Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til frivilligt socialt arbejde (PUF) FL § 15.71.47.10.
Statutory Text (4 Articles)
Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til frivilligt socialt arbejde (PUF) FL § 15.71.47.10.
Ansøgningsfrist den 31. maj 2022 kl.
12.00
INDHOLDSFORTEGNELSE
1 Indledning
2 Ansøgningspuljens formål
3 Ansøgerkreds
4 Målgruppe
5 Forventede resultater
6 Støtteegnede projekter
6.1 Frivilligt engagement
6.2 Støttekategorier
6.2.1 Rådgivning og selvhjælp til udsatte borgere
6.2.2 Sociale aktiviteter for udsatte børn, unge og familier
6.2.3 Sociale aktiviteter og samvær for udsatte voksne
6.2.4 Inklusion af udsatte borgere i frivillige fællesskaber
6.2.5 KFUM’s Sociale Arbejde og Kirkens Korshær
7 Projektperiode
8 Tildelingskriterier og vurdering
9 Tilskudsberettigede udgifter
10 Ikke tilskudsberettigede udgifter
11 Udarbejdelse af budget
11.1 Krav til budgettet
11.2 Periodiserede budgetter
11.3 Enhedspriser
11.4 Noter til budgettet
11.5 Udbetaling af tilskud
12 Ansøgningsfrist og -procedure
12.1 Indgivelse af ansøgning
12.2 Afvisning af ansøgning ved manglende opfyldelse af formalia
12.3 Vurdering af ansøgningen
12.4 It-problemer ved indsendelse af ansøgning
13 Rapport og erfaringsopsamling
14 Statsstøtte
1 Indledning
Der er på finansloven for 2022 afsat i alt 46,2 mio. kr. til ansøgningspuljen til frivilligt socialt arbejde (PUF).
Midlerne er afsat på finanslovens § 15.71.47.10.
2 Ansøgningspuljens formål
Ansøgningspuljens formål er at yde støtte til frivillige sociale indsatser og projekter, som udføres med henblik på at styrke den frivillige ulønnede indsats, og at forebygge og afhjælpe problemer for socialt truede borgere eller borgere i en svær livssituation.
3 Ansøgerkreds
Ansøgningspuljens ansøgerkreds er frivillige organisationer, foreninger og andre initiativer, herunder frivilligcentre, der tager initiativ til frivilligt socialt arbejde med målgruppen.
Enkeltpersoner, regioner og kommuner samt øvrige myndighedslignende konstruktioner f.eks. menighedsråd er ikke omfattet af ansøgerkredsen.
Der er indgået partnerskabsaftaler mellem Socialstyrelsen og henholdsvis Kirkens Korshær og KFUM’s Sociale Arbejde om prioritering af initiativer.
Kirkens Korshær har mulighed for at prioritere egne indsatser og projekter svarende til 6,5 mio. kr. årligt af den samlede ansøgningspulje.
KFUM’s Sociale Arbejde har mulighed for at prioritere egne indsatser og projekter svarende til 3,5 mio. kr. årligt af den samlede ansøgningspulje.
4 Målgruppe
Ansøgningspuljens målgruppe er socialt truede borgere i samfundet eller borgere i en svær livssituation.
Borgere, der befinder sig i en svær livssituation, er ikke nødvendigvis socialt udsatte, men deres livssituation er karakteriseret ved at være vanskelig.
Det kan f.eks. være borgere, der har betydelige sociale vanskeligheder, som tydeligt begrænser deres mulighed for at være en del af et socialt fællesskab, eller pårørende til f.eks. sindslidende, der oplever at være i en svær livssituation.
Inden for målgruppen af socialt truede hører sårbare grupper.
Det kan eksempelvis være børn og unge af udsatte forældre, der f.eks. oplever vold, misbrug eller psykisk sygdom i hjemmet.
Ligeledes kan det være socialt udsatte voksne, der lever i udsatte livssituationer, isoleret fra at deltage i sociale og inkluderende fællesskaber og med ringe eller ingen tilknytning til uddannelses- og/eller arbejdsmarkedet.
5 Forventede resultater
Det forventes, at de støttede indsatser og projekter opnår resultater for de borgere, der indgår i projektet, herunder at indsatser og projekter bidrager til at forebygge og afhjælpe sociale problemer for målgruppen, samt at forbedre deres livsbetingelser.
Ved nogle typer af indsatser over for samfundets allersvageste grupper f.eks. borgere i hjemløshed, misbrug af rusmiddel eller sindslidelse, kan indsatserne i højere grad have som funktion og målsætning at forebygge, at deres livsbetingelser yderligere forværres.
6 Støtteegnede projekter
Der kan fra ansøgningspuljen ydes tilskud til eksisterende projekter, videreudvikling af eksisterende projekter og til nye projekter.
Ansøgningspuljen er målrettet sociale indsatser og projekter.
Øvrige indsatsområder kan indgå sekundært i projekterne, eksempelvis hvis formålet er at tilrettelægge en tværfaglig og mere helhedsorienteret indsats for borgeren, hvor fokus på at fastholde borgerens tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse, kan indgå som en relevant del af projektet.
Der kan derfor ikke ydes tilskud til projekter, hvis primære formål eksempelvis er integration, uddannelse, beskæftigelse eller sundhed.
6.1 Frivilligt engagement
Ansøgningspuljen yder tilskud til projekter, som bidrager til at styrke det frivillige ulønnede arbejde over for målgrupperne af udsatte borgere, herunder med frivillige sociale indsatser eller aktiviteter til udsatte borgere.
Frivilligt arbejde defineres i denne ansøgningspulje som en aktivitet eller en handling der
• er frivillig (uden tvang)
• ikke er lønnet
• udføres over for andre end familie og slægt
• er til gavn for andre end én selv og familien
• er af formel karakter (til forskel fra almindelig hjælpsomhed).
Ansøgningspuljen er målrettet frivilligt socialt arbejde med fokus på den ulønnede indsats.
Der kan derfor som udgangspunkt i et begrænset omfang ydes tilskud til lønnede medarbejdere og konsulenter set i forhold til den frivillige indsats, der indgår i projektet eller opstår i umiddelbar forlængelse af projektet.
Det ulønnede frivillige arbejde udelukker dog ikke, at en frivillig person modtager godtgørelser for udgifter, vedkommende har i forbindelse med udførslen af opgaven, f.eks. transport- og telefonudgifter.
6.2 Støttekategorier
Ansøgningspuljen er opdelt i seks støtteberettigede kategorier.
For de seks støtteberettigede kategorier er det målet, at projekterne bidrager til at styrke det frivillige ulønnede arbejde over for målgrupperne af udsatte borgere, herunder med frivillige sociale indsatser eller aktiviteter til udsatte borgere.
Det kan eksempelvis være indsatser, der rekrutterer og mobiliserer frivillige borgere til forskellige typer af aktiviteter over for målgruppen og indsatser, der mobiliserer borgernes egne ressourcer, styrker deres egen organisering og indflydelse på egen situation.
Ansøgninger til de seks kategorier vil blive sagsbehandlet separat som seks selvstændige kategorier.
Tilskud i puljen fordeles forholdsvis mellem fire af kategorierne efter ansøgningsfristens udløb på baggrund af antallet af ansøgninger i de fire kategorier.
For kategorierne til KFUM’s Sociale Arbejde og Kirkens Korshær er der henholdsvis 3,5 mio. kr. og 6,5 mio. kr. til fordeling.
Der anvendes det samme ansøgningsskema til ansøgning for alle kategorier.
Ansøger skal ved udfyldelse af ansøgningsskemaet vælge inden for hvilken kategori, der søges om tilskud.
Ligger ansøgers projekt inden for flere kategorier, skal der vælges den kategori, som ansøger selv vurderer, at projektet primært ligger inden for.
Således kan projektet alene tilhøre og placeres i én kategori.
Valget af kategori er bindende, og der kan således ikke vælges en ny kategori efterfølgende.
Ansøgninger fra organisationer tilhørende KFUM’s Sociale Arbejde og Kirkens Korshær vil blive flyttet til denne kategori, hvis de ikke er placeret heri.
6.2.1 Rådgivning og selvhjælp til udsatte borgere
I denne kategori kan der indgå forskellige former for frivillige rådgivninger, besøgstjenester og selvhjælp, som f.eks. ydes til udsatte borgere med psykiske, sociale, juridiske eller samfundsmæssige problemstillinger eller misbrug mv. Det kan endvidere være støtte til udsatte borgere i form af f.eks. mentor- og netværksstøtte, brugerorganisering samt indsatser, der mobiliserer borgernes egne ressourcer til at hjælpe sig selv til et bedre liv.
6.2.2 Sociale aktiviteter for udsatte børn, unge og familier
I denne kategori kan der kan indgå sociale aktiviteter eller indsatser, der har fokus på at forebygge og afhjælpe problemer for udsatte børn, unge og familier, herunder borgere der er i risiko for social marginalisering og udstødelse.
I denne kategori kan der indgå en bred vifte af aktiviteter og støtte til børn, unge og familier.
Der er mulighed for at søge om tilskud til udflugter, ture og kortere ophold af op til omkring en uges varighed.
6.2.3 Sociale aktiviteter og samvær for udsatte voksne
I denne kategori kan der indgå forskellige former for sociale aktiviteter eller indsatser for borgere, der er socialt truede eller i en svær livssituation.
I kategorien kan der indgå særlige omsorgsopgaver til målgruppen i sociale cafeer, varmestuer, krisecentre eller lignende samt indsatser, der har fokus på at afhjælpe målgruppen af udsatte voksnes sociale problemer.
Der er mulighed for at søge om tilskud til udflugter, ture og kortere ophold af op til omkring en uges varighed.
6.2.4 Inklusion af udsatte borgere i frivillige fællesskaber
I denne kategori kan der indgå målrettede indsatser, som fremmer frivillige fællesskaber, der inkluderer udsatte borgere.
Målgruppen i denne type indsats kan eksempelvis være borgere, der oplever at være socialt marginaliserede eller borgere med sociale, psykiske vanskeligheder mv., der har brug for særlig støtte til at kunne indgå i, og profitere af deltagelse i sociale fællesskaber.
De ovenfor nævnte aktiviteter er kun vejledende eksempler på støtteberettigede aktiviteter til inspiration for ansøgere.
Socialstyrelsen imødeser gerne ansøgninger inden for de fire kategorier til andre aktiviteter end de nævnte, herunder til helt nye projekter, der ikke har været støttet før.
6.2.5 KFUM’s Sociale Arbejde og Kirkens Korshær
Disse to kategorier skal anvendes af organisationer, der tilhører henholdsvis KFUM’s Sociale Arbejde og Kirkens Korshær, ved indsendelse af ansøgning.
Ansøgningerne skal således ikke fordeles i de fire ovenstående kategorier.
7 Projektperiode
Tilskuddet skal anvendes i perioden 1. oktober 2022 til 30. september 2023.
Der kan i særlige tilfælde ydes tilskud til dækning af udgifter, som er afholdt eller ansøger har påtaget sig at afholde, før der er blevet ydet tilskud, hvis udgifterne er åbenbart knyttet til projektet.
Der henvises til puljens bekendtgørelse kap.
6, §12, stk.2, herfor.
Udgifter, som er afholdt eller ansøger har påtaget sig at afholde, før der er blevet ydet tilskud, skal være specificerede og støtteberettigede, jf. afsnit 9 - 11.
Der kan ikke søges til foreningers almindelige driftsudgifter.
Det vil blive vurderet individuelt, hvorvidt der er tale om et særligt tilfælde, hvor den bagudrettede udgift er støtteberettiget.
Ansøger skal redegøre for, hvordan den bagudrettede udgift har en klar tilknytning til projektet, hvorfor udgiften er nødvendig for projektets gennemførsel samt hvorfor udgiften/aktiviteten ikke kan flyt-tes inden for projektperioden.
8 Tildelingskriterier og vurdering
Ansøgningen vurderes på baggrund af, om tildelingskriterierne er opfyldt, og om der er sammenhæng mellem disse, jf. tabel 1.
De enkelte vurderingsområder uddybes nedenfor efter den skematiske over-sigt.
Tabel 1: Vurdering og tildelingskriterier
Når ansøgningsskemaet udfyldes, skal ansøger beskrive nedenstående
Ad 1) Ansøgerkreds, formål og målgruppe
Det vil blive vurderet, om projektets ansøger, formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, formål og målgruppe.
Til brug for vurdering af projektets formål skal det beskrives
- Hvordan projektet har til formål at yde støtte til frivillige sociale indsatser og projekter, som udføres med henblik på at styrke den frivillige ulønnede indsats, og at forebygge og afhjælpe problemer for socialt truede borgere eller borgere i en svær livssituation.
Det er vigtigt, at det sandsynliggøres, at projektet medvirker til at fremme ansøgningspuljens formål, jf. afsnit 2 i vejledningen.
- Hvilket problem projektet skal løse.
- Hvordan projektets aktiviteter gavner den specifikke målgruppe.
- Hvilken forandring projektet skal føre til for målgruppen på kort og længere sigt.
Til brug for vurdering af projektets målgruppe skal målgruppen beskrives kort og præcist.
Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger
- Hvad der kendetegner de borgere, som indgår i målgruppen.
- Hvor mange borgere fra målgruppen forventes at deltage i hver aktivitet.
Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange der indgår i hver aktivitet.
- Hvordan antal borgere fra målgruppen i projektet vil blive opgjort.
Det skal beskrives, hvordan antal deltagere optælles.
- Hvordan projektet tilrettelægges med henblik på rekruttering, inddragelse og motivering af målgruppen.
- Særlige kønsmæssige, aldersmæssige, handicap, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet.
Ad 2) Aktiviteter og målsætning
Det vil blive vurderet, i hvilken grad projektets aktiviteter og målsætninger bidrager til opfyldelse af projektets formål.
Til brug for vurderingen af projektets aktiviteter skal det beskrives
- Hvad aktiviteterne består af, og hvem som skal udføre dem.
- Hvordan projektets aktiviteter bidrager til opfyldelse af projektets formål.
- Hvordan aktiviteterne modsvarer målgruppens udfordringer.
- At det er sandsynliggjort, at de beskrevne aktiviteter vil føre til opfyldelse af projektets formål.
- Projektets tidsplan , herunder skal det beskrives om nogle aktiviteter tidsmæssigt placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før projektet fortsættes.
Til brug for vurdering af projektets målsætninger
- At der er opstillet klare, konkrete og præcise målsætninger på borgerniveau.
Målsætningerne skal afspejle de konkrete resultater eller forandringer, som projektet forventer at opnå i relation til borgerne.
Det er således ikke tilstrækkeligt at opstille mål med fokus på gennemførelse af aktiviteter, da målsætninger skal være i forhold til, hvad der forventes at borgerne får ud af at deltage i projektet.
- At målsætningerne har sammenhæng med de forventede resultater for ansøgningspuljen, som er opstillet i vejledningens afsnit 5.
- Hvordan der følges op på de opstillede målsætninger på borgerniveau.
Ad 3) Frivilligt engagement og organisering
Det vil blive vurderet, hvorvidt det frivillige ulønnede arbejde udgør et betydeligt element i projektet eller indsatsen, Se afsnit 6.2. i vejledning i forhold til, hvordan frivilligt arbejde defineres i denne ansøgningspulje.
Endvidere vil det blive vurderet, hvorvidt projektets organisering er beskrevet og har sammenhæng med projektet formål, målsætninger og aktiviteter.
Til brug for vurdering af frivilligt engagement i projektet skal følgende beskrives
- Antal frivillige borgere og deres rolle og opgaver i projektet.
- Antal ansatte medarbejdere og deres rolle og opgaver i projektet.
- Hvordan de frivillige borgere rekrutteres til projektet.
Til brug for vurdering af organisering i projektet skal følgende beskrives
- Hvordan organisering har sammenhæng med projektets formål, målsætninger og aktiviteter.
- Projektet organisering.
Dette kan f.eks. gøres ved en beskrivelse af den organisatoriske placering af indsatsen, projektets medarbejdere, medarbejdernes faglige baggrund, opgavefordeling samt eventuelle samarbejdsparter og deres bidrag.
Ad 4) Sammenhæng
På baggrund af den samlede ansøgning og dertilhørende budget vil det blive vurderet, om der er sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, målsætninger på borgerniveau, aktiviteter, organise-ring, tidsplan, budget mv. Projektets resultater skal være realistiske i forhold til bl.a. projektets målgruppe, bemanding og aktiviteter.
Således skal det være sandsynliggjort, at de beskrevne aktiviteter vil føre til opfyldelse af de opstillede mål og om de gennemføres med borgerens perspektiv for øje og på en måde, der imødekommer borgernes behov og forudsætninger.
Ad 5) Budget
På baggrund af den samlede ansøgning, budget, samt budgetnoter vil det blive vurderet
– Om der er sammenhæng mellem de beskrevne aktiviteter, og de udgiftstyper, som fremgår af budgettet.
– Om budgettet er realistisk og kun indeholder tilskudsberettigede og nødvendige udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførelse.
Der må således ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til.
– Om der er tale om projektafgrænsede udgifter rettet mod frivillige sociale aktiviteter og indsatser til målgruppen og ikke til foreningers almindelige driftsudgifter.
– Om projektets finansieringsbehov er beskrevet i ansøgningen, f.eks. behov for tilskud til lokaler, personale mv. samt at de konkrete aktiviteter, der søges om tilskud til, fremgår af budgettet.
– Om der i begrænset omfang indgår lønnede medarbejdere og konsulenter i projektet set i forhold til den frivillige indsats, der indgår i projektet eller opstår i umiddelbar forlængelse af projektet.
– Om der er tale om særlige tilfælde og åbenbart knyttet til projektet, såfremt der søges dækning af udgifter, som er afholdt eller påtaget sig at afholde, før der blev ydet tilskud.
– At projektet ikke er betinget af, at der opnås yderligere finansiering for at kunne blive gennemført, hvis projektet indgår som en del af eller samarbejder med andre aktører.
Ligeledes skal det indsendte budget afspejle det specifikke projekts finansieringsbehov.
Idet ansøgningspuljens ansøgerkreds er bred, og dermed giver et stort antal projekter mulighed for at søge tilskud, samt at ansøgningspuljens formål er at støtte det frivillige, ulønnede arbejde, kan Socialstyrelsen foretage reduktioner i projektets budget, for dermed at kunne give støtte til et større antal projekter.
Budgettet skal indtastes i Excel-dokumentet ”Budgetskema”, som ligger på ansøgningspuljens side på Socialstyrelsens hjemmeside.
Ved indsendelse af ansøgningen vedhæftes budgetskemaet.
Læs mere om krav til budgettet m.m. i vejledningens afsnit 9-11.
9 Tilskudsberettigede udgifter
Ansøger skal udvise sparsommelighed ved fastlæggelse af niveauerne i budgetposterne.
Projektets udgifter skal anføres under specifikke budgetposter i budgettet og skal begrundes ved udfyldelse af budgetnoteskema, der begrunder projektets finansieringsbehov.
Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen
1.
Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet.
Der kan som udgangspunkt kun i et begrænset omfang ydes tilskud til lønnede medarbejdere set i forhold til den frivillige indsats, der indgår i projektet eller opstår i umiddelbar forlængelse af projektet.
Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time.
Lønudgifter må ikke inkluderes under andre budgetposter.
Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i overenskomster for arbejdet på området.
Yderligere information kan fås ved henvendelse til de relevante fagforeninger.
Hvis området ikke er dækket af en overenskomst, må lønniveauet ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for lignende arbejde.
2.
Udgifter til honorarer til konsulenter .
Der kan som udgangspunkt kun i et begrænset omfang ydes tilskud til lønnede konsulenter set i forhold til den frivillige indsats, der indgår i projektet eller opstår i umiddelbar forlængelse af projektet.
3.
Udgifter til revisor .
4.
Lovpligtige forsikringer , herunder arbejdsskadeforsikringer.
5.
Udgifter til transport i egen bil .
Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. cirkulære om satsregulering for tjenesterejser.
Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km.
6.
Udgifter til offentlig transport .
7.
Udgifter til aktiviteter målrettet til borgere inden for målgruppen.
8.
Udgifter til specifikke uddannelses- og kursusaktiviteter for frivillige af begrænset omfang.
9.
Udgifter til formidling .
10.
Udgifter til kontorhold (f.eks. mindre kontorartikler, porto mv.)
11.
Udgifter til mindre materielanskaffelser indtil 50.000 kr. pr. projektår (f.eks. indkøb af udstyr, køkkenmaskiner eller andet inventar).
Såfremt der søges om tilskud til materielanskaffelser, skal formålet med anskaffelsen fremgå af ansøgningen eller i en note til budgettet.
12.
Udgifter til lokaler , hvis det er relevant for projektets gennemførelse.
Der kan ydes tilskud til husleje, såfremt der er behov for lokaler i projektperioden til brug for aktiviteter eller lignende til målgruppen.
10 Ikke tilskudsberettigede udgifter
Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen
1.
Materielanskaffelser for over 50.000 kr. pr. projektår.
2.
Køb af fast ejendom .
3.
Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering).
4.
Dækning af underskud eller anden gæld.
5.
Støtte til enkeltpersoners underhold .
6.
Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side.
7.
Generelle uddannelses- og kursusaktiviteter for frivillige
8.
Aktiviteter eller tilsvarende til personer uden lovligt ophold .
9.
Projekter forankret i udlandet samt Grønland og Færøerne .
11 Udarbejdelse af budget
Budgettet skal være realistisk, sparsommeligt og leve op til de krav, der er til udgiftstyper og niveauer.
Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter i forhold til det ansøgte projekt.
Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet
• Projektets titel
• Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer)
• Ansøgers navn og adresse
Budgettet skal indtastes i Excel-dokumentet ”Budgetskema”, som ligger på ansøgningspuljens side på Socialstyrelsens hjemmeside.
Ved indsendelse af ansøgningen vedhæftes budgetskemaet og evt.
noter til budgettet.
11.1 Krav til budgettet
Udgifter skal specificeres i budgettet.
Udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter som overhead, administrationsbidrag og diverse.
Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter.
Det skal også være udgifter, som afholdes, når der er modtaget tilskud.
Kun i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis udgifterne har en klar tilknytning til projektet.
11.2 Periodiserede budgetter
Udgifterne skal periodiseres, således at udgiften budgetteres i det projektår, den forventes afholdt.
Hvis der f.eks. er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen, som den afholdes, årligt.
Gennem-snitstal kan således ikke anvendes.
11.3 Enhedspriser
Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed.
Hvis projektet f.eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster 100.000 kr., anføres to enheder á 100.000 kr. i det projektår, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt.
11.4 Noter til budgettet
Ved behov skal der udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet.
Hvis en af budgetposterne f.eks. er ”Seminar”, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse.
Der er ikke en skabelon til udarbejdelse af note.
11.5 Udbetaling af tilskud
Socialstyrelsen overgår til udbetaling af tilskud via Nemkonto.
Det anbefales derfor, at ansøgere sørger for at oprette en Nemkonto, hvis man ikke allerede har Nemkonto.
12 Ansøgningsfrist og -procedure
Ansøgningsfristen er den 31. maj 2022 kl.
12.00.
Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere fremsendes.
Det forventes, at ansøgerne får svar på ansøgningen september 2022.
Spørgsmål kan stilles til Tilskudsforvaltning i Socialstyrelsen på telefon +45 72 42 41 33 i telefontiden mandag til fredag fra kl.
