Vejledning til danske a-kasser om aftale mellem Danmark og Færøerne om koordination af arbejdsløshedsforsikring
Table of Provisions (7)
Statutory Text (7 Articles)
Vejledning til danske a-kasser om aftale mellem Danmark og Færøerne om koordination af arbejdsløshedsforsikring
Generelle bemærkninger
Danmark og Færøerne har den 20. november 2014 indgået aftale om koordination af arbejdsløshedsforsikring.
I forbindelse med aftalen er der udarbejdet en vejledning om forståelse af aftalen, som er optrykt som bilag til den dansk-færøske aftale.
Aftalen mellem Danmark og Færøerne om koordination af arbejdsløshedsforsikring med tilhørende vejledning er vedlagt denne vejledning, som bilag 1 og 2.
Denne vejledning er til brug for a-kassernes sagsbehandling og uddyber aftalen og den eksisterende vejledning, der blev udarbejdet i forbindelse med indgåelse af aftalen.
Aftalens indhold
Koordinationen af arbejdsløshedsforsikring mellem Danmark og Færøerne sker som udgangspunkt efter reglerne i Nordisk konvention om social sikring af 12. juni 2012, hvori der henvises til reglerne i forordning 883/04 om koordinering af sociale sikringsordninger.
Der henvises til forordningens artiklerne 61- 65 om arbejdsløshedsforsikring, hvorefter det er muligt
Aftalen mellem Danmark og Færøerne fraviger i § 3 betingelserne for at kunne medtage dagpenge under arbejdssøgning i Danmark eller på Færøerne.
Efter den dansk-færøske aftale stilles der ikke krav om forudgående ledighed for kunne medtage færøske dagpenge under arbejdssøgning Danmark eller danske dagpenge under arbejdssøgning på Færøerne.
Desuden overgår personen til dansk forsikring efter eksportperiodens udløb, eller hvis pågældende kommer i arbejde i løbet af perioden med færøske dagpenge under arbejdssøgning i Danmark.
Og omvendt overgår en person til den færøske forsikring efter eksporttidens udløb, eller hvis pågældende kommer i arbejde på Færøerne.
Ved udløb af eksportperioden stilles der ikke krav om beskæftigelse for at kunne sammenlægge forsikrings- og beskæftigelsesperioder tilbagelagt på Færøerne, ligesom der heller ikke stilles krav til beskæftigelsens omfang for at kunne sammenlægge forsikrings- og beskæftigelsesperioder tilbagelagt på Færøerne, hvis personen får arbejde i Danmark i løbet af eksportperioden, og dermed skal overflyttes til dansk forsikring.
Danske betingelser om beskæftigelse for sammenlægning af medlems- og forsikringsperioder fra Færøerne uden forudgående PD U2, aftalens § 2.
I de tilfælde, hvor personen, uden at have fået udstedt en attest PD U2, skal sammenlægge forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra Færøerne for at få ret til danske dagpenge, gælder de almindelige regler for sammenlægning.
Efter danske regler er der krav om mindst 296 timers beskæftigelse inden for 12 uger/3 måneder for at kunne sammenlægge medlems- og beskæftigelsesperioder fra Færøerne.
Beskæftigelseskravet på 296 timer som betingelse for sammenlægning af medlems- og beskæftigelsesperioder gælder dog ikke for personer, som har været medlem af en dansk a-kasse inden for de sidste 5 år, og som herefter har været arbejdsløshedsforsikret på Færøerne.
Disse personer kan genoptages i en a-kasse og medregne forsikrings- og beskæftigelsesperioder fra Færøerne, uden at der stilles krav om beskæftigelse i Danmark.
Forsikrings- og beskæftigelsesperioder bekræftes på blanket PD U1.
Det er en betingelse, at personen inden 8 uger efter at personen ophørte med at være arbejdsløshedsforsikret på Færøerne, skriftligt søger om optagelse i en a-kasse og begynder arbejde medmindre personen har været medlem af en dansk a-kasse inden for de sidste 5 år.
Der henvises til § 10 i Nordisk Konvention om social tryghed og §§ 2 og 3 i bekendtgørelse nr. 1925 af 12. oktober 2021 om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland.
Ret til eksport af dagpenge – Aftalens § 3, stk. 1
Bestemmelsen indebærer, at dagpengeberettigede ledige fra første ledighedsdag kan medtage deres dagpenge fra Danmark til Færøerne eller fra Færøerne til Danmark for at søge arbejde.
Retten omfatter også tilfælde, hvor ledigheden indtræder i en periode på tre måneder efter afrejsen til Danmark eller Færøerne.
I disse tilfælde vil a-kassen eller ALS kunne udstede en blanket (PD U2), som giver ret til dagpenge i 3 måneder fra det tidligere bopælsland, selvom medlemmet på ledighedstidspunktet allerede er rejst.
Retten omfatter også personer, der har ret til danske dagpenge på dimittendvilkår, uanset at der ikke er ret til dagpenge på dimittendvilkår i det færøske arbejdsløshedsforsikringssystem.
Dagpenge kan eksporteres i tre måneder, dog ikke ud over det tidspunkt hvor retten til dagpenge udløber.
Retten til at medtage dagpenge under arbejdssøgning i Danmark henholdsvis på Færøerne i tre måneder skal være opbrugt, inden den ledige omfattes af arbejdsløshedsforsikringen i det land, hvor pågældende søger arbejde, med mindre pågældende kommer i beskæftigelse.
En ledig, der har mindre end tre måneders dagpengeret tilbage, inden pågældende påbegynder arbejdssøgning med dagpenge på Færøerne, kan ikke blive omfattet af arbejdsløshedsforsikringen og modtage dagpenge på Færøerne efter udløb af dagpengeretten, medmindre pågældende kommer i beskæftigelse på Færøerne og opfylder betingelserne der.
Aftalens § 3, stk. 2
Efter udløbet af de tre måneder, indtræder den ledige direkte i arbejdsløshedsforsikringen i det land, hvor pågældende søger beskæftigelse, og modtager dagpenge der, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Ved indtræden i den danske arbejdsløshedsforsikring stilles der ikke krav om beskæftigelse for sammenlægning af medlems- og beskæftigelsesperioder.
Det betyder
Den ledige skal endvidere for at have ret til dagpenge i Danmark opfylde kravet om
Medlems- og beskæftigelseskravet kan opfyldes ved sammenlægning af medlems- og beskæftigelsesperioder fra Danmark og Færøerne.
En ledig, der har eksporteret sine dagpenge fra Danmark til Færørene, skal henvende sig til ALS om optagelse i den færøske arbejdsløshedsforsikring og kan herefter modtage dagpenge i henhold til den færøske lovgivning.
Da der ikke er dagpengeret for dimittender i den færøske arbejdsløshedsforsikring, har personer, der har eksporteret deres danske dimittend-dagpenge til Færøerne, ikke umiddelbart ret til færøske dagpenge efter udløbet af de tre måneder.
Da selvstændige erhvervsdrivende ikke er omfattet af den obligatoriske arbejdsløshedsforsikring på Færøerne, har de efter udløbet af eksportperioden heller ikke umiddelbart ret til færøske dagpenge.
Det kræver bl.a. optagelse i den frivillige forsikring for selvstændige erhvervsdrivende.
Aftalens § 3, stk. 3
Det følger af reglerne i Nordisk konvention om social sikring, som bygger på forordning EF nr. 883/2004 om koordination af de sociale sikringsordninger, at man omfattes af beskæftigelseslandets sociale sikringssystem, når man kommer i arbejde.
Hvis en ledig, der har eksporteret sine dagpenge fra Danmark til Færøerne eller fra Færøerne til Danmark, kommer i arbejde inden udløbet af den tremåneders eksportperiode, indtræder pågældende derfor straks i arbejdsløshedsforsikringen i beskæftigelseslandet Ved indtræden i den danske arbejdsløshedsforsikring stilles der ikke krav om yderligere (dansk) beskæftigelse for sammenlægning af medlems- og beskæftigelsesperioder.
Ret til dagpenge for grænsearbejdere
En person, der er bosat i Danmark, men anses for at arbejde på Færøerne f.eks. på et skib indregistreret i det færøske skibsregister (FAS), skal være arbejdsløshedsforsikret på Færøerne.
Ved fuld ledighed skal den pågældende overflyttes til Danmark – bopælslandets forsikring.
I disse tilfælde kræves der ingen forudgående beskæftigelse i Danmark for at kunne sammenlægge perioder.
Færøske forsikrings- og beskæftigelsesperioder dokumenteres via en PD U1 eller tilsvarende udstedet af ALS.
Det bemærkes, at fuldt ledige grænsearbejdere ikke er omfattet af aftalens § 3 og skal derfor ikke anmode ALS om dagpenge i de første tre måneder af ledigheden.
-
at sammenlægge forsikrings- og beskæftigelsesperioder til brug for opfyldelse af krav om forudgående medlemskab og opfyldelse af indkomst- eller beskæftigelseskravet, efter principperne i forordningens art.
61
-
at bevare retten til dagpenge under arbejdsøgning på Færøerne efter principperne i forordningens art.
64
-
at modtage dagpenge som grænsearbejder efter principperne i forordningens art.
65 i forordningen
-
En ledig, der har eksporteret sine dagpenge fra Færøerne til Danmark, skal skriftligt have søgt om optagelse i en dansk arbejdsløshedskasse inden otte uger fra det tidspunkt, hvor personen ophørte med at være omfattet af den færøske arbejdsløshedsforsikring.
-
et års medlemskab og
-
indkomst/beskæftigelseskravetinden for de sidste tre år.
Bilag 1
Aftale mellem Danmark og Færøerne om koordination af arbejdsløshedsforsikring (Dansk)
Aftale
mellem Beskæftigelsesministeriet og Færøernes Landsstyre
om koordination af arbejdsløshedsforsikring
§ 1.
Denne aftale regulerer koordinationen af arbejdsløshedsforsikring mellem Danmark og Færøerne.
§ 2.
Koordination af arbejdsløshedsforsikring mellem Danmark og Færøerne sker efter reglerne i Nordisk konvention om social sikring af 12. juni 2012 med de fravigelser, der følger af § 3.
§ 3.
En fuldtidsledig, der er berettiget til arbejdsløshedsdagpenge, og som rejser fra Danmark til Færøerne eller fra Færøerne til Danmark for at søge beskæftigelse, bevarer retten til dagpenge fra hjemlandet i tre måneder, dog ikke ud over det tidspunkt hvor retten til dagpenge er opbrugt.
Stk. 2.
Efter udløbet af den i stk. 1 nævnte periode på tre måneder omfattes den ledige af arbejdsløshedsforsikringen i det land, hvor pågældende søger arbejde, og modtager dagpenge der, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Stk. 3.
En ledig, der i løbet af den i stk. 1 nævnte periode kommer i beskæftigelse, omfattes af arbejdsløshedsforsikringen i beskæftigelseslandet, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
§ 4.
Aftalen træder i kraft den 1. januar.
2015
Stk. 2.
Samtidig ophæves aftale mellem Arbejdsministeriet og Færøernes Landsstyre om koordination af arbejdsløshedsforsikring af 26. august 1993.
For Beskæftigelsesministeriet, København 20. november 2014
Henrik Dam Kristensen
For Færøernes Landstyre, Tórshavn den 20. november 2014
Johan Dahl
Bilag 2
Vejledning til Aftale mellem Danmark og Færøerne om koordination af arbejdsløshedsforsikring (Dansk)
Vejledning
Til
Aftale mellem Danmark og Færøerne om koordination af arbejdsløshedsforsikring
Generelle bemærkninger
Denne aftale indebærer, at koordinationen af arbejdsløshedsforsikring mellem Danmark og Færøerne fremover som udgangspunkt sker efter reglerne i Nordisk konvention om social sikring af 12. juni 2012.
Herudover sikrer aftalen yderligere rettigheder i forhold til adgangen til arbejdsløshedsforsikringen mellem Danmark og Færøerne.
Ad § 3
Ad stk. 1
Bestemmelsen indebærer, at dagpengeberettigede ledige fra første ledighedsdag kan medtage deres dagpenge fra Danmark til Færøerne eller fra Færøerne til Danmark for at søge arbejde.
Retten omfatter også personer, der har ret til danske dimittend-dagpenge, uanset at der ikke er ret til dimittend-dagpenge i det færøske arbejdsløshedsforsikringssystem.
Dagpenge kan eksporteres i tre måneder, dog ikke ud over det tidspunkt hvor retten til dagpenge udløber.
Retten til at medtage dagpenge under arbejdssøgning i Danmark henholdsvis på Færøerne i tre måneder skal være opbrugt, inden den ledige omfattes af arbejdsløshedsforsikringen i det land, hvor pågældende søger arbejde, med mindre pågældende kommer i beskæftigelse, jf. § 3.
En ledig, der har mindre end tre måneders dagpengeret tilbage, inden pågældende påbegynder arbejdssøgning med dagpenge i Danmark henholdsvis på Færøerne, kan ikke blive omfattet af arbejdsløshedsforsikringen og modtage dagpenge i det land, hvor pågældende søger arbejde, efter udløb af dagpengeretten, medmindre pågældende kommer i beskæftigelse og opfylder betingelserne herfor.
Ad stk. 2
Efter udløbet af de tre måneder, indtræder den ledige direkte i arbejdsløshedsforsikringen i det land, hvor pågældende søger beskæftigelse, og modtager dagpenge der, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Det betyder
- En ledig, der har eksporteret sine dagpenge fra Færøerne til Danmark, skal skriftligt have søgt om optagelse i en dansk arbejdsløshedskasse inden otte uger fra det tidspunkt, hvor personen ophørte med at være omfattet af den færøske arbejdsløshedsforsikring, og skal opfylde kravet om et års medlemskab og arbejdskravet på 1924 timers beskæftigelse inden for de sidste tre år.
Medlems- og beskæftigelseskravet kan opfyldes ved sammenlægning af medlems- og beskæftigelsesperioder fra Danmark og Færøerne.
- En ledig, der har eksporteret sine dagpenge fra Danmark til Færørene, skal henvende sig til ALS om optagelse i den færøske arbejdsløshedsforsikring og kan herefter modtager dagpenge i henhold til den færøske lovgivning.
Da der ikke er dagpengeret for dimittender i den færøske arbejdsløshedsforsikring, har personer, der har eksporteret deres danske dimittend-dagpenge til Færøerne, ikke umiddelbart ret til færøske dagpenge efter udløbet af de tre måneder.
Da selvstændige erhvervsdrivende ikke er omfattet af den obligatoriske arbejdsløshedsforsikring på Færøerne, har de efter udløbet af eksportperioden heller ikke umiddelbart ret til færøske dagpenge.
Det kræver bl.a. optagelse i den frivillige forsikring for selvstændige erhvervsdrivende.
Ad stk. 3
Det følger af reglerne i Nordisk konvention om social sikring, som bygger på forordning EF nr. 883/2004 om koordination af de sociale sikringsordninger, at man omfattes af beskæftigelseslandets sociale sikringssystem, når man kommer i arbejde.
Hvis en ledig, der har eksporteret sine dagpenge fra Danmark til Færøerne eller fra Færøerne til Danmark, kommer i arbejde inden udløbet af den tremåneders eksportperiode, indtræder pågældende derfor straks i arbejdsløshedsforsikringen i beskæftigelseslandet.
Ad § 4
Aftalen træder i kraft den 1. januar.
2015 og erstatter aftalen mellem Danmark og Færøerne fra 1993.