Legislator Case Law & Legislation
C20220933354 DK

Skrivelse om ændring af vejledning om rådighed

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

SKR#LOKDOK22 2022 9333 Historic

Skrivelse om ændring af vejledning om rådighed

SKR#LOKDOK22 2022 9333 Historic

I vejledning nr. 9628 af 19. august 2021 til bekendtgørelse om rådighed foretages følgende ændring

1.

Efter Til § 42 indsættes før Til § 43, stk. 1

»Til § 42 a, stk. 1 og 2

Et medlem, der ikke har registreret jobsøgningsaktiviteter i joblog i en kalendermåned, skal indkaldes til en rådighedssamtale, hvis medlemmet har været forpligtet til at være aktivt jobsøgende i mindst 50 pct. af dagene i den pågældende kalendermåned.

Det er den registrerede dato for jobsøgningen i joblog, der skal ligge til grund for a-kassens udsøgning af, om et medlem er i målgruppen.

Det vil sige, at det er den dato, som medlemmet har søgt jobbet, der har betydning for, om medlemmets jobsøgning hører til i den ene eller den anden måned.

Hvis et medlem fx den 2. maj 2022 har registreret at have søgt et job den 30. april 2022, skal jobsøgningen betragtes registreret som søgt den 30. april 2022.

Den tekniske opgørelse af 50 pct. ledighed i en kalendermåned er fastsat som 15 dage uanset kalendermåned.

Et medlem skal kun indkaldes til en rådighedssamtale, hvis medlemmet har været forpligtet til at være aktivt jobsøgende i mindst 15 dage i en kalendermåned, og medlemmet ikke har registreret jobsøgningsaktiviteter i joblog i kalendermåneden.

Ved opgørelsen af de 15 dage i en kalendermåned er et medlem ikke forpligtet til at være aktivt jobsøgende på dage, hvor medlemmet

Hvis et medlem, der ikke af jobcenteret er blevet omfattet af mindre intensiv indsats, kan dokumentere at skulle påbegynde ordinært fuldtidsarbejde inden for 6 uger eller kan dokumentere at opfylde en af de andre betingelser i reglerne om mindre intensiv indsats, jf. kapitel 17 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal det ved opgørelsen af de 50 pct. ledighed betragtes som om, at medlemmet har været omfattet af mindre intensiv indsats, hvor medlemmet ikke har været forpligtet til at være aktivt jobsøgende.

Et medlem, der er påbegyndt fuldtidsarbejde i løbet af en måned, men har valgt at forblive tilmeldt måneden ud, er ikke forpligtet til at være aktivt jobsøgende fra datoen for ansættelsesforholdets begyndelse.

Eksempel

Et medlem bliver ledigt den 1. maj 2022.

I perioden 1. juni 2022 - 30. juni 2022 har medlemmet ikke registreret jobsøgning i sin joblog på Jobnet.

A-kassen skal derfor undersøge, om medlemmet har været forpligtet til at være aktivt jobsøgende i mindst 15 dage i måneden.

A-kassen har registreret, at medlemmet har været sygemeldt fra og med mandag den 13. juni 2022 til og med fredag den 17. juni 2022.

Medlemmet melder sig rask mandag den 20. juni 2022.

De 7 dage, hvor medlemmet har været sygemeldt, tæller derfor som dage, hvor medlemmet ikke har været forpligtet til at være aktivt jobsøgende.

Medlemmet har dog stadig været forpligtet til at være aktivt jobsøgende i 23 dage i måneden.

A-kassen skal derfor indkalde medlemmet til en rådighedssamtale om den manglende jobsøgning.

Eksempel

Et medlem bliver ledigt den 1. maj 2022.

I perioden 1. august 2022 - 31. august 2022 har medlemmet ikke registreret jobsøgning i sin joblog på Jobnet.

A-kassen skal derfor undersøge, om medlemmet har været forpligtet til at være aktivt jobsøgende i mindst 15 dage i måneden.

Medlemmet har fredag den 5. august 2022 oplyst jobcenteret om, at pågældende påbegynder ordinært fuldtidsarbejde den 15. september 2022.

Medlemmet er på den baggrund blevet omfattet af reglerne om mindre intensiv indsats, som bl.a. betyder, at man ikke skal være aktivt jobsøgende.

Medlemmet har derfor kun været forpligtet til at være aktivt jobsøgende fra og med mandag den 1. august 2022 til og med torsdag den 4. august 2022.

De resterende 27 dage i måneden, er medlemmet ikke forpligtet til at være aktivt jobsøgende.

A-kassen skal derfor ikke indkalde medlemmet til en rådighedssamtale om den manglende jobsøgning, da medlemmet ikke har været forpligtet til at være aktivt jobsøgende i 15 dage i måneden.

Eksempel

Et medlem bliver ledigt den 1. maj 2022.

I perioden 1. juni 2022 - 30. juni 2022 har medlemmet ikke registreret jobsøgning i sin joblog på Jobnet.

A-kassen skal derfor undersøge, om medlemmet har været forpligtet til at være aktivt jobsøgende i mindst 15 dage i måneden.

Medlemmet har den 7. juni 2022 underskrevet en ansættelseskontrakt om tidsubegrænset fuldtidsarbejde med start den 11. juli 2022.

Medlemmet har ikke henvendt sig til jobcenteret med henblik på at blive omfattet af reglerne om mindre intensiv indsats.

Medlemmet kan dog ved sin ansættelseskontrakt dokumentere, at medlemmet kunne have opfyldt betingelserne for at blive omfattet af mindre intensiv indsats fra og med den 7. juni 2022, hvis medlemmet havde kontaktet jobcenteret derom.

I opgørelsen af de 50 pct. ledighed skal dage fra den 7. juni 2022 og frem derfor indgå som dage, hvor medlemmet ikke har været forpligtet til at være aktivt jobsøgende.

Medlemmet har derfor kun været forpligtet til at være aktivt jobsøgende fra og med onsdag den 1. juni 2022 til og med tirsdag den 7. juni 2022.

De resterende 23 dage i måneden er medlemmet ikke forpligtet til at være aktivt jobsøgende.

A-kassen skal derfor ikke indkalde medlemmet til en rådighedssamtale om den manglende jobsøgning, da medlemmet ikke har været forpligtet til at være aktivt jobsøgende i 15 dage i måneden.

Til § 42 a, stk. 3

Selvom et medlem registrerer sin jobsøgning, herunder uploader jobansøgninger efter måneden med den manglende jobsøgning, men forud for afholdelsen af rådighedssamtalen, er medlemmet forpligtet til at deltage i samtalen.

Hvis et medlem udebliver fra rådighedssamtalen, fx fordi medlemmet skal på arbejde den pågældende dag, men registrerer og uploader sine jobsøgningsaktiviteter i joblog senest på datoen for samtalen, skal medlemmet hurtigst muligt indkaldes til en ny rådighedssamtale, hvor a-kassen skal sikre sig, at medlemmet står til rådighed for arbejdsmarkedet, herunder vejlede medlemmet om, at en del af forpligtelsen til at være aktivt jobsøgende bl.a. indebærer, at medlemmet løbende (som udgangspunkt én gang om ugen) skal registrere sine jobsøgningsaktiviteter i joblog.

Til § 42 a, stk. 4.

Hvis et medlem er afmeldt på datoen for rådighedssamtalen, skal a-kassen først indkalde medlemmet til en rådighedssamtale, når medlemmet igen er tilmeldt som jobsøgende hos jobcenteret.

A-kassen skal ikke indkalde medlemmet til en rådighedssamtale ved gentilmelding, hvis medlemmet ikke har bedt om ydelser fra a-kassen, deltaget i tilbud eller modtaget ydelser til offentlig forsørgelse uden for et beskæftigelsesforhold inden for de første 3 måneder efter udløbet af kalendermåneden med manglende jobsøgning.

