Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Sletning af teledata

Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Sletning af teledata

1.

Overblik og tjekliste

1.1.

Overblik

Pligten til at slette teledata reguleres af forskellige regelsæt.

De mest centrale regelsæt er retsplejelovens § 791, arkivloven og de persondataretlige regler.

Retsplejelovens § 791 omhandler sletning af materiale indhentet efter retsplejelovens § 780 om indgreb i meddelelseshemmeligheden, § 791 a om observation og teleobservation, § 791 b om dataaflæsning samt § 791 e om overtagelse af tv-overvågning.

Sletning af oplysninger, der ikke er indhentet med hjemmel i disse bestemmelser, reguleres ikke af retsplejelovens § 791, men derimod af retshåndhævelsesloven eller arkivloven.

Se nærmere under punkt 4.

Dette afsnit i Rigsadvokatmeddelelsen omhandler alene sagsbehandlingen i forbindelse med sletning efter retsplejelovens § 791.

Teledata anvendes som en samlet betegnelse for materiale tilvejebragt i forbindelse med følgende straffeprocessuelle indgreb

Retningslinjerne finder også anvendelse i forhold til aflytning efter retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 1 , selvom aflytning begrebsmæssigt ikke betegnes som teledata.

Valg af regelsæt

1.2.

Tjekliste

I sager med teledata skal anklageren være opmærksom på følgende

2.

Politiets efterforskning og sagsbehandling

Det ledelsesmæssige ansvar for sletning af teledata i overensstemmelse med retsplejelovens regler skal være placeret hos en politileder.

I forbindelse med politiets afslutning af en efterforskning, hvor der ikke rejses sigtelse eller tiltale mod nogen, og hvor der har været foretaget indgreb i meddelelseshemmeligheden, skal der tages stilling til destruktion af det indhentede materiale, jf. retsplejelovens § 791, stk. 1.

Det samme gør sig gældende, hvis materialet viser sig ikke at have efterforskningsmæssig betydning, jf. stk. 4.

Samtaler mellem en mistænkt og personer, der efter retsplejelovens § 170 er udelukket fra at afgive vidneforklaring, f.eks. en sigtets forsvarer, (også benævnt klientsamtaler) skal straks tilintetgøres, medmindre materialet giver anledning til, at der rejses sigtelse for et strafbart forhold mod den omhandlende person, eller at hvervet som forsvarer bliver frataget den pågældende, jf. § 791, stk. 3.

Se nærmere herom i pkt. 4.3 .

Pligten til at slette teledata omfatter både selve indholdet af f.eks. en telefonaflytning og politirapporter mv., som indeholder en afskrift af aflytningen.

Se mere herom i pkt. 4.2.2 .

Der skal lokalt være etableret procedurer, der sikrer, at de personer, der udfører sletningerne, har adgang til informationer om sagskridt, der betyder, at der skal ske sletning.

Sletning af historiske teledata, lyd og tekstbeskeder samt andre data fra fremadrettede indgreb sker ved, at politikredsen sender en sletterekvisition til NSK, Nationalt Cyber Crime Center, Afdelingen for teledata.

Der henvises i øvrigt til Rigspolitiets vejledning om sletning af teledata tilvejebragt ved indgreb i meddelelseshemmeligheden.

3.

Anklagemyndighedens sagsbehandling

I forbindelse med arbejdet med sletning af materiale, der hidrører fra indgreb i meddelelseshemmeligheden;

telefonaflytning, teleoplysninger eller udvidede teleoplysninger, kan der i en række situationer være behov for at inddrage anklagemyndigheden.

Det vil f.eks. være tilfældet, hvor der ikke er rejst sigtelse mod nogen for den lovovertrædelse, der har dannet grundlag for indgrebet, men hvor det omhandlede materiale fortsat er af efterforskningsmæssig betydning, jf. § 791, stk. 2, 1. led.

3.1.

Anmodning om udsættelse eller undladelse af sletning

Det følger af retsplejelovens § 791, stk. 2, at hvis materiale fortsat er af efterforskningsmæssig betydning, kan tilintetgørelse undlades eller udsættes i et nærmere fastsat tidsrum.

Se pkt. 4.2.4. for de nærmere betingelser.

Spørgsmålet om udsættelse eller undladelse af sletning skal indbringes for retten.

Spørgsmålet om destruktion af materiale vil ofte tidsmæssigt falde sammen med vurdering af spørgsmålet om, hvorvidt den person, som et indgreb har været rettet imod, skal underrettes om indgrebet eller ej, jf. retsplejelovens § 788.

Anklageren skal derfor være opmærksom på, at politiet i forbindelse med en anmodning om kendelse om udsættelse eller undladelse af underretning, også har taget stilling til spørgsmålet om destruktion af materialet.

Anklageren skal derudover være opmærksom på, at det er politiets opgave indledningsvis at sikre, at betingelserne for undladelse eller udsættelse af sletning af materialet er opfyldt.

Dette kan eventuelt ske under inddragelse af efterforskningslederen.

Anklageren skal i forbindelse med behandlingen af indbringelse af spørgsmålet for retten påse, at politiets sagsbehandling i sin helhed opfylder krav til kvalitets- og legalitetssikring.

Det er derfor vigtigt, at der er et godt samarbejde mellem politikredsens anklagere og politipersonale, således at der sikres en smidig og effektiv behandling af straffesagerne, hvor politipersonale og anklagere løbende kan drøfte behandlingen af sagerne.

En tæt daglig kontakt mellem anklagere og politipersonale er et vigtigt led i arbejdet med at sikre kvaliteten og legaliteten i politikredsens arbejde.

Der henvises i øvrigt til Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om Kvalitet og legalitet i straffesagsbehandlingen .

For så vidt angår tilsyn med sletning af teledata henvises til pkt. 3 i Rigspolitiets vejledning om sletning af teledata tilvejebragt ved indgreb i meddelelseshemmeligheden.

4.

Jura

Pligten til at slette teledata reguleres af forskellige regelsæt.

De mest centrale regelsæt er retsplejelovens § 791, arkivloven og de persondataretlige regler.

Retsplejelovens § 791 omhandler sletning af materiale indhentet efter retsplejelovens § 780 om indgreb i meddelelseshemmeligheden, § 791 a om observation og teleobservation, § 791 b om dataaflæsning samt § 791 e om overtagelse af tv-overvågning.

Sletning af oplysninger, der ikke er indhentet med hjemmel i disse bestemmelser, reguleres ikke af retsplejelovens § 791, men derimod af retshåndhævelsesloven eller arkivloven.

Retningslinjerne i dette afsnit af Rigsadvokatmeddelelsen finder anvendelse i forhold til sletning af teledata , jf. definitionen under pkt. 1.

Der henvises i øvrigt til Rigsadvokatmeddelelsens afsnit om Anvendelse af teledata i straffesager , herunder pkt. 2 om generelle oplysninger om teledata.

4.1.

Den retlige ramme for sletning af teledata

Sletning af teledata reguleres bl.a. af reglerne i retsplejeloven og retshåndhævelsesloven.

Retsplejeloven

Retsplejelovens § 791 indeholder en særlig regel om sletning af materiale tilvejebragt efter reglerne i retsplejelovens kapitel 71 om bl.a. indgreb i meddelelseshemmeligheden.

Denne regel går forud for de generelle regler om sletning i retshåndhævelsesloven, jf. retshåndhævelseslovens § 2.

Retshåndhævelsesloven

Politiets og anklagemyndighedens behandling af teledata og data fra aflytninger er omfattet af retshåndhævelsesloven, når den pågældende data er personhenførbar.

Data vil som udgangspunkt være personhenførbar, medmindre der konkret er foretaget anonymisering af oplysningerne.

Det fremgår af retshåndhævelseslovens § 4, stk. 6, at indsamlede oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.

Den dataansvarlige er ansvarlig for og skal kunne påvise, at bestemmelsen overholdes, jf. retshåndhævelseslovens § 4, stk. 8.

Efter retshåndhævelseslovens § 7 skal den dataansvarlige endvidere tilrettelægge behandlingen af personoplysninger, således at der fastsættes passende frister for sletningen af personoplysninger eller regelmæssig undersøgelse af behovet for lagringen af oplysningerne.

Efter bestemmelsens 2. pkt. skal det endvidere sikres ved proceduremæssige foranstaltninger, at tidsfristerne overholdes.

Det betyder, at materiale fra straffesager som udgangspunkt skal slettes og arkiveres i overensstemmelse med de slette- og arkiveringsfrister, der følger af arkivhåndbogen vedrørende sager registreret i POLSAS.