10. til 14. eller til e-mail: tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk
Ansøgningen skal udarbejdes i det medfølgende ansøgningsskema i Word og indsendes i PDF-format via den digitale løsning, som Socialstyrelsen stiller til rådighed på www.socialstyrelsen.dk.
For yderligere information om ansøgningsprocessen henvises til vejledningen herom på socialstyrelsens hjemmeside.
12.1 Indgivelse af ansøgning
Offentlige myndigheder og offentlige institutioner mv. skal indgive ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen ved anvendelse af den digitale løsning, som Socialstyrelsen stiller til rådighed (Socialstyrelsens elektroniske ansøgningsportal).
Private ansøgere kan indgive ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen ved anvendelse af den digitale løsning, som Socialstyrelsen stiller til rådighed (Socialstyrelsens elektroniske ansøgningsportal).
Private ansøgere kan indsende/aflevere ansøgninger via andre kanaler end den anviste digitale løsning f.eks. med post eller via mail til tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk.
Det er også muligt at afhente ansøgningsmaterialet i Socialstyrelsen eller få tilsendt papirskabeloner.
Ved behov for yderligere information om indsendelsesmuligheder kan Tilskudsforvaltning kontaktes på telefon 72 42 41 33 eller mail tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk.
For alle ansøgere gælder, at ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen skal indgives på den ansøgningsblanket og i det budgetskema, som Socialstyrelsen har udarbejdet til ansøgningspuljen.
Ansøgningen skal vedlægges de bilag, der fremgår af ansøgningsmaterialet.
Ansøgningsmaterialet ligger på ansøgningspuljens side på Socialstyrelsens hjemmeside.
Ansøgere bedes indsende ansøgningsblanketten i PDF-format af hensyn til læsevenligheden, hvis det er muligt.
Ansøger kan downloade en kvittering på den elektroniske ansøgningsportal, hvis ansøgningen er afsendt derfra.
Der sendes ligeledes en kvittering, hvis Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen med post eller via mail.
For yderligere information om ansøgningsprocessen henvises til vejledningen herom på socialstyrelsens hjemmeside.
12.2 Afvisning af ansøgning ved manglende opfyldelse af formalia
Socialstyrelsen har ret til at afvise ansøgninger, som ikke opfylder formalia.
Det vil fx være tilfældet, hvis ansøger ikke har anvendt ansøgningspuljens ansøgningsskema eller budgetskema, hvis alle obligatoriske bilag ikke er vedlagt ansøgningen, eller hvis eventuelle anslagsbegrænsninger i tekstfelter i ansøgningsskemaet er overskredet.
12.3 Vurdering af ansøgningen
Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen og budgettet, herunder evt.
budgetnoter.
Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag.
Øvrige bilag, som fremsendes, vil således ikke indgå i sagsbehandlingen.
Utilstrækkelige oplysninger i ansøgningen eller anden manglende medvirken kan føre til, at sagen afgøres på det foreliggende grundlag.
12.4 It-problemer ved indsendelse af ansøgning
Du skal gøre følgende, hvis du oplever it-problemer i forbindelse med indsendelse af din ansøgning.
Hvis du oplever it-problemer på egne systemer, er det dit eget ansvar at afhjælpe disse, fx i samarbejde med din eventuelle it-leverandør/it-support.
Hvis du oplever it-problemer på Socialstyrelsens ansøgningsportal, kan du kontakte Tilskudsforvaltning på mail tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk eller telefon 72 42 41 33.
Der er ikke tale om it-tekniske problemer, hvis fx din medarbejdersignatur ikke virker.
Som ansøger bærer du således ansvaret herfor.
VIGTIGT: DETTE SKAL DU GØRE FØR ANSØGNINGSFRISTEN
Hvis it-problemet på Socialstyrelsens ansøgningsportal ikke kan løses før ansøgningsfristens udløb, kan du
1. fremsende ansøgningen på anden vis, så den er Socialstyrelsen i hænde inden ansøgningsfristens udløb.
Ansøgningen kan sendes til sikkermail.tilskud@socialstyrelsen.dk.
2. inden ansøgningsfristens udløb kontakte Tilskudsforvaltning og dokumentere, at de it-tekniske problemer skyldes fejl på Socialstyrelsens ansøgningsportal.
Fejlen kan fx bestå i, at hjemmesiden er nede, eller at link til at sende en ansøgning ikke virker.
En del af dokumentationen skal være et skærmprint, der fx viser en fejlmeddelelse på Socialstyrelsens ansøgningsportal.
Dokumentationen kan sendes til tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk.
I umiddelbar forlængelse heraf skal du indsende din ansøgning med tilhørende budget og evt.
bilag til Tilskudsforvaltning.
Ansøgningen kan sendes til sikkermail.tilskud@socialstyrelsen.dk.
Ansøgninger, som modtages senere end 1 time efter ansøgningsfristen, vil ikke komme i betragtning.
Ovenstående er en forudsætning for, at din ansøgning kan indgå i Socialstyrelsens sagsbehandling.
13 Rapport og erfaringsopsamling
Projektet skal løbende forholde sig til, om det opnår sine mål og i modsat fald justere projektet.
Det skal desuden være muligt for Socialstyrelsen at følge med i, om projektets indsats har den tilsigtede virkning for borgerne.
Derfor skal det rapporteres til Socialstyrelsen, om projektets opstillede mål er/bliver opfyldt.
Der stilles i øvrigt ikke yderligere krav til evaluering af projektet.
14 Statsstøtte
EU-retten indeholder et generelt forbud mod statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i Traktat om Den Euro-pæiske Unions Funktionsmåde.
Det betyder, at tilskud fra en ansøgningspulje kan være uforenelig med EU-retten, hvis støtten gives til et projekt, der indeholder en økonomisk aktivitet, fx i form af et produkt eller en ydelse, hvor støtten fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen på et marked, og hvor støtten potentielt kan påvirke samhandlen i det indre marked.
Socialstyrelsen foretager alene en overordnet vurdering af, om projekter, der lever op til ansøgnings-puljens tildelingskriterier og indstilles til støtte, er i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler.
Vurderingen foretages på baggrund af de oplysninger, der fremgår af den indsendte ansøgning.
Den enkelte tilskudsmodtager skal således være opmærksom på, at tilskuddet anvendes i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler.
For yderligere information om de EU-retlige statsstøtteregler henvises til Erhvervsministeriets hjemmeside: http://em.dk/arbejdsomraader/erhvervsregulering-og-internationale-forhold.
Støttekategorier
-
Rådgivning og selvhjælp til udsatte borgere
-
Sociale aktiviteter for udsatte børn, unge og familier
-
Sociale aktiviteter og samvær for udsatte voksne
-
Inklusion af udsatte borgere i frivillige fællesskaber
-
KFUM’s Sociale Arbejde
-
Kirkens Korshær
Vurdering
Tildelingskriterier
1.
Ansøgerkreds, formål og målgruppe
-
Projektets ansøger, formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, formål og målgruppe.
2.
Aktiviteter og målsætninger på borgerniveau
-
Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af aktiviteter, der kan forventes at bidrage til opfyldelse af projektets formål og forventede resultater.
-
Ansøgningen skal indeholde en tidsplan for projektet eller indsatsen.
-
Projektet eller indsatsen skal være socialt rettet.
-
Ansøgningen skal indeholde klare, konkrete og præcise målsætninger på borgerniveau.
3.
Frivilligt engagement og organisering
-
Det frivillige ulønnede arbejde eller engagement indgår som et betydeligt element i projektet eller indsatsen.
-
Ansøgningen skal indeholde en beskrivelse af organisering af projektet eller indsatsen.
4.
Sammenhæng
-
Ansøgningen beskriver projektets sammenhæng mellem formål, målgruppe, målsætninger på borgerniveau, aktiviteter, organisering, budget, tidsplan mv.
5.
Budget
-
Der er overensstemmelse mellem budgettet og aktiviteter mv.