Eksempel

Et medlem er indkaldt til en rådighedssamtale den 14. juni 2022 på baggrund af, at medlemmet ikke registreret jobsøgning i sin joblog i maj måned.

Medlemmet har været fuldt ledig i maj måned.

Den 10. juni 2022 afmelder medlemmet sig på grund af, at medlemmet påbegynder fuldtidsarbejde.

Medlemmet har underskrevet ansættelseskontrakten den 8. juni 2022, og har derfor ikke haft mulighed for at blive omfattet af reglerne om mindre intensiv indsats forud for denne dato.

Den 15. august 2022 tilmelder medlemmet sig igen som jobsøgende hos jobcenteret.

A-kassen skal hurtigst muligt indkalde medlemmet til en rådighedssamtale på baggrund af manglende jobsøgning i maj måned, da medlemmet derved har bedt om ydelser fra a-kassen inden for de første 3 måneder efter udløbet af kalendermåneden med manglende jobsøgning.

Medlemmet er derfor omfattet af reglerne i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed, og skal have en sanktion for manglende jobsøgning, hvis medlemmet ikke senest på datoen for samtalen har registreret og uploadet sine jobsøgningsaktiviteter i joblog, jf. § 42 a, stk. 6, i bekendtgørelsen og § 11 a, stk. 1, i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Til § 42 a, stk. 5

Det skal fremgå tydeligt af indkaldelsen til rådighedssamtalen, at der er tale om en høring, at der endnu ikke er truffet afgørelse i sagen, samt at medlemmets bemærkninger til høringen, herunder den manglende registrering af jobsøgning, kan have dagpengemæssige konsekvenser for medlemmet.

Det bør i øvrigt fremgå af a-kassens indkaldelse, at omfanget af medlemmets jobsøgning vil kunne indgå i en samlet rådighedsvurdering af medlemmet.

Det bør også fremgå, at hvis a-kassen ved rådighedssamtalen vurderer, at medlemmet ikke står til rådighed, skal a-kassen træffe afgørelse om, at medlemmet ikke kan få dagpenge, jf. § 44.

Til § 42 a, stk. 6

Medlemmet skal registrere sine jobsøgningsaktiviteter og som minimum uploade én jobansøgning.

Hvis et medlem har søgt job inden for fagområder, hvor der sædvanligvis ikke søges job skriftligt, skal medlemmet registrere jobsøgningsaktiviteten i joblog.

Hvis et medlem ikke kan dokumentere at have søgt et job ved at uploade sine jobansøgninger, skal medlemmet sandsynliggøre over for a-kassen, at medlemmet har søgt det pågældende job.

Det kan fx være ved at sende kopi af jobopslaget.

Medlemmet skal dog som minimum uploade én jobansøgning, hvis medlemmet er vejledt om at uploade et bestemt antal jobansøgninger i »Krav til jobsøgning«.

Hvis medlemmet udebliver fra rådighedssamtalen, fx fordi medlemmet skal på arbejde den pågældende dag, skal medlemmet hurtigst muligt indkaldes til en ny rådighedssamtale, jf. stk. 3.

Selvom medlemmet ved udeblivelsen fra samtalen opfylder sin rådighedsforpligtelse på anden vis, skal a-kassen træffe afgørelse om, at medlemmet skal have en karantæne for selvforskyldt ledighed, hvis medlemmet ikke senest på datoen for samtalen har registreret og uploadet som minimum én jobansøgning i joblog, jf. § 42 a, stk. 6, i bekendtgørelsen og § 11 a, stk. 1, i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Hvis medlemmet er meldt syg på datoen for samtalen, skal medlemmet hurtigst muligt indkaldes til en ny rådighedssamtale, jf. stk. 3.

Medlemmet skal på den første raske dag efter medlemmets sygdom registrere og uploade sine jobsøgningsaktiviteter i joblog.

Hvis medlemmet ikke registrerer og uploader sine jobsøgningsaktiviteter i joblog på første raske dag, skal a-kassen træffe afgørelse om, at medlemmet skal have en karantæne for selvforskyldt ledighed, jf. § 42 a, stk. 6, i bekendtgørelsen og § 11 a, stk. 1, i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Hvis a-kassen ved rådighedssamtalen er i tvivl, om medlemmet står til rådighed, skal a-kassen give medlemmet en frist til at dokumentere sin jobsøgning, jf. § 43, stk. 1.

Et medlem kan således godt få en karantæne for selvforskyldt ledighed, jf. § 11 a, stk. 1, i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed, fordi medlemmet ikke har søgt job i en kalendermåned, og på samme tid blive givet en frist til fremadrettet at dokumentere sin jobsøgning.

Ved rådighedssamtalen skal a-kassen i øvrigt være opmærksom på, om medlemmet har søgt job, som pågældende er vejledt om i »Krav til jobsøgning«.

Hvis et medlem fx er vejledt i »Krav til jobsøgning« om at søge job skriftligt, skal a-kassen foretage en rådighedsvurdering af medlemmet, hvis medlemmet udelukkende har søgt job mundtligt.

Hvis det ved rådighedssamtalen viser sig, at medlemmet fx ikke har været tilstrækkeligt aktivt jobsøgende i en længere periode, eller at medlemmet ved samtalen oplyser om andre forhold, der gør, at a-kassen vurderer, at medlemmet ikke står til rådighed, skal a-kassen træffe afgørelse om manglende rådighed efter reglerne i bekendtgørelsen.

I tilfælde hvor a-kassen vurderer, at der er grundlag for at træffe afgørelse om tab af retten dagpenge, jf. § 44, stk. 1, skal a-kassen ikke træffe afgørelse om selvforskyldt ledighed, jf. § 24, stk. 4, i bekendtgørelse om selvforskyldt ledighed.

Til § 42 a, stk. 7.

Indkaldelse og afholdelse af rådighedssamtalen følger reglerne i denne bekendtgørelse.

Det betyder blandt andet, at reglerne om selvbook, som følger af § 11 og 12, samt reglerne om afholdelse af samtalen, som følger af § 13, gælder for en rådighedssamtale foranlediget på baggrund af manglende jobsøgning i en kalendermåned.

Udeblivelser fra rådighedssamtalen skal sanktioneres efter reglerne om udeblivelser fra samtaler i bekendtgørelsen.

Det bemærkes i øvrigt, at et medlem, der på tidspunktet for rådighedssamtalens afholdelse er omfattet af reglerne om mindre intensiv indsats, er forpligtet til at deltage i samtalen uanset § 23, stk. 1.

Til § 42 a, stk. 8.

Et medlem, der ikke får udbetalt dagpenge, fordi medlemmet har fradrag i måneden, der overstiger 160,33 timer, skal ikke indkaldes til en rådighedssamtale efter stk. 1.

Et medlem, der ikke anmoder om udbetaling af dagpenge i en kalendermåned, skal heller ikke indkaldes til en rådighedssamtale efter stk. 1.«

SKR#LOKDOK22 2022 9333 Historic

-

deltager i jobrettet uddannelse,

-

deltager i et uddannelsesløft efter §§ 96 og 97 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

-

deltager i et tilbud efter § 97 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

-

er omfattet af reglerne om mindre intensiv indsats efter § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,

-

har meldt ferie eller sygdom til jobcenteret,

-

er på barsel,

-

er afmeldt som ledig på Jobnet,

-

har borgerligt ombud,

-

er registreret i midlertidigt arbejde under 2 uger, eller

-

er fritaget for rådighed under deltagelse i et tilbud efter reglerne i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →