidling af viden om demens er vigtigt, og erfaringen viser, at selv enkle råd kan gøre en forskel.
Det, at have en større viden, giver mulighed for, at familier, der er ramt af demens, i større grad kan mødes med venlighed og forståelse.
1
Nationalt videnscenter for demens,
2
National demenshandlingsplan 2025
3
Sundheds- og Ældreministeriet (2016).
Et trygt og værdigt liv med demens.
Oplæg til den nationale demenshandlingsplan 2025, s.
35
4
Endelig erfaringsopsamling - Demensvenligt samfund, Marselisborg Consulting, Sundhedsstyrelsen 2019
5
SBI – Anvisning 263.
Plejeboliger for personer med demens – detaljer og eksempler.
2019
6
SBI – Anvisning 263.
Plejeboliger for personer med demens – detaljer og eksempler.
2019
7
SBI – Anvisning 263.
Plejeboliger for personer med demens – detaljer og eksempler.
2019
8
Folkebevægelsen mod ensomhed og Alzheimerforeningen, (spørgeskemaundersøgelser, marts 2016) og Dansk Gerontologisk Selskab (2016).
At skabe gode dage.
Hverdagsliv i gerontologisk perspektiv
9
Livet med demens – styrket kvalitet i indsatsen.
2016
10
Endelig erfaringsopsamling - Demensvenligt samfund, Marselisborg Consulting, Sundhedsstyrelsen 2019
6 Indhold i projektet
Projekterne gennemføres ved lokale, regionale eller landsdækkende aktiviteter, som understøtter formålet med at styrke et demensvenligt samfund, så mennesker med demens og deres pårørende kan blive mødt respektfuldt med både forståelse og venlighed.
Projekterne kan eksempelvis arbejde med demensvenlige fællesskaber, demensvenlige boformer og trygge byrum samt udbrede kendskabet og viden om demens i samfundet.
6.1.
Lokale, regionale eller landsdækkende aktiviteter
Aktiviteterne i projekterne skal enten være lokale, regionale eller landsdækkende.
Der er mulighed for at søge til forskellige aktiviteter, som eksempelvis
6.2.
Samarbejde og partnerskab
Erfaringer fra tidligere indsatser på demensområdet viser, at der er fordele forbundet med at indgå samarbejdspartnere fx på tværs af sektorer.
Projekter med samarbejdspartnerskaber fx med erhvervs- og kulturliv oplever således, at de udgør et vigtigt led i at nå bredt ud i forhold til at kunne identificere og gøre noget særligt for personer med demens og deres pårørende.
Partnerskaberne har således bidraget til at give personalet i butikker, virksomheder, kulturinstitutioner mv. viden om demens, som dermed har styrket at personer med demens kan færdes trygt i lokalområdet.
De frivillige foreninger kan spille en væsentlig rolle i at understøtte, at de fællesskaber, personen med demens kender, bliver inkluderende og rummelige og samtidig også har ressourcerne til at kunne hjælpe, eksempelvis ved at etablere demensvenlige idrætsfællesskaber eller lokale madfællesskaber.
-
Aktiviteter som udbreder kendskabet til demens og dermed giver større viden og indsigt i, hvad en demenssygdom er, og hvad det vil sige at leve med demens.
En større viden og indsigt vil kunne medføre mulighed for at indrette samfundet mere demensvenligt.
-
Aktiviteter hvor man fysisk indretter både det nære miljø eller lokalsamfundet mere demensvenligt.
Det kan for eksempel være at indrette med velkendte ting, og fjerne ting, der kan forvirre.
Det kan være en opmærksomhed på kontrastfarver, lysspejlinger, tydelig skiltning og symboler, som fx kan være med til at øge overskuelighed.
-
Indretning som kan give øget trivsel, fx indretning, hvor man sikrer adgang til udearealer, have eller adgang til naturen, der kan øge fokus på sansestimuli.
-
Aktiviteter med fokus på boformer, der fysisk og socialt kan understøtte et godt liv med demens.
-
Understøttende aktiviteter som medvirker til at mennesker med demens og deres pårørende kan deltage i samfundslivet og fællesskaber som eksempelvis kulturelle aktiviteter.
11
demensvenligt-hjem-inspirationskatalog-aak.pdf (aalborg.dk)
SBI – Anvisning 263.
Plejeboliger for personer med demens – detaljer og eksempler.
2019
12
SBI – Anvisning 263.
Plejeboliger for personer med demens – detaljer og eksempler.
2019
13
Endelig erfaringsopsamling - Demensvenligt samfund, Marselisborg Consulting, Sundhedsstyrelsen 2019
14
Endelig erfaringsopsamling - Demensvenligt samfund, Marselisborg Consulting, Sundhedsstyrelsen 2019
7 Projektperiode
Midlerne anvendes i perioden fra den 1. oktober 2022 til 31. december 2023.
8 Tildelingskriterier og vurdering
Ansøgningen vurderes på baggrund af, om tildelingskriterierne er opfyldt, og om der er sammenhæng mellem disse, jf. tabel 1.
De enkelte vurderingsområder uddybes nedenfor efter den skematiske oversigt.
Tabel 1: Vurdering og tildelingskriterier
Når ansøgningsskemaet udfyldes, skal ansøger beskrive nedenstående
Ad 1) Formål og målgruppe
Det vil blive vurderet i hvilken grad projektets formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens formål og målgruppe.
Til brug for vurderingen skal det beskrives, hvordan projektet har til formål , at understøtte udviklingen af et demensvenligt samfund gennem lokale, regionale eller landsdækkende tiltag, herunder boformer, for mennesker med demens og deres pårørende.
Det er vigtigt, at det sandsynliggøres, at projektet medvirker til at fremme ansøgningspuljens formål.
Projektets målgruppe skal beskrives kort og præcist.
Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger
Det vil endvidere blive vurderet i hvilken grad ansøger har et forudgående kendskab til målgruppen .
Til brug for vurderingen af ansøgers kendskab til målgruppen skal det beskrives, hvordan ansøger har et forudgående kendskab til målgruppen, herunder om ansøger tidligere har gennemført projekter og aktiviteter for målgruppen, samt hvordan kendskabet til målgruppen forventes anvendt i projektet.
Ad 2) Aktiviteter
Det vil blive vurderet, om projektets aktiviteter bidrager til opfyldelse af projektets formål.
Til brug for vurderingen skal de planlagte lokale, regionale eller landsdækkende aktiviteter være klart beskrevet, og det skal beskrives, hvordan aktiviteterne hænger sammen med projektets formål.
Det vil indgå i vurderingen, om det er sandsynliggjort, at de beskrevne lokale eller landsdækkende aktiviteter vil føre til opfyldelse af projektets formål.
Indholdet i projektets aktiviteter skal beskrives, så det fremgår, hvordan aktiviteterne modsvarer målgruppens udfordringer.
Ad 3) Organisering
Det vil blive vurderet, om projektets organisering har sammenhæng med projektets formål og aktiviteter.
Til brug for vurderingen skal projektets organisering beskrives, herunder projektets organisationsstruktur og opgavefordeling.
Beskrivelsen skal indeholde en beskrivelse af projektets og/eller indsatsens organisatoriske placering, projektets medarbejdere herunder antallet af medarbejdere og deres faglige baggrund, opgavefordelingen samt eventuelle samarbejdsparter og deres bidrag til projektet.
Ad 4) Budget
Det vil blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne aktiviteter og de udgiftstyper, som fremgår af budgettet.
Budgettet må kun indeholde tilskudsberettigede og nødvendige udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførsel.
Der må således ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til.
Det skal oplyses, hvis der er en økonomisk interesse mellem ansøger og projektets samarbejdspartnere.
Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis der er personsammenfald mellem projektets medarbejdere og leverandører.
Budgettet indtastes direkte i skemaet på Tilskudsportalen.
Vær opmærksom på, at der kan skriftes mellem kalenderår ved at benytte pilene på siden.
Hvis ansøgningen indsendes via e-mail, skal budgettet indtastes i Excel-dokumentet ”budgetskema”, som ligger på ansøgningspuljens informationsside på Socialstyrelsens hjemmeside.
Ved indsendelse af ansøgningen vedhæftes budgetskemaet.
Læs mere om krav til budgettet m.m. i vejledningens afsnit 11.
Ad 5) Sammenhæng
Det vil blive vurderet, om der er sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, aktiviteter, organisering, budget mm.
Vurderingen foretages på baggrund af ansøgers samlede beskrivelse af projektet under ovenstående tildelingskriterier.
Vurdering
Tildelingskriterier
1.
Ansøgerkreds, formål, målgruppe og målsætninger
-
Projektets ansøger, formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, formål og målgruppe.
-
Ansøger skal beskrive sit kendskab til målgruppen.
2.
Aktiviteter
-
Ansøger skal beskrive de lokale, regionale eller landsdækkende aktiviteter, der kan forventes at bidrage til at styrke udviklingen af et demensvenligt samfund, herunder boformer for mennesker med demens og deres pårørende
3.
Organisering
-
Ansøger skal beskrive projektets organisering i forhold til at styrke udviklingen af et demensvenligt samfund, herunder boformer for mennesker med demens og deres pårørende
4.
Budget
-
Der er overensstemmelse mellem budgettet og aktiviteter og lign.
5.
Sammenhæng
-
Der er sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, aktiviteter, organisering, budget mm.
-
Hvem indgår i målgruppen?
-
Hvor mange borgere fra målgruppen forventes at deltage i og/eller have gavn og glæde af projektet og dets aktiviteter?
Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange borgere, der indgår i projektet.
-
Det skal overvejes, om der er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, handicap, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet.
I så fald skal det beskrives.
9 Tilskudsberettigede udgifter
Ansøger skal udvise sparsommelighed ved fastlæggelse af niveauerne i budgetposterne.
Projektets udgifter skal anføres under specifikke budgetposter i budgettet.
Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen
1.
Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet.
Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time.
Lønudgifter må ikke inkluderes under andre budgetposter.
Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i overenskomster for arbejdet på området.
Yderligere information kan fås ved henvendelse til de relevante fagforeninger.
Hvis området ikke er dækket af en overenskomst, må lønniveauet ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for lignende arbejde.
2.
Udgifter til honorarer til konsulenter .
3.
Udgifter til revisor .
Der kan løbende afholdes udgifter til revisor.
4.
Lovpligtige forsikringer , herunder arbejdsskadeforsikringer.
5.
Udgifter til transport i egen bil.
Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Økonomistyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser.
Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km.
6.
Udgifter til offentlig transport .
7.
Udgifter til lokale eller landsdækkende aktiviteter .
8.
Udgifter til specifikke uddannelses- og kursusaktiviteter af begrænset omfang.
9.
Udgifter til formidling .
10.
Udgifter til lokaler .
11.
Udgifter til kontorhold (f.eks. mindre kontorartikler, porto mv.)
12.
Udgifter til etablering, indretning og nytænkning af uden- og indendørs opholdsrum og fællesarealer.
13.
Udgifter til materielanskaffelser (f.eks. indkøb af udstyr eller andet inventar).
Såfremt der søges om tilskud til materielanskaffelser, skal formålet med anskaffelsen fremgå af ansøgningen og indkøbet skal specificeres i en note til budgettet.
14.
Andre relevante udgifter til projektets gennemførelse.
Relevansen beskrives i en note til budgettet.
10 Ikke tilskudsberettigede udgifter
Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen
1.
Køb af fast ejendom .
2.
Anlægsudgifter uden for puljens formål.
3.
Dækning af underskud eller anden gæld.
4.
Støtte til enkeltpersoners underhold .
5.
Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side.
6.
Generelle uddannelses- og kursusaktiviteter
7.
Aktiviteter eller tilsvarende til personer uden lovligt ophold .
8.
Projekter forankret i udlandet samt Grønland og Færøerne .
11 Udarbejdelse af budget
Budgettet skal være realistisk, sparsommeligt og leve op til de krav, der er til udgiftstyper og niveauer.
Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter i forhold til det ansøgte projekt.
Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet
Krav til budgettet
Udgifter skal specificeres i budgettet.
Udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter som overhead, administrationsbidrag og diverse.
Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter.
Det skal også være udgifter, som afholdes, når der er modtaget tilskud.
Kun i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis udgifterne har en klar tilknytning til projektet.
Periodiserede budgetter
Udgifterne skal periodiseres, således at udgiften budgetteres i det kvartal, den forventes afholdt i i det pågældende projektår.
Hvis der f.eks. er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen, som den afholdes, kvartalvis.
Gennemsnitstal kan således ikke anvendes.
Enhedspriser
Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed.
Hvis projektet f.eks. indebærer afholdelse af to ens aktiviteter inden for det samme projektår, og hver af aktiviteterne koster 10.000 kr., anføres to enheder á 10.000 kr. i det kvartal i projektåret, hvor aktiviteten og dermed udgifterne forventes afholdt.
Noter til budgettet
Ved behov skal der udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet.
Hvis en af budgetposterne f.eks. er ”Seminar”, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse.
Moms
Kommuner og regioner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da momsen refunderes af momsudligningsordningen.
Alle udgifter skal derfor i budgettet være ekskl.
moms.
Udbetaling af tilskud
Socialstyrelsen udbetaler tilskud via Nemkonto.
Det anbefales derfor, at ansøgere sørger for at oprette en Nemkonto, hvis man ikke allerede har Nemkonto.
-
Projektets titel
-
Ansøgers identifikation (CVR-nummer)
-
Ansøgers navn og adresse
12 Ansøgningsfrist og -procedure
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 10. august 2022 kl.
12:00.
Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere fremsendes.
Det forventes, at ansøgerne får svar på ansøgningen september 2022.
Spørgsmål til ansøgningspuljen kan stilles til Rikke Holst Søndergård i Socialstyrelsen via rihs@socialstyrelsen.dk.
Indgivelse af ansøgning
Offentlige myndigheder og offentlige institutioner m.v. skal indgive ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen ved anvendelse af den digitale løsning, som Socialstyrelsen stiller til rådighed (Socialstyrelsens elektroniske ansøgningsportal).
Private ansøgere kan indgive ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen ved anvendelse af den digitale løsning, som Socialstyrelsen stiller til rådighed (Socialstyrelsens elektroniske ansøgningsportal).
Private ansøgere kan indsende/aflevere ansøgninger via andre kanaler end den anviste digitale løsning f.eks. med post eller via mail til tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk .
Det er også muligt at afhente ansøgningsmaterialet i Socialstyrelsen eller få tilsendt papirskabeloner.
Ved behov for yderligere information om indsendelsesmuligheder kan Tilskudsforvaltning kontaktes på telefon 72 42 41 33 eller mai l tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk .
For alle ansøgere gælder, at ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen skal indgives på den ansøgningsblanket og i det budget, som Socialstyrelsen har udarbejdet til ansøgningspuljen.
Ansøgningen skal vedlægges de bilag, der fremgår af ansøgningsmaterialet.
Ansøgningsmaterialet ligger på ansøgningspuljens side på Socialstyrelsens hjemmeside.
Ansøgere bedes indsende ansøgningsblanketten i PDF-format af hensyn til læsevenligheden, hvis det er muligt.
Der sendes en kvittering, når Socialstyrelsen har fået ansøgningen.
Ansøges der via Tilskudsportalen, vil du få en kvittering på Portalen med det samme.
For yderligere information om ansøgningsprocessen henvises til vejledningen herom på socialstyrelsens hjemmeside.
Afvisning af ansøgning ved manglende opfyldelse af formalia
Socialstyrelsen har ret til at afvise ansøgninger, som ikke opfylder formalia.
Det vil fx være tilfældet, hvis ansøger ikke har anvendt ansøgningspuljens ansøgningsskema eller budget, hvis alle obligatoriske bilag ikke er vedlagt ansøgningen, eller hvis eventuelle anslagsbegrænsninger i tekstfelter i ansøgningsskemaet er overskredet.
Vurdering af ansøgningen
Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen og budgettet, herunder evt.
budgetnoter.
Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag.
Øvrige bilag, som fremsendes, vil således ikke indgå i sagsbehandlingen.
Utilstrækkelige oplysninger i ansøgningen eller anden manglende medvirken kan føre til, at sagen afgøres på det foreliggende grundlag.
It-problemer ved indsendelse af ansøgning
Du skal gøre følgende, hvis du oplever it-problemer i forbindelse med indsendelse af din ansøgning.
Hvis du oplever it-problemer på egne systemer , er det dit eget ansvar at afhjælpe disse, fx i samarbejde med din eventuelle it-leverandør/it-support.
Hvis du oplever it-problemer på Socialstyrelsens ansøgningsportal , kan du kontakte Tilskudsforvaltning på mail tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk eller telefon 72 42 41 33.
Der er ikke tale om it-tekniske problemer, hvis fx din medarbejdersignatur ikke virker.
Som ansøger bærer du således ansvaret herfor.
VIGTIGT: DETTE SKAL DU GØRE FØR ANSØGNINGSFRISTEN
Hvis it-problemet på Socialstyrelsens ansøgningsportal ikke kan løses før ansøgningsfristens udløb, kan du
Ovenstående er en forudsætning for, at din ansøgning kan indgå i Socialstyrelsens sagsbehandling.
1)
fremsende ansøgningen på anden vis, så den er Socialstyrelsen i hænde inden ansøgningsfristens udløb .
Ansøgningen kan sendes til sikkermail.tilskud@socialstyrelsen.dk.
2)
inden ansøgningsfristens udløb kontakte Tilskudsforvaltning og dokumentere, at de it-tekniske problemer skyldes fejl på Socialstyrelsens ansøgningsportal.
Fejlen kan fx bestå i, at hjemmesiden er nede, eller at link til at sende en ansøgning ikke virker.
En del af dokumentationen skal være et skærmprint, der fx viser en fejlmeddelelse på Socialstyrelsens ansøgningsportal.
Dokumentationen kan sendes til tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk .
I umiddelbar forlængelse heraf skal du indsende din ansøgning med tilhørende budget og evt.
bilag til Tilskudsforvaltning.
Ansøgningen kan sendes til s ikkermail.tilskud@socialstyrelsen.dk .
Ansøgninger, som modtages senere end 1 time efter ansøgningsfristen, vil ikke komme i betragtning.
13 Regnskab
Såfremt der opnås tilskud til projektet, indsendes der ved projektets afslutning endeligt projektregnskab til Socialstyrelsen.
Regnskabet skal være revideret ved indsendelsen.
Fristen for indsendelse af regnskabet fremgår af tilskudsbrevet.
Det afsluttende regnskab skal indeholde indtægter fra eventuelt salg af tiloversblevet materiel ved projektophør.
Projektet kan efter aftale med Socialstyrelsen beholde anskaffet materiel, som er indkøbt til anvendelse i projektet, hvis projektet fortsætter efter tilskuddets ophør.
Dette kræver en skriftlig anmodning med angivelse af, hvilket materiel, der er anskaffet i projektperioden.
Det skal fremgå af anmodningen, hvorledes materiellet anvendes efter tilskuddets ophør.
14 Statsstøtte
EU-retten indeholder et generelt forbud mod statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.
Det betyder, at tilskud fra en ansøgningspulje kan være uforenelig med EU-retten, hvis støtten gives til et projekt, der indeholder en økonomisk aktivitet, fx i form af et produkt eller en ydelse, hvor støtten fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen på et marked, og hvor støtten potentielt kan påvirke samhandlen i det indre marked.
Socialstyrelsen foretager en vurdering af, om projekter, der lever op til ansøgningspuljens tildelingskriterier og indstilles til støtte, er i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler.
Vurderingen foretages på baggrund af de oplysninger, der fremgår af den indsendte ansøgning.
Den enkelte tilskudsmodtager skal således være opmærksom på, at tilskuddet anvendes i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler.
For yderligere information om de EU-retlige statsstøtteregler henvises til Erhvervsministeriets hjemmeside: https://em.dk/ministeriet/arbejdsomraader/erhvervsregulering-og-internationale-forhold/.