Legislator Case Law & Legislation
C20220933454 DK

Skrivelse om ændring af vejledning om selvforskyldt ledighed

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SKR#LOKDOK22 2022 9334 Historic

Skrivelse om ændring af vejledning om selvforskyldt ledighed

SKR#LOKDOK22 2022 9334 Historic

I vejledning nr. 9627 af 19. august 2021 til bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed foretages følgende ændringer

1.

Efter Til § 3, nr. 8 og før overskriften Kapitel 2 indsættes

»Til § 3, nr. 12

Bestemmelsen indebærer, at a-kassen skal undersøge, hvorvidt medlemmet, inden for en periode på 3 måneder før den manglende jobsøgning i en kalendermåned, har modtaget ydelser til forsørgelse fra a-kassen eller offentlige myndigheder.

Det forhold, at et medlem har afgivet en ledighedserklæring til a-kassen, er ikke i sig selv en anmodning om dagpenge.

Medlemmet kan trække sin ledighedserklæring tilbage, så længe medlemmet ikke konkret har bedt om dagpenge.

Eksempel

Et medlem bliver ledigt den 1. maj 2022.

I perioden 1. - 30. juni 2022 har medlemmet ikke registreret jobsøgning i sin joblog på Jobnet.

Medlemmet afmelder sig som ledig på Jobnet den 1. juli 2022, fordi medlemmet påbegynder ordinært arbejde på 30 timer om ugen den 1. juli 2022.

Den 1. oktober 2022 tilmelder medlemmet sig som ledig på Jobnet.

Medlemmet har været i ordinært arbejde i 3 måneder og har derfor ikke modtaget ydelser til forsørgelse fra a-kassen eller offentlige myndigheder i perioden.

Derfor er medlemmets manglende jobsøgning i perioden 1. - 30. juni 2022 ikke omfattet af reglerne om selvforskyldt ledighed.«

2.

Efter Til § 10, stk. 5, nr. 1, og før overskriften Kapitel 3 indsættes

»Til § 11 a, stk. 1

Hvis et medlem ikke senest på datoen for rådighedssamtalen, jf. § 42 a, stk. 6, i bekendtgørelse om rådighed, har registreret og uploadet som minimum én jobansøgning i joblog, er medlemmet selvforskyldt ledigt på baggrund af, at medlemmet ikke har søgt job i en kalendermåned med mindst 50 pct. ledighed.

Hvis et medlem ikke kan dokumentere at have søgt job ved at uploade som minimum én jobansøgning, skal medlemmet sandsynliggøre over for a-kassen, at medlemmet har søgt som minimum ét job.

Det kan fx være ved at sende en kopi af jobopslaget.

Bestemmelsen finder anvendelse for manglende jobsøgning i perioden fra og med den 1. april 2022.

Det betyder, at et medlem tidligst vil kunne få en karantæne for selvforskyldt ledighed fra og med den 1. maj 2022 på baggrund af manglende jobsøgning i april 2022.

Et medlem vil dog også kunne få en karantæne selvforskyldt ledighed i 2024, hvis medlemmet ikke har søgt job i fx december måned 2023.«

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →