Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til midlertidig støtte til kapacitetstilpasning på natcaféer
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til midlertidig støtte til kapacitetstilpasning på natcaféer
Ansøgningsfrist den 25. april 2022 kl.
12.00
INDHOLDSFORTEGNELSE
1 Indledning
2 Ansøgningspuljens formål
3 Ansøgerkreds
4 Målgruppe
5 Baggrund om ansøgningspuljen
6 Forventede resultater
7 Projektperiode
8 Tildelingskriterier og vurdering
9 Fordelingsnøgle
10 Tilskudsberettigede udgifter
11 Ikke tilskudsberettigede udgifter
12 Udarbejdelse af budget
13 Ansøgningsfrist og -procedure
14 Statsstøtte
1 Indledning
Som led i aftale om udmøntning af reserven til foranstaltninger på social-, sundheds og arbejdsmarkedsområdet 2022-2025, blev der afsat i alt 3,98 mio. kr. til en ansøgningspulje til midlertidig støtte til kapacitetstilpasning på natcaféer.
Midlerne er afsat i finansloven for 2022 på § 15.75.28.80.
2 Ansøgningspuljens formål
Ansøgningspuljens formål er at yde støtte til natcafeer, der har et finansieringsbehov efter Social- og Ældreministeriets præcisering af praksis for takstfinansiering af § 110-tilbud.
3 Ansøgerkreds
Ansøgningspuljens ansøgerkreds er private tilbud, der driver natcafeer i relation til et § 110-tilbud.
4 Målgruppe
Ansøgningspuljens målgruppe er udsatte borgere, der mangler et sted at overnatte.
5 Baggrund om ansøgningspuljen
Det har vist sig, at enkelte natcaféer (såvel drevet af organisationer som kommuner), som er oprettet i tilknytning til et herberg (§ 110-tilbud efter serviceloven), har haft en praksis om, at udgiften til drift af natcaféen har indgået i beregningen af taksten for § 110-tilbuddet.
Natcaféen, som typisk tilbyder ophold i nattetimerne for f.eks. gadehjemløse, har dermed været finansieret via taksten for indskrevne borgeres ophold på selve herberget.
Den praksis er ikke i overensstemmelse med, hvad der gælder for finansiering af natcaféer og takstberegning for § 110-tilbud.
En praksisændring kan få den konsekvens, at et antal private natcaféer mangler finansiering for at kunne fortsætte.
Ansøgningspuljen er derfor tiltænkt at medvirke til at løse kapacitetsproblemet på den korte bane blandt natcaféer, der drives af private tilbud, og som ikke på anden vis kan sikre finansiering.
Ansøgningspuljen skal således give mulighed for at private tilbud, der driver natcaféer i relation til et §110 botilbud, kan få dækket et aktuelt finansieringsbehov til videreførelse af eksisterende pladser på natcaféen.
6 Forventede resultater
Det forventes, at de støttede projekter opnår nedenstående resultater.
Forventede resultater på borgerniveau
7 Projektperiode
Midlerne anvendes i perioden 1. januar 2022 til 31. december 2023.
8 Tildelingskriterier og vurdering
Ansøgningen vurderes på baggrund af, om tildelingskriterierne er opfyldt, og om der er sammenhæng mellem disse, jf. tabel 1.
De enkelte vurderingsområder uddybes nedenfor efter den skematiske oversigt.
Når ansøgningsskemaet udfyldes, skal ansøger beskrive nedenstående
Ad 1) Ansøgerkreds, formål og målgruppe
Det vil blive vurderet, om projektets formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens formål og målgruppe.
Til brug for vurderingen af projektets formål skal det beskrives, hvordan natcaféen har et finansieringsbehov efter Social- og Ældreministeriets præcisering af praksis for takstfinansiering af § 110-tilbud.
Projektets målgruppe skal beskrives kort og præcist.
Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger
Ad 2) Støttebehov
Det vil blive vurderet, om ansøger i tilstrækkelig grad har redegjort for sit behov for støtte.
Til brug herfor skal ansøger oplyse, hvor mange pladser natcaféen råder over, herunder hvor mange pladser, som hidtil har været medfinansieret af taksten for § 110-tilbuddet samt hvor mange pladser, der søges om støtte til.
Ansøger skal i forlængelse heraf oplyse, hvor stor en andel taksten fra § 110-tilbuddet har udgjort af finansieringen til de relevante pladser i hhv.
2020 og 2021.
Ansøger skal endvidere angive sin belægningsgrad for hhv.
2020 og 2021.
Ad 3) Dokumentation for afsøgning af alternative finansieringsmuligheder
Ansøger skal vedlægge en tro- og loveerklæring på, at de har afsøgt alle andre finansieringsmuligheder for de eksisterende pladser, som hidtil har været helt eller delvist finansieret gennem taksten for § 110-botilbuddet.
Herunder egenfinansiering, samt finansiering gennem egen kommune eller omkringliggende kommuner.
Tro- og loveerklæringen skal endvidere indeholde en bekræftelse på, at ansøger kun har søgt om støtte til eksisterende pladser, som hidtil har været helt eller delvist finansieret af taksten fra et § 110-botilbud.
Tro- og loveerklæringen skal være underskrevet af natcaféens leder og herbergets forstander.
Ad 4) Budget
Det vil blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem de udgiftstyper, der fremgår af budgettet, udgiftsniveauet, samt antallet af pladser, som der søges finansiering til.
Budgettet må kun indeholde tilskudsberettigede og nødvendige udgifter, som direkte kan henføres til videreførelsen af eksisterende pladser på tilbuddet.
Der må således ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres hertil, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til.
Det skal oplyses, hvis der er en økonomisk interesse mellem ansøger og projektets samarbejdspartnere.
Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis der er personsammenfald mellem projektets medarbejdere og leverandører.
Budgettet skal indtastes i Excel-dokumentet ”Budgetskema”, som ligger på ansøgningspuljens side på Socialstyrelsens hjemmeside.
Ved indsendelse af ansøgningen vedhæftes budgetskemaet.
Læs mere om krav til budgettet m.m. i vejledningens afsnit 12-14.
9 Fordelingsnøgle
Såfremt de tilskudsberettigede ansøgere samlet set søger om flere tilskudsberettigede midler, end der er til rådighed i ansøgningspuljen, vil midlerne blive fordelt på baggrund af en fordelingsnøgle.
Fordelingsnøglen vil være baseret på følgende oplysninger
10 Tilskudsberettigede udgifter
Ansøger skal udvise sparsommelighed ved fastlæggelse af niveauerne i budgetposterne.
Projektets udgifter skal anføres under specifikke budgetposter i budgettet.
Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen
11 Ikke tilskudsberettigede udgifter
Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen
12 Udarbejdelse af budget
Budgettet skal være realistisk, sparsommeligt og leve op til de krav, der er til udgiftstyper og niveauer.
Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter i forhold til det ansøgte projekt.
Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet
Krav til budgettet
Udgifter skal specificeres i budgettet.
Udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter som overhead, administrationsbidrag og diverse.
Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter.
Det skal også være udgifter, som afholdes, når der er modtaget tilskud.
Kun i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis udgifterne har en klar tilknytning til projektet.
Periodiserede budgetter
Udgifterne skal periodiseres, således at udgiften budgetteres i det kvartal, den forventes afholdt i det pågældende projektår.
Hvis der f.eks. er ansat en medarbejder, opgøres lønnen, som den afholdes, én gang i kvartalet.
Gennemsnitstal kan således ikke anvendes.
Enhedspriser
Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed.
Hvis projektet f.eks. indebærer afholdelse af to ens aktiviteter inden for det samme projektår, og hver af aktiviteterne koster 10.000 kr., anføres to enheder á 10.000 kr. i den eller de måneder, hvor aktiviteten og dermed udgifterne forventes afholdt.
Noter til budgettet
Ved behov skal der udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet.
Hvis en af budgetposterne f.eks. er ”Seminar”, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse.
Udbetaling af tilskud
Socialstyrelsen overgår til udbetaling af tilskud via Nemkonto.
Det anbefales derfor, at ansøgere sørger for at oprette en Nemkonto, hvis man ikke allerede har Nemkonto.
13 Ansøgningsfrist og -procedure
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 25. april 2022 kl.
12.00 .
Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere fremsendes.
Det forventes, at ansøgerne får svar på ansøgningen i maj 2022.
Spørgsmål til ansøgningspuljen kan stilles til Sten Barsøe i Socialstyrelsen via sbar@socialstyrelsen.dk .
Indgivelse af ansøgning
Offentlige myndigheder og offentlige institutioner m.v. skal indgive ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen ved anvendelse af den digitale løsning, som Socialstyrelsen stiller til rådighed (Socialstyrelsens elektroniske ansøgningsportal).
Private ansøgere kan indgive ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen ved anvendelse af den digitale løsning, som Socialstyrelsen stiller til rådighed (Socialstyrelsens elektroniske ansøgningsportal).
Private ansøgere kan indsende/aflevere ansøgninger via andre kanaler end den anviste digitale løsning f.eks. med post eller via mail til tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk .
Det er også muligt at afhente ansøgningsmaterialet i Socialstyrelsen eller få tilsendt papirskabeloner.
Ved behov for yderligere information om indsendelsesmuligheder kan Tilskudsforvaltning kontaktes på telefon 72 42 41 33 eller mail tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk .
For alle ansøgere gælder, at ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen skal indgives på den ansøgningsblanket og i det budgetskema, som Socialstyrelsen har udarbejdet til ansøgningspuljen.
Ansøgningen skal vedlægges de bilag, der fremgår af ansøgningsmaterialet.
Ansøgningsmaterialet ligger på ansøgningspuljens side på Socialstyrelsens hjemmeside.
Ansøgere bedes indsende ansøgningsblanketten i PDF-format af hensyn til læsevenligheden, hvis det er muligt.
Der sendes en kvittering, når Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen.
For yderligere information om ansøgningsprocessen henvises til vejledningen herom på socialstyrelsens hjemmeside.
Afvisning af ansøgning ved manglende opfyldelse af formalia
Socialstyrelsen har ret til at afvise ansøgninger, som ikke opfylder formalia.
Det vil fx være tilfældet, hvis ansøger ikke har anvendt ansøgningspuljens ansøgningsskema eller budgetskema, hvis alle obligatoriske bilag ikke er vedlagt ansøgningen, eller hvis eventuelle anslagsbegrænsninger i tekstfelter i ansøgningsskemaet er overskredet.
Vurdering af ansøgningen
Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen og budgettet, herunder evt.
budgetnoter.
Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag.
Øvrige bilag, som fremsendes, vil således ikke indgå i sagsbehandlingen.
Utilstrækkelige oplysninger i ansøgningen eller anden manglende medvirken kan føre til, at sagen afgøres på det foreliggende grundlag.
It-problemer ved indsendelse af ansøgning
Du skal gøre følgende, hvis du oplever it-problemer i forbindelse med indsendelse af din ansøgning.
Hvis du oplever it-problemer på egne systemer , er det dit eget ansvar at afhjælpe disse, fx i samarbejde med din eventuelle it-leverandør/it-support.
Hvis du oplever it-problemer på Socialstyrelsens ansøgningsportal , kan du kontakte Tilskudsforvaltning på mail tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk eller telefon 72 42 41 33.
Der er ikke tale om it-tekniske problemer, hvis fx din medarbejdersignatur ikke virker.
Som ansøger bærer du således ansvaret herfor.
VIGTIGT: DETTE SKAL DU GØRE FØR ANSØGNINGSFRISTEN
Hvis it-problemet på Socialstyrelsens ansøgningsportal ikke kan løses før ansøgningsfristens udløb, kan du
Ovenstående er en forudsætning for, at din ansøgning kan indgå i Socialstyrelsens sagsbehandling.
14 Statsstøtte
EU-retten indeholder et generelt forbud mod statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.
Det betyder, at tilskud fra en ansøgningspulje kan være uforenelig med EU-retten, hvis støtten gives til et projekt, der indeholder en økonomisk aktivitet, fx i form af et produkt eller en ydelse, hvor støtten fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen på et marked, og hvor støtten potentielt kan påvirke samhandlen i det indre marked.
Socialstyrelsen foretager alene en overordnet vurdering af, om projekter, der lever op til ansøgningspuljens tildelingskriterier og indstilles til støtte, er i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler.
Vurderingen foretages på baggrund af de oplysninger, der fremgår af den indsendte ansøgning.
Den enkelte tilskudsmodtager skal således være opmærksom på, at tilskuddet anvendes i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler.
For yderligere information om de EU-retlige statsstøtteregler henvises til Erhvervsministeriets hjemmeside: http://em.dk/arbejdsomraader/erhvervsregulering-og-internationale-forhold .
-
At det sikres, at der er et tilstrækkeligt antal pladser til de udsatte borgere, der har brug for et sted at overnatte.
