Vejledning om krydsoverensstemmelse 2021

Vejledning om krydsoverensstemmelse 2021 – område 2 og 3

Kolofon

Vejledning om krydsoverensstemmelse 2021 -

Område 2 og 3

Denne vejledning er udarbejdet af

Landbrugsstyrelsen

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Landbrugsstyrelsen

Nyropsgade 30

1780 København V

Tlf.

: 33 95 80 00

E-mail: mail@lbst.dk

www.lbst.dk

ISBN 978-87-7120-152-9

Indhold

1.

Hvad er krydsoverensstemmelse?

1.1 Grundlæggende om krydsoverensstemmelse

1.2 Hvilke støtte- og tilskudsordninger er omfattet?

1.3 Retsgrundlaget

1.4 Øvrigt tilgængeligt materiale om KO

2.

Nyt i 2021

2.1 Ændringer i denne vejledning

2.2 Ændringer i KO-krav for område 2 og 3

3.

Kontrol

3.1 Hvem udfører kontrollen?

3.2 Varsling af kontrollen

3.3 Hvad kan du forvente ved et kontrolbesøg?

3.4 Hvad skal du sørge for i forbindelse med kontrollen?

3.5 Kontrollørens adgang under kontrolbesøget

3.6 Hvad sker der efter kontrolbesøget?

3.7 Du kan komme med bemærkninger til kontrollen

3.8 Hvordan træffer vi afgørelse i din sag?

3.9 Du kan klage over afgørelsen

4.

Overtrædelser

4.1 Hvad er dit ansvar i forbindelse med KO?

4.2 Dit ansvar når du overdrager eller erhverver et areal

4.3 Hvis du har overtrådt et krav

4.4 Hvad betyder karaktererne?

4.5 Når du har overtrådt et krav uagtsomt

4.6 Når du har overtrådt flere krav uagtsomt inden for samme område

4.7 Når du har overtrådt flere krav uagtsomt inden for forskellige områder

4.8 Når du har overtrådt et krav uagtsomt gentagne gange

4.9 Når du har overtrådt et krav forsætligt

4.10 Når du har overtrådt flere krav inden for samme område med én eller flere gentagelser

4.11 Når vi konstaterer en mindre betydelig overtrædelse

4.12 Vi giver dig en advarsel ved en mindre betydelig overtrædelse

4.13 Vi anser den mindre betydelig overtrædelse som en såkaldt menneskelig fejl

4.14 Nationale sanktioner

4.15 Force majeure

5.

KO-kravene

5.1 Struktur

6.

Område 1: Miljø, klimaforandring og god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM)

7.

Område 2: Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed

Krav 2.1: Øremærkning af kreaturer

Krav 2.2: Indberetning af kvæg og førelse af fortegnelser

Krav 2.4: Øremærkning af får og geder

Krav 2.5: Fortegnelser for får og geder

Krav 2.5 B.

Mærkning af og fortegnelser for svin

Krav 2.6: Anmeldelse af mistanke om BSE hos et kreatur

Krav 2.7: Anmeldelse af mistanke om TSE hos et får eller en ged

Krav 2.8 Regler for kvægbesætninger under offentligt tilsyn på grund af mistanke om BSE eller fund af BSE

Krav 2.9 Regler om fåre- og gedebesætninger under offentligt tilsyn pga.

mistanke om TSE eller fund af TSE

Krav 2.10: Import og samhandel med kvæg, får og geder samt avlsmateriale fra får og geder

Krav 2.14: Veterinære lægemidler

Krav 2.15 Foder og vegetabilske fødevarer må ikke være farligt, håndtering af foderlægemidler, farlige stoffer og affald

Krav 2.16: Anvendelse af fodertilsætningsstoffer i ren form eller forblandinger

Krav 2.17 Forbud vedrørende animalsk protein

Krav 2.18: Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler

Krav 2.19: Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler skal listes i en sprøjtejournal

Krav 2.20: Håndtering af affald fra medicinanvendelse

Krav 2.21: Tilbagetrækning af sundhedsskadelige fødevarer samt afhjælpning af problemer, konstateret ved offentlig kontrol

Krav 2.22: Forebyggelse af indslæbning og spredning af smitsomme sygdomme, der kan overføres til mennesker gennem fødevarer

Krav 2.23: Sporbarhed af dyr og fødevarer

Krav 2.24: Journaler til dyr og fødevarer

Krav 2.25: Sundhedskrav for produktion af mælk og colostrum

Krav 2.26: Brucellose og tuberkulose i mælkeleverende besætninger

Krav 2.27: Lokaler og udstyr til mælkeproduktion

Krav 2.28: Hygiejne under malkning og indsamling

Krav 2.29: Æg til konsum

Krav 2.30: Anvendelse af biocider og journal over biocider

Krav 2.31: Sporbarhed af foder samt forsyning kun fra registreret virksomhed

Krav 2.32: Journal over analyseresultater og reaktion til myndigheder

Krav 2.34: Journal over anvendelse af genetisk modificeret frø (GMO-frø)

Område 3: Dyrevelfærd

Krav 3.1: Alle landbrugsdyr, personale

Krav 3.2: Alle landbrugsdyr, tilsyn med dyr og passende behandling af syge dyr

Krav 3.3: Alle landbrugsdyr, optegnelser

Krav 3.4 Alle landbrugsdyr, bevægelsesfrihed

Krav 3.5: Alle landbrugsdyr, rum og bygninger til husning af dyr

Krav 3.6: Alle landbrugsdyr, der holdes udendørs

Krav 3.7: Alle landbrugsdyr, automatiseret eller mekanisk udstyr

Krav 3.8: Alle landbrugsdyr, vand, foder og andre stoffer

Krav 3.9: Alle landbrugsdyr, avlsmetoder

Krav 3.10: Alle landbrugsdyr, undtagen svin, operative indgreb

Krav 3.11: Kalve, arealkrav og enkeltbokse

Krav 3.12: Kalve, materialer der anvendes til stalde

Krav 3.13: Kalve, elektriske installationer

Krav 3.14: Kalve, isolering, opvarmning og ventilation

Krav 3.15: Kalve, automatiseret eller mekanisk udstyr

Krav 3.16: Kalve, belysning

Krav 3.17 Kalve, tilsyn, herunder pasning og pleje

Krav 3.18 Kalve, bevægelsesfrihed

Krav 3.19: Kalve, opbinding

Krav 3.20: Kalve, rengøring og desinfektion

Krav 3.21: Kalve, gulve og lejearealer

Krav 3.22: Kalve, foder

Krav 3.23: Kalve, fodring

Krav 3.24: Kalve, vand

Krav 3.25: Kalve, udstyr til fodring og vand

Krav 3.26: Kalve, råmælk til kalve

Krav 3.27: Svin, arealkrav

Krav 3.28: Svin, opbinding

Krav 3.29: Svin, drægtige søer og gylte i flok

Krav 3.30: Svin, beskæftigelsesmateriale til søer og gylte

Krav 3.31: Svin, fodersystem til søer og gylte i flok

Krav 3.32: Søer og gylte, foder

Krav 3.33: Svin, individuel opstaldning af søer og gylte, som skal holdes i flok

Krav 3.34: Svin, støjniveau

Krav 3.35: Svin, belysning

Krav 3.36: Svin, indretning af stalde

Krav 3.37: Svin, beskæftigelsesmaterialer

Krav 3.38: Svin, gulvflader

Krav 3.39: Svin, fodring

Krav 3.40: Svin, vand

Krav 3.41: Svin, operative indgreb

Krav 3.42: Svin, særlige bestemmelser for orner

Krav 3.43: Svin, særlige bestemmelser for søer og gylte

Krav 3.44: Svin, særlige bestemmelser for pattegrise

Krav 3.45: Svin, særlige bestemmelser for fravænnede grise og avls-/fedesvin

Bilag 1.

Retsgrundlag

Bilag 2.

KO-krav med mulighed for vurdering af overtrædelsen som ”mindre betydelig”

Bilag 3.

Definitioner

Bilag 4.

Ansvarlige myndigheder.

Kapitel 1

1.

Hvad er krydsoverensstemmelse?

1.1 Grundlæggende om krydsoverensstemmelse

Denne vejledning beskriver reglerne om krydsoverensstemmelse (KO).

I forbindelse med reformen af EU's landbrugspolitik i 2005 blev det vedtaget, at der skal være sammenhæng mellem udbetaling af støtte til landbrugere og deres ansvar for miljø, klimaforandring og god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM), sundhed og dyrevelfærd.

Du skal derfor overholde en række krav om krydsoverensstemmelse inden for de tre områder for at få den fulde støtte udbetalt.

Du kan læse nærmere om de tre områder i afsnittet ”KO-kravene”.

Reglerne om KO gælder for landbrugere, der modtager støtte under de direkte støtteordninger og for landbrugere, der modtager støtte efter visse tilskudsordninger under landdistriktsprogrammet.

Reglerne om KO gælder for alle landbrugsaktiviteter og ikke-landbrugsaktiviteter på hele bedriften.

Med ”bedriften” menes både de til bedriften hørende landbrugsarealer samt ikke-landbrugsarealer.

For skovområder gælder dette dog kun, hvis der er søgt støtte efter nærmere bestemte ordninger

.

Du skal overholde alle kravene for hele bedriften (hele CVR-/CPR nummeret), hvis din støtte skal udbetales i fuldt omfang.

Denne vejledning er henvendt til dig som modtager støtte efter de direkte støtteordninger og/eller tilskud efter de arealbaserede ordninger under landdistriktsprogrammet.

Her får du en grundlæggende præsentation af de gældende KO-krav, vores kontrol samt vores retningslinjer for beregning af støttenedsættelser.

1.2 Hvilke støtte- og tilskudsordninger er omfattet?

Direkte støtteordninger (DS)

Hvis du modtager støtte efter en eller flere af følgende direkte støtteordninger, vil en overtrædelse af KO-reglerne kunne føre til en støttenedsættelse

• Grundbetaling

• Slagtepræmier

• Grøn støtte

• Unge landbrugere

• Ø-støtte

Landdistriktsprogrammet (LDP)

KO gælder også for arealbaserede ordninger under landdistriktsprogrammet.

Hvis du modtager tilskud efter en eller flere af følgende ordninger under landdistriktsprogrammet, vil en over-trædelse af KO-reglerne kunne føre til en nedsættelse af dit tilskud

Foranstaltninger for bæredygtig anvendelse af landbrugsarealer

• Tilskud til omlægning til økologisk jordbrug (OM)

• Økologisk Arealtilskud

• Tilskud til pleje af græs- og naturarealer

• Tilskud til fastholdelse af vådområder og til fastholdelse af naturlige vandstandsforhold

• Tilskud til opretholdelse af ændret afvanding

• Tilskud til fastholdelse af vådområder

• Tilskud til målrettet kvælstofregulering

Foranstaltninger for bæredygtig anvendelse af skovbrugsarealer

• Tilskud til skovrejsning

• Tilskud til skov med biodiversitetsformål

Det er de samme KO-krav, der gælder for de direkte støtteordninger, som også gælder for ordningerne under landdistriktsprogrammet.

1.3 Retsgrundlaget

Du kan finde de gældende nationale bestemmelser om KO i bekendtgørelse nr. 1861 af 7. december 2020, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1283 af 14. juni 2021 og bekendtgørelse nr. 1721 af 25. august 2021.

KO-systemet har ophæng i EU-regler.

De bestemmelser, der skal være omfattet af KO, kan du se i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 om finansiering, forvaltning og overvågning af den fælles landbrugspolitik, bilag II.

Bilaget henviser til artikler i forordninger og direktiver samt en række normer om god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM), som skal være omfattet af KO.

Forordningerne, direktiverne og GLM-normerne gælder for hele EU, og kravene til landbrugere er derfor i princippet ens i alle EU-lande.

Dog kan lokale forhold i medlemslandene gøre, at der er forskelle i formuleringen og relevansen af kravene.

Herudover kan du i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 samt Kommissionens gennem-førelsesforordning (EU) nr. 809/2014 orientere dig om regler vedrørende bl.a. kontrol af KO-reglerne, samt regler vedrørende sanktionering af konstaterede overtrædelser.

Reglerne vil også blive gennemgået og forkla-ret i denne vejledning.

I bilag 1 til denne vejledning henvises der til det retlige grundlag for KO-kravene i KO-bekendtgørelsen.

1.4 Øvrigt tilgængeligt materiale om KO

Udover denne vejledning udarbejder Landbrugsstyrelsen årligt kontrolinstrukser henvendt til de kontrollører, som gennemfører KO-kontrol.

Disse instrukser indeholder retningslinjer for kontrollørerne i forhold til, hvordan de skal kontrollere de enkelte KO-krav, samt hvordan de skal bedømme konstaterede overtrædelser på bedrif-ten.

Vi offentliggør årligt disse kontrolinstrukser på vores hjemmeside.

Vil du læse nærmere om, hvordan vi i praksis kontrollerer og bedømmer overtrædelser af KO-reglerne, kan du orientere dig i kontrolinstrukserne, som du kan finde her

https://lbst.dk/landbrug/krydsoverensstemmelse/vejledning-og-instrukser/#c11688

1)

Forordning 1305/2013, art.

21, stk. 1, litra a, art.

30 og art.

34, jf. forordning 1306/2013, art.

91, stk. 2, 2. led.

Det bemærkes, at der ikke udbetales støtte med hjemmel i art.

30 i Danmark.

kapitel 2

Nyt i 2021

2.1 Ændringer i denne vejledning

Den 1. januar 2021 træder den nye bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse

i kraft.

Den nye bekendtgørelse indeholder enkelte lovtekniske præciseringer.

Der er endvidere foretaget en præcise-ring af hjemmelsgrundlaget i bekendtgørelsens bilag 1, med henvisning til de seneste love og bekendtgørel-ser.

Herudover er der foretaget enkelte ændringer som konsekvens af ændringer i de bagvedliggende regler, der udgør hjemmel for de enkelte krydsoverensstemmelseskrav.

Ændringerne i bekendtgørelsens bilag 1, er alene udtryk for en præcisering af hjemmelsgrundlaget i forhold til de gældende nationale regler og kommer til udtryk ved ændringer af KO-kravene.

Den 18. juni 2021 trådte bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om krydsoverensstemmelse for kalenderåret 2021 i kraft

.

Ændringsbekendtgørelsen ændrer primært i hjemmelshenvisningerne i bekendtgørelsens bilag 1 for KO-krav 2.1-2.5b.

Der er tale om konsekvensændringer som følge af ændringer i retsgrundlaget bag de omfattede KO-krav.

De indholdsmæssige ændringer af kravene fremgår af denne vejledning.

2.2 Ændringer i KO-krav for område 2 og 3

I skemaet herunder kan du se, hvilke krav der er ændret i 2021

i forhold til bekendtgørelse nr. 1108 af 11. november 2019.

Ændringerne er gældende fra 1. januar 2021 med mindre andet er anført.

2)

Bekendtgørelse nr. 1861 af 7. december 2020 om krydsoverensstemmelse

3)

Bekendtgørelse nr. 1283 af 14. juni 2021.

4)

Jf. gældende KO-bekendtgørelse nr. nr. 1861 af 7. december 2020 og ændringsbekendtgørelse nr. 12/3 af 14. juni 2021.

Krav

Ændring

Tilskud til målrettet kvælstofregulering tilføjet som omfattet tilskudsordning.

2.1-2.5b

Nye omfangskaraktertekster i bedømmelsesskemaerne

Retningslinjer for bedømmelse er præciseret

Ændringer med virkning fra 18. juni 2021

Delkravsteksterne er ændret for de fleste delkrav som konsekvens af ændringer i det bagvedliggende retsgrundlag om mærkning og registrering af kvæg, svin, får og geder.

Herudover er der foretaget konsekvensændringer i bedømmelsesskemaerne.

2.1

Delkrav 1

Delkravstekst præciseret

2.3

Kravet omfatter nu kun svinebesætninger, der ikke er registreret i CHR.

¬

Ændring med virkning fra 18. juni 2021

Kravet ophæves.

2.5b

Nye alvorskaraktertekster

2.14

Delkrav 2

Præcisering af delkravstekst.

Handel og flytning af dyr for hvem tilbageholdelsestiden ikke er overholdt, kan finde sted såfremt dyret følges at oplysninger om tilbageholdelsestid for relevante behandling.

¬

Delkrav 4

Præcisering af regler vedr.

handel med dyr der er har været behandlet i overensstemmelse med artikel 4 eller 5 i Rådets direktiv 96/22/EF

2.14, 2.20, 2.24

Nye karaktertekster i bedømmelsesskemaerne og retningslinjer for bedømmelse på medicinområdet.

2.15

Brødteksts ændring;

kunstgødning erstatter gødning.

3.8

Delkrav 2 og 3 nye karaktertekster i bedømmelsesskemaet.

3.27

Delkrav 4 og 5 udgår

3.41

Nye retningslinjer for bedømmelse fsva.

næseringning.

kapitel 3

Kontrol

I dette afsnit kan du læse om forløbet i forbindelse med KO-kontrol og anden-kontrol (AKO).

Du kan også læse om, hvad du skal gøre, når du bliver kontrolleret.

3.1 Hvem udfører kontrollen?

Landbrugsstyrelsen har ansvaret for at organisere og udføre KO-kontrol i Danmark.

I forbindelse med KO-kontrollen skal vi hvert år kontrollere mindst 1 % af de landbrugere, der modtager hen-holdsvis direkte støtte eller støtte efter de støtteordninger under landdistriktsprogrammet, der er nævnt i det indledende afsnit.

Hvem vi kommer på KO-kontrol hos afhænger altså af, hvem der bliver udtaget til kontrol.

AKO forekommer, hvis vi har konstateret en overtrædelse af KO-reglerne i forbindelse med en kontrol planlagt til andre formål.

AKO’er sker altså ikke på baggrund af, hvem der er udtaget til KO-kontrol, men på baggrund af kontroller, der ligger ud over KO-kontrollen, fx en økologikontrol.

Du kan i de følgende afsnit læse mere om hvordan du kan forberede dig på et kontrolbesøg, hvordan besøget forløber, og hvad der sker efter kontrolbesøget.

Du kan også orientere dig om kontrollen i vores folder ”Det gode kontrolbesøg”, som du kan finde her

- https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Landbrug/Kontrol/Jordbrug/Det_gode_kontrolbesoeg_lbst.

pdf

3.2 Varsling af kontrollen

Kontrolbesøget er som hovedregel uvarslet, fordi vi ifølge EU-reglerne skal udføre uvarslet kontrol i de tilfælde, hvor varsling ville betyde, at formålet med kontrollen forspildes, eller hvor effekten af kontrollen forstyrres

.

Vi vil derfor fortage en uvarslet kontrol i de tilfælde, hvor vi har brug for at få et øjebliksbillede af forholdene i forhold til at kunne konstatere, om reglerne overholdes.

Dette gælder eksempelvis ved kontrol af pesticider, medicin og dyrevelfærd, hvor det ville være muligt at rette en eventuel overtrædelse i perioden fra varsling til kontrol.

Derved forspildes formålet med kontrollen.

Da alle relevante KO-krav kontrolleres under et KO-kontrolbesøg (inkl.

de krav, hvor varsling ville betyde, at formålet forspildes, og hvor varsling ikke ville have betydning for formålet med kontrollen), er KO-kontrolbesøg uvarslede.

Hvis vi på grund af helt særlige forhold foretager et varslet kontrolbesøg, skal varslet være kortest muligt

.

3.3 Hvad kan du forvente ved et kontrolbesøg?

Du vil som udgangspunkt få besøg af to eller flere kontrollører.

Det får du, fordi alle KO-krav skal kontrolleres ved besøget.

Derfor kan det være nødvendigt, at der både er en kontrollør med dyrekompetencer og en kontrol-lør med miljøkompetencer til stede.

De nationale kontroller udføres som udgangspunkt sammen med KO-kontrollen, og der kan derfor også være kontrollører fra den nationale kontrol til stede.

Inden kontrolløren begynder kontrollen, vil du få udleveret et retssikkerhedsbrev, der beskriver formålet med kontrollen, dens retslige grundlag og de rettigheder og forpligtelser, du har i forbindelse med kontrollen.

Kontrollørerne uddyber brevet og beskriver formålet, og hvad kontrolbesøget indeholder.

Kontrolløren har i forbindelse med kontrolbesøget to væsentlige opgaver

• Kontrollere om reglerne på området er overholdt

• Vejlede om reglerne og kontrollen

Før kontrolbesøget sætter kontrolløren sig ind i din sag og i relevante oplysninger om din virksomhed.

Kontrollørerne har typisk en landbrugsfaglig baggrund og et stort kendskab til området.

Flere driver eller har selv drevet landbrug.

Kontrollørerne gennemfører hvert år kurser inden for de områder, de kontrollerer.

Kontrol-lørerne er derfor opdaterede på de nyeste regler og viden på området.

I forbindelse med kontrollen gennemgår kontrolløren typisk din dokumentation, måler op, udtager prøver og dokumenterer kontrollen ved hjælp af eksempelvis fotokopier og billeder.

Vi har fokus på at have en god dialog, når vi er på kontrolbesøg og du er altid meget velkommen til at stille spørgsmål undervejs.

Landbrugsstyrelsen ønsker, at kontrollen bliver en god oplevelse for begge parter.

Vi evaluerer og udvikler derfor løbende vores kontrolbesøg.

Når vi kommer på kontrolbesøg hos dig, gælder følgende

.

• Vi skal give dig en begrundelse for, hvorfor vi udfører kontrol hos dig.

• Kontrollørerne skal oplyse dig om, at du har ret til at lade dig repræsentere eller bistå af andre ved fy-sisk kontrol på din bedrift.

Dette kan fx være bistand fra din konsulent eller dyrlæge.

• Kontrollørerne skal identificere sig ved at vise legitimation.

• Kontrollørerne har ret til at tage billeder og eventuelt optage videoer under besøget, hvis det skønnes nødvendigt for at dokumentere relevante forhold.

• Vi skal overholde princippet om forbud mod selvinkriminering.

Forbuddet mod selvinkriminering betyder, at du ikke må tvinges til at udtale dig eller give oplysninger, der er til ulempe for dig selv, hvis kon-trollørerne har mistanke om strafbare forhold på din bedrift.

Efter hvert kontrolbesøg udfylder vi en kontrolrapport, som danner grundlag for den videre sagsbehandling.

Kontrollørernes rolle er at vejlede dig og hjælpe dig til at forstå reglerne om KO.

Du skal derfor være opmærksom på, at kontrollørerne ikke må eller kan sige noget om, hvorvidt du kan forvente, at din støtte bliver sat ned eller om størrelsen af en eventuel sanktion.

3.4 Hvad skal du sørge for i forbindelse med kontrollen?

Kontrolløren vil i samarbejde med dig forsøge at tilrettelægge kontrolbesøget, så det er til mindst mulig gene i forhold til din øvrige planlægning.

Afhængig af kontrollens omfang må du dog være indstillet på, at kontrolbesøget kan ændre din planlægning for dagen.

Da kontrollen normalt gennemføres af to kontrollører - og ofte flere - der kontrollerer forskellige dele af din bedrift samtidig, skal du være opmærksom på, at du har mulighed for at lade en stedfortræder deltage i den del af kontrollen, som du ikke selv har mulighed for at følge.

Uanset om du gør brug af denne mulighed, vil kontrollørerne dog opfordre til at gennemgå deres kontrolfund med dig, så du har mulighed for selv at kom-mentere dem, inden kontrolbesøget afsluttes.

Du har også mulighed for at bede kontrolløren om at vente med at starte kontrollen, til din repræsentant eller bisidder (fx konsulent eller dyrlæge) ankommer og deltager i kontrollen.

Du skal her være opmærksom på, at kontrolløren har pligt til at sikre, at formålet med kontrollen ikke forspildes, eller at effekten af kontrollen ikke forstyrres.

Der er derfor situationer, hvor kontrolløren er forpligtet til at starte kontrollen og kontrollere forhold som fx pesticider, dyrevelfærd eller medicin, inden din repræsentant eller bisidder er ankommet og kan deltage i kontrolbesøget.

Hvis din repræsentant eller bisidder ikke har mulighed for at komme og deltage i kontrolbesøget inden for ri-melig tid, har kontrolløren mulighed for at gå i gang med kontrollen, uden at afvente din repræsentant eller bisidder.

3.5 Kontrollørens adgang under kontrolbesøget

Når vi kommer på kontrol, er du forpligtet til at yde den nødvendige bistand ved kontrolbesøget

.

Det betyder, at du fx skal give kontrollørerne adgang til at kontrollere din bedrift, herunder væksthuse, marker, dyr, tekniske anlæg, dokumenter, elektroniske data og lignende.

Kontrollen foregår sædvanligvis altid med dig eller din stedfortræder.

Kontrolløren kan dog, hvis det er nødven-digt, gå alene rundt på din bedrift, også uden at det er aftalt med dig.

Det faktum, at du ikke kan deltage fysisk i kontrollen, bevirker derfor som udgangspunkt ikke, at kontrollen ikke kan gennemføres.

Hvis det viser sig at være nødvendigt og af betydning for kontrollen, har kontrolløren uden forudgående rets-kendelse og uden din forudgående accept, ret til at få adgang til hele din bedrift, herunder også din private ejendom

.

Det er dog et krav, at kontrolløren kan identificere sig ved gyldig legitimation.

En kontrol af din private ejendom uden retskendelse og uden din forudgående accept vil dog kun finde sted i de tilfælde, hvor kontrolløren vurderer at der er en begrundet mistanke om væsentlige og grove overtrædelser fx opbevaring af ulovlig medicin, ulovlige bekæmpelsesmidler og/eller mistanke om dyremishandling.

Som led i kontrollen har kontrollørerne desuden ret til at få udleveret kopi af dokumenter og kopi eller udskrift af elektroniske data og lignende samt til at udtage prøver, hvor det er relevant.

Kontrollørerne har også lov til at tage billeder og optage video.

Du og eventuelle repræsentanter har pligt til at vejlede og hjælpe kontrolløren således at kontrolløren får de efterspurgte dokumenter, elektroniske data, prøver mv., som har betydning for kontrollens gennemførelse

.

Vi har adgang til din bedrift i hele støtteåret, også hvis du har overdraget hele eller dele af din bedrift, efter du har indsendt din støtteansøgning.

Hvis du, eller din repræsentant, nægter os adgang eller forhindrer os i at gennemføre den fysiske kontrol, kan det medføre, at al din støtte bortfalder.

Hvis der ikke er tale om et akut opstået tilfælde, men du af andre årsager ikke selv kan være til stede under kontrollen, skal du finde en stedfortræder.

Dette gælder også, hvis du er væk fra din bedrift i en længere periode.

3.6 Hvad sker der efter kontrolbesøget?

Efter kontrolbesøget vil du modtage en kontrolrapport, der indeholder oplysninger om kontrollen.

Du vil også modtage et høringsbrev med følgende indhold

• Høringsfrist og en anvisning på, hvordan du besvarer høringen.

Høringsfristen vil, som hovedregel, være 14 dage.

• Hvilke krav vi har kontrolleret.

• Resultatet af kontrollen af de enkelte krav.

• Bedømmelse af alvor, omfang og varighed.

• Begrundelse for karaktergivningen.

• Orientering om, at overtrædelsen kan føre til, at din støtte bliver sat ned.

Konsekvenserne af en eventuel overtrædelse er afhængige af, om overtrædelsen er hændelig, uagtsom eller forsætlig.

Du har i forbindelse med høringen også mulighed for at oplyse, hvis et krav er overtrådt på grund af force majeure.

Du kan læse mere om uagtsomhed, forsætlighed og force majeure i kapitlet ”Overtrædelser”.

3.7 Du kan komme med bemærkninger til kontrollen

Hvis du efter at have modtaget kontrolrapporten har bemærkninger til kontrollen, skal du sende dem til kontrollørerne.

Det vil stå i kontrolrapporten eller følgeskrivelsen til kontrolrapporten, hvor du skal sende dine bemærkninger til.

De kontrollører, der har været på kontrol på din bedrift, vil vurdere, om dine bemærkninger fører til, at kontrolresultatet skal ændres.

Når kontrollørerne har vurderet, om dine bemærkninger giver grundlag for en ændring i kontrolresultatet, vil de indberette resultatet af kontrollen i vores sagsbehandlersystem.

Hvis ikke du kommer med bemærkninger, vil vi udarbejde afgørelsen på baggrund af det materiale, vi allerede har.

3.8 Hvordan træffer vi afgørelse i din sag?

Når kontrollørerne har indberettet sagen i vores sagsbehandlersystem, vil vores sagsbehandlere gennemgå sagens materiale og træffe afgørelse og lave en beregning af din nedsættelsesprocent.

Vi kan ikke træffe afgørelse, før sagen er fuldt oplyst.

Med fuldt oplyst mener vi, at vi skal have alt materiale og alle oplysninger, der er medvirkende til, at vi kan træffe en korrekt afgørelse, og i visse tilfælde kan det også være nødvendigt med en større faglig afklaring.

Derfor kan sagsbehandlingstiden til tider variere.

Vi bestræber os dog altid på at afgøre din sag hurtigst muligt.

Hvis vi beslutter, at din støtte skal sættes ned, afhænger den videre proces af tidspunktet for, hvornår vi har truffet afgørelse i din sag.

• Hvis vi har truffet afgørelse inden udbetaling af din støtte, vil vi i de fleste tilfælde kunne beregne en nedsættelse af støtten inden udbetalingen.

• Hvis vi har truffet afgørelse efter udbetaling af din støtte, vil vi lave en genberegning af støtten og kræ-ve tilbagebetaling af det for meget udbetalte beløb.

Modtager du støtte under flere støtteordninger, kan det være nødvendigt for os at lave en genberegning for hver enkelt ordning.

3.9 Du kan klage over afgørelsen

Du har mulighed for at klage over vores afgørelse.

Du kan læse i afgørelsen, hvor du skal henvende dig med din klage.

Klagefristen vil være 4 uger fra den dato, du har modtaget afgørelsen fra os.

Når du har sendt din klage til os, vil vi se på sagen igen og vurdere, om sagen skal fastholdes eller genoptages.

Hvis vi fastholder din sag, laver vi en indstilling og sender den til Miljø- og Fødevareklagenævnet.

Klagenævnet vil sende vores indstilling i høring hos dig og derefter træffe endelig afgørelse i sagen.

Du skal derfor være opmærksom på, at når du har fået indstillingen i høring, er det Miljø- og Fødevareklagenævnet, du skal sende dine bemærkninger til.

Hvis vi genoptager din sag, vil du modtage en ny afgørelse fra os.

Hvis du er uenig i afgørelsen, har du mulig-hed for at klage igen.

Din klage har ikke opsættende virkning.

Det betyder, at du stadig skal betale støtten tilbage, selvom klagesagen er under behandling, eller sagen ikke er afgjort i retten.

Det betyder også, at der vil løbe renter på beløbet, hvis du ikke betaler, selvom du har klaget.

Hvis du vil undgå et rentekrav, skal du overholde den betalingsfrist, du kan se af den specifikation, du modta-ger fra os.

Specifikationen vil typisk blive sendt, efter du har modtaget afgørelsen.

Såfremt du ikke betaler det skyldige beløb, og du søger om støtte igen, kan vi modregne det skyldige beløb i den støtte du er berettiget til at modtage.

Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf.

33 95 80 00 eller på mail@lbst.dk.

Du kan også altid læse mere om krydsoverensstemmelse på http://lbst.dk/landbrug/krydsoverensstemmelse/

5)

KO-kontrollen skal ifølge EU-reglerne efterprøve KO-kravene med det formål at afdække, om disse eventuelt er overtrådt, jf. artikel 71, stk. 3, Kommissionens gennemførelsesforordning 809/2014

6)

Artikel 25, 1. afsnit, Kommissionens gennemførelsesforordning 809/2014

7)

Retssikkerhedsloven jf. lovbekendtgørelse nr. 1121 af 12. november 2019.

8)

§ 3 i landbrugsstøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 6. februar 2020.

9)

§ 4, stk. 2 i landbrugsstøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 6. februar 2020.

10)

§ 4, stk. 3 i landbrugsstøtteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 115 af 6. februar 2020.

Kapitel 4

Overtrædelser

4.1 Hvad er dit ansvar i forbindelse med KO?

Du er som støttemodtager ansvarlig for at sikre at KO-kravene til enhver tid er overholdt.

Du er derfor ansvarlig, når du har foretaget en handling eller har undladt at foretage en handling, som betyder at der sker en overtrædelse på din bedrift i det kalenderår, hvor du har søgt om støtte.

Du er også ansvarlig for overtrædelse af KO-kravene, hvis de er sket i forbindelse med din landbrugsmæssig aktivitet uden for bedriften.

Når vi vurderer, om du er ansvarlig for en overtrædelse, bedømmer vi din handling eller undladelse af handling ud fra de gældende regler og anerkendte fremgangsmåder på området.

Vi vurderer også dit ansvar ud fra hvordan vi med rimelighed kan forvente, at en professionel, fornuftig og veluddannet landbruger ville have gjort i samme situation som dig.

Når vi foretager vurderingen, lægger vi vægt på, at en professionel landbruger er forpligtet til at yde en god faglig indsats og opfylde de krav, der normalt stilles til en sagkyndig på området.

Du vil derfor være ansvarlig, når du har overtrådt reglerne eller de almindelige fremgangsmåder på området, og du ikke har handlet, som man kan forvente at en dygtig, veluddannet landbruger ville have gjort.

Omvendt vil du ikke være ansvarlig, hvis du har fulgt de gældende regler og fremgangsmåder, og hvis det ikke kan forventes, at en dygtig veluddannet landbruger havde handlet anderledes end dig i den pågældende situation.

4.1.1.

Dit ansvar for fejl begået af andre på din bedrift

Du har som udgangspunkt ansvar for tredjemand, hvilket betyder, at du har ansvaret for, at KO-reglerne bliver overholdt, også selvom du vælger at få en anden til at udføre arbejdet på din bedrift.

Du er ansvarlig for alle, som du inviterer ind på din bedrift, fx ansatte, håndværkere, maskinstationer mv. Når du vælger at indgå en aftale med tredjemand om udførelse af arbejdsopgaver på din bedrift, fritager det dig ikke for ansvar i forbindelse med overholdelse af KO-reglerne.

Der kan dog være tilfælde, hvor du ikke er ansvarlig for fejl begået af andre.

Dit ansvar for handlinger og und-ladelser foretaget af personer eller virksomheder, som du har inviteret ind på din bedrift til at udføre arbejde, afhænger nemlig af, hvem du har valgt til at udføre arbejdet og de instrukser og tilsyn, som du har ført med personen eller virksomheden.

4.2 Dit ansvar når du overdrager eller erhverver et areal

Du kan som støttemodtager være ansvarlig for overtrædelser på landbrugsarealer og ikke-landbrugsarealer, som indgår i din ansøgning, og som du har erhvervet

eller overdraget

i løbet af støtteåret.

Du kan derfor være ansvarlig, selvom det er den person, som du har erhvervet arealet fra eller overdraget arealet til, der er skyld i overtrædelsen.

Det vil sige, at hvis en overtrædelse forårsaget af dine handlinger eller undladelser fortsætter eller finder sted, efter du har overdraget arealet, er det stadig dig, der er ansvarlig.

Det gælder dog kun, hvis overdrageren eller erhververen af arealet, hvor overtrædelsen finder sted, ikke selv har søgt støtte.

Hvis overdrageren eller erhververen selv har søgt støtte, overgår ansvaret for overtrædelsen som udgangspunkt til ham.

Hvis en anden person er direkte skyld i en overtrædelse af et KO-krav på et areal, som du har søgt støtte til, kan personen være ansvarlig for overtrædelsen, hvis personen også har søgt om støtte i det år, hvor overtrædelsen finder sted.

Hvis ikke personen har søgt om støtte, vil du som udgangspunkt være ansvarlig for overtrædelsen.

Hvis den situation gælder for dig, er det vigtigt, at du gør os opmærksom på det, enten på kontrollen eller i dit høringssvar.

Du er kun ansvarlig for anlæg, bygninger og dyr, hvis du har rådighed over disse på kontroltidspunktet, medmindre det kan bevises, at overtrædelsen var til stede på det tidspunkt, hvor du havde rådighed over de pågældende anlæg, bygninger eller dyr.

Du kan ikke undgå en KO-sanktion ved at lade være med at søge støtte til bestemte arealer.

Det vil sige, at hvis du overtræder et KO-krav på et areal på din bedrift, du ikke søger støtte til, sætter vi alligevel din støtte ned.

4.3 Hvis du har overtrådt et krav

Hvis du har overtrådt et KO-krav, vurderer vi overtrædelsen ud fra kriterierne alvor, omfang og varighed

• Alvoren af en overtrædelse afhænger af, hvor stor betydning overtrædelsen har i forhold til formålet med kravet.

Vi ser fx på, hvor store virkninger en overtrædelse har for miljøet og/eller dyr.

Vi ser også på, hvor meget din handling eller undladelse afviger fra godt landmandskab.

• Omfanget af en overtrædelse afhænger af, om overtrædelsen kun påvirker din bedrift eller rækker ud over din bedrift.

Omfanget kan også afhænge af, hvor stor en del af dyrene eller arealerne på din bedrift, der er omfattet af overtrædelsen.

• Varigheden af en overtrædelse afhænger af, hvor længe overtrædelsen har varet, hvor lang tid der går, før du kan stoppe overtrædelsen med rimelige midler, eller hvornår overtrædelsen opstod i forhold til tidspunktet for kontrollen.

Nogle krydsoverensstemmelseskrav styres af, hvor alvorlig overtrædelsen er.

Det vil sige, at den karakter, du får i alvor i nogle tilfælde også vil gælde for omfang og varighed.

4.4 Hvad betyder karaktererne?

Når vi vurderer overtrædelsen, tager vi udgangspunkt i et bedømmelsesskema.

Hvert KO-krav har sit eget bedømmelsesskema, som vi bruger til at vurdere alvoren, omfanget og varigheden af din overtrædelse.

Bedøm-melsesskemaerne er vejledende og kontrolløren kan derfor godt afvige fra dem i særlige tilfælde, hvor der i stedet lægges en konkret vurdering til grund.

Du kan se bedømmelsesskemaerne for de enkelte KO-krav i denne vejledning under hvert KO-krav.

Du kan også se bedømmelsesskemaerne i vores kontrolinstrukser, som du kan finde her

- https://lbst.dk/landbrug/krydsoverensstemmelse/vejledning-og-instrukser/#c62152

I bedømmelsesskemaerne får hver overtrædelse en karakter mellem 1 og 4 for alvor, omfang og varighed alt efter, hvor stor betydning overtrædelsen har for formålet med kravet.

Formålet med kravet kan fx være beskyt-telse af natur og/eller dyr.

Karakteren 1 er udtryk for en meget lille betydning, og karakteren 4 er udtryk for en meget stor betydning.

Ved den samlede vurdering af overtrædelsen lægger vi karaktererne for alvor, omfang og varighed sammen.

Det vil sige, at hvis vi giver en overtrædelse med karaktererne 2 i alvor, 1 i omfang og 4 i varighed, giver det en samlet karakter på 7, og det er denne karakter, der er afgørende for, hvor meget din støtte skal sættes ned.

Du kan her se, hvilken karakter der giver hvilken nedsættelsesprocent

• Samlet karakter 3 – 5: 0 %

• Samlet karakter 6 – 7: 1 %

• Samlet karakter 8 – 10: 3 %

• Samlet karakter 11 – 12: 5 %

Nedsættelsesprocenten anvendes på den samlede modtagne støtte efter de direkte støtteordninger samt det samlede modtagne tilskud efter de arealbaserede ordninger under landdistriktsprogrammet i det støtteår, hvor overtrædelsen har fundet sted.

4.5 Når du har overtrådt et krav uagtsomt

Har du lavet en uagtsom handling eller undladelse, betyder det, at du ikke har været tilstrækkeligt opmærksom og derfor har overtrådt ét eller flere krav.

Du vil derfor være ansvarlig, når du har overtrådt krydsoverensstemmelseskravene og hvis du ikke har handlet, som man kan forvente at en dygtig, veluddannet landbruger ville have gjort.

Hvis du på grund af en uagtsom handling eller undladelse har overtrådt et krav, vil du modtage en advarsel eller et støttetræk på 1%, 3% eller 5%.

Vi fastsætter blandt andet sanktionen på baggrund af den samlede karakter for alvor, omfang og varighed som beskrevet i forrige afsnit.

4.6 Når du har overtrådt flere krav uagtsomt inden for samme område

Har du overtrådt flere krav inden for samme område (hhv.

miljø, klimaforandring og god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM), sundhed eller dyrevelfærd), betragtes det som én overtrædelse, forudsat at ingen af overtrædelserne er gentagne overtrædelser.

Sanktionen vil da svare til den nedsættelsesprocent, som isole-ret set er den højeste for hvert af de enkelte krav inden for området.

Har du fx overtrådt både krav 3.2 og krav 3.37, som begge hører under dyrevelfærdsområdet, og krav 3.2 har udløst en samlet karakter på 9 og en nedsættelsesprocent på 3 og krav 3.37 en samlet karakter på 7 og en nedsættelsesprocent på 1, vil nedsættelsesprocenten for dyrevelfærdsområdet samlet være 3 %.

4.7 Når du har overtrådt flere krav uagtsomt inden for forskellige områder

Hvis du har overtrådt krav inden for forskellige områder, beregner vi den samlede sanktion ved at lægge ned-sættelsesprocenterne for områderne sammen, forudsat at der ikke er nogen gentagne overtrædelser.

Er det første gang, du har overtrådt ét eller flere krav, og skyldes dette uagtsomhed, kan støtten sættes ned med maksimalt 5 %.

Her kan du se et eksempel på overtrædelse af flere krav inden for forskellige områder

Du har ikke overholdt krav inden for områderne miljø og sundhed.

Det er første gang, du har overtrådt kravene.

Miljø: Du har overtrådt kravene 1.1, 1.7 og 1.9, og hvert enkelt krav er vurderet særskilt.

Vurderingen af overtrædelserne fører til nedsættelser på henholdsvis 1 %, 3 % og 5 %.

Nedsættelsesprocenten for området bliver derfor 5, da det er den højeste, der er registreret for området.

Sundhed: Du har også overtrådt kravene 2.1, 2.2 og 2.3.

Vurderingen af overtrædelserne fører til nedsættelser på henholdsvis 1 %, 3 % og 5 %.

Nedsættelsesprocenten for området bliver derfor 5, da det er den højeste, der er registreret for området.

Resultat: Nedsættelsesprocenterne for de to områder lægges sammen for at finde frem til, hvor meget din støtte samlet set skal nedsættes.

Den samlede sanktion for de to områder beregnes ved at lægge den højeste procent for hvert område sammen, hvilket vil sige 5 + 5 = 10 %.

Da der er tale om uagtsomme overtrædelser, bliver støtten reguleret til 5 %, da sanktionen ved uagtsomhed maksimalt kan være 5 %.

4.8 Når du har overtrådt et krav uagtsomt gentagne gange

Vi betragter det som en gentagen overtrædelse, hvis du har overtrådt samme krav flere gange inden for en sammenhængende periode på tre kalenderår.

Du skal dog have været underrettet om en tidligere overtrædel-se og have haft mulighed for at bringe den til ophør, før vi betragter en overtrædelse som en gentagelse.

Ved første gentagelse: Den nuværende nedsættelsesprocent ganges med 3.

Hvis den nuværende nedsættel-sesprocent er 3, vil en førstegangsgentagelse beregnes således: 3 x 3 % = 9 %.

Ved efterfølgende gentagelser: Den forrige nedsættelsesprocent ganges med 3.

Hvis den forrige sanktion blev beregnet til 3 x 3 % = 9 % på grund af førstegangsgentagelse, vil sanktionen ved efterfølgende gentagen over-trædelse blive beregnet således: 3 x 9 % = 27 %.

Nedsættelsesprocenten bliver reguleret til 15, da sanktionen ved gentagen uagtsom overtrædelse maksimalt kan blive 15 %.

Når nedsættelsesprocenten har nået 15 for gentagen uagtsom overtrædelse, vil du blive informeret om, at fremtidige gentagne overtrædelser vil blive vurderet som forsætlig.

Du kan her se, hvordan vi beregner en gentagen uagtsom overtrædelse

4.9 Når du har overtrådt et krav forsætligt

Har du overtrådt et krav forsætligt, betyder det, at du tilstræbt den manglende overholdelse af KO-kravet, eller at du, uden at have tilstræbt den manglende overholdelse, har accepteret muligheden for at den kunne opstå.

Denne situation bedømmes strengere end uagtsom overtrædelse og medfører en højere sanktion.

Hvis vi vurderer, at du har overtrådt et krav forsætligt, vurderer vi sanktionen individuelt for hvert af de krav, du har overtrådt.

Hvis du har overtrådt et krav, og overtrædelsen vurderes som forsætlig, vil støtten normalt blive sat ned med 20 %.

På baggrund af kontrollørens vurdering af overtrædelsens betydning med hensyn til alvor, omfang, varighed og hyppighed, kan vi beslutte at sætte procentsatsen ned til mindst 15 % eller forhøje procentsatsen op til 100 % af det samlede beløb.

Vi lægger i den forbindelse særlig vægt på hyppigheden af den forsætlige overtrædelse.

Gentager du således en forsætlig overtrædelse af et KO-krav, hæver vi tilsvarende din støttenedsættelse.

Du kan her se, hvordan vi som udgangspunkt beregner forsætlige overtrædelser

4.10 Når du har overtrådt flere krav inden for samme område med én eller flere gentagelser

Har du overtrådt flere krav inden for samme område, og er én eller flere af overtrædelserne gentagelser, be-regnes sanktionen af støtten på følgende vis

Trin 1: Uagtsomme overtrædelser inden for samme område betragtes som én overtrædelse.

Nedsættelses-procenten for disse overtrædelser svarer til den nedsættelsesprocent, der isoleret set er den højeste for de enkelte områder.

Trin 2: Overtrædelserne fra trin 1 skal lægges sammen med de gentagne overtrædelser.

Summen kan maksi-malt være 15 % for gentagne uagtsomme overtrædelser.

Er der en forsætlig gentagen overtrædelse, er der intet loft for sanktionens størrelse.

Er der gentagne uagtsomme overtrædelser, lægges nedsættelsesprocenterne for overtrædelserne sammen.

I sådanne tilfælde kan støtten dog maksimalt blive sat ned med 15 %.

4.11 Når vi konstaterer en mindre betydelig overtrædelse

En mindre betydelig overtrædelse er en overtrædelse af KO-krav, der på grund af vurderingen af alvor, omfang og varighed kan betragtes som mindre betydelig.

En mindre betydelig overtrædelse vil som udgangspunkt ikke føre til en nedsættelse af din støtte.

Dog følger det af EU-retten

, at enhver tilsidesættelse af KO-krav, der udgør en direkte risiko for menneskers eller dyrs sundhed, altid medfører en nedsættelse eller udelukkelse af støtten.

En mindre betydelig overtrædelse kan medføre en advarsel, såfremt der er givet karakteren 5 eller under, eller blive behandlet som en ”menneskelig fejl”.

4.12 Vi giver dig en advarsel ved en mindre betydelig overtrædelse

Advarselssystemet indebærer, at du får mulighed for at foretage en umiddelbar afhjælpning af forholdene, så der ikke længere er en overtrædelse.

Hvis du ikke umiddelbart afhjælper forholdene, får du en advarsel.

Hvis vi på kontrollen finder en mindre betydelig overtrædelse, som efter de fastlagte bedømmelsesskemaer for hvert KO-krav har fået en samlet karakter for alvor, omfang og varighed, der ikke overstiger 5, kan kontrolløren efter en konkret vurdering, vælge på nogle krav at give dig en henstilling om at afhjælpe den mindre betydelige overtrædelse.

Afhjælpningen skal ske under eller umiddelbart efter kontrolbesøget, dog senest inden en af kontrolløren nærmere afgiven frist.

Du vil modtage henstillingen i forbindelse med kontrollen eller i umiddelbar forlængelse heraf.

Kontrolløren vil kontrollere, at du har rettet op på fejlen.

Kontrollen vil som udgangspunkt ikke ske ved en fysisk kontrol på din bedrift, men i form af kontrol af dokumentation, som du bliver bedt om at indsende til os.

Hvis du retter op på overtrædelsen inden fristen, får du ikke en advarsel eller et støttetræk.

Hvis ikke du retter op på overtrædelsen inden fristen, sender vi dig en advarsel efter den fysiske kontrol.

Det vil af advarslen fremgå, hvilke krav du har overtrådt, og at du har pligt til at rette op på overtrædelsen inden 6 må-neder.

Hvis du efter at have modtaget advarslen retter op på overtrædelsen inden fristens udløb, vil overtrædelsen ikke medføre en støttenedsættelse.

Hvis du efter at have modtaget advarslen ikke foretager de afhjælpende foranstaltninger og ikke retter op på fejlen inden fristens udløb, vil overtrædelsen kunne medføre et støttetræk.

Hvis vi på en efterfølgende kontrol konstaterer, at du mere end én gang inden for en sammenhængende periode på 3 kalenderår har overtrådt samme KO-krav igen, og overtrædelsen udgør en mindre betydelig overtrædelse, vil overtrædelsen blive anset som en gentagelse.

Det betyder, at den tidligere advarsel, som du ikke har efterkommet, bliver indregnet i gen-tagelsen, så den medfører et støttetræk på 1 % tilbage i det år, hvor du modtog advarslen.

Den anden overtræ-delse vil blive multipliceret med 3.

4.13 Vi anser den mindre betydelig overtrædelse som en såkaldt menneskelig fejl

Hvis en overtrædelse er af mindre alvorlig, omfattende og varig karakter, og ikke kan afhjælpes, kan Landbrugsstyrelsen vurdere den som en såkaldt menneskelig fejl.

Dette er kun muligt ifm.

overtrædelser af KO-krav 2.2, delkrav 1B om for sene indberetninger vedr.

kvæg til CHR.

En overtrædelse kan kun vurderes som en menneskelig fejl, hvis den samlede karakter for overtrædelsen ikke overstiger 3, og hvis det ikke er muligt at rette op på forholdet.

Hvis en overtrædelse vurderes som en menneskelig fejl, vil du hverken få en advarsel eller et støttetræk, men du vil i kontrolrapporten blive gjort opmærksom på det konstaterede forhold.

Hvis du overtræder samme KO-krav igen inden for en periode på 3 år, og forholdet stadig vurderes som en menneskelig fejl, fordi den samlede karakter for forholdet ikke overstiger 3, kan overtrædelsen igen vurderes som en menneskelig fejl, og du vil ikke få et støttetræk.

Det er dog et krav, at du har udvist en forbedring i for-hold til seneste overtrædelse af kravet.

Hvis en gentagende overtrædelse (menneskelig fejl) af samme KO-krav efter en konkret vurdering udgør en forværring i forhold til den seneste overtrædelse (menneskelige fejl) af kravet, vil overtrædelsen som udgangspunkt resultere i et støttetræk på 1 %.

4.14 Nationale sanktioner

KO-reglerne erstatter ikke det almindelige strafferetlige system.

Det vil sige, at hvis du har overtrådt et krav, der er knyttet til en straffebestemmelse, og derfor udløser bøde eller politianmeldelse, vil du stadig få en KO-sanktion (administrativ sanktion) af os.

Du får altså både en bøde og en KO-sanktion.

Vi behøver derfor ikke at vente med at trække dig i støtten, til en eventuel straffesag er afgjort.

Når vi modtager afgørelse i en eventuel straffesag, vil vi vurdere, om KO-sanktionen skal fastholdes, ændres eller bortfalde.

4.15 Force majeure

Hvis helt ekstraordinære og uforudsigelige omstændigheder medfører, at du ikke kan overholde et eller flere krav, kan vi efter en konkret vurdering se bort fra din manglende overholdelse.

Eksempler på sådanne omstændigheder kan fx være dødsfald, alvorlig og akut opstået sygdom, naturkatastro-fer eller brand samt udbrud af smitsom sygdom i din besætning

.

Omstændigheden skal vedrøre dig, din nærmeste familie eller din bedrift.

Der skal være sammenhæng mel-lem omstændigheden og den manglende overholdelse af reglen.

For at der kan tages hensyn til omstændigheden, skal du underrette Landbrugsstyrelsen om den indtrådte omstændighed senest 15 arbejdsdage regnet fra det tidspunkt, hvor du eller en fuldmagtshaver igen er i stand til det.

Hvis du overskrider denne frist, kan vi ikke anerkende omstændigheden som begrundelse for den mang-lende overholdelse.

Du skal også indsende dokumentation for, at der foreligger en helt ekstraordinær og uforudsigelig omstændighed.

Denne dokumentation kan fx være en lægeattest

.

Det skal fremgå af dokumentationen, hvornår omstændigheden fandt sted, og i det tilfælde, at omstændigheden strakte sig over en periode, skal denne periode også fremgå.

Vi gør opmærksom på, at du har pligt til hurtigst muligt at sørge for nødvendig hjælp til at opfylde dine forpligtelser, hvis du pga.

sygdom ikke selv kan varetage alle forhold på din bedrift.

11)

Ved erhvervet mener vi køb, forpagtning, leje eller lignende, herunder græsningsret.

12)

Ved overdraget mener vi salg, forpagtning, leje eller lignende, herunder græsningsret.

1. overtrædelse

1. gentagelse

2. gentagelse

3. gentagelse

4. gentagelse

1 %

1 x 3 = 3 %

3 x 3 = 9 %

9 x 3 = 27 %, der nedsættes til 15 %

Behandles som 1. forsætlige overtrædelse

3 %

3 x 3 = 9 %

9 x 3 = 27 %, der nedsættes til 15 %

Behandles som 1. forsætlige overtrædelse

5 %

5 x 3 = 15 %

Behandles som 1. forsætlige overtrædelse

1. forsætlige overtrædelse

1. gentagelse

2. gentagelse

3. gentagelse

4. gentagelse

5. gentagelse

20 %

45 %

75 %

100 %

100 %

Udelukkelse

13)

Jf. art.

99, stk. 2., 3. afsnit i forordning 1306/2013

14)

Artikel 2, stk. 2 i forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013

15)

Artikel 4, stk. 2, i forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014 af 11. marts 2014

Kapitel 5

KO-kravene

5.1 Struktur

I afsnit 6, 7 og 8 kan du se, hvilke krav der hører under de tre områder, der har hver sit områdenummer

• Miljø, klimaforandring og god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM) har områdenummer 1.

• Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed har områdenummer 2.

• Dyrevelfærd har områdenummer 3.

Ud over områdenummeret har hvert krav et løbenummer.

De to numre udgør det samlede nummer for kravet.

Fx består krav 1.7 af områdenummer 1 og løbenummer 7.

Vær opmærksom på, at der kan være løbenumre uden tilhørende krav, fordi kravet er udgået.

Hvert krav har desuden en overskrift, der kortest muligt beskriver, hvad kravet handler om.

Kravet underopdeles i delkrav, hvor hvert nummer angiver et delkrav og refererer til en bestemmelse i et dansk retsgrundlag (paragraf i lov eller bekendtgørelse).

For at lette læsningen af de enkelte områder, har vi valgt at dele vejledningen op i 2 dele.

Du kan læse om kravene til område nummer 1 – Miljø, klimaforandring og god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM) i en særskilt vejledning.

Du kan læse om område nummer 2 - Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed samt område nummer 3 - Dyrevelfærd i denne vejledning.

I bemærkningerne til kravene har vi angivet følgende

• Definitioner af ord eller sammenhænge, som forklarer kravet.

• Undtagelser fra kravet.

• Bestemmelser fra dansk retsgrundlag, der har til formål at forklare eller oplyse om bestemmelsen i kravet.

• Eksempler der kan vejlede ved forståelsen af kravet.

• Henvisning til rådgivning eller lignende ved tvivlsspørgsmål.

• Henvisning til generelle vejledninger med uddybende information om de forhold, kravet vedrører.

Du kan også under beskrivelsen af hvert krav se vores bedømmelsesskema, som kontrollørerne anvender i deres bedømmelse af alvor, omfang og varighed, samt retningslinjerne for bedømmelsen.

Bedømmelsesskemaerne og retningslinjerne for bedømmelsen fremgår også af vores kontrolinstrukser, der er henvendt til de kontrollører, som gennemfører KO-kontrollen.

Du kan finde kontrolinstrukserne her: https://lbst.dk/landbrug/krydsoverensstemmelse/vejledning-og-instrukser/#c62152

Husk, at du altid kan læse mere om krydsoverensstemmelse på vores hjemmeside

https://lbst.dk/landbrug/krydsoverensstemmelse/.

.

Kapitel 6

Område 1: Miljø, klimaforandring og god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM)

Miljøkravene skal være med til at værne om natur, miljø og landskab, så udviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskers livsvilkår og for bevarelse af dyre – og planteliv.

Kravene om god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM) har til formål at sikre, at landbrugsarealernes dyrkningsmæssige kvalitet ikke forringes ved udpining, fx ved at forhindre jorderosion og bevare jordens ind-hold af organiske stoffer.

GLM- kravene skal desuden sikre bevarelse af landskabstræk, modvirke forringelse af levesteder og beskytte og forvalte vand.

Kravene vedrører

• Opbevaring og udbringning af husdyrgødning m.m. (krav 1.7 – 1.15)

• Dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb (krav 1.16)

• Udarbejdelse af gødningsregnskab og harmoniregler (krav 1.17 – 1.19, 1.21 – 1.22)

• Bevarelse af naturtyper, vilde dyr og planter (krav 1.23 – 1.26)

• Fredskov (krav 1.29)

• God landbrugs- og miljømæssig stand for jord (krav 1.1, 1.33 – 1.38)

Du kan læse yderligere om kravene vedrørende område 1 i særskilt vejledning vedrørende område 1.

Kapitel 7

Område 2: Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed

Sundhedsområdet omfatter krav, der skal sikre og forbedre folke -, dyre – og plantesundheden.

Kravene vedrø-rer

• Øremærkning af kreaturer, får og geder (krav 2.1 og 2.4)

• Førelse af et fortegnelser for kvæg, får og geder (krav 2.2 og 2.5)

• Mærkning af og fortegnelser for svin (krav 2.5B)

• Anmeldelse af diverse dyresygdomme: BSE hos kreaturer og TSE hos får og geder (krav 2.6 og 2.7)

• Regler for besætninger under offentligt tilsyn på grund af mistanke om eller fund af BSE eller TSE og krav vedrørende samhandel med får og geder (krav 2.8, 2.9 og 2.10)

• Håndtering af veterinære lægemidler mv. (krav 2.14 og 2.15)

• Anvendelsen af fodertilsætningsstoffer i ren form eller forblandinger (krav 2.16)

• Forbud vedrørende animalsk protein (krav 2.17)

• Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler og udarbejdelse af sprøjtejournal (krav 2.18 og 2.19)

• Håndtering af affald fra medicinanvendelse (krav 2.20)

• Tilbagetrækning af sundhedsskadelige fødevarer samt afhjælpning af problemer, konstateret ved of-fentlig kontrol (krav 2.21)

• Forebyggelse af indslæbning og spredning af smitsomme sygdomme, der kan overføres til menne-sker gennem fødevarer, (krav 2.22)

• Sporbarhed af dyr, foder og fødevarer (krav 2.23 og 2.31)

• Journalføring af dyrekontroller og animalske produkter (krav 2.24) og af analyseresultater (krav 2.32)

• God mælkekvalitet og forsvarlig håndtering og opbevaring af mælk og colostrum (krav 2.25 – 2.28)

• Æg til konsum (krav 2.29)

• Anvendelse af biocider og journal over biocider (krav 2.30)

• Journal over anvendelse af genetisk modificeret frø (krav 2.34)

På de følgende sider kan du se alle de krav, der gælder for folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed.

Krav 2.1: Øremærkning af kreaturer

Bemærkninger til krav 2.1

Kvæg under 7 dage, der dør eller aflives, skal ikke mærkes.

Mærkning af kalve af bisonokser (arten Bison bison species) kan udskydes i op til 9 måneder.

Mærkning af kalve, der afgræsser områder godkendt til naturpleje, kan udskydes i op til 9 måneder, såfremt Fødevarestyrelsen har givet tilladelse hertil

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.1.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.1

Krav 2.2: Indberetning af kvæg og førelse af fortegnelser

Bemærkninger til krav 2.2

Alle hændelser skal være tastet i Dyreregistrering, i webdyr.dk eller indsendt til CHR-afdelingen i Skejby senest 7 dage efter hændelsen.

Der kan ikke rettes op på manglende registreringer efter en eventuel varsling af kontrolbesøget.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.2.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.2

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.2

Krav 2.4: Øremærkning af får og geder

Bemærkninger til krav 2.4

Delkrav 1-3 handler om ukorrekt mærkning, men hvor identifikation af dyrene stadig er mulig.

Delkrav 4 finder anvendelse, når dyret ikke er muligt at identificere.

Delkrav 5 og 6 vedrører øremærkning af får og geder som hhv.

udføres eller indføres til/fra andre EU-lande.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.4.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.4

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.4

Krav 2.5: Fortegnelser for får og geder

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.5.

BEDMMELSESSKEMA for krav 2.5

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.5

Krav 2.5 B.

Mærkning af og fortegnelser for svin

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.5B.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.5B

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.5B

Krav 2.6: Anmeldelse af mistanke om BSE hos et kreatur

Bemærkninger til krav 2.6

• Se Fødevarestyrelsens hjemmeside: Vejledning om BSE overvågning og bekæmpelse.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.6.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.6.

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.6

Krav 2.7: Anmeldelse af mistanke om TSE hos et får eller en ged

Bemærkninger til krav 2.7

• Se Fødevarestyrelsens hjemmeside: Vejledning om Scrapie overvågning og bekæmpelse.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.7.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.7

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.7

Krav 2.8 Regler for kvægbesætninger under offentligt tilsyn på grund af mistanke om BSE eller fund af BSE

Bemærkninger til krav 2.8

• Se Fødevarestyrelsens hjemmeside om BSE overvågning og bekæmpelse

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.8.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.8

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.8

Krav 2.9 Regler om fåre- og gedebesætninger under offentligt tilsyn pga.

mistanke om TSE eller fund af TSE

Bemærkninger til krav 2.9

• Se Fødevarestyrelsens hjemmeside om Scrapie overvågning og bekæmpelse.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.9.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.9

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.9

Krav 2.10: Import og samhandel med kvæg, får og geder samt avlsmateriale fra får og geder

Bemærkninger til krav 2.10

• Delkrav 1: Kun relevant for alle besætninger med får og geder.

• Delkrav 2: Kun relevant for alle besætninger med kvæg.

• Med avlsmateriale menes: Sæd, embryoner og æg (oocytter)

• Modtagelse af får og geder, herunder deres avlsmateriale, skal ske i overensstemmelse med TSE-forordning 999/2001 artikel 15 og bilag VIII og IX med senere ændringer.

Kravet opfyldes ved at fremvise et sundhedscertifikat, der er udstedt af den kompetente myndighed i afsenderlandet, da dette indeholder attestationer som nævnt i forordningen.

• Modtagelse af kvæg skal ske i overensstemmelse med TSE forordning 999/2001 artikel 15 og bilag VIII og IX med senere ændringer.

Kravet opfyldes ved at fremvise et sundhedscertifikat, der er udstedt af den kompetente myndighed i afsenderlandet, da dette indeholder attestationer som nævnt i forordningen.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.10.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.10

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.10

Krav 2.14: Veterinære lægemidler

Bemærkninger til krav 2.14

• Kravet gælder kun for fødevareproducerende dyr - og ikke for pelsdyr.

• Du skal anvende receptpligtige lægemidler i overensstemmelse med dyrlægens anvisning.

• For mere information kan du se Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen (til fødevareregionerne).

• Du har som landbruger ansvar for ikke at levere dyr eller produkter, som kan farlige og udgøre en risi-ko for fødevaresikkerheden.

• Kravet gælder også for stalddørssalg.

• Produkter fra dyr, som har fået indgivet ikke-tilladte stoffer, har været underkastet ulovlig behandling, eller for hvilke den fastsatte tilbageholdelsestid ikke er overholdt, som nævnt i delkrav 2 samt produk-ter, som stammer fra dyr, der indeholder restkoncentrationer af et tilladt lægemiddel, for hvilken den fastsatte maksimalgrænseværdi er overskredet, som nævnt i delkrav 3, kan potentielt være farlige.

Den endelige vurdering vil dog bero på en risikovurdering i den konkrete sag.

• Efter fødevareforordningens artikel 14 betragtes fødevarer for farlige, hvis de anses for at være sund-hedsskadelige eller og uegnede til menneskeføde.

Fødevarestyrelsen klassificerer produkter som nævnt i delkrav 2 som potentielt sundhedsskadelige.

Ved afgørelsen af, om fødevaren er sundheds-skadelig, skal der efter artikel 14 tages hensyn til følgende

• Fødevarens sandsynlige umiddelbare eller kortsigtede og / eller langsigtede indvirkning på sundheden hos personer, der indtager fødevaren, samt hos kommende generationer

• Sandsynlige kumulative toksiske indvirkninger

• Det forhold, at en bestemt kategori af forbrugere kan være særligt sundhedssensitive over for en fødevare, der er bestemt til den pågældende kategori af forbrugere.

Fødevarestyrelsen foretager en konkret vurdering fra sag til sag af, hvorvidt en fødevare er farlig.

Fø-devarestyrelsen vil i sin vurdering lægge vægt på den af DTU foretagne toksikologiske vurdering.

Listen over de tilladte stoffer til fødevareproducerende dyr findes i tabel 1 i bilaget til Kommissionens forordning (EU) 37/2010.

Listen opdateres løbende.

Definitionen af ikke-tilladte stoffer defineres som komplementærmængden i forhold til de tilladte stoffer.

Herudover er de forbudte stoffer en delmæng-de af de ikke-tilladte stoffer.

• Delkrav 4 angiver, at fødevareproducerende dyr ikke må behandles med visse stoffer af hormonal og thyreostatisk virkning og med betaagonister.

Dyr, der er indgivet disse stoffer, må ikke opholde sig i en besætningen, medmindre dyrene er under offentlig kontrol.

Dyrene må heller ikke markedsføres, eller slagtes med henblik på konsum.

De stoffer, det drejer sig om, er (jf. bilag II og III i Rådets direktiv 96/22/EF af 29. april 1996)

• Thyreostatika

• Stilbener, stilbenderivater og salte og estere heraf

• Østradiol 17β og esterlignede derivater heraf

• Beta-agonisker (forbudt med visse undtagelser)

• Stoffer med østrogen (bortset fra østradiol 17 β og esterlignende derivater heraf.

• I bilag II og III i Rådets direktiv 96/22/EF af 29. april 1996 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af beta-agonister i husdyrbrug er listet de hormoner og stoffer med hormonlignende virkning, som det, jf. artikel 3 er forbud at besidde og indgive til fødeva-reproducerende dyr.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.14.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.14

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.14

Krav 2.15 Foder og vegetabilske fødevarer må ikke være farligt, håndtering af foderlægemidler, farlige stoffer og affald

Bemærkninger til krav 2.15

• Farlige stoffer er fx

• pesticider

• olie

• kunstgødning

• bejdset såsæd

• emballage

• fast byaffald (byaffald omfatter ikke køkken- og madaffald som defineret i forordning (EF) nr. 1774/2002.

Foder skal overholde grænserne for indhold af uønskede og forbudte stoffer

• arsen

• bly

• fluor

• kviksølv eller cadmium

• Aflatoxin B1

• antibiotika

• fæces, urin og separeret indhold af fordøjelseskanalen efter tømning eller fjernelse af den-ne, uanset eventuel behandling eller blanding.

• Huder behandlet med garvestoffer, herunder affald herfra.

• Frø og andet planteformeringsmateriale, der efter høst er behandlet med plantebeskyttel-sesmidler under hensyn til det pågældende anvendelsesformål, og eventuelle biprodukter heraf.

• Træ, herunder savsmuld og andet materiale, der stammer fra træ, der er behandlet med træbeskyttelsesmidler.

• Alt affald fra de forskellige faser af rensningen af by-, hus- og industrispildevand, uanset om dette affald videreforarbejdes, og uanset hvor spildevandet stammer fra

• Udtrykket »spildevand« omfatter ikke »procesvand«, dvs. vand fra uafhængige ledninger i fødevare- eller foderstofvirksomheder.

Når disse ledninger forsynes med vand, må vand kun anvendes til foder, hvis det er sundt og rent vand som specificeret i artikel 4 i Rådets direktiv 98/83/EF af 3. november 1998 om kvaliteten af drikkevand (EFT L 330 af 5.12.1998, s.

32).

Ledninger i fiskerivirksomheder kan også forsynes med rent havvand som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 852/2004 af 29. april 2004 om fødevarehygiejne (EUT L 139 af 30.4.2004, s.

1).

Procesvand må kun anvendes til foder, hvis det indeholder foderstof- eller fødevaremateriale, og er teknisk frit for rensemidler, desinfektionsmidler og andre stoffer, der ikke er tilladt i retsforskrifterne for foder.

Em-ballage og dele af emballage fra produkter fra fødevareindustrien.

Proteinprodukter, der er fremstillet på basis af gærsorterne Candida dyrket på n-alkaner m.v.

• Delkrav 2: Med foderlægemidler mener vi færdigblandet foder med indhold af et eller flere veterinæ-re lægemidler.

Du må ikke tilsætte veterinære lægemidler i blandeanlæg eller lignende, og du må ikke opbevare eller transportere foderlægemidler i samme silo eller foderanlæg som andet foder, da der er risiko for, at senere foder bliver forurenet med lægemidlet.

• Delkrav 2: Opbevaring og håndtering af foder med indhold af veterinærlægemidler isoleret fra andet foder fremgår af midlets etikette, brugsanvisning eller off-label godkendelse.

• Ved ”opbevaring sammen” forstås opbevaring så nær ved, at en forurening kan ske, f.eks. med dam-pe fra farlige stoffer, med direkte kontakt med farlige stoffer, eller ved at farlige stoffer bruges/iblandes foder/fødevarer ved en fejl.

Det er ikke et krav, at farlige stoffer og affald opbevares separat med lukket dør i mellem

• Delkrav 4: omfatter produkter anvendt til foder, som er dyrket eller høstet på virksomheden, samt et-hvert produkt, der anvendes til foder, herunder indkøbt foder.

• Grænseværdierne for pesticidrester er reguleret i forordning nr. 396/2005, artikel 18 jf. bilag 2 og 3.

• Delkrav 5: Kravene til fodersikkerhed er ikke opfyldt, hvis fx foder, som indeholder uønskede stoffer over grænseværdi, indeholder forbudte stoffer, indeholder animalsk protein eller har været udsat for forurening.

• Hvis du konstaterer, at foderet indeholder forbudte stoffer eller overskrider grænserne for uønskede stoffer eller er blevet forurenet, skal du straks holde op med at bruge det og tilbagekalde evt.

videre-solgt foder og informere Fødevarestyrelsen.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.15.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.15

Retlingslinjer for bedømmelse af krav 2.15

Krav 2.16: Anvendelse af fodertilsætningsstoffer i ren form eller forblandinger

Bemærkninger til krav 2.16

• Korrekt brug indebærer, at landbrugeren

a.

Skal anvende godkendte fodertilsætningsstoffer

b.

Skal opfylde betingelserne for anvendelsen af fodertilsætningsstoffer og forblandinger.

c.

Ved beregning af mængden af tilsætningsstoffer, som også forekommer i naturlig tilstand i nogle fodermidler, skal sørge for, at det samlede indhold af tilsat og naturligt forekommende stof ikke overstiger det maksimale indhold, der er fastsat i godkendelsen.

d. Kun blander tilsætningsstoffer i forblandinger og i foderstoffer, hvis der sikres fysisk, kemisk og biologisk forenelighed mellem blandingens forskellige bestanddele under hensyn til de tilsigtede virkninger.

e.

Skal sørge for, at tilskudsfoder, fortyndet som angivet, ikke indeholder tilsætningsstoffer i mæng-der, der overstiger dem, der er fastsat for fuldfoder.

f.

Kun anvender mærkede tilsætningsstoffer og forblandinger.

• Forblandinger er koncentrerede blandinger af et eller flere fodertilsætningsstoffer.

Fodertilsætnings-stofferne indgår i blandingen i ren form eller med et bærestof.

Bærestoffet skal være et fodermiddel (fx hvedeklid eller sojaolie) eller vand.

Foderblandinger som fuldfoder, tilskudsfoder, mineralsk foder, diætetisk foder er ikke forblandinger.

Fodermidler som korn, sojaskrå, foderkridt og grovfoder er ikke tilsætningsstoffer.

Du kan derfor bruge fodermidler (råvarer som fx korn, sojaskrå, foderkridt eller grov-foder) og foderblandinger (fuldfoder, tilskudsfoder, mineralsk foder og diætetisk foder) uden at være registreret.

• Tilsætningsstoffer skal være godkendt i henhold til Tilsætningsstofforordningen.

• Emballagen eller beholderen til fodertilsætningsstoffer og forblandinger er forsynet med følgende oplysninger

• Brugsvejledning

• Sikkerhedsforskrifter for anvendelse

• De særlige krav, der er fastsat i godkendelsen, herunder dyrearter- og kategorier, som tilsæt-ningsstoffet eller forblandingen af tilsætningsstoffer er beregnet til (hvor det er relevant).

• For blandinger af tilsætningsstoffer skal de betingelser, der er for anvendelse, som blev fastsat ved godkendelsen af hvert enkelt tilsætningsstof, være opfyldt, med mindre andet er fastsat.

• Eksempler på ukorrekt brug kunne være

• Tilsætningsstoffer, der ikke er blandet eller opbevaret korrekt

• Umærkede tilsætningsstoffer

• Hvis stoffet ikke er anvendt i overensstemmelse med betingelserne (fx betingelser om opblan-ding i foder, anvendelse til bestemte dyregrupper, koncentration ved opblanding).

• Alternativ brug af stofferne er kun omfattet af dette krav, når stofferne kan komme ind i dyrene, f.eks. ved brug af stoffer til udtørring og desinfektion af stier, hvor der går dyr.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.16

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.16

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.16

Krav 2.17 Forbud vedrørende animalsk protein

Bemærkninger til krav 2.17

• Blandede bedrifter er bedrifter med drøvtyggere og andre opdrættede dyr, som gerne må få de pågældende foderblandinger.

• Opdrættede dyr er ikke selskabsdyr.

Det betyder, at dette krav ikke gælder for foder til hunde og katte.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.17.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.17

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.17

Krav 2.18: Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler

Bemærkninger til krav 2.18

• Midler med udenlandske etiketter er ikke godkendt i Danmark.

• Bilag 3 til bekendtgørelsen om brug af kemiske stoffer og blandinger i bekæmpelsesmidler, senest ved bekendtgørelse nr. 987 af 16. september 2019 indeholder liste, der løbende opdateres, over plan-tebeskyttelsesmidler, der har fået fastsat sidste frist (med dato) for anvendelse/besiddelse.

• Delkrav 1: Se på midlets etikette, brugsanvisning eller godkendelse til mindre anvendelse, som even-tuelt også står på etiketten.

• Delkrav 2: Se på midlets brugsanvisning.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.18.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.18, delkrav 1: Der må kun anvendes godkendte plantebeskyttelsesmidler

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.18, delkrav 2, a

Godkendte plantebeskyttelsesmidler må kun anvendes på afgrøder, hvortil godkendelsen er givet.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.18, delkrav 2, b

Godkendte plantebeskyttelsesmidler må maksimalt anvendes i de doser, hvortil godkendelsen er givet

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.18, delkrav 2, c

Godkendte plantebeskyttelsesmidler må i afgrøden kun anvendes i det antal maksimale behandlinger, der er anført på etiketten/brugsvejledningen

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.18, delkrav 2, d

Godkendte plantebeskyttelsesmidler må kun anvendes med det interval, der fremgår af etiket-ten/brugsanvisningen.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.18, delkrav 2, e

Godkendte plantebeskyttelsesmidler må ikke anvendes nærmere overfladevand og §3 områder end etiketten tillader (dog inddrages her mulighed for afstandsreduktion vha.

valg af afdriftsreducerende dyser)

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.18, delkrav 1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.18, delkrav 2, a

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.18, delkrav 2, b

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.18, delkrav 2, c

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.18, delkrav 2, d

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.18, delkrav 2, e

Krav 2.19: Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler skal listes i en sprøjtejournal

Bemærkninger til krav 2.19

•Du kan føre journaler på papir, i elektronisk form, eller de kan være en dækkende samling af doku-mentation, fx behandlingsplaner, fakturaer eller lignende.

• Det bliver kontrolleret, at anvendelsen af plantebeskyttelsesmidler registreres på bedriften.

Der er in-gen formkrav til registreringen, men den bør indeholde følgende oplysninger, for at det vurderes at re-gistreringen er sket på en passende måde, i overensstemmelse med kravets formål

- Identifikation af marken/arealet (f.eks. marknummer)

- Afgrøde/kultur

- Anvendt plantebeskyttelsesmiddel

- Dosering pr hektar eller m2 og

- Dato for anvendelse

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.19.

BEDØMMELSESSKEMA for 2.19, delkrav 1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.19

Krav 2.20: Håndtering af affald fra medicinanvendelse

Delkrav Kravtekst

1 Landbrugere, der opdrætter, høster eller jager dyr eller producerer primærprodukter af animalsk oprindelse skal især træffe passende foranstaltninger til alt efter omstændig-hederne at opbevare og håndtere affald fra medicinalanvendelse således, at kontami-nering undgås.

2 Landbrugere, der opdrætter, høster eller jager dyr eller producerer primærprodukter af animalsk oprindelse, skal især træffe passende foranstaltninger til alt efter omstæn-dighederne at opbevare og håndtere affald og farlige stoffer således, at kontaminering undgås.

Bemærkninger til krav 2.20

• Kravet gælder ikke for besætninger med pelsdyr.

• For mere information se Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen (til fødevareregio-nerne).

• Du skal sikre passende adskillelse mellem fødevarer og farligt affald.

• Ulovligt opbevaret lægemiddel er lægemidler, som ikke er anvist / genordineret.

• Receptpligtige lægemidler til dyr efter ordinationsperiodens udløb kategoriseres som affald, der skal bortskaffes, idet det ikke lovligt kan opbevares.

Det er dog kun en overtrædelse af delkrav 1, når det konstateres, at opbevaringen af lægemidler kan udgøre en risiko for forurening via dyr til fødevarer.

Bortskaffelse kan ske til apoteket.

Indtil bortskaffelsen skal medicinresterne opbevares således, at kontaminering undgås.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.20.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.20

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.20

Krav 2.21: Tilbagetrækning af sundhedsskadelige fødevarer samt afhjælpning af problemer, konstateret ved offentlig kontrol

Bemærkninger til krav 2.21

• Kravet gælder ikke for pelsdyr.

• Du kan få mere information i Vejledning om kontrol med hygiejne i primærproduktionen (til fødevare-regionerne).

• Du skal straks, hvis du konstaterer, at en fødevare ikke opfylder kravene til fødevaresikkerhed, ophøre med salg af fødevaren, informere Fødevarestyrelsen og tilbagekalde eventuelt videresolgt foder.

• Forpligtelsen til at træffe passende afhjælpende foranstaltninger gælder både problemer konstateret ved offentlig kontrol hos primærproducenten og offentlig kontrol foretaget andre steder, men hvor pri-mærproducentens produkter er involveret.

Det kan fx være resultater af slagtedyrs kontrol på slagteriet.

• Kravet er også relevant for vegetabilske fødevareproducerende landbrug (fx maltbyg, jordbær mv.)

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.21.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.21

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.21

Krav 2.22: Forebyggelse af indslæbning og spredning af smitsomme sygdomme, der kan overføres til mennesker gennem fødevarer

Bemærkninger til krav 2.22

• Ved vurdering af, om kravet er overholdt, vil der typisk blive taget udgangspunkt i følgende elementer

a.

Ved ind- og udgang fra besætningsområdet skal der være umiddelbar mulighed for at vaske hænder.

b.

Ved ind- og udgang fra besætningsområdet skal der være umiddelbar mulighed for at rengøre og desinficere fodtøj, overtrækstøj og udstyr, som skal medbringes i besætningsområdet.

c.

Personer, herunder specielt staldpersonale, med zoonotiske lidelser må ikke have kontakt med besætningens dyr.

d. Besøgende som skal ind i besætningsområdet bør oplyses om besætningens sygdomsstatus.

e.

Hvis der indkøbes dyr til besætningen, skal leverandørbesætningens sygdomsstatus søges op-lyst.

f.

Hvis der indkøbes dyr med ukendt, tvivlsom eller lavere sygdomsstatus end besætningens, bør disse anbringes uden kontakt til besætningens øvrige dyr, eller der bør træffes andre foran-staltninger, der forhindrer en eventuel smitteudbredelse til besætningens øvrige dyr.

g.

Transporter til og fra ejendommen bør kunne foregå uden, at besætningen udsættes for unø-dig smitterisiko.

h. Affald, der har været i kontakt med syge dyr, fx strøelse eller foderrester bør håndteres, så det ikke udgør en smitterisiko.

Døde dyr og affald, der skal afhentes af biler fra et forarbejdnings-anlæg, bør placeres på god afstand af besætningsområdet eller ved anden indretning place-res, så smitte undgås.

i.

Hvis der i en besætning optræder symptomer, som er forenelige med en anmeldepligtig syg-dom, som kan overføres til mennesker gennem fødevarer, er den besætningsansvarlige for-pligtet til at kontakte en dyrlægepraksis eller Fødevarestyrelsen og oplyse om symptomerne.

j.

Sygdomsramte dyr bør kunne isoleres fra besætningens øvrige dyr.

k.

Der skal gennemføres skadedyrsbekæmpelse.

• En besætnings kontakt til andre besætninger og det omkringliggende miljø udgør en risiko for ind-slæbning og udbredelse af smitsomme sygdomme.

Specielt zoonoser truer fødevaresikkerheden.

Zoonoser er sygdomme, som kan angribe både dyr og mennesker.

Kontakten med omgivelserne skal, hvor det er muligt, indskrænkes, men ved nødvendig og uundgåelig kontakt skal risikoen for overførsel af smitte reduceres.

• Du kan få mere information om relevante sygdomme i Lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 1 af 2. januar 2019 og bekendtgørelse nr. 1381 af 11. december 2019 om lister over smitsomme syg-domme til lov om hold af dyr.

• Afstanden nævnt i punkt h beror på en konkret vurdering af forholdene omkring ejendommen.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.22.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.22

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.22

Krav 2.23: Sporbarhed af dyr og fødevarer

Bemærkninger til krav 2.23

• Kravet gælder ikke for pelsdyr.

• Til opfyldelse af det generelle sporbarhedskrav i forhold til andre fødevareproducerende dyr end kvæg, svin, får og geder, skal ejeren eller brugeren af besætningen have passende systemer og pro-cedurer til identifikation af, hvorfra eller hvortil dyr er leveret.

Sådanne systemer skal indeholde entydi-ge oplysninger om besætning eller anden samling af dyr, hvorfra eller hvortil dyr er leveret, samt op-lysninger om antal dyr, der er leveret fra eller til besætningen samt dato herfor.

• De generelle sporbarhedskrav for kvæg, svin, får og geder anses for opfyldt, hvis du overholder krav 2.1, 2.2, 2.3, 2.4, 2.5 og 2.5B.

• At optegnelser og dokumenter kan skaffes til veje, betyder, at de midlertidigt ligger hos fx din revisor eller på en anden ejendom og kan hentes derfra.

Det betyder ikke, at de skal kunne rekonstrueres.

• Delkrav 4: Systemet kan bestå af omsætningsdokumenter, fx købs- og salgsfakturaer, som i nødven-digt omfang suppleres af oversigter med henblik på at lette overskueligheden.

Dokumentationen skal være dækkende, umiddelbar tilgængelig og overskuelig.

• Sporbarhedskravet gælder også, hvis du får leveret eller selv leverer (til andre virksomheder) fødeva-rer (f.eks. maltbyg, jordbær, mælk, æg mv.) eller andre stoffer, der er bestemt til fødevarer.

Du skal kunne identificere, hvorfra og hvortil produkterne er leveret.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.23.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.23

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.23

Krav 2.24: Journaler til dyr og fødevarer

Bemærkninger til krav 2.24

• Kravet gælder for fødevareproducerende dyr – og ikke for pelsdyr.

• Du kan føre journaler på papir eller i elektronisk form, eller du kan have en dækkende samling af do-kumentation, fx kontrolrapporter, analyseresultater eller lignende.

Der er intet specifikt formkrav, men du skal sørge for, at det samlede indhold opfylder kravene.

• At optegnelser og dokumenter kan skaffes til veje, betyder, at de midlertidigt ligger hos fx din revisor eller på en anden ejendom og kan hentes derfra.

Det betyder ikke, at de skal kunne rekonstrueres.

• Hvis dyrlægens anvisning indeholder oplysninger om tilbageholdelsestider, er det tilstrækkeligt, at du opbevarer disse.

Hvis ikke, skal du føre optegnelser over tilbageholdelsestiden separat.

• ”Andre behandlinger” nævnt i delkrav 1 dækker eksempelvis over biocider, som f.eks. kan være midler til behandling af utøj eller midler til desinfektion af dyrenes drikkevand.

• Journalerne nævnt i delkrav 2 og 3 skal omfatte henholdsvis

• Analyseresultater fra fx salmonellakontrol.

• Kontrolrapporter fra kontrolbesøg foretaget af Fødevarestyrelsen og Landbrugsstyrelsen.

• Delkrav 5 angiver, at du skal kunne forevise kopi af dyrlægens optegnelser, når dyr i terapeutisk eller zooteknisk øjemed har været behandlet med visse stoffer af hormonal og thyreostatisk virkning og med betaagonister.

De stoffer, det drejer sig om, er

o Thyreostatika

o Stilbener, stilbenderivater og salte og estere heraf

o Østradiol 17β og esterlignede derivater heraf

o Beta-agonister (forbudt med visse undtagelser)

o Stoffer med østrogen (bortset fra østradiol 17 β og esterlignende derivater heraf)

• Reglerne om terapeutisk og zooteknisk behandling fremgår af artikel 4 og 5 i Rådets direktiv 96/22/EF af 29. april 1996 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af beta-agonister i husdyrbrug.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.24.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.24

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.24

Krav 2.25: Sundhedskrav for produktion af mælk og colostrum

Bemærkninger til krav 2.25

• I besætninger, hvor en fysisk adskillelse mellem raske dyr og dyr med for eksempel yverbetændelse ikke er mulig, skal bedriften have procedurer, der giver sikkerhed for, at mælk og colostrum fra syge dyr og dyr i behandling tilbageholdes fx ved et effektivt mærkningssystem af dyrene.

• Rå mælk og colostrum skal komme fra dyr, der er sunde og raske, og som ikke har sår på yveret, der kan skade mælk og colostrum.

Endvidere er det forbudt at markedsføre mælk og colostrum, der stammer fra dyr, der er i behandling og/eller har synlige tegn på sygdomme, der påvirker mælkens og colostrummets sensoriske og sundhedsmæssige kvalitet.

Derudover skal dyr isoleres, hvis de er

• smittet eller mistænkes for at være smittet med infektiøse sygdomme, som kan overføres til mennesker gennem mælk og colostrum,

• er smittet eller mistænkes for at være smittet med sygdomme, der kan kontaminere mælk og co-lostrum eller

• har sår på yveret, der kan skade mælk og colostrum

• Delkrav 4: Isolation af dyr, som er smittet/mistænkes for at være smittet med brucellose og tuberkulo-se, er gennemført i krav 2.26, delkrav 11.

• Du kan få mere information i Vejledning nr. 9048 af 23. december 2005 om mælkekontrol.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.25.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.25

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.25

Krav 2.26: Brucellose og tuberkulose i mælkeleverende besætninger

Bemærkninger til krav 2.26

• Kravet bliver kontrolleret administrativt.

• Du kan få mere information om, hvornår et dyr skal anses for at være smittet eller mistænkt for at være smittet med brucellose eller tuberkulose i bekendtgørelse nr. 1417 af 11. december 2007, bekendtgø-relse nr. 305 af 3. maj 2000 og bekendtgørelse nr. 739 af 21. august 2001.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.26.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.26

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.26

Krav 2.27: Lokaler og udstyr til mælkeproduktion

Bemærkninger til krav 2.27

• Begrænsningen for risikoen for kontaminering beskrevet i delkrav 1 kan f.eks. opnås ved, at der er mu-lighed for effektiv rengøring af mælkeanlægget, og at lokaler, hvor der opbevares, håndteres eller kø-les mælk og colostrum, er passende adskilt fra staldområder og andre forureningskilder.

• Ved passende adskillelse mellem mælkeopbevaringsrummet og de rum, hvor dyrene er opstaldet, forstås adskillelse med faste vægge og tætsluttende døre

• Det vurderes at være god hygiejnepraksis, at mælketanke, malkeudstyr, beholdere, redskaber og an-det udstyr, der kommer i kontakt med mælken, rengøres og desinficeres efter brug mindst én gang dagligt, medmindre du kan dokumentere, at det er sundhedsmæssigt forsvarligt at undlade desinfekti-on.

• Du kan se mere information i Vejledning nr. 9048 af 23. december 2005 om mælkekontrol.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.27.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.27

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.27

Krav 2.28: Hygiejne under malkning og indsamling

Bemærkninger til krav 2.28

• Delkrav 1: Ved anvendelse af våd aftørring med bomuldsklude skal kluden desinficeres mellem aftør-ring af hvert enkelt dyr.

• Delkrav 2: Ved et rent sted forstås fx en mælketank eller lignende beholder, som er placeret i et dertil indrettet lokale til håndtering, køling og opbevaring af mælk og colostrum (et mælkeopbevaringsrum jf. afsnittet om krav til lokaler og udstyr ovenfor), eller som er placeret udendørs.

Placering af mælketank og samtlige betjeninger, herunder mandehul, udluftningsventil og haner m.v., skal sikre mælk og colo-strum mod forurening, temperatursvingninger eller andre kvalitetsforringelser.

• Du kan se mere information i Vejledning nr. 9048 af 23. december 2005 om mælkekontrol.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.28.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.28

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.28

Krav 2.29: Æg til konsum

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.29.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.29

Krav 2.30: Anvendelse af biocider og journal over biocider

Bemærkninger til krav 2.30

• Biocider er midler til bekæmpelse af skadedyr andre steder end på planter.

Det drejer sig om rottegift, musegift, insektgift mod fluer og hvepse i stalden, midler mod utøj på dyr og desinfektionsmidler.

Mid-ler til bekæmpelse af muldvarper er ikke biocider.

• Dette krav omhandler brug af biocider alle andre steder end på/i dyr.

• Vegetabilske fødevarer kan fx være brødhvede, sukkerroer, frugt og grønt.

• Relevant lovgivning nævnt i delkrav 1 er eksempelvis: kravet om autorisation for anvendelse visse bio-cider (f.eks. rottegift) og bestemmelser om anvendelse, som fremgår af vejledningen til produktet.

• Du kan føre journaler på papir eller i elektronisk form, eller du kan have en dækkende samling af do-kumentation, fx behandlingsplaner, fakturaer eller lignende.

Journalen kan også være rapporten fra et skadedyrbekæmpelsesfirma.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.30.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.30

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.30

Krav 2.31: Sporbarhed af foder samt forsyning kun fra registreret virksomhed

Bemærkninger til krav 2.31

• Kravet er relevant, hvis du køber eller sælger foder.

• Man vil ofte kunne se, hvorfra og hvortil foder er leveret på følgeseddel/omsætningsdokument supple-ret med den tilhørende faktura.

• ”Forsyne sig hos” dækker alle aktiviteter i forbindelse med primærproduktionen, som fx høst og trans-port af korn.

• En undtagelse er hvis den pågældende sælger slet ikke skal være registreret i henhold til foderhygiej-neforordningen.

Man er undtaget kravet om registrering, hvis man på et år ikke leverer mere end 5 tons og det er inden for en radius af 50 km.

Et sådant landbrug skal ikke være registreret, og dermed er det fuldt lovligt at købe foder fra sådan en lille bedrift, uden at denne lille bedrift er registreret i henhold til foder-hygiejneforordningen.

• Maskinstationen skal også være registreret, hvis den anvendes til f.eks. finsnitning, høst eller kørsel med korn.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.31.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.31

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.31

Krav 2.32: Journal over analyseresultater og reaktion til myndigheder

Bemærkninger til krav 2.32

• Kravet gælder ikke besætninger med pelsdyr.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.32.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.32

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.32, delkrav 1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.32, delkrav 2

Krav 2.34: Journal over anvendelse af genetisk modificeret frø (GMO-frø)

Bemærkninger til krav 2.34

• Hvis der bruges genetisk modificeret såsæd, skal du føre et register over enhver anvendelse af denne såsæd.

Hvis genetisk modificeret (GM) såsæd er anvendt for mindre end 1 døgn siden og ikke ført i register, er der ikke tale om en overtrædelse af dette krav.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 2.34.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 2.34

Retningslinjer for bedømmelse af krav 2.34

Område 3: Dyrevelfærd

Dyrevelfærdsområdet omfatter krav, der skal sikre dyrevelfærden for alle landbrugsdyr.

Kravene ved-rører

• Faglig uddannelse (krav 3.1).

• Optegnelser (krav 3.3).

• Krav til staldindretning (krav 3.4, 3.11, 3.16, 3.18, 3.21, 3.27 - 3.29, 3.33, 3.36, 3.38, 3.42 og 3.44).

• Udstyr i stalde (krav 3.5, 3.7, 3.12 - 3.15).

• Håndtering af dyrene, herunder tilsyn, pasning og pleje (krav 3.2, 3.4, 3.8, 3.17, 3.19, 3.34, 3.35, 3.43, 3.45).

• Avlsmetoder (krav 3.9).

• Operative indgreb (krav 3.10, 3.41).

• Rengøring og desinfektion (krav 3.20).

• Foder og vand (krav 3.22 - 3.26, 3.31, 3.32, 3.39, 3.40).

• Beskæftigelsesmateriale til svin (krav 3.30, 3.37).

På de følgende sider kan du se alle de krav, der gælder for dyrevelfærd.

Krav 3.1: Alle landbrugsdyr, personale

Bemærkninger til krav 3.1

• Formålet med kravet er at sikre, at dyr passes på en velfærdsmæssig forsvarlig måde.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.1.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.1

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.1

Krav 3.2: Alle landbrugsdyr, tilsyn med dyr og passende behandling af syge dyr

Bemærkninger til krav 3.2

• Formålet med kravet er at sikre et tilstrækkeligt tilsyn, således at dyr, der er blevet syge eller har lidt overlast, identificeres og får en passende behandling, herunder om fornødent ved at konsultere en dyrlæge.

• En af de hyppigste KO-overtrædelser er syge eller tilskadekomne dyr, der ikke har fået den fornødne pleje eller dyrlægebehandling eller ikke er blevet rettidigt aflivet.

• Ved akut opstået sygdom hos dyr, hvor du endnu ikke har kunnet nå at håndtere dyret eller tilkalde dyr-læge, er der ikke tale om en overtrædelse af reglerne, hvis dyret umiddelbart herefter håndteres på passende vis.

• Brug af sygesti: I forbindelse med, at du indsætter dyr i sygeafdeling, skal du sørge for, at der stilles en så nøjagtig diagnose som muligt, og der foretages behandling efter dyrlægens anvisning.

Herved sik-rer du, at det syge dyr kan få en effektiv og skånsom behandling og tilstrækkelig efterbehandling.

Hvis dyret ikke herved hurtigt udviser bedring, skal du straks kontakte besætningsdyrlægen, eller dyret skal aflives.

Dyr med kronisk invaliderende lidelser skal straks aflives.

Du skal om fornødent udtage et dyr af flokken og anbringe det i sygeafdeling, når dyret på grund af sin tilstand er svækket i forhold til de andre dyr og således ikke kan klare sig i konkurrencen med disse.

• Som tommelfingerregel skal belægningsgraden i sygestier være det halve af almindelige stier, og der skal være blødt leje i mindst 2/3 del af minimumsgulvarealet (2/3 af det areal antallet af dyr i stien skal have).

F.eks. kan der være 3 grise i en meget stor sti.

Her skal kun 2/3 del af det faktiske minimums-areal de 3 dyr skal have, være med blødt leje, så dyrene ikke er i direkte kontakt med gulvet.

Blødt leje kan etableres med tilstrækkelig strøelse eller en blød og eftergivelig gummimåtte.

Der anvendes i mange besætninger hårde gummimåtter som underlag i dele af sygestien.

Disse er ikke bløde og ef-tergivelige og mindsker derfor heller ikke den smertepåvirkning eller det ubehag, syge dyr udsættes for ved f.eks. smertevoldende haltheder og infektioner i lemmer og led.

Måtternes hårdhed ændrer sig over tid pga.

kemiske påvirkninger og kan derfor blive hårde og ueftergivelige.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.2.

BEDØMMELSESSKEMA til krav 3.2

Retningslinjer til brug for bedømmelse af krav 3.2

Se eksempler i kontrolinstruks under afsnit 2.2.

Generelt gælder det, at bedømmelsen foretages på CHR-niveau.

Krav 3.3: Alle landbrugsdyr, optegnelser

Bemærkninger til krav 3.3

• Formålet med kravet er at sikre, at den besætningsansvarlige bliver opmærksom på omfanget af og eventuel stigning i medicinforbruget og dødeligheden, som kan tyde på problemer med dyrenes sundhedstilstand og dermed også deres velfærd.

• Kravet gælder for alle besætninger med landbrugsdyr.

Manglende optegnelser over døde dyr indbe-rettes under dette krav for alle landbrugsdyr, men således, at hvis der i besætningsregistret, jf. krav 2.2 og 2.5, føres daglige optegnelser over døde dyr, kan dette opfylde krav 3.3.

Medicinoptegnelser for pelsdyr er omfattet af krav 3.3.

For fødevareproducerende dyr er det krav, 2.24, der gælder for medicinoptegnelser.

Kravet til opbevaringstiden gælder for medicinoptegnelser for pelsdyr og optegnelser over døde dyr.

• Hvis du ikke har behandlet med medicin, eller ingen dyr er døde, skal du ikke føre optegnelser.

• Optegnelser = de samlede registreringer.

Registreringer = det enkelte daglige notat over antal døde dyr/behandlinger.

Detaljer: fx enkeltstående tilfælde af manglende dato, identifikation, antal dyr.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.3.

BEDØMMELSESSKEMA til krav 3.3

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.3

Krav 3.4 Alle landbrugsdyr, bevægelsesfrihed

Bemærkninger til krav 3.4

• Formålet med kravet er at sikre, at dyr beskyttes bedst muligt mod lidelse eller skade ved begrænsning af dyrets bevægelsesfrihed.

Formålet er endvidere at sikre, at dyr, som til stadighed eller regelmæssigt tøjres, fastgøres eller lænkes uden besvær kan optage foder og vand, lægge sig, hvile og rejse sig samt udføre hudpleje.

Formålet med kravet er endelig at sikre, at dyr, der holdes udendørs, om nød-vendigt beskyttes mod vejr og vind.

• Delkrav 1 gælder også for udendørs arealer og bruges fx, hvis der konstateres opbundne kalve på græs.

• Delkrav 2 gælder kun f.s.v.a.

dyr der holdes udendørs.

Bemærk dog, at der nationalt også gælder krav om beskyttelse af indegående dyr mod vind og vejr.

• KO-kravet i delkrav 2 er ikke enslydende med den nationale bestemmelse, der lyder ”Dyr skal endvi-dere sikres mod vejr og vind i overensstemmelse med deres behov”.

Du kan således godt opleve, at du har en overtrædelse af de nationale bestemmelser, uden at det er en overtrædelse af krav 3.4, del-krav 2.

• Vurderingen af, om et læskur eller en bygning er nødvendig i forhold til delkrav 2, skal vurderes i det konkrete tilfælde ud fra, om de naturlige forhold er af sådan en beskaffenhed, at de kan beskytte dy-rene tilstrækkeligt mod vind, kulde og fugt.

Alle dyrene skal samtidigt kunne ligge ned på et tørt leje og være beskyttet mod vejr og vind.

Vurderingen af, om det er muligt, skal også vurderes i hvert enkelt til-fælde.

Der kan f.eks. være tale om naturplejearealer, hvor der ikke må bygges læskur eller lignende foranstaltninger.

Her er det således vigtigt, at du sikrer dig, at de pågældende dyr, der afgræsser area-lerne, ikke har behov for læskur eller lign.

• De skal være forberedt på at gå ude i vinterperioden, hvilket i praksis betyder, at dyrene skal have ud-viklet et kraftigt og tæt hårlag, og de skal være ved godt huld.

Dyrene skal i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr tilføres supplerende foder i nødvendigt omfang, så det gode huld opretholdes.

De arealer, som udegående dyr opholder sig på i vinterperioden og i perioder med vinterlignende vejr, skal i størrelsen være afpasset efter antallet af dyr samt være så store, at der altid er græsdækkede arealer, som dyrene ikke har trådt op.

Det skal sikres, at foderpladser og vandingssteder er placeret i en sådan afstand fra dyrenes hvileområde, at arealet mellem disse kan holdes græsdækket.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.4.

BEDØMMELSESSKEMA til krav 3.4

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.4

Krav 3.5: Alle landbrugsdyr, rum og bygninger til husning af dyr

Bemærkninger til krav 3.5

• Formålet med kravet er at sikre, at ingen dyr lider overlast ved forkert konstruktion af bokse og andre rum hvor dyr holdes samt udstyr, herunder udstyr til fastholdelse af dyr.

Endvidere at der er mulighed for effektiv rengøring og desinfektion.

Formålet er yderligere at sikre, at indeklimaet ikke er til skade for dyrene, samt at sikre, at alle dyr sikres lysforhold, der tilgodeser deres adfærdsmæssige og fysiologi-ske behov.

• Kravet kan også bruges ved udendørs hold af dyr, fx hvis der konstateres defekt hegn eller materialer i indhegningen, der kan skade dyrene.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.5.

BEDØMMELSESSKEMA til krav 3.5

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.5

Krav 3.6: Alle landbrugsdyr, der holdes udendørs

Bemærkninger til krav 3.6

• Formålet med kravet er, at landbruger sikrer bedst muligt, at dyr, der holdes udendørs ikke lider over-last på grund af angreb fra rovdyr eller bliver syge af smitte, hvor dette kan undgås.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.6.

BEDØMMELSESSKEMA til krav 3.6

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.6

Krav 3.7: Alle landbrugsdyr, automatiseret eller mekanisk udstyr

Bemærkninger til krav 3.7

• Formålet med kravet er, at landbruger har sikret mod, at dyr lider overlast ved svigt i automatiske eller mekaniske installationer, når disse har en betydning for dyrenes sundhed og velfærd.

• Dyr skal fodres manuelt, hvis foderautomatikken går i stykker.

Det samme gælder, hvis vandforsynin-gen via nipler, vandkopper eller lignende svigter.

Hvis vandrør eller gyllesystem svigter, og skaden ik-ke umiddelbart kan udbedres, således at dyrenes areal oversvømmes eller staldklimaet kompromitte-res, skal dyrene fjernes straks eller snarest afhængig af forholdene.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.7.

BEDØMMELSESSKEMA til krav 3.7

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.7

Krav 3.8: Alle landbrugsdyr, vand, foder og andre stoffer

Bemærkninger til krav 3.8

• Formålet med kravet er at sikre, at ingen dyr fodres eller vandes på en måde, så dyret lider overlast.

• Kravet dækker udelukkende overtrædelser forbundet med foder og vand.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.8.

BEDØMMELSESSKEMA til krav 3.8

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.8

Krav 3.9: Alle landbrugsdyr, avlsmetoder

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.9.

BEDØMMELSESSKEMA krav 3.9

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.9

Krav 3.10: Alle landbrugsdyr, undtagen svin, operative indgreb

Bemærkninger til krav 3.10

• Kravet er relevant for alle landbrugsdyr med undtagelse af svin.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.10.

BEDØMMELSESSKEMA til krav 3.10

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.10

Krav 3.11: Kalve, arealkrav og enkeltbokse

Bemærkninger til krav 3.11

• Bemærk at delkrav 3 finder anvendelse på alle kalve både over og under 8 uger.

• En kalv er et kreatur på under 6 måneder.

• Arealkravene angiver det frit tilgængelige gulvareal, der mindst skal være til rådighed for hver kalv i forskellige vægtklasser.

Der skal være tilstrækkeligt med plads til, at kalvene uhindret kan lægge og vende sig.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.11.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.11

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.11

Krav 3.12: Kalve, materialer der anvendes til stalde

Bemærkninger til krav 3.12

• En kalv er et kreatur på under 6 måneder.

• Formålet med kravet er at sikre, at kalve ikke kan komme til skade ved kontakt til bokse og inventar, og at manglende hygiejne ikke medfører sygdom og dermed nedsat velfærd for kalvene.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.12.

BEDØMMELSESSKEMA til krav 3.12

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.12

Krav 3.13: Kalve, elektriske installationer

Bemærkninger til krav 3.13

• En kalv er et kreatur på under 6 måneder

• Formålet med kravet er at sikre, at kalve ikke kan få elektriske stød fra installationer

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.13.

BEDØMMELSSESKEMA til krav 3.13

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.13

Krav 3.14: Kalve, isolering, opvarmning og ventilation

Bemærkninger til krav 3.14

• En kalv er et kreatur på under 6 måneder

• Formålet med kravet er at sikre, at ingen kalve lider overlast ved den valgte opstaldningsmetode

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.14.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.14

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.14

Krav 3.15: Kalve, automatiseret eller mekanisk udstyr

Bemærkninger til krav 3.15

• En kalv er et kreatur på under 6 måneder

• Formålet med kravet er at sikre, at ingen kalve lider overlast ved svigt i automatiske eller mekaniske instal-lationer, når disse har en betydning for dyrenes sundhed og velfærd

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.15.

BEDØMMELSESSKEMA til krav 3.15

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.15

For retningslinjer for bedømmelse henvises til krav 3.7

Krav 3.16: Kalve, belysning

Bemærkninger til krav 3.16

• En kalv er et kreatur på under 6 måneder

• Formålet med kravet er at sikre, at kalve holdes ved normale lysforhold, hvorved de kan få opfyldt deres adfærdsmæssige og fysiologiske behov, og sikre, at kalve tilses ordentligt under tilstrækkelige lysforhold

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.16.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.16

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.16

Krav 3.17 Kalve, tilsyn, herunder pasning og pleje

Bemærkninger til krav 3.17

• En kalv er et kreatur på under 6 måneder

• Formålet med kravet er at sikre, at ingen kalve lider overlast som følge af manglende tilsyn, pasning eller indgriben

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.17.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.17

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.17

Krav 3.18 Kalve, bevægelsesfrihed

Bemærkninger til krav 3.18

• En kalv er et kreatur på under 6 måneder

• Formålet med kravet er at sikre, at kalve kan få opfyldt deres fysiologiske og sociale behov.

Kalve skal dermed kunne ligge ned i naturlig stilling samt lægge sig, hvile og rejse sig uden besvær samt udføre hud-plejeadfærd.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.18.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.18

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.18

Krav 3.19: Kalve, opbinding

Bemærkninger til krav 3.19

• En kalv er et kreatur på under 6 måneder

• Formålet med kravet er at sikre, at kalve ikke er udsat for indskrænket bevægelsesfrihed.

Formålet er også at sikre, at bindsler ikke skader kalven eller forhindrer den i at udføre rejse/lægge sig adfærd eller udføre hudplejeadfærd.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.19.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.19

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.19

Krav 3.20: Kalve, rengøring og desinfektion

Bemærkninger til krav 3.20

• En kalv er et kreatur på under 6 måneder

• Formålet med kravet er at sikre velfærd ved god smittebeskyttelse, herunder at minimere risikoen for syg-domsfremkaldende organismer ved dårlig hygiejne

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.20.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.20

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.20

Krav 3.21: Kalve, gulve og lejearealer

Bemærkninger til krav 3.21

• En kalv er et kreatur på under 6 måneder

• Formålet med kravet er at sikre, at kalve ikke lider overlast som følge af det underlag, de opstaldes på.

Endvidere er formålet at sikre god komfort hos alle kalve ved at sikre dem et rent/tørt nærmiljø.

For kalve under 2 uger sikres dette ved at der skal udlægges strøelse til dem

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.21.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.21

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.21

Krav 3.22: Kalve, foder

Bemærkninger til krav 3.22

• En kalv er et kreatur på under 6 måneder

Formålet med kravet er at sikre, at fodringen opfylder kalvenes fysiologiske behov

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.22.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.22

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.22

Krav 3.23: Kalve, fodring

Bemærkninger til krav 3.23

• En kalv er et kreatur på under 6 måneder

• Formålet med kravet er at sikre, at fodringen foregår hensigtsmæssigt, og at kalvenes fysiologiske behov tilgodeses, herunder også at rangsvage dyr får tilstrækkeligt med foder

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.23.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.23

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.23

Krav 3.24: Kalve, vand

Bemærkninger til krav 3.24

• En kalv er et kreatur på under 6 måneder

• Formålet med kravet er at sikre, at alle kalve har tilstrækkelig adgang til vand

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.24.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.24

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.24

Krav 3.25: Kalve, udstyr til fodring og vand

´

Bemærkninger til krav 3.25

• En kalv er et kreatur på under 6 måneder

• Formålet med kravet er at sikre, at ingen kalve fodres eller tildeles vand på en måde, så dyret lider overlast

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.25.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.25

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.25

Krav 3.26: Kalve, råmælk til kalve

Bemærkninger til krav 3.26

• En kalv er et kreatur på under 6 måneder

• Formålet med kravet er at sikre, at spædkalve gives råmælk med henblik på at give kalven optimal immun-forsvar.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.26.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.26

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.26

Krav 3.27: Svin, arealkrav

Bemærkninger til krav 3.27

• Ved svin forstås et svin i enhver alder, uanset om det opdrættes til avl eller opfedning.

• En pattegris er en gris fra fødsel til fravænning.

• En fravænnet gris er fra fravænnet indtil den er 10 uger gammel.

• Et avls- og slagtesvin er en gris fra den er 10 uger gammel og indtil avlsbrug, indsættelse i løbeafde-ling eller indtil slagtning.

• En so er et hundyr efter første faring.

• En gylt er et hundyr efter kønsmodning og inden faring.

Kønsmodenhed hos hundyr indtræder, når dy-ret er fra 5½ til 7(8) måneder gammelt afhængigt af race og miljøpåvirkninger (f.eks. tilstedeværelse af orne).

• Hungrisen er også en gylt, fra hun er løbet første gang og indtil faring.

• Ved en drægtig so forstås en so fra løbning og indtil faring.

• Der er ifølge de nationale bestemmelser krav om strøelse for gylte efter løbning og drægtige søer på det areal som udgør det faste gulv.

KO-kravet gælder dog ikke i relation til strøelsen.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.27.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.27

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.27

Krav 3.28: Svin, opbinding

Bemærkninger til krav 3.28

• Det har siden 1. januar 2006 været forbudt at opbinde søer og gylte i EU.

Bemærk, at det ifølge de na-tionale bestemmelser er forbudt at opbinde alle slags svin.

KO-kravet gælder dog kun ift.

opbinding af søer og gylte.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.28.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.28

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.28

Krav 3.29: Svin, drægtige søer og gylte i flok

Bemærkninger til krav 3.29

• På bedrifter med under 10 søer, må søer og gylte holdes enkeltvis i den periode der er nævnt i delkrav 1, såfremt de let kan vende sig i stien.

• Kravet gælder kun for bedrifter med søer og gylte.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.29.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.29

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.29

Krav 3.30: Svin, beskæftigelsesmateriale til søer og gylte

Bemærkninger til krav 3.30

• Kravet gælder for alle besætninger med søer og gylte.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.30.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.30

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.30

Krav 3.31: Svin, fodersystem til søer og gylte i flok

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.31.

Bemærkninger til krav 3.30

• Ifølge de nationale bestemmelser er krav om at anvende et system til sikring af foderet for alle slags svin, som er opstaldet flokvis, og dermed ikke kun flokopstaldede gylte og søer.

KO-kravet gælder dog kun ift.

flokopstaldede gylte og søer.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.31

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.31

Krav 3.32: Søer og gylte, foder

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.32.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.32

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.32

Krav 3.33: Svin, individuel opstaldning af søer og gylte, som skal holdes i flok

Bemærkninger til krav 3.33

• Hvis du opstalder svin midlertidigt i individuelle stier, skal de være så store, at svinene let kan vende sig, medmindre det er i strid med specifik rådgivning fra din dyrlæge.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.33.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.33

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.33

Krav 3.34: Svin, støjniveau

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.34.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.34

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.34

Krav 3.35: Svin, belysning

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.35.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.35

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.35

Krav 3.36: Svin, indretning af stalde

Bemærkninger til krav 3.36

• I ugen før det forventede faretidspunkt og under faring kan drægtige søer og gylte uanset delkrav 3 holdes uden for synsvidde af artsfæller.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.36.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.36

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.36

Krav 3.37: Svin, beskæftigelsesmaterialer

Bemærkninger til krav 3.37

• Kravet gælder kun beskæftigelsesmateriale – og således ikke rodemateriale.

• Beskæftigelsesmaterialer er materialer, der tilgodeser svinenes behov for at beskæftige sig, dvs. un-dersøge deres omgivelser (både vertikalt og horisontalt).

• Du kan læse mere om beskæftigelsesmateriale i Fødevarestyrelsens vejledning om beskæftigelses- og rodematerialer fra 2013.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.37.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.37

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.37

Krav 3.38: Svin, gulvflader

Bemærkninger til krav 3.38

• Ujævne gulve (uhensigtsmæssige niveauforskelle, sprækker og ujævnheder) kan påføre skader på svinene, typisk ved at klove eller biklove hænger fast i gulvet.

Glatte gulve kan forårsage udskridninger og fald hos dyrene, som kan medføre alvorlige skader såsom benbrud og hofteledsskred.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.38.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.38

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.38

Krav 3.39: Svin, fodring

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.39.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.39

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.39

Krav 3.40: Svin, vand

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.40.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.40

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.40

Krav 3.41: Svin, operative indgreb

Bemærkninger til krav 3.41

• Vær opmærksom på, at det ifølge dansk lovgivning er forbudt at klippe hjørnetænder (de må kun sli-bes).

• Ifølge dansk lovgivning skal halekupering ske inden for det fjerde levedøgn.

Tidsfristen ifølge EU-lovgivningen er syvende levedøgn.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.41.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.41

Retningslinjer for bedømmelse af halekupering, krav 3.41

Retningslinjer for bedømmelse af formindskelse af hjørnetænder, krav 3.41

Retningslinjer for bedømmelse af kastration, krav 3.41

Retningslinjer for bedømmelse af næseringning

Krav 3.42: Svin, særlige bestemmelser for orner

Bemærkninger til krav 3.42

• Arealkravene for orner træder i kraft, når ornen er kønsmoden og bestemt til avl.

• Kønsmodenhed hos orner indtræder i 6-7 måneders alderen med en vis individuel variation.

Her spil-ler miljøpåvirkninger også ind (f.eks. sinker opvækst sammen med sopolte puberteten, mens opvækst med andre orner inducerer puberteten).

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.42.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.42

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.42

Krav 3.43: Svin, særlige bestemmelser for søer og gylte

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.43.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.43

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.43

Krav 3.44: Svin, særlige bestemmelser for pattegrise

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.44.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.44

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.44

Krav 3.45: Svin, særlige bestemmelser for fravænnede grise og avls-/fedesvin

Bemærkninger til krav 3.45

• Delkrav 1: Der er ifølge de nationale bestemmelser er krav om at træffe foranstaltning til at forhindre slagsmål, der går ud over normal adfærd for alle slags svin, som er opstaldet flokvis, og dermed ikke kun flokopstaldede fravænnede grise og avls- og fedesvin.

KO-kravet gælder dog kun ift.

flokopstaldede fra-vænnede grise og avls- og fedesvin.

• Delkrav 5: Der er ifølge de nationale bestemmelser er krav om at isolere alle slag svin som er ”svage dyr eller særligt aggressive”, og dermed ikke kun flokopstaldede fravænnede grise og avls- og fedesvin.

KO-kravet gælder dog kun ift.

flokopstaldede fravænnede grise og avls- og fedesvin.

• Delkrav 6: Da dyrlægen efter nationale regler ikke må udlevere eller ordinere beroligende medika-menter, så må du som dyreejer heller ikke opbevare eller anvende dem.

Nedenfor er angivet, hvordan ALVOR, VARIGHED og OMFANG i bedømmelsesskemaet skal vurderes under krav 3.45.

BEDØMMELSESSKEMA for krav 3.45

Retningslinjer for bedømmelse af krav 3.45

Delkrav

Kravtekst

1

Ejeren eller den besætningsansvarlige skal sørge for, at kvæg senest 20 dage efter fødsel, og inden det føres fra oprindelsesbesætningen, er forsynet med enten

1) to godkendte øremærker, ét i hvert øre, hvoraf det ene kan være elektronisk,

2) ét øremærke og én vombolus eller

3) ét øremærke og én chip.

Ved mærkning med vombolus er fristen dog 60 dage efter fødslen.

Identifikationsmidler til kvæg må kun anvendes til mærkning af kvæg på det husdyrbrug, hvortil de er udleveret.

Identifikationsmidler kan dog anvendes til identifikation af kvæg i andre besætninger med samme ejer, hvis ejeren stadig har en kvægbesætning på det husdyrbrug, hvortil de er udleveret.

2

Isatte godkendte identifikationsmidler må ikke fjernes eller ændres uden Fødevarestyrelsens tilladelse.

Tabes eller ødelægges et godkendt identifikationsmiddel, skal det erstattes hurtigst muligt og senest efter to uger med et nyt med samme identifikationskode.

Befinder dyret sig på udendørs arealer, kan operatøren vente med at erstatte et tabt eller ødelagt identifikationsmiddel indtil tre måneder efter tabet eller ødelæggelsen.

Tabes eller ødelægges alle de til dyret tildelte identifikationsmidler, skal dyret have isat erstatningsidentifikationsmidler senest syv dage efter tabet eller ødelæggelsen af det sidste identifikationsmiddel.

3

Kvæg, der importeres fra tredjelande, skal til stadighed være mærket med røde øremærker.

Mærkning skal foretages i samarbejde med Fødevarestyrelsen og senest 20 dage efter importen.

Kravet gælder dog ikke for kvæg, der er bestemt til at blive flyttet til et slagteri i en medlemsstat, hvis dyret slagtes senest 5 dage efter indførslen til EU.

4

Ejeren eller den besætningsansvarlige skal sørge for, at der ikke er uidentificerbare kvæg i besætningen.

5

Kvæg der er indført fra et andet EU-land skal til stadighed være mærket med et oprindeligt øremærke.

Kravet gælder dog ikke for kvæg, der er bestemt til at blive flyttet til et slagteri og slagtes senest 5 dage efter indførslen.

Delkrav

Kravtekst

1A

Ejeren eller brugeren af en kvægbesætning skal sikre, at tilstedeværende kvæg samt hændelser vedrørende kvæg til stadighed er registreret i CHR.

Registreringen i CHR skal være foretaget senest 7 dage efter, at fødsel, bortkomst, dødsfald, slagtning eller flytning har fundet sted.

Følgende oplysninger skal registreres efter fødsel har fundet sted

- Besætningsnummer for den besætning, hvor dyret er født

- Kalvens CKR-nr. når denne er levende

- Fødselsdato

Følgende oplysninger skal registreres efter, at bortkomst, dødsfald eller slagtning har fundet sted

- Besætningsnummer for den besætning, hvor bortkomst dødsfald eller slagtning har fundet sted

- CKR-nr.

- Dato for bortkomst dødsfald eller slagtning

Følgende oplysninger skal registreres efter indførsel til Danmark har fundet sted

- Besætningsnummer for den besætning hvortil indførsel har fundet sted

- CKR-nr.

- Identifikationskode

- Fødselsdato

Følgende oplysninger skal indberettes efter, at flytning har fundet sted

- CKR- nr.

- Dato for flytning

- Afhænderen af et dyr skal indberette eget besætningsnummer samt besætningsnummer for den besætning, hvortil dyret er flyttet.

Hvis dyret er udført direkte til udlandet, registreres modtagerlandet i stedet for besætningsnummer for modtagerbesætningen.

Modtageren af et dyr skal registrere eget besætningsnummer, samt besætningsnummer for den besætning, hvorfra dyret er flyttet.

Hvis dyret er indført til Danmark, registreres afsenderlandet i stedet for besætningsnummeret for afsenderbesætningen

Følgende er undtaget fra delkrav 1A

Flytninger af kalve under 7 dage, der dør eller aflives

Flytninger af dyr til og fra græsningsarealer

Flytninger af kvæg mellem besætninger, der indgår i en samdrift eller en naboaftale

1B

Registreringer i CHR af tilstedeværende kvæg samt hændelser vedrørende kvæg skal være foretaget senest 7 dage efter, at fødsel, bortkomst, dødsfald, slagtning eller flytning har fundet sted.

For besætninger med dispensation til forlænget mærkningsfrist (f.eks. naturplejebesætninger og besætninger med amerikansk bison) kan fristen for registrering af fødsel forlænges til syv dage efter, at dyret er identificeret (frist maksimalt 9 måneder og 7 dage)

2

Hvis et dyr er mærket med en chip, skal ejeren eller brugeren af kvægbesætningen føre fortegnelser med ajourførte oplysninger over placering af chippen.

Oplysningerne anses for ajourførte, hvis de er noteret senest 7 dage efter hændelsen.

3

Fortegnelserne skal for hvert enkelt kreatur opbevares i mindst 3 år efter seneste hændelse og skal på anmodning forevises Fødevarestyrelsen eller Landbrugsstyrelsen.

4

Ejeren eller den besætningsansvarlige skal sørge for, at der ikke er uidentificerbare kvæg i besætningen.

Delkrav

Kravtekst

1

Ejeren af eller den besætningsansvarlige for en fåre- eller gedebesætning skal sørge for, at får eller geder senest 9 måneder efter fødslen, og inden de føres fra oprindelsesbesætningen, er forsynet med enten

a) to godkendte øremærker, ét i hvert øre, eller

b) ét godkendt øremærke og ét almindeligt kodemærke

c) ét godkendt øremærke og ét godkendt elektronisk øremærke, placeret i hver sit øre

d) et godkendt øremærke og en chip

e) et godkendt øremærke og en vombolus

f) et godkendt øremærke og et elektronisk kodemærke

g) Lam og kid, der bliver slagtet i Danmark inden en alder på 12 måneder, kan nøjes med at være forsynet med ét godkendt øremærke eller et elektronisk kodemærke.

Øremærket eller det elektroniske øremærke skal være præget med enten CKR-nummer eller oprindelsesbesætningens CHR-nummer

h) Dyr som samhandles eller eksporteres, skal forsynes med to identifikationsmidler, hvoraf det ene skal være elektronisk

Identifikationsmidler til får eller geder må kun anvendes til mærkning af får eller geder på det husdyrbrug, hvortil de er udleveret.

2

Identifikationsmidler må ikke fjernes eller ændres uden Fødevarestyrelsens tilladelse.

Dog må et øremærke fjernes, hvis det samtidigt erstattes af et elektronisk identifikationsmiddel til får og geder med samme CKR-nummer.

Tabes eller ødelægges et identifikationsmiddel skal der hurtigst muligt og ikke senere end to uger efter isættes et nyt med samme identifikationskode.

Befinder dyret sig på udendørs arealer, kan operatøren vente med at erstatte et tabt eller ødelagt identifikationsmiddel indtil tre måneder efter tabet eller ødelæggelsen.

I tilfælde af at alle de til dyret tildelte identifikationsmidler er tabt eller ødelagt, skal der isættes et erstatningsidentifikationsmiddel senest syv dage efter tabet eller ødelæggelsen af det sidste identifikationsmiddel.

Et tabt eller ødelagt identifikationsmiddel kan erstattes med et husgavlsformet øremærke, hvor dyrets CKR-nummer er skrevet i hånden, på begge sider af øremærket, inden isætning(reserveøremærke).

Får og geder må kun være forsynet med et håndskrevet øremærke, hvis de også har isat et visuelt identifikationsmiddel med maskinel prægning.

3

Får eller geder, der importeres fra tredjelande til Danmark, skal til stadighed være mærket med røde øremærker.

Mærkning skal foretages i samarbejde med Fødevarestyrelsen og senest 20 dage efter importen.

Kravet gælder dog ikke for får og geder, der er bestemt til at blive flyttet til et slagteri i en medlemsstat, hvis dyret slagtes senest 5 dage efter indførslen til EU.

4

Ejeren eller den besætningsansvarlige skal sørge for, der ikke er uidentificerbare får eller geder i besætningen.

5

Får og geder som udføres til EU-medlemslande, skal være mærket i overensstemmelse med krav 2.4, delkrav 1, litra h.

6

Får eller geder, der er indført fra et andet EU-land skal til stadighed være mærket med et oprindeligt øremærke.

Kravet gælder dog ikke for får og geder, der er bestemt til at blive flyttet til et slagteri og slagtes senest 5 dage efter indførslen.

Delkrav

Kravtekst

2

Ejeren eller brugeren af en fåre- eller gedebesætning skal til stadighed føre fortegnelser, der indeholder ajourførte oplysninger.

Fortegnelserne kan føres elektronisk og anses for at være ajourførte, såfremt disse er noteret senest 7 dage efter hændelsen.

For hvert dyr skal følgende oplysninger registreres

a) CKR-nummer eller CHR-nummer, alt efter hvilken mærkningsordning der anvendes

b) Identifikationskoden, såfremt, der er tale om et får eller en ged, der er indført til Danmark fra et EU-land eller et tredjeland

c) Fødselsår

d) Dato for dødsfald, slagtning eller bortkomst

e) Dato for tilflytning og besætningsnummer for den besætning, hvorfra dyret er flyttet.

Hvis dyret er indført til Danmark, registreres afsenderlandet i stedet for besætningsnummeret

f) Dato for fraflytning og besætningsnummer for den besætning, hvortil dyret er flyttet.

Hvis dyret er udført, registreres modtagerlandet i stedet for besætningsnummeret

g) For dyr, der er mærket med chip, chippens placering på dyret

3

Fortegnelserne skal opbevares i mindst 3 år efter seneste hændelse og skal på anmodning forevises Fødevarestyrelsen eller Landbrugsstyrelsen

4

Ejeren eller den besætningsansvarlige skal sørge for, at der ikke er uidentificerbare får eller geder i besætningen.

5

Ejeren eller den besætningsansvarlige skal sørge for, at det samlede antal får eller geder i besætningen skal være indberettet til CHR inden for det seneste år.

Delkrav

Kravtekst

1

Svin skal være forsynet med et øremærke senest 9 måneder efter fødslen og før de forlader oprindelsesbesætningen.

Dog skal svin under 9 måneder ikke øremærkes, hvis

a) De flyttes mellem besætninger på samme CHR-nummer.

b) De flyttes mellem besætninger, der er omfattet af en forsyningskæde.

c) De flyttes direkte til et slagteri efter bestemmelserne om gruppevis levering af slagtesvin.

d) De dør eller aflives.

e) Det drejer sig om slagtesvin, der flyttes direkte, eller via et samlested, til et slagteri i Danmark fra oprindelsesbesætningen eller en besætning omfattet af en leveringserklæring.

Disse svin kan i stedet for øremærkning forsynes med en skinketatovering.

Det gælder også for slagtesvin på vej til slagtning, der midlertidig opstaldes i en besætning, hvor et slagteri er ejer eller bruger af denne besætning.

f) De er identificeret med én chip og opholder sig i et zoologisk anlæg, i cirkus eller i en kælegrisebesætning.

2

Isatte identifikationsmidler må ikke fjernes eller ændres uden Fødevarestyrelsens tilladelse.

Tabes eller ødelægges et øremærke, skal der hurtigst muligt og senest efter 7 dage isættes et nyt øremærke med samme nummer.

Et tabt eller ødelagt identifikationsmiddel kan erstattes af et reservemærke bestående af et husgavlformet øremærke, hvorpå dyrets identifikationskode er skrevet manuelt med en permanent læsbar tekst, på begge sider af øremærket, inden isætning.

3

Ejeren eller brugeren af en svinebesætning, skal til stadighed føre løbende fortegnelser, der indeholder ajourførte oplysninger.

Fortegnelserne anses for at være ajourførte, såfremt disse er noteret senest 7 dage efter hændelsen.

Følgende oplysninger skal fremgå af fortegnelserne

a) Antal svin.

b) Dato for tilflytning, antal modtagne svin og besætningsnummer for den besætning, hvorfra flytningen er foretaget.

Hvis dyret eller dyrene er indført til Danmark, registreres afsenderlandet i stedet for besætningsnummeret.

c) Dato for fraflytning, antal afsendte svin og besætningsnummer for den besætning, hvortil flytning er foretaget.

Hvis dyret eller dyrene er udført, registreres modtagerlandet i stedet for besætnings-nummeret.

d) For dyr med chipmærkning, chippens placering.

e) Dato for hvert enkelt dyrs naturlige død, slagtning eller bortkomst på virksomheden (gælder kun for mærkede dyr).

Oplysningerne nævnt i pkt. a, b og c anses for at fremgå af fortegnelserne, hvis de er registreret i CHR.

.

4

Fortegnelserne skal opbevares i mindst 3 år efter seneste hændelse og skal på anmodning forevises Fødevarestyrelsen eller Landbrugsstyrelsen.

Delkrav

Kravtekst

1

Brugeren af en besætning skal ved mistanke om, at der hos et kreatur optræder BSE, straks tilkalde en dyrlæge.

KO-kravet er også overholdt, hvis anmeldelsen sker til Fødevarestyrelsen.

Et levende, selvdødt eller aflivet kreatur kan mistænkes for at lide af BSE, når det fremviser eller har fremvist et fremadskridende sygdomsbillede med neurologiske og adfærdsmæssige symptomer eller en gradvis forringelse af den generelle tilstand som følge af forstyrrelser i centralnervesystemet, og hvor det ikke har været muligt at stille en anden sikker diagnose på grundlag af kliniske eller andre undersøgelser, reaktion på behandling eller laboratorieanalyser.

Delkrav

Kravtekst

1

Den ansvarlige for en fåre- eller gedebesætning skal tilkalde en dyrlæge ved mistanke om, at TSE forekommer i besætningen.

KO-kravet er også overholdt, hvis anmeldelsen sker til Fødevarestyrelsen.

Et levende, selvdødt eller aflivet får eller en levende, selvdød eller aflivet ged skal mistænkes for at lide af TSE, når dyret fremviser eller har fremvist følgende symptomer, og hvor det ikke har været muligt at stille en anden sikker diagnose på grundlag af kliniske undersøgelser, reaktion på behandling eller laboratorieanalyser

a.

Et fremadskridende sygdomsbillede med neurologiske og adfærdsmæssige symptomer,

b.

En gradvis forringelse af den generelle tilstand som følge af forstyrrelser i centralnervesystemet, eller

c.

Intens kløe af ikke påviselig årsag.

Delkrav

Kravtekst

1

Drøvtyggere, som er sat under offentligt tilsyn må kun flyttes fra ejendommen med Fødevarestyrelsens tilladelse, og kun hvis de føres direkte til slagtning eller til et kategori 1-forarbejdningsanlæg.

2

Foder og andet materiale, som kan være kontamineret med BSE-smitte, må ikke flyttes fra ejendomme, som har drøvtyggere under offentligt tilsyn, jf. § 16, medmindre det føres til destruktion efter Fødevarestyrelsens anvisning.

Delkrav

Kravtekst

1

Får og geder, som er sat under offentligt tilsyn, må kun flyttes fra ejendommen med Fødevarestyrelsens tilladelse og kun hvis de føres direkte til slagtning eller til et kategori-1-forarbejdningsanlæg.

2

Embryoner, æg, mælk og mejeriprodukter fra får og geder, som er sat under offentligt tilsyn, må kun flyttes fra ejendommen med Fødevarestyrelsens tilladelse, og kun hvis de føres direkte til slagtning eller til et kategori-1-forarbejdningsanlæg.

Delkrav

Kravtekst

1

Får og geder, herunder deres avlsmateriale, der samhandles fra EU-/samhandelslande eller importeres fra tredjelande til Danmark, skal være ledsaget af de jf. EU-lovgivningen foreskrevne dokumenter (sundhedscertifikater).

2

Kvæg, der samhandles fra EU-/samhandelslande eller importeres til Danmark, skal være ledsaget af de jf. EU-lovgivningen foreskrevne dokumenter (sundhedscertifikater).

Delkrav

Kravtekst

1

Landbrugere, der opdrætter, høster eller jager fødevareproducerende dyr eller producerer primærprodukter af animalsk oprindelse, skal anvende receptpligtige lægemidler til dyr i overensstemmelse med dyrlægens anvisninger.

2

Landbrugere der markedsfører, sælger eller overdrager fødevareproducerende dyr, er forpligtet til kun at levere dyr til slagtning eller produkter fra dyr til human konsum, når

a.

Dyrene ikke har fået indgivet ikke-godkendte stoffer,

b.

Dyrene ikke har været underkastet ulovlig behandling, og

c.

Den fastsatte tilbageholdelsestid er overholdt.

4

Fødevareproducerende dyr, der er indgivet stoffer med thyreostatisk, østrogen, androgen eller gestagen virkning samt betaagonister, må ikke have ophold i en besætning, medmindre dyrene er under offentlig kontrol, og dyrene må ikke markedsføres eller slagtes med henblik på konsum.

Delkrav

Kravtekst

1

Landbrugere, som opbevarer vegetabilske fødevarer, foder eller fodrer fødevareproducerende dyr, skal især opbevare og håndtere affald og farlige stoffer separat og sikkert, så farlig forurening undgås.

2

Foderlægemidler (foder med indhold af veterinærmedicin) skal opbevares og håndteres isoleret fra resten af fodret.

Herunder andre foderlægemidler.

4

Foder og vegetabilske fødevarer dyrket, høstet eller opbevaret på virksomheden, må ikke indeholde rester af pesticider over grænseværdierne, eller rester af pesticider, som ikke er godkendt til den pågældende afgrøde.

5

Landbrugeren skal straks, hvis han konstaterer, at foder ikke opfylder kravene til foder-sikkerhed, ophøre med brugen af foderet, informere Fødevarestyrelsen og tilbagekalde eventuelt videresolgt foder.

Foder, der fx indeholder uønskede stoffer over grænse-værdi, indeholder forbudte stoffer, indeholder animalsk protein eller er udsat for forure-ning, overholder ikke krav til fodersikkerhed.

Delkrav

Kravtekst

1

Landbrugeren skal bruge fodertilsætningsstoffer, herunder forblandinger, korrekt.

Delkrav

Kravtekst

1

Fødevareproducerende dyr må ikke fodres med forbudt animalsk protein, og der stilles krav til opbevaring og håndtering af foder med animalsk protein.

a.

Det er forbudt at fodre produktionsdyr med foder, som indeholder protein af landdyr.

b.

Det er forbudt at fodre drøvtyggere med foder, som indeholder protein af animalske oprindelse, f.eks. fiskemel, forarbejdet animalsk protein, blodprodukter samt di- og tricalciumfosfat af animalsk oprindelse.

c.

Det er forbudt at fodre drøvtyggere med foder, som har påtrykt advarsel om, at foderet kan indeholde protein af animalsk oprindelse, f.eks. fiskemel, forarbejdet animalsk protein, blodprodukter samt di- og tricalciumfosfat af animalsk oprindelse.

d.

Udgået.

e.

På blandede bedrifter skal landbruger opbevare, håndtere og udfordre foder med indhold af protein af animalsk oprindelse, så det hindres, at foderet gives til et fødevareproducerende dyr, som det ikke er bestemt til.

f.

Foder til selskabsdyr og pelsdyr skal opbevares og udfodres, så der ikke er risiko for, at fødevareproducerende dyr får det, hvis foderet indeholder produkter af animalsk oprindelse, som er forbudt til fødevareproducerende dyr.

Delkrav

Kravtekst

1

Der må kun anvendes godkendte plantebeskyttelsesmidler.

2

Godkendte plantebeskyttelsesmidler/dispensationer må kun anvendes som anført på etiketten, det vil sige som anført i etikettens advarselsfelt samt doseringsangivelser i brugsanvisningen (og hvis relevant i godkendelsen som mindre anvendelse/off label).

a.

Godkendte plantebeskyttelsesmidler må kun anvendes på afgrøder, hvortil de er godkendt.

b.

Godkendte plantebeskyttelsesmidler må maksimalt anvendes i de doser, hvortil godkendelsen er givet.

c.

Godkendte plantebeskyttelsesmidler må i afgrøden kun anvendes i det antal maksimale behandlinger, der er anført på etiketten/brugsvejledningen.

d.

Godkendte plantebeskyttelsesmidler må kun anvendes med de intervaller, der fremgår af etiketten/brugsanvisningen.

e.

Godkendte plantebeskyttelsesmidler må ikke anvendes nærmere overfladevand end etiketten tillader (dog inddrages her mulighed for afstandsreduktion vha.

valg af afdriftsreducerende dyser).

KARAKTER

KRITERIUM

1

Meget lille betydning i forhold til formål med kravet

2

Mindre betydning i forhold til formål med kravet

3

Væsentlig betydning i forhold til formål med kravet

4

Meget stor betydning i forhold til formål med kravet

ALVOR

Anvendelse af et plantebeskyttelsesmiddel, som indenfor det sidste 2 år har været godkendt i Danmark

Anvendelse af et plantebeskyttelsesmiddel, som indenfor perioden fra 2 år til 3 et halvt år har været godkendt i Danmark

Anvendelse af et plantebeskyttelsesmiddel med dansk etiket, som for mere end 3 et halvt år siden har været godkendt i Danmark

Eller

Anvendelse af et plantebeskyttelsesmiddel med udenlandsk etiket, der indeholder aktivstoffer, som er godkendte i EU, men hvor der ikke er betalt dansk afgift.

Anvendelse af et plantebeskyttelsesmiddel med udenlandsk etiket, som indeholder aktive stoffer, der er forbudte i EU.

OMFANG

0 til og med 5 %

Mere end 5 til og med 10 %

Mere end 10 til og med 20 %

Mere end 20 %

VARIGHED

Der er i indeværende vækstsæson anvendt plantebeskyttelsesmiddel der ikke er godkendt i Danmark

Der er i indeværende vækstsæson og forrige vækstsæson anvendt plantebeskyttelsesmidler der ikke er godkendt i Danmark

Der er i indeværende og to forrige vækstsæsoner anvendt plantebeskyttelsesmidler der ikke er godkendt i Danmark

KARAKTER

KRITERIUM

1

Meget lille betydning i forhold til formål med kravet

2

Mindre betydning i forhold til formål med kravet

3

Væsentlig betydning i forhold til formål med kravet

4

Meget stor betydning i forhold til formål med kravet

ALVOR

Plantebeskyttelsesmidlet er ikke godkendt til anvendelse på afgrøden men har været godkendt på afgrøden indenfor de seneste tre vækstsæsoner (heri regnes indeværende vækstsæson).

Plantebeskyttelsesmidlet er ikke godkendt til anvendelse på afgrøden og har ikke været godkendt i de seneste tre vækstsæsoner (heri regnes indeværende vækstsæson).

OMFANG

0 til og med 5 %

Mere end 5 til og med 10 %

Mere end 10 til og med 20 %

Mere end 20 %

VARIGHED

Der er i indeværende vækstsæson anvendt plantebeskyttelsesmiddel på en afgrøde, hvortil det ikke er godkendt

Der er i indeværende og forrige vækstsæson anvendt plantebeskyttelsesmiddel på en afgrøde, hvortil det ikke er godkendt

Der er i indeværende og to forrige vækstsæsoner anvendt plantebeskyttelsesmiddel på en afgrøde, hvortil det ikke er godkendt

KARAKTER

KRITERIUM

1

Meget lille betydning i forhold til formål med kravet

2

Mindre betydning i forhold til formål med kravet

3

Væsentlig betydning i forhold til formål med kravet

4

Meget stor betydning i forhold til formål med kravet

ALVOR

Plantebeskyttelsesmiddel er anvendt i en dosis over den tilladte og op til 1,1 gange den tilladte maksimaldosis

Plantebeskyttelsesmiddel er anvendt i en dosis over den tilladte og mellem 1,1 – 1,3 gange den tilladte maksimaldosis.

Plantebeskyttelsesmiddel er anvendt i en dosis over den tilladte og mellem 1,3 - 1,5 gange den tilladte maksimaldosis.

Plantebeskyttelsesmiddel er anvendt i en dosis på over 1,5 gange den tilladte maksimaldosis for den pågældende afgrøde.

OMFANG

0 til og med 5 %

Mere end 5 til og med 10 %

Mere end 10 til og med 20 %

Mere end 20 %

VARIGHED

Der er i indeværende vækstsæson anvendt plantebeskyttelsesmiddel i for høj dosering.

Der er i indeværende og forrige vækstsæson anvendt plantebeskyttelsesmiddel i for høj dosering.

Der er i indeværende og to forrige vækstsæson anvendt plantebeskyttelsesmiddel i for høj dosering.

KARAKTER

KRITERIUM

KRITERIUM

1

Meget lille betydning i forhold til formål med kravet

2

Mindre betydning i forhold til formål med kravet

3

Væsentlig betydning i forhold til formål med kravet

4

Meget stor betydning i forhold til formål med kravet

ALVOR

Plantebeskyttelsesmiddel er anvendt i en afstand til overfladevand der er 20 procent nærmere end etiketten foreskriver (dog inddrages afstandsreduktion vha.

dysevalg).

Plantebeskyttelsesmiddel er anvendt i en afstand til overfladevand der er 30 procent nærmere end etiketten foreskriver (dog inddrages afstandsreduktion vha.

dysevalg).

Plantebeskyttelsesmiddel er anvendt i en afstand til overfladevand der er 40 procent nærmere end etiketten foreskriver (dog inddrages afstandsreduktion vha.

dysevalg).

Plantebeskyttelsesmiddel er anvendt i en afstand til overfladevand der er 50 procent nærmere end etiketten foreskriver (dog inddrages afstandsreduktion vha.

dysevalg).

OMFANG

Følger karakteren for alvor

Følger karakteren for alvor

Følger karakteren for alvor for alvor

Følger karakteren for alvor

VARIGHED

Følger karakteren for alvor

Følger karakteren for alvor

Følger karakteren for alvor

Følger karakteren for alvor

Delkrav

Kravtekst

1

Jordbrugsvirksomheden skal føre en journal over enhver anvendelse af plantebeskyttelsesmidler.

Delkrav

Kravtekst

1

Landbrugere, der opdrætter, høster eller jager dyr eller producerer primærprodukter af animalsk oprindelse skal især træffe passende foranstaltninger til alt efter omstændighederne at opbevare og håndtere affald fra medicinalanvendelse således, at kontaminering undgås.

2

Landbrugere, der opdrætter, høster eller jager dyr eller producerer primærprodukter af animalsk oprindelse, skal især træffe passende foranstaltninger til alt efter omstændighederne at opbevare og håndtere affald og farlige stoffer således, at kontaminering undgås.

Delkrav

Kravtekst

1

Hvis en landbruger antager eller har grund til at antage, at en fødevare, som virksomheden har importeret, produceret, tilvirket, forarbejdet eller distribueret, ikke overholder kravene til fødevaresikkerhed, og fødevaren ikke umiddelbart kontrolleres af denne fødevarevirksomhed, træffer han straks forholdsregler med henblik på at trække den pågældende fødevare tilbage fra markedet og informerer de kompetente myndigheder (den lokale kontrolenhed) herom.

Hvis et produkt er solgt til forbrugeren, skal lederen effektivt og præcist informere dem om baggrunden for, at varen trækkes tilbage, og skal om nødvendigt kalde varen tilbage fra forbrugere, som allerede er i besiddelse af den pågældende vare, såfremt andre foranstaltninger er utilstrækkelige til opnåelse af et højt sundhedsbeskyttelsesniveau.

2

Landbrugeren skal straks underrette de kompetente myndigheder (Fødevarestyrelsen), hvis han antager eller har grund til at antage, at en fødevare, virksomheden markedsfører, kan have sundhedsskadelig virkning på mennesker.

Lederen underretter de kompetente myndigheder (Fødevarestyrelsen) om de forholdsregler, der træffes, for at afværge, at den endelige forbruger udsættes for risiko, og må ikke forhindre nogen i eller afskrække nogen fra i overensstemmelse med national ret og retspraksis at samarbejde med de nationale myndigheder, hvis dette kan forebygge, reducere eller eliminere risiko ved en fødevare.

3

Landbrugeren samarbejder med de kompetente myndigheder om de forholdsregler, der træffes med henblik på at undgå eller mindske risiciene ved de fødevarer, virksomheden leverer eller har leveret.

4

Landbrugere skal træffe passende afhjælpende foranstaltninger, når de underrettes om problemer med betydning for fødevaresikkerheden, der konstateres ved den offentlige kontrol.

Delkrav

Kravtekst

1

Landbrugere, der opdrætter, høster eller jager dyr eller producerer primærprodukter af animalsk oprindelse skal især træffe passende foranstaltninger til alt efter omstændighederne at forebygge indslæbning og spredning af smitsomme sygdomme, der kan overføres til mennesker gennem fødevarer, bl.a. ved at træffe forholdsregler ved indsættelse af nye dyr og indberette formodede udbrud af sådanne sygdomme til Fødevarestyrelsen.

Delkrav

Kravtekst

1

Sporbarhed skal i alle produktions-, tilvirknings- og distributionsled sikres for fødevarer og dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, samt for ethvert andet stof, der er bestemt til, eller som kan forventes at blive tilsat en fødevare.

2

Landbrugere skal være i stand til at identificere, hvorfra de har fået leveret en fødevare eller et dyr, der anvendes i fødevareproduktionen, og ethvert stof, der er bestemt til, eller som kan forventes at blive tilsat en fødevare.

Til det formål skal der etableres systemer og procedurer, hvorved sådanne oplysninger kan stilles til rådighed for de kompetente myndigheder på deres anmodning.

3

Landbrugere skal kunne identificere og etablere systemer og procedurer til identifikation af de virksomheder, hvortil deres produkter bliver leveret.

Disse oplysninger skal stilles til rådighed for de kompetente myndigheder på deres anmodning og forklares nedenfor.

4

Til opfyldelse af det generelle sporbarhedskrav i forhold til andre fødevareproducerende dyr end kvæg, svin, får og geder, skal ejeren eller brugeren af besætningen have passende systemer og procedurer til identifikation af, hvorfra eller hvortil dyr er leveret.

Sådanne systemer skal indeholde entydige oplysninger om besætning eller anden samling af dyr, hvorfra eller hvortil dyr er leveret, samt oplysninger om antal dyr, der er leveret fra eller til besætningen samt dato herfor.

5

For animalske produkter til fødevarebrug gælder

a.

Til opfyldelse af det generelle sporbarhedskrav i forhold til produkter, som stammer fra husdyr, fx mælk og æg, skal ejeren eller brugeren af besætningen have passende systemer og procedurer til identifikation af, hvortil produkter er leveret.

Sådanne systemer skal indeholde entydige oplysninger om virksomhed, hvortil produkter er leveret, samt oplysninger om mængde, der er leveret fra besætningen samt dato herfor.

Undtaget herfor er direkte salg til den endelige forbruger.

Systemet kan bestå af omsætningsdokumenter, fx købs- og salgsfakturaer, som i nødvendigt omfang suppleres af oversigter med henblik på at lette overskueligheden.

Dokumentationen skal være dækkende, umiddelbart tilgængelig og overskuelig.

b.

Til opfyldelse af det generelle sporbarhedskrav i forhold til vegetabilske produkter, som skal anvendes som fødevarer, skal primærproducenten have passende systemer og procedurer til identifikation af, hvortil produkter er leveret.

Sådanne systemer skal indeholde entydige oplysninger om virksomhed, hvortil produkter er leveret, samt oplysninger om mængde, der er leveret fra primærbedriften samt dato herfor.

Undtaget herfor er direkte salg til den endelige forbruger.

Systemet kan bestå af omsætningsdokumenter, fx købs- og salgsfakturaer, som i nødvendigt omfang suppleres af oversigter med henblik på at lette overskueligheden.

Dokumentationen skal være dækkende, umiddelbar tilgængelig og overskuelig.

Delkrav

Kravtekst

1

Landbrugere, som opdrætter dyr eller producerer primærprodukter af animalsk oprindelse, skal føre journaler eller optegnelser over veterinærlægemidler eller andre behandlinger, som dyrene har fået, behandlingsdatoer og tilbageholdelsesperioder.

Journalerne skal indeholde optegnelser over medicinanvendelse og sikre, at der for hver enkelt behandling noteres følgende ved behandlingens indledning

a.

Dato for behandlingens indledning og afslutning

b.

Hvilke og hvor mange dyr, der er behandlet (entydig identifikation eller hvis dette ikke er muligt, antal, anslået vægt og stinummer eller staldafsnit eller tilsvarende opdeling)

c.

Hvilket lægemiddel eller anden behandling, der er anvendt, dosering og hvordan lægemidlet eller produktet er indgivet

2

Landbrugere, som opdrætter dyr eller producerer primærprodukter af animalsk oprindelse skal føre journaler over resultaterne af analyser af prøver fra dyrene eller andre prøver, der er taget i en diagnostisk sammenhæng, og som har betydning for menneskers sundhed.

3

Landbrugere, som opdrætter dyr eller producerer primærprodukter af animalsk oprindelse, skal føre journaler over alle relevante rapporter om kontrol af dyr eller animalske produkter.

4

Journalerne og optegnelserne i delkrav 1-3 og delkrav 5 skal opbevares i mindst 4 år.

5

Såfremt dyrlægen har foretaget terapeutisk eller zooteknisk behandling af dyr i besætningen, som anført i artikel 4 og 5 i hormondirektivet (direktiv 96/22/EF), skal landbrugeren kunne forevise en kopi af dyrlægens anvisning, hvoraf de meddelte tilbageholdelsestider fremgår, i mindst 4 år efter behandlingen Disse optegnelser skal på forlangende forevises for eller udleveres til kontrolmyndigheden.

Delkrav

Kravtekst

1

Rå mælk og colostrum skal komme fra dyr, der har en god almen sundhedstilstand, ikke udviser nogen tegn på sygdom, som kan kontaminere mælk og colostrum, og navnlig ikke lider af sygdomme i kønsorganerne med flåd, enteritis med diarré og feber eller synlig yverbetændelse.

2

Rå mælk og colostrum skal komme fra dyr, der ikke har sår på yveret, som kan skade mælk og colostrum.

4

Dyr, som er smittet eller mistænkes for at være smittet med en af nedennævnte sygdomme, skal isoleres effektivt for at undgå, at de får uønskede virkninger på andre dyrs mælk og colostrum

a.

Infektiøse sygdomme, som kan overføres til mennesker gennem mælk og colostrum,

b.

Sygdomme, som kan kontaminere mælk og colostrum og navnlig sygdomme i kønsorganerne med flåd, enteritis med diarré og feber eller synlig yverbetændelse,

c.

Sår på yveret, som kan skade mælk og colostrum.

Delkrav

Kravtekst

1

Med hensyn til brucellose skal rå mælk og colostrum komme fra køer eller bøfler, der tilhører en besætning, som er fri for eller officielt fri for brucellose i henhold til direktiv 64/432/EØF.

2

Med hensyn til brucellose skal rå mælk og colostrum komme fra får eller geder, der tilhører en bedrift, som er fri for eller officielt fri for brucellose i henhold til direktiv 91/68/EØF.

3

Med hensyn til brucellose skal rå mælk og colostrum komme fra hundyr af andre arter, der, hvis de er modtagelige for brucellose, tilhører besætninger, som regelmæssigt kontrolleres for denne sygdom efter en kontrolplan, der er godkendt af den kompetente myndighed.

4

Med hensyn til tuberkulose skal rå mælk og colostrum komme fra køer eller bøfler, der tilhører en besætning, som er officielt fri for tuberkulose i henhold til direktiv 64/432/EØF.

5

Med hensyn til tuberkulose skal rå mælk og colostrum komme fra hundyr af andre arter, der, hvis de er modtagelige for tuberkulose, tilhører besætninger, som regelmæssigt kontrolleres for denne sygdom efter en kontrolplan, der er godkendt af den kompetente myndighed.

6

Hvis der holdes geder sammen med køer, skal gederne undersøges og testes for tuberkulose.

7

Rå mælk fra dyr, der ikke opfylder kravene i delkrav 1-6, kan dog anvendes med Fødevarestyrelsens tilladelse: Når der er tale om køer eller bøfler, som ikke har reageret positivt på en tuberkulin- eller brucelloseprøve eller har nogen symptomer på disse sygdomme, efter at mælken er varmebehandlet, så den giver en negativ alkalisk fosfataseprøve.

8

Rå mælk fra dyr, der ikke opfylder kravene i delkrav 1-6, kan dog anvendes med Fødevarestyrelsens tilladelse: Når der er tale om får eller geder, som ikke har reageret positivt på en brucelloseprøve eller er blevet vaccineret mod brucellose i forbindelse med et godkendt udryddelsesprogram, og som ikke udviser nogen symptomer på denne sygdom, enten

a.

Til fremstilling af ost med modningstid på mindst to måneder,

b.

Efter at mælken er blevet varmebehandlet, så den giver et negativt resultat på en alkalisk fosfataseprøve.

9

Rå mælk fra dyr, der ikke opfylder kravene i delkrav 1-6, kan dog anvendes med Fødevarestyrelsens tilladelse: Når der er tale om hundyr af andre arter, som ikke har reageret positivt på en tuberkulin- eller brucelloseprøve, og som ikke har symptomer på disse sygdomme, men som tilhører en besætning, hvor der er konstateret tuberkulose eller brucellose efter den kontrol, der er omhandlet i delkrav 3 eller delkrav 5, hvis mælken behandles, så den er sikker.

10

Rå mælk og colostrum fra dyr, som ikke opfylder kravene i krav 2.25, delkrav 1, 2 og 4, samt ovenstående delkrav 1-9, især dyr, der enkeltvis har reageret positivt på en profylaktisk prøve for tuberkulose eller brucellose som omhandlet i direktiv 64/432/EØF og direktiv 91/68/EØF- må ikke bruges til konsum.

11

Dyr, som er smittet eller mistænkes for at være smittet med brucellose eller tuberkulose, skal isoleres effektivt for at undgå, at de får uønskede virkninger på andre dyrs mælk og colostrum.

Delkrav

Kravtekst

1

Malkeanlæg og lokaler, hvor der opbevares, håndteres eller køles mælk og colostrum, skal være placeret og indrettet på en sådan måde, at risikoen for kontaminering af mælk og colostrum begrænses.

2

De lokaler, hvor der opbevares mælk og colostrum, skal være beskyttet mod skadedyr, have en passende adskillelse fra de rum, hvor dyrene er opstaldet, og være forsynet med et passende køle- eller frostanlæg, hvis dette er nødvendigt for at opfylde forordningens krav til køling af mælk og colostrum, jf. krav 2.28, delkrav 3 og 4.

3

Overflader af udstyr, som kommer i kontakt med mælk og colostrum (redskaber, beholdere, tanke mv. til malkning, indsamling eller transport af mælken / colostrummet) skal være lette at rengøre og om nødvendigt desinficere og skal holdes i god stand.

Det kræver anvendelse af glatte, afvaskelige og ikke-toksiske materialer.

4

Efter brugen skal sådanne overflader rengøres og om nødvendigt desinficeres.

Efter hver transport eller række af transporter, hvis der kun forløber meget kort tid mellem tømningen og den næste påfyldning, men under alle omstændigheder mindst én gang om dagen, skal beholdere og tanke, der er blevet anvendt til transport af mælk, og colostrum rengøres og desinficeres på en passende måde, inden de anvendes på ny.

Delkrav

Kravtekst

1

Malkningen skal foregå på en hygiejnisk måde, idet navnlig følgende sikres

a.

Inden malkningen påbegyndes skal patter, yver og de tilgrænsende dele være rene.

b.

Dyr, der er i medicinsk behandling, så der er sandsynlighed for, at medicinrester overføres til mælk og colostrum, identificeres, og mælk og colostrum taget fra sådanne dyr før udløbet af den foreskrevne tilbageholdelsesperiode, må ikke anvendes til konsum.

2

Umiddelbart efter malkningen skal mælk og colostrum anbringes på et rent sted, der er indrettet og udstyret, så kontaminering undgås.

3

Mælken skal øjeblikkelig nedkøles til højst 8 °C, hvis den afhentes dagligt, eller til højst 6° C, hvis der ikke finder daglig afhentning sted.

4

Colostrummet skal opbevares separat og øjeblikkeligt nedkøles til højst 8 °C, hvis den afhentes dagligt, eller til højest 6 °C, hvis der ikke finder daglig afhentning sted, eller nedfryses.

5

Landbrugere behøver ikke at opfylde ovenstående temperaturkrav, hvis mælken opfylder forordningens kriterier for kimtal og celletal og hvis

a.

Mælken forarbejdes senest to timer efter malkningen, eller

b.

en højere temperatur er nødvendig af teknologiske årsager i forbindelse med fremstilling af bestemte mejeriprodukter, og den kompetente myndighed giver tilladelse hertil.

Delkrav

Kravtekst

1

Æg skal fra primærproducentens virksomhed, og indtil næste omsætningsled, holdes rene, tørre og fri for fremmed lugt og beskyttes effektivt mod stød og direkte sollys.

Delkrav

Kravtekst

1

Landbrugeren, der høster eller producerer vegetabilske fødevarer, skal anvende biocid korrekt efter kravene i den relevante lovgivning.

Krav til anvendelsen fremgår af vejledningen til produktet.

2

Landbrugeren, der producerer eller høster foder eller vegetabilske fødevarer, skal føre journal over enhver anvendelse af biocid.

Delkrav

Kravtekst

1

Landbrugere skal etablere systemer og procedurer for sporbarheden af foder, således at landbruger er i stand til at identificere hvorfra eller hvortil foder er leveret.

Landbruger skal for ethvert modtaget foderstof føre journal over

a.

Modtagelsesdato

b.

Fodertype

c.

Mængde

d.

Leverandør

Landbruger skal for ethvert udleveret foderstof føre journal over

a.

Udleveringsdato

b.

Fodertype

c.

Mængde

d.

Bestemmelsessted

2

Landbrugeren må kun forsyne sig hos eller anvende foder fra virksomheder, der er registreret eller godkendt i henhold til Foderhygiejneforordningen.

Delkrav

Kravtekst

1

Ledere af fødevarevirksomheder, der producerer eller høster planteprodukter, skal specielt føre journaler over resultaterne fra relevante analyser af prøver fra planter eller andre prøver, der er af betydning for menneskers sundhed.

2

Foderstofvirksomhedslederne skal, i påkommende tilfælde, træffe passende foranstaltninger med henblik på især at tage hensyn til resultaterne af relevante analyser af prøver fra primærprodukter eller andre prøver, der er relevante for foderstofsikkerheden.

Delkrav

Kravtekst

1

Der skal føres et register over enhver anvendelse af genetisk modificerede frø.

Delkrav

Kravtekst

1

Dyrene skal passes af et tilstrækkeligt antal personer, der har de relevante faglige færdigheder, kvalifikationer og den relevante faglige viden, således at dyrene kan passes velfærdsmæssigt forsvarligt.

Delkrav

Kravtekst

1

Alle dyr, der holdes i produktionssystemer, hvor deres velfærd kræver, at de hyppigt bliver tilset af mennesker, tilses mindst én gang om dagen.

Dyr, der opdrættes eller holdes i andre systemer, tilses så tilpas hyppigt, at de ikke lider nogen overlast.

2

Der skal være passende fast eller mobil belysning af tilstrækkelig styrke til rådighed, så dyrene til enhver tid kan tilses nøje.

3

Alle dyr, der synes at være syge eller tilskadekomne, skal omgående have en passende behandling.

Hvis et dyr ikke kommer sig hurtigt af denne behandling, skal en dyrlæge konsulteres hurtigst muligt.

Om fornødent skal syge eller tilskadekomne dyr isoleres i et passende rum med tør og bekvem strøelse, når dette er hensigtsmæssigt.

Delkrav

Kravtekst

1

Enhver, der holder dyr, skal føre optegnelser over al medicinsk behandling og over antallet af døde dyr, som måtte være konstateret i forbindelse med hvert enkelt tilsyn.

Hvis disse oplysninger kræves optegnet i anden forbindelse, er en sådan optegnelse også tilstrækkelig til at opfylde kravet.

2

Optegnelserne skal opbevares i mindst 3 år og stilles til rådighed i forbindelse med en inspektion eller efter anmodning.

Delkrav

Kravtekst

1

Den bevægelsesfrihed for et dyr, som er passende under hensyntagen til dets art og i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer, må ikke begrænses på en sådan måde, at dyret påføres unødig lidelse eller skade.

Når et dyr til stadighed eller regelmæssigt holdes tøjret, lænket eller fastgjort, skal det gives så megen plads, som er passende for dets fysiologiske og etologiske behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

2

Dyr, der holdes udendørs, skal når det er nødvendigt og muligt, være beskyttet mod vejr og vind.

Delkrav

Kravtekst

1

De materialer, der anvendes til opførelse af rum, hvor dyr holdes, navnlig til konstruktion af bokse og udstyr, som dyrene kan komme i kontakt med, må ikke være skadelige for dyrene og skal kunne rengøres og desinficeres effektivt.

2

Rum og udstyr til fastgørelse af dyrene skal konstrueres og vedligeholdes på en sådan måde, at der ikke er skarpe kanter eller fremspring, der kan påføre dyrene skade.

3

Luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentration af gasarter skal holdes på et niveau, som ikke er skadeligt for dyrene.

4

Dyr, der holdes indendørs, må hverken holdes i permanent mørke eller være udsat for kunstigt lys uden passende afbrydelser.

Hvis der ikke er tilstrækkeligt naturligt lys til at opfylde dyrenes adfærdsmæssige og fysiologiske behov, skal der være en passende kunstig belysning.

Delkrav

Kravtekst

1

Dyr, der holdes udendørs, skal være bedst muligt beskyttet mod rovdyr og smitterisici.

Delkrav

Kravtekst

1

Alt automatiseret eller mekanisk udstyr, der er af betydning for dyrenes sundhed og velfærd, skal efterses mindst én gang om dagen.

Eventuelle konstaterede fejl skal udbedres straks, og hvis dette ikke lader sig gøre, skal der træffes passende foranstaltninger til at beskytte dyrenes sundhed og velfærd.

2

Hvis dyrenes sundhed og velfærd afhænger af et mekanisk ventilationssystem, skal der være et passende reservesystem, der gør det muligt at sikre en udluftning, der er tilstrækkelig til at bevare dyrenes sundhed og velfærd, hvis systemet svigter.

Der skal endvidere være et alarmsystem, som advarer om systemsvigtet.

Alarmsystemet skal testes regelmæssigt.

Delkrav

Kravtekst

1

Enhver, der holder dyr, skal sørge for, at de fodres og vandes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov i overensstemmelse med anerkendte praktiske og videnskabelige erfaringer.

2

Intet dyr må gives foder eller drikke på en måde, der kan påføre det lidelse eller skade.

Foder og drikke må heller ikke indeholde stoffer, der kan forårsage lidelse eller skade.

3

Udstyr til fodring og vanding skal være udformet, fremstillet og installeret på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af foder og vand og for skadelige virkninger af en eventuel indbyrdes rivalisering mellem dyrene.

4

Et dyr må ikke indgives andre stoffer end de stoffer, der gives med tilladte terapeutiske eller forebyggende formål eller i tilladt zooteknisk behandlingsøjemed, som defineret i artikel 1, stk. 2, litra c), i direktiv 96/22/EF, medmindre det er blevet påvist ved videnskabelige studier af dyrs velfærd eller på grundlag af de erfaringer, der er gjort, at det pågældende stof ikke er skadeligt for dyrets sundhed eller velfærd.

Delkrav

Kravtekst

1

Der må ikke anvendes naturlig eller kunstig avl eller avlsmetoder, der påfører eller kan påføre de berørte dyr lidelse eller skade.

Dette gælder dog ikke ved anvendelse af metoder, der kan medføre minimale eller kortvarige lidelser eller sår, eller som kan nødvendiggøre indgreb, som ikke medfører vedvarende skade, hvis disse metoder er tilladt i henhold til anden lovgivning.

2

Der må ikke holdes dyr til landbrugsformål, hvis der ikke ud fra dyrets genotype eller fænotype med rimelighed kan forventes, at det kan ske uden at skade dyrets sundhed eller velfærd.

Delkrav

Kravtekst

1

Operative indgreb, der kan påføre dyret lidelse bortset fra uvæsentlig smerte af forbigående beskaffenhed, må kun foretages af en dyrlæge, medmindre indgrebet er uopsætteligt.

Lidelse og smerte skal begrænses i videst muligt omfang.

2

Operative og lignende indgreb, som har til formål at ændre et dyrs udseende, må ikke foretages.

Særlige bestemmelser om halekupering og kastration af dyr

3

Dyr må kun halekuperes, hvis det konkret er påkrævet af veterinære hensyn.

Dyret skal bedøves, inden kuperingen foretages.

4

Lam må – på trods af punkt 3 – halekuperes ved anvendelse af elastrator, hvis det sker inde for dyrets 2.

– 7. levedøgn.

Den tilbageværende halestump skal kunne dække anus og vulva.

Halekuperingen kan foretages af producenten uden forudgående bedøvelse af lammet.

5

Halekupering af dyr skal altid foretages af en dyrlæge, medmindre andet følger af punkt 4.

6

Dyr må kun kastreres, hvis dyret er bedøvet, inden kastrationen foretages.

7

Kastration af lam og gedekid kan foretages af producenten ved anvendelse af klemning og elastrator i kombination, hvis det sker inden for dyrets første 4 leveuger, og en dyrlæge forinden kastrationen har lagt en lokalbedøvelse på dyret.

8

Kalve kan kastreres ved anvendelse af en burdizzotang, hvis det sker inden for dyrets første 4 leveuger, hvis dyrlægen forinden kastrationen har lagt en lokalbedøvelse på dyret, og dyret gives længevarende smertebehandling.

9

Foretages kastration efter kalvens første 4 leveuger, skal det ske kirurgisk, og dyret skal gives længerevarende smertebehandling.

10

Kastration af dyr skal altid foretages af en dyrlæge, med mindre andet følger af punkt 7.

Særlige bestemmelser om afhorning af dyr

11

Afhorning af dyr må kun foretages af en dyrlæge under anvendelse af bedøvelse, med undtagelse af pkt. 12.

12

Afhorning af kalve, som er under 3 måneder gamle, kan foretages af producenten, såfremt bedøvelse af den enkelte kalv er foretaget af en dyrlæge umiddelbart forud for afhorningen.

13

Ved afhorning af kalve, som er under 3 måneder gamle, skal følgende regler iagttages

a.

Der må ved indgrebet kun anvendes el- eller gasopvarmede brændjern.

Brændjernene skal kunne opvarmes til mindst 600 grader C og skal kunne holde denne temperatur under hele afhorningsprocessen.

El-opvarmede brændjern skal opfylde de sikkerhedskrav, der er fastsat i stærkstrømslovgivningen.

b.

Hårene omkring hornanlægget afklippes før brændingen, og såfremt hornanlægget er længere end ca. 1 cm, afskæres dette med en kniv umiddelbart før brændingen.

c.

Dyret skal fastholdes således, at hovedet ikke kan bevæges under brændingen.

d.

Brændingen skal foretages på ét hornanlæg ad gangen og skal gennemføres uden afbrydelser så hurtigt som muligt og være tilendebragt inden for ca. 20 sekunder pr. hornanlæg.

Der må ikke brændes flere gange på hvert hornanlæg.

e.

Mellem brænding af hvert hornanlæg renses brændhjernet for slagger ved hjælp af en stålbørste.

f.

Den, der betjener et elektrisk brændjern, skal være bekendt med bestemmelserne i ellovgivningen om anvendelse og kontrol af elektrisk håndværktøj og kravene til beskyttelse mod indirekte berøring fx ved anvendelse af fejlstrømsafbryder eller lignende.

¬

14

Afhorning af dyr ved anvendelse af ætsende stoffer, gummibånd, elastratorer og lignende er forbudt.

Særlige bestemmelser for hold af slagtekyllinger og rugeægsproduktion

15

Trimning af næb på kyllinger, der skal indgå i slagtekyllingeproduktionen er forbudt.

Trimning af næb på kyllinger, der skal indgå i rugeægsproduktionen, er også som udgangspunkt forbudt, men kan dog foretages i særlige tilfælde inden 10 dage efter udrugning, hvis andre tiltag iværksat i forhold til en tidligere flok i samme hus med henblik på at reducere problemerne har vist sig ikke at have tilstrækkelig effekt, og det er nødvendigt for at imødegå alvorlig fjerpilning eller kannibalisme eller for at hindre skade på høner under parring.

Når kyllinger, der skal indgå i rugeægsproduktionen, næbtrimmes, skal det ske under iagttagelse af de bestemmelser, der er beskrevet i punkt 16-18.

16

Der må maksimalt trimmes en tredjedel af kyllingens næb målt fra næseborets yderste del til næbspidsen.

Trimning må kun foretages af en person, som har modtaget kyndig vejledning heri.

17

Amputation at tæer, kam og sporer er forbudt.

Amputation på en flok hanekyllinger kan dog undtagelsesvist ske inden 72 timer efter udrugning, hvis det i det enkelte tilfælde skønnes nødvendigt af hensyn til dyrenes velfærd.

Ved amputation af tæer må kun det yderste led af den bagudrettede tå fjernes.

18

Anvendelse af fjerpilningshæmmende midler, der hæftes på høns for at reducere deres synsfelt (”briller”) eller sættes på hønsenes øjeæble for at ændre deres farvesyn (farvede ”kontaktlinser”), er forbudt.

Særlige bestemmelser for hold af æglæggende høner, konsumægsproduktion og rugeægsproduktion til konsum-produktionen

19

Der må ikke foretages næbtrimning, jf. dog punkt 20-22.

20

Næbtrimning må foretages på kyllinger, som er under 10 dage gamle og skal anvendes til æglægning.

21

Der må maksimalt trimmes en tredjedel af kyllingens næb målt fra næseborets yderste del til næbspidsen.

22

Næbtrimning må kun foretages af en person, som har modtaget kyndig vejledning heri.

23

Anvendelse af fjerpilningshæmmende midler, der hæftes på høner for at reducere deres synsfelt (”briller”) eller sættes på hønernes øjeæble for at ændre deres farvesyn (farvede ”kontaktlinser”), er forbudt

Delkrav

Kravtekst

1

Kalve over otte uger må ikke holdes i enkeltbokse, medmindre en dyrlæge har attesteret, at deres helbred eller adfærd kræver, at de holdes isoleret for at blive behandlet.

2

Når kalve opstaldes flokvis, skal hver kalv have et frit areal på mindst 1,5 m2 for hver kalv med en levende vægt på under 150 kg, men på mindst 1,7 m2 for hver kalv med en levende vægt på over 150 kg, men på under 220 kg, og på mindst 1,8 m2 for hver kalv med en levende vægt på over 220 kg.

3

En enkeltboks til en kalv skal være mindst lige så bred som den stående kalvs højde over skulderkammen, og den skal være mindst lige så lang som kalvens kropslængde målt fra mulens forkant til den bagerste del af Tuber ischii (sædebensknuden) multipliceret med 1,1.

4

Enkeltbokse til kalve må ikke være forsynet med massive vægge, men skal være forsynet med skillevægge med åbninger, der giver kalvene mulighed for at se og røre andre kalve.

Dette gælder dog ikke enkeltbokse, der benyttes til isolering af syge eller tilskadekomne dyr.

Delkrav

Kravtekst

1

De materialer, der anvendes til stalde, navnlig bokse og inventar, som kalvene kan komme i kontakt med, må ikke være skadelige for kalvene og skal kunne rengøres og desinficeres effektivt.

Delkrav

Kravtekst

1

Indtil der er indført fællesskabsbestemmelser på området, skal de elektriske installationer være anbragt i overensstemmelse med gældende nationale bestemmelser for at undgå, at kalvene får elektriske stød.

Delkrav

Kravtekst

1

Bygningens isolering, opvarmning og ventilation skal sikre, at luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentrationer af luftarter holdes på et niveau, som ikke er skadeligt for kalvene.

Delkrav

Kravtekst

1

Alt automatiseret eller mekanisk udstyr, der kan indvirke på kalvenes sundhed og velfærd, skal kontrolleres mindst én gang daglig.

Hvis der opdages defekter, skal disse straks udbedres, og hvis det ikke lader sig gøre, skal der træffes passende foranstaltninger til at sikre kalvenes sundhed og velfærd, indtil defekten er udbedret.

2

Anvendes der et mekanisk ventilationssystem, skal der forefindes et egnet reservesystem, således at der kan ske tilstrækkelig luftfornyelse til at beskytte kalvenes sundhed og velfærd, hvis systemet svigter.

Der skal endvidere være installeret et alarmsystem til at advare den ansvarlige for dyreholdet om svigtet.

Alarmsystemet skal afprøves jævnligt.

Delkrav

Kravtekst

1

Kalvene må ikke til stadighed holdes i mørke.

For at imødekomme kalvenes adfærdsmæssige og fysiologiske behov skal der forefindes en passende naturlig eller kunstig belysning.

Den kunstige belysning skal svare til varigheden af den naturlige belysning mellem kl.

9 og kl.

17.

2

Der skal derudover være en passende (fast eller mobil) lyskilde af tilstrækkelig styrke til, at kalvene til enhver tid kan tilses.

Delkrav

Kravtekst

1

Opstaldede kalve skal tilses mindst to gange dagligt af den ansvarlige for dyreholdet og kalve, der holdes udendørs, mindst en gang dagligt.

2

Syge eller tilskadekomne kalve skal omgående behandles og skal om nødvendigt kunne isoleres i egnede rum med tør og bekvem strøelse.

3

En dyrlæge skal konsulteres hurtigst muligt, hvis kalven ikke viser tegn på bedring ved den i pkt. 2 nævnte pleje.

Delkrav

Kravtekst

1

Staldene skal være indrettet således, at hver kalv kan lægge sig, hvile, rejse sig og holde sig selv ren uden besvær.

Delkrav

Kravtekst

1

Kalve må ikke bindes.

Flokvist opstaldede kalve kan dog bindes i perioder på højst en time på det tidspunkt, hvor de fodres med mælk eller mælkeerstatning.

2

Hvis der benyttes bindsler, må disse ikke skade kalvene, og de skal kontrolleres regelmæssigt og om fornødent tilpasses for at sikre, at de sidder bekvemt.

Bindslet skal være udformet således, at enhver risiko for, at kalven kan blive kvalt eller komme til skade, undgås, og således, at kalven kan bevæge sig i overensstemmelse med krav 3.18.

Delkrav

Kravtekst

1

Stalde, båse, inventar og redskaber til kalve skal rengøres og desinficeres på passende måde for at forebygge udvikling af sygdomsfremkaldende organismer.

2

Ekskrementer, urin og uspist foder eller spildfoder skal fjernes så ofte som nødvendigt, for at forhindre lugt, og for ikke at tiltrække fluer eller rotter og mus.

Delkrav

Kravtekst

1

Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så der er risiko for, at kalvene kommer til skade, og de skal være konstrueret således, at kalve, der står eller ligger på dem, ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse.

De skal være tilpasset kalvenes størrelse og vægt og danne en hård, jævn og stabil overflade.

2

Lejearealet skal være bekvemt, rent, og passende drænet og må ikke kunne skade kalvene.

Der skal i passende omfang udlægges strøelse til kalve under to uger.

Delkrav

Kravtekst

1

Alle kalve skal have adgang til foder, der passer til deres alder, vægt, adfærdsmæssige og fysiologiske behov af hensyn til deres velfærd og sundhed.

2

For at sikre kalvenes velfærd, sundhed og vækst, samt for at opfylde deres adfærdsmæssige behov, skal foderet til kalve, der er mellem 8 og 20 uger gamle, have et tilstrækkeligt indhold af jern til at sikre en gennemsnitlig hæmoglobinkoncentration i blodet på mindst 4,5 mmol/l.

3

Der skal gives en minimumsration af fiberholdigt foderstof hver dag for alle kalve, der er over 2 uger gamle, idet mængden øges fra 50 g til 250 g om dagen for kalve, der er fra 8 til 20 uger gamle.

4

Kalvene må ikke forsynes med mundkurv.

Delkrav

Kravtekst

1

Alle kalve skal fodres mindst to gange daglig.

Hvis kalvenes opdrættes flokvis og ikke fodres efter ædelyst eller ved hjælp af automatisk fodringssystem, skal hvert dyr have adgang til foder på samme tid som de andre i flokken.

Delkrav

Kravtekst

1

Kalve på over to uger skal have adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde eller kunne stille deres væskebehov ved at drikke andre drikke.

I meget varmt vejr eller for syge kalve skal der dog være frisk drikkevand til rådighed til enhver tid.

Delkrav

Kravtekst

1

Udstyr til fodring og vanding skal være udformet, fremstillet, placeret og vedligeholdt på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af kalvenes foder og vand.

Delkrav

Kravtekst

1

Kalve skal have råmælk snarest muligt efter fødslen og i hvert fald inden for de første seks levetimer.

Delkrav

Kravtekst

1

Der skal være frit gulvareal til hver fravænnet gris eller hvert avls- og slagtesvin, der opdrættes i flok, på mindst

- 0,15 m² til svin med en gennemsnitsvægt på 10 kg eller derunder.

- 0,20 m² til svin med en gennemsnitsvægt på mellem 10 kg og 20 kg.

- 0,30 m² til svin med en gennemsnitsvægt på mellem 20 kg og 30 kg.

- 0,40 m² til svin med en gennemsnitsvægt på mellem 30 kg og 50 kg.

- 0,55 m² til svin med en gennemsnitsvægt på mellem 50 kg og 85 kg.

- 0,65 m² til svin med en gennemsnitsvægt på mellem 85 kg og 110 kg.

- 1,00 m² til svin med en gennemsnitsvægt på over 110 kg.

¬

2

Det samlede frie gulvareal, som er til rådighed for hver gylt efter løbning og hver so, når gylte og/eller søer holdes i flok, skal henholdsvis være på mindst 1,64 m2 og 2,25 m2.

Når disse dyr holdes i flokke på færre end seks dyr, skal det frie gulvareal øges med 10 %.

Når disse dyr holdes i flokke på 40 eller flere dyr, skal det frie gulvareal nedsættes med 10 %.

¬

3

For gylte efter løbning og drægtige søer gælder endvidere følgende om gulvareal: En del af det areal, der kræves efter delkrav 2 og som skal svare til mindst 0,95 m² pr. gylt og mindst 1,3 m² pr. so, skal være et sammenhængende areal med fast gulv, hvoraf højst 15 % består af åbninger til dræning.

¬

4

Udgået¬

5

Udgået

Delkrav

Kravtekst

1

Opbinding af søer og gylte er forbudt.

Delkrav

Kravtekst

1

Søer og gylte skal senest 4 uger efter løbning og indtil 7 dage før forventet faring være løsgående i løsdriftssystemer i større eller mindre grupper.

2

Den sti, hvor flokken holdes, skal have sider, hvis længde er over 2,8 m.

Når disse dyr holdes i flokke på færre end seks dyr, skal den sti, hvor flokken holdes, have sider, hvis længde er over 2,4 m.

Delkrav

Kravtekst

1

Søer og gylte skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde halm eller andet manipulerbart materiale, der kan opfylde deres behov for beskæftigelsesmateriale.

Delkrav

Kravtekst

1

Søer og gylte, der holdes i flokke, skal fodres ved hjælp af et system, der sikrer, at hvert dyr kan få tilstrækkeligt foder, også når der er konkurrenter til foderet til stede.

Delkrav

Kravtekst

1

Søer og gylte skal have adgang til en tilstrækkelig mængde halm, fyldigt foder eller foder med højt fiberindhold, der kan give mæthedsfølelse og opfylde deres behov for at tygge, samt foder med højt energiindhold.

Delkrav

Kravtekst

1

Svin, som skal holdes i flok, og som er særlig aggressive, er blevet angrebet af andre svin eller er syge eller skadede, kan opstaldes midlertidigt i individuelle stier.

2

I så fald skal de pågældende stier være så store, at dyrene let kan vende sig, hvis dette ikke er i modstrid med specifik veterinærrådgivning.

Delkrav

Kravtekst

1

I den del af bygningen, hvor der holdes svin, skal følgende undgås

a.

Vedvarende støjniveauer så høje som 85 decibel.

b.

Konstant eller pludselig støj.

Delkrav

Kravtekst

1

Svin skal holdes i lys med en lysintensitet på mindst 40 lux i en periode på mindst 8 timer pr. dag.

Delkrav

Kravtekst

1

Svinestaldene skal være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær.

2

Svin skal have adgang til et fysisk og temperaturmæssigt behageligt lejeareal, der er tilstrækkeligt drænet og rent, og som gør det muligt for alle dyrene at ligge ned samtidig.

3

Ethvert svin skal kunne se andre svin med undtagelse af svin, der holdes isoleret på grund af sygdom eller tilskadekomst.

Delkrav

Kravtekst

1

Svin skal have permanent adgang til en tilstrækkelig mængde materiale, som de på rette vis kan undersøge og rode i, såsom halm, hø, træ, savsmuld, svampekompost, tørv eller en blanding heraf, som ikke bringer dyrenes sundhed i fare.

Delkrav

Kravtekst

1

Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så der er risiko for, at svinene kommer til skade, og de skal være udformet, konstrueret og vedligeholdt således, at svin, der står eller ligger på dem, ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse.

De skal være tilpasset svinenes størrelse og vægt og danne en hård, jævn og stabil overflade.

Delkrav

Kravtekst

1

Alle svin skal fodres mindst én gang daglig.

Hvis svinene opdrættes flokvis og ikke fodres efter ædelyst eller ved hjælp af automatisk fodringssystem, der fodrer dyrene individuelt, skal hvert dyr have adgang til foder på samme tid som de andre i flokken.

Delkrav

Kravtekst

1

Svin på over 2 uger skal have permanent adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde.

Delkrav

Kravtekst

1

Alle procedurer, der har til formål at foretage indgreb med andre end terapeutiske eller diagnostiske formål eller til identificering af svin og som resulterer i beskadigelse eller tab af en følsom del af kroppen eller ændring af knoglestrukturen, forbydes med følgende undtagelser

a.

En ensartet formindskelse af pattegrises hjørnetænder ved slibning eller klipning senest på syvendedagen efter fødslen således, at der bliver en intakt, glat flade tilbage.

Orners hjørnetænder kan om nødvendigt formindskes i længden for at undgå beskadigelse af andre dyr eller af sikkerhedsgrunde.

b.

Afklipning af en del af halen.

c.

Kastrering af hansvin ved andre metoder end overrivning af væv.

d.

Næseringning, dog kun når dyrene holdes i udendørs opdrætssystemer og i overensstemmelse med den nationale lovgivning.

2

Hverken haleklipning eller formindskelse af hjørnetænder må foretages rutinemæssigt, men kun hvis der er vidnesbyrd om, at der er forårsaget skader på sopatter eller andre svins ører eller haler.

Inden udførelsen af disse procedurer skal der træffes andre foranstaltninger til at forhindre halebidning og andre uvaner under hensyntagen til miljøet og belægningsgraden.

Utilstrækkelige miljøforhold eller driftsledelsessystemer skal derfor ændres.

I relation til haleklipning skal forsøg på iværksættelse af andre foranstaltninger til at forhindre halebidning og andre uvaner identificeres ved hjælp af en risikovurdering, og efterfølgende skal der udarbejdes en tilhørende handlingsplan.

3

De i delkrav 1 og 2 tilladte procedurer må kun udføres af en dyrlæge eller en person, der har modtaget instruks og vejledning heri, og som har erfaring i udførelsen af de anvendte teknikker med passende midler og under hygiejniske forhold.

4

Hvis der foretages kastration eller haleklipning senere end på syvendedagen efter fødslen, skal den altid foretages af en dyrlæge og under bedøvelse og yderligere længerevarende analgesi.

Delkrav

Kravtekst

1

Ornestier skal være placeret og konstrueret således, at ornen kan vende sig, høre, lugte og se andre svin.

2

Stien til en voksen orne skal have et frit gulvareal på mindst 6 m².

Hvis stien også anvendes til naturlig bedækning, skal det frie gulvareal for en voksen orne være på mindst 10 m², og der må ikke være nogen hindringer i stien.

Delkrav

Kravtekst

1

Der skal træffes foranstaltninger til at minimere aggression i flokke.

2

Drægtige søer og gylte skal om nødvendigt behandles mod eksterne og interne parasitter.

Drægtige søer og gylte skal gøres rene, når de anbringes i farestien.

3

I ugen før det forventede faretidspunkt skal søer og gylte have passende redebygningsmateriale i tilstrækkelig mængde, medmindre dette teknisk ikke kan lade sig gøre med det gyllesystem, der anvendes på bedriften.

4

Der skal være et frit areal bag ved soen eller gylten for at lette naturlig faring eller faring, hvortil der kræves hjælp.

5

Farestier, hvor søer holdes løse, skal være forsynet med en beskyttelsesanordning til pattegrisene, som fx farebøjler.

Delkrav

Kravtekst

1

En så stor del af det samlede gulvareal, at alle pattegrisene kan hvile på det samtidig, skal være fast gulv eller dækket med en måtte eller strøet med halm eller andet passende materiale.

2

Hvis der anvendes en fareboks, skal pattegrisene have tilstrækkelig plads til at die uden vanskelighed.

3

Pattegrise må ikke vænnes fra soen, før de er mindst 28 dage gamle, medmindre det ellers ville gå ud over moderdyrets eller pattegrisenes velfærd eller sundhed.

4

Pattegrisene kan dog fravænnes indtil 7 dage tidligere, hvis de flyttes til specialiserede stalde, der tømmes og renses og desinficeres grundigt inden anbringelsen af en ny gruppe, og som er adskilte fra stalde, hvor der holdes søer, for at minimere overførelsen af sygdomme til pattegrisene.

Delkrav

Kravtekst

1

Hvis svinene er opstaldet flokvis, skal der træffes foranstaltninger til at forhindre slagsmål, der går ud over normal adfærd.

2

Svinene skal holdes i stabile flokke og blandes så lidt som muligt.

3

Hvis svin, der ikke kender hinanden, skal blandes, skal det ske i så ung en alder som muligt, fortrinsvis inden eller indtil en uge efter fravænning.

Når svin blandes, skal de have tilstrækkelige muligheder for at flygte fra og skjule sig for andre svin.

4

Når der viser sig tegn på alvorlige kampe, skal årsagerne hertil straks undersøges, og der skal træffes passende foranstaltninger, fx ved om muligt at give dyrene rigeligt med halm eller andet rodemateriale.

5

Svin, der udviser vedholdende aggressivitet over for andre dyr, eller som er ofre for denne aggressivitet, skal midlertidigt isoleres eller holdes på afstand af flokken.

6

Anvendelse af beroligende medikamenter for at lette blandingen må kun ske i helt særlige situationer og kun efter konsultation af en dyrlæge.

Bilag 1.

Retsgrundlag

Du kan finde retsgrundlaget for hvert krav i § 4 og bilag 1 i bekendtgørelsen om krydsoverensstemmelse.

Se bekendtgørelsen her

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/1861

Se ændringsbekendtgørelsen her

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1283

Bilag 2

KO-krav med mulighed for vurdering af overtrædelsen som ”mindre betydelig”

Område 1 – Miljø, klimaforandring og god landbrugsmæssig stand for jord (GLM)

Krav 1.1 Beskyttelse af grundvand mod forurening

Krav 1.7 Indretning af stalde og lignende

Krav 1.8 Opbevaringskapacitet for husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, ensilagesaft og restvand

Krav 1.9 Opbevaring af fast husdyrgødning og bundfald

Krav 1.10 Opbevaring af husdyrgødningsbaseret kompost og forarbejdet husdyrgødning i marken

Krav 1.11 Opbevaring af ensilage

Krav 1.12 Opbevaring af flydende gødning samt ensilagesaft, afgasset vegetabilsk biomasse og restvand

Krav 1.13 Udbringningsperioder for flydende husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse, bundfald, fly-dende affald, rodfrugtvaskevand og grønsaft Krav 1.16 2 meter bræmmer langs vandløb og søer

Krav 1.17 Udarbejdelse af gødningsregnskaber

Krav 1.18 Afsætning af husdyrgødning

Krav 1.19 Ligevægten mellem virksomhedens kvælstofforbrug og behov

Krav 1.22 Grænser for tildeling af husdyrgødning og afgasset vegetabilsk biomasse (harmonireglerne)

Krav 1.23 Beskyttelse af naturtyper

Krav 1.24 Beskyttelse af klitfredede arealer

Krav 1.25 Beskyttelse af strandbredder og andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttel-seslinjen

Krav 1.26 Beskyttelse af arealer i ydre koge i Tøndermarsken

Krav 1.29 Om fredsskovspligtige arealer

Krav 1.33 Etablering og bevarelse af plantedække på braklagte landbrugsarealer

Krav 1.34 Markafbrænding af halm eller andre lignende dele af landbrugsafgrøder

Krav 1.35 Forvaltning af vand

Krav 1.36 Bevarelse af landskabstræk

Krav 1.37 Beskyttelse af landbrugsjord mod jorderosion

Krav 1.38 Forbud mod beskæring af buskads og træer i fuglenes yngletid

Område 2 – Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed

Krav 2.1 Øremærkning af kreaturer

Krav 2.2 Indberetning af kvæg og førelse af besætningsregister

Krav 2.4 Øremærkning af får og geder

Krav 2.5 Førelse af besætningsregister for får og geder

Krav 2.5B Mærkning af svin og førelse af besætningsregister

Krav 2.14 Veterinære lægemidler

Krav 2.15 Foder og vegetabilske fødevarer må ikke være farligt, håndtering af foderlægemidler, farlige stoffer og affald

Krav 2.16 Anvendelse af fodertilsætningsstoffer i ren form eller forblandinger

Krav 2.17 Forbud vedrørende animalsk protein

Krav 2.18 Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler

Krav 2.19 Anvendelse af plantebeskyttelsesmidler skal listes i en sprøjtejournal

Krav 2.20 Håndtering af farligt affald og affald fra medicinanvendelse

Krav 2.23 Sporbarhed af dyr og fødevarer

Krav 2.24 Journaler til dyr og fødevarer

Krav 2.25 Sundhedskrav for produktion af mælk og colostrum

Krav 2.30 Anvendelse af biocider og journal over biocider

Krav 2.31 Sporbarhed af foder samt forsyning kun fra registreret virksomhed

Krav 2.32 Journal over analyseresultater og reaktion til myndigheder

Krav 2.34 Journal over anvendelse af genetisk modificeret frø (GMO-frø)

Område 3 – Dyrevelfærd

Krav 3.1 Alle landbrugsdyr, personale

Krav 3.2 Alle landbrugsdyr, tilsyn med dyr og passende behandling af syge dyr

Krav 3.3 Alle landbrugsdyr, optegnelser

Krav 3.4 Alle landbrugsdyr, bevægelsesfrihed

Krav 3.5 Alle landbrugsdyr, rum og bygninger til husning af dyr

Krav 3.11 Kalve, arealkrav og enkeltbokse

Krav 3.13 Kalve, elektriske installationer

Krav 3.18 Kalve, bevægelsesfrihed

Krav 3.20 Kalve, rengøring og desinfektion

Krav 3.21 Kalve, gulve og lejearealer

Krav 3.27 Svin, arealkrav

Krav 3.29 Svin, drægtige søer og gylte i flok

Krav 3.30 Svin, beskæftigelsesmateriale til søer og gylte

Krav 3.34 Svin, støjniveau

Krav 3.35 Svin, belysning

Krav 3.36 Svin, indretning af stalde

Krav 3.37 Svin, beskæftigelsesmaterialer

Krav 3.38 Svin, gulvflader

Krav 3.42 Svin, særlige bestemmelser for orner

Krav 3.43 Svin, særlige bestemmelser for søer og gylte

Krav 3.45 Svin, særlige bestemmelser for fravænnede grise og avls-/fedesvin

Bilag 3.

Definitioner

Landbrugsareal

Landbrugsarealer kan defineres som arealer, der er udlagt med agerjord, permanente græsarealer og perma-nente græsningsarealer eller arealer med afgrøder.

Landbrugs- og skovbrugsaktivitet

Landbrugsaktiviteter vedrører produktion, avl eller dyrkning af landbrugsprodukter, herunder høst, slæt, malk-ning, opdræt af husdyr og hold af husdyr til landbrugsformål eller bevarelse af et landbrugsareal i en stand, der gør det egnet til græsning eller dyrkning uden forberedende foranstaltninger ud over brug af de sædvanlige landbrugsmetoder og – maskiner.

Agerjord

Arealer, der dyrkes med henblik på produktion af afgrøder, eller arealer, der er til rådighed for produktion af afgrøder, men som ligger brak.

Permanente afgrøder

Afgrøder uden for omdriften, bortset fra permanente græsarealer og permanente græsningsarealer, som dyr-kes på arealerne i fem år eller længere, og giver udbytte i flere år, herunder planteskoler og lavskov med kort omdriftstid.

Permanente græsarealer

Arealer, der anvendes til dyrkning af græs eller andet grøntfoder, hvad enten der er tale om naturlige (selvsåe-de) eller dyrkede (tilsåede) arealer, og som er holdt uden for bedriftens omdrift i mindst fem år eller mere.

Det kan omfatte andre arter, fx buske og/eller træer, der kan afgræsses, forudsat at der fortsat er mest græs og andet grøntfoder samt arealer, der kan afgræsses, og som indgår i en etableret lokal praksis, hvor græs og andet grøntfoder ikke traditionelt er fremherskende i græsningsområder.

En bedrift

Omfatter alle de produktionsenheder, der drives landbrugsmæssigt af en landbruger, og som befinder sig på samme medlemsstats område.

Planperiode/vækstsæson

En planperiode/vækstsæson løber fra 1. august til 31. juli det efterfølgende år.

Den forlængede planperiode løber fra 1. august til 30. september i den efterfølgende planperiode.

16

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 4, litra e.

17

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 4, litra c.

18

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 4, litra f

19

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 4, litra g

20

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 4, litra h

21

Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) nr. 1307/2013 artikel 4, litra b

Bilag 4

Ansvarlige myndigheder.

*Tabellen vil blive opdateret, når der er endelig afklaringen om fordelingen af ressortområder mellem Miljømi-nisteriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Krav

Kontrolmyndighed

Ressortmyndighed (regelansvarlig)

Område 1 – Miljø, klimaforandring og god landbrugs- og miljømæssig stand for jord (GLM)

1.1, 1.7-1.16

Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet*

1.17-1.19

Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen

1.21

Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen

1.22

Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet*

1.23

Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet*

1.24-1.25

Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet*

1.26

Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet*

1.29

Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet*

1.33, 1.36–1.37

Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen

1.34

Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen

1.35

Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen

1.38

Landbrugsstyrelsen

Landbrugsstyrelsen

Område 2 – Folkesundhed, dyresundhed og plantesundhed

2.1-2.5

Landbrugsstyrelsen

Fødevarestyrelsen

2.5B, 2.10, 2.14

Landbrugsstyrelsen

Fødevarestyrelsen

2.6 – 2.9

Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen

2.15-2.17

Landbrugsstyrelsen

Fødevarestyrelsen

2.18

Landbrugsstyrelsen

Miljø- og Fødevareministeriet*

2.19

Landbrugsstyrelsen

Fødevarestyrelsen

2.20-2.29

Landbrugsstyrelsen

Fødevarestyrelsen

2.26

Fødevarestyrelsen

Fødevarestyrelsen

2.30-2.32 og 2.34

Landbrugsstyrelsen

Fødevarestyrelsen

Område 3 – Dyrevelfærd

3.1-3.45

Landbrugsstyrelsen

Fødevarestyrelsen