Valg af regelsæt i forhold til konkrete indgreb

Historiske masteoplysninger og allerede registrerede lokaliseringsdata indhentet efter retsplejelovens regler om edition , jf. § 804, stk. 1, er alene omfattet af de generelle regler om sletning i retshåndhævelsesloven.

Retsplejelovens § 791 finder dermed ikke anvendelse i forhold til materiale, der er tilvejebragt ved disse indgreb.

Materiale tilvejebragt ved de øvrige indgreb nævnt under pkt 1.

(aflytning, jf. § 780, stk. 1, nr. 1, teleoplysninger, jf. § 780, stk. 1, nr. 3, historiske teleoplysninger, jf. § 780, stk. 1, nr. 3, jf. § 804, stk. 1, udvidede teleoplysninger, jf. § 780, stk. 1, nr. 4, og teleobservation, jf. § 791 a, stk. 5, nr. 1) er omfattet af sletningsreglen i retsplejelovens § 791.

Se pkt. 4.2 ., hvor retsplejelovens § 791 er beskrevet.

Se pkt. 4.3 ., hvor den særlige regel i § 791, stk. 3, om sletning af klientsamtaler mv., er beskrevet.

4.2.

Retsplejelovens § 791

4.2.1.

Anvendelsesområde

Efter retsplejelovens § 791, stk. 1, skal båndoptagelser, fotokopier eller anden gengivelse af det, der er kommet til politiets kendskab ved et indgreb, tilintetgøres, hvis der ikke rejses sigtelse mod nogen for den lovovertrædelse, der dannede grundlag for indgrebet, eller hvis påtale senere opgives .

Udgangspunktet i retsplejelovens § 791, stk. 1, gælder ikke, hvis påtalen opgives, fordi den sigtede er under 15 år, er en eksterritorial person eller lignende.

Efter Rigsadvokatens vurdering skal der i disse tilfælde ske sletning, hvis det følger af reglen i retsplejelovens § 791, stk. 4.

Se mere herom i pkt. 4.2.3. om tidsfrister.

Der henvises i øvrigt til betænkning nr. 1023/1984 om politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden og anvendelse af agenter, s.

121.

Efter § 791, stk. 4, skal politiet i øvrigt tilintetgøre materiale, som tilvejebringes ved indgreb i meddelelseshemmeligheden mv., og som viser sig ikke at have efterforskningsmæssig betydning .

Bestemmelsen omfatter materiale, der er irrelevant for strafforfølgningen.

Som eksempel kan nævnes aflytning af udenforstående personer, f.eks. hvor den sigtedes telefon konkret har været anvendt af en anden person, uden at dette i øvrigt har været af relevans for efterforskningen.

Det kunne f.eks. være tilfældet, hvor et telefonabonnement er tegnet af den mistænkte, men hvor telefonen anvendes af et andet familiemedlem, f.eks. den mistænktes barn.

4.2.2.

Omfanget af sletning

Bestemmelsen om sletning i retsplejelovens § 791 vedrører det materiale, som er tilvejebragt ved det pågældende indgreb.

Efter bestemmelsens stk. 1 omfatter dette båndoptagelser, fotokopier eller anden gengivelse af det, der ved indgrebet er kommet til politiets kundskab.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at ”anden gengivelse” f.eks. kan være afskrifter.

Det betyder, at der ved telefonaflytning efter retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 1, skal ske sletning af selve indholdet af telefonaflytningen samt af politirapporter mv., som indeholder en afskrift af aflytningen.

Der henvises i øvrigt til betænkning nr. 1023/1984 om politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden og anvendelse af agenter, s.

120.

Politikredsen skal samtidig sikre, at eventuelle kopier af materialet, som er opbevaret lokalt i politikredsen (f.eks. på USB-stik eller CD/DVD), samt udskrifter af materialet, slettes.

Kravet om sletning efter retsplejelovens § 791 betyder derudover, at der ved teleoplysninger indhentet efter retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 3, skal ske sletning af oplysninger om, hvilke telefoner mv. der er sat i forbindelse med hinanden, og oplysninger om, hvilke master den pågældende telefon er registreret på.

Det gælder både i tilfælde, hvor teleoplysningerne er indhentet fremadrettet – herunder i forbindelse med aflytning efter § 780, stk. 1, nr. 1 – og i tilfælde, hvor der er indhentet historiske teleoplysninger.

Kravet om sletning omfatter ikke materiale, der alene viser, at indgrebet har fundet sted, f.eks. kendelsen der ligger til grund for indgrebet, løbende kendelser om forlængelse af indgrebet mv.

4.2.3.

Tidsfrister

Sletterekvisitionen må tidligst indsendes til NSK, Nationalt Cyber Crime Center, Afdelingen for teledata, når sagen er endeligt afsluttet.

Sletterekvisitionen skal som udgangspunkt indsendes til afdelingen senest 2 måneder efter sagens endelige afslutning.

En straffesag er bl.a. endeligt afsluttet, når der er afsagt dom i første instans, og ankefristen er udløbet, uden at dommen er anket.

Ankes en dom i første instans, er sagen endeligt afsluttet, når ankeinstansen har afsagt dom, eller når ankesagen i øvrigt er afsluttet, f.eks. ved frafald eller afvisning af anken.

Drejer det sig om en sag, som sluttes ved påtaleopgivelse eller tiltalefrafald eller ved udenretlig bødevedtagelse efter retsplejelovens § 832, vil sagen først være endeligt afsluttet, når 2-måneders fristen for omgørelse efter retsplejelovens § 724, stk. 2, er udløbet.

Sager uden sigtelse eller hvor påtalen er opgivet – retsplejelovens § 791, stk. 1

For så vidt angår sager, hvor der er ikke er rejst sigtelse, betyder det, at sletterekvisition først må indsendes, når efterforskningen indstilles, jf. retsplejelovens § 749, stk. 2, og alle klage- og omgørelsesfrister er udløbet, og der ikke forinden er klaget over afgørelsen.

Hvis der er rejst sigtelse i sagen, men påtale i sagen opgives, jf. retsplejelovens § 721, må sletterekvisitionen tilsvarende først indsendes, når alle klage- og omgørelsesfrister er udløbet, og der ikke forinden er klaget over afgørelsen.

Det betyder, at sletterekvisitionen i disse tilfælde som udgangspunkt tidligst må sendes 2 måneder fra afgørelsens dato, og at rekvisitionen skal indsendes senest 4 måneder fra afgørelsens dato.

Når materialet i sagen skal slettes, kan sletterekvisitionen som udgangspunkt indsendes samlet for alt materialet i sagen.

Dette er begrundet i væsentlige praktiske hensyn i forhold til at identificere det materiale, der er omfattet af sletterekvisitionen, og at det i en række tilfælde først ved efterforskningens endelige afslutning er muligt præcist at vurdere materialets efterforskningsmæssige betydning.

Indgrebsadvokaten skal underrettes, når sletterekvisitionen indsendes, jf. retsplejelovens § 791, stk. 1, 2. pkt.

Retten kan bestemme, at sletning kan undlades eller udsættes, hvis materialet fortsat er af efterforskningsmæssig betydning, jf. retsplejelovens § 791, stk. 2.

Politikredsen skal indbringe spørgsmålet for retten inden fristen for at indsende sletterekvisitionen, dvs. normalt senest 4 måneder fra afgørelsens dato.

Tidsfristerne gælder også for sletning af materiale opbevaret lokalt i politikredsen (f.eks. på CD/DVD eller USB-stik).

Sager, hvor der er rejst tiltale eller som er afgjort med tiltalefrafald

I forbindelse med sletning af materiale i sager, hvor der er rejst tiltale eller som er afgjort med et tiltalefrafald, skal det afgøres om materiale har efterforskningsmæssig betydning eller ej.

Hvis der er rejst tiltale i sagen, eller sagen afsluttes med et tiltalefrafald , skal sletning af aflytningsmateriale mv. ske i overensstemmelse med bestemmelsen i retsplejelovens § 791, stk. 4, når materialet viser sig ikke at have efterforskningsmæssig betydning.

Det gælder også i tilfælde, hvor påtale opgives, fordi den sigtede er under 15 år, er en eksterritorial person eller lignende, jf. pkt. 4.2.1. ovenfor.

Hvis der er rejst tiltale i sagen, indsendes sletterekvisitionen til NSK, Nationalt Cyber Crime Center, Afdelingen for teledata, når dommen er endelig.

Det betyder, at sletterekvisitionen normalt skal indsendes senest 2 måneder efter, at dommen er endelig.

Hvis sagen er afgjort med et tiltalefrafald, indsendes sletterekvisitionen, når alle klage- og omgørelsesfrister er udløbet, og der ikke forinden er klaget over afgørelsen.

Det betyder, at sletterekvisitionen som udgangspunkt skal indsendes senest 4 måneder fra afgørelsens dato.

Når materialet i sagen skal slettes, kan sletterekvisitionen som udgangspunkt indsendes samlet for alt materialet i sagen.

Dette er begrundet i væsentlige praktiske hensyn i forhold til at identificere det materiale, der er omfattet af sletterekvisitionen, og at det i en række tilfælde først ved efterforskningens endelige afslutning er muligt præcist at vurdere materialets efterforskningsmæssige betydning.

De nævnte tidsfrister gælder tillige for politiets sletning af materiale opbevaret lokalt i politikredsen (f.eks. på CD/DVD eller USB-stik).

Det materiale, der har efterforskningsmæssig betydning, skal gemmes særskilt sammen med straffesagens øvrige akter med henblik på arkivering, f.eks. på CD/DVD eller USB-stik.

Det samme gælder udskrifter af materialet, herunder materiale der er indarbejdet i politirapporter mv. Det er arkivlovens regler, der regulerer eventuel sletning af dette materiale.

4.2.4.

Udsættelse eller undladelse af sletning af efterforskningsmateriale

Sletning af materiale efter retsplejelovens § 791, stk. 1, kan undlades eller udsættes i et nærmere bestemt tidsrum, hvis materialet fortsat er af efterforskningsmæssig betydning, jf. § 791, stk. 2.

Det kan f.eks. være tilfældet, hvis efterforskningen ikke er afsluttet, eller hvis der – f.eks. ved tilfældighedsfund – er fremkommet oplysninger om andre lovovertrædelser.

En udsættelse eller undladelse af destruktionspligten må efter Rigsadvokatens opfattelse også kunne begrundes med, at der i materialet er indgået oplysninger om samarbejdsrelationer mellem personer – typisk personer med tilknytning til et miljø, hvor der vedvarende udøves kriminalitet – idet sådanne oplysninger kan være af betydning for en senere efterforskning, jf. princippet i UfR 1998.795 H om beslaglæggelse hos en rocker af papirer uden tilknytning til den konkrete straffesag.

Anklagemyndigheden skal indbringe spørgsmålet for den ret, der har truffet afgørelse om indgrebet.

Inden der træffes afgørelse, skal retten give den beskikkede advokat lejlighed til at udtale sig.

Anklagemyndigheden skal indbringe spørgsmålet for retten inden fristen for at indsende sletterekvisitionen er udløbet.

Det betyder, at spørgsmålet som udgangspunkt skal indbringes senest 4 måneder fra afgørelsens dato.

Se mere om tidsfrister for sletning under pkt. 4.2.3 .

Retsplejelovens regler om indbringelse af spørgsmålet om udsættelse eller undladelse for retten finder ikke anvendelse på materiale, der er tilvejebragt som led i efterforskning af overtrædelser af straffelovens kapitel 12, §§ 111-115 og 118.

Materialet fra sådanne sager er undergivet samme destruktionsregel som andet materiale, men afgørelsen af, hvorvidt destruktion skal finde sted, er henlagt til politiet i stedet for retten.

4.3.

Sletning af klientsamtaler mv. – retsplejelovens § 791, stk. 3

Efter retsplejelovens § 791, stk. 3, nr. 1, skal der straks ske sletning af materiale, der er kommet i politiets besiddelse i forbindelse med telefonaflytning, anden aflytning eller brevåbning, og som vedrører mistænktes forbindelse med personer, som efter reglerne i § 170 er udelukket fra at afgive forklaring som vidne.

Reglerne om vidneudelukkelse i § 170 vedrører præster i folkekirken eller andre trossamfund, læger, forsvarere, retsmæglere, patentrådgivere og advokater samt de pågældende personers medhjælpere.

Det betyder, at både båndoptagelser, fotokopier og anden gengivelse af det, der ved indgrebet er kommet til politiets kendskab, straks skal slettes.

Det betyder f.eks., at politiet straks skal slette oplysninger, som politiet er kommet i besiddelse af i forbindelse med en telefonaflytning af samtaler eller sms-beskeder mellem den mistænkte/sigtede og f.eks. dennes forsvarsadvokat.

Pligten til straks at slette materialet omfatter ikke materiale, der hidrører fra indgreb i form af teleoplysninger efter retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 3, ligesom kravet om øjeblikkelig tilintetgørelse ikke omfatter materiale, der alene viser, at indgrebet har fundet sted.

Materialet skal slettes straks, uden at politiet gør sig bekendt med det.

Det indebærer, at politikredsen straks skal indsende sletterekvisitionen til NSK, Nationalt Cyber Crime Center, Afdelingen for teledata, ligesom øvrige forekomster af materialet, f.eks. i form af kopier på USB-stik, udskrifter, afskrifter eller andre gengivelser af materiale, hvori klientsamtalerne indgår, straks skal slettes.

Pligten til at slette materialet straks gælder dog ikke i den særlige situation, at materialet giver anledning til, at der rejses sigtelse for et strafbart forhold mod den vidneudelukkede person, eller at hvervet som forsvarer bliver frataget den pågældende.

Dette har undtagelsens karakter, og bestemmelsen er efter Rigsadvokatens opfattelse navnlig rettet mod de særlige tilfælde, hvor materialet umiddelbart giver anledning til f.eks. at sigte forsvareren.

Det kan eksempelvis være i tilfælde, hvor indledningen af en telefonsamtale giver anledning til en sigtelse, før det konstateres, at det er en samtale med forsvareren.

Det kan samtidig være i situationer, hvor politiet først et stykke inde i en samtale bliver klar over, at det er en samtale med forsvareren, og der inden da er kommet oplysninger frem, som giver anledning til en sigtelse af forsvareren.

Der kan således ikke foretages aflytning af en samtale med vidneudelukkede personer alene med henblik på at konstatere, om samtalen måtte have et indhold, der kunne give anledning til en sigtelse mv.

5.

Straf og andre retsfølger

6.

Efter dom

7.

Love og forarbejder

Retsplejeloven - seneste hovedlov

Retshåndhævelsesloven

Betænkning om politiets indgreb i meddelelseshemmeligheden og anvendelse af agenter

-

teleoplysninger, jf. retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 3,

-

teleoplysninger indhentet efter retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 3, i forbindelse med aflytninger efter nr. 1,

-

historiske teleoplysninger, jf. retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 3, jf. § 804, stk. 1,

-

udvidede teleoplysninger, jf. retsplejelovens § 780, stk. 1, nr. 4,

-

teleobservation, jf. retsplejelovens § 791 a, stk. 5, nr. 1, og

-

historiske masteoplysninger og allerede registrerede lokaliseringsdata indhentet efter retsplejelovens regler om edition, jf. retsplejelovens § 804, stk. 1.

-

Det ledelsesmæssige ansvar for sletning af teledata skal være placeret hos en politileder, se pkt. 2 .

-

I forbindelse med arbejdet med sletning kan der være behov for at inddrage anklagemyndigheden, se pkt. 3 .

-

Den retlige ramme for sletning af teledata findes i retsplejelovens § 791 og retshåndhævelsesloven, se pkt. 4.2 .

-

Pligten til at slette teledata omfatter både selve indholdet af f.eks. en telefonaflytning og politirapporter mv., som indeholder en afskrift af aflytningen, se pkt. 4.2.2 .

-

Der er forskellige tidsfrister for sletning afhængig af, hvordan straffesagen afgøres, se pkt. 4.2.3 .

-

Sletning af materiale kan undlades eller udsættes i et nærmere bestemt tidsrum, hvis materialet fortsat er af efterforskningsmæssig betydning, se pkt. 4.2.4 .

-

Hvis der er tale om samtaler mellem en mistænkt/sigtet og en vidneudelukket person, skal samtaler mv. som udgangspunkt slettes straks (klientsamtaler), se pkt. 4.3 .

-

Materiale der ikke har efterforskningsmæssig betydning

-

Materiale der har efterforskningsmæssig betydning

-

Lovbekendtgørelse nr. 1445 af 29. september 2020 om rettens pleje

-

Lov nr. 410 af 27. april 2017 (som senest ændret ved lov nr. 506 af 23. maj 2018) om retshåndhævende myndigheders behandling af personoplysninger

-

Kommissionsbetænkning nr. 1023 af 1984