Vurdering
Tildelingskriterier
1.
Ansøgerkreds, formål og målgruppe
•
Projektets ansøger, formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, formål og målgruppe.
2.
Støttebehov
•
Ansøger skal redegøre for behovet for støtte.
3.
Dokumentation for afsøgning af alternative finansieringsmuligheder
•
Ansøger skal vedlægge en tro- og loveerklæring på, at de har afsøgt alle andre finansieringsmuligheder.
Herunder egenfinansiering, samt finansiering gennem egen kommune eller omkringliggende kommuner.
4.
Budget
•
At der er overensstemmelse mellem budgettet og antallet af pladser, som der søges finansiering til.
-
Hvem indgår i målgruppen?
Det skal beskrives, hvad der kendetegner de borgere, som indgår i målgruppen.
-
Hvor mange fra målgruppen forventer natcaféen at kunne opretholde pladser til i projektperioden?
Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud herpå.
Forventningen kan f.eks. tage udgangspunkt i, hvor mange borgere fra målgruppen, der samlet set har benyttet sig af de pladser, der har været finansieret af taksten fra § 110-tilbuddet, i 2021 og/eller 2020.
-
Hvordan vil antallet af borgere, som der forventes at kunne opretholdes pladser til, blive opgjort?
Det skal beskrives, hvordan antallet af deltagere optælles.
-
Det skal overvejes, om der er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, handicap, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet.
I så fald skal det beskrives.
-
Det samlede ansøgte beløb
-
Antallet af pladser, som det enkelte tilbud søger om støtte til
-
Tilbuddets gennemsnitlige belægningsgrad for 2020 og 2021.
1.
Lønudgifter der afholdes i forbindelse med videreførelsen af eksisterende pladser på tilbuddet.
Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time.
Lønudgifter må ikke inkluderes under andre budgetposter.
Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i overenskomster for arbejdet på området.
Yderligere information kan fås ved henvendelse til de relevante fagforeninger.
Hvis området ikke er dækket af en overenskomst, må lønniveauet ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for lignende arbejde.
2.
Udgifter til revisor .
Der kan løbende afholdes udgifter til revisor.
3.
Lovpligtige forsikringer , herunder arbejdsskadeforsikringer.
4.
Udgifter til transport i egen bil.
Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Økonomistyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser.
Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km.
5.
Udgifter til offentlig transport .
6.
Udgifter til lokaler til eksisterende pladser på tilbuddet.
7.
Andre relevante udgifter i forbindelse med videreførelse af eksisterende pladser på tilbuddet.
Relevansen beskrives i en note til budgettet.
1.
Materielanskaffelser for over 50.000 kr. pr. projektår.
2.
Køb af fast ejendom .
3.
Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering).
4.
Dækning af underskud eller anden gæld.
5.
Støtte til enkeltpersoners underhold .
6.
Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side.
7.
Uddannelses- og kursusaktiviteter.
8.
Aktiviteter eller tilsvarende til personer uden lovligt ophold i Danmark .
Herunder dækning af udgifter til pladser på tilbuddet for personer uden lovligt ophold i Danmark.
9.
Projekter forankret i udlandet samt Grønland og Færøerne .
-
Projektets titel
-
Ansøgers identifikation (CVR-nummer)
-
Ansøgers navn og adresse
1)
fremsende ansøgningen på anden vis, så den er Socialstyrelsen i hænde inden ansøgningsfristens udløb .
Ansøgningen kan sendes til sikkermail.tilskud@socialstyrelsen.dk .
2)
inden ansøgningsfristens udløb kontakte Tilskudsforvaltning og dokumentere, at de it-tekniske problemer skyldes fejl på Socialstyrelsens ansøgningsportal.
Fejlen kan fx bestå i, at hjemmesiden er nede, eller at link til at sende en ansøgning ikke virker.
En del af dokumentationen skal være et skærmprint, der fx viser en fejlmeddelelse på Socialstyrelsens ansøgningsportal.
Dokumentationen kan sendes til tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk .
I umiddelbar forlængelse heraf skal du indsende din ansøgning med tilhørende budget og evt.
bilag til Tilskudsforvaltning.
Ansøgningen kan sendes til sikkermail.tilskud@socialstyrelsen.dk .
Ansøgninger, som modtages senere end 1 time efter ansøgningsfristen, vil ikke komme i betragtning.