Legislator Case Law & Legislation
C20220949260 DK

Kompetencepåbud om alvorlige og komplekse arbejdsmiljøproblemer

31 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (31)

Statutory Text (31 Articles)

VEJ#LOKDOK15 2022 9492 Historic

Kompetencepåbud om alvorlige og komplekse arbejdsmiljøproblemer

VEJ#LOKDOK15 2022 9492 Historic

AT-vejledning 1.10.1-1

April 2022 - Opdateret maj 2022

1.

Om vejledningen

1.1.

Hvad indeholder vejledningen?

Denne vejledning beskriver de vigtigste pligter, du som arbejdsgiver skal leve op til for at løse et kompetencepåbud om alvorlige og komplekse arbejdsmiljøproblemer.

Desuden får du vejledning om, hvad du kan gøre for at leve op til pligterne.

Vejledningen bygger på de regler, der er på området.

Reglerne fremgår af bekendtgørelse om kompetencepåbud.

Bemærk, at en AT-vejledning ikke nødvendigvis er dækkende for alle de arbejdsmiljøregler, der findes på området.

Det kan derfor være nødvendigt at orientere sig i den bagvedliggende bekendtgørelse og andre AT-vejledninger.

1.2.

Hvem er vejledningen relevant for?

Målgruppen for denne vejledning er dem, som vil vide, hvad et kompetencepåbud er, og hvordan det skal efterkommes, når det gives i forbindelse med et påbud om at løse alvorlige og komplekse arbejdsmiljøproblemer.

I praksis vil målgruppen inden for virksomheden primært være arbejdsgiveren, fordi det er arbejdsgiveren, der ifølge lovgivningen har pligt til at sikre, at arbejdet er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

Men ledere og andre ansatte har også pligter, fx pligt til at medvirke til at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige inden for deres arbejdsområde, herunder at gøre opmærksom på problemer.

Bygherre har også pligter i forhold til bekendtgørelsen.

Alle virksomheder kan modtage et kompetencepåbud.

Derfor er denne vejledning relevant for virksomheder i alle brancher.

2.

Hvad er et kompetencepåbud om alvorlige og komplekse arbejdsmiljøproblemer?

Hvis Arbejdstilsynet giver en virksomhed påbud om at løse et eller flere alvorlige eller komplekse arbejdsmiljøproblemer, kan virksomheden sammen med påbuddene også få et kompetencepåbud.

Kompetencepåbuddet skal sikre, at virksomheden bliver i stand til at løse og forebygge arbejdsmiljøproblemer samt styrke arbejdsmiljøarbejdet.

Når en virksomhed får et kompetencepåbud, skal den inden 4 uger vælge 1 ud af følgende 3 muligheder for at opfylde kompetencepåbuddet

2.1.

Hvornår får en arbejdsgiver et kompetencepåbud om alvorlige og komplekse arbejdsmiljøproblemer?

En arbejdsgiver får et kompetencepåbud, når denne samtidig har fået et påbud om et alvorligt eller komplekst arbejdsmiljøproblem, der er vanskeligt at løse.

Det betyder, at arbejdsgiveren får et kompetencepåbud, når der samtidig gives påbud om et af de følgende arbejdsmiljøproblemer

- Problemer i det psykiske arbejdsmiljø

Virksomheden får et kompetencepåbud, når Arbejdstilsynet giver påbud om psykisk arbejdsmiljø, der vedrører mobning, herunder seksuel chikane.

- Løft af byrder

Virksomheden får et kompetencepåbud, når Arbejdstilsynet giver påbud, der vedrører løft af byrder, der udføres som led i den sædvanlige arbejdsfunktion, og

- Samlet daglig løftemængde

Virksomheden får et kompetencepåbud, når Arbejdstilsynet giver påbud, der vedrører en samlet daglig belastning ved løft, der overstiger 100 pct. af den maksimale daglige belastning pr. person.

Den maksimale daglige belastning pr. person udgør

Virksomheden får også et kompetencepåbud, hvis den har fået påbud om en kombination af løft i forskellige rækkeafstande, hvis løftene sammenlagt overstiger den maksimale daglige belastning ved løft for en person.

- Manuelle løft og forflytninger

Virksomheden får et kompetencepåbud, når Arbejdstilsynet giver påbud, der vedrører manuelle løft og forflytninger af personer, og der ikke benyttes egnede tekniske hjælpemidler som led i den sædvanlige arbejdsfunktion.

- Ensidigt, gentaget arbejde

Virksomheden får et kompetencepåbud, når Arbejdstilsynet giver påbud, der vedrører ensidigt, gentaget arbejde (EGA), der

- Udsættelse for biologiske agenser ved arbejde med organisk materiale

Virksomheden får et kompetencepåbud, når Arbejdstilsynet giver påbud, der vedrører risikoen for udsættelse for biologiske agenser ved arbejde med større mængder organisk materiale, hvis der samtidig er

- Indeklimaproblemer på grund af fugt og svampevækst

Virksomheden får et kompetencepåbud, når Arbejdstilsynet giver påbud, der vedrører indeklimaproblemer som følge af fugtproblemer og svampevækst, og der samtidig er mindst et af følgende forhold til stede

- Indeklimaproblemer på grund af dårlig luftkvalitet

Virksomheden får et kompetencepåbud, når Arbejdstilsynet giver påbud, der vedrører indeklimaproblemer på grund af dårlig luftkvalitet, herunder høj temperatur.

Den dårlige luftkvalitet skal skyldes utilstrækkelig eller manglende ventilation ved mindst et af følgende forhold

- Risiko for sundhedsskadelig påvirkning fra PCB

Virksomheden får et kompetencepåbud, når Arbejdstilsynet giver påbud, der vedrører dokumenteret risiko for sundhedsskadelig påvirkning fra PCB i indeklimaet.

- Luftforurening fra arbejdsprocesser

Virksomheden får et kompetencepåbud, når Arbejdstilsynet giver påbud, der vedrører sundhedsskadelig luftforurening fra en arbejdsproces på faste arbejdssteder, hvor

- Kræftfremkaldende stoffer og kodenummererede produkter

Virksomheden får et kompetencepåbud, når Arbejdstilsynet giver påbud om

- Belastende akustiske forhold

Virksomheden får et kompetencepåbud, når Arbejdstilsynet giver påbud, der vedrører belastende akustiske forhold ved arbejde, der foregår i

- Støjbelastning og spidsværdi

Virksomheden får et kompetencepåbud, når Arbejdstilsynet giver påbud, der vedrører støjbelastning LEX (8 timer) over 85 dB(A) eller spidsværdier af impulser over 137 dB(C), hvor der ikke umiddelbart foreligger tekniske og organisatoriske foranstaltninger til nedbringelse af påvirkningen.

- Tekniske hjælpemidler

Virksomheden får et kompetencepåbud, når den har fået påbud fra Arbejdstilsynet om

- Intern færdsel på faste arbejdssteder

Virksomheden får et kompetencepåbud, når Arbejdstilsynet giver påbud, der vedrører intern færdsel på faste arbejdssteder, hvor kørende trafik sammenblandes med faste arbejdspladser eller gående trafik.

- Håndtering af gods på faste arbejdssteder

Virksomheden får et kompetencepåbud, når Arbejdstilsynet giver påbud, der vedrører håndtering af gods på faste arbejdssteder, og håndteringen sker med trucks eller lignende i mere end 2 meters højde og på steder, hvor der samtidig færdes andre personer.

- Arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære

Virksomheden får et kompetencepåbud, når Arbejdstilsynet giver påbud, der vedrører arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære, og mindst ét af følgende forhold er til stede

3.

Du kan som arbejdsgiver vælge at opbygge og anvende egne kompetencer i virksomheden

Hvis du vælger at opbygge og anvende egne kompetencer i virksomheden, styrker du arbejdsmiljøarbejdet i virksomheden ved at opbygge nye kompetencer hos dine ansatte.

De nye kompetencer skal anvendes til at løse det eller de arbejdsmiljøproblemer, der udløste kompetencepåbuddet.

Det betyder samtidigt, at de erhvervede kompetencer kan styrke virksomhedens arbejdsmiljøarbejde fremover, fordi de bliver i virksomheden, efter påbuddene er blevet efterkommet.

3.1.

Lav en plan for at opbygge og anvende kompetencer

Når du som arbejdsgiver vælger at opbygge og anvende virksomhedens egne kompetencer, skal du lave en plan for dette, som indebærer, at du opbygger og anvender kompetencer til at

1) finde ud af, hvor problemet eller problemerne forekommer

2) vurdere og prioritere mellem de fundne problemer

3) finde brugbare løsninger

4) implementere løsninger på det eller de konkrete problemer

5) vurdere, om løsningerne har haft den ønskede effekt

6) kunne forebygge lignende problemer fremover.

Det er Arbejdstilsynet, der skal godkende planen, som du skal oplyse os om i vores digitale selvbetjeningsløsning ADVI senest 4 uger efter, at du har modtaget kompetencepåbuddet.

Udenlandske virksomheder og danske bygherrer, som ikke har et CVR-nummer, skal melde oplysningerne tilbage til Arbejdstilsynet i skemaer, som findes på at.dk/kompetencepåbud.

Skemaerne skal være forsynet med virksomhedens underskrift.

3.2.

Krav til de kompetencer du vil opbygge og anvende

Hvis du har fået et kompetencepåbud, skyldes det, at de kompetencer, der allerede findes i virksomheden, ikke har været tilstrækkelige til at forhindre, at der opstod alvorlige eller komplekse arbejdsmiljøproblemer.

Det betyder, at der skal opbygges nye relevante kompetencer i virksomheden.

Disse krav til nye kompetencer skal være opfyldt

Du kan på at.dk/kompetencepåbud se eksempler på, hvordan en plan for at opbygge og anvende egne kompetencer kan se ud.

Dette er til inspiration.

Arbejdstilsynet vurderer konkret, om vi kan acceptere dit forslag til plan ud fra de påbud, der var årsag til kompetencepåbuddet, samt de aktiviteter og handlinger, der fremgår af planen.

3.3.

Sådan kan du opfylde kravene til de nye kompetencer

Du kan opfylde kravene til de nye kompetencer fx med nye procesbeskrivelser og arbejdsmetoder i virksomheden eller ved, at du sender udvalgte ledere og/eller medarbejdere på kursus eller workshops om de arbejdsmiljøproblemer, der var, da Arbejdstilsynet var på tilsyn.

Men du skal samtidig sørge for, at den indhøstede viden og de praktiske kompetencer bliver inddraget i din plan for at opbygge og anvende kompetencer.

3.4.

Beskriv din plan for at opbygge og anvende kompetencer i ADVI

Når du som arbejdsgiver har lavet en plan for at opbygge og anvende kompetencer, skal du beskrive planen for os ved at besvare spørgsmålene i vores digitale selvbetjeningsløsning ADVI.

Du skal bruge dette link til ADVI og være opmærksom på, at du får brug for din offentlige digitale signatur for at kunne sende planen.

Oplysningerne i din plan skal være så konkrete som muligt, fordi planen er Arbejdstilsynets eneste mulighed for at vurdere, om de rette kompetencer er til stede til at løse og forebygge arbejdsmiljøproblemerne med den nødvendige kvalitet.

Det er Arbejdstilsynet, som skal godkende planen på baggrund af en vurdering af den konkrete situation i virksomheden og indholdet i planen.

I ADVI skal du svare på følgende spørgsmål om din plan for at opbygge og anvende kompetencer

Desuden skal du oplyse følgende

Du skal som arbejdsgiver også erklære, at arbejdsmiljøorganisationen/repræsentant for dine ansatte er gjort bekendt med indholdet af tilbagemeldingen i ADVI.

Tilbagemeldingen skal være forsynet med offentlig digital signatur.

3.5.

Processen efter du har sendt din plan til Arbejdstilsynet

Når Arbejdstilsynet har modtaget din plan i ADVI, tager vi stilling til, om vi kan acceptere den eller ej.

Det sker på baggrund af en konkret vurdering af den situation, der har givet dig et kompetencepåbud, og de aktiviteter og handlinger, der indgår i din plan.

Hvis vi kan acceptere planen, får du en bekræftelse på, at du kan løse kompetencepåbuddet med de aktiviteter og handlinger, du har beskrevet i planen.

Derefter skal du gå i gang med at udføre den.

Hvis vi ikke kan acceptere din plan, skal du anvende en ekstern, autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet.

Den aftale, du indgår med en sådan, skal du sende til Arbejdstilsynet via ADVI senest 4 uger efter, at vi har afslået din plan.

Du kan se en liste over de autoriserede rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet på at.dk/raadgivere.

Du skal vælge en autoriseret rådgivningsvirksomhed inden for det område, som påbuddet om de alvorlige og komplekse arbejdsmiljøproblemer handler om.

3.6.

Gør planen tilgængelig

Du skal som arbejdsgiver sikre, at planen er tilgængelig for alle i virksomheden og for Arbejdstilsynet, frem til at kompetencepåbuddet og det eller de påbud, der har udløst kompetencepåbuddet, er efterkommet.

Det kan være i digital form eller i fysisk form, fx i mapper eller på opslagstavler.

Du skal også videregive planen til de ansatte, eller hvis virksomheden har 10 eller flere ansatte, til arbejdsmiljøorganisationen.

3.7.

Giv Arbejdstilsynet besked om udskiftning af kompetencer

Du skal give Arbejdstilsynet besked gennem vores digitale selvbetjeningsløsning ADVI, hvis du, mens kompetencepåbuddet løber, udskifter interne kompetencer, der er beskrevet i planen.

Det kan fx være ved jobskifte, omstruktureringer eller barsel.

Arbejdstilsynet vil derefter vurdere, om de nødvendige kompetencer fortsat er til stede i virksomheden.

Udenlandske virksomheder og danske bygherrer, som ikke har et CVR-nummer, skal give Arbejdstilsynet besked via skemaer, som findes på at.dk/kompetencepåbud.

Skemaerne skal være forsynet med virksomhedens/bygherrens underskrift.

3.8.

Klagevejledning

Som arbejdsgiver kan du klage til Arbejdsmiljøklagenævnet over kompetencepåbuddet.

Du kan også klage over påbuddet om alvorlige eller komplekse arbejdsmiljøproblemer, som udløste kompetencepåbuddet.

Du kan se fristerne for at klage i påbuddene.

Du kan derimod ikke klage til Arbejdsmiljøklagenævnet over Arbejdstilsynets accept eller manglende accept af din plan for at opbygge og anvende kompetencer.

Det skyldes, at det ikke er en afgørelse, vi giver, men en procesledende beslutning.

Du kan klage til Beskæftigelsesministeriet over Arbejdstilsynets myndighedsudøvelse.

4.

Du kan som arbejdsgiver vælge at anvende en intern, autoriseret rådgivningsvirksomhed

Du kan som arbejdsgiver vælge at bruge en intern, autoriseret rådgivningsvirksomhed, når påbuddet skal efterkommes, hvis virksomheden er autoriseret som rådgivningsvirksomhed inden for det område, som påbuddene handler om.

Denne løsning kan du ikke vælge, hvis du har fået et kompetencepåbud om undersøgelse af det psykiske arbejdsmiljø.

Fordelen ved denne løsning er, at rådgivningsvirksomheden allerede har kendskab til virksomhedens drift og arbejdsmiljøarbejde.

Den erfaring og viden vil dermed blive i virksomheden, når påbuddene er efterkommet, og det kan styrke det forebyggende arbejdsmiljøarbejde.

Virksomheder, der ikke har etableret en arbejdsmiljøorganisation, selvom de har pligt til det, skal anvende intern eller ekstern, autoriseret rådgivningsvirksomhed.

4.1.

Giv Arbejdstilsynet besked om dit valg af rådgivningsvirksomhed

Du skal som arbejdsgiver give os besked om, at du anvender den interne, autoriserede rådgivningsvirksomhed.

Det skal du gøre via ADVI senest 4 uger efter, at du har modtaget kompetencepåbuddet.

Du skal sikre, at den interne rådgivningsvirksomhed er autoriseret inden for det område, som påbuddene, der udløste kompetencepåbuddet, handlede om, fx kemi, ergonomi eller det psykosociale område.

4.2.

Sørg for en redegørelse fra den interne, autoriserede rådgivningsvirksomhed

Som arbejdsgiver skal du sørge for, at den interne, autoriserede rådgivningsvirksomhed udarbejder en redegørelse til dig, som beskriver

Du skal sikre, at redegørelsen er tilgængelig for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.

Du skal desuden videregive redegørelsen til arbejdsmiljøorganisationen eller til en repræsentant for de ansatte i virksomheden.

Hvis vi beder om det, skal du kunne dokumentere, at den interne, autoriserede rådgivningsvirksomhed har bekræftet, at alle påbuddene er efterkommet.

5.

Du kan som arbejdsgiver vælge at anvende en ekstern, autoriseret rådgivningsvirksomhed

Du kan som arbejdsgiver altid vælge at anvende en ekstern autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet.

En ekstern rådgivningsvirksomhed er en rådgivningsvirksomhed, der ikke hører under den juridiske enhed, som har modtaget kompetencepåbuddet.

Fordelen ved denne løsning er, at rådgivningsvirksomheden har erfaring med forebyggelse og løsning af arbejdsmiljøproblemer på de områder, som den er autoriseret indenfor, og den kan se på den konkrete virksomhed med nye øjne.

Du skal sikre, at den eksterne rådgivningsvirksomhed er autoriseret inden for det område, som det eller de arbejdsmiljøproblemer, der udløste kompetencepåbuddet, vedrører, fx kemi, ergonomi eller det psykosociale område.

Virksomheder, der ikke har etableret en arbejdsmiljøorganisation, selvom de har pligt til det, skal anvende ekstern eller intern, autoriseret rådgivningsvirksomhed.

Brugen af en ekstern rådgivningsvirksomhed er ikke til hinder for, at virksomheden sideløbende med rådgivningsprocessen tilrettelægger et forløb, hvor I får udviklet jeres kompetencer.

5.1.

Indgå aftale med ekstern, autoriseret rådgivningsvirksomhed

Hvis du som arbejdsgiver vælger at indgå en aftale med en ekstern, autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet, skal aftalen være skriftlig.

Det skal indgå i aftalen, at rådgivningsvirksomheden skal udarbejde en redegørelse, der bl.a. beskriver, hvilke initiativer der er taget for at forebygge, at tilsvarende arbejdsmiljøproblemer opstår i virksomheden i fremtiden.

Du skal sørge for, at aftalen med den eksterne rådgivningsvirksomhed er tilgængelig for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.

Du kan se en liste over de autoriserede rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet på at.dk/raadgivere.

Du skal vælge en rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet, der er autoriseret inden for det område, som påbuddene handler om .

5.2.

Giv Arbejdstilsynet besked om dit valg af rådgivningsvirksomhed

Du skal som arbejdsgiver give os besked om, at du har indgået en aftale med en ekstern, autoriseret rådgivningsvirksomhed.

Det skal du gøre via ADVI senest 4 uger efter, at du har modtaget kompetencepåbuddet.

5.3.

Sørg for en redegørelse fra den eksterne, autoriserede rådgivningsvirksomhed

Du skal sørge for, at den eksterne rådgivningsvirksomhed udarbejder en redegørelse, som beskriver følgende

Du skal også sørge for, at redegørelsen er tilgængelig for virksomhedsledere, arbejdsledere, øvrige ansatte og Arbejdstilsynet.

Du skal videregive redegørelsen til arbejdsmiljøorganisationen eller til en repræsentant for de ansatte i virksomheden, hvis virksomheden har færre end 10 ansatte.

Hvis Arbejdstilsynet beder om det, skal du kunne dokumentere, at den eksterne rådgivningsvirksomhed har bekræftet, at alle påbuddene er efterkommet.

6.

Giv Arbejdstilsynet besked om, hvordan du har efterkommet kompetencepåbuddet

Som arbejdsgiver skal du give besked til Arbejdstilsynet om, at kompetencepåbuddet og påbuddet, der danner grundlag herfor, er efterkommet.

Det skal du gøre via Arbejdstilsynets digitale selvbetjeningsløsning ADVI.

Det skal fremgå af din besked, at planen for opbygning og anvendelse af kompetencerne er gennemført ud fra det, som vi har accepteret.

Hvis Arbejdstilsynet beder om det, skal du kunne dokumentere, at planen er gennemført som planlagt.

Hvis Arbejdstilsynet ikke kan godkende tilbagemeldingen, skal du indgå aftale med en ekstern, autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet om at løse kompetencepåbuddet.

7.

Relaterede bekendtgørelser og vejledninger

AT-vejledningen om kompetencepåbud om alvorlige og komplekse arbejdsmiljøproblemer bygger primært på følgende regler

Bekendtgørelse om kompetencepåbud

Andre relevante bekendtgørelser

Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed

Bekendtgørelse om autorisation af rådgivningsvirksomheder på arbejdsmiljøområdet

Andre relevante AT-vejledninger om kompetencepåbud

AT-vejledning om kompetencepåbud i forbindelse med påbud om at undersøge det psykiske arbejdsmiljø

AT-vejledning om kompetencepåbud om mange arbejdsmiljøproblemer

AT-vejledning om kompetencepåbud om plan for sikkerhed og sundhed

AT-vejledning om kompetencepåbud i forbindelse med påbud om at undersøge muligheden for substitution af stoffer og materialer (under udarbejdelse)

Hvad er en AT-vejledning?

AT-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen skal fortolkes.

AT-vejledninger bruges til at

– uddybe og forklare ord og formuleringer i reglerne (lov og bekendtgørelser)

– forklare, hvordan kravene i reglerne kan efterkommes efter Arbejdstilsynets praksis

– oplyse om Arbejdstilsynets praksis i øvrigt på baggrund af bl.a. afgørelser og domme

– forklare arbejdsmiljølovgivningens områder og sammenhæng mv.

Er en AT-vejledning bindende?

AT-vejledninger er ikke bindende for virksomhederne, arbejdsmiljøorganisationerne eller andre, men vejledninger bygger på regler (lov og bekendtgørelser), der er bindende.

Arbejdstilsynet vil ikke foretage sig mere i de situationer, hvor fx en virksomhed har fulgt en AT-vejledning.

Virksomhederne kan vælge andre fremgangsmåder mv., men Arbejdstilsynet vil i så fald vurdere, om den valgte fremgangsmåde er lige så god og i overensstemmelse med reglerne.

Når en AT-vejledning gengiver bindende metodekrav mv. fra lov eller bekendtgørelser, skal virksomhederne følge de pågældende metoder.

Det vil altid fremgå tydeligt af en AT-vejledning, når der gengives bindende metodekrav mv.

Hvor findes information om AT-vejledningerne?

Et emne kan være beskrevet i mere end én AT-vejledning.

Derfor er det en god idé at orientere sig på Arbejdstilsynets hjemmeside på adressen www.at.dk.

VEJ#LOKDOK15 2022 9492 Historic

Ekstern hjælp til arbejdsmiljøarbejdet

Hvis der ikke er den nødvendige sagkundskab til at varetage sikkerheds- og sundhedsarbejdet i virksomheden, skal du som arbejdsgiver indhente sagkyndig bistand fra eksterne for at sikre, at arbejdet er fuldt forsvarligt.

Denne almindelige forpligtigelse følger af arbejdsmiljøloven og gælder uanset, om du har fået et kompetencepåbud.

VEJ#LOKDOK15 2022 9492 Historic

-

At opbygge og anvende egne kompetencer i virksomheden, se kapitel 3.

-

At anvende en intern, autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet, se kapitel 4.

-

At anvende en ekstern, autoriseret rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet, se kapitel 5.

VEJ#LOKDOK15 2022 9492 Historic

Hvem kan vælge hvad?

Virksomheder, der har en arbejdsmiljøorganisation (AMO), og virksomheder, der ikke er forpligtede til at have en AMO, det vil sige virksomheder med under 10 ansatte, kan anvende alle 3 muligheder.

Virksomheder, der har pligt til at etablere en AMO, men som ikke har gjort det, kan ikke vælge at opbygge og anvende egne kompetencer.

VEJ#LOKDOK15 2022 9492 Historic

1.

vægten overstiger 25 kg tæt ved kroppen, 15 kg i underarms afstand eller 7 kg i ¾ arms afstand, og

2.

der samtidigt forekommer en eller flere forværrende faktorer i form af arbejde med foroverbøjet ryg, vrid eller asymmetriske løft eller arbejde med løftede arme.

VEJ#LOKDOK15 2022 9492 Historic

1.

10 tons ved løft tæt ved kroppen,

2.

6 tons ved løft i underarmsafstand eller

3.

3 tons ved løft i ¾ arms afstand.

VEJ#LOKDOK15 2022 9492 Historic

1.

udføres med samme højrepetitive arbejdsfunktion i mere end ¾ af en normal arbejdsdag eller arbejdsuge,

2.

udføres højrepetitivt med mindst en forværrende faktor i form af kraftkrav, belastende arbejdsstillinger eller arbejdsbevægelser for skuldre, hånd eller arm, og arbejdet udføres i mere end ⅔ af en normal arbejdsdag eller arbejdsuge, eller

3.

veksler mellem flere højrepetitive arbejdsfunktioner i mere end ¾ af en normal arbejdsdag eller arbejdsuge, og hvor bevægelsesmønstret er ensartet, og arbejdsfunktionerne belaster samme muskelgrupper.

VEJ#LOKDOK15 2022 9492 Historic

1.

aerosoler, der med overvejende sandsynlighed indeholder biologiske agenser, og

2.

en markant affaldsagtig lugt eller lugt af forrådnelse.

VEJ#LOKDOK15 2022 9492 Historic

1.

Vand fra en ikke akut vandskade, hvor der dannes blankt vandspejl på vandrette flader.

2.

Synlig fugt eller tydeligt tegn på fugt over et areal på i alt minimum 0,25 m 2 i arbejdsrum.

3.

Synlig fugt over et areal på i alt minimum 3 m 2 i et tilstødende rum.

4.

Tydelig jordslået eller kælderagtig lugt.

5.

Kondensering på kolde ydervægge i et omfang, der medfører, at større arealer af vægbeklædning kan løsnes.

Ved større arealer forstås i arbejdsrum et areal på i alt minimum 0,25 m 2 og i tilstødende rum minimum 3 m2 over et samlet areal.

6.

Rester af tidligere svampevækst i arbejdsrum over et areal, som mindst svarer til de i nummer 2 eller 5 angivne, og som ikke er blevet fjernet effektivt i forbindelse med elimineringen af fugtkilden.

VEJ#LOKDOK15 2022 9492 Historic

1.

Større komplicerede ventilationsanlæg, der skal sikre et tilfredsstillende indeklima og dækker mere end 4 arbejdsrum eller 300 m 2 , og som ikke fungerer tilfredsstillende, herunder ikke umiddelbart kan reguleres.

Anlæggene kan være udført med mekanisk drevne ventilatorer eller med vinduer eller ventiler, der styres automatisk.

2.

Ventilation ved manuelt oplukkelige vinduer, døre eller ventiler, der skal sikre et tilfredsstillende indeklima og dække mere end 4 arbejdsrum eller 300 m 2 .

3.

Mindre lokaler, hvor der er meget stor belastning, uanset ventilationsform.

VEJ#LOKDOK15 2022 9492 Historic

1.

der ikke er etableret en effektiv mekanisk udsugning med samtidig tilførsel af frisk erstatningsluft af passende temperatur,

2.

procesudsuget luft recirkuleres, således at den udsugede luft fra den forurenende proces føres tilbage til arbejdsrummet eller andre lokaler, eller

3.

der er mange spredte forureningskilder på arbejdspladsen, og forureningen ikke fjernes effektivt.

VEJ#LOKDOK15 2022 9492 Historic

1.

arbejde med kræftfremkaldende stoffer og materialer, hvor der er krav om lukkede anlæg, men hvor arbejdet foregår uden for sådanne anlæg eller

2.

arbejde med kodenummererede produkter til industriel overfladebehandling ved processer, hvor der er krav om lukket anlæg, sprøjteboks eller sprøjtekabine, og hvor overfladebehandling ikke foregår i et lukket anlæg, en sprøjteboks eller i en sprøjtekabine.

VEJ#LOKDOK15 2022 9492 Historic

1.

produktionslokaler med et rumfang på mindre end 1000 m 3 , hvor der er en gennemsnitlig efterklangstid på mere end 1,3 sekund,

2.

produktionslokaler med et rumfang på mere end 1000 m 3 , hvor der er et gennemsnitligt effektivt absorptionsareal på mindre end 0,6 gange gulvarealet,

3.

lokaler i daginstitutioner, hvor der er en gennemsnitlig efterklangstid på mere end 0,6 sekund,

4.

klasselokaler i skoler, hvor der er en efterklangstid på mere end 0,9 sekund, dog bortset fra sang- og musiklokaler,

5.

undervisningsområder i skoler med et gennemsnitligt effektivt absorptionsareal på mindre end 0,9 gange gulvarealet eller

6.

flerpersoners kontorer større end 300 m 3 med et gennemsnitligt effektivt absorptionsareal på mindre end 0,9 gange gulvarealet.

VEJ#LOKDOK15 2022 9492 Historic

1.

brug af tekniske hjælpemidler, hvis virksomheden ikke umiddelbart har en løsning på problemet.

2.

mangelfuld indretning af ikke CE-mærkede tekniske hjælpemidler, hvis virksomheden ikke umiddelbart har en løsning på problemet.

3.

mangelfuld indretning af CE-mærkede tekniske hjælpemidler, hvis virksomheden selv har konstrueret, fremstillet eller foretaget ændring af de sikkerhedsmæssigt mangelfulde dele af konstruktion eller styring og dette er årsagen til manglen.

VEJ#LOKDOK15 2022 9492 Historic

1.

Manglende eller væsentlige mangler ved kortlægning og vurdering af risici fra eksplosiv atmosfære.

2.

Virksomheden har ikke klassificeret områder med farlig eksplosiv atmosfære i zoner.

3.

Foranstaltningerne til at undgå dannelse af farlig eksplosiv atmosfære er ikke tilstrækkelige.

4.

Foranstaltningerne til at undgå antændelse af farlig eksplosiv atmosfære er ikke tilstrækkelige.

5.

Foranstaltningerne til at begrænse de skadelige virkninger fra en eksplosion er ikke tilstrækkelige.

VEJ#LOKDOK15 2022 9492 Historic

Vigtigste paragraffer

Bekendtgørelse om kompetencepåbud: § 3, nr. 1, § 5 og § 8

VEJ#LOKDOK15 2022 9492 Historic

-

Kompetencerne skal kunne omsættes både til konkrete aktiviteter, der kan forebygge arbejdsmiljøproblemer generelt og til konkrete aktiviteter, som sikrer, at der ikke opstår de samme eller tilsvarende alvorlige og komplekse problemer, som du har fået påbud om.

VEJ#LOKDOK15 2022 9492 Historic

-

Kompetencerne skal bruges og indgå i opfølgningen på de alvorlige og komplekse problemer, du har fået påbud om.

VEJ#LOKDOK15 2022 9492 Historic

Eksempler på opbygning og brug af interne kompetencer

De nye, interne kompetencer kan være knyttet til udvalgte personer i virksomheden, eller de kan komme til ved at ansætte nye medarbejdere.

De nye kompetencer kan også være i form af nye procesbeskrivelser og arbejdsmetoder i virksomheden.

De nye, interne kompetencer kan også komme fra en anden afdeling.

Er du fx arbejdsgiver i en stor virksomhed med flere afdelinger eller flere produktionsenheder, kan du løse et kompetencepåbud ved at overføre viden og kompetencer fra én afdeling/produktionsenhed til en anden.

Det kan fx være fra en filial i en stor forretningskæde til en anden filial, hvis der her er særlige kompetencer, som kan bruges til at forebygge alvorlige og komplekse arbejdsmiljøproblemer.

VEJ#LOKDOK15 2022 9492 Historic

Eksempler på planer til efterkommelse af kompetencepåbud om alvorlige og komplekse arbejdsmiljøproblemer

Du kan på at.dk/kompetencepåbud se eksempler på, hvordan en plan for opbygning af kompetencer i virksomheden kan se ud, hvis du har fået et påbud om fx ulykker eller ergonomi med et tilknyttet kompetencepåbud.

Eksemplerne på, hvordan rubrikkerne kan udfyldes i ADVI, er til inspiration.

Det er ikke sikkert, at eksemplerne kan overføres til den situation, som har givet din virksomhed et kompetencepåbud, og at du derfor ville kunne få godkendt en lignende plan.

Det er derfor vigtigt, at du udarbejder din plan med udgangspunkt i den helt konkrete situation i din virksomhed.

VEJ#LOKDOK15 2022 9492 Historic

-

Hvordan vil I opnå kompetencer til at finde ud af (kortlægge), hvor problemet eller problemerne opstår, og hvordan vil I bruge de nye kompetencer?

-

Hvordan vil I opnå kompetencer til at vurdere de problemer, I har fundet, og prioritere mellem dem, og hvordan vil I bruge de nye kompetencer?

-

Hvordan vil I opnå kompetencer til at finde brugbare løsninger?

Og hvordan vil I opnå kompetencer til at bruge løsningerne?

Hvordan vil I sørge for, at løsningerne bliver sat i værk i jeres virksomhed?

-

Hvordan vil I opnå kompetencer til at vurdere, om løsningerne har virket efter hensigten, og hvordan vil I bruge de nye kompetencer?

-

Hvordan vil I bruge jeres nye viden og kompetencer til at forebygge lignende problemer fremover?

VEJ#LOKDOK15 2022 9492 Historic

-

Hvem har ansvaret for planen?

-

Hvem står for at udføre planen?

-

Hvem skal deltage i planen?

-

Hvordan fastlægger I, at de nye kompetencer bliver vedligeholdt, og sikrer, at de bliver forankret i det videre arbejdsmiljøarbejde?

-

Hvordan planlægger I at inddrage arbejdsmiljøorganisationen?

VEJ#LOKDOK15 2022 9492 Historic

Vigtigste paragraffer

Bekendtgørelse om kompetencepåbud: § 6, § 9, § 11, § 12, § 20, § 13 og § 57

VEJ#LOKDOK15 2022 9492 Historic

Opgaven for den interne, autoriserede rådgivningsvirksomhed

Den interne, autoriserede rådgivningsvirksomhed på arbejdsmiljøområdet har som opgave at bistå virksomheden med at løse det eller de arbejdsmiljøproblemer, som påbuddet vedrører.

Rådgivningsvirksomheden skal desuden bistå med at styrke det forebyggende arbejdsmiljøarbejde.

Det indebærer dels forslag til konkrete initiativer, der kan forebygge, at der opstår tilsvarende arbejdsmiljøproblemer i fremtiden, dels at rådgivningsvirksomheden skal rådgive om, hvordan virksomheden kan udarbejde og bruge arbejdspladsvurderingen (APV).

VEJ#LOKDOK15 2022 9492 Historic

-

Hvordan kompetencepåbuddet og det eller de påbud, der udløste kompetencepåbuddet, er efterkommet.

-

Hvordan arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte i virksomheden har været inddraget i rådgivningsprocessen.

-

Hvilke initiativer der er taget for at forebygge, at tilsvarende arbejdsmiljøproblemer opstår i fremtiden.

-

Hvilke råd du har fået om udarbejdelse og brug af arbejdspladsvurdering (APV).

VEJ#LOKDOK15 2022 9492 Historic

Vigtigste paragraffer

Bekendtgørelse om kompetencepåbud: § 5, § 15, § 16, § 21, § 48, § 52 og § 56

VEJ#LOKDOK15 2022 9492 Historic

Opgaven for den eksterne, autoriserede rådgivningsvirksomhed

Den eksterne, autoriserede rådgivningsvirksomheds opgave er at bistå virksomheden med at løse det eller de arbejdsmiljøproblemer, som påbuddet vedrører.

Rådgivningsvirksomheden skal desuden bistå med at styrke det forebyggende arbejdsmiljøarbejde.

Det indebærer dels forslag til konkrete initiativer, der kan forebygge, at der opstår tilsvarende arbejdsmiljøproblemer i fremtiden, dels at rådgivningsvirksomheden skal rådgive om, hvordan virksomheden kan udarbejde og bruge arbejdspladsvurderingen (APV).

VEJ#LOKDOK15 2022 9492 Historic

-

Hvordan kompetencepåbuddet og det eller de påbud, der udløste kompetencepåbuddet, er efterkommet.

-

Hvordan arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte i virksomheden har været inddraget i rådgivningsprocessen.

-

Hvilke initiativer der er taget for at forebygge, at tilsvarende arbejdsmiljøproblemer opstår i fremtiden.

-

Hvilke råd virksomheden har fået om udarbejdelse og brug af arbejdspladsvurdering (APV).

VEJ#LOKDOK15 2022 9492 Historic

Vigtigste paragraffer

Bekendtgørelse om kompetencepåbud: § 5, § 14, § 16, § 17, § 20, § 48, § 52 og § 56

VEJ#LOKDOK15 2022 9492 Historic

Vigtigste paragraffer

Bekendtgørelse om kompetencepåbud: § 45, § 46, § 47 og § 49

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →