Legislator Case Law & Legislation
C20211019660 DK

Vejledning om gødsknings- og harmoniregler, Planperioden 1. august 2020 til 31. juli 2021

157 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (157)

Art. 1 Indholdsfortegnelse Indledning - Kalender for 2020-2021 Kalender for administrative krav og frister 2020–2021 Væsentlige ændringer - kapitel 1 : Register for Gødningsregnskab - tilmelding og afmelding Eksempel 1: Hvad skal den nye bruger indberette? Eksempel 2: Hvad skal sælger indberette? Kapitel 2 : Husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning Eksempel 3: Beregning af normproduktion med type 1 korrektion Oversigt 1: Hvornår skal type 1 korrektion anvendes - - Oversigt 2: Krav til dokumentation ved anvendelse af type 1 korrektion Oversigt 3: Krav til dokumentation ved anvendelse af type 2 korrektion 1. 2. 3. 4. Eksempel 4: Samlet forbrug af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning - - - - - - Eksempel 5: Gødningskvittering (Skema B1) Oversigt 4: Andel af kvælstof, der skal indgå i beregning af forbruget af husdyrgødning Kapitel 3 : Anden organisk gødning og bioaske Type gødning Oversigt 5: Andel af kvælstof, der skal indgå i beregning af forbruget af anden organisk gødning Eksempel 6: Andel af kvælstof i anden organisk gødning - 1) Kapitel 4 : Kunstgødning Type gødning 2) Eksempel 7: Samlet forbrug af kvælstof og fosfor i kunstgødning Eksempel 8: Overdraget forbrug Eksempel 9: Hvor meget den nye ejer må gødske Eksempel 9: Hvor meget den nye ejer må gødske Kapitel 5 : Afgasset biomasse 1) Type gødning 1) Eksempel 10: Opgørelse af den leverede mængde afgassede biomasse en repræsentativ analyse gælder for Scenarie Type gødning Eksempel 11: Beregning af udnyttelseskrav for forarbejdet husdyrgødning ud fra indgangsmaterialet - Type gødning - Kapitel 6 : Harmoniregler Oversigt 6: Erhvervsmæssigt dyrehold Oversigt 7: Harmonikravene* Betingelser for udbringning af op til 230 kg N pr. ha harmoniareal fra husdyrgødning og anden organisk gødning* Oversigt 8: Krav til udarbejdelse og indsendelse af gødningsplan for undtagelsesbrug 6.3.1 Opgørelse af harmoniforhold for kvælstof i organisk gødning - Oversigt 9: Krav til dokumentation, hvis de særlige regler om 230 kg N pr. ha harmoniareal for kvægbrug benyttes Kapitel 7 : Fosforlofter og fosforarealkrav Oversigt 10: Definition af begreber i fosforreguleringen Oversigt 11: Fosforlofter for gødning i planperioderne fra 2019/2020 til 2021/2022* Eksempel 12: Beregning af din virksomheds fosforloft Oversigt 12: Beregning af din virksomheds fosforarealkrav Eksempel 13: Beregning af din virksomheds fosforarealkrav - Oversigt 13: Tillæg til virksomhedens fosforloft Eksempel 14: Beregning af forøgelse af din virksomheds fosforloft ved lave fosfortal Eksempel 15: Beregning af fosforloft ved afsætning til fælles biogasanlæg En landmand har et harmoniareal på 100 ha, hvoraf 50 ha ligger i et opland med krav om skærpede fosforlofter. - 1) - 2) - 3) Eksempel 17: Beregning af fosforloft for organisk gødning Eksempel 18: Opgørelse af balancen mellem harmoniareal og fosforarealkrav Kapitel 8 : Gødningsplanlægning - - Fradragsarealer Jordklasse JB-nr. - Type af græs Eksempel 19: Hjælpeskema til beregning af udnyttelsen af græs, opfodring på egen bedrift og krav til kvitteringer - 3) - - - - - - Oversigt 14: Afgrødekoder med en kvælstofnorm på 0 kg N/ha 4) - Eksempel 20: Korrektion ved forventet højere udbytte - vårhavre på mark med JB-nr. 5 - Eksempel 21: Korrektion ved forventet højere udbytte – opfodring af korn på egen bedrift Kapitel 9 : Brødhvedeordningen - - Oversigt 15: Kvalitetskrav til brødhvede Oversigt 16: Godkendte hvedesorter Kapitel 10 : Leverandører af gødning - - - Oversigt over gebyrsatser - 1) - Kapitel 11 : Generelle oplysninger - - 5) - - - Kapitel 12 : Skemaer Planperiode Kapitel 13 : Bilag og Tabeller Normer til landbrugsafgrøder og grøntsager på friland (kvælstof og fosfor) 20 57 101 152 704 256 263 946 Afgrøde-kode 422 323 349 Afgrødekode Afgrødekode Afgrødekode 1 græsningsenhed (1 GE) defineres som 100 kg N ab lager ved staldsystemet med det højeste indhold af kvælstof ab lager (BEK 853 af 30/06/2014), og er Husdyrart e dyretype Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Afgrøder Indhold angivet i gram pr. kg foder kan bruges ved korrektion hos svin og fjerkræ. Normerne for indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning angivet i Bilag 2, tabel 2 er fastsat på grundlag af nedenstående forudsætninger om de enke Svin Slagtefjerkræ Høns og hønniker Størrelse 1) Betingelser for udbringning af op til 230 kg N pr. ha harmoniareal fra husdyrgødning og anden organisk gødning* Kapitel 14 : Forkortelser Kapitel 15 : Kort

Statutory Text (157 Articles)

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Vejledning om gødsknings- og harmoniregler, Planperioden 1. august 2020 til 31. juli 2021

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Indholdsfortegnelse

Indledning 8

Kalender for 2020–2021

Væsentlige ændringer

1.

Register for Gødningsregnskab – tilmelding og afmelding

1.1 Register for Gødningsregnskab

1.2 Hvem har pligt til at blive tilmeldt?

1.3 Hvem kan frivilligt blive tilmeldt?

1.4 Hvem kan ikke tilmelde sig?

1.5 Andre virksomheder der kan eller skal tilmeldes

1.6 Overgang til nye optagelseskrav for at være med i Register for Gødningsregnskab

1.7 Overtagelse af en ophørt virksomhed

1.8 Dine forpligtelser i Register for Gødningsregnskab

1.9 Afmelding fra Register for Gødningsregnskab

1.9.1 Hvornår skal du afmelde din virksomhed?

1.9.2 Særlige tilfælde, hvor du skal afmelde din virksomhed

1.9.3 Hvordan kan du afmelde din virksomhed?

1.9.4 Afmelding i forbindelse med indsendelse af gødningsregnskab

1.9.5 Afmelding ved overdragelseserklæring

1.9.6 Særlige regler ved afmelding fra Register for Gødningsregnskab

1.9.7 Lager ved ophør og overforbrug af gødning ved ophør

1.10 Indberetning af gødningsregnskab

2.

Husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning

2.1 Dyreoplysninger: Beregning af normproduktion

2.1.1 Dyretyper: Årsdyr eller producerede dyr

2.1.2 Staldtype

2.1.3 Korrektioner

2.1.4 Samlet forbrug af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning

2.1.4.1 Startlager og lagerstatus

2.1.4.2 Begrænsninger for størrelsen af slutlager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning

2.1.4.3 Den forlængede planperiode

2.1.5 Forarbejdet husdyrgødning

2.1.6 Modtaget husdyrgødning (herunder forarbejdet husdyrgødning)

2.1.7 Afsat husdyrgødning (herunder forarbejdet husdyrgødning)

2.1.7.1 Afsætning til anden virksomhed tilmeldt Register for Gødningsregnskab

2.1.7.2 Afsætning til biogasanlæg, forarbejdningsanlæg og forbrændings- og brændingsanlæg

2.1.7.3 Afsætning til udlandet

2.1.7.4 Til miljøtilsagnsarealer eller andre særlige naturarealer

2.1.7.5 Afsætning af husdyrgødning fra græssende dyr på arealer med solceller

2.1.8 Udfyldelse af gødningskvittering (Skema B1) ved indberetning af gødningsregnskab

2.2 Andel af kvælstof i husdyrgødning (herunder forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse), der skal indgå i gødningsregnskabet

2.2.1 Smitsomme husdyrsygdomme

3.

Anden organisk gødning og bioaske

3.1 Leverancer af anden organisk gødning

3.2 Andel af anden organisk gødning, der skal indgå i gødningsregnskabet

3.2.1.1 Startlager og lagerstatus for anden organisk gødning og bioaske

3.2.1.2 Modtaget og afsat anden organisk gødning

3.3 Fosforloft tilknyttet produkter af anden organisk gødning og bioaske

3.4 Samlet forbrug af kvælstof og fosfor i anden organisk gødning

3.5 Bioaske

4.

Kunstgødning

4.1 Leverandører af kunstgødning

4.2 Indkøbt kunstgødning i gødningsregnskab

4.2.1 Startlager af kunstgødning

4.2.2 Slutlager af kunstgødning

4.2.3 Samlet forbrug af kvælstof og fosfor i kunstgødning

4.3 Overdraget forbrug af kunstgødning i planperioden

5.

Afgasset biomasse

5.1 Afgasset biomasse

5.2 Biogasanlæg

5.2.1 Leverancer af afsat afgasset biomasse og modtaget gødning

5.2.2 Fastsættelse af kvælstof- og fosforindhold i den afgassede biomasse

5.2.3 Udnyttelseskrav for afgasset biomasse

5.2.4 Fosforloft for afgasset biomasse

5.3 Forarbejdningsanlæg

5.3.1 Anmeldelse af forarbejdet husdyrgødning

5.3.2 Kvælstof- og fosforindhold i forarbejdet husdyrgødning

5.3.3 Udnyttelseskrav og fosforlofter for forarbejdet husdyrgødning

5.3.4 Virksomheder der afsætter organisk gødning til forarbejdningsanlæg

5.3.5 Andre bestemmelser for forarbejdningsanlæg

5.4 Forbrændingsanlæg og brændingsanlæg

5.4.1 Leverancer af modtaget husdyrgødning og modtaget forarbejdet husdyrgødning på centrale forbrændingsanlæg

5.4.2 Forbrænding på eget gårdanlæg

5.4.3 Behandling af bioasken

6.

Harmoniregler

6.1 Harmonikrav

6.2 Kvægundtagelsen om 230 kg N pr. ha harmoniareal

6.2.1 Særligt for jordprøver

6.2.2 Krav til gødningsplanen og krav om ajourføring

6.2.3 Udtrædelse af ordningen

6.2.4 Specielt for virksomheder, der afsætter foder til undtagelsesbrug

6.3 Opgørelse af harmoniforhold

6.3.1 Opgørelse af harmoniforhold for kvælstof i organisk gødning

6.4 Græssende dyr

6.5 Dokumentation

7.

Fosforlofter og fosforarealkrav

7.1 Din virksomheds fosforloft

7.2 Sådan beregnes din virksomheds fosforarealkrav

7.3 Særligt for fosfor i kunstgødning og bioaske

7.3.1 Fradrag for fosfor i kunstgødning og bioaske anvendt på ikke-harmoniregler

7.3.1.1 Afgrøder i drivhuse, planteskoler, lukkede systemer m.m.

7.3.1.2 Grøntsager på friland

7.3.1.3 Dyrkede skovarealer

7.3.1.4 Afgrøder på øvrige ikke-harmoniarealer

7.3.2 Fradrag for levering af halm til fyringsanlæg

7.4 Forøgelse af fosforloftet ved lave fosfortal

7.5 Særlige regler for bedrifter omfattet af kvægundtagelsen

7.6 Ved overførsel af gødning

7.6.1 Fosforlofter ved afsætning til fælles biogasanlæg

7.7 Skærpede fosforlofter

7.8 Beregning af fosforloft og fosforarealkrav

7.8.1 Detaljeret eksempel vedr.

korrektion af fosforloftet

8.

Gødningsplanlægning

8.1 Generelt om gødningsplanlægning

8.2 Markkort og samlet areal

8.3 Harmoniareal

8.4 Fradragsarealer

8.4.1 Markareal med solceller eller vindmøller

8.5 JB-nr. (jordtype)

8.6 Vanding

8.7 Markens afgrøde

8.7.1 Afgrødekoder

8.7.1.1 Hvilken afgrødekode skal jeg vælge?

8.7.2 Hovedafgrøde

8.7.3 Forfrugt

8.7.4 Græsudlæg/efterslæt

8.7.5 Flere afgrøder pr. mark

8.8 Kvælstofnormer for græs

8.8.1 Overordnede kategorier af græs

8.8.2 Beregning af udnyttelsen af græsset

8.8.3 Græssende dyr, der ikke tilhører dig

8.9 Lukkede systemer

8.10 Økologiske væksthuse

8.11 Bedriftens kvælstofkvote: udregning og korrektioner

8.11.1 N-korrektion

8.11.2 Kvælstofprognosen

8.11.3 Indberetning af kvælstofkvoten i gødningsregnskabet

8.12 Miljø-, økologitilsagn eller andre aftaler om nedsat N-tilførsel

8.12.1 MVJ-tilsagn med begrænset kvælstofkvote (tilsagnstype 4 og 5)

8.12.2 Miljøtilsagn uden kvælstofkvote

8.13 Økologiske producenter

8.14 Forventet højere udbytte

8.14.1 Salg af afgrøden

8.14.2 Anvendelse af kornafgrøder på egen bedrift

8.14.3 Forpagtning/køb og nystartet

9.

Brødhvedeordningen

9.1 Betingelser

9.2 Dokumentation

9.3 Godkendte hvedesorter

9.4 Hvis du ikke udnytter brødhvedenormen eller overdrager arealer med en brødhvedenorm

9.5 Nyetablerede jordbrugere

10.

Leverandører af gødning

10.1 Hvem skal indberette?

10.2 Tilmelding til og afmelding fra Leverandørregister for gødningsleverancer

10.3 Anmeldelse af gødningsprodukter 7

10.3.1 Gødning med over 16 pct. kvælstof fra ammoniumnitrat

10.3.2 Kvælstofafgift

11.

Generelle oplysninger

11.1 Lovgivning og bekendtgørelser

11.1.1 Miljømæssig forudsætning for støtte efter ordningen grundbetaling samt tilskud efter arealbaserede ordninger under landdistriktsprogrammet

11.2 Oplysning om virksomheds- og personoplysninger

11.2.1 Hvilke oplysninger har Landbrugsstyrelsen?

11.2.2 Hvilke oplysninger videregiver Landbrugsstyrelsen?

11.2.3 Hvad bruger Landbrugsstyrelsen oplysningerne til?

11.2.4 Hvor finder du oplysninger?

11.3 Offentliggørelse af gødningsregnskaber

11.4 Klagemuligheder

11.5 Behandling af personoplysninger

11.6 Vi er den dataansvarlige – hvordan kontakter du os?

11.7 Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren

11.8 Hvilke type af personoplysninger indhenter vi?

11.9 Oplysninger modtaget og/eller videregivet til evt.

tredjepart

11.10 Så længe opbevarer vi oplysningerne

11.11 Dine rettigheder

11.12 Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

11.13 Ret til berigtigelse (rettelse)

11.14 Ret til begrænsning af behandling

11.15 Ret til sletning

11.16 Ret til indsigelse

11.17 Klage til Datatilsynet

12.

Skemaer

12.1 Skema A: Gødningsplanlægning 2020/2021

12.2 Skema A2: Oversigt over høstudbytter til brug for planperioden 2020/2021

12.3 Skema B: Gødningsregnskab for planperioden 2020/2021

12.4 Skema B1: Kvittering for overførsel af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse fra 1. august 2020 til 31. juli 2021

13.

Bilag og tabeller

Bilag 1, tabel 1: Normer til landbrugsafgrøder og grøntsager på friland (kvælstof og fosfor)

Bilag 1, tabel 2: Afgrødenormer for andre plantekulturer (kvælstof og fosfor)

Bilag 1, oversigtstabel 1: Minimum antal græsningsenheder (GE) pr. ha. (for at normerne for græskategorien kan anvendes)

Bilag 1, oversigtstabel 2: Beregning af græsningsenheder (GE)

Bilag 2, tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter

Bilag 2, tabel 2: Indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning

Bilag 2, tabel 3: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 2, tabel 4: Gram råprotein og fosfor pr. kg tørstof i afgrøder til kvæg

Bilag 2, tabel 5: Protein- og fosforkoncentration i fodermidler til svin og fjerkræ

Bilag 2, tabel 6: Standardforudsætninger for produktionen af husdyrgødning

Bilag 2, tabel 7: Hø og wrapensilage, standardforudsætninger til beregning af produktion af FE

Bilag 3: Krav til prøvetagning i forbindelse med analyse af kvælstof og fosfor i afgasset biomasse

Bilag 4: Betingelser for udbringning af op til 230 kg N pr. ha harmoniareal fra husdyrgødning og anden organisk gødning

14.

Forkortelser

15.

Kort

15.1 Områder med skærpede fosforlofter i planperioden 2020/2021

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Indledning

For at sikre et rent vandmiljø er der indført regler for, hvor meget kvælstof og fosfor du må tildele dine marker ift., hvor mange næringsstoffer afgrøderne optager.

Gødningsregnskabet er din opgørelse over, hvor meget gødning du har brugt i planperioden.

I denne vejledning kan du læse om de krav og muligheder, der knytter sig til gødningsregnskab, gødningsleverancer, brødhvedeordningen, harmoniregler og fosforregulering.

Du kan også finde tabeller og skemaer som du kan bruge, når du laver gødningsplanlægning og gødningsregnskab.

Krav og regler, der knytter sig til efterafgrøder findes i separate vejledninger.

Reglerne vil knytte sig til den enhver tid gældende bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget.

I det nedenstående kan du finde links til de separate vejledninger

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

I vejledning om regler for pligtige og husdyr efterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag kan du læse om de krav og muligheder, der knytter sig til efterafgrøder, forbud mod jordbearbejdning og omlægning af fodergræs i planperioden 2020/2021.

Vejledningen til efterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag kan du finde her .

-

I vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering kan du læse mere om reglerne for efterafgrøder og alternativer i målrettet kvælstofregulering.

Der gælder overordnet de samme krav til efterafgrøder og alternativer i målrettet kvælstofregulering som for pligtige og husdyrefterafgrøder.

Du kan finde vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2020 her.

-

I vejledning om obligatoriske målrettede efterafgrøder kan du læse om reglerne for efterafgrøder i den obligatoriske ordning for målrettede efterafgrøder.

Du kan finde vejledningen her.

-

I vejledning om grøn støtte kan du læse mere om MFO-efterafgrøder.

Pligtige og husdyrefterafgrøder, der er udlagt som blandinger, kan også bruges til opfyldelse af kravet om udlæg af miljøfokusområder.

Du kan finde vejledning om grøn støtte 2020 her.

-

.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Kalender for administrative krav og frister 2020–2021

Frister/krav markeret med farve omhandler andre planperioder (grøn: 2019-2020;

rød: 2021-2022)

Når du er med i Register for Gødningsregnskab, skal du overholde nogle krav og frister.

Nedenfor er en oversigt over de vigtigste frister.

Du kan læse mere i vejledningens enkelte afsnit.

2020

1. august

Planperioden 2020/2021 starter

1. aug. til 30. sept.

Forlænget planperiode 2019/2020

1. september

Frist for indberetning af leverancer af kunstgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse og forarbejdet husdyrgødning for planperioden 2019/2020

10. september

Frist for indberetning af gødningsplanlægning med markkort med virksomhedens arealer pr. 31. juli 2020

1. oktober

Indkaldelse af gødningsregnskab for planperioden 2019/2020

2021

31. marts

Sidste frist for indberetning af gødningsregnskab for planperioden 2019/2020

April (datoen følger fristen for at indberette i Fællesskemaet)

Frist for ansøgning om benyttelse af kvægundtagelsen (230 kg N i organisk gødning) i Tast selv-service

Sidste frist for at indsende skemaet ”Gødningskvote og efterafgrøder” for ansøgere af Økologisk Arealtilskud.

31. juli

Sidste frist for tilmelding til Register for Gødningsregnskab for planperioden 2020/2021

1. august

Planperioden 2021/2022 starter

1. aug. til 30. sept.

Forlænget planperiode 2020/2021

1. september

Frist for indberetning af leverancer af kunstgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse, forarbejdet husdyrgødning og bioaske for planperioden 2020/2021

10. september

Frist for indberetning af gødningsplanlægning med markkort med virksomhedens arealer pr. 31. juli 2021

1. oktober

Indkaldelse af gødningsregnskab for planperioden 2020/2021

2022

31. marts

Sidste frist for indberetning af gødningsregnskab for planperioden 2020/2021

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Væsentlige ændringer

I forhold til vejledningen for planperioden 2019/2020 er der foretaget følgende væsentlige ændringer

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

Denne vejlednings struktur er væsentligt ændret ift.

tidligere års vejledninger.

I denne vejledning er kapitlerne bygget op omkring gødningstyperne.

Herudover vil krav og regler, der knytter sig til efterafgrøder fremover kunne findes i separate vejledninger.

Det indholdsmæssige vil hovedsageligt være det samme som i de tidligere vejledninger med undtagelse af de nedenstående væsentlige ændringer.

-

Optagekriterierne for medlemskab af Register for Gødningsregnskab er ændret.

Herunder bortfald af omsætningskrav.

-

Du har mulighed for at dokumentere dit jordbundstypenummer som anden jordbundstype på baggrund af teksturmålinger.

Som noget nyt stilles der krav til, hvor teksturprøverne skal analyseres.

Dette skal ske på et laboratorium, der som minimum skal have et kvalitetsstyringssytem i overensstemmelse med standarden EN ISO/IEC 17025 eller andre tilsvarende internationalt accepterede standarder.

-

Der er tilføjet en ny kategori til produkter af anden organisk gødning, som hedder forædlede organiske gødninger med en Udnyttelseskrav på 90 pct. Desuden er der tilført blodmel til kategorien med kød- og benmel, børstemel og fiskemel/fiskeaffald.

-

Som noget nyt er der angivet, hvordan prøveudtagning af afgasset biomasse skal foretages, således at det sikres at prøverne er repræsentative.

Kravet om repræsentative prøver er ikke nyt, men der har ikke tidligere været specificeret, hvordan prøveudtagningen skal udføres.

-

Der vil fra planperioden 2020/2021 være øgede udnyttelseskrav på husdyrgødning.

Samtidig er der oprettet nye kategorier og enkelte af kategorierne er blevet justeret.

-

Som vanligt er tabellerne sidst i vejledningen opdateret med nye kvælstof- og fosfornormer for afgrøder og husdyrgødning.

Som noget nyt vil normerne for afgrøder som udgangspunkt gælde de næste tre år.

-

Der er indført en særskilt norm for jordbundstypekategorien JB11 (humusjorde), hvor kvælstofnormen for afgrøder og græs i omdrift nedsættes med 50 kg/N pr. ha. Du skal være opmærksom på, at den særskilte jordbundstype ikke gælder for alle typer af afgrøder.

-

I skove med en fosfornorm kan fratrækkes 15 kg P pr. ha pr. planperiode.

Fradraget kan opspares.

For virksomheder, der i en eller flere af de fem forudgående planperioder ikke har udbragt fosfor i skov, kan der fratrækkes det dyrkede skovareal i planperioden og i de forudgående planperioder, hvor fradragsmuligheden ikke er benyttet, angivet i ha med mindst to decimaler ganget med en fosfornorm på 15 kg P pr. ha, således at der maksimalt kan udbringes 90 kg fosfor fra bioaske pr. ha skov i samme planperiode.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

kapitel 1 : Register for Gødningsregnskab - tilmelding og afmelding

1.1 Register for Gødningsregnskab

Hvis din virksomhed er omfattet af reglerne om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække, skal virksomheden registreres i Landbrugsstyrelsens Register for Gødningsregnskab i den aktuelle planperiode.

Ved planperiode forstås perioden fra den 1. august til den 31. juli.

Du kan tilmelde din virksomhed til Register for Gødningsregnskab i Tast selv under fanebladet ”Ansøg og indberet”.

Her skal skemaet udfyldes.

Du kan læse vejledningen om tilmelding til Register for Gødningsregnskaber på Landbrugsstyrelsens hjemmeside www.lbst.dk.

Hvis din virksomhed er med i Register for Gødningsregnskab, kan du købe afgiftsfri kunstgødning til anvendelse til jordbrugsformål.

Virksomheder, der leverer husdyrgødning og anden organisk gødning samt afgasset biomasse til din virksomhed, kan desuden fratrække husdyrgødningsleverancen i deres gødningsregnskab.

Når du har tilmeldt din virksomhed til Register for Gødningsregnskab, vil virksomheden være tilmeldt i hele planperioden 2020-2021, som går fra den 1. august 2020 til den 31. juli 2021.

Din virksomhed vil automatisk være tilmeldt i de efterfølgende planperioder, indtil du aktivt afmelder virksomheden ved enten af indsende et afsluttende gødningsregnskab med en ophørsdato i felt 917 eller indsender en gyldig overdragelseserklæring.

I denne vejledning vil begrebet ”virksomhed” være anvendt om virksomheder, der er registret i Register for Gødningsregnskab.

1.2 Hvem har pligt til at blive tilmeldt?

Du skal tilmelde din virksomhed, hvis du driver virksomhed med planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf og samtidig opfylder mindst én af disse betingelser;

• virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning, eller virksomheden modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold, der overstiger 1.000 kg kvælstof pr. år, eller

• virksomhedens samlede husdyrbesætning producerer gødning, eller virksomheden modtager husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse eller anden organisk gødning, der har et samlet kvælstofindhold, der overstiger 100 kg kvælstof pr. hektar areal med afgrøder, eller

• disponerer over et areal med afgrøder på 10 ha eller derover, som er omfattet af en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor (jf. bilag 1 - tabel 1 og 2).

Du skal tilmelde din virksomhed til registeret i løbet af den planperiode, hvor virksomheden opfylder betingelserne for at være tilmeldt registret.

Det betyder, at du kan tilmelde din virksomhed fra det tidspunkt i planperioden, hvor virksomheden bliver pligtig.

Landbrugsstyrelsen anvender oplysningerne på den enkelte virksomheds CVR-nr. til at vurdere, hvorvidt betingelserne er opfyldt med henblik på tilmelding til registret.

1.3 Hvem kan frivilligt blive tilmeldt?

Du kan tilmelde din virksomhed frivilligt, hvis virksomheden har et aktivt CVR-nr., driver planteavl, husdyravl, skovbrug eller kombinationer heraf og samtidig opfylder mindst én af disse betingelser;

• disponerer over et areal med afgrøder på 5 ha eller derover, der er omfattet af en kvælstofnorm på mere end 0 kg kvælstof eller en fosfornorm på mere end 0 kg fosfor (jf. bilag 1 – tabel 1 og 2), eller

• dyrker afgrøder på dit areal, som samlet er omfattet af en kvælstofnorm på mindst 90 kg kvælstof pr. ha pr. år (jf. bilag 1 – tabel 1 og 2).

Du skal tilmelde din virksomhed senest 31. juli 2021, hvis virksomheden skal registreres for planperioden 2020/2021.

1.4 Hvem kan ikke tilmelde sig?

Du kan ikke tilmelde en virksomhed, der ikke er momsregistreret, dvs. hvis virksomheden ikke har et CVR-nr. Under særlige omstændigheder kan der i visse tilfælde dispenseres fra kravet om CVR-nr. (se afsnit 1.5).

Du kan heller ikke tilmelde din virksomhed, hvis den ikke opfylder én af betingelserne oplistet i afsnit 1.3.

1.5 Andre virksomheder der kan eller skal tilmeldes

Dødsboer, konkursboer og brugeligt pant, som viderefører en landbrugsbedrift, kan i en afgrænset periode være tilmeldt på et SE-nr. Disse virksomheder er underlagt de samme regler om udarbejdelse af gødningsplaner og gødningsregnskaber som andre virksomheder.

1.6 Overgang til nye optagelseskrav for at være med i Register for Gødningsregnskab

Fra den 1. august 2020 træder nye regler for optagelse i Register for Gødningsregnskab i kraft.

I de nye optagelseskrav indgår der ikke længere et omsætningskrav for din virksomhed.

De nye krav bygger på, hvor meget kvælstof du producerer, modtager eller størrelsen af arealer med en kvælstof- eller fosfornorm, som du disponerer over.

Nedenfor er nogle af de spørgsmål, der kan komme i forbindelse med overgangen til de nye regler oplistet

- Jeg er ikke længere pligtig, skal jeg selv afmelde mig?

o Hvis du ikke længere er pligtig, men du stadig vil være tilmeldt og du opfylder kravene til at være frivilligt tilmeldt, skal du ikke afmelde dig.

o Hvis du ikke længere er pligtig og du heller ikke opfylder kravene for være frivilligt tilmeldt, skal du afmelde dig.

- Jeg har tidligere været frivilligt med, men er nu pligtig, hvad skal jeg gøre?

o Ingenting, hvis du stadig er tilmeldt.

o Hvis du har været frivilligt tilmeldt men har afmeldt dig og nu bliver pligtig efter de nye regler, skal du tilmelde dig igen.

- Jeg må ikke længere være frivilligt med, bliver jeg automatisk afmeldt?

o Nej.

Hvis du ikke længere opfylder kravene til at være tilmeldt, skal du selv melde dig ud.

Enten ved et afsluttende gødningsregnskab eller ved en overdragelseserklæring.

1.7 Overtagelse af en ophørt virksomhed

Hvis du overtager en virksomhed, der er omfattet af reglerne i lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, er det vigtigt, at du er opmærksom på, at du får indmeldt den virksomhed, som du har overtaget i registeret.

Virksomheder, der i løbet af en planperiode ophører med at eje eller have brugsretten til et areal, skal udarbejde en gødningsopgørelse.

Du skal huske at få denne opgørelse fra den tidligere ejer.

Opgørelsen skal indeholde oplysninger om virksomhedens

• Forfrugt, kvælstofkvote, kvælstof- og fosforlagre, kvælstof- og fosforforbrug og virksomhedens fosforloft.

I planperioden har du ret til virksomhedens kvælstofkvote for hele planperioden.

Du skal derfor medtage al det kvælstof i gødning, der er brugt på de arealer, du overtager i perioden - også den gødning som den tidligere jordbruger brugte.

Du skal altså have alle forhold med i dit gødningsregnskab, også selvom den tidligere jordbruger vælger at indberette et gødningsregnskab for perioden 1. august 2020 og frem til den dato, hvor du overtager virksomheden.

Den tidligere jordbruger afsætter al den husdyrgødning, der er udbragt på ejendommen i 2020/2021, samt evt.

lager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning til dig via gødningskvitteringer (skema B1).

Ved afsætning af anden organisk gødning, går indberetningen via Leverandørregister for gødningsleverancer.

Kunstgødning, der er udbragt på ejendommen, overføres fra den tidligere jordbruger via felterne 906 og 914 i gødningsregnskabet.

I dit regnskab skal du medtage husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning i felt 304, anden organisk gødning i felt 805 og udbragt kunstgødning i felterne 904 og 915.

Hvis din virksomhed allerede er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal du i dit gødningsregnskab medtage forholdene fra den ophørte virksomhed sammen med forholdene for din nuværende virksomhed.

Eksempel 1: Hvad skal den nye bruger indberette?

1.8 Dine forpligtelser i Register for Gødningsregnskab

Når din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal du

• Indberette gødningsplanlægningen digitalt på Tast-selv med frist den 10. september 2021 (se kapitel 8).

• Beregne virksomhedens kvælstofkvote (se kapitel 8) og fosforarealkrav (se kapitel 7).

• Udarbejde et gødningsregnskab og beregne din virksomheds kvælstof- og fosforforbrug.

• Indberette virksomhedens gødningsregnskab med frist den 31. marts 2022 digitalt på www.landbrugsindberetning.dk.

Din tilmelding til Register for Gødningsregnskab er gældende, indtil du skriftligt anmoder om at blive afmeldt registeret, eller Landbrugsstyrelsen, Jordbrugskontrol, afmelder virksomheden (se afsnit 1.9).

1.9 Afmelding fra Register for Gødningsregnskab

1.9.1 Hvornår skal du afmelde din virksomhed?

Hvis du ikke længere opfylder betingelserne for at være med i Register for Gødningsregnskab, skal du selv sørge for at afmelde din virksomhed fra registret.

Du kan læse mere om betingelserne for at være med i Register for Gødningsregnskab i afsnit 1.1.

Du opfylder eksempelvis ikke betingelserne for at være med i registeret, når du

• Sælger din virksomhed.

• Bortforpagter din ejendom.

• Afmelder din virksomhed og dit CVR-nr. hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Hvis din virksomhed ikke længere opfylder betingelserne for at være med i Register for Gødningsregnskab i planperioden 2020/2021, skal du afmelde din virksomhed inden den 31. juli 2021.

Du afmelder din virksomhed fra Register for Gødningsregnskab ved enten at indsende et afsluttende gødningsskab med en ophørsdato i felt 917, eller indsender en gyldig overdragelseserklæring.

Bemærk, at af- og tilmelding ikke sker automatisk.

Det er derfor dit ansvar som ejer af virksomheden at foretage af- og tilmelding.

Ved afmelding fra register for gødningsregnskab skal gødningsregnskabet for planperioden indsendes senest d. 31. marts 2022.

Se i afsnit 1.9.3, hvordan du afmelder din virksomhed.

1.9.2 Særlige tilfælde, hvor du skal afmelde din virksomhed

Hvis du laver dit selskab om (nyt CVR-nr.)

Du skal afmelde din virksomhed fra Register for Gødningsregnskab, hvis du laver ændringer i din virksomhed, der bevirker, at din virksomhed skal have et nyt CVR-nr. Hvis din nye virksomhed er forpligtiget til at være med i registeret, skal du huske at tilmelde den nye virksomhed til Register for Gødningsregnskab.

Generationsskifte og salg til ægtefælle

Hvis du overlader din virksomhed til andre, herunder dine børn eller din ægtefælle, og virksomheden derved får et nyt CVR-nr., skal du afmelde dit gamle CVR-nr. og tilmelde det nye til Register for Gødningsregnskab.

Dødsfald

Hvis en ejer af en enkeltmandsvirksomhed afgår ved døden, skal virksomheden afmeldes fra Register for Gødningsregnskab.

Der skal ikke indsendes gødningsregnskab eller gødningsplanlægning for virksomheden.

Det skyldes, at virksomhedens CVR-nr. er knyttet til den afdøde.

Landbrugsstyrelsen får oplysninger om dødsfald og vil herefter automatisk afmelde virksomheden samt orientere de efterladte.

Hvis boet efter afdøde ønsker at drive virksomheden videre, og virksomheden har pligt til at være tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal boet oprette en ny virksomhed og have et nyt CVR-nr.

Dødsboer (og konkursboer), som viderefører en landbrugsbedrift, kan i en afgrænset periode være tilmeldt på et SE/CVR-nr. Når boskiftet er afsluttet, skal bobestyreren indberette et afsluttende gødningsregnskab med ophørsdato i felt 917 eller indsende en gyldig overdragelseserklæring i forbindelse med overdragelsen til en ny bruger.

Hvis pårørende driver virksomheden videre i et nyt CVR-nr., gælder de almindelige betingelser for virksomheder, herunder at indsende gødningsregnskaber og gødningsplanlægning, og virksomheden skal tilmeldes til Register for Gødningsregnskab på det nye CVR-nr.

1.9.3 Hvordan kan du afmelde din virksomhed?

Du kan afmelde din virksomhed fra Register for Gødningsregnskab ved at

• Indberette et gødningsregnskab, hvor du anfører en ophørsdato i felt 917.

• Indsende en gyldig overdragelseserklæring.

Bemærk, at du ikke kan afmelde dig på andre måder.

Ophørsdatoen svarer til den dag, din virksomhed ikke længere opfylder betingelserne for at være med i Register for Gødningsregnskab.

Det kan eksempelvis være fra den dato, du har bortforpagtet din ejendom, solgt din ejendom eller lukket din virksomhed.

Afmeldingen fra registret sker med virkning fra den oplyste ophørsdato.

Når du afmelder din virksomhed, skal du huske

• At du kun kan købe afgiftsfri gødning frem til ophørsdatoen.

• At du skal opbevare dit gødningsregnskab og din gødningsplanlægning i 5 år.

• At hvis du har tilsagn om økologisk arealtilskud type 37, kan en afmelding af din virksomhed fra Register for Gødningsregnskab medføre bortfald af tilsagn og krav om tilbagebetaling af tidligere modtaget tilskud.

Du kan læse mere om det i vejledning om Økologisk Arealtilskud.

• Afsætning af eventuelt restlager af kunstgødning skal indberettes via Leverandørregister for gødningsleverancer.

• Afsætning af eventuelt restlager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, skal afsættes via gødningskvitteringer (skema B1)

• Afsætning af eventuelt restlager af anden organisk gødning og bioaske, skal afsættes enten via gødningskvitteringer (skema B1) eller ved indberetning i Leverandørregister for gødningsleverancer.

Hvis virksomheden drives videre af en ny ejer/forpagter, skal den nye ejer/forpagter have en gødningsopgørelse med oplysninger om forfrugt, kvælstofkvote, kvælstof- og fosforlagre, kvælstof- og fosforforbrug og virksomhedens fosforloft frem til ophørsdatoen.

Den nye ejer/forpagter skal have oplysningerne senest en måned efter din virksomheds ophør.

Virksomheder, hvor brugsretten ophører som følge af kreditorforfølgning, skal ved ophør udarbejde en tilsvarende gødningsopgørelse.

Dette gælder f.eks., når en virksomhed overtages som brugeligt pant eller går konkurs.

1.9.4 Afmelding i forbindelse med indsendelse af gødningsregnskab

Når du afmelder din virksomhed fra Register for Gødningsregnskab i forbindelse med indsendelse af gødningsregnskab, skal du overholde følgende

• Indberet dit gødningsforbrug fra 1. august 2020 og frem til din ophørsdato.

Husk at skrive din ophørsdato i felt 917.

Indsend gødningsregnskabet inden for fristen.

• Afmeld din virksomhed i den planperiode, du ophører i.

Hvis ophørsdatoen ligger i planperioden efter den periode der aktuelt indberettes, skal der også indberettes gødningsregnskab for den planperiode.

Her vil ophørsdatoen være fortrykt.

Det er ikke muligt at afmelde sig med tilbagevirkende kraft.

• Giv din leverandør af kunstgødning besked om, at du er afmeldt registret, jf. SKAT's regler.

• Giv en eventuel ny ejer/forpagter skriftlige oplysninger om forfrugt, kvælstofkvote og det forventede fosforloft for den forbrugte gødning, kvælstof- og fosforlagre, kvælstof- og fosforforbrug og virksomhedens fosforloft frem til din ophørsdato.

Den nye ejer/forpagter skal have oplysningerne senest en måned efter din virksomhed er solgt eller forpagtet fra.

• Husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning og bioaske, som er på lager, skal via gødningskvitteringer (skema B1) eller via Leverandørregister for gødningsleverancer afsættes til ny ejer eller en anden registreret virksomhed.

• Lager af kunstgødning skal overdrages via Leverandørregister for gødningsleverancer.

• Opbevar din gødningsplanlægning og dit gødningsregnskab i 5 år.

1.9.5 Afmelding ved overdragelseserklæring

En virksomheds gødningsregnskab kan overdrages til en anden virksomhed med en overdragelseserklæring, hvis begge parter er indforstået med, at modtageren overtager forpligtelser ift.

Register for Gødningsregnskab dækkende for hele planperioden.

Hvis du afmelder din virksomhed fra Register for Gødningsregnskab med en overdragelseserklæring, skal du ikke indberette et gødningsregnskab, til gengæld skal modtager medtage alle dine gødningsoplysninger i sit gødningsregnskab.

Du kan kun bruge en overdragelseserklæring, hvis den nye bruger er tilmeldt Register for Gødningsregnskab på overdragelsestidspunktet.

Når du indsender en overdragelseserklæring, skal du overholde følgende

• Indsend, sammen med den nye ejer/forpagter, en underskrevet overdragelseserklæring inden udgangen af planperioden, dvs. inden den 31. juli 2021.

• Give din gødningsleverandør besked om, at du er afmeldt registret, jf. regler fra SKAT.

• Give den nye ejer/forpagter skriftlige oplysninger om forfrugt, kvælstofkvote, indkøbt gødning og modtagelse af andre typer af gødning, det forventede fosforloft for den forbrugte gødning, kvælstof- og fosforlagre, kvælstof- og fosforforbrug og virksomhedens fosforloft frem til din ophørsdato.

Den nye ejer/forpagter skal have oplysningerne senest en måned efter din virksomhed er solgt eller forpagtet fra.

• Lager af kunstgødning skal overdrages via Leverandørregister for gødningsleverancer.

• Ajourfør ændringerne i din gødningsplanlægning.

• Opbevare din gødningsplanlægning og overdragelseserklæringen i 5 år.

Overdragelseserklæringen kan du hente på Landbrugsstyrelsens hjemmeside, www.lbst.dk

1.9.6 Særlige regler ved afmelding fra Register for Gødningsregnskab

Når du afmelder din virksomhed fra Register for Gødningsregnskab, gælder der særlige regler, hvis din virksomhed

• Har lager af kvælstof og fosfor i gødning, når den ophører.

• Har haft et overforbrug af kvælstof og fosfor i gødning, når den ophører.

Ophørsdatoen svarer til den dag, du ikke længere opfylder betingelserne for at være med i Register for Gødningsregnskab.

Det kan eksempelvis være fra den dato, du har bortforpagtet din ejendom, solgt din ejendom eller lukket din virksomhed.

1.9.7 Lager ved ophør og overforbrug af gødning ved ophør

Hvis du overdrager din virksomhed, og der forud for overdragelsen er sket en overgødskning på virksomheden, er det dig, der hæfter for denne.

Når din virksomhed ophører, skal du anføre din virksomheds slutlager af kvælstof og fosfor i gødning på ophørstidspunktet.

Hvis din virksomhed har et lager af husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, skal det afsættes til andre jordbrugere eller til ny ejer/forpagter, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, inden din virksomhed afmeldes registret.

Du skal kunne forevise dokumentation forfor den afsatte mængde kvælstof og fosfor i gødningen.

Hvis der er usikkerhed om indholdet af kvælstof og fosfor i lageret af husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning og afgasset biomasse, kan Landbrugsstyrelsen i særlige tilfælde tillade, at kvælstof- og fosforindholdet i lageret analyseres på et autoriseret eller akkrediteret laboratorium.

Det samme gælder, hvis din virksomhed har et lager af kunstgødning.

Her skal du videresælge kunstgødningen til en anden jordbruger via Leverandørregister for gødningsleverancer, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab eller tilbagelevere mængden til din leverandør.

Hvis du sælger kunstgødning til en privatperson eller virksomhed, som ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, eller hvis du beholder gødningen som privatperson, skal du betale kvælstofafgift til SKAT (se afsnit 10.2.3 for yderligere oplysninger om dette).

Du bør være opmærksom på, at det ikke er tilladt at sælge gødning, som indeholder mere end 16 pct. kvælstof fra ammoniumnitrat, til privatpersoner.

Hvis du har solgt din virksomhed i perioden 31. juli 2021 til 30. september 2021, skal du ikke justere dine lagre med forbruget til gødskning af udlæg i denne periode.

Det har den nye bruger pligt til.

1.10 Indberetning af gødningsregnskab

Når planperioden 2020/2021 er slut, skal du opgøre dine lagre af kvælstof og fosfor i de forskellige gødningstyper og indberette, hvor meget kvælstof og fosfor du har brugt på din virksomhed.

Det skal derudover fremgå, om du har overholdt reglerne om harmoni og fosforarealkrav.

Oplysningerne skal indberettes i din virksomheds gødningsregnskab på www.landbrugsindberetning.dk.

Det samlede forbrug af gødning (felt 901) beregnes ved at lægge forbruget af forskellige gødningstyper sammen

• Husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse (felt 610)

• Kunstgødning (felt 706)

• Anden organisk gødning (felt 193)

Er du indmeldt i Register for Gødningsregnskab i planperioden 2019/2020 eller 2020/2021 indkalder Landbrugsstyrelsen dit gødningsregnskab for planperioden 2020/2021 i oktober 2021.

På indkaldelsen kan du se din virksomheds CVR-nr. og adgangskoden, som du skal bruge, når du indberetter din virksomheds gødningsregnskab på www.landbrugsindberetning.dk.

Er du indmeldt i Register for Gødningsregnskab i planperioden 2018/2019 eller tidligere, modtager du ikke et indkaldelsesbrev for planperioden 2020/2021, men skal stadig sørge for at indberette dit gødningsregnskab.

Gødningsregnskabet for 2020/2021 skal indberettes senest den 31. marts 2022.

Når du indberetter dit gødningsregnskab, er det muligt at bruge regneværktøjer til at beregne gødningsproduktion m.v. Gødningsberegneren finder du på landbrugsindberetning.dk.

De oplysninger, du indtaster i ’Husdyrindberetningen’, overføres, så de kan bruges i gødningsregnskabet med det samme.

Hvis du har lavet dit gødningsregnskab i planlægningsprogrammerne Mark-Online eller Næsgaard Mark, er det muligt at uploade det til www.landbrugsindberetning.dk.

HUSK!

Når du uploader data fra disse systemer, at kontrollere, at data står korrekt i indberetningen, da det er indberetningen, der er gældende.

Gødningsregnskabet er ikke indberettet før du har klikket på ”Send gødningsindberetning” i Hovedoversigten.

Når du har indberettet gødningsregnskabet, kan du udskrive en kvittering for indberetning.

Oplysninger der ikke er indberettet i Landbrugsstyrelsens indberetningssystemer anses ikke for at være modtaget i Landbrugsstyrelsen.

De oplysninger, Landbrugsstyrelsen allerede har om din virksomhed, vil være forudfyldt i gødningsregnskabet.

Husk altid at tjekke om de forudfyldte oplysninger er korrekte.

De forudfyldte oplysninger kan være

• Kvægoplysninger: Beregnet antal producerede dyr og årsdyr i planperioden (fra Dansk Kvæg).

• Felt 101 – Areal.

Dit samlede areal i markplanen (fra Gødningskvote og efterafgrødeskemaet eller Fællesskemaet).

• Felt 106 - Harmoniareal.

Arealer som du kan og må udbringe husdyrgødning på, (fra Gødningskvote og efterafgrødeskemaet eller Fællesskemaet).

• Felterne 310, 708 og 814 - Startlager af forskellige gødningstyper (fra slutlager i forrige planperiode 2019/2020).

• Felt 304 - Modtaget husdyrgødning fra andre virksomheder.

Vær opmærksom på at de modtagne mængder kun er fortrykt, hvis virksomheden som afsætter husdyrgødning til dig allerede har indberettet sit gødningsregnskab på tidspunktet for din indberetning.

• Felt 304 - Modtaget afgasset biomasse/forarbejdet husdyrgødning (indberettet af biogasanlæg/forarbejdningsanlæg).

• Felt 703 - Samlet indkøb af kunstgødning, fratrukket videresalg (fra din leverandør eller din egen indberetning i Leverandørregister for gødningsleverancer).

• Felt 805 – Samlet indkøb af anden organisk gødning og bioaske, fratrukket evt.

videresalg (fra din leverandør eller din egen indberetning i Leverandørregister for gødningsleverancer).

• Felterne 504-512 - Kvælstofkvoten og diverse korrektioner til denne (fra Gødningskvote og efterafgrødeskemaet).

• Felt 246 - Andel af harmoniareal i et område med et skærpet fosforloft (fra Gødningskvote og efterafgrødeskemaet).

Bemærk, at du selv er ansvarlig for, at gødningsregnskabet er korrekt udfyldt, og at du kan dokumentere oplysningerne.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Eksempel 1: Hvad skal den nye bruger indberette?

Startlager pr. 1. august (planperiodens start)

600 kg N

80 kg P

708

Indkøbt kunstgødning i planperioden (1. august til 31.juli).

+ 2000 kg N

+ 0 kg P

703

Lagerstatus pr. 31.juli.

750 kg N

0 kg P

705

Forbrug i den forlængede planperiode fra 1. august til 30.september (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset før 31. december.

- 0 kg N

- 0 kg P

704

Planperiodens ultimolager pr. 31. juli (felt 705 minus 704)

= 750 kg N

- 750 kg N

= 0 kg P

- 0 kg P

707

Samlet forbrug af kunstgødning i kg kvælstof i planperioden (felt 708 plus 703 minus 707)

= 1850 kg N

= 80 kg P

706

I dette eksempel overtager en køber den 1. marts i planperioden en ejendom med en samlet kvælstofkvote på 2000 kg N.

Sælger har oplyst, at ejendommen havde et startlager på 600 kg N og 80 kg P (felt 708).

Sælger har købt kunstgødning med 1500 kg N, og den nye ejer køber fra den 1. marts til den 31. juli i planperioden kunstgødning med 500 kg N.

Der er ikke indkøbt fosfor.

Indkøbt kunstgødning er derfor i alt: 1500 kg N + 500 kg N = 2000 kg N (felt 703).

Ved planperiodens udløb den 31. juli er der et lager på 750 kg N og 0 kg P (felt 707).

Det samlede forbrug af kvælstof er derfor indkøb (2000 kg N) + startlager (600 kg N) – slutlager (750 kg N) = 1850 kg N (felt 706).

Det samlede forbrug af fosfor er tilsvarende 80 kg P.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Eksempel 2: Hvad skal sælger indberette?

Startlager pr. 1. august (planperiodens start)

50 kg N

0 kg P

708

Indkøbt kunstgødning i planperioden 1. august til 31. juli.

+ 500 kg N

+ 100 kg P

703

Lagerstatus pr. 31. juli

100 kg N

0 kg P

705

Forbrug i den forlængede planperiode fra 1. august til 30.september (til afgrøder høstet eller afgræsset før 31. december.

- 0 kg N

- 0 kg P

704

Ultimolager pr. 31. juli (felt 705 minus 704)

= 100 kg N

- 100 kg N

= 0 kg P

- 0 kg P

707

Samlet forbrug af kunstgødning i kg kvælstof i planperioden (felt 708 plus 703 minus 707)

= 450 kg N

= 100 kg P

706

I eksemplet sælger jordbruger i planperioden den 1. marts en ejendom med en samlet kvælstofkvote på 700 kg N.

Ejendommen har et startlager på 50 kg N og 0 kg P (felt 708) og har købt kunstgødning, der indeholder 500 kg N og 100 kg P (felt 703).

På tidspunktet for salget har ejendommen et lager på 100 kg N og 0 kg P (felt 705).

Den resterende kvælstofkvote kan nu udregnes som 700–450 kg N = 250 kg N.

Det er datoen for overdragelse af ejendommen, sælger skal bruge til at opgøre slutlager, ikke den 31. juli ved planperiodens udløb.

Den samme dato skal sælger skrive som ophørsdato i felt 917.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Kapitel 2 : Husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning

2.1 Dyreoplysninger: Beregning af normproduktion

Hvis du har haft husdyr i planperioden, skal du ved indberetning af gødningsregnskabet på www.landbrugsindberetning.dk udfylde oplysninger under ”Rediger besætninger".

Ved indberetning skal du indtaste oplysninger om antal dyr, staldtype og evt.

korrektionsfaktorer.

Herefter får du automatisk beregnet din normproduktion (husdyrgødningsproduktion) i kvælstof og fosfor, som automatisk overføres til dit gødningsregnskab.

Din produktion af husdyrgødning afhænger af din virksomheds dyretyper, antallet af dyr (årsdyr eller producerede dyr), staldsystemer og eventuelle korrektioner.

2.1.1 Dyretyper: Årsdyr eller producerede dyr

Begrebet ”årsdyr” gælder for nogle kategorier af husdyr.

For dyretyper, der tælles i årsdyr, skal du opgøre antallet i besætningen som et gennemsnit over året ud fra løbende besætningsoptegnelser.

Bidraget af kvælstof og fosfor fra et årsdyr er beregnet ud fra 365 foderdage.

Eksempelvis svarer bidraget af kvælstof og fosfor fra 2 stk. kalve, som du har haft et halvt år i planperioden, til bidraget fra ét årsdyr (2 stk. x 6 mdr.

= 1 år).

For dyretyper, der tælles i antal ”producerede dyr”, skal du opgøre antallet af producerede dyr ud fra slagteriafregninger eller lignende salgs- eller leveringsbilag.

Både ved årsdyr og producerende dyr skal du kunne dokumentere, hvad du har produceret, og hvor meget du har produceret i planperioden.

Ved beregning af antal smågrise skal du være opmærksom på, at normtallene er baseret på leverede smågrise.

Du kan dog bruge producerede smågrise fra en smågriserapport til beregningen.

For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin og ikke leverede slagtesvin.

Hvis du beregner producerede slagtesvin ud fra leverede slagtesvin, skal du gange antal slagtesvin med 1,01.

Du skal være opmærksom på, at du kun kan anvende dyretypen FRATS, hvis slagtesvinene flyttes direkte, eller via et samlested, fra din besætning til et slagteri.

I tilfælde af kontrol skal dette kunne dokumenteres.

2.1.2 Staldtype

For hver dyretype skal du angive staldtypen (dog ikke for ”Andre dyrearter”, her beregnes normen udelukkende ud fra dyretype).

Valg af staldtyper for dyr, der går ude

• Hvis du har en besætning med ammekøer og opdræt, geder eller får, der går ude hele året, men har et læskur, så skal staldtypen ”Dybstrøelse” benyttes.

• Hvis køerne både går ude og i bindestald i løbet af året, så skal du vælge ”Bindestald” for hele perioden.

• Hvis du har søer på friland, skal du anvende den tilhørende gødningstype ”Anden husdyrgødning”.

Det er den producerede gødningstype og staldsystemet, der bestemmer, hvilken type husdyrgødning der afsættes på marken, når dyrene går ude.

2.1.3 Korrektioner

Hvis forudsætningerne for din produktion afviger fra standarden i Tabel 5, skal du korrigere din husdyrgødningsproduktion, jf. Tabel 6.

Det skal du f.eks. gøre, hvis dine slagtesvin i gennemsnit vejer mere end de 113 kg (levende vægt) ved slagtning, der er angivet som afgangsvægt for slagtesvin i Tabel 5.

Har du kun slagtevægten for dine slagtesvin, skal du gange slagtevægten med 1,31 for at beregne afgangsvægten.

Du skal korrigere med det, der kaldes type 1 korrektion i forhold til kvælstof og fosfor i husdyrgødningen ved afvigende ydelses-/produktionsniveau (vægt/alder) i indeværende planperiode (se Eksempel 3 nedenfor).

Du kan korrigere med det, der kaldes type 2 korrektion i forhold til kvælstof og fosfor i husdyrgødningen ved afvigende fodermængde/-sammensætning i dokumentationsperioden.

Det er ikke et krav, at du korrigerer for afvigende mælkeydelse, her kan du korrigere.

For afvigende mælkeydelse kan du bruge både type 1 og type 2 korrektion.

Bemærk, at produktioner af malkekvæg og opdræt, hvor den genetiske andel af Jersey er mellem 12,5 og 87,5 pct., kan indberettes som antal årskøer, antal årsopdræt 0-6 mdr.

og antal årsopdræt 6 mdr.

- kælvning i henholdsvis tung race og Jersey beregnet ud fra den faktiske andel (genetiske andel) af Jersey i dyrene.

Fordelingen af antal Jersey-krydsninger i Jersey og tung race foregår i Kvægdatabasen.

Har du i Kvægdatabasen angivet, at du ønsker at anvende Jersey-krydsninger, så kan du hverken anvende type 1 eller type 2 korrektionerne.

Beregning af korrektionsfaktorer for kvælstof og fosfor i husdyrgødning må kun ske på grundlag af oplysninger om virksomhedens drift, der skal dokumenteres ved driftsbilag, som er baseret på de faktiske driftsforhold i egen virksomhed.

Ved korrektion for afvigende ydelses-/produktionsniveau skal dokumentationen omfatte oplysninger fra indeværende planperiode.

Ved korrektion for afvigende fodermængde/-sammensætning skal dokumentationen mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august 2019 til 15. februar 2021, hvor det alene er afvigelser i fodermængde og -sammensætning, der kan medtages fra virksomhedens foderkontrol eller foderopgørelser.

Er kravene til dokumentation ikke opfyldt, anvendes standardforudsætningerne for produktionen.

Når du indtaster værdierne (f.eks. afgangsvægt) i den elektroniske indberetning, vil normproduktionen (kg N og kg P) automatisk blive korrigeret.

Din produktion af husdyrgødning i planperioden skal beregnes ud fra værdierne i Bilag 2, tabel 2.

Eksempel på beregningen finder du i Eksempel 3.

Det er muligt at lave type 2 korrektion for enten N eller P.

For hver husdyrtype skal data for hele virksomheden samles, og der må kun anvendes én korrektionsformel.

Hvis dine dyr afgræsser egne MVJ-arealer eller MVJ lignende arealer, skal du trække den mængde husdyrgødning, som dyrene afsætter på arealet fra i gødningsregnskabet.

Se mere om betingelserne for at fratrække husdyrgødning i gødningsregnskabet i afsnit 4.5.

Type 1 korrektioner (pligtige)

Type 1 korrektion skal du bruge, hvis din produktion i planperioden afviger i forhold til standardforudsætningerne i Bilag 2, tabel 6.

Type 1 korrektion bevirker, at din normproduktion af kvælstof og fosfor bliver højere eller lavere.

I Oversigt 1 kan du se, hvilke husdyrarter det drejer sig om.

Du kan yderligere korrigere for afvigende mælkeydelse

Ved afvigende mælkeydelse kan du bruge enten type 1 eller type 2 korrektion.

Type 1 korrektion for malkekøer er baseret på kg energikorrigeret mælk (EKM).

Type 2 korrektion for malkekøer er baseret på produceret kg mælk.

Har du ikke tilgængelige tal fra ydelseskontrollen, kan dette beregnes på to måder

eller

Fedtprocent og proteinprocent bestemmes ved kemiske analyser.

Du skal kunne dokumentere afvigelserne.

Dokumentationen skal dække indeværende planperiode og skal ligge på virksomheden sammen med dit gødningsregnskab.

Kravene til dokumentation fremgår af Oversigt 2 og 3 herunder.

Type 2 korrektioner (egne tal for ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og -sammensætning)

Type 2 korrektion kan du benytte, hvis du vil korrigere et sæt af afvigende værdier for ydelses- eller produktionsniveau, samt fodermængde og -sammensætning.

For type 2 korrektion er der også mulighed for at korrigere gødningens indhold af fosfor.

Du skal have dokumentation for de afvigende værdier.

For planperioden 2020/2021 skal dokumentationen mindst dække en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august 2019 til 15. februar 2021.

Kravene til dokumentation fremgår af oversigten herunder.

Se mere om korrektion i Bilag 2, tabel 3.

2.1.4 Samlet forbrug af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning

I afsnit 2 i gødningsregnskabet beregnes dit forbrug af kvælstof og fosfor i husdyrgødning, herunder afgasset biomasse og forarbejdet husdyrgødning, på følgende måde

Forbrug af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning = Startlager + normproduktion + modtaget husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning – afsat husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning – slutlager + evt.

forbrug i den forlængede periode (se Eksempel 4).

Bemærk: forbruget af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning er den beregnede størrelse.

Det er dermed ikke slutlageret, som du skal beregne.

Det betyder, at du skal bruge opgørelsen af dit startlager og slutlager til at beregne forbruget af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning.

Det samlede forbrug af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning beregnes i felt 308, ud fra de indberettede oplysninger om startlager (felt 310), normproduktion (felt 303), modtaget husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning (summeret i felt 304) og afsætning (felterne 305, 319-321 og 177) samt forbrug i den forlængede periode (felt 306).

2.1.4.1 Startlager og lagerstatus

Dit startlager af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning for planperioden 2020/2021 svarer til dit slutlager af kvælstof og fosfor i 2019/2020.

Startlageret er fortrykt, når du indberetter dit gødningsregnskab.

Hvis din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab første gang efter 31. juli 2020, skal du opgøre startlageret af kvælstof og fosfor ved at beregne eller måle indholdet af kvælstof og fosfor i lageret af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning pr. 1. august 2020 og herefter fratrække den mængde kvælstof og fosfor i husdyrgødning, du eventuelt har brugt i den forlængede planperiode.

Hvad angår din lagerstatus pr. 31. juli 2021 af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, skal der foretages en opgørelse af lagerets størrelse ved udgangen af planperioden.

Opgørelsen foretages på baggrund af normtal, analyser eller de oplysninger der er fulgt med gødningen ved modtagelse og omfatter alle lagre af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, uanset, hvor gødningen er opbevaret.

Opgørelsen skrives ind i felt 307, ”lagerstatus pr. 31. juli 2021”.

Tallene skal være en reel vurdering af lagerets størrelse og ikke en fiktiv beregning foretaget efterfølgende.

Lageropgørelse for anden organisk gødning opgøres på samme måde som lageret af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning.

Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning.

Du er selv ansvarlig for, at lageropgørelsen er korrekt og dokumenterbar.

2.1.4.2 Begrænsninger for størrelsen af slutlager af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning

Hvis du har en husdyrbesætning og/eller modtager gødning, må virksomhedens samlede slutlager af henholdsvis kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse og bioaske ikke udgøre mere end 50 pct. af den samlede mængde af henholdsvis kvælstof og fosfor, der er produceret og modtaget på virksomheden i planperioden.

Dog med nedenstående undtagelser

Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning.

I ekstraordinære tilfælde og efter ansøgning kan Landbrugsstyrelsen give dispensation til, at lagerreglen for husdyrgødning kan overskrides.

Ansøgningen skal indgives inden planperiodens udløb.

Ekstraordinære tilfælde er udefrakommende omstændigheder, såsom sygdom i besætningen, som jordbrugeren ikke med rimelighed har kunnet tage højde for.

Før Landbrugsstyrelsen giver dispensation, vil styrelsen foretage en konkret vurdering for at sikre, at der ved den givne dispensation ikke er risiko for skade på miljøet.

2.1.4.3 Den forlængede planperiode

Hvis du har brugt husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning i den forlængede planperiode, beregner du dit slutlager af kvælstof og fosfor (felt 309) ved at trække den mængde gødning, der er brugt i den forlængede planperiode, fra lagerstatus 31. juli 2021.

Den forlængede planperiode for 2020/2021 løber fra 1. august 2021 til 30. september 2021.

Gødningen må kun bruges til afgrøder, der høstes eller afgræsses inden 31. december 2021.

* Husdyrgødningen skal være deklareret som forarbejdet husdyrgødning jf. husdyrgødningsbekendtgørelsen.

2.1.5 Forarbejdet husdyrgødning

I gødningsregnskabet opgøres forbruget af forarbejdet husdyrgødning sammen med forbruget af husdyrgødning (felt 304 og 612).

Forarbejdet husdyrgødning er produkter af husdyrgødning, som er teknisk forarbejdet i et forarbejdningsanlæg.

Forarbejdning af husdyrgødning kan f.eks. være en separering af gødningen i fraktioner med forskellig sammensætning, koncentrationen og indhold af næringsstoffer samt pelletering af gødning som bevirker, at sammensætningen er ændret i forhold til den oprindelige gødning.

Det samlede indhold af kvælstof og fosfor ændres dog ikke.

Kompostering eller anden form for forarbejdning, hvor det samlede indhold af næringsstoffer reduceres, anses ikke for at være en teknisk forarbejdning, da der i processen mistes næringsstoffer.

Hvis du ønsker at afsætte forarbejdet husdyrgødning til privatpersoner, skal produktet være stabilt og være anmeldt og deklareret med et specifikt produktnummer hos Landbrugsstyrelsen.

Afsætningen skal indberettes i felt 177, som kun kan anvendes til afsætning af forarbejdet husdyrgødning.

2.1.6 Modtaget husdyrgødning (herunder forarbejdet husdyrgødning)

Den mængde husdyrgødning du modtager skal medtages i dit gødningsregnskab (felt 304 og felt 229).

Den samlede mængde kvælstof og fosfor skal medtages i felt 304, mens hver enkelt aftale for den modtagne gødning, skal udspecificeres i felt 229 ift.

fosfor og fosforlofter (se kap.

7 om fosfor og fosforlofter).

Du skal skriftligt bekræfte, at have modtaget oplysninger om gødningen, som er nødvendige for korrekt indberetning af modtagelsen i dit gødningsregnskab.

Herunder oplysninger om gødningstype, den totale mængde af kvælstof og fosfor, udnyttelseskravet for kvælstof samt gødningens gennemsnitlige fosforloft.

Er gødningen afsat via græssende dyr og/eller til arealer med miljøtilsagn eller andre særlige naturarealer, skal det også fremgå af oplysningerne.

Den skriftlige bekræftelse kan være en underskrevet gødningskvittering (skema B1).

Det er afsætters ansvar at afsætning af husdyrgødning kan dokumenteres, men modtager af husdyrgødningen, kan med fordel have en kopi af den skriftlige bekræftelse af modtagelsen.

Er gødningen afsat til dig via græssende dyr på dine arealer med miljøtilsagn eller særlige naturarealer, skal du medtage mængden i dit gødningsregnskab i felt 304 og derefter anføre i felt 319 at mængden er udbragt på dine egne miljøtilsagnsarealer eller særlige naturarealer.

2.1.7 Afsat husdyrgødning (herunder forarbejdet husdyrgødning)

For at kunne trække kvælstof og fosfor i den afsatte husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse fra i dit gødningsregnskab (felt 305) skal du følge bestemte regler og kunne dokumentere din afsætning.

Det er beskrevet i de følgende afsnit.

Du kan afsætte husdyrgødning til

Du skal oplyse modtageren om

Du skal kunne dokumentere overførslen af gødning ved en skriftlig bekræftelse fra modtageren om, at oplysningerne er modtaget.

Den skriftlige bekræftelse kan være en underskrevet gødningskvittering (skema B1).

Du skal indtaste oplysningerne sammen med indberetningen af dit gødningsregnskab og opbevare den skriftlige bekræftelse fra modtageren på din virksomhed.

Læs mere om indberetning af gødningskvitteringer i afsnit 2.1.8.

2.1.7.1 Afsætning til anden virksomhed tilmeldt Register for Gødningsregnskab

For at kunne trække en mængde husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, som du afsætter til en anden jordbruger, ud af dit gødningsregnskab (felt 305), skal du sikre dig, at modtager er tilmeldt Register for Gødningsregnskab i planperioden.

Dette kan du tjekke her: https://lbst.dk/tilskud-selvbetjening/soeg-i-registre/soeg-i-register-for-goedningsregnskab/

Du skal kunne dokumentere overførslen af gødning ved modtagers skriftlige bekræftelse af modtagelsen, jf. afsnit 2.1.7.

2.1.7.2 Afsætning til biogasanlæg, forarbejdningsanlæg og forbrændings- og brændingsanlæg

Hvis du afsætter gødning til en virksomhed der tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal du ved afsætning af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse kunne dokumentere overførslen af gødning ved anlæggets skriftlige bekræftelse af modtagelsen af oplysninger om gødningen, jf. afsnit 2.1.6.

Oplysningerne indtastes sammen med indberetningen af dit gødningsregnskab (felt 305 eller felt 321).

Hvis du afsætter til ikke-registrerede virksomheder skal du også kunne dokumentere de afsatte mængder og oplysninger, jf. afsnit 2.1.7.

Anlæg, der ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal hvert år indberette, både modtagne og afsatte, leverancer af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse i Leverandørregister for gødningsleverancer.

Oplysningerne fra Leverandørregister for gødningsleverancer bliver forudfyldt i modtagers/afsætters gødningsregnskab.

Ved afbrænding eller afsætning til forbrænding (felt 321), skal den afbrændte eller afsatte kvælstof- og fosformængde, der fratrækkes i gødningsregnskabet kunne dokumenteres.

Dette skal ske ved vejning på brovægt og analyser af gødningens kvælstof- og fosforindhold ved leveringen.

Analyserne skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af tekniske analyser af gødning.

For at du kan fratrække gødningen i gødningsregnskabet, skal du kunne dokumentere

Du skal i øvrigt være opmærksom på, at der gælder særlige regler for fastsættelse af fosforlofter ved afsætning af husdyrgødning til biogasanlæg, jf. afsnit 7.6.1.

2.1.7.3 Afsætning til udlandet

Hvis du afsætter husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller afgasset biomasse ud af landet, har du mulighed for at trække kvælstof- og fosformængden fra i dit gødningsregnskab (felt 320).

Du skal dokumentere gødningstypen og det totale kvælstof- og fosforindhold i den leverede husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning eller afgasset biomasse.

Herudover er det en betingelse, at du kan dokumentere din udenlandske modtagers identitet i form af modtagerens navn, adresse og virksomhedsidentitet i vedkommende udenlandske virksomhedsregister.

Du skal desuden kunne dokumentere overførslen af gødning.

Du skal være opmærksom på, at der kan være andre regler, du skal overholde i forbindelse med afsætning af husdyrgødning til udlandet.

Du kan finde de gældende regler på området på Fødevarestyrelsens hjemmeside: www.fvst.dk .

2.1.7.4 Til miljøtilsagnsarealer eller andre særlige naturarealer

Hvis dine husdyr afgræsser dine egne eller andres miljøtilsagnsarealer eller andre særlige naturarealer, (arealer, der i henhold til anden lovgivning ikke må gødskes), eller som kun må tilføres et bestemt niveau kvælstof, men godt må afgræsses, kan den mængde kvælstof og fosfor, dyrene afsætter på arealet, skrives ind i felt 319 i gødningsregnskabet, hvorved mængden ikke indgår i det samlede forbrug.

Derudover er der situationer, hvor anden lovgivning giver tilsvarende regler.

Det kan f.eks. være

Hvis afgræsningen sker på andres miljøtilsagnsarealer eller andre særlige naturarealer, så skal husdyrgødningen overføres via en gødningskvittering (Skema B1).

Ved indberetning af dit gødningsregnskab skal du i Skema B1 sætte kryds i felt 166, husdyrgødning afsat via græssende dyr til MVJ-0N areal.

Afgræsser dine dyr miljøtilsagnsarealer eller andre særlige naturarealer, der tilhører virksomheder uden for Register for Gødningsregnskab, så skal du først og fremmest være opmærksom på, at det er dit ansvar at dokumentere, at arealet er et miljøtilsagnsareal eller andet særligt naturareal.

I dit gødningsregnskab skal gødningen fortsat overføres via en gødningskvittering (skema B1) med kryds i felt 166.

Derudover skal afgræsningen dokumenteres med en skriftlig græsningsaftale , der opbevares på din bedrift og minimum indeholder

Du kan kun fratrække den afsatte mængde kvælstof og fosfor for den periode, hvor dyrene har afgræsset arealerne.

2.1.7.5 Afsætning af husdyrgødning fra græssende dyr på arealer med solceller

Arealer med solceller kan kun indgå i harmoniarealet i begrænset omfang (jf. afsnit 8.4.1).

Har du græssende dyr gående på et areal med solceller, som ikke er et harmoniareal, kan den kvælstof og fosfor som dyrene afsætter fratrækkes forbruget af husdyrgødning i gødningsregnskabet, i forhold til harmonireglerne og fosforarealkravet.

Andelen af kvælstof skal dog stadig indregnes som forbrugt og indgå i opgørelsen over balancen mellem kvælstofkvote og kvælstofforbrug, jf. gødskningsreglerne.

Der er ikke et særskilt felt i gødningsregnskabet til afsætning af husdyrgødning på arealer med solceller.

Du skal derfor indberette dit gødningsregnskab som normalt, hvor gødningen medregnes som forbrugt.

I en eventuel kontrolsituation, vil den mængde kvælstof og fosfor, som dyrene har afsat på solcellearealet, som ikke er harmoniareal, kunne blive fratrukket harmoniforholdet og fosforarealkravet manuelt.

2.1.8 Udfyldelse af gødningskvittering (*skema B1) ved indberetning af gødningsregnskab

Ved overførsel af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse og bioaske til en anden virksomhed, der er med i Register for Gødningsregnskab, skal du i indberetningen af dit gødningsregnskab, udfylde en gødningskvittering (Skema B1), for hver overførsel.

Det gælder også ved overførsel af de nævnte gødningstyper til biogasanlæg eller forarbejdningsanlæg.

Gødningskvitteringerne skal indeholde følgende oplysninger

Felterne i parentes angiver det felt, afgiver skal udfylde ved indberetning af sit gødningsregnskab (se Eksempel 5).

Som afsætter skal du opbevare (i 5 år) modtagers skriftlige bekræftelse af modtagelse af ovenstående oplysninger, for hver gang, der overføres husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse og bioaske.

Der er særlige regler på økologiområdet f.eks. skal skriftlige aftaler om afsætning af husdyrgødning kunne forevises straks efter, at gødningen er overført i forbindelse med kontrol af reglerne.

Læs mere i Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion .

2.2 Andel af kvælstof i husdyrgødning (herunder forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse), der skal indgå i gødningsregnskabet

I felt 308 i gødningsregnskabet beregnes dit samlede forbrug af kvælstof i husdyrgødning.

Når man gøder med husdyrgødning, er det imidlertid ikke den totale mængde kvælstof, der skal medregnes i det samlede gødningsforbrug (felt 901) i gødningsregnskabet, men kun den del der effektivt kan udnyttes af afgrøden.

Der er derfor fastsat lovpligtige udnyttelseskrav for husdyrgødning, som bestemmer andelen af kvælstof, der skal indgå i forbruget (se udnyttelseskravene for de enkelte husdyrgødningstyper i Oversigt 4).

For at beregne det endelige forbrug af kvælstof fra husdyrgødning ganges udnyttelseskravet på den totale mængde kvælstof i husdyrgødningen.

Denne beregning fortages automatisk i gødningsregnskabet.

Tallet i felt 609 skal være det samme som i felt 308.

I felt 610 fås den totale mængde kvælstof, der skal indgå i gødningsregnskabet.

Bemærk, at udnyttelseskravene kun gælder for kvælstof og ikke for fosfor.

*Andelen af kvælstof, der skal indgå i kvælstofforbruget, kan alternativt beregnes forholdsmæssigt, således at den samlede kvælstofudnyttelse af fiber- og væskefraktion svarer til inputtet til forarbejdningsanlægget.

Udnyttelsen afhænger af gødningstypen.

Benytter du blandinger af husdyrgødning eller husdyrgødning blandet med anden organisk gødning (se kap 3), som f.eks. slam, skal du ud fra sammensætningen beregne det samlede udnyttelseskrav for blandingen.

Det samlede krav er et vægtet gennemsnit af udnyttelseskravene for de enkelte typer af gødning, der indgår i blandingen.

Ved indberetning af gødningsregnskabet bliver normproduktionen, der er beregnet ud fra besætningsoplysningerne, overført til blok 3 (fortrykt i parentes) fordelt på gødningstyper (fast gødning, dybstrøelse m.v.).

Gødningstypen bestemmes ud fra det staldsystem, du har anført.

Vær opmærksom på at indberette det staldsystem du har på bedriften og justere, hvis du evt.

laver noget om i stalden.

Du skal selv angive, hvor meget du har forbrugt af hver gødningstype.

Dette afhænger af, om du har udbragt husdyrgødning fra normproduktionen, dit startlager og/eller fra anden virksomhed, eller om du har afsat husdyrgødning til en anden virksomhed eller lagt noget på lager.

Har du modtaget gødning fra en anden virksomhed, er det de oplysninger du har fået oplyst om gødningstype, mængde og udnyttelseskrav, som du har kvitteret for, du skal anvende, når du indberetter dit forbrug af kvælstof.

Har afsætter indberettet sit gødningsregnskab på tidspunktet for din indberetning, vil oplysningerne om modtagne mængder være fortrykt i dit gødningsregnskab.

For forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse beregner producenten af gødningen udnyttelseskravet ud fra input af eksempelvis husdyrgødning og anden organisk gødning til anlægget.

Fælles biogasanlæg kan alternativt fastsætte udnyttelseskravet svarende til andelen for svinegylle (80 pct.).

Resultatet efter beregning af den udnyttede mængde kvælstof, skrives i kolonne 4, bidrag til gødningsregnskabet.

For at få dit samlede forbrug af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning (felt 610) lægges tallene i kolonne 4 sammen.

2.2.1 Smitsomme husdyrsygdomme

Hvis der på din virksomhed er en meget smitsom husdyrsygdom, f.eks. Plasmacytose, kan der stilles særlige krav til, hvordan du håndterer din husdyrgødning.

Kravene kan betyde, at gødningsværdien nedsættes.

På den baggrund kan Landbrugsstyrelsen efter skriftlig ansøgning nedsætte kravet til udnyttelse af gødningen.

Hvis Landbrugsstyrelsen giver dispensation fra det normale krav til udnyttelse på grund af husdyrsygdom, skal gødningen anføres under gødningstypen ”Blandet gylle”.

Udnyttelseskravet fremgår af dispensationen.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Eksempel 3: Beregning af normproduktion med type 1 korrektion

Oplysninger om dyrehold og staldtype

Oplysninger om kvælstof

Besæt-nings-nr.

Dyretype

Se bilag 2, tabel 2

Staldtype

Se bilag 2, tabel 2

Antal enheder *) af dyretypen

Se bilag 2, tabel 2

Gødningstype

Se bilag 2, tabel 2

Kg kvælstof pr. enhed af dyretypen

Se bilag 2, tabel 2

Eventuel korrektionsfaktor for ydelses- eller produktionsniveau mv.

Se bilag 2, tabel 3

Kg kvælstof

i alt

(kg N)

Beregnes som

kolonnerne

4 x 6 x 7

1

2

3

4

5

6

7

8

5213

Slagtesvin

Dybstrøelse

120

Dybstrøelse

19,8

0,9835

2.336,8

5216

Smågrise

Dybstrøelse

141

Dybstrøelse

2,93

0,9869

407,7

Sum

2.744,5

*) Årsdyr/producerede dyr ifølge enheder i bilag 2, tabel 1.

I dette eksempel går der 10 dyr til en enhed.

Virksomheden har produceret 1.200 stk. slagtesvin, der i gennemsnit vejede 31 kg ved indgang og 112 kg ved afgang.

Virksomheden har også produceret 1.410 stk. smågrise, der vejede 7,1 kg i gennemsnit ved indgang og 31 kg ved afgang.

Standardværdierne for slagtesvin og smågrise findes i Tabel 7.

Da standardværdien for slagtesvin er 113 kg ved slagtning, skal her korrigeres med en type 1 korrektion (Formlen findes i bilag 2, tabel 6)

Korrektionsfaktor = ((112 – 31) x (13,43 + 0,1558 x (112 + 31))) / 2.941

= 81 x (13,43 + 22,2794) / 2941

= 0,9835 .

Da standard indgangsvægten for smågrisene er 6,7 kg skal der korrigeres med en type 1 korrektion (Formlen findes i Tabel 6)

Korrektionsfaktor = ((31 – 7,1) x (13,43 + 0,1558 x (31 + 7,1))) / 469

= 23,9 x (13,43 + 5,9360) / 469

= 0,9869 .

Korrektion for fosfor udføres efter samme princip, med de værdier som gælder for fosfor, jf. bilag 2, tabel 1, 2 og 3.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Oversigt 1: Hvornår skal type 1 korrektion anvendes

Ved afvigelse af

Husdyrart

Ind- og/eller afgangsvægt

Slagtekalve (0-6 mdr.)

Slagtekalve (6 mdr.

– slagtning)

Smågrise

Slagtesvin

Ind- eller afgangsvægt

Årsopdræt (0-6 mdr.)

Årsopdræt (kvier eller stude)

Ind- eller afgangsalder

Årsopdræt (0-6 mdr.)

Årsopdræt (kvier eller stude)

Slagtealder eller levende vægt

Slagtekyllinger

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

Kg produceret mælk = kg leveret mælk x 1,055

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

Kg EKM = kg produceret mælk * (383 x fedtprocent + 242 x proteinprocent + 783,2) / 3.140.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Oversigt 2: Krav til dokumentation ved anvendelse af type 1 korrektion

Dyretype

Dokumentation

Malkekøer

Ydelsesregistrering eller afregning fra mejeri, samt ”Kvægoplysninger” fra Landbrugsindberetning

Ammekøer, opdræt (0-6 mdr.) og opdræt 6 mdr.

– kælvning/slagtning, slagtekalve (0-6 mdr.), ungtyre til slagtning

”Kvægoplysninger” fra Landbrugsindberetning

Smågrise og slagtesvin

Fakturaer på køb og salg af dyr, samt slagteriafregning eller opgørelse fra slagteriet

Slagtekyllinger

Fakturaer på køb og salg af dyr, samt slagteriafregning eller opgørelse fra slagteriet

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Oversigt 3: Krav til dokumentation ved anvendelse af type 2 korrektion

Dyretype

Dokumentation

Malkekøer

Ydelsesregistrering eller afregning fra mejeri, opgørelse fra Dyreregistreringen, foderkontrol, foderopgørelse.

Se mere under Tabel 6, 8a og 8b.

Ammekøer, opdræt (0-6 mdr.), opdræt 6 mdr.

– kælvning, slagtekalve (0-6 mdr.), slagtekalve (6 mdr.

- slagtning

Opgørelse fra Dyreregistreringen, foderkontrol, samt foderopgørelse.

Smågrise, slagtesvin og søer

Fakturaer på køb og salg af dyr, slagteriafregning/opgørelse fra slagteriet, effektivitetskontrol, fakturaer på købt foder.

Slagtefjerkræ

Fakturaer på køb og salg af dyr, slagteriafregning, produktionskontrol, fakturaer på købt foder.

Høns

Fakturaer på køb og salg af dyr og æg, slagteriafregning, produktionskontrol, fakturaer på købt foder.

Hønniker

Fakturaer på køb og salg af dyr, produktionskontrol, fakturaer på købt foder.

Kødædende pelsdyr

Fakturaer på købt foder, optælling af antal parrede tæver, data om kvælstof- fosforindhold fra relevante fodercentraler

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

1.

For virksomheder med en husdyrbesætning, der producerer gødning med et samlet kvælstofindhold på maksimalt 3.000 kg kvælstof samt virksomheder uden husdyrproduktion, må slutlageret udgøre maksimalt 100 pct. af den samlede mængde af henholdsvis kvælstof og fosfor, der er produceret og modtaget på virksomheden i planperioden.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

2.

For virksomheder, hvor modtaget fosfor i bioaske udgør mere end 75 pct. af den samlede mængde fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, afgasset biomasse, anden organisk gødning og bioaske, der er produceret på virksomheden i planperioden, må det samlede slutlager af fosfor maksimalt svare til den mængde fosfor, der i alt er modtaget og produceret på virksomheden i den forudgående og indeværende planperiode.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

3.

Hvis kvælstofindholdet i dybstrøelse udgør mere end 75 pct. af din virksomheds samlede kvælstofproduktion, er der intet maksimum på størrelsen af dit slutlager af hhv.

kvælstof og fosfor.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

4.

Hvis du producerer konsumæg eller rugeæg med gødningstypen fast gødning, herunder dybstrøelse, hvor det ikke er muligt at fjerne gødning, før hønsene sættes ud, må dit slutlager af kvælstof og fosfor i fast gødning, herunder dybstrøelse, fra disse staldsystemer, maksimalt svare til den samlede produktion af fast gødning i 2019/2020 og 2020/2021, opgjort i kg kvælstof og fosfor.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Eksempel 4: Samlet forbrug af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning

Startlager pr. 1. august (planperiodens start)

1.505 kg N

250 Kg P

310

Normproduktion i planperioden 1. august til 31. juli

+ 6.020 kg N

+ 1.003 Kg P

303

Modtaget husdyrgødning i planperioden 1. august til 31. juli

+ 2.107 kg N

+ 351 kg P

304

Afsat husdyrgødning i planperioden 1. august til 31. juli

- 0 kg N

- 0 kg P

305

Husdyrgødning afsat til afbrænding i forbrændings- og brændingsanlæg

- 1.023 kg N

- 170 Kg P

321

Husdyrgødning afsat til udlandet

- 0 kg N

- 0 kg P

320

Husdyrgødning afsat til egne arealer med miljøtilsagn, samt særlige naturarealer, som afgræsses

- 482 kg N

- 80 kg P

319

Forarbejdet husdyrgødning afsat til ikke-tilmeldt virksomhed*

- 0 kg N

- 0 kg P

177

Lagerstatus pr. 31. juli (udgangen af planperioden)

1.444 Kg N

240 Kg P

307

Forbrug fra i den forlængede planperiode fra 1. august til 30. september (til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset før 31. december)

361 kg N

-60 Kg P

306

Slutlager pr. 31. juli (Beregnes som felt 307 - 306)

= 1.083 kg N

- 1.083 kg N

= 180 Kg P

309

Samlet forbrug af husdyrgødning i planperioden

( Beregnes som felt 310 + 303 + 304 - 305 - 321 - 320 - 319 - 177 - 309)

= 7.044 Kg N

= 1.174 Kg P

308

En virksomhed, der bruger husdyrgødning, skal opgøre det samlede forbrug.

Startlager overføres fra sidste planperiode, 1.505 kg N (felt 310) og 250 kg P, mens normproduktionen (felt 303) beregnes ud fra virksomhedens dyr og staldsystemer.

På kopien af gødningskvitteringerne for modtaget husdyrgødning fremgår det, at der er modtaget i alt 2.107 kg N og 351 kg P i husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning (felt 304).

Jordbruger har afsat gødning til forbrænding (felt 321) og har fået målt indholdet af kvælstof til at være 1.023 kg N og 170 kg P.

Virksomheden har MVJ-arealer, der ikke har en N-kvote.

Mængden på 482 kg N og 80 kg P afsat på MVJ-arealer kan fratrækkes i felt 319.

Jordbrugers lager er opgjort til 1.144 kg N og 240 kg P (felt 307), men da jordbruger har brugt 361 kg N og 60 kg P i den forlængede planperiode (felt 306), bliver jordbrugers slutlager (1.444 kg N - 361 kg N og 240 kg P - 60 kg P) 1.083 kg N og 180 kg P (felt 309).

Det samlede forbrug af kvælstof og fosfor husdyrgødning bliver henholdsvis 7.044 kg N og 1.174 kg P.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

Anden virksomhed tilmeldt Register for Gødningsregnskab (felt 305)

-

Biogasanlæg (felt 305)

-

Forarbejdningsanlæg (felt 305)

-

Eget forbrændingsanlæg og brændingsanlæg (felt 321)

-

Forbrændingsanlæg og brændingsanlæg tilhørende anden virksomhed (felt 321)

-

Udlandet (felt 320)

-

Egne arealer med miljø-tilsagn (afgræsning) (felt 319)

-

Egne særlige naturarealer, som ikke er miljøtilsagnsarealer (afgræsning) (felt 319)

-

Arealer med miljøtilsagn eller særlige naturarealer tilhørende virksomhed uden for Register for Gødningsregnskab (felt 305).

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

Typen af den afgivne husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, eller afgasset biomasse.

-

Den totale mængde kvælstof og fosfor i gødningen,

-

Det gennemsnitlige fosforloft for den leverede gødning.

-

Den andel af det totale indhold af kvælstof i gødningen, der skal anvendes til beregning af virksomhedens forbrug af kvælstof (udnyttelseskrav)

-

Hvorvidt overførslen af husdyrgødning sker ved, at dine dyr græsser på modtagerens arealer, eller ved levering af gødning.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

Mængden af fiberfraktion, der fjernes fra din virksomhed.

Dette dokumenteres ved vejebilag.

-

Den totale mængde kvælstof og fosfor, der fratrækkes i gødningsregnskabet.

Dette dokumenteres ved en repræsentativ analyse af gødningens kvælstof- og fosforindhold ved leveringen.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

Beskyttede arealer i medfør af Naturbeskyttelseslovens § 3 uden mulighed for omlægning

-

Arealer omfattet af fredningsbestemmelser

-

Arealer omfattet af en græsningsaftale med offentlig myndighed (hegningsaftaler)

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

Oplysninger om dyretype og antal græsningsenheder, der afgræsser arealerne.

-

Græsningsperioden.

-

Størrelsen af afgræsningsarealet.

-

CVR-nr. eller CPR-nr., navn og adresse.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

Navn, adresse og CVR-nr. på den virksomhed, der modtager gødningen (felt 152 og 153).

-

Gødningstypen (felt 154).

-

Udnyttelseskravet (felt 165).

-

Det totale antal kg kvælstof i gødningen (felt 155).

-

Det totale antal kg fosfor i gødningen (felt 197).

-

Gødningens gennemsnitlige fosforloft, kg P/ha (felt 196).

-

Oplysning om hvorvidt husdyrgødningen er afsat via græssende dyr (felt 159).

-

Oplysning om antallet af græsningsenheder (GE), når gødningen afsættes ved afgræsning (felt 169).

-

Oplysning om hvorvidt husdyrgødningen er afsat via græssende dyr på miljøtilsagnsarealer eller til udlandet (felt 166).

-

Oplysning om hvorvidt modtager indgår i produktionsmæssig sammenhæng med afgiver (felt 167).

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Eksempel 5: Gødningskvittering (Skema B1)

Jordbruger har afsat 2.740 kg total N og 456 kg P i svinegylle til Gårdejer Jensen, der er med i Register for Gødningsregnskab.

Fosforloftet er på 35 kg P/ha.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Oversigt 4: Andel af kvælstof, der skal indgå i beregning af forbruget af husdyrgødning

Gødningstype

Andel der skal indgå i forbruget af kvælstof

Svinegylle

80 pct.

Kvæggylle

75 pct.

Fjerkrægylle

80 pct.

Gylle fra kødædende pelsdyr

75 pct.

Dybstrøelse (andre dyrearter end fjerkræ)

50 pct.

Dybstrøelse (fjerkræ) og anden husdyrgødning (fjerkræ)

60 pct.

Ajle og væskefraktion efter forarbejdning

85 pct.*

Fiberfraktion efter forarbejdning samt dybstrøelse og husdyrgødning der ikke er omfattet af de øvrige gødningstyper i oversigten

55 pct.*

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Kapitel 3 : Anden organisk gødning og bioaske

Anden organisk gødning og bioaske er gødningstyper, hvori der ikke indgår husdyrgødning eller kvælstof fra husdyrgødning (bioaske).

3.1 Leverancer af anden organisk gødning

Leverancer af anden organisk gødning skal foregå via Landbrugsstyrelsens Leverandørregister for gødningsleverancer.

Frist for indberetning i Leverandørregister for gødningsleverancer

Hvis du er leverandør af anden organisk gødning eller bioaske skal du én gang årligt indberette til Landbrugsstyrelsen, hvem du har leveret anden organisk gødning til.

Hvert år i juni måned sender Landbrugsstyrelsen en indkaldelse til dig om indberetning.

Du skal senest den 1. september 2021 oplyse Landbrugsstyrelsen om, hvem du har afsat anden organisk gødning til i planperioden 2020/2021.

Gødningen regnes for afsat i planperioden, hvis den er faktureret inden for perioden (1. august 2020 til 31. juli 2021).

Den fysiske levering kan ske på et andet tidspunkt.

Du skal være opmærksom på, at selvom gødningen ikke leveres i planperioden, skal den stadig medtages i lageropgørelsen, idet den omfatter alle lagre af anden organisk gødning og bioaske, som virksomheden råder over.

Hvad skal du indberette?

Du skal indberette nedenstående oplysninger elektronisk til Landbrugsstyrelsen.

Har du brug for hjælp til at bruge det elektroniske indberetningssystem, kan du på Landbrugsstyrelsens hjemmeside lbst.dk finde en vejledning til, hvordan du indberetter.

Din indberetning bruges til at fortrykke oplysninger om kvælstof- og fosformængde i modtagerens gødningsregnskab.

Hvis virksomheden har afsat anden organisk gødning eller bioaske i samme planperiode og indberettet afsætningen i Leverandørregister for gødningsleverancer, vil mængden være trukket fra den modtagne mængde.

3.2 Andel af anden organisk gødning, der skal indgå i gødningsregnskabet

For at beregne det endelige forbrug af kvælstof i anden organisk gødning skal kun medregnes den andel af kvælstofindholdet som umiddelbart kan optages af afgrøderne.

De fastsatte andele (såkaldte udnyttelseskrav) fremgår af Oversigt 5.

* Hvis den faktiske andel af kvælstof i gødningen, der kan anvendes af afgrøden afviger fra de fastsatte andele, kan virksomheden i gødningsregnskabet nedskrive den fastsatte andel mod forvisning af dokumentation herfor.

Hvis der er tale om blandinger af anden organisk gødning eller anden organisk gødning blandet med husdyrgødning, beregnes udnyttelseskravet som en vægtet procent af de enkelte gødninger i blandingen.

Sammensætningen af gødningen skal kunne dokumenteres.

Husk at anden organisk gødning blandet med husdyrgødning skal medregnes i forbruget af husdyrgødning.

Have- og parkaffald indgår i gødningsregnskabet med 0 pct. kvælstof, da der ikke antages at være en kvælstofvirkning de første år.

Det er regulært fliset eller på anden måde findelt plantemateriale.

Kompost derimod er fast organisk materiale, der er mere omsat og stabiliseret, og som i de fleste tilfælde skal anmeldes i Landbrugsstyrelsens gødningsdatabase (se kap 10) som en anden organisk gødning (kategori 8) og indgår i gødningsregnskabet med en udnyttelse på 40 pct. Dog med mulighed for nedskrivning mod forevisning af dokumentation.

Bemærk, at der fra planperioden 2020/2021 er indført en ny undertype af anden organisk gødning med et særskilt udnyttelseskrav.

Det drejer sig om forædlede organiske gødninger med et udnyttelseskrav på 90 pct. Forædlet organisk gødning er en type af anden organisk gødning, hvortil der kan være tilsat mineralske gødningsstoffer, samt tørret eller på anden vis forarbejdet organisk materiale, der ikke er husdyrgødning.

For gødningstyperne kød- og benmel, blodmel, børstemel og fiskemel/fiskeaffald, forædlede organiske gødninger samt andre typer af anden organisk gødning, jf. gødningstyperne i Eksempel 6, kan du angive den faktiske andel i gødningsregnskabet, såfremt dette afviger fra det fastsatte krav.

Den andel af kvælstof, du skal tage med i dit gødningsregnskab, er den andel, der er fastsat for produktet i den aktuelle planperiode.

Hvis du modtager anden organisk gødning, får du udnyttelseskravet oplyst fra leverandøren.

Har du udbragt anden organisk gødning 1 , der ikke er urea, skal forbruget udspecificeres i felt 191, hvor bidraget til gødningsregnskabet beregnes ud fra den faktiske udnyttelseskravet for produktet.

Den organiske gødning vil fremgå af gødningsregnskabet som indkøbt kunstgødning (felt 703) og skal tillægges indkøbt anden organisk gødning (felt 805).

Herefter kan den aktuelle udnyttelseskrav indtastes i felt 191.

Du skal som virksomhed selv sørge for dette, ellers vil den organiske gødning indgå i dit regnskab med en udnyttelse på 100 pct. I tilfælde af kontrol skal du kunne forevise dokumentation for kulstof og kvælstofindholdet i gødningen (C/N-forholdet), som anvendes til at fastsætte udnyttelseskravet for gødningen.

Udnyttelseskravet skal fra leverandøren beregnes ud fra følgende formel

(0,87 - (0,05 x C/N) + (1 - (0,87 - (0,05 x C/N))) x 0,40) x 100

Se et eksempel på, hvordan det samlede forbrug af kvælstof i organisk gødning beregnes nedenfor.

* Mængden skal være den samme som angivet i felt 804.

Leverandører skal i Landbrugsstyrelsens Gødningsdatabase indberette organisk handelsgødning (forædlede organiske gødninger og kød- og benmel og visse typer af anden organisk gødning) under kategorien ”anden organisk gødning”.

De organiske handelsgødninger fortrykkes med et udnyttelseskrav på 90 pct. fra Gødningsdatabasen.

Det er muligt at ændre udnyttelseskravet i gødningsregnskabet, hvis du kan dokumentere gødningen faktiske udnyttelsesgrad.

Dokumentationen skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

3.2.1.1 Startlager og lagerstatus for anden organisk gødning og bioaske

Dit startlager af kvælstof og fosfor i anden organisk gødning og bioaske for planperioden 2020/2021 svarer til dit slutlager af kvælstof og fosfor i planperioden 2019/2020.

Startlageret er fortrykt, når du indberetter dit gødningsregnskab.

Lageropgørelse pr. 31. juli 2021 for anden organisk gødning og bioaske opgøres på samme måde som lageret af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning.

Der skal foretages en opgørelse af lagerets størrelse ved udgangen af planperioden.

Opgørelsen foretages på baggrund af analyser eller de oplysninger der er fulgt med gødningen ved modtagelse og omfatter alle lagre af anden organisk gødning og bioaske, uanset, hvor gødningen er opbevaret.

Blandinger af husdyrgødning og anden organisk gødning betragtes ved lageropgørelse som husdyrgødning.

Opgørelsen skrives ind i felt 815, ”lagerstatus pr. 31. juli 2021”.

Tallene skal være en reel vurdering af lagerets størrelse og ikke en fiktiv beregning foretaget efterfølgende.

Anden organisk gødning og bioaske, som er udbragt i den forlængede planperiode, indberettes i felt 816, hvorefter du beregner dit slutlager af kvælstof og fosfor (felt 817) ved at trække den mængde gødning, der er brugt i den forlængede planperiode, fra din lagerstatus 31. juli 2021.

Du er selv ansvarlig for, at lageropgørelsen er korrekt og dokumenterbar.

Du skal være opmærksom på, at der er regler for størrelsen af dit samlede slutlager af henholdsvis kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse og bioaske.

Dette er beskrevet i afsnit 2.1.4.2.

3.2.1.2 Modtaget og afsat anden organisk gødning

Modtager du anden organisk gødning fra en virksomhed tilmeldt Register for Gødningsregnskab, og som har afsat gødningen til dig via gødningskvittering (skema B1) kan mængden være fortrykt i felt 304, hvis afsætteren har indberettet sit gødningsregnskab på tidspunktet for din indberetning.

Du skal stadig indberette mængden som modtaget anden organisk gødning i felt 805.

Er gødningen afsat til dig fra en leverandør via Leverandørregister for Gødningsleverancer, vil mængden være fortrykt i felt 805.

For modtaget anden organisk gødning, der indeholder fosfor, skal mængden og gødningens fosforloft (30 kg P/ha.) også indberettes i felt 229.

Husk, at du som afsætter skal opbevare modtagers skriftlige bekræftelse af modtagelse af oplysninger om den leverede gødning.

Er gødningen afsat til et fælles biogasanlæg eller et forarbejdningsanlæg, indberetter anlægget også modtagelsen i Leverandørregister for Gødningsleverancer.

3.3 Fosforloft tilknyttet produkter af anden organisk gødning og bioaske

Anden organisk gødning og bioaske har et fast fosforloft på 30 kg P/ha uanset sammensætning.

Det vil sige, at udbringer du anden organisk gødning eller bioaske må du maksimalt udbringe 30 kg fosfor pr. ha., jf. dog afsnit 7.3.1.

Hvis der er tale om anden organisk gødning eller bioaske, der afsættes fra en virksomhed, der også modtager eller producerer husdyrgødning, så tilknyttes virksomhedens fosforloft til den afsatte gødning (herunder også den organiske gødning eller bioasken).

Du kan se fosforlofter for de enkelte typer af husdyrgødning og hvordan du beregner din virksomheds fosforloft i kap.

7.

3.4 Samlet forbrug af kvælstof og fosfor i anden organisk gødning

Du skal i gødningsregnskabet oplyse dit forbrug af kvælstof og fosfor og eventuelt lager af anden organisk gødning.

Anden organisk gødning omfatter organisk gødning, der ikke er husdyrgødning (herunder afgasset biomasse), eller urea.

De organiske gødningsprodukter, som du skal medtage i gødningsregnskabet, er

Du skal kunne dokumentere indholdet af kvælstof og fosfor og mængden af gødning.

Ud fra din leverandørs deklaration af indholdet af kvælstof og fosfor og den leverede mængde, kan du dokumentere indholdet af kvælstof og fosfor.

Din leverandør har pligt til at indberette anden organisk gødning og organisk gødning 1 , der afsættes til jordbrugsformål, til Landbrugsstyrelsen (se kap.

10).

Det gælder f.eks. også slagteri- eller fiskeaffald, der bruges i blandinger.

3.5 Bioaske

Bioaske er en gødningstype, som hidrører fra forgasning eller forbrænding af organisk materiale.

Bioaske er bl.a. de asketyper, der er omfattet af bekendtgørelse om anvendelse af bioaske til jordbrugsformål, og forbrændt husdyrgødning.

Bioaske indeholder fosfor, men ikke kvælstof.

Dit forbrug af fosfor fra bioaske indgår i beregningen af, om du har overholdt din virksomheds fosforarealkrav på linje med dit forbrug af fosfor fra organisk gødning.

Fosforindholdet i den forbrugte bioaske fastsættes ved prøvetagning i henhold til reglerne i bioaskebekendtgørelsen.

Indkøbt bioaske skal medtages i indkøb af anden organisk gødning i felt 805 i gødningsregnskabets afsnit 5 samt under modtagne leverancer af husdyrgødning og anden organisk gødning (felt 229) i afsnit 10.

Dit slutlager af fosfor i bioaske opgøres sammen med dit slutlager af fosfor i anden organisk gødning (felt 815), fraregnet eventuelt forbrug i den forlængede periode.

Du skal være opmærksom på, at der er regler for størrelsen af dit samlede slutlager af henholdsvis kvælstof og fosfor i husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning, anden organisk gødning, afgasset biomasse og bioaske.

Dette er beskrevet i afsnit 2.1.4.2.

Hvis du afsætter bioaske til en anden virksomhed, skal du indberette afsætningen i Leverandørregister for gødningsleverancer.

Der skal være en indberetning for hver afsætning af bioaske.

Husk, at du som afsætter skal opbevare modtagers skriftlige bekræftelse af modtagelse af oplysninger om den leverede bioaske.

Fradrag for fosfor i bioaske som følge af afsætning af halm til fyringsanlæg samt for udbragt mængde fosfor i bioaske på ikke-harmoniarealer er beskrevet i kap.

7.

Du kan læse mere om mulighederne for at trække fosfor i bioaske ud af gødningsregnskabet i afsnit 7.3.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Type gødning

Oplysninger

Anden organisk gødning

Modtagers CVR-nr.

Typen af gødning

Udnyttelseskrav

Den samlede mængde af gødning i kg

Det totale indhold af kvælstof i kg

Det totale indhold af fosfor i kg

Tilknyttet fosforloft i kg P/ha

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Oversigt 5: Andel af kvælstof, der skal indgå i beregning af forbruget af anden organisk gødning

Gødningstype

Andel der skal indgå i forbruget af kvælstof

1.

Spildevandsslam

45 pct.

2.

Komposteret husholdningsaffald

20 pct.

3.

Kartoffelfrugtsaft

50 pct.

4.

Grønsaft

40 pct.

5.

Have- og parkaffald

0 pct.

6.

Kød- og benmel, børstemel, blodmel og fiskemel/fiskeaffald

80 pct.*

7.

Forædlede organiske gødninger

90 pct.*

8.

Andre typer af uforarbejdet anden organisk gødning som ikke er omfattet af nr. 1-7

40 pct.*

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Eksempel 6: Andel af kvælstof i anden organisk gødning

Gødningstype

Udbragt

Udnyttelseskrav (pct.)

Bidrag til forbruget af kvælstof

Spildevandsslam

3.000 kg N

45

1.350 kg N

185

Komposteret husholdningsaffald

kg N

20

kg N

186

Kartoffelfrugtsaft

kg N

50

kg N

187

Grønsaft

kg N

40

kg N

188

Have- og parkaffald

Kg N

0

kg N

189

Kød- og benmel, børstemel, blodmel og fiskemel/fiskeaffald

2.000 kg N

80

1.600 kg N

194

Forædlede organiske gødninger

90

kg N

195

Andre typer af anden organisk gødning, der ikke er omfattet af ovenstående gødningstyper

kg N

40

kg N

190

I alt

5.000 kg N

192*

2.950 kg N

193

En jordbruger udbringer 3.000 kg N i spildevandsslam (felt 185, kolonne 2) fra et offentligt spildevandsanlæg på sine arealer og 2.000 kg N i Kød- og benmel, børstemel, blodmel og fiskemel/fiskeaffald (felt 190, kolonne 2) *Jordbruger kan ved kontrollen fremvise dokumentation for gødningens C/N- forhold som giver en udnyttelseskrav på 80.

Mængderne skal ganges med gødningstypernes udnyttelseskrav (kolonne 3).

I kolonne 4 skrives resultatet, der summeres i gødningsregnskabets felt 193.

De 2.950 kg N er den andel, der skal indgå i regnskabets beregning af virksomhedens samlede forbrug af kvælstof.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

Produkter, som kategoriseres som affald i henhold til Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål, og som udbringes til jordbrugsformål, f.eks. spildevandsslam.

-

Andre organiske produkter med et indhold af kvælstof og fosfor.

-

Organisk gødning

, der ikke er urea.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

1)

Herved forstås organiske gødninger, der skal anmeldes i henhold til lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Kapitel 4 : Kunstgødning

Kunstgødning, også kaldet mineralsk gødning, er gødning, der er kemisk fremstillet og dermed ikke stammer fra organisk materiale.

Det medfører at gødningens næringsstoffer er umiddelbart tilgængelig for afgrøderne og kunstgødning indgår derfor i gødningsregnskabet med det fulde indhold af kvælstof.

4.1 Leverandører af kunstgødning

Frist for indberetning

Du skal mindst én gang årligt indberette til Landbrugsstyrelsen, hvem du har leveret kunstgødning til.

Hvert år i juni måned sender Landbrugsstyrelsen en indkaldelse til dig om indberetning.

Du skal senest den 1. september 2021 oplyse os om, hvem du har afsat kunstgødning til planperioden 1. august 2020 til 31. juli 2021.

Gødningen regnes for afsat i planperioden, hvis den er faktureret inden for perioden (1. august 2020 til 31. juli 2021).

Den fysiske levering kan godt ske på et andet tidspunkt.

Hvad skal du indberette

Du skal indberette nedenstående oplysninger elektronisk til Landbrugsstyrelsen.

*Urea betragtes som en kunstgødning.

Ved leverancer af kunstgødning til virksomheder, der ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab samt private, er det tilstrækkeligt at indberette, hvilke gødningstyper samt kvælstof- og fosformængder, der samlet er afsat.

Har du brug for hjælp til at bruge det elektroniske indberetningssystem, kan du nederst på Landbrugsstyrelsens hjemmeside her finde en vejledning til, hvordan du indberetter.

Din indberetning bruges til at fortrykke oplysninger om kvælstof- og fosformængde i jordbrugernes gødningsregnskab.

Hvis jordbrugerne eventuelt også har solgt kunstgødning, vil mængden være trukket fra den modtagne mængde.

Hvis du afsætter kunstgødning til en virksomhed eller en privatperson, der ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal der betales kvælstofafgift af den afsatte mængde (læs mere herom i afsnit 10.2.3).

4.2 Indkøbt kunstgødning i gødningsregnskab

Den fortrykte oplysning i gødningsregnskabets felt 703 er den mængde kunstgødning, dine danske leverandører har indberettet som solgt til dig (se kap.

10).

Hvis du har indberettet videresalg af kunstgødning til andre virksomheder, vil den fortrykte mængde være det samlede køb fratrukket dit videresalg.

Hvis den fortrykte oplysning om den indkøbte mængde kunstgødning ikke er rigtig, skal du kontakte dine gødningsleverandører.

Leverandørerne skal herefter indberette den rigtige mængde til Landbrugsstyrelsen.

Hvis du har købt kunstgødning i udlandet, skal denne mængde indberettes i felt 702 i dit gødningsregnskab.

¬¬Hvis du afsætter kunstgødning til en virksomhed eller en privatperson, der ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, skal du betale kvælstofafgift af den afsatte/solgte mængde.

Det er sælger af kunstgødningen, der skal opkræve afgiften fra køber (læs mere herom i kap.

10).

4.2.1 Statlager af kunstgødning

Det fortrykte startlager af kvælstof pr. 1. august 2020 svarer til slutlageret i gødningsregnskab for planperioden 2019/2020.

Hvis din virksomhed ikke var tilmeldt i planperioden 2019/2020, skal du fastsætte dit startlager af kunstgødning pr. 1. august 2020 ud fra driftsbilag på indkøbt kunstgødning i planperioden 2019/2020.

4.2.2 Slutlager af kunstdøgning

Størrelsen af dit lager af kunstgødning, også kaldet lagerstatus, skal opgøres ved planperiodens slutning den 31. juli 2021.

Opgørelsen foretages på baggrund af de oplysninger der er fulgt med gødningen ved modtagelse og omfatter al din kunstgødning uanset, hvor gødningen opbevares.

Det vil sige, at faktureret kunstgødning, der ligger på lager hos grovvareselskaber, også skal medregnes i slutlageret.

Derudover skal du opgøre den mængde kunstgødning, der er brugt til afgrøder i den forlængede planperiode (1. august 2021 til 30. september 2021), og som høstes eller afgræsses inden den 31. december 2021.

Planperiodens slutlager opgøres som lagerstatus den 31. juli 2021 minus forbrug i den forlængede planperiode.

Kun i særlige situationer kan slutlageret være negativt.

Slutlageret indgår som startlager for planperioden 2021/2022.

Når du ophører i Register for Gødningsregnskab, må du ikke have et slutlager af kunstgødning, idet din virksomhed ved ophør ikke længere opfylder betingelserne for at modtage og anvende gødning uden afgift.

Inden din virksomhed afmeldes registeret, skal du derfor afsætte mængden til en anden jordbruger tilmeldt Register for Gødningsregnskab eller tilbagelevere mængden til din leverandør (læs mere herom i afsnit 4.1).

Hvis du afsætter kunstgødning med indhold af kvælstof til private eller til ikke-registrerede jordbrugere, skal der betales afgift af mængden.

Betalingen skal ske ved, at du indberetter og betaler 5 kr. pr. kg N til Skattestyrelsen senest den 15. i måneden, efter udløbet af den måned, hvor kunstgødningen overdrages til private eller til virksomheder, der ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab.

Hvis du beholder gødningen til privatbrug efter ophør, skal du ligeledes kunne dokumentere, at der er betalt afgift i den sidst tilmeldte planperiode eller umiddelbart herefter.

Vær opmærksom på, at du ikke må sælge gødning, som indeholder mere end 16 pct. kvælstof fra ammoniumnitrat, til privatpersoner eller virksomheder, der ikke er med i Register for Gødningsregnskab eller Register for køb af ammoniumnitrat.

4.2.3 Samlet forbrug af kvælstof og fosfor i kunstgødning

Du beregner dit forbrug af kvælstof og fosfor i kunstgødning på følgende måde

Forbrug af kunstgødning = Startlager + indkøbt kunstgødning – afsat kunstgødning – slutlager (se eksempel 7 nedenfor).

Den fortrykte værdi i felt 703 i gødningsregnskabet er summen af de kunstgødningsleverancer dine leverandører har indberettet til Landbrugsstyrelsen.

Er det indberettet, at du har indkøbt organisk gødning

, der ikke er urea, vil mængden være medregnet i den fortrykte værdi for kunstgødning i gødningsregnskabets felt 703.

Her skal du, i din indberetning af indkøbt kunstgødning, selv fratrække mængden og i stedet medtage den organiske gødning i gødningsregnskabets felt 805, for indkøbt anden organisk gødning.

Bemærk: Forbruget af kunstgødning er den beregnede størrelse.

Det er dermed ikke slutlageret, du skal beregne.

Det betyder, at du skal bruge opgørelsen af dit startlager og slutlager til at beregne forbruget af kunstgødning.

4.3 Overdraget forbrug af kunstgødning i planperioden

Hvis du bortforpagter dele af dit areal, og der på arealet har været spredt kunstgødning ud inden bortforpagtning, f.eks. efterårsgødning til raps eller frøgræs, skal du i felt 904 anføre det CVR-nr., som får overdraget det ’kvælstof og fosfor, der er bragt ud’, og i felt 915 den mængde kvælstof og fosfor, du har overdraget.

Den virksomhed, der modtager arealet, skal anføre oplysningerne i felt 906 og 914.

Se eksempel 8 og 9 for hhv.

overdraget forbrug og hvor meget den nye bruger må gødske.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Type gødning

Oplysninger

Kunstgødning*

Markering vedr.

kvælstofafgift

Modtagers CVR-nr.

Typen af gødning

Den samlede mængde af gødning i kg

Det totale indhold af kvælstof i kg

Det totale indhold af fosfor i kg

Heraf foderanvendelse i kg

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

2)

Herved forstås organiske gødninger, der skal anmeldes i henhold til lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Eksempel 7: Samlet forbrug af kvælstof og fosfor i kunstgødning

Startlager pr. 1. august (planperiodens start)

1.542 kg N

642 Kg P

708

Indkøbt kunstgødning (fratrukket solgt kunstgødning) i planperioden perioden 1. august til 31. juli.

+ kg N

+ kg P

703

Indkøbt kunstgødning fra udlandet i planperioden 1. august til 31. juli.

+ 8.456 kg N

+ 3.524 kg P

702

Udbragt på modtaget areal fra CVR-nr.

(CVR) ¨¨¨¨¨¨¨¨

906

kg N

Kg P

914

Udbragt på areal overdraget til CVR-nr.

(CVR) ¨¨¨¨¨¨¨¨

904

kg N

Kg P

915

Lagerstatus pr. 31. juli.

1.020 kg N

425 Kg P

705

Forbrug i den forlængede planperiode fra 1. august til 30. september

(til afgrøder, der blev høstet eller afgræsset før 31. december i planperioden)

- 560 kg N

- 233 kg P

704

Slutlager pr. 31. juli ( Beregnes som felt 705 - 704)

= 406 kg N

- 406 kg N

= 192 kg P

- 192 kg P

707

Samlet forbrug af kunstgødning i planperioden ( Beregnes som felt 708 + 703 – 707+ 914 - 915)

= 9538 kg N

= 3974 kg P

706

En virksomhed har et startlager på 1.542 kg N og 642 kg P i kunstgødning (felt 708).

Virksomheden har indkøbt 9.000 kg N og 3.750 kg P i kunstgødning, men videresolgt en mængde svarende til 544 kg N og 226 kg P til en anden virksomhed i Register for Gødningsregnskab.

Den videresolgte mængde trækkes fra den indkøbte mængde (9.000 kg N – 544 kg N) = 8.456 kg N og (3.750 kg P - 226 kg P) = 3.524 kg P (felt 703).

Slutlager - efter at forbruget i den forlængede planperiode (560 kg N og 233 kg P) er trukket fra - er slutlageret på 460 kg N og 192 kg P (felt 707).

Dvs. at det samlede forbrug i felt 706 bliver: 1.542 kg N + 8.456 kg N – 460 kg N = 9.538 kg N og

642 kg P + 3.524 kg P – 192 kg P = 3.974 kg P.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Eksempel 8: Overdraget forbrug

Udbragt på modtaget areal fra CVR-nr.

(CVR) 

906

Kg N

Kg P

914

Udbragt på areal overdraget til CVR-nr.

(CVR) 1 2 3 4 5 6 7 8

904

80 Kg N

34 Kg P

915

Virksomheden har spredt 80 kg N og 34 kg P i kunstgødning på arealer, der senere i planperioden er blevet bortforpagtet til virksomheden med CVR-nr. 12345678.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Eksempel 9: Hvor meget den nye ejer må gødske

En jordbruger overdrager brugsretten til et areal på 2 ha den 7. april 2020.

Kvoten for arealet er beregnet til 438 kg N.

Da arealet bortforpagtes, skal denne mængde trækkes fra den samlede kvælstofkvote hos bortforpagter og tillægges i stedet modtagerens kvælstofkvote.

Arealet på 2 ha skal fratrækkes bortforpagters harmoniareal og tillægges modtagerens harmoniareal.

I efteråret er arealet tildelt 40 kg N pr. ha og 17 kg P pr. ha til afgrøden.

Den tidligere jordbruger skal derfor angive 80 kg N og 37 kg P i felt 915 (se eksempel 17).

Den nye bruger skal angive samme tal i felt 915.

Herved indgår mængderne i den nye brugers samlede forbrug af N og P.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Eksempel 9: Hvor meget den nye ejer må gødske

En jordbruger overdrager brugsretten til et areal på 2 ha den 7. april 2020.

Kvoten for arealet er beregnet til 438 kg N.

Da arealet bortforpagtes, skal denne mængde trækkes fra den samlede kvælstofkvote hos bortforpagter og tillægges i stedet modtagerens kvælstofkvote.

Arealet på 2 ha skal fratrækkes bortforpagters harmoniareal og tillægges modtagerens harmoniareal.

I efteråret er arealet tildelt 40 kg N pr. ha og 17 kg P pr. ha til afgrøden.

Den tidligere jordbruger skal derfor angive 80 kg N og 37 kg P i felt 915 (se eksempel 17).

Den nye bruger skal angive samme tal i felt 915.

Herved indgår mængderne i den nye brugers samlede forbrug af N og P.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Kapitel 5 : Afgasset biomasse

Afgasset biomasse produceres på et biogasanlæg og er det tilbageværende materiale efter produktion af biogas.

Afgasset biomasse kan være blandinger af husdyrgødning, affald og anden vegetabilsk biomasse.

5.1 Afgasset biomasse

I gødningsregnskabet opgøres forbruget af afgasset biomasse sammen med forbruget af husdyrgødning (felt 304 og felt 607).

Indholdet af kvælstof og fosfor i afgasset biomasse skal beregnes ud fra oplysninger om de mængder af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og anden organisk gødning, der indgår i biomassen.

De samme oplysninger skal biogasanlægget, der afsætter afgasset biomasse til en registeret virksomhed oplyse til Landbrugsstyrelsen i Leverandørregister for gødningsleverancer.

5.2 Biogasanlæg

Et biogasanlæg er et anlæg, der ud fra blandinger af husdyrgødning, affald og vegetabilsk biomasse producerer biogas med afgasset biomasse som restprodukt, som anvendes som gødning i landbruget.

5.2.1 Leverancer af afsat afgasset biomasse og modtaget gødning

Biogasanlæg på virksomheder der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab (gårdbiogasanlæg)

Hvis din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab og samtidig har et biogasanlæg (under samme virksomhed), skal du oplyse os om dine leverancer af afsat afgasset biomasse og afsat husdyrgødning via gødningskvitteringer (Skema B1) i forbindelse med indberetning af din virksomheds gødningsregnskab.

Her skal du oplyse følgende

Biogasanlæg på virksomheder der ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab (fællesbiogasanlæg)

Hvis din virksomhed ikke driver jordbrug og dermed ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, og du har et biogasanlæg, skal din virksomhed tilmeldes som leverandør hos Landbrugsstyrelsen.

Din virksomhed skal registreres i Leverandørregister for gødningsleverancer.

Du skal én gang årligt indberette til Landbrugsstyrelsen, hvem du har afsat afgasset biomasse til og modtaget gødning fra.

Hvert år i juni måned sender Landbrugsstyrelsen en indkaldelse til dig om indberetning.

Du skal senest den 1. september 2021 oplyse os om, hvem du har afsat afgasset biomasse til og modtaget gødning fra i planperioden 1. august 2020 til 31. juli 2021.

Gødningen regnes for afsat og modtaget i planperioden, hvis den er faktureret inden for perioden (1. august 2020 til 31. juli 2021).

Den fysiske levering kan godt ske på et andet tidspunkt.

Du skal indberette nedenstående oplysninger elektronisk til Landbrugsstyrelsen.

Har du brug for hjælp til at bruge det elektroniske indberetningssystem, kan du nederst på Landbrugsstyrelsens hjemmeside her finde en vejledning til, hvordan du indberetter.

Du kan yderligere finde de særlige regler, der gælder for økologer, som modtager afgasset biomasse i vejledning om økologisk jordbrugsproduktion på Landbrugsstyrelsen hjemmeside her .

5.2.2 Fastsættelse af kvælstof- og fosforindhold i den afgassede biomasse

Indholdet af kvælstof og fosfor i afgasset biomasse skal du beregne ud fra summen af kvælstof- og fosforleverancer fra de forskellige leverandører ud fra oplysninger om de mængder af kvælstof og fosfor i husdyrgødning og anden organisk gødning, der indgår i biomassen (normer for husdyrgødning og analyser af energiafgrøder, anden vegetabilsk biomasse og affald).

Fastsættelsen af kvælstof- og fosforindhold i gødningen skal kunne dokumenteres.

Biogasanlæg, der afsætter afgasset biomasse, kan alternativt få indholdet af mængden af kvælstof og fosfor i afgasset biomasse bestemt ved hjælp af analyse af repræsentative prøver.

Prøverne skal sendes til analyse på et akkrediteret laboratorium.

Analyse af kvælstof- og fosforindhold i afgasset biomasse

Resultater fra analyse af prøver kan benyttes som alternativ til fastsættelse af kvælstof- og fosforindholdet i den afgassede biomasse.

Hvis der benyttes prøver, skal de være repræsentative.

En prøve kan siges at være repræsentativ for en større masse, når den har et indhold, der svarer til det gennemsnitlige indhold i den samlede masse, den repræsenterer.

Der er fra planperioden 2020/2021 fastsat regler for, hvordan man som biogasanlæg udtager repræsentative prøver af afgasset biomasse med henblik på analyse at kvælstof og fosforindhold.

For at få repræsentative prøver skal der udtages 4 delprøver af 0,5 liter, som samles til 1 prøve på 2 liter, hvor indholdet blandes.

Herefter skal som minimum 1 liter homogent indhold sendes til analyse.

Kravene til prøveudtagning fremgår nedenfor, men kan også ses i Bilag 3 bagerst i vejledningen.

Krav til prøvetagning i forbindelse med analyse af kvælstof og fosfor i afgasset biomasse

For den afgassede biomasse, skal de repræsentative prøver tages med passende intervaller, mindst 12 gange i planperiode, hvor biomasse anvendes.

Hvis der produceres flere gødningsfraktioner, fx både fiberfraktion og væskefraktion, skal der taget repræsentative prøver mindst 12 gange af hver faktion.

Biogasanlægget skal opgøre den mængde afgassede biomasse som prøverne gælder for jf. Eksempel 10.

Den mængde afgasset biomasse som analyserne gælder for skal opgøres og oplysningerne skal følge med gødningen, når den afsættes enten via gødningsregnskabet eller via Leverandørregistret, jf. Eksempel 10.

Oplysningerne, der følger med den afgassede biomasse er ikke et gennemsnit af samtlige 12 analyser, men skal afspejle den årlige variation i input til biogasanlægget.

Analyse af kvælstof – og fosforindhold i gødning skal foretages af et laboratorium, der er akkrediteret til udførelse af kemiske analyser af gødning af Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK) eller et tilsvarende akkrediteringsorgan, som er medunderskriver af European co-operation for Accreditation’s multilaterale aftale om gensidig anerkendelse.

Vær opmærksom på, at en jordbruger, der har et biogasanlæg på sin bedrift (under samme CVR-nummer som bedriften), ikke kan bruge analyse af repræsentative prøver til bestemmelse af kvælstof- og fosformængde til egen anvendt afgasset biomasse, men skal fastsætte kvælstof- og fosforindhold ud fra normtal for kvælstof og fosfor for den husdyrgødning, der tilgår anlægget (både egenproduceret og modtaget).

Ved afsætning af afgasset biomasse til andre bedrifter kan der anvendes analyser i stedet for normtal.

I nedenstående tabel er vist 5 forskellige scenarier.

5.2.3 Udnyttelseskrav for afgasset biomasse

Det er indgangsmaterialerne, der danner grundlag for beregning af udnyttelseskravet til den afgassede biomasse.

I beregningen skal de forskellige enkelte indgangsmaterialer vægtes i forhold til indholdet af kvælstof.

Hvis indgangsmaterialet er en blanding af forskellige gødninger med forskellige udnyttelseskrav, beregnes det samlede udnyttelseskrav for den afgassede biomasse ved at beregne et vægtet gennemsnit af udnyttelseskravene i indgangsmaterialet i forhold til indholdet af total kvælstof.

Sammensætningen af gødningen skal kunne dokumenteres.

5.2.4 Fosforloft for afgasset biomasse

Gødningens totale indhold af fosfor samt gødningens tilknyttede fosforloft skal tilknyttes som oplysninger til den overførte gødning.

Fosforlofter er generelt beskrevet i Kapitel 7.

Der gælder dog særlige regler for beregningen af fosforlofter for virksomheder, der afgiver gødning til fælles biogasanlæg og forarbejdningsanlæg og for beregningen af fosforloftet for fælles biogasanlæg og forarbejdningsanlæg (se nedenfor).

Gårdbiogasanlæg

Et gårdbiogasanlæg defineres som et anlæg, der er under samme CVR-nummer som en virksomhed, der er registreret i Register for Gødningsregnskab.

Derfor vil fosforloftet for den afgassede biomasse, som kommer ud af anlægget, være det samme som virksomhedens fosforloft.

Det vil sige et vægtet gennemsnit af fosforlofterne for den producerede og modtagne gødning på virksomheden i planperioden (se mere herom i Kapitel 7).

Fælles biogasanlæg

Et fælles biogasanlæg, er anlæg, der ikke drives under samme CVR-nummer som en virksomhed, der er registreret i Register for Gødningsregnskab.

Her fastsættes fosforloftet tilknyttet den afgassede biomasse, ud fra et vægtet gennemsnit af fosforlofterne tilknyttet de modtagne mængder af husdyrgødning, affald og øvrige typer organisk gødning i den forrige planperiode, således at det præcise fosforloft kan fastlægges umiddelbart i alle aftaler i en given planperiode.

Bemærk, at vegetabilsk biomasse og bioaske indgår med et fosforloft på 30 kg P/ha.

Fosforloftet, som tilknyttes den afsatte afgassede biomasse, er altså ikke et vægtet gennemsnit af fosforlofterne for den specifikke mængde afgasset biomasse, men et vægtet gennemsnit af fosforlofterne for alle mængder af gødning, der er tilført biogasanlægget i forrige planperiode.

Fosforloftet tilknyttes altså biogasanlægget og gælder for alle leverancer af afgasset biomasse eller forarbejdet husdyrgødning i den efterfølgende planperiode.

For fælles biogasanlæg, der ikke leverede afgasset biomasse eller forarbejdet husdyrgødning i den forrige planperiode, fastsættes fosforloftet ud fra det vægtede gennemsnit af fosforlofterne for de forventede tilførte mængder og typer af gødning i planperioden.

Virksomheder der afsætter organisk gødning til fælles biogasanlæg

Når man som virksomhed afsætter husdyrgødning til et fælles biogasanlæg, fastsættes fosforloftet for den afsatte mængde fosfor fra gødningen kun på baggrund af den eller de typer af gødning, som er produceret af virksomhedens egen husdyrproduktion.

Den eller de typer af gødning, som virksomheden modtager fra andre virksomheder, tæller altså ikke med i beregningen af det tilknyttede fosforloft for den overførte gødning til fælles biogasanlægget.

Derudover vil den mængde fosfor i gødning fra virksomhedens egenproduktion, som afgives til fællesanlægget ikke skulle medtages, når virksomheden beregner sit fosforloft.

Afsætter virksomheden mere fosfor fra organisk gødning til et fælles biogasanlæg, end den selv har produceret ved egen husdyrproduktion, så beregnes fosforloftet for denne mængde organiske gødning, som et vægtet gennemsnit af fosforlofterne for den organiske gødning, som virksomheden har modtaget.

Se mere om beregningen af virksomhedens fosforloft i Kapitel 7.

5.3 Forarbejdningsanlæg

Ved et forarbejdningsanlæg forstås et anlæg, der modtager husdyrgødning eller anden organisk gødning fra en eller flere husdyrproducenter, og som ved en teknisk forarbejdning af gødningen skaber produkter, der er forskellige fra det materiale, der tilføres anlægget med hensyn til tørstofindhold, sammensætning og koncentration af gødningsstoffer.

Det samlede indhold af kvælstof og fosfor ændres ikke ved forarbejdningen.

Et forarbejdningsanlæg kan f.eks. være et separationsanlæg, hvor husdyrgødningen – evt.

efter at være blevet afgasset – deles i en fiberfraktion og en væskefraktion.

Et andet eksempel er et pelleteringsanlæg, hvor hønsemøg tørres og trilles.

Biogasanlæg, komposteringsanlæg, forbrændingsanlæg og brændingsanlæg er ikke et forarbejdningsanlæg.

Forarbejdningsanlæg på virksomheder der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab

Hvis din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab og samtidig har et forarbejdningsanlæg (under samme virksomhed), skal du oplyse Landbrugsstyrelsen om dine leverancer af afsat forarbejdet husdyrgødning via gødningskvitteringer (Skema B1) i forbindelse med indberetning af din virksomheds gødningsregnskab.

Forarbejdningsanlæg på virksomheder der ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab

Hvis din virksomhed ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, og du har et forarbejdningsanlæg, skal din virksomhed tilmeldes som leverandør hos Landbrugsstyrelsen.

Din virksomhed skal registreres i Leverandørregister for gødningsleverancer.

Du skal mindst én gang årligt indberette til Landbrugsstyrelsen, hvem du har afsat forarbejdet husdyrgødning til og modtaget gødning fra.

Hvert år i juni måned sender Landbrugsstyrelsen en indkaldelse til dig om indberetning.

Du skal senest den 1. september 2021 oplyse Landbrugsstyrelsen om, hvem du har afsat forarbejdet husdyrgødning til og modtaget gødning fra i planperioden 1. august 2020 til 31. juli 2021.

Gødningen regnes for afsat og modtaget i planperioden, hvis den er faktureret inden for perioden (1. august 2020 til 31. juli 2021).

Den fysiske levering kan godt ske på et andet tidspunkt.

Du skal indberette nedenstående oplysninger elektronisk til Landbrugsstyrelsen.

Har du brug for hjælp til at bruge det elektroniske indberetningssystem, kan du på Landbrugsstyrelsens hjemmeside https://lbst.dk/landbrug/goedning/leverandoerregister-for-goedningsleverancer/finde en vejledning til, hvordan du indberetter.

5.3.1 Anmeldelse af forarbejdet husdyrgødning

Hvis du ønsker at afsætte forarbejdet husdyrgødning til privatpersoner, skal produktet være stabilt og være anmeldt og deklareret med et specifikt produktnummer hos Landbrugsstyrelsen (læs mere herom i afsnit 10.3).

5.3.2 Kvælstof- og fosforindhold i forarbejdet husdyrgødning

For forarbejdningsanlæg skal den totale mængde kvælstof og fosfor i den forarbejdede husdyrgødning svare til den totale mængde kvælstof og fosfor i det, der tilføres anlægget.

Det vil sige, at man ikke må anvende analyser af kvælstof- og fosforindhold for forarbejdet husdyrgødning.

Tilføres en forarbejdningsanlæg afgasset biomasse vil det enten være de normtal, der er anvendt til at beregne kvælstof- og fosforindholdet i den afgassede biomasse eller de repræsentative prøver, der er analyseret med henblik på at fastsætte kvælstof- og fosforindholdet i den afgassede biomasse, der også fastsætter indholdet at kvælstof of fosfor i den forarbejde afgassede biomasse.

Det endelige kvælstof- og fosforindholdet kan altså ikke være lavere en indgangsmaterialet.

¬

5.3.3 Udnyttelseskrav og fosforlofter for forarbejdet husdyrgødning

Der er fra planperioden 2020/2021 fastsat udnyttelseskrav for forarbejdet husdyrgødning på hhv.

85 pct. (alle væskefraktioner) og 55 pct. (fiberfraktion).

Dette vurderes at være det praktisk mulige udnyttelseskrav, der kan opnås under optimale udbringningsforhold.

Dog kan du som producent også fortsat fastsætte udnyttelseskravet for forarbejdet husdyrgødning (herunder forarbejdet afgasset biomasse) ud fra indgangsmaterialet, så udnyttelseskravet i højere grad fastsættes ud fra sammensætningen af den forarbejdede husdyrgødning.

Hvis indgangsmaterialet er en blanding af forskellige gødninger (husdyrgødning og anden organisk gødning) med forskellige udnyttelseskrav, beregnes det samlede udnyttelseskrav for forarbejdet husdyrgødning ved at tage et vægtet gennemsnit af udnyttelseskravene i indgangsmaterialet ud fra indholdet af total kvælstof.

Du kan se et eksempel på beregning af udnyttelseskravet for forarbejdet husdyrgødning i Eksempel 11.

Samme metode er gældende for beregningen af fosforloftet for indgangsmaterialet.

Bemærk, at hvis det er afgasset biomasse, der forarbejdes, så er fosforloftet for den forarbejdede afgassede biomasse det samme som for den uforarbejdede biomasse.

Sammensætningen af gødningen skal kunne dokumenteres.

Det samlede udnyttelseskrav for hhv.

væske- og fiberfraktion skal som minimum svaret til udnyttelseskravet for den eller de typer af husdyrgødning og anden organisk gødning, der er tilført anlægget.

5.3.4 Virksomheder der afsætter organisk gødning til forarbejdningsanlæg

Når man som virksomhed afsætter husdyrgødning til et forarbejdningsanlæg, fastsættes fosforloftet for den afsatte mængde fosfor fra gødningen kun på baggrund af den eller de typer af gødning, som er produceret af virksomhedens egen husdyrproduktion.

Den eller de typer af gødning, som virksomheden modtager fra andre virksomheder, tæller altså ikke med i beregningen af det tilknyttede fosforloft for den overførte gødning til forarbejdningsanlægget.

Derudover vil den mængde fosfor i gødning fra virksomhedens egenproduktion, som afgives til forarbejdningsanlægget ikke skulle medtages, når virksomheden beregner sit fosforloft.

Afsætter virksomheden mere fosfor fra organisk gødning til et forarbejdningsanlæg, end den selv har produceret ved egen husdyrproduktion, så beregnes fosforloftet for denne mængde organiske gødning, som et vægtet gennemsnit af fosforlofterne for den organiske gødning, som virksomheden har modtaget.

Se mere om beregningen af virksomhedens fosforloft i Kapitel 7.

5.3.5 Andre bestemmelser for forarbejdningsanlæg

Forarbejdningsanlæg og produkterne, der afsættes fra forarbejdningsanlæg, skal opfylde regler fastsat af de veterinære myndigheder.

Vær særligt opmærksom på bestemmelser om hygiejnisering, og at du skal anmelde dit anlæg til din lokale fødevareregion.

5.4 Forbrændingsanlæg og brændingsanlæg

Et forbrændingsanlæg og brændingsanlæg for husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning er et teknisk anlæg, der ved forbrænding omdanner husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning til energi, røggasser og bioaske.

Et forbrændingsanlæg kan være et centralt anlæg, der er etableret og drevet alene med henblik på forbrænding.

Foruden forbrændingsanlæg og brændingsanlæg til forbrænding af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning kan et centralt anlæg være indrettet og drevet med henblik på forbrænding af andre affaldstyper, f.eks. slagteriaffald, spildevandsslam, halm mv.

Et forbrændingsanlæg/brændingsanlæg kan også være etableret på en virksomhed (gårdanlæg), der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, med henblik på forbrænding af virksomhedens egen produktion af husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning og modtaget husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning.

Forbrænding af husdyrgødning og fraktioner af husdyrgødning skal foregå på et godkendt anlæg (se nedenfor).

Om der er tale om et forbrændingsanlæg eller et brændingsanlæg afhænger af, efter hvilke regler anlægget er godkendt

Et forbrændings- og brændingsanlæg, der modtager halm til afbrænding skal ikke indberette dette i Leverandørregister for gødningsleverancer, men handelsbilag skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

5.4.1 Leverancer af modtaget husdyrgødning og modtaget forarbejdet husdyrgødning på centrale forbrændingsanlæg

Hvis din virksomhed er et centralt forbrændingsanlæg, der modtager husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning, skal du senest den 1. september 2021 oplyse os om, hvem du har modtaget husdyrgødning og forarbejdet husdyrgødning fra i planperioden 1. august 2020 til 31. juli 2021.

Du skal én gang årligt indberette til Landbrugsstyrelsen, hvem du har modtaget gødning fra.

Hvert år i juni måned sender Landbrugsstyrelsen en indkaldelse til dig om indberetning.

Du skal indberette nedenstående oplysninger elektronisk til Landbrugsstyrelsen.

Har du brug for hjælp til at bruge det elektroniske indberetningssystem, kan du nederst på Landbrugsstyrelsens hjemmeside lbst.dk en vejledning til, hvordan du indberetter.

5.4.2 Forbrænding på eget gårdanlæg

Hvis du etablerer et forbrændingsanlæg på din egen virksomhed (gårdanlæg), vil du i gødningsregnskabet kunne fratrække kvælstofmængden i husdyrgødningen eller den forarbejdede husdyrgødning, hvis følgende kontrolbetingelser er opfyldt

Du vil ikke kunne fratrække fosformængden i husdyrgødningen, da denne ikke forsvinder ved afbrænding.

Forbrændt husdyrgødning kan lovligt opbevares på din virksomhed.

5.4.3 Behandling af bioasken

Både centrale forbrændings- og gårdanlæg skal overholde reglerne for opbevaring og bortskaffelse af bioasken, der er fastsat af miljømyndighederne.

Opbevaring af aske fra forbrænding af husdyrgødning kan ske uden tilladelse på brugers virksomhed, hvis det sker på et overdækket opbevaringsanlæg.

Læs om reglerne på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk .

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

1)

Modtagers navn og CVR-nummer

2)

Det totale indhold af kvælstof of fosfor i den afsatte husdyrgødning

3)

Gødningen tilknyttede fosforloft

4)

Gødningens udnyttelseskrav

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Type gødning

Oplysninger

Afsat afgasset biomasse

Modtagers CVR-nr.

Typen af gødning

Udnyttelseskrav

Den samlede mængde af gødning i kg

Det totale indhold af kvælstof i kg

Det totale indhold af fosfor i kg

Tilknyttede fosforloft i kg P/ha

Modtaget husdyrgødning

Afsætters CVR-nr.

Typen af gødning

Udnyttelseskrav

Den samlede mængde af gødning i kg

Det totale indhold af kvælstof i kg

Det totale indhold af fosfor i kg

Tilknyttet fosforloft i kg P/ha

Tørstof pct. (frivillig indberetning)

Modtaget anden organisk gødning

Afsætters CVR-nr.

Typen af gødning

Udnyttelseskrav

Den samlede mængde af gødning i kg

Det totale indhold af kvælstof i kg

Det totale indhold af fosfor i kg

Tilknyttet fosforloft i kg P/ha

Tørstof pct. (frivillig indberetning)

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

1)

Prøver af afgasset biomasse skal analyseres minimum 12 gange i planperioden.

Minimum 1 repræsentativ prøve skal analyseres hver måned i den planperiode, hvor den afgassede biomasse afsættes.

2)

Inden prøvetagning skal den afgassede biomasse være fuldstændig omrørt, således at prøven udtages fra en masse med et homogent indhold.

Prøven skal udtages umiddelbart efter omrøring.

3)

Før udtagning af hver delprøve tappes mindst 10 l afgasset biomasse for at sikre, at prøven ikke består af gammel afgasset biomasse.

4)

Der skal månedligt analyseres en prøve på 2 l, der består af 4 delprøver på hver 0,5 l, som udtages med mindst 5 dages mellemrum indenfor den pågældende måned.

5)

Den repræsentative prøve skal udtages manuelt på én af følgende måder fra

a.

rør, der leder afgasset biomasse fra biogasreaktor til efterlager på biogasanlægget, eller

b.

rør fra reaktor eller efterlager til gyllevogn/gylletrailer/lastbil/ slamsuger, eller

c.

direkte i gyllevogn/gylletrailer/lastbil/ slamsuger.

6)

Delprøverne skal umiddelbart efter prøvetagning opbevares i fryser, indtil der er samlet 2 l.

Herefter skal der som minimum sendes én homogen prøve på 1 l til analyse.

7)

Der skal udarbejdes egenkontrol af prøvetagningen, der indebærer en beskrivelse af procedure og dato for prøvetagningen, opbevaring samt dato for forsendelse til laboratorie.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Eksempel 10: Opgørelse af den leverede mængde afgassede biomasse en repræsentativ analyse gælder for

Mængde kg

N (kg)

P (kg)

Total mængde biomasse afsat

14.190.000

61.301

12.203

Et biogasanlæg har i oktober måned udtaget 4 prøver af 0,5 L som de d. 31. oktober har fået analyseret på et akkrediteret laboratorie.

Indholdet af kvælstof i prøven er 4,3 kg/ton afgasset biomasse og indholdet af fosfor er 0,9 kg/ton afgasset biomasse.

Det vil sige, at hhv.

4,3 kg N/ton og 0,9 kg P/ton vil være indholdet af N og P for de leverancer af afgasset biomasse som biogasanlægget afsætter i løbet af oktober måned.

Disse tal skal således indberettes i Leverandørregistret for leverancer afsat i oktober.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Scenarie

Krav om tilmelding til Landbrugsstyrelsen

Analyser eller normtal?

Hvad sker der med eventuel difference mellem norm og analyse?

Ved afsætning til biogasanlæg

Ved modtagelse fra biogasanlæg

Virksomheden har eget gårdbiogasanlæg på samme CVR-nr. som husdyrproduktionen.

Bruger kun egen husdyrgødning i anlægget.

Register for Gødningsregnskab

Normtal

Normtal

Der bliver ingen difference i gødningsregnskabet.

Virksomheden har eget biogasanlæg på samme CVR-nr. som husdyrproduktionen.

Modtager også husdyrgødning fra andre CVR numre til anlægget.

Den afgassede biomasse kan afsættes til andre jordbrugere.

Register for Gødningsregnskab

Normtal

Analyser eller normtal

Virksomheden som har biogasanlægget på sit CVR-nummer hæfter for hele differencen i sit gødningsregnskab ved brug af analyser, når han afsætter til andre.

Virksomheden har biogasanlæg i et andet CVR-nr. end husdyrproduktionen.

Bruger kun bedriftens egen husdyrgødning i anlægget.

Leverandørregister for gødningsleverancer

Normtal

Analyser eller normtal

Der kan være difference mellem den husdyrgødning som afsættes til anlægget og den afgassede biomasse der afsættes.

Der er ingen der hæfter for denne afvigelse.

Virksomheden har biogasanlæg, men i et andet CVR-nr. end husdyrproduktionen.

Modtager også husdyrgødning fra andre CVR numre til anlægget.

Den afgassede biomasse kan afsættes til andre jordbrugere.

Leverandørregister for gødningsleverancer (

Normtal

Analyser eller normtal

Der kan være difference mellem den husdyrgødning som modtages af anlægget og den afgassede biomasse der afsættes.

Der er ingen der hæfter for denne afvigelse.

Fælles biogasanlæg, som modtager husdyrgødning fra flere leverandører.

Leverandørregister for gødningsleverancer

Normtal

Analyser eller normtal

Der kan være difference mellem den husdyrgødning som modtages af anlægget og den afgassede biomasse der afsættes.

Der er ingen der hæfter for denne afvigelse.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Type gødning

Oplysninger

Afsat forarbejdet husdyrgødning

Markering vedr.

kvælstofafgift

Modtagers CVR-nr.

Typen af gødning

Udnyttelseskrav

Den samlede mængde af gødning i kg

Det totale indhold af kvælstof i kg

Det totale indhold af fosfor i kg

Tilknyttet fosforloft i kg P/ha

Modtaget husdyrgødning

Afsætters CVR-nr.

Typen af gødning

Udnyttelseskrav

Den samlede mængde af gødning i kg

Det totale indhold af kvælstof i kg

Det totale indhold af fosfor i kg

Tilknyttet fosforloft i kg P/ha

Modtaget anden organisk gødning

Afsætters CVR-nr.

Typen af gødning

Udnyttelseskrav

Den samlede mængde af gødning i kg

Det totale indhold af kvælstof i kg

Det totale indhold af fosfor i kg

Tilknyttet fosforloft i kg P/ha

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Eksempel 11: Beregning af udnyttelseskrav for forarbejdet husdyrgødning ud fra indgangsmaterialet

Gødningstype

Udnyttelseskrav (pct.)

Mængde kg N

Svinegylle

80

2.000

Kvæggylle

75

1.000

Anden organisk gødning

40

500

Total

3.500

En producent skal fastsætte udnyttelseskravet for forarbejdet husdyrgødning ud fra indgangsmaterialet.

Gødningen, der produceres, består af 2.000 kg svinegylle med et udnyttelseskrav på 80 pct., 1.000 kg kvæggylle med et udnyttelseskrav på 75 pct. og 500 kg anden organisk gødning med et udnyttelseskrav på 40 pct.

Den totale mængde kvælstof udgør: (2.000 + 1.000 + 500) kg = 3.500 kg.

Udnyttelseskravet for den forarbejdede husdyrgødning beregnes således

((2.000 kg svinegylle / 3.500 kg) x 80 pct.) + ((1.000 kg kvæggylle / 3.500 kg) x 75 pct.) + (500 kg anden organisk gødning / 3.500 kg) x 40 pct.) = 73 pct.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

Forbrændingsanlæg: Et anlæg der er godkendt efter bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed, der kan forbrænde affald i henhold til reglerne i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om anlæg, der forbrænder affald.

-

Brændingsanlæg: Et anlæg der er godkendt efter artikel 24, stk. 1, litra d, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1069/2009 af 21. oktober 2009 for så vidt angår forbrænding af husdyrgødning som brændsel i anlægget.

-

Bemærk, at det kun er husdyrgødning og separeret ren husdyrgødning der må afbrændes i et brændingsanlæg og altså ikke hverken afgasset biomasse eller separeret afgasset biomasse.

Derimod vil fiberfraktioner fra separeret husdyrgødning, hvori der ikke er iblandet affald eller andet, lovligt kunne anvendes som brændsel på brændingsanlæg.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Type gødning

Oplysninger

Modtaget husdyrgødning og modtaget forarbejdet husdyrgødning

Afsætters CVR-nr.

Typen af gødning

Udnyttelseskrav

Den samlede mængde af gødning i kg

Det totale indhold af kvælstof i kg

Det totale indhold af fosfor i kg

Tilknyttet fosforloft i kg P/ha

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

Forbrændingsanlæggets varmevekslerdel skal være forsynet med en energimåler, der kan måle den producerede varmeenergi i kWh.

Energimåleren skal være kalibreret af et institut, der er akkrediteret hertil.

-

I perioder hvor der sker forbrænding på anlægget, skal du hver dag ajourføre en oversigt (driftsrapport), hvor du skal notere mængde og type af husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, som afbrændes.

Endvidere skal du hver dag aflæse energimåleren og notere visningen i oversigten.

Oversigten skal være påført navn og planperiode.

-

Hver gang du skiller dig af med lageret af bioaske, skal du udtage en repræsentativ prøve til myndighedskontrol af bioasken på mindst 100 g.

Du skal påføre dato for prøveudtagning på kontrolprøven.

Samtidig skal du veje den samlede mængde bioaske, inden du skiller dig af med den.

Du skal gemme prøven og dokumentation for vejning af den samlede mængde af bioaske på din virksomhed i mindst 5 år.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Kapitel 6 : Harmoniregler

Harmonireglerne bestemmer, hvor meget kvælstof fra husdyrgødning og anden organisk gødning (organisk gødning) du må udbringe på dine arealer hvert år.

Reglerne findes i Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning (husdyrgødningsbekendtgørelsen).

Du skal overholde harmonireglerne, hvis du har et erhvervsmæssigt dyrehold, eller hvis du anvender eller opbevarer husdyrgødning, der svarer til produktionen fra et erhvervsmæssigt dyrehold eller er en registreret virksomhed.

Du er også omfattet, hvis du er tilmeldt Register for Gødningsregnskab.

Du har et erhvervsmæssigt dyrehold, hvis du har et dyrehold, som er større end angivet i Oversigt 6, eller hvis du anvender eller opbevarer husdyrgødning svarende til en produktion fra et erhvervsmæssigt dyrehold.

I gødningsregnskabet opgøres det, om dit forbrug af kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning overholder harmonikravet i forhold til størrelsen af dit harmoniareal.

Vejledning til opgørelse af harmoniarealet finder du i afsnit 8.3.

Der gælder særlige regler for anvendelse af husdyrgødning fra smågrise, der er tildelt receptpligtig medicinsk zink, herunder regler der begrænser den tilladte mængde udbragte husdyrgødning udover, hvad der følger af harmonireglerne og fosforreglerne.

Disse regler findes ligeledes i bekendtgørelse om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning.

Du kan læse mere i Miljøstyrelsens wiki-vejledning om miljøregulering af husdyrhold, som kan tilgås via Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk .

6.1 Harmonikrav

Du skal på bedriftsniveau overholde en grænse for maksimal mængde total kg kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning pr. ha harmoniareal (kg N/ha) pr. planperiode.

Kravet til harmoniarealet er herudover også fastsat på baggrund af anvendelse af fosfor (se kapitel 7).

Du må højst udbringe husdyrgødning og anden organisk gødning i mængder svarende til 170 kg N/ha harmoniareal pr. planperiode, med mindre du overholder betingelserne i kvægundtagelsen, der giver dig mulighed for at udbringe op til 230 kg N/ha harmoniareal pr. planperiode.

Se nærmere i Oversigt 7.

* Du skal være opmærksom på, at der gælder særlige regler i forhold til hvor meget kvælstof der må udbringes, hvis du ansøger om udbetaling af Økologisk Arealtilskud eller har et miljøtilsagn, hvor der kan være krav om ingen eller nedsat krav om kvælstoftilførsel.

Se vejledningen for dit tilsagn på www.lbst.dk .

6.2 Kvægundtagelsen om 230 kg N pr. ha harmoniareal

Hvis din bedrift producerer husdyrgødning med mindst 300 kg kvælstof pr. planperiode, hvoraf mindst 2/3 er fra kvæg, kan du benytte kvægundtagelsen (du kan ved anvendelse af kvægundtagelsen udbringe husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 230 kg N pr. ha harmoniareal), hvis du kan dokumentere, at betingelserne er opfyldt.

Alle betingelserne refererer til hele bedriften, og alle skal være opfyldt.

Betingelserne fremgår nedenfor.

6.2.1 Særligt for jordprøver

I henhold til EU bestemmelserne om den danske undtagelse fra harmonikravet skal der foretages jordbundsprøver på bedrifter, der benytter undtagelsen, mindst hvert fjerde år.

Jordprøverne skal udtages af de øverste 30 cm af jorden, og der skal mindst udtages én jordprøve for hver 5 ha på hele det areal, der er i omdrift, og som du har til rådighed i den planperiode, hvor prøverne udtages.

Det betyder, at hvis dit kvægbrug f.eks. har 104 ha i omdrift, så skal der mindst udtages 20 jordprøver – nogle prøver må godt dække seks ha og andre tre ha afhængigt af markstørrelsen, men prøverne skal fordeles på hele arealet, så de er udtaget fagligt korrekt.

Der er ikke i EU bestemmelserne eller i den danske implementering stillet krav om, hvem der kan udtage jordprøverne, eller hvor analyserne skal foretages henne, men prøverne bør udtages af en virksomhed med erfaring og ekspertise på området.

Virksomheden skal garantere forskriftsmæssig prøveudtagning.

Jordprøverne skal analyseres for indhold af kvælstof og fosfor.

Indhold af fosfor oplyses som fosfortallet (Pt), og indhold af kvælstof angives enten som kg totalkvælstof pr. ha eller som kg N-min kvælstof pr. ha. Du skal opbevare analyseresultaterne på bedriften og vise dem på forlangende ved eventuel kontrol.

Der skal foreligge dateret dokumentation af, at analyserne er udført korrekt og rettidigt, f.eks. jordanalysekort påført udtagningsdato.

Der er ikke sat en maksimumsgrænse for analyseværdierne, eller hvordan de skal benyttes i gødningsplanlægningen.

6.2.2 Krav til gødningsplanen og krav om ajourføring

Der er krav om, at den del af kvægbrugets gødningsplan, som følger gødskningsreglernes generelle krav, skal indberettes i forbindelse med ansøgning om grundbetaling.

Der er desuden krav til gødningsplanens indhold, hvilket fremgår af Oversigt 8.

Gødningsplanen skal revideres senest syv dage efter enhver ændring.

Konkret betyder dette, at før du kan anvende gødningsplanen som dokumentation for ændringer, skal du ajourføre din gødningsplan i løbet af planperioden, så den svarer til de faktiske forhold.

Vær opmærksom på at gemme den oprindelige gødningsplan, som viser, at gødningsplanlægningen er udført inden for fristen.

Såfremt du har lavet gødningsplanlægningen i et markprogram, printes den ud og gemmes.

6.2.3 Udtrædelse af ordningen

Hvis du træder ud af ordningen (f.eks. hvis du får mere jord eller færre dyr den 10. august i den planperiode, der følger umiddelbart efter den planperiode, hvor harmoniundtagelsen blev anvendt), skal reglerne for kvægundtagelsen fortsat overholdes i den efterfølgende planperiode.

Dvs., at græsmarker i omdrift må tidligst nedpløjes den 1. marts i den efterfølgende planperiode.

Først herefter vil du være løst af kravene.

¬

Græsarealer, der overdrages efter den 1. august i den planperiode, der følger umiddelbart efter den planperiode, hvor harmoniundtagelsen blev anvendt, må tidligst ompløjes den 1. marts i den efterfølgende planperiode.

Det er sælger/bortforpagter, der har ansvaret for korrekt etablering og opretholdelse af græsarealet indtil den 1. marts.

Det understreges, at de generelle regler mht.

jordbehandling også skal overholdes.

6.2.4 Specielt for virksomheder, der afsætter foder til undtagelsesbrug

Reglerne for kvægbedrifter, der benytter undtagelsen, finder tilsvarende anvendelse for virksomheder, hvor hovedparten af afgrøderne fra dens arealer (afgrøder fra mere end 50 pct. af arealerne) ifølge en skriftlig aftale skal afgives til og anvendes på en eller flere kvægbedrifter.

Det er afgrøden (foderafgrøder og korn), der skal afsættes og ikke halmen.

Den virksomhed, der har indgået en skriftlig aftale, skal indberette, at virksomheden har ansøgt om og fået tilladelse til at anvende kvægundtagelsen og har indgået en skriftlig aftale, dvs. at bedriften indgår i produktionsmæssig sammenhæng med et eller flere kvægbrug, ved at sætte x i både felt 406 og 407 i gødningsregnskabet.

Den landbrugsbedrift, der afsætter hovedparten af afgrøderne til en kvægbedrift, og som vil anvende op til 230 kg N/ha, skal være opmærksom på, at både landbrugsbedriften og kvægbedriften skal kunne dokumentere, at betingelserne overholdes.

6.3 Opgørelse af harmoniforhold

Du kan i afsnit 9 i gødningsregnskabet se en opgørelse af harmoniforhold for kvælstof i husdyrgødning og anden organisk gødning.

I felt 716 kan du se, hvor mange kg N du har udbragt i husdyrgødning og anden organisk gødning, og i felt 717 kan du se, hvor mange kg N i husdyrgødning og anden organisk gødning du har udbragt pr. ha harmoniareal.

Når du har ansøgt om og fået tilladelse til at anvende det særlige harmonikrav på 230 kg N pr. ha harmoniareal for kvægbrug, så skal du sætte kryds i felt 407 for at markere dette, og at du har overholdt betingelserne for udbringning af husdyrgødning og anden organisk gødning i bilag 2 i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

Når du anvender reglerne for kvægbrug, der benytter undtagelsen, og når du har indgået en skriftlig aftale med kvægbruget om at afsætte hovedparten af dine afgrøder (foderafgrøder og korn) til anvendelse på kvægbruget, se ovenstående afsnit 6.1, så skal du sætte kryds i felt 406 for at markere dette.

Du skal være opmærksom på, at du også skal sætte kryds i felt 407 for at markere, at du har overholdt betingelserne for udbringning af husdyrgødning og anden organisk gødning i bilag 2 i husdyrgødningsbekendtgørelsen.

6.4 Græssende dyr

Gødning afsat af græssende dyr skal du medtage som udbragt eller afsat.

Kg kvælstof og fosfor i den gødning, som dyrene afsætter på marken, kan du fratrække i det samlede forbrug af husdyrgødning, hvis

Du kan læse mere om ovenstående betingelser og aftaler i afsnit 8.12.

Du kan kun fratrække kvælstof og fosfor i gødningen for den periode, hvor dyrene går på græs.

Du kan ikke fratrække kvælstof og fosfor i gødningen, hvis dyrene afgræsser dine egne arealer, som kan og må gødskes, da disse arealer indgår i opgørelsen af harmoniarealet.

6.5 Dokumentation

Du skal som ansvarlig for driften kunne dokumentere, at harmonireglerne er overholdt.

Hvis du afsætter husdyrgødning for at overholde harmonikravet, skal dette dokumenteres med underskrevne gødningskvitteringer (Skema B1), som skal forefindes på bedriften.

Kravene til dokumentationen er beskrevet i afsnit 2.1.7 om Afsat husdyrgødning.

Krav til dokumentationen fremgår af nedenstående Oversigt 9.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Oversigt 6: Erhvervsmæssigt dyrehold

Et dyrehold anses som erhvervsmæssigt, hvis det er større end følgende størrelsesgrænser

1) 30 høns og

2) 4 voksne hunde med hvalpe under 18 uger samt

3) et dyrehold med enten

a) 2 malkekøer eller ammekøer med tilhørende kalve (op til 6 måneder),

b) 4 stykker kvæg, der ikke er omfattet af bogstav a,

c) 4 heste med tilhørende føl (op til 12 måneder),

d) 2 søer med tilhørende smågrise (op til 40 kg),

e) 15 producerede slagtesvin,

f) 10 moderfår med lam (op til 12 måneder),

g) 10 modergeder med kid (op til 12 måneder),

h) andre dyretyper end nævnt i bogstav a-f eller g, hvis det samlede produktionsareal på ejendommen til disse dyretyper ikke overstiger 25 m 2 , eller

i) forskellige dyretyper sammensat efter bogstav a-g eller h, hvis den forholdsmæssige andel af hver dyretype efter bogstav a-g eller h ikke tilsammen overstiger 100 pct.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Oversigt 7: Harmonikravene*

Maks.

tildeling pr. ha

Type af landbrugsbedrift

170 kg N

Du må højst udbringe husdyrgødning og anden organisk gødning i mængder svarende til 170 kg N/ha harmoniareal pr. planperiode, hvis du ikke er omfattet af kvægundtagelsen om 230 kg N/ha.

Grænsen på 170 kg N/ha gælder uafhængigt af, om gødningen stammer fra egen produktion, modtaget husdyrgødning eller anden organisk gødning.

230 kg N

Hvis du producerer husdyrgødning med mindst 300 kg kvælstof pr. planperiode, hvoraf mindst 2/3 er fra kvæg, og hvis du overholder betingelserne oplistet nedenfor, så må du udbringe husdyrgødning og anden organisk gødning i mængder svarende til 230 kg N/ha harmoniareal pr. planperiode.

Husk, der skal ansøges om tilladelse til at anvende 230 kg N/ha harmoniareal pr. planperiode via Tast selv.

Afsætter du ifølge en skriftlig aftale hovedparten af dine afgrøder til en kvægbrug, der er omfattet af kvægundtagelsen, er du også omfattet af harmonikravet, se nedenstående.

Kvægundtagelsen om 230 kg N/ha gælder ikke for økologer.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Betingelser for udbringning af op til 230 kg N pr. ha harmoniareal fra husdyrgødning og anden organisk gødning*

På en bedrift, som producerer husdyrgødning med mindst 300 kg kvælstof pr. planperiode, hvoraf mindst 2/3 er fra kvæg, kan du benytte kvægundtagelsen (du kan ved anvendelse af kvægundtagelsen udbringe husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 230 kg N pr. ha harmoniareal), hvis du kan dokumentere, at betingelserne er opfyldt.

Alle betingelserne refererer til hele bedriften, og alle skal være opfyldt.

1

På bedriften skal der senest ved starten af den efterfølgende planperiode den 1. august være etableret plantedække på 80 pct. eller mere af harmoniarealet med en afgrøde med et højt kvælstofoptag og en lang vækstsæson.

2

I den efterfølgende planperiode må bedriften ikke både udbringe husdyrgødning i perioden den 31. august til den 1. marts på et areal med græs og pløje arealet.

Der skal foreligge en dateret erklæring underskrevet af den ansvarlige for driften til dokumentation heraf.

3

Arealer med græs i omdrift må kun pløjes om i perioden 1. marts til 1. juni, hvorefter arealet skal tilsås umiddelbart og ikke senere end tre uger efter pløjning, og dyrkes med en afgrøde med højt kvælstofoptag og en lang vækstsæson.

4

Græs- eller cikorieudlæg skal være udlagt i silomajs eller i byg/ært eller korn til modenhed, helsæd eller grønkorn.

5

Græs– eller cikorieudlæg og græsefterafgrøder må tidligst nedpløjes eller nedvisnes den 1. marts i den efterfølgende planperiode.

6

Kvælstoffikserende afgrøder må ikke dyrkes på de arealer, som bedriften har til rådighed.

Dette gælder dog ikke

a) Byg/ært blandinger med udlæg, jf. litra c.

b) Kløver/lucerne i græsmarker med under 50 pct. kløver/lucerne.

c) Græs- eller cikorieudlæg med under 50 pct. kløver/lucerne.

7

Der skal foretages N- og P-analyser af jordprøver fra de øverste 30 cm af jorden mindst hvert 4. år pr. 5 ha på hele arealet i omdrift, som bedriften har til rådighed i den planperiode, hvor prøverne udtages.

Der skal foreligge dateret dokumentation herfor f.eks. i form af N-min-beregning og jordanalysekort.

En bedrift, som har anvendt muligheden for at udbringe husdyrgødning og anden organisk gødning i mængder svarende til op til 230 kg kvælstof pr. ha harmoniareal i mere end 4 sammenhængende planperioder, skal for hver planperiode efter den 4. planperiode kunne fremvise jordprøver, der er udtaget i en af de 4 forudgående planperioder.

8

Bedriften skal for hver planperiode, hvor der ønskes udbragt op til 230 kg N pr. ha harmoniareal pr. planperiode, senest den dato, der er anført som ansøgningsfrist i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer, ansøge om at udbringe op til 230 kg N pr. ha harmoniareal pr. planperiode samt foretage en gødningsplanlægning, jf. lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, som kan tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

9

Bedriftens gødningsplan for dyrkede og udyrkede arealer skal udover de forhold, der følger af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag og de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser, indeholde følgende

a) en skitse, der viser de enkelte markers beliggenhed,

b) oplysning om antallet af husdyr, en beskrivelse af opstaldnings- og opbevaringssystemer, herunder opbevaringskapaciteten for gødning,

c) en beregning af det fosfor, der produceres på bedriften,

d) en beskrivelse af eventuel gødningsbehandling og forventede egenskaber for den behandlede gødning,

e) oplysning om mængde og type af husdyrgødning, som leveres udenfor eller modtages på bedriften,

f) oplysning om afgrødens forventede fosforbehov for hver mark,

g) en beregning af fosfor, der tilføres med husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse og kunstgødning for hver mark og

h) angivelse af tidspunkt for tilførsel af husdyrgødning og kunstgødning.

10

Bedriftens gødningsplan skal revideres senest 7 dage efter enhver ændring.

11

Ved de nævnte afgrøder i ovenstående oversigt over betingelserne udbringning af op til 230 kg N pr. ha harmoniareal fra husdyrgødning og anden organisk gødning forstås

Afgrøder med et højt kvælstofoptag og en lang vækstsæson: Græs, græsefterafgrøder, foderroer, rodcikorie, græs- eller cikorieudlæg.

Græsefterafgrøder: Rent græs.

Græs- eller cikorieudlæg: Græs eller cikorie eller blandinger af græs og cikorie.

* Du skal med en dateret underskrift vise, at du for planperioden 2020/2021 er indforstået med betingelse 2.

Det gør du ved at sætte kryds i felt 407 i gødningsregnskabet.

Når gødningsregnskabet dateres og underskrives og indsendes via Landbrugsindberetning.dk, vil dette kryds svare til en erklæring.

Note: Betingelser, jf. §4, nr. 47-50 og bilag 2 i Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1176 af 23. juli, 2020 om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Oversigt 8: Krav til udarbejdelse og indsendelse af gødningsplan for undtagelsesbrug

Oplysninger der skal indberettes senest i april 2021 (dato følger den for Fællesskemaet)

Gødskningsreglernes generelle krav til gødningsplanlægning skal indberettes via Tast selv-service ved at indsende skemaet ”Gødningskvote og efterafgrøder 2021”.

Oplysninger der skal foreligge på bedriften senest i april 2021 (dato følger den for Fællesskemaet)

En skitse der viser de enkelte markers beliggenhed: Opfyldes ved at tilknytte markkort til gødningsplanlægningen.

Oplysning om antallet af husdyr, en beskrivelse af opstaldnings- og opbevaringssystemer samt en beregning af det fosfor, dyrene på bedriften producerer: Oplysningerne om antallet af husdyr, opstaldningssystemer og en beregning af det fosfor, som dyrene på bedriften producerer, fremgår af afsnittet ”Oplysninger til gødningsregnskab”, ”Dyreoplysninger” i gødningsregnskabet 2020/2021.

Kravet om oplysninger om opbevaringssystemer kan opfyldes ved opbevaring af et udskrevet lagerregnskab for husdyrgødning.

Opbevaringskapaciteten for gødning skal fremgå af udskriften af lagerregnskabet for husdyrgødning.

Oplysning om afgrødens forventede fosforbehov for hver mark: Markernes forventede fosforbehov som angivet i Tabel 1 ”Normer for landbrugsafgrøder” udfyldes automatisk ved indsendelse af Gødningskvote og efterafgrødeskemaet via Tast selv-service.

Der skal foreligge en gødningsplan, der viser den beregnede mængde af fosfor, der tilføres med husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse og kunstgødning for hver mark, samt angivelse af tidspunkt for tilførsel af husdyrgødning og kunstgødning.

En beskrivelse af eventuel gødningsbehandling og forventede egenskaber for den behandlede gødning skal fremgå af det indberettede gødningsregnskab for 2020/2021.

Oplysning om mængde og type af husdyrgødning, som leveres udenfor eller modtages på bedriften, skal fremgå af det indberettede gødningsregnskab for 2020/2021, Skema B1 og Gødningsleverancer.

Gødningskvittering (skema B1) for overførsel af husdyrgødning skal indberettes sammen med gødningsregnskabet.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

6.3.1 Opgørelse af harmoniforhold for kvælstof i organisk gødning

Udbragt kg N i husdyrgødning og anden organisk gødning (Felt 308 + 804)

Kg N

716

Udbragt antal kg N fra husdyrgødning og anden organisk gødning pr. ha harmoniareal (Felt 716 / felt 106)

Kg N/ha harmoniareal.

717

Jeg har ansøgt om at anvende det særlige harmonikrav på 230 kg N/ha for kvægbrug i planperioden 2020/2021 i Tast selv-service, og jeg har overholdt bestemmelserne i bilag 2 til husdyrgødningsbekendtgørelsen

¨

407

Indgik din virksomhed i en produktionsmæssig sammenhæng i 2020/2021

¨

406

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

Dyrene afgræsser et areal, som du ikke kan medregne til harmoniarealet f.eks. et fredet område, der ikke må gødskes eller et areal, hvor der kun må tildeles en begrænset mængde gødning udover den mængde som dyrere afsætter (arealer med miljøtilsagn eller andre særlige naturarealer).

-

Du har indgået aftaler om græsning på en anden virksomheds arealer, der ikke kan medregnes til harmoniarealet f.eks. et fredet område, der ikke må gødskes, eller arealer med miljøtilsagn eller andre særlige naturarealer (dokumenteret ved en gødningskvittering, skema B1, hvis den anden virksomhed er registreret i Register for Gødningsregnskab, eller med en græsningsaftale, hvis den anden virksomhed ikke er registreret i Register for Gødningsregnskab).

-

Du har indgået aftaler om græsning på en anden virksomheds arealer, der kan og må gødskes (dokumenteret med en gødningskvittering, skema B1).

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Oversigt 9: Krav til dokumentation, hvis de særlige regler om 230 kg N pr. ha harmoniareal for kvægbrug benyttes

Dokumentation

Betingelse jf. husdyrgødningsbekendtgørelsens bilag 2

Gødningsplanlægning, se mere i kap.

8

Pkt. 1, 6, 9

Erklæring om udbringning af husdyrgødning – dateret og underskrevet gødningsregnskab, med kryds i felt 407

Pkt. 2

Ansøgning om tilladelse til at anvende kvægundtagelsen ved afkrydsning i Tast selv-service i Gødningskvote og efterafgrødeskema 2021

Pkt. 8

Jordprøver – analyseresultater for indhold af fosfor og kvælstof

Pkt. 7

Ajourført gødningsplan

Pkt. 10

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Kapitel 7 : Fosforlofter og fosforarealkrav

Dette kapitel omfatter reglerne vedrørende fosforlofter og fosforarealkrav.

Fosforlofterne fastsætter, hvor meget fosfor du maksimalt må udbringe på dine harmoniarealer og dermed fosforarealkravet, som er det harmoniareal, din virksomhed som minimum skal have til rådighed i forhold til den udbragte mængde fosfor.

Din virksomheds fosforarealkrav er afhængig af, hvilke typer og mængder af gødning du udbringer på din virksomhed.

Fosforreglerne gælder for husdyrgødning, anden organisk gødning, vegetabilsk biomasse, bioaske og kunstgødning.

Fra planperioden 2018/2019 blev der indført områder, hvor der er skærpede fosforlofter.

Det vil sige, at fosforloftet i disse områder er fastsat til 30 kg P/ha, uanset hvilken type husdyrgødning man anvender (dog gælder der fortsat et fosforloft på 35 kg P/ha for bedrifter, der anvender kvægundtagelsen).

Bemærk at fosforloftet for husdyrgødning fra slagtesvin er hævet fra planperioden 2020/2021, se Oversigt 11 nedenfor.

Se definitioner af de forskellige begreber i Oversigt 10 nedenfor.

I Oversigt 11 kan du se fosforlofterne for de forskellige typer af gødning for planperioden 2020/2021.

Det skal dog bemærkes, at virksomheder med harmoniarealer i områder med skærpede fosforlofter vil få reduceret virksomhedens fosforarealkrav med den procentvise andel af virksomhedens harmoniarealer, der ligger inden for det skærpede område.

*Du skal være opmærksom på, at fosforlofterne ikke gælder for arealer i områder med skærpede fosforlofter – jf. afsnit 7.7.

7,1 Din virksomheds fosforloft

For din virksomhed skal der fastsættes et fosforloft for dels den anvendte husdyrgødning og anden organisk gødning og bioaske, dels et fosforloft for den anvendte kunstgødning.

Begge fosforlofter vil indgå i beregningen af din virksomheds fosforarealkrav.

De typer gødning, som du producerer og modtager på din virksomhed, vil danne grundlag for din virksomheds fosforloft.

Producerer og modtager du flere forskellige typer gødning, vil fosforloftet blive beregnet som et vægtet gennemsnit af fosforloftet for de forskellige typer organisk gødning.

Fosforloftet for kunstgødning angives separat og har et loft på 30 kg P/ha. Se eksempel på beregning af fosforloft i Eksempel 12.

Både din virksomheds fosforloft for husdyrgødning, anden organisk gødning, vegetabilsk biomasse og bioaske og fosforloftet for kunstgødning kan hæves ved lave fosfortal (Pt) på din virksomheds harmoniarealer.

Læs nærmere herom i afsnit 7.4.

7.2 Sådan beregnes din virksomheds fosforarealkrav

Dit fosforarealkrav er det harmoniareal, du som minimum skal have til rådighed i forhold til den mængde fosfor, du har udbragt.

Fosforarealkravet for henholdsvis organisk gødning og kunstgødning udregnes separat, som beskrevet nedenfor, hvorefter de lægges sammen til et samlet fosforarealkrav for din virksomhed.

Se Oversigt 12 og Eksempel 13 for beregning af fosforarealkrav.

På www.landbrugsindberetning.dk kan du finde et beregningsværktøj, den såkaldte ”fosforberegner”, som du kan anvende til at beregne dit fosforloft og fosforarealkrav, så du kan planlægge anvendelsen af din gødning for planperioden.

I beregningsværktøjet skal du bl.a. angive oplysninger om produceret, modtaget og afgivet husdyrgødning, samt, lagerforskydninger, størrelsen på dit forventede harmoniareal samt om en del af harmoniarealet evt.

ligger inden for oplande med krav om skærpede fosforlofter (se kort 15.1 bagerst i vejledningen).

7.3 Særligt for fosfor i kunstgødning og bioaske

Den udbragte fosfor i kunstgødning og bioaske på harmoniarealerne beregnes som forbruget af fosfor i kunstgødning og bioaske udbragt på alle virksomhedens arealer, men fratrukket den mængde fosfor, som er udbragt på arealer, som ikke er harmoniarealer, men som dyrkes med afgrøder omfattet af en kvælstof- eller fosfornorm.

Det antages i den forbindelse, at den forbrugte mængde fosfor i kunstgødning og bioaske er fordelt ensartet på hele arealet.

7.3.1 Fradrag for fosfor i kunstgødning og bioaske anvendt på ikke-harmoniregler

Du kan i de nedenfor beskrevne tilfælde fratrække fosfor fra kunstgødning og bioaske, der er anvendt på arealer, som ikke medregnes som harmoniarealer, i din virksomheds forbrug af fosfor.

7.3.1.1 Afgrøder i drivhuse, planteskoler, lukkede systemer m.m.

For kunstgødning og bioaske, som er forbrugt i drivhuse, planteskoler, lukkede systemer, planteskolekulturer og containerpladser, vedplanter o.lign.

fastsættes den mængde fosfor, som kan fratrækkes ved beregningen af den forbrugte mængde fosfor, som det dyrkede areal angivet i ha med mindst to decimaler ganget med fosfornormen for den pågældende afgrøde under anvendelse af den pågældende afgrødes fosfornormer.

Det gælder for følgende afgrøder

1) Tomat (drivhus): 500 kg P pr. ha.

2) Agurk (drivhus): 450 kg P pr. ha.

3) Salat (drivhus): 150 kg P pr. ha.

4) Grøntsager andre end nr. 1-3 (drivhus) og potteplanter (drivhus): 140 kg P pr. ha.

5) Snitblomster og snitgrønt (drivhus): 160 kg P pr. ha.

6) Planteskolekulturer (stauder og vedplanter til videresalg) og enårige småplanter (drivhus) samt containerpladser: 60 kg P pr. ha.

7) Lukket system med enårige, stauder eller vedplanter samt svampe, champignon: udbragt mængde P pr. ha.

7.3.1.2 Grøntsager på friland

For kunstgødning og bioaske, som er forbrugt ved dyrkning af mindst fire hold grøntsager på friland på samme areal inden for samme planperiode, fastsættes den mængde fosfor, som kan fratrækkes ved beregningen af den forbrugte mængde fosfor, som det dyrkede areal angivet i ha med mindst to decimaler ganget med en fosfornorm på 60 kg P pr. ha pr. planperiode.

Dette omfatter f.eks. visse arealer med salat, babyleaves, hovedsalat og radiser.

Med minimum fire hold menes, at der udsås eller udplantes nye planter mindst 4 gange på samme areal i samme planperiode.

7.3.1.3 Dyrkede skovarealer

I skove med en fosfornorm kan fratrækkes 15 kg P pr. ha pr. planperiode.

Fradraget kan opspares.

For virksomheder, der i en eller flere af de fem forudgående planperioder ikke har udbragt fosfor i skov, kan der fratrækkes det dyrkede skovareal i planperioden og i de forudgående planperioder, hvor fradragsmuligheden ikke er benyttet, angivet i ha med mindst to decimaler ganget med en fosfornorm på 15 kg P pr. ha, således at der maksimalt kan udbringes 90 kg fosfor fra bioaske pr. ha skov i samme planperiode.

Reglen gælder for skov, som er omfattet af definitionen af afgrødekode 581-588, 591-594 eller 602-605.

7.3.1.4 Afgrøder på øvrige ikke-harmoniarealer

For fosfor udbragt på øvrige ikke-harmoniarealer med afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm eller en fosfornorm, og som ikke er omfattet af en af ovenstående 3 tilfælde, fastsættes den mængde fosfor, som kan fratrækkes ved beregningen af den forbrugte mængde fosfor som den forbrugte mængde fosfor fra kunstgødning og bioaske på de pågældende arealer, bortset fra arealer omfattet af ovenstående 3 tilfælde.

Det antages, at den forbrugte mængde fosfor i kunstgødning og bioaske er fordelt ensartet på hele arealet med afgrøder, som er omfattet af en kvælstofnorm eller en fosfornorm, herunder på virksomhedens harmoniarealer.

Muligheden for at fratrække fosfor som følge af disse ikke-harmoniarealer kan enten anvendes i forhold til beregningen af den forbrugte mængde bioaske eller i den forbrugte mængde kunstgødning.

Det vil dog altid være en fordel for bedriften at fratrække mængden af kunstgødning først, da fosforloftet for bioaske kan være lempet, da dette er omfattet af det gennemsnitlige fosforloft.

7.3.2 Fradrag for levering af halm til fyringsanlæg

Der gælder endvidere en regel om fratrækning af fosfor for virksomheder, der leverer halm til et fyringsanlæg og modtager bioaske retur.

For hvert 1 ton halm, som virksomheden fra den 1. juli i den foregående planperiode til den 31. juni i den indeværende planperiode leverer til et fyringsanlæg, kan virksomheden trække 1 kg P pr. ha fra forbruget af fosfor.

Den leverede mængde halm korrigeres for vandindhold og fastsættes ud fra et basisindhold på 17 pct. vand.

En virksomhed kan maksimalt fratrække fosfor svarende til 3 kg pr. ha harmoniareal, som virksomheden i den foregående planperiode har dyrket med korn, raps eller frøgræs.

Virksomheden kan desuden maksimalt fratrække fosfor svarende til indholdet af fosfor i den mængde bioaske, som virksomheden har modtaget fra fyringsanlægget i den indeværende planperiode.

Der skal foreligge dokumentation for fyringsanlæggets modtagelse af halm fra virksomheden herunder for mængde og dato.

Dette gælder også selvom du afsætter halmen gennem en eventuel mellemhandler som fx en maskinstation.

Dokumentationen kan f.eks. bestå af en faktura.

Der skal også foreligge dokumentation for virksomhedens modtagelse af bioaske fra fyringsanlægget.

Du skal opbevare dokumentationen i 5 år og kunne forevise den på forlangende i forbindelse med kontrol.

7.4 Forøgelse af fosforloftet ved lave fosfortal

Hvis din virksomheds harmoniarealer i gennemsnit har lave fosfortal (Pt), kan du få et tillæg til din virksomheds fosforloft.

Dette gælder både for fosforloftet for den organiske gødning og for kunstgødning.

Jo lavere Pt, jo større tillæg, dog maksimalt 14 kg P/ha og din virksomheds fosforloft må ikke overstige 45 kg P/ha. Tillægget beregnes på baggrund af bedriftens vægtede gennemsnitlige Pt ved anvendelse af samtlige af virksomhedens jordprøver fra den seneste prøvetagning efter den markopdeling, som anvendes i forbindelse med beregning af virksomhedens kvælstofkvote.

Du skal kunne fremvise dokumentation for dine markers Pt ved kontrol, og følgende betingelser skal være opfyldt for at kunne få et tillæg til din virksomheds fosforloft

Det gennemsnitlige fosfortal er det vægtede gennemsnit af markernes gennemsnitlige fosfortal baseret på samtlige af virksomhedens jordprøver fra den seneste prøvetagning på markerne, som er taget senest 1. februar i den planperiode, hvor fosforloftet ønskes hævet.

Du kan vælge at anvende jordprøver, der er taget efter 1. februar i den planperiode, hvor fosforloftet ønskes hævet, og frem til 31. marts i den efterfølgende planperiode.

På bedrifter med JB-nr. 11 eller 12 korrigeres forøgelsen af fosforloftet med en faktor svarende til den andel af virksomhedens harmoniarealer, der ikke er klassificeret som JB-nr. 11 eller 12 (se evt.

Eksempel 14).

I Oversigt 13 kan du se, hvor meget du kan lægge til din virksomheds fosforloft, i forhold til hvor lavt det gennemsnitlige Pt for din virksomheds marker er.

Se et eksempel på beregning af forøgelsen af en virksomheds fosforloft ved lave gennemsnitlige Pt i Eksempel 14.

7.5 Særlige regler for bedrifter omfattet af kvægundtagelsen

For kvægbrug, der har tilladelse til at anvende kvægundtagelsen, og som overholder de særlige betingelser, jf. afsnit 6.2, gælder der særlige forhold vedrørende fosfor.

For disse brug er der et fast fosforloft på 35 kg P/ha. Det vil sige, at selvom du modtager organisk gødning med et andet fosforloft, så fastholder virksomheden som hovedregel fosforloftet på de 35 kg P/ha.

Du skal være opmærksom på, at såfremt gødning modtaget fra andre end øvrige undtagelsesbrug eller fælles biogasanlæg svarer til mere end 50 pct. af den mængde fosfor, der er produceret og leveret på undtagelsesbruget i den pågældende planperiode, så fastsættes gennemsnitsloftet som et vægtet gennemsnit af fosforlofterne for den producerede mængde fosfor fra virksomhedens egen husdyrproduktion, modtaget husdyrgødning, modtaget anden organisk gødning og modtaget bioaske.

7.6 Ved overførsel af gødning

Når du overfører gødning til en anden virksomhed, skal din virksomheds fosforloft i organisk gødning og den totale mængde fosfor i den gødning, du overfører, fremgå af gødningskvitteringen (skema B1).

Din virksomheds fosforloft i organisk gødning vil dermed indgå i beregningen af fosforloftet for den virksomhed, som modtager din gødning.

Ved overførsler af gødning skal du anvende fosforloftet i organisk gødning for din virksomhed (felt 233 i gødningsregnskabet) før eventuel korrektion andel af dine harmoniregler, der ligger i oplande til søer med krav om skærpede fosforlofter, og før eventuelt hævet fosforloft grundet lave fosfortal.

Hvis du på det tidspunkt i planperioden, hvor du afgiver gødningen, ikke kender din virksomheds fosforloft, skal du angive det fosforloft, du forventer din virksomhed har ved planperiodens afslutning.

Det oplyste fosforloft på gødningskvitteringen (Skema B1) (felt 196 i Skema B1) må ikke afvige mere end 1 kg P/ha end din virksomheds endelige fosforloft (felt 233 i gødningsregnskabet).

Den mængde fosfor, du har overført til en anden registreret virksomhed, et fælles biogasanlæg, et forarbejdningsanlæg eller et forbrændings- eller brændingsanlæg, kan du trække fra i dit fosforregnskab.

Hvis du afgiver husdyrgødning til et fælles biogasanlæg, så skal du for den husdyrgødning, som du afgiver til biogasanlægget, og som ikke overstiger den producerede mængde fosfor fra din egen husdyrproduktion, oplyse fosforloftet i egen husdyrproduktion (felt 225 i gødningsregnskabet) i felt 196 på gødningskvitteringen (Skema B1).

Den producerede mængde fosfor, som du afgiver til biogasanlægget, indgår dermed ikke i fastsættelsen af din virksomheds fosforloft.

Hvis du afgiver mere husdyrgødning til et fælles biogasanlæg end du selv producerer fra din egen husdyrproduktion, så skal du for den husdyrgødning, som du afgiver til biogasanlægget fra din egen husdyrproduktion, oplyse fosforloftet i egen husdyrproduktion (felt 225 i gødningsregnskabet), og for den husdyrgødning, som du afgiver til biogasanlægget udover din egen husdyrproduktion, oplyse din virksomheds fosforloft i organisk gødning (felt 233 i gødningsregnskabet) i felt 196 på gødningskvitteringerne.

Du kan endvidere læse mere om de særlige regler, der gælder for beregningen af fosforloftet for virksomheder, der afsætter gødning til og modtager afgasset biomasse eller forarbejdet husdyrgødning fra fælles biogasanlæg eller forarbejdningsanlæg i afsnit 5.2 og 5.3.

7.6.1 Fosforlofter ved afsætning til fælles biogasanlæg

Hvis du afsætter husdyrgødning til et fælles biogasanlæg, skal den producerede mængde fosfor, som er afgivet til det fælles biogasanlæg, ikke indgå i fastsættelsen af gennemsnitsloftet for din virksomhed.

Dette gælder dog kun, hvis du udelukkende afsætter fosfor fra din egen husdyrproduktion til et fælles biogasanlæg.

Det afsatte må således ikke overstige den mængde fosfor, som du selv har produceret.

Det fosforloft, som du skal tilknytte overførslen af husdyrgødningen, fastsættes derfor kun ud fra den husdyrgødning, som du afsætter til fælles biogasanlægget.

Den producerede mængde fosfor, som er afgivet til det fælles biogasanlæg, indgår dermed ikke i fastsættelsen af gennemsnitsloftet for din virksomhed.

Du kan se et eksempel på beregning af en virksomheds fosforloft i Eksempel 15.

Bedrifter, som anvender kvægundtagelsen, vil bibeholde fosforloftet på 35 kg/P ha, jf. dog afsnit 7.5, også i områder, hvor der er skærpede fosforlofter.

Læs mere herom i afsnit 7.7.

7.7 Skærpede fosforlofter

Der er krav om skærpede fosforlofter i særlige områder af landet (se kort 15.1).

Det betyder, at bedrifter med harmoniarealer i disse områder kan få et lavere fosforloft på hele deres bedrift.

I beregningen af det reducerede loft, vil den andel af virksomhedens harmoniarealer, der ligger i et område med krav om skærpede fosforlofter, indgå i beregningen af det samlede fosforloft for virksomhedens producerede og modtagne mængder af gødning.

Det vil sige, at hvis 50 pct. af en virksomheds harmoniareal er placeret i et skærpet område, så vil 50 pct. af virksomhedens producerede og modtagne mængde af organisk gødning få et loft på 30 kg P/ha. Se et regneeksempel i Eksempel 16.

Fosforloftet på 30 kg P/ha kan lige som de generelle fosforlofter hæves ved lave fosfortal.

Bemærk at dette ikke gælder for bedrifter, der anvender kvægundtagelsen, men at disse virksomheder bibeholder et loft på 35 kg P/ha.

Når du overfører gødning til en anden bedrift, skal du oplyse din virksomheds fosforloft, hvor fosforloftet ikke er korrigeret for andelen af din bedrifts harmoniareal i områder med krav om skærpede fosforlofter ligesom lave fosfortal ikke påvirker modtagervirksomhedens fosforloft.

Har denne virksomhed harmoniarealer i et område med krav om skærpede fosforlofter eller lave P tal, så skal modtager selv indregne dette i sit gennemsnitlige fosforloft.

Den bedrift, der modtager gødningen, omfattes nemlig kun af et krav om skærpede fosforlofter i det omfang, dens harmoniarealer ligger inden for områder med krav om skærpede fosforlofter, uanset at den modtagne gødning er produceret på en bedrift med harmoniarealer i områder med krav om skærpede fosforlofter.

Som beskrevet under afsnit 7.2 kan du på www.landbrugsindberetning.dk finde et beregningsværktøj, den såkaldte ”fosforberegner”, som du kan anvende til at beregne din virksomheds fosforloft og fosforarealkrav, så du kan planlægge anvendelsen af din gødning for planperioden.

Beregningsværktøjet tager også højde for, om en del af dit harmoniareal ligger inden for områder med krav om skærpede fosforlofter.

7.8 Beregning af fosforloft og fosforarealkrav

Når du udbringer gødning på din virksomhed, skal virksomhedens fosforloft og det samlede fosforarealkrav beregnes.

Kravet gælder for husdyrgødning, anden organisk gødning, kunstgødning og bioaske, og der er fastsat forskellige fosforlofter for de forskellige typer af gødning.

I Oversigt 11 fremgår de fastsatte fosforlofter for planperioden 2020/2021.

Hvis du har harmoniarealer i områder med skærpede fosforlofter, skal den andel af virksomhedens samlede harmoniareal, der ligger i disse områder, indgå i virksomhedens samlede fosforloft, med et fosforloft på 30 kg P pr. ha pr. planperiode.

Kvægbrug omfattet af undtagelsen har dog fortsat et fosforloft på 35 kg P/ha. Virksomhedens andel af harmoniarealet i skærpede områder opgøres på baggrund af markplanen.

I regneeksemplet nedenfor kan du set et beregningseksempel indholdene alle de forhold der kan have betydning for din virksomheds fosforloft.

7.8.1 Detaljeret eksempel vedr.

korrektion af fosforloftet

En landmand har følgende forhold på sin virksomhed i planperioden 2020/2021

Der kan fratrækkes forbrug af kunstgødning, som er anvendt på arealer, som ikke er harmoniarealer.

Der er i dette eksempel to typer fradrag

Fosforarealkravet kan derfor beregnes til (850-37,78) / 31,6 = 25,70 hektar.

Gennemsnitsloftet på bedrifter

Tilknytningen til biogasanlægget betyder, at der skal beregnes et særskilt fosforloft for den husdyrgødning, som afgives til biogasanlægget ud fra den producerede og leverede mængde fosfor.

Denne kan beregnes til (6000*35+3000*35) / 9000 = 35 kg P/ha. Dette særskilte fosforloft tilknyttes den afgivne mængde og den afsatte mængde til biogasanlægget udgår af den producerede mængde i beregningen af gennemsnitsloftet.

Gennemsnitsloftet for bedriften beregnes ud fra den producerede og modtagne mængde.

Dette omfatter også modtaget bioaske, hvor der er modtaget 325 kg P som bioaske.

Gennemsnitsloftet kan derfor beregnes til: (2000*34+6000*35+3000*35+4000*33+325*30-3000*35) / 12325 = 34,06 kg P/ha.

Afsætning til nabo B tilknyttes derfor et gennemsnitsloft på 34,06 kg P/ha.

Det korrigerede fosforloft

Det korrigerede fosforloft beregnes ud fra gennemsnitsloftet korrigeret i forhold til fosfortal og andel af harmoniarealer i oplande med krav om skærpet fosforloft.

Den udbragte mængde fosfor fra organisk gødning og bioaske på harmoniarealet

Den udbragte mængde fosfor af organisk gødning kan beregnes til

Produceret husdyrgødning (6000+3000-3000) = 6000 kg P

+ Modtaget husdyrgødning (2000+4000) = 6000 kg P

+ modtaget bioaske = 325 kg P

- fradrag bioaske = - 300

-Afsat husdyrgødning = -4000 kg P

- lagerforskydning (2000-3500) = - 1500 kg P

= 6525 kg P

Fosforarealkravet for den organiske del kan derfor samlet beregnes til 6525 / 35,09 = 185,95 hektar

Det samlede fosforarealkrav er = 25,70 + 185,95 = 211,65 hektar

Det samlede harmoniareal = 215 hektar

Fosforarealkravet er overholdt, da harmoniarealet er 3,35 ha større end fosforarealkravet.

Fosforproduktionen for din virksomhed bliver automatisk beregnet i gødningsregnskabet på basis af antal årsdyr/producerede dyr, dyretyper, staldsystemer og gødningstyper.

Se Eksempel 17 nedenfor.

På baggrund af fosfor i produktionen og modtaget husdyrgødning eller anden organisk gødning og bioaske, beregnes virksomhedens fosforloft for organisk gødning (felt 233).

Virksomhedens samlede fosforarealkrav fastsættes ud fra det gennemsnitlige fosforloft plus evt.

korrektion for lavt Pt og virksomhedens samlede forbrug af fosfor i henholdsvis organisk gødning og kunstgødning samt om virksomheden har harmoniarealer i et område med et skærpet fosforloft.

Fosforarealkravet er det harmoniareal virksomheden skal have til rådighed.

Se Eksempel 18 om opgørelse af balancen mellem harmoniareal og fosforarealkrav.

Fosforarealkravet må ikke overstige virksomhedens harmoniareal.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Oversigt 10: Definition af begreber i fosforreguleringen

Begreb

Definition

Gødningens fosforloft

Den maksimale mængde kg fosfor per hektar harmoniareal for de forskellige typer af gødning.

Virksomhedens fosforloft (gennemsnitsloftet)

Et vægtet gennemsnit af fosforlofterne for virksomhedens producerede og modtagne mængder af organisk gødning og bioaske.

Dette tilknyttes f.eks. afgivet gødning.

Ved afsætning til biogasanlæg og forarbejdningsanlæg gælder dog særlige regler (se afsnit 5.2 og 5.3).

Skærpede fosforlofter

Inden for oplande afgrænset ved bekendtgørelse om afgrænsning af oplande til søer med krav om skærpede fosforlofter gælder et skærpet fosforloft på 30 kg P/ha uanset gødningstypen (dog fortsat 35 kg P/ha for bedrifter der anvender kvægundtagelsen).

Du kan se, om du har arealer inden for et sådan opland i Internet Markkort (IMK) i Tast Selv.

Fosforloftet ved udbringning (det korrigerede fosforloft)

Hvis virksomheden har harmoniarealer i oplande med skærpede fosforlofter skal fosforloftet tilknyttet den organiske gødning ved udbringning korrigeres for dette (se afsnit 7.7).

Fosforloftet kan yderligere korrigeres for lave fosfortal (se afsnit 7.4).

Fosforarealkrav

Det harmoniareal din virksomhed som minimum skal have til rådighed i forhold til den udbragte mængde fosfor på baggrund af fosforloftet ved udbringning (det korrigerede fosforloft).

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Oversigt 11: Fosforlofter for gødning i planperioderne fra 2019/2020 til 2021/2022*

Gødningstype

Fosforloft

2019/2020

Fosforloft

2020/2021 og 2021/2022

Husdyrgødning fra fjerkræ og kødædende pelsdyr

35 kg P/ha

35 kg P/ha

Husdyrgødning fra slagtesvin

39 kg P/ha

35 kg P/ha

Husdyrgødning fra søer og smågrise

35 kg P/ha

35 kg P/ha

Husdyrgødning fra kvægbrug

30 kg P/ha

30 kg P/ha

Husdyrgødning fra kvægbrug omfattet af kvægundtagelsen (230 kg N/ha)

35 kg P/ha

35 kg P/ha

Andre organiske gødningstyper

30 kg P/ha

30 kg P/ha

Vegetabilsk biomasse og bioaske

30 kg P/ha

30 kg P/ha

Kunstgødning

30 kg P/ha

30 kg P/ha

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Eksempel 12: Beregning af din virksomheds fosforloft

Hvis du f.eks. producerer 6.000 kg P i husdyrgødning fra kvæg (fosforloft på 30 kg P/ha) og modtager 2.000 kg P i husdyrgødning fra en anden bedrift med søer og smågrise (fosforloft på 35 kg/P), så vil din virksomheds fosforloft blive beregnet således

((6.000 kg P / 8.000 kg P) x 30 kg P/ha) + ((2.000 kg P / 8.000 kg P) x 35 kg P/ha) = 31,3 kg P/ha

Med ovenstående beregning bliver din organiske gødning tilknyttet et fosforloft på 31,3 kg fosfor pr. ha.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Oversigt 12: Beregning af din virksomheds fosforarealkrav

Kg fosfor i organisk gødning, vegetabilsk biomasse og bioaske du har udbragt på dine harmoniarealer i planperioden divideret med fosforloftet ved udbringning, som er din virksomheds fosforloft i organisk gødning korrigeret for oplande med skærpet fosforloft og eventuelt hævet på grund af lave Pt

+

Kg fosfor i kunstgødning du har udbragt på dine harmoniarealer i planperioden divideret med fosforloftet for kunstgødning (30 kg P/ha eventuelt hævet ved for lave Pt)

=

Din virksomheds fosforarealkrav

Din virksomheds fosforarealkrav må ikke overstige dit harmoniareal.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Eksempel 13: Beregning af din virksomheds fosforarealkrav

En virksomhed producerer 2.000 kg P i husdyrgødning (30 kg P/ha.) og modtager 1.000 kg P i afgasset biomasse (33 kg P/ha).

Virksomhedens fosforloft er på 31 kg P/ha. Udbringning af hele mængden på 3.000 kg P, medfører et fosforarealkrav på 96,8 ha (3.000 kg P / 31 kg P/ha).

Virksomheden har desuden udbragt 800 kg fosfor i kunstgødning, hvilket kræver et areal på 26,7 ha (800 kg P / 30 kg P/ha) .

Virksomhedens samlede fosforarealkrav er på (96,8 ha + 26,7 ha) = 123,5 ha

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

Det gennemsnitlige fosfortal på virksomhedens harmoniarealer med JB-nr. 1-10 er under 4,0.

-

På virksomheden foreligger der fosfortal for samtlige af virksomhedens harmoniarealer med JB-nr. 1-10.

-

Det gennemsnitlige fosfortal er resultater af jordprøver, som ikke er ældre end 5 år ved starten på den planperiode, hvor fosforloftet ønskes hævet.

-

Der foreligger som minimum én jordprøve for hver påbegyndt 5 ha harmoniareal med JB-nr. 1-10 og som minimum én jordprøve for hver mark med JB-nr. 1-10, som indgår i virksomhedens harmoniarealer.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Oversigt 13: Tillæg til virksomhedens fosforloft

Gennemsnitligt fosfortal (Pt)

Tillæg til virksomhedens fosforloft

4,0 - 3,5

+ 1 kg P/ha

3,49 – 3,0

+ 2 kg P/ha

2,99 – 2,75

+ 4 kg P/ha

2,74 -2,50

+ 6 kg P/ha

2,49 -2,25

+ 8 kg P/ha

2,24 -2,00

+ 10 kg P/ha

1,99 -1,75

+ 12 kg P/ha

Under 1,75

+ 14 kg P/ha

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Eksempel 14: Beregning af forøgelse af din virksomheds fosforloft ved lave fosfortal

En virksomhed har et harmoniareal på 100 ha og det gennemsnitlige Pt på virksomhedens harmoniarealer (dog ikke arealer med JB-nr. 11 og 12) er 3,2 Pt.

Det svarer til en forøgelse på 2 kg P/ha (se Oversigt 12).

Da 20 ha af det samlede harmoniareal er JB-11 og 12, skal forøgelsen af fosforloftet dog korrigeres med en faktor svarende til den andel af virksomhedens harmoniarealer, som disse arealer udgør.

Forøgelse af fosforloftet beregnes på følgende måde

((100 ha – 20 ha) / 100 ha) x 2 kg P/ha = 1,6 kg P/ha

Havde virksomheden i forvejen et fosforloft på 35 kg P/ha, ændres det således til et fosforloft på 36,6 kg P/ha.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Eksempel 15: Beregning af fosforloft ved afsætning til fælles biogasanlæg

Gødningstype

Produceret husdyrgødning (kg)

Modtaget husdyrgødning (kg)

Afsat husdyrgødning til fælles biogasanlæg (kg)

P-loft (kg P/ha.)

Svinegylle

7.000

3.000

35

Kvæggylle

3.000

30

Modtaget afgasset biomasse

2.000

33,5

P-loft for afsat gylle

35

En virksomhed producerer 7.000 kg P i svinegylle og afsætter 3.000 kg P til fælles biogasanlæg begge med et fosforloft på 35 kg P/ha. Desuden modtager virksomheden 3.000 kg P i kvæggylle med et fosforloft på 30 kg P/ha.

Da virksomheden afsætter en mængde af den producerede N i svinegylle til fælles biogasanlæg skal dette ikke medregnes i virksomhedens gennemsnitlige fosforloft.

Bedriften modtager desuden 3000 kg P i afgasset biomasse retur fra biogasanlægget.

Dvs. at der i beregningen af bedriftens gennemsnitsloft skal medregnes 7.000 kg P i svinegylle – 3.000 kg P i svinegylle (afsat til biogas) + 3000 kg P i kvæggylle + 2.000 kg P i afgasset biomasse = 9.000 kg P

Beregningen af virksomhedens fosforloft bliver således

Svinegylle: (4.000 kg P i svinegylle / 9.000 kg P) x 35 kg P/ha = 15,6 kg P/ha

Kvæggylle: (3.000 kg P i kvæggylle / 9.000 kg P) x 30 kg P/ha = 7,4 kg P/ha

Afgasset biomasse: (2.000 kg P i afgasset biomasse / 9.000 kg P) x 33,5 kg P/ ha = 10 kg P/ha

Virksomhedens samlede fosforloft bliver herved: (7,4 + 15,6 + 10) kg P/ha = 33 kg P/ha.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

En landmand har et harmoniareal på 100 ha, hvoraf 50 ha ligger i et opland med krav om skærpede fosforlofter.

Han producerer årligt gødning fra fjerkræ som har et fosforloft på 35 kg P/ha (du modtager i dette tilfælde ikke andre typer af gødning og har højere fosfortal end 4).

Med det skærpede krav vil 50 pct. af din producerede husdyrgødning få tilknyttet et loft på 30 kg P/ha.

Dvs.: (0,5 x 35 kg P/ha) + (0,5 x 30 kg P/ha) = (17,5 kg P/ha + 15 kg P/ha) = 32,5 kg P/ha som vil være det nye fosforloft for din bedrift.

Du kan med fordel anvende vores fosforregnemaskine på www.landbrugsindberetning.dk

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

Han modtager 2000 kg P med et fosforloft på 34 kg P/ha fra en nabo A.

-

Han producerer 6000 kg P fra slagtesvin (fosforloft på 35 kg P/ha) og 3000 kg P fra mink (fosforloft på 35 kg P/ha)

-

Han har 215 hektar harmoniarealer og 22 hektar ikke-harmoniarealer, hvoraf 2 hektar med er drivhus (tomater) og 10 hektar med skov omfattet af gødningsnorm.

De øvrige 10 hektar ikke-harmoniarealer er græs med en gødningsnorm

-

Han har 150 hektar med korn og raps i planperioden 2019/2020 og afsætter 300 tons halm til fyringsanlæg.

Han får 325 kg P retur som bioaske.

-

Han har et gennemsnitligt fosfortal Pt på 3,2 på alle harmoniarealer med JB-nr. 1-10, men 20 pct. svarende til 43 hektar af harmoniarealerne er JB 11-12.

-

30 hektar af harmoniarealerne ligger i områder omfattet af skærpet P-loft.

-

Han har brugt 2000 kg P som kunstgødning.

-

Han afsætter 3000 kg P til et fælles biogasanlæg og får 4000 kg P retur fra biogasanlægget med et fosforloft på 33 kg P/ha.

-

Han afsætter derudover 4000 kg P til en anden nabo B.

-

1/8 2020 (primo) var der to gyllebeholder med henholdsvis 1000 kg P minkgylle og 1000 kg P svinegylle.

31/7 2021 (ultimo) var der en 500 kg P minkgylle og 3000 kg P svinegylle.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

1)

Fosforarealkravet som følge af anvendelsen af kunstgødning

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

Fosfornormerne for drivhus (tomater) er angivet til 500 kg P/ha. Der er 2 hektar, således der kan fratrækkes 1000 kg P ifølge de særlige regler for visse gartneriafgrøder.

Der er derudover 10 hektar med skov med retningsgivende normen, hvor der kan fratrækkes 10*15 kg P/ha = 150 kg P.

Der er således i alt et fradrag på 1150 kg P.

-

De resterende 850 kg P antages fordelt ensartet på alle arealer med en gødningsnorm, som ikke er omfattet af de særlige regler for visse gartneri- og skovafgrøder.

De 850 kg P skal derfor fordeles ligeligt på de 10 hektar, således der kan fratrækkes yderligere 10/225 * 850 = 37,78.

-

Fosforloftet kan korrigeres for lave fosfortal.

Ved et gennemsnitligt fosfortal på 3,2 kan tillægges 2 kg P/ha, men da 20 pct. er JB 11-12 kan fosforloftet for kunstgødning kun øges til 30 + 2 x 172 / 215 = 31,6 kg P/ha

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

2)

Fosforarealkravet for organisk gødning.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

Skærpet P-loft: Andelen af den producerede og modtagne mængde, som skal tilknyttes et fosforloft på 30 kg P/ha, svarer til andelen af harmoniarealer i skærpet opland.

30 / 215 = 14 pct. af harmoniarealet ligger i oplande med skærpet fosforkrav.

-

Det gennemsnitlige fosforloft inden korrektion for lave Pt skal derfor samlet korrigeres til: 0,86 x 34,06 + 0,14 x 30 = 33,49 kg P/ha.

-

Fosfortal: Fosforloftet kan øges i forhold til lave fosfortal.

Med et gennemsnitligt fosfortal på 3,2 og 20 pct. af arealerne med JB 11-12 kan gennemsnitsloftet øges med 1,6 kg P/ha til 33,49 + 1,60 = 35,09 kg P/ha.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Eksempel 17: Beregning af fosforloft for organisk gødning

Produktion af fosfor i husdyrgødning

Loft Kg P/ha

Kg P

Pelsdyr/fjerkræ

35

221

Slagtesvin

35

990

222

Søer og smågrise

35

223

Kvæg, får, geder og andre dyretyper (Hvis undtagelsen benyttes, er loftet 35 kg P/ha)

30

372

224

Kg fosfor i egen husdyrgødningsproduktion

33,63

1.362

225

Afsat til fælles biogasanlæg (med gennemsnitsloft i Kg P/ha og faktisk antal kg P)

227

Fosforloft (vægtet gennemsnit kg P/ha) og kg P i egen husdyrproduktion

33,63

1.362

228

Modtaget anden organisk gødning og bioaske

Kg P/ha

Kg P

Leverance 1: fjerkræ

35

190

229

Leverance 2

Leverance xx

Kg fosfor i egen produktion plus i modtaget organisk gødning

1.552

232

Fosforloft i organisk gødning (vægtet gennemsnit i kg P/ha) (inden korrektion for skærpede områder og lave P-tal)

Kg P/ha

233

Andel af harmoniareal, der er placeret i områder med skærpet fosforloft

246

Fosforloft i organisk gødning (vægtet gennemsnit i kg P/ha) (inden evt.

korrektion for lave P-tal)

33,80

245

En svineproducent som i alt producerer 1.362 kg P, fordelt på henholdsvis slagtesvin (35 kg P/ha) og slagtekalve (30 kg P/ha), og modtager 190 kg P fra fjerkræ, fra en besætning med et beregnet fosforloft på 35 kg P/ha, ifølge skema B1.

Fosforloftet i egen husdyrproduktion er et vægtet gennemsnit af de to producerede typer gødning (felt 228)

((990/1.362) x 35 kg P/ha) + ((372/1.362) x 30 kg P/ha) = 33,63 kg P/ha

I det endelige gennemsnitlige fosforloft for bedriften er den modtagne mængde gødning medtaget (felt 233)

((1.362/1.552) x 33,63 kg P/ha) + ((190/1.552) x 35 kg P/ha = 33,80 kg P/ha.

Denne virksomhed har et fosforloft for organisk gødning, på 33,80 kg P/ha.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Eksempel 18: Opgørelse af balancen mellem harmoniareal og fosforarealkrav

Fosforloft for virksomheden, husdyrgødning og organisk gødning og bioaske (245)

33,80 kg P/ha

234

Korrektion for lave fosfortal

+ 5,28 kg P/ha 1

235

Fosforloft, for husdyrgødning og anden organisk gødning og bioaske korrigeret for lave fosfortal (234 + 235)

39,08 kg P/ha

236

Samlet forbrug af fosfor i husdyrgødning, anden organisk gødning og bioaske ( 308 + 804)

1.562 Kg P

237

Fosforarealkrav, husdyrgødning og anden organisk gødning og bioaske (237/236)

39,97 ha

238

Fosforloft, kunstgødning korrigeret for lave fosfortal (30 kg P/ha + felt 235)

35,28 kg P/ha

239

Samlet forbrug af fosfor i kunstgødning (706)

203 kg P

240

Fosforarealkrav, kunstgødning (240/239)

5,75 ha

241

Virksomhedens samlede fosforarealkrav (238 + 241)

45,72 ha

242

Du har angivet et harmoniareal på (106)

48,00 ha

243

Harmoniareal minus fosforarealkrav (243 – 242)

2,28 ha

244

1 Korrektion for lave Pt forudfyldes fra Gødningskvote og efterafgrødeskemaet i Tast selv-service.

For denne virksomhed er P-tallet 2,6, men hvor 12 pct. af bedriftens arealer er JB 11, således tillægget kan beregnes til 88 pct. af 6 kg P/ha svarende til 5,28 kg P/ha. Det korrigerede fosforloft bliver derfor (33,80+5,28) kg P/ha = 39,08 kg P/ha, da bedrifter ikke har harmoniarealer i oplande med skærpet fosforloft.

Det samlede forbrug af P i organisk gødning er summen af samlet forbrug af fosfor i husdyrgødning (felt 308) og samlet forbrug af fosfor i anden organisk gødning (felt 804).

Det samlede forbrug er her på 1.562 kg P.

Jf. fosforloftet, må der højst udbringes 39,08 kg P/ha, så det areal virksomheden skal have til rådighed for udbringning af 1.562 kg P i organisk gødning er: 1.562 kg P/39.08 ha = 39,97 ha. Virksomhedens fosforarealkrav for organisk gødning er på 39,97 ha.

Fosforloftet for kunstgødning er sat til 30 kg P/ha. Efter korrektion for lave Pt, er virksomhedens korrigerede fosforloft på: (30 + 5,28) kg P/ha = 35,28 kg P/ha. Med et samlet forbrug på 203 kg P i kunstgødning, er fosforarealkravet for kunstgødning på: 203 kg P/35,28 kg P/ha = 5,75 ha.

Det samlede fosforarealkrav beregnes som summen af fosforarealkravet for henholdsvis organisk gødning og kunstgødning: 39,97 ha + 5,75 ha = 45,72 ha.

Der er angivet et harmoniareal på 48,00 ha, hvilket overholder fosforarealkravet på 45,72 ha. Differencen er på -2,28 ha.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Kapitel 8 : Gødningsplanlægning

8.1 Generelt om gødningsplanlægning

Når du er tilmeldt Register for Gødningsregnskab skal du lave en gødningsplanlægning (også kaldet gødningskvoteberegning).

Gødningsplanlægningen handler om, hvor meget gødning (kg N) du må bruge på dine arealer med et gødningsbehov (din kvælstofkvote).

Den indeholder desuden oplysninger om bedriftens arealer, afgrøder, afgrødernes kvælstofnorm, afgrøder dyrket sidste år (forfrugt), jordbundstype, eftervirkning af efterafgrøder, kvotefradrag, kvælstofprognosen mm.

Alle disse oplysninger har betydning for beregningen af din kvælstofkvote.

I de følgende afsnit beskrives de forskellige elementer af gødningsplanlægningen i detaljer.

Gødningsplanlægningen skal laves digitalt i skemaet ”Gødningskvote og Efterafgrøder 2021” (forkortet GKEA) i Tast selv.

Se skærmdump af skemaet i Kap.

12 ”Skemaer”.

Skemaet åbner den 1. februar 2021.

Hvis du er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, vil der ligge en kladde af skemaet klar til dig i Tast selv, når skemaet åbner.

Du finder en vejledning til at udfylde skemaet på www.lbst.dk.

Din gødningsplanlægning for planperioden 2020/2021 skal indberettes senest den 10. september 2021.

Du kan indsende rettelser til skemaet frem til 31. marts 2022, hvor skemaet lukkes.

Oplysningerne i det indsendte skema overføres automatisk til dit gødningsregnskab.

Vær opmærksom på, at oplysningerne kun bliver overført til gødningsregnskabet, hvis du indsender Gødningskvote og efterafgrødeskemaet.

Det er ikke nok at have udfyldt en kladde.

Du skal indsende skemaet for at opfylde kravet om gødningsplanlægning.

Et indberettet gødningsregnskab kan ikke erstatte en gødningsplanlægning.

Hvis du er økolog, gælder der særlige regler om gødningsplanlægning og gødningskvote.

Læs om dette i afsnit 8.13.

8.2 Markkort og samlet areal

Du skal tilknytte et markkort til gødningsplanlægningen.

Markkortet skal vise de arealer, du råder over den 31. juli 2021 (udgangen af planperioden).

Markkortet skal omfatte marker med et gødningsbehov (kvælstof- eller fosfornorm, jf. bilag 1, tabel 1 og 2) samt udyrkede og udtagne arealer, der er omfattet af reglerne om gødningsplanlægning.

Du skal indtegne hele marken på markkortet, også selvom en del af marken ikke har et gødningsbehov (hvis der fx ligger en vandboring eller et GLM fortidsminde), se dog afsnit 7.4 om fradragsarealer.

Summen af dine markers arealer er dit samlede areal, som overføres fra din gødningsplanlægning til gødningsregnskabets felt 101.

For de fleste landmænd, der søger grundbetaling, vil markkortet til gødningsplanlægningen være identisk med Fællesskemaets markkort.

Der kan dog være forskel i følgende tilfælde

Bemærk, at hvis du dyrker skov uden kvælstof- eller fosfornorm, skal disse arealer ikke indgå i gødningsplanlægningen og dermed

heller ikke i dit samlede areal.

Yderligere, kan du, hvis du ikke ønsker at anvende kvælstof og fosfor på dine skovarealer, vælge

afgrødekode 580.

Dette betyder også, at du kan undgå krav om registrering i Register for gødningsregnskab, hvis du anvender

denne kode.

Du skal dog være opmærksom på, at du ikke må anvende kvælstof og fosfor på dine skovarealer.

Du skal i øvrigt

være opmærksom på, at der er visse tilskudsordninger, der stiller krav om valg af afgrødekode.

I gødningsregnskabet skal du indberette dit samlede areal i felt 101.

Det areal, som du har indberettet i skemaet ”Gødningskvote og efterafgrøder 2021”, vil være fortrykt i dit gødningsregnskab, hvis du har indberettet skemaet på tidspunktet for din indberetning af gødningsregnskabet.

Har du endnu ikke indberettet skemaet, men indsendt fællesskema, vil arealet være fortrykt ud fra oplysningerne i fællesskemaet

8.3 Harmoniareal

Dit harmoniareal består af arealer, herunder tilforpagtede arealer, hvor du har afgrøder, der har en kvælstof- eller en fosfornorm jf. bilag 1, tabel 1 og 2, og hvor du kan og må udbringe husdyrgødning og anden organisk gødning.

Følgende arealer kan ikke medregnes i virksomhedens harmoniareal

Hvis dine harmoniarealer ligger i stor afstand fra det/de opbevaringsanlæg, som du udbringer husdyrgødning fra, kan Landbrugsstyrelsen kræve dokumentation for, at arealerne reelt indgår i fordelingen af husdyrgødningen.

Hvis arealerne ikke reelt indgår i fordelingen af husdyrgødning kan de ikke medregnes som harmoniarealer.

Skemaet sætter automatisk kryds for harmoniareal, hvis hovedafgrøden angiver at marken er harmoniareal.

Hvis marken alligevel ikke er harmoniareal (hvis der fx ikke kan udbringes husdyrgødning) skal du selv fjerne krydset i kolonnen.

I kolonne B6 vises, hvor stor en del af marken, der er harmoniareal (samlet areal minus fradragsarealer, se afsnit 8.4).

Du kan læse mere om harmonireglerne i Kap.

6.

I gødningsregnskabet skal du indberette dit harmoniareal i felt 106.

Det harmoniareal, som du har indberettet i skemaet ”Gødningskvote og efterafgrøder 2021”, vil være fortrykt i dit gødningsregnskab, hvis du har indberettet skemaet på tidspunktet for din indberetning af gødningsregnskabet.

Har du endnu ikke indberettet skemaet, men indsendt fællesskema, vil harmoniarealet være fortrykt ud fra oplysningerne i fællesskemaet.

8.4 Fradragsarealer

Hvis en del af mark ikke kan eller må tildeles kvælstof fra husdyrgødning og anden organisk gødning, indgår delen ikke i harmoniarealet og skal derfor fratrækkes.

Forskellige typer af fradragsarealer er beskrevet i skemaet nedenfor.

Skemaet i Tast selv beregner automatisk fradrag for GLM elementer, 2 m bræmmer og vandboringer, og angiver det samlede fradragsareal pr. mark i kolonnen ”fradragsarealer”.

Øvrige fradrag (fx naturstriber) skal du selv angive i skemaet i Tast selv.

Arealerne angives i ha med to decimaler.

Du skal være opmærksom på, at hvis en del af marken ikke dyrkes med hovedafgrøden, skal arealet trækkes fra uanset, hvor stor en del af marken den udgør.

Kvælstofnormen kan kun tildeles det areal som er dyrket med den pågældende afgrøde.

Dette gælder uanset om arealet er støtteberettiget til grundbetaling eller ej.

8.4.1 Markareal med solceller eller vindmøller

Hvis du har solceller eller vindmøller på en mark, skal du som udgangspunkt indtegne hele marken på dit markkort, da hele marken indgår i dit samlede areal.

Du skal dog være opmærksom på, at selve arealet med solcellerne eller vindmøllerne kun kan indgå i harmoniarealet, hvis arealet ligger på en mark, som dyrkes med en afgrøde med en kvælstof- eller fosfornorm efter gødskningsbekendtgørelsen jf. bilag 1, tabel 1 og 2, og hvis husdyrgødning må og kan udbringes på arealet.

Arealet mellem solcellerne eller vindmøllerne kan kun tælle med som harmoniareal, hvis der er tilstrækkelig stor afstand mellem solcellerne eller vindmøllerne til, at arealet kan dyrkes og høstes efter almindelige landbrugsmæssige principper.

Dette betyder fx, at der i praksis må og kan spredes husdyrgødning på arealet.

Dette vil normalt kræve en afstand på minimum 10 meter mellem solcellerne eller vindmøllerne.

Det areal, som ligger direkte under solcellerne eller vindmøllerne, kan dog ikke tælle med som harmoniareal.

Dette er fordi, at det generelt antages, at husdyrgødning ikke kan udbringes med normale maskiner på arealet.

Det er ikke tilstrækkeligt, at der kan foretages en afgræsning på arealet.

Du skal derfor enten tegne arealet med solceller eller vindmøller ud af den givne mark eller angive arealet som fradragsareal til harmoniarealet i den givne mark i din markplan.

Det vil sige, at hvis afstanden mellem solcellerne eller vindmøllerne er større end 10 meter, kan arealet mellem solcellerne eller vindmøllerne medregnes som harmoniareal, hvis det i øvrigt lever op til reglerne herfor, mens arealet direkte under solcellerne eller vindmøllerne skal fradrages markarealet ved beregning af harmoniareal.

Er arealet mellem solcellerne eller vindmøllerne mindre end 10 meter bredt, udgår hele arealet som harmoniareal.

Bemærk, at under grundbetalingsordningen er arealer med solceller eller vindmøller som udgangspunkt ikke støtteberettigede, men hvis ansøger kan bevise, at der kan foretages en landbrugsaktivitet f.eks. i form af græssende dyr, og dyrene har adgang til arealet under solcellerne eller vindmøllerne, kræves arealet med solceller eller vindmøller ikke tegnet ud, da der således foregår en landbrugsaktivitet på hele arealet.

Der henvises til bestemmelserne om indtegning, ikke-støtteberettigede arealer og sammenhængende arealer i vejledningen om grundbetaling, som kan findes her: https://lbst.dk/fileadmin/user_upload/NaturErhverv/Filer/Tilskud/Arealtilskud/Direkte_stoette_-_grundbetaling_mm/2019/Vejledning_om_grundbetaling_2019.

pdf .

8.5 JB-nr. (jordtype)

Afgrødernes kvælstofnorm er forskellig afhængig af, hvilken jordtype marken har.

Dette fremgår af Bilag 1, tabel 1.

Markens jordtype har derfor betydning for din gødningsplanlægning og udregningen af din virksomheds samlede kvælstofkvote.

Hver jordtype har et JB-nr., som bestemmes ud fra jordteksturen i pløjelaget.

Ifølge Den Landsomfattende Jordklassificering JB-nr. findes der

* JB4 inddeles i JB4.

1 og JB4.

2.

JB4.

1 er en JB4 med sandet underjord, mens JB4.

2 er en JB4 med leret underjord.

¬ Du skal være opmærksom på, at JB4.

1 kategoriseres under JB4 og JB4.

2 kategoriseres under JB6 i Bekendtgørelsen om jordbundstypeklassifikation.

JB-nr. 12 (specielle jordtyper) indplaceres som en af de andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur.

Du kan finde jordtypen for dine marker ved at logge på Tast selv og åbne Internet Markkort (IMK).

Vælg Korttemaer  Jordbunds- og terrænforhold  Jordbundskort.

Hvis en mark overlapper med forskellige JB-numre, tildeles marken det JB-nr., som dækker den største del af marken (over 50 pct.).

Jordbundstyperne indlæses automatisk i markplanen ud fra dit markkort.

Du kan rette jordbundstypen for en mark i markplanen, hvis du ud fra teksturmålinger kan dokumentere, at jordtypen afviger fra den, der fremgår af markkortet.

Hvis du vælger at angive jordbundstype ud fra teksturmålinger, skal du udtage en jordprøve for hver påbegyndt femte ha af det areal, hvor du ønsker at ændre jordbundstypen.

Det betyder, at hvis du f.eks. har et areal/mark på 100 ha, så skal der mindst tages 21 jordprøver – nogle prøver må godt dække seks ha og andre tre ha afhængigt af markstørrelsen og lokale forhold.

Husk at notere datoen for prøvetagningen.

Hvis en virksomhed ønsker at fravige den fastsatte jordbundstype, er der ikke fastsat krav om, hvor ofte der skal udtages jordprøver, da jordtypen ikke ændres over tid.

Det betyder, at ældre jordprøver, som er udtaget efter disse retningslinjer, ligeledes kan bruges i dokumentationen.

Ændringer i jordbundstypen i overjorden

Hvis der er ønske om at ændre en marks jordtype ved udtagning af jordprøve i topjorden, skal prøveudtagningen foretages som en blandprøve.

For hver påbegyndt femte hektar udtages der jordprøver fra 16 boringer langs en transekt, således at jordprøverne er jævnt fordelt på tværs af de fem hektar.

I hver boring udtages en prøve af overjorden.

Jorden fra de 16 prøver blandes grundigt før udtagning af en delprøve.

Delprøven sendes derefter til analyse.

Ændringer i jordbundstypen fra JB4.

1 til JB4.

2

Hvis der er ønske om at ændre en marks jordtype fra JB 4.1 til JB 4.2 (altså udtagning af jordprøve i underjorden) udtages der en jordprøve for hver påbegyndt fem ha på hver mark, hvor jordbundstypen ønskes ændret.

For hver påbegyndt fem ha på marken udstikkes en transekt og jordprøverne udtages som to blandprøver svarende til to dybder pr mark-transekt.

Der udtages jordprøver fra 16 boringer langs transekten, således at jordprøverne er jævnt fordelt på tværs af de 5 ha. I hver boring udtages to prøver af underjorden.

Én prøve udtages i 30 til 60 cm’s dybde og én prøve udtages i 60 til 100 cm’s dybde.

Jorden fra de 16 prøver fra 30-60 cm’s dybde blandes grundigt før udtagningen af en blandprøve, og jorden fra de 16 andre prøver fra 60-100 cm’s dybde blandes ligeledes grundigt, hvorefter der udtages en blandprøve herfra.

Blandprøverne for de to dybder sendes derefter til analyse.

Hvis analysen viser, at begge prøver ligger mellem JB 5 og JB 10, kan en jord omklassificeres fra JB 4.1 til JB 4.2.

Der er ikke stillet krav om, hvem der kan udtage jordprøverne, men udtagningen skal kunne dokumenteres ved indtegning på markkort.

Dokumentationen herfor skal kunne forevises ved kontrol.

Der stilles dog krav til, hvor analyserne af jordprøverne skal foretages.

Prøverne skal analyseres af et laboratorium, der som minimum skal have et kvalitetsstyringssytem i overensstemmelse med standarden EN ISO/IEC 17025 eller andre tilsvarende internationalt accepterede standarder.

Teksturanalyserne skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

Såfremt analyse af prøverne viser, at en mark har flere forskellige jordtyper, anses den jordbundstype, der dækker den største del af marken, for at være markens jordtype.

8.6 Vanding

Marker på sandjord (JB 1-4), der vandes, har en højere kvælstofnorm.

Du kan benytte normerne for vandet sandjord, hvis du kan dokumentere en vandingstilladelse på minimum 75 mm vand, svarende til 750 m³ pr. ha. Du kan beregne størrelsen på det areal, du kan vande, hvis du vil opfylde dette krav, ved at dividere den samlede vandmængde i din vandingstilladelse med 750 m³ pr. ha. I din gødningsplanlægning sætter du kryds i kolonnen ”vanding” ud fra de marker, som du faktisk vander, dog max det antal ha, som du har vandingstilladelse til.

Vandindvindingstilladelse, der gælder for hele eller dele af arealet, skal forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

8.7 Markens afgrøde

8.7.1 Afgrødekoder

I gødningsplanlægningen skal du for hver mark angive, hvilken hovedafgrøde der dyrkes på marken, forfrugten (sidste års hovedafgrøde) og evt.

udlæg/efterslæt/efterafgrøder.

Du vælger afgrødetypen ud fra listen over afgrødekoder (se bilag 1, tabel 1 og 2).

Hovedafgrøder har numre fra 1 til 899, udlæg/efterslæt/efterafgrøder har numre fra 900 til 980.

8.7.1.1 Hvilken afgrødekode skal jeg vælge

Du skal vælge den afgrødekode, der mest præcist beskriver din afgrøde.

Hvis du dyrker afgrøder, der ikke fremgår af bilag 1, tabel 1 eller tabel 2, skal du bruge en fællesnorm, f.eks. ”Grøntsager, andre” eller ”Anden træfrugt”.

Her kan du i særlige tilfælde få tilladelse til at bruge en højere kvælstofnorm end fællesnormen.

Du skal lave en skriftlig ansøgning, hvor du dokumenterer, at du ud fra god dyrkningspraksis har behov for en højere kvælstofnorm end den, der står i fællesnormen.

Hvis du dyrker en afgrøde du ikke mener kan gå ind under afgrødekoderne i bilag 1, tabel 1 og 2, så skal du kontakte landbrugsstyrelsen på mail: miljobio@lbst.dk.

Hvis du dyrker græs, gælder der særlige regler – se afsnit 8.8.

8.7.2 Hovedafgrøde

Hovedafgrøden er den afgrøde, som du dyrker på marken i hovedparten af vækstsæsonen.

Det betyder, at hvis du fx har omsået pga.

udvintring, skal du angive den afgrøde, du senest har sået i din gødningsplanlægning.

Vær opmærksom på, at hovedafgrøden i dit fællesskema ikke nødvendigvis er den samme som hovedafgrøden i din gødningsplanlægning

8.7.3 Forfrugt

Markens forfrugt er hovedafgrøden, som har stået på marken året før.

Hvis du f.eks. har dyrket korn med græsudlæg året før, er det kornafgrøden, du skal oplyse som forfrugt.

Nogle forfrugter samler mere kvælstof op end andre og frigiver det til gavn for den afgrøde, der følger efter.

Forfrugtsværdien er dermed med til at dække kvælstofbehovet for den efterfølgende afgrøde.

Derfor skal værdien af forfrugten fratrækkes kvælstofnormen til afgrøden.

Hvis flere marker er slået sammen til én, skal du som forfrugt vælge den afgrøde, som har udgjort den største del af marken.

8.7.4 Græsudlæg/efterslæt

Hvis du har græsudlæg/efterslæt med kvælstofkvote angives det i kolonnen ”græsudlæg/efterslæt” i gødningsplanlægningen.

Brug afgrødekoderne 900 – 980.

Bemærk dog, at kolonnen ikke skal bruges til at angive pligtige og målrettede efterafgrøder - de skal indberettes i skemaets fane 4, ”markplan efterafgrøder”.

Læs mere om efterafgrøder i Vejledning om efterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag, som du finder på www.lbst.dk .

8.7.5 Flere afgrøder pr. mark

Hvis du har flere hovedafgrøder pr. mark pr. vækstsæson, fx flere hold grønsager, udfylder du tabellen ”Ekstra afgrøder på marken”.

I denne tabel angives også græsslæt før vårsået afgrøde (kode 975).

8.8 Kvælstofnormer for græs

Der findes mange forskellige afgrødekoder og kvælstofnormer for græs.

Valg af græskoder afhænger af omlægningshyppighed, om græsset er hovedafgrøde eller udlæg/efterslæt/efterafgrøde, indhold af kvælstoffikserende planter og udbytte niveau.

8.8.1 Overordnede kategorier af græs

Når du skal afgøre, hvilken afgrødekode du skal bruge for græs, har det betydning om arealet har græs som hovedafgrøde, om det er permanent græs eller om det er omdriftsgræs

8.8.2 Beregning af udnyttelsen af græsset

Under hovedgrupper af græsafgrøder (Ikke hovedafgrøder, permanent og omdrift) adskiller afgrødekoderne sig ved indhold af kvælstoffikserende planter og udbytteniveau.

Udbytteniveauet estimeres ud fra udnyttelsen af græsset.

Græsset kan bruges til enten afgræsning eller slæt.

Hvis græsset ikke udnyttes, kan du ikke give afgrøden en kvælstofnorm, men du skal i stedet anvende en af afgrødekoderne for græs uden en kvælstofnorm: 968, 970, 276, 286, 264 og 285.

For hver afgrødekode er der krav om en minimum udnyttelse af græsset enten ved slæt eller afgræsning (se Bilag 1, oversigtstabel 1).

Du kan se et eksempel på beregning af udnyttelsen i Eksempel 19.

Svin, fjerkræ, mink samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke tages med i beregningen af udnyttelsen af græsset (se hvilke dyretyper, der kan tælle med i Bilag 1, oversigtstabel 2).

Ved opfodring af græs på egen bedrift kan kvælstofkvoten for græsset ikke være højere end et standart udbytte på 4.000 FE pr. GE.

Anvendes en del af dit udbytte udenfor bedriften, skal dette dokumenteres ved salgsfakturaer, hvoraf mængden (FE) af solgt græs fremgår.

Se Eksempel 19.

Ved salg af græs anvendes de i Bilag 2, tabel 7 nævnte standardforudsætninger til beregning af FE for hø- og wrapballer og standardudbytterne i Bilag 1, tabel 1, med mindre der foreligger dokumentation for anden vægt eller indhold.

8.8.3 Græssende dyr, der ikke tilhører dig

Hvis dyr, der ikke tilhører dig, afgræsser dine marker, så tælles de ind i beregningen af udnyttelsen på lige fod med dine egne dyr.

Du skal dog kunne dokumentere, at dyrene har været der.

Hvis dyrene kommer fra en virksomhed, der er med i Register for Gødningsregnskab, så kan afgræsningen dokumenteres med en gødningskvittering (se Skema B1 under Kap.

12 ”Skemaer”), hvor den afsatte mængde husdyrgødning i Kg kvælstof og fosfor skal fremgå, samt at det er afsat ved afgræsning.

Ellers skal afgræsningen dokumenteres ved en skriftlig græsningsaftale.

En skriftlig græsningsaftale skal opbevares på din bedrift og som minimum indeholde

Antal græsningsenheder fra gødningskvitteringen (skema B1) multipliceres med 2, da det antages, at græsningsperioden er 6 måneder, hvorimod græsningsenheder regnes på årsdyr.

8.9 Lukkede systemer

For lukkede systemer er kvælstofnormen lig med den udbragte mængde.

Et lukket system defineres som et system, der recirkulerer det overskydende vandingsvand (gødningsvand), således at det føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen.

Hvis du har et lukket system, der overholder betingelserne kan du anvende afgrødekoderne 549 og 563.

Udfyld tabellen ”lukkede systemer” i Gødningskvoteskemaet.

Bemærk, at eventuelle rester af næringsstoffer tilført et lukket system ikke må udbringes på friland, hvis gødningen er trukket ud af dit gødningsregnskab.

Væksthuse, som er lukkede systemer (jf. definitionen), skal ikke indtegnes på markkortet og indgår ikke i harmoniarealet.

8.10 Økologiske væksthuse

Hvis du har et væksthus med dyrkning i bundjorden, skal arealet indtegnes på markkortet, og væksthuset betragtes som en ”mark”.

Det betyder også, at i væksthuse, hvor der dyrkes i bundjorden og som ikke lever op til definitionen for et lukket system, skal harmonikravet overholdes.

Det vil sige, at der for disse væksthuse kun må udbringes 170 kg N fra husdyrgødning og anden organisk gødning pr. ha.

8.11 Bedriftens kvælstofkvote: udregning og korrektioner

En marks kvælstofkvote beregnes som udgangspunkt som hovedafgrødens kvælstofnorm (afhængig af jordbundstype ) fratrukket forfrugtsværdi og ganget med markens areal minus fradragsarealer.

Kvælstofnormerne og forfrugtsværdier finder du i Bilag 1, tabel 1 og 2.

Tildeling af kvælstofkvote for den enkelte mark forudsætter, at markens afgrøde dyrkes med henblik på høst til salg, opfodring, energiafgrøder eller andet erhvervsmæssigt formål, hvor udbytte og anvendelse kan dokumenteres.

Bedriftens samlede kvælstofkvote er summen af markernes kvote korrigeret for kvælstofprognosen, eftervirkning af efterafgrøder samt evt.

kvotefradrag for manglende efterafgrøder.

Læs mere om efterafgrøder og kvotefradrag i Vejledning om regler for pligtige og husdyrefterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag her: https://lbst.dk/landbrug/efterafgroeder-og-jordbearbejdning/vejledning-om-regler-for-pligtige-og-husdyrefterafgroeder-og-dyrkningsrelaterede-tiltag/ .

Fradrag for efterafgrøder indregnes automatisk i skemaet når du indberetter din gødningsplanlægning.

Anvender du forhøjet udbytte, skal du korrigere din kvote pr. mark i kolonnen N-korrektion.

Læs mere om forhøjet udbytte i afsnit 8.14.

Hvis du er økolog eller har miljøtilsagn eller andre aftaler om reduceret gødningsforbrug, kan du ikke anvende de kvælstofnormer, der fremgår af Bilag 1, tabel 1 og 2, og din samlede kvote vil dermed ikke være summen af normerne.

I afsnit 8.11.1 kan du læse mere om, hvordan du korrigerer din kvælstofkvote i disse situationer.

Læs yderligere om anvendelse af gødning for økologer i ” Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion .

8.11.1 N-korrektion

Du kan manuelt korrigere din kvælstofkvote pr. ha pr. mark i kolonnen ”N- korrektion” i Gødningskvoteskemaet.

Kolonnen kan bruges både til at angive forhøjet udbytte (se afsnit 8.14) og til at angive fradrag i N-kvote pga.

Miljø- eller økologitilsagn (se afsnit 8.12).

Du skal også angive andre begrænsninger i kvælstofforbruget i denne kolonne.

8.11.2 Kvælstofprognosen

Kvælstofnormen for de afgrøder, du dyrker, skal korrigeres ud fra den årlige kvælstofprognose.

Landbrugsstyrelsen offentliggør prognosen omkring medio marts 2021.

Korrektionen skal kun foretages for arealer med korn og forårssåede afgrøder (herunder grøntsager og krydderurter) og kun for afgrøder, der har en højere kvælstofnorm end 0 kg N pr. ha, efter at forfrugtsværdien er trukket fra.

Din kvælstofkvote kan derfor ikke blive negativ.

Korrektionen for kvælstofprognosen beregnes automatisk i skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder, så snart prognosen foreligger.

Hvis du har indsendt din gødningsplanlægning, inden prognosen foreligger, vil Landbrugsstyrelsen genberegne din kvælstofkvote, således at den korrigerede kvote bliver fortrykt i dit gødningsregnskab.

Efter den 10. september 2021 vil alle indsendte skemaer blive genberegnet, og det genberegnede skema vil kunne ses på Tast selv under fanen ”Breve og Oversigter”.

8.11.3 Indberetning af kvælstofkvoten i gødningsregnskabet

Oplysninger om din kvælstofkvote, som du har indberettet i dit skema for Gødningskvote og Efterafgrøder, forudfyldes i den samlede opgørelse mellem kvælstofkvote og –forbrug i gødningsregnskabet (afsnit 7).

I indberetningen af din kvælstofkvote indgår felterne

I felterne, der vedrører fradrag i kvoten på baggrund af din opgørelse over efterafgrøder fra skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder, er den fortrykte værdi låst.

Du kan derfor ikke ændre værdien i disse felter.

Dit samlede forbrug af kvælstof i planperioden 2020/2021 beregnes på baggrund af de oplysninger om forbrug af kvælstof, du har indtastet i gødningsregnskabet.

Forbruget indberettes i felt 901, som er summen kvælstofforbruget i felterne 610, 193 og 706, indregnet eventuelt overdraget forbrug til eller fra en anden registeret virksomhed.

I felt 902 beregnes din kvælstofkvote minus forbrug.

Har du brugt en mængde kvælstof, som er større end din kvælstofkvote, er værdien i feltet negativ.

8.12 Miljø-, økologitilsagn eller andre aftaler om nedsat N-tilførsel

Hvis du har lavet en aftale med en offentlig myndighed eller har indgået et tilsagn om, at bestemte arealer skal have mindre kvælstof, er det den aftalte mængde, der er grundlaget for din kvælstofkvote på disse arealer.

Der findes flere tilsagnstyper, hvor det ikke er tilladt at tilføre gødning udover den mængde, der afsættes af græssende dyr på arealerne.

For andre tilsagn er det tilladt at tilføre en vis mængde kvælstof til arealet.

Der er forskellige måder, at din kvælstofkvote skal korrigeres på, afhængig af tilsagnstypen.

For den samme tilsagnstype kan der være forskel på reglerne for den maksimalt tilladte mængde tilførte kvælstof, om arealet må afgræsses og hvor mange dyr arealet maksimalt må afgræsses med.

Dette afhænger af, hvornår tilsagnet er givet.

Du kan se reglerne om dette i dit tilsagn.

Miljøordningerne omfatter

Økologiordningerne omfatter

8.12.1 MVJ-tilsagn med begrænset kvælstofkvote *(tilsagnstype 4 og 5)

Omfatter miljøordningerne

Tilsagnstype 4 og tilsagnstype 5 er begge opdelt i to typer kvælstofreduktion alt efter, om der ikke må tildeles kvælstof (0 kg N), eller om der må tildeles en reduceret mængde kvælstof (f.eks. max 80 kg Total N).

Bemærk, at for tilsagnstype 4 lyder tilsagnet på maksimalt 80 kg total N, hvilket betyder, at der ikke kan indregnes et udnyttelseskrav (også selvom der udbringes organisk gødning).

8.12.2 Miljøtilsagn uden kvælstofkvote

Omfatter miljøordningerne

For disse tilsagn, hvor der ikke må tilføres gødning, vælger du en afgrødekode med en kvælstofnorm på 0 kg N pr. ha. Se Oversigt 14.

Se i vejledning for dit tilsagn, hvilken afgrødekode du skal brug hvornår.

For disse miljøtilsagn skal du derfor ikke korrigere kvælstofkvoten.

Dette gælder også tilsagn med forbud mod tilførsel af gødning ud over den gødning, som græssende dyr efterlader på marken.

I gødningsregnskabet kan den mængde kvælstof, som dyrene afsætter på tilsagnsarealet, trækkes fra.

Du kan læse nærmere om reglerne for afsætning af husdyrgødning på arealer med aftale eller tilsagn om 0 kg N/ha i afsnit 2.1.7.

8.13 Økologiske producenter

Hvis du har et tilsagn om Økologisk Arealtilskud – basistilskud i Fællesskema 2020, og din bedrift er tilmeldt Register for Gødningsregnskab (i løbet af planperioden 2019/2020), må du anvende maksimalt 107 kg udnyttet N/ha i gennemsnit for alle harmoniarealer på din bedrift herunder også eventuelle ikke-økologiske arealer

.

Hvis du har et tilsagn om Økologisk Arealtilskud – Tillæg for reduceret kvælstoftilførsel, må du anvende maksimalt 65 kg udnyttet N/ha i gennemsnit for alle harmoniarealer på din bedrift herunder også eventuelle ikke-økologiske arealer.

Du kan kun få tillæg for reduceret kvælstoftilførsel, hvis din bedrift er tilmeldt Register for Gødningsregnskab.

Læs mere i Vejledning om Økologisk Arealtilskud 2020 .

Du skal dokumentere, at du opfylder det nedsatte krav om kvælstoftilførsel.

I Fællesskemaet på siden ”Udbetaling af Økologisk Arealtilskud” markerer du i rubrik B eller C, at du opfylder kravet om maksimalt 65 kg eller 107 kg udnyttet kvælstof i gennemsnit pr. ha harmoniareal.

Når du herefter udarbejder din gødningskvoteberegning, vil det fremgå i Rubrik E ”Tilførsel af kvælstof (N)” på siden Markplan, hvor stor den maksimale kvælstofkvote er for hele din bedrift.

Du skal være opmærksom på, at bedriftens samlede kvælstofkvote kan blive reduceret yderligere til under 65 eller 107 kg udnyttet N/ha harmoniareal.

Det kan f.eks. være, hvis du ikke har udlagt tilstrækkelige arealer med efterafgrøder, eller hvis den beregnede kvote i forhold til afgrødens kvælstofnorm er mindre end de 65 eller 107 kg udnyttet N/ha harmoniareal.

Det vil altid være den mindste kvælstofkvote i gødningskvoteberegningen, der bliver overført til gødningsregnskabet.

Du skal altid opfylde kravene både i forhold til ordningen Økologisk Arealtilskud og i forhold til reglerne i gødskningsbekendtgørelsen.

For økologiske marker og marker, der er under omlægning, er det de økologiske regler, der gælder.

Du må højest tilføre 170 kg totalkvælstof i gennemsnit pr. ha, også selvom den beregnede kvote er større.

Hvis kvælstofkvoten derimod er mindre end 170 kg totalkvælstof pr. ha harmoniareal, – fx hvis du har tilsagn om Økologisk Arealtilskud, må du kun bruge kvælstof svarende til denne mindre kvælstofkvote.

De 170 kg N/ha er total N, og kvælstofkvoten er gjort op i udnyttet kvælstof, altså total kvælstof gange udnyttelseskrav.

Hvis du ikke udnytter din kvælstofkvote på disse marker, må du ikke bruge dette kvælstof på eventuelle ikke-økologiske marker.

Du skal beregne bedriftens samlede kvælstofkvote uden at tage hensyn til, at du er økolog.

Læs yderligere om reglerne for gødning i ” Vejledning om økologisk jordbrugsproduktion”.

8.14 Forventet højere udbytte

Du kan få en højere kvælstofnorm til en afgrøde, hvis du kan dokumentere, at du tidligere har høstet et forhøjet udbytte af afgrøden.

Dvs., at dit høstudbytte de sidste 5 år i gennemsnit ligger højere end standardnormen i Bilag 1, tabel 1.

Det forhøjede udbytte beregner du som et gennemsnit af de sidste 5 planperioders høstudbytte af afgrøden.

Du skal have dyrket afgrøden i minimum 3 år .

Dokumentationen skal opbevares på virksomheden i 8 år og forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

8.14.1 Salg af afgrøden

Dokumentation

Du skal beregne et forventet højere udbytte som et gennemsnit af de høstudbytter, der er opnået for den pågældende afgrøde inden for de 5 umiddelbart forudgående planperioder.

Hvis du kan dokumentere, at du har dyrket afgrøden i alle 5 planperioder, kan du udelade det højeste og det laveste høstudbytte ved beregningen.

Hvis der foreligger dokumentation for, at afgrøden har været dyrket i alle 5 planperioder, kan det højeste og det laveste høstudbytte udelades ved beregningen af det forventede højere udbytte.

Hvis høstudbyttet for planperioden 2019/2020 ikke er solgt, skal højeste udbytte for de øvrige 4 år også holdes ude af beregningen af det forventede højere udbytte.

I din beregning kan du medtage salg til andre registrerede virksomheder.

Det forventede forhøjede udbytte for planperioden 2020/2021 skal du have fastlagt senest ved senest ved fristen for indsendelse af Fællesskema for planperioden 2020/2021 i april 2021.

Det betyder, at du kan komme til at mangle dokumentation for udbyttet i planperioden 2019/2020, hvis du først afsætter det på et senere tidspunkt.

I sådanne tilfælde skal du udelade udbyttet af beregningen sammen med det højeste udbytte i de fire foregående planperioder.

Dokumentationen for udbyttet skal være

Hvis du bruger reglerne om forventet højere udbytte for en afgrøde, skal du udfylde Skema A2.

I gødningsplanlægningen afkrydses i feltet ”Jeg anvender forhøjet udbytte” og korrektionen pr. ha angives i kolonnen ”N-korrektion”.

I gødningsregnskabet udfyldes felt 401 ”Har forhøjet kvælstofnorm pga.

forventede højere udbytter, salg til grovvareselskab” og/eller felt 402 ”Har forhøjet kvælstofnorm pga.

forventede højere udbytter, salg til andre bedrifter eller anvendes på egen virksomhed”.

Din korrigerede kvælstofnorm ved forventet højere udbytte

For at beregne din korrigerede kvælstofnorm, skal du finde korrektionsfaktoren for din afgrøde.

Den står i Bilag 1, tabel 1, kolonne 17.

Korrektionsfaktoren viser, hvor meget mere kvælstof pr. ha, du må tilføre afgrøden, afhængigt af hvor mange hkg dit udbytte ligger over standardudbyttet pr. ha. Den korrigerede norm skal du overføre til din gødningsplanlægning.

Se eksempel på korrektion ved forventet højere udbytte i Eksempel 20.

8.14.2 Anvendelse af kornafgrøderr på egen bedrift

Dokumentation

Du skal kunne dokumentere, at du i de 5 umiddelbart forudgående planperioder har høstet højere udbytter af afgrøden på virksomheden end standardudbytterne for den pågældende afgrøde.

For planperioden 2020/2021 skal du dog alene kunne dokumentere, at der i gennemsnit er høstet højere udbytter af kornafgrøden på virksomheden i planperioderne 2016/2017, 2017/2018, 2018/2019 og 2019/2020, og at du har anvendt kornafgrøden til opfodring på egen bedrift.

Høstudbyttet skal opgøres på grundlag af din virksomhedens foderforbrug og kornbalance for hver planperiode.

Opgørelsen for den enkelte planperiode af foderforbrug og kornbalance skal mindst omfatte en sammenhængende periode på 12 måneder i perioden 1. august ved planperiodens begyndelse til 15. februar i den umiddelbart efterfølgende planperiode.

Foderforbrug kan opgøres på baggrund af enten standardværdier, virksomhedens effektivitetskontrol eller virksomhedens korrektion for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og –sammensætning.

Anvendes virksomhedens korrektion for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og -sammensætning, skal denne være sammenfaldende med korrektion for produktionen af kvælstof i husdyrgødning.

Det forventede forhøjede udbytte for planperioden 2020/2021 skal du have fastlagt senest ved fristen for indsendelse af Fællesskema for planperioden 2020/2021 i april 2021.

Dokumentationen skal for hver planperiode bestå af 12 måneders opgørelser af hele din virksomheds foderforbrug og kornbalance, og dokumentationen skal omfatte

Hvis du også sælger korn, skal du for den del, som du sælger, kunne dokumentere salget som beskrevet i ovenstående afsnit 8.14.1.

Hvis du bruger reglerne om forventet højere udbytte for en afgrøde, skal du udfylde Skema A2.

I gødningsplanlægningen afkrydses i feltet ”Jeg anvender forhøjet udbytte” og korrektionen pr. ha angives i kolonnen ”N-korrektion”.

I gødningsregnskabet udfyldes felt 402 ”Har forhøjet kvælstofnorm pga.

forventede højere udbytter, salg til andre bedrifter eller anvendes på egen virksomhed” og/eller felt 401 ”Har forhøjet kvælstofnorm pga.

forventede højere udbytter, salg til grovvareselskab”.

Din korrigerede kvælstofnorm ved forventet højere udbytte

For at beregne din korrigerede kvælstofnorm skal du finde korrektionsfaktoren for din afgrøde.

Den står i Bilag 1, tabel 1, kolonne 18.

Korrektionsfaktoren viser, hvor meget mere kvælstof pr. ha, du må tilføre afgrøden, afhængigt af hvor mange hkg dit udbytte ligger over standardudbyttet pr. ha. Den korrigerede norm skal du overføre til din gødningsplanlægning (kolonnen ”N-korrektion”).

Se Eksempel 21 for korrektion ved forventet højere udbytte – opfodring af korn på egen bedrift.

8.14.3 Forpagtning/køb og nystartet

Som forpagter eller nystartet kan du korrigere for forhøjet udbytte for én eller flere afgrøder, hvis den tidligere ejer har dyrket afgrøden, og du har dokumentation herfor.

Har du dokumentation for et højere udbytte i f.eks. vinterhvede fra tidligere år og forpagter et areal, hvor du sår vinterhvede, gælder reglerne om forhøjet udbytte også for dine forpagtede arealer.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

Hvis du tilforpagter/bortforpagter arealer i perioden mellem fristen for Fællesskemaet og den 31. juli.

Fællesskemaet skal indeholde de marker, du råder over ved ansøgningsfristen, hvorimod GKEA skal indeholde de marker, du råder over pr. 31. juli.

-

Afgrødetyper, der hverken har kvælstof- eller fosfornorm, (fx rekreative arealer og visse typer skov), skal ikke med i GKEA men skal i visse tilfælde fremgå af dit Fællesskema.

-

Skovarealer med gødningsbehov (kvælstof- eller fosfornorm), der ligger udenfor markblok, skal fremgå af GKEA, men ikke af Fællesskemaet.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

Arealer, der ikke har en kvælstof- eller en fosfornorm jf. bilag 1, tabel 1 og 2, f.eks. braklagte arealer og 2 meter bræmmer.

-

Arealer, hvor organisk gødning normalt ikke kan eller må bringes ud, f.eks. skrænter, bakkede arealer, mose- og hedearealer, våde enge og lignende, eller hvor det er aftalt, at der ikke må udbringes husdyrgødning.

-

Arealer, hvor det er aftalt, at der kun må udbringes den mængde kvælstof, som afgræssende dyr afsætter.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Fradragsarealer

Beskrivelse

2 m bræmmer

Der er krav om 2 m bræmmer langs åbne naturlige vandløb og søer samt kunstige vandløb og søer, der er omfattet af en vandplan.

På 2 m bræmmer er der dyrknings- og gødskningsforbud, og arealerne indgår ikke i bedriftens harmoniareal.

Du kan se 2 m bræmmerne i IMK (Internet Markkort).

Når du laver gødningsplanlægning i Tast selv, vil systemet automatisk beregne bræmmearealet ud fra kortet og fratrække det i kolonnen ”fradragsarealer”.

GLM søer og fortidsminder

Du kan se GLM elementerne i IMK (Internet Markkort).

Vandboringer

Du kan se vandboringerne i IMK (Internet Markkort).

Vildt- og bivenlige tiltag – udlæg af naturstriber

Du kan hele året udlægge dele af dine omdriftsmarker med vildt- og bivenlige tiltag og stadig få grundbetaling for hele marken.

Du kan læse mere om reglerne i Vejledning og grundbetaling, som du finder på vores hjemmeside: www.lbst.dk/grundbetaling .

Du skal dog være opmærksom på, at arealer med vildt- og bivenlige tiltag ikke har en kvælstofnorm, og arealet derfor heller ikke er harmoniareal.

I gødningsplanlægningen skal du derfor indskrive størrelsen af arealet med vildttiltaget som et fradragsareal i kolonnen ”øvrige fradragsarealer” (B4).

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Jordklasse JB-nr.

Beskrivelse

1

Grovsandet jord

2

Finsandet jord

3

Grov lerblandet sandjord

4*

Fin lerblandet sandjord

5

Grov sandblandet lerjord

6

Fin sandblandet lerjord

7

Lerjord

8

Svær lerjord

9

Meget svær lerjord

10

Siltjord

11

Humus

12

Specielle jordtyper

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

I fællesskemaet er hovedafgrøden den afgrøde, der er på arealet i perioden 15. maj til 25. juli.

-

I gødningsplanlægning er hovedafgrøden den afgrøde, der er på arealet i længst tid.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Type af græs

Beskrivelse

Anvendelige afgrødekoder

Omdriftsgræs

Har der været andre afgrøder på marken indenfor de seneste 5 år, så er afgrøden omdriftsgræs.

Permanente græsarealer

Har været græs på marken i mere end 5 på hinanden følgende år, så er afgrøden ”permanent græs”.

Læs mere i Vejledning om Direkte Arealstøtte, som du kan finde på lbst.dk .

Hvis arealet er permanent græs, men ikke er omlagt inden for de sidste 5 år, altså uden en anden hovedafgrøde, så kan afgrødekoderne 255, 256, 257 og 278 bruges.

Græs til fabrik

Græs der ikke bruges til foder men som høstes med henblik på salg til fx fremstilling af grønpiller.

Ved valg af disse afgrøder vil udnyttelsen af græsset altid skulle dokumenteres ved salgskvitteringer.

170, 174, 272, 273, 274, 277, 279.

Græsarealer med en anden hovedafgrøde end græs.

Hvis græsset ikke er en hovedafgrøde og skal medtages når udnyttelsen af græsset beregnes.

Afgrødekoderne: 943, 944, 945, 960, 961, 962, 963, 964, 965, 968 og 970 er efterafgrøder og udlæg, og 975 er slæt før vårsået afgrøde.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Eksempel 19: Hjælpeskema til beregning af udnyttelsen af græs, opfodring på egen bedrift og krav til kvitteringer

Afgrødekategori

Græsareal i alt

[ha]

Korrektionsfaktor ved slæt

Korrigeret areal (ha)

(beregnes kol.

1 - 5)

Minimum antal græssende

GE pr. ha

Minimum antal

GE i alt

(beregnes

kol.

6 7)

Areal m.

slæt

[ha]

Antal slæt i gns.

på slætareal

Andel pr. slæt af samlet udbytte

Beregnet slæt-areal

(beregnes kol.

2x3x4)

Kolonne

1

2

3

4

5

6

7

8

Permanent græs, normalt udbytteniveau (252)

40

26

1

0,50

13

27

0,8

21,6

Permanent græs uden kløver omlagt min.

hvert 5.år (257)

90

90

3

0,33

90

0

2,0

0

En jordbruger har 40 ha permanent græs med normalt udbytteniveau, hvor der tages ét slæt på 26 ha. Desuden har jordbrugeren 90 ha permanent græs uden kløver omlagt min.

hvert 5. år, hvor der tages tre slæt på hele arealet.

Jordbrugeren har et dyrehold, der går ude på egne arealer halvdelen af året, det omfatter 32 ammekøer (over 600 kg), 12 ammekøer der ikke kommer på græs (over 600 kg), og 20 småkalve 0-6 mdr.

(tung race).

Ammekøerne er på virksomheden hele året, mens de 20 småkalve 0-6 mdr.

blev solgt efter et halvt år i planperioden, da de var seks mdr.

Dvs. der var 10 småkalve 0-6 mdr.

Udnyttelsen

Skemaet udfyldes som vist ovenfor.

Krav til minimum antal græssende græsningsenheder i alt = 21,6GE.

Beregning af antal græsningsenheder til beregning af udnyttelse af græsset (se bilag 1, oversigtstabel 2) = (32 ammekøer / 1,39 ammeko/GE) + (20 småkalve / 3,75 småkalve/GE) = 28,4 GE .

Græsset er altså tilstrækkeligt udnyttet.

Opfodring på egen bedrift og krav til kvitteringer

Normudbyttet for de 40 ha med afgrødekode 252 er 3.100 FE/ha = 124.000 FE

Normudbyttet for de 90 ha med afgrødekode 257 er i dette tilfælde i gennemsnit 9.000 FE/ha = 810.000 FE

I alt et udbytte på 934.000 FE

Ved opfodring på egen bedrift må der højest opfodres 4.000 FE/GE.

Bemærk at dette ikke er beregning af udnyttelse, så her tæller de 12 ammekøer, der ikke er på græs med, så han har i alt 28,4 GE + (12 ammekøer / 1,39 ammeko/GE) = 37,0 GE.

Til opfodring på egen bedrift må der max produceres: 37,0 GE x 4.000 FE / GE = 148.000 FE.

For at opretholde kvoten for disse afgrødekoder, skal jordbruger altså kunne dokumentere salg af 934.000 FE – 148.000 FE =786.000 FE, som afgiver også kan dokumenterer er brugt til opfodring.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

Oplysninger om dyretype og antal græsningsenheder, der afgræsser arealerne.

-

Græsningsperioden.

-

Størrelsen af afgræsningsarealet.

-

CVR-nr. eller CPR-nr., navn og adresse.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

3)

Undtaget fra begrænsningen på 170 kg N er væksthuse, som er tilmeldt Miljøstyrelsens forsøg ved Aarhus Universitet.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

Felt 504: Korrektion for kvælstofprognosen.

-

Felt 505: Bedriftens kvælstofkvote beregnet ud fra markplanen efter indregning af kvælstofprognosen.

-

Felt 506: Fradrag i kvoten for eftervirkning af efterafgrøder, dyrket i efteråret 2020.

-

Felt 507: Fradrag i kvoten som alternativ til frivillige målrettede efterafgrøder i 2021.

-

Felt 509: Fradrag i kvoten pga.

manglende frivillige målrettede efterafgrøder i 2020.

-

Felt 510: Fradrag i kvoten som alternativ til pligtige/husdyrefterafgrøder i 2020.

-

Felt 511: Fradrag i kvoten pga.

sen etablering af efterafgrøder i 2020.

-

Felt 512: Bedriftens korrigerede kvælstofkvote efter indregning af eventuelle fradrag for efterafgrøder.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

Pleje af græs- og naturarealer (tilsagnstype 66 og 67)

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ) (tilsagnstype 4, 5, 7, 8, 9, 13 og 16)

-

Fastholdelse af vådområder (tilsagnstype 50, 55 samt 74-78)

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

Økologisk Arealtilskud (tilsagnstype 36 og 37, kun hvis du er tilmeldt Register for Gødningsregnskab)

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

Miljøvenlig drift af græs tilsagnstype 4 og 5, med krav om nedsat tilførsel af gødning.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

Pleje af græs- og naturarealer (tilsagnstype 56, 57, 66 og 67)

-

Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger (MVJ) tilsagnstype 4 (med krav om 0 kg N), 5 (med krav om 0 kg N), 7, 8, 9, 13 og 16

-

Fastholdelse af vådområder (tilsagnstype 50, 55 og 74-78)

-

Opretholdelse af ændret afvanding (tilsagnstype 54 og 64)

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Oversigt 14: Afgrødekoder med en kvælstofnorm på 0 kg N/ha

Kode

Navn

247

Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift

248

Permanent græs ved vandboring

249

Udnyttet græs ved vandboring

254

Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), permanent

308

MFO-slåningsbrak

309

Udyrket areal ved vandboring

310

Slåningsbrak

311

Skovrejsning på tidl.

landbrugsjord 1

312

20-årig udtagning

313

20-årig udtagning af agerjord med frivillig skovrejsning

314

20-årig udtagning med tilsagn om skovrejsning fra NST

317

Vådområder med udtagning

318

MVJ ej udtagning, ej landbrugsareal

319

MFO-brak, Udtagning, ej landbrugsareal

323

MFO-udyrket areal ved vandboring

329

MFO-bræmme, miljøtilsagn

338

Brak, forårsslåning

339

MFO-brak, forårsslåning

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

4)

Kravet gælder for hele bedriften, også hvis din bedrift har tilladelse til samtidig drift af økologiske og ikke-økologiske arealer samt i de tilfælde, hvor dele af bedriften ikke er omlagt til økologisk jordbrugsproduktion.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

Faktura på salg af hele afgrøden.

-

Gødningsplaner med afgrødens areal.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Eksempel 20: Korrektion ved forventet højere udbytte - vårhavre på mark med JB-nr. 5

År

2015/2016

2016/2017

2017/2018

2018/2019

2019/2020

Udbytte hkg/ha

67

56

69

65

65

Jordbruger vælger at udelade det højeste og det laveste udbytte af beregningen.

Dvs., at kun tre planperioder medregnes.

Normer og korrektionsfaktorer findes i Bilag 1, tabel 1.

I eksemplet er afgrødekode 3 (Vårhavre) og JB-nr. 5 benyttet.

Gennemsnit = (67 +65+65) hkg/ha / 3 = 65,7 hkg/ha

Udbyttenorm = 58 hkg/ha (forskel mellem udbyttenorm og gennemsnit: 65,7 – 58 = 7,7 hkg/ha)

Korrektionsfaktor = 1,5 kg N pr. hkg (se kolonne 17 i Bilag 1, tabel 1)

Ekstra kvælstof = 7,7 hkg/ha * 1,5 kg N pr. hkg = 11,50 kg N/ha

Kvælstofnorm for havre = 109 kg N/ha

Forhøjet norm = 109 + 11,50 = 120,50 kg N/ha

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

Effektivitetskontroller, standardværdier eller virksomhedens korrektion for afvigelser i ydelses- og produktionsniveau samt fodermængde og sammensætning.

-

En kornbalance, der indeholder oplysninger om primo- og ultimolager korrigeret for køb, salg og opfodring.

-

Gødningsplaner med kornafgrødens areal.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Eksempel 21: Korrektion ved forventet højere udbytte – opfodring af korn på egen bedrift

Vinterbyg og vinterhvede på marker med JB-nr. 5

År

2015/2016

2016/2017

2017/2018

2018/2019

2019/2020

Udbytte kg/ha

Vinterbyg

Vinterhvede

-

-

80

93

82

99

80

90

82

95

Foderforbrug og kornbalance , opgjort for kalenderårene 2017 (høst 2017) - 2019 (høst 2019) fremgår af eksemplerne i vejledning 2018/2019 og 2019/2020, hvortil der henvises.

Foderforbrug , opgjort for kalenderåret 2020

Slagtesvineproduktion, effektivitetskontrol udarbejdet for kalenderåret 2020

- produceret 6.200 slagtesvin, 32-116 kg,

- foderforbruget er på 2,70 FEsv/kg tilv.

- der er indkøbt 17.000 kg færdigfoder med 1,07 FEsv/kg,

- der er hjemmeblandet 1.387.900 FEsv med 1,06 FEsv/kg med en kornandel på 80 pct.,

- kornandelen består af 50 pct. vinterbyg og 50 pct. vinterhvede og

- der er opfodret 523.800 kg vinterbyg og 523.800 kg vinterhvede.

Kornbalance, opgjort for kalenderåret 2020 (høst 2020)

Beregnet udbytter i vinterbyg og vinterhvede i planperioden 2019/2020

- beholdningerne primo (01-01-2020) er på 332.800 kg vinterbyg og 1.037.800 kg vinterhvede,

- der er opfodret 523.800 kg vinterbyg og 523.800 kg vinterhvede,

- der er solgt 0 kg vinterbyg og 650.000 kg vinterhvede,

- beholdningerne ultimo (31-12-2020) er på 372.800 kg vinterbyg og 1.170.300 kg vinterhvede,

- det beregnede udbytte i vinterbyg er 563.800 kg (- 332.800 + 523.800 + 0 + 372.800 kg), og

- det beregnede udbytte i vinterhvede er 1.306.300 kg (- 1.037.800 + 523.800 + 650.000 + 1.170.300 kg).

Forventet højere udbytte og udbyttekorrektion i 2020/2021 (høst 2021)

Normer og korrektionsfaktorer findes i Bilag 1, tabel 1.

Vinterbyg, 62,5 ha, afgrødekode 10 og JB-nr. 5

- gennemsnitsudbyttet = (80 + 82 + 80 + 82) hkg/ha / 4 = 81,0 hkg/ha

- udbyttenorm = 79 hkg/ha (Forskel mellem gennemsnit og udbyttenorm = 81,0 - 79 = 2,0 hkg/ha)

- korrektionsfaktor = 1,2 kg N/hkg (Se kolonne 18 i Tabel 1)

- ekstra kvælstof = 2,0 hkg/ha x 1,2 kg N/hkg = 2,4 kg N/ha

- kvælstofnorm for vinterbyg = 184 kg N/ha

- forhøjet N-norm = 184 + 2,4 kg N/ha = 186,4 kg N/ha

Vinterhvede, 125,0 ha, afgrødekode 11 og JB-nr. 5

- gennemsnitsudbyttet = (93 + 99 + 90 + 95) hkg/ha / 4 = 94,3 hkg/ha

- udbyttenorm = 92,5 hkg/ha (50 pct. af forfrugten er korn.

Forskel mellem gennemsnit og udbyttenorm = 94,3 – 92,5 = 1,8 hkg/ha)

- korrektionsfaktor = 1,5 kg N/hkg (Se kolonne 18 i Tabel 1)

- ekstra kvælstof = 1,8 hkg/ha x 1,5 kg N/hkg = 2,6 kg N/ha

- kvælstofnorm for vinterhvede = 208 kg N/ha

- forhøjet N-norm = 208 + 2,6 kg N/ha = 210,6 kg N/ha

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Kapitel 9 : Brødhvedeordningen

9.1 Betingelser

Før du kan benytte normen til brødhvede, skal du

I kontrakten skal der være oplysninger om

9.2 Dokumentation

Du skal have dokumentation for, at du i høsten 2019 eller 2020 har dyrket en brødhvedesort, hvor du overholdt kvalitetskravene til brødhvede.

Hveden skal du have leveret til en grovvare- eller en møllervirksomhed til brug for fremstilling af brød.

Udover hvedesorten skal du kunne dokumentere den leverede mængde, indholdet af protein, faldtallet og hektolitervægten.

Dokumentationen for oplysningerne skal være en faktura, en kvittering eller lignende.

Du skal opbevare dokumentationen og kontrakten på din virksomhed i 5 år fra planperiodens udløb, og dokumentationen og kontrakten skal kunne forevises på forlangende i forbindelse med kontrol.

9.3 Godkendte hvedesorter

Nedenfor i Oversigt 16 kan du finde de vinterhvedesorter, som er godkendt til brødhvedefremstilling for planperioden 2020/2021.

9.4 Hvis du ikke udnytter brødhvedenormen eller overdrager arealer med en brødhvedenorm

Hvis du ikke udnytter eller kun delvist udnytter de anmeldte arealer med brødhvedenorm, skal bedriftens kvælstofkvote reduceres tilsvarende, og du skal ajourføre din gødningsplan.

I tilfælde af overdragelse af anmeldte brødhvedearealer, skal du give den nødvendige dokumentation videre til modtageren, og modtageren skal være indforstået med at overtage kontrakten.

9.5 Nyetablerede jordbrugere

Hvis du, som ny ejer eller bruger, har overtaget arealer, hvor der tidligere har været dyrket brødhvede, kan du bruge dokumentationen for brødhvede fra den tidligere bruger af jorden.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

I mindst én af de to foregående planperioder (høst 2019 og 2020) på virksomheden have dyrket en hvedesort, hvortil der i den pågældende planperiode kunne anvendes kvælstofnorm for brødhvede.

Du skal kunne dokumentere, at du har overholdt kvalitetskravene til brødhvede (se Oversigt 15).

Hveden skal være leveret til en grovvare - eller møllervirksomhed med henblik på brødfremstilling, og

-

Du skal have en kontrakt med en grovvare- eller møllervirksomhed om levering af hvede til brødfremstilling for planperioden 2020/2021 (høst 2021).

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

Dit navn, adresse og CVR-nr.

-

Navn, adresse og CVR-nr. på den grovvare- eller møllervirksomhed, der aftager brødhveden.

-

Størrelsen af kontraktarealet (ha), hvedesort og den mængde hvede kontrakten omfatter.

-

Kontrakt nr. på kontrakt med grovvare- eller møllervirksomhed.

-

Den planperiode kontrakten omfatter og daterede underskrifter fra kontraktparterne.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Oversigt 15: Kvalitetskrav til brødhvede

Krav til brødhvedens kvalitet er mindst (alle tre krav skal være opfyldt)

Faldtal 275

Hektoliter 77,0 kg

Proteinindhold 11,5 pct.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Oversigt 16: Godkendte hvedesorter

Vårhvede : Sorter som er optaget på EU’s sortsliste i planperioden 1

Vinterhvede : Creator, Heroldo, Informer, Kashmir, KWS Extase, KWS Leif, KWS Lili, KWS Montana, KWS Zyatt, Pistoria, Skagen og Ure, Hymalaya, Bright.

1 Link til EU’s sortsliste: http://ec.europa.eu/food/plant/plant_propagation_material/plant_variety_catalogues_databases/search/public/index.cfm

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Kapitel 10 : Leverandører af gødning

10.1 Hvem skal indberette?

Alle virksomheder, der sælger eller afsætter kvælstof- eller fosforholdig gødning til andre virksomheder, skal tilmelde sig som leverandør i Leverandørregister for gødningsleverancer.

Restprodukter og affald med et indhold af kvælstof og fosfor betegnes også som gødning og skal derfor anmeldes i Leverandørregister for Gødningsleverancer.

Undtaget er dog virksomheder, der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab og som udelukkende afsætter husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse.

Følgende virksomheder skal indberette deres salg eller afsætning af gødning til andre virksomheder i Leverandørregister for gødningsleverancer

Herudover skal følgende virksomheder og offentlige myndigheder indberette i Leverandørregister for gødningsleverancer, hvem der er afsat gødning til

Fælles biogasanlæg, forarbejdnings-, forbrændings- og brændingsanlæg skal indberette både modtaget og afsat gødning.

10.2 Tilmelding til og afmelding fra Leverandørregister for gødningsleverancer

Leverandører skal ansøge om tilmelding til Leverandørregister for gødningsleverancer via Tast selv.

Du skal udfylde og indsende et ansøgningsskema tilknyttet et gyldigt CVR-nr. Benyt skemaet "Leverandørregister for gødningsleverancer".

Du afmelder dig fra Leverandørregister for gødningsleverancer ved selv at registrere det i systemet.

10.3 Anmeldelse af gødningsprodukter

Følgende produkttyper, der agtes solgt eller afsat på det danske marked, skal anmeldes og registreres i Landbrugsstyrelsens Gødningsdatabase

Som udgangspunkt er det gødningsprodukter, der har undergået forædling, der skal anmeldes til salg hos Landbrugsstyrelsen.

Det betyder, at gødning såsom afgasset biomasse eller spildevandsslam ikke skal anmeldes.

Hvis en virksomhed anmelder et produkt for første gang, så vil virksomheden blive registreret i Gødningsdatabasen med tilhørende CVR-nr. Hvert enkelt produkt vil blive tildelt et produktnavn og en unik, firecifret produktkode, der afhænger af produktkategorien.

Bemærk, at alle gødningsprodukter med et indhold af kvælstof eller fosfor som udgangspunkt skal indgå i gødningsregnskabet.

Hvem skal anmelde et produkt, og hvad skal indgå i anmeldelsen

Anmeldelsen skal indgives af den, der med henblik på salg eller afsætning på det danske marked enten mærker produktet, eller indfører produktet i mærket stand.

Det skal tydeligt fremgå, hvem der er den produktansvarlige.

Ved salg eller afsætning i Danmark skal mærkningen være skrevet på dansk, og den skal være anført klart synligt og være let læselig og må ikke kunne slettes.

Ved salg eller afsætning skal gødning og jordforbedringsmidler m.v., være mærket i overensstemmelse med kravene for den pågældende produkttype (se bilag 1-6 i bekendtgørelse for gødning og jordforbedringsmidler m.v. ).

Hvis produktet er emballeret, så skal mærkningen fremgå af emballagen og/eller etiketten.

For uemballerede produkter skal mærkningen fremgå af ledsagedokumenterne.

Vær opmærksom på, at bestemmelserne om salg også gælder for besiddelse med henblik på salg, udbud til salg, avertering, skiltning, fordeling levering og anden form for overdragelse med eller uden vederlag.

For EF-gødninger gælder kravene i EU-forordning 2003/2003 (Gødningsforordningen) .

Den nye EU-gødningsforordning blev vedtaget den 5. juni 2019, men finder først anvendelse fra juni 2022.

I den nye EU-gødningsforordning kaldes EF-gødninger nu for CE-gødninger.

Landbrugsstyrelsen opkræver et anmeldelsesgebyr på 1.147 kr. pr. produkt.

Derudover koster det 1.147 kr. for hvert efterfølgende år, virksomheden har produktet anmeldt, samt en årlig afgift afhængig af hvilken produkttype og mængde, der er solgt.

Landbrugsstyrelsen opkræver gebyrerne for at dække omkostningerne til tilsyn, kontrol og administration med gødning og jordforbedringsmidler m.v. I tabellen nedenfor kan du se alle gebyrsatserne.

Hvordan anmelder du?

Du kan sende en anmeldelse via mail til jordbrugskontrol@lbst.dk.

Ved anmeldelse af produktet skal du give Landbrugsstyrelsen besked om følgende

Registreringspligt for virksomheder

Hvis du vil importere til eget forbrug, og ikke ønsker at videresælge produkter, så skal din virksomhed ikke registreres i Landbrugsstyrelsens Gødningsdatabase.

Der er dog vigtige undtagelser, som du skal være opmærksom på, herunder ved import og/eller salg af visse former for ammoniumnitratholdige gødninger.

Hvis du er i tvivl så kontakt Jordbrugskontrol (se punktet Kontakt vedr.

gødninger og jordforbedringsmidler m.v.).

Sporbarhed

Enhver registreringspligtig virksomhed skal føre register over de enkelte produkters oprindelse for at sikre sporbarheden af gødning og jordforbedringsmidler m.v. Registret skal være til rådighed for inspektion fra Landbrugsstyrelsen, så længe gødningen eller jordforbedringsmidlet m.v. importeres, produceres, distribueres, emballeres eller forhandles og i en yderligere periode på 2 år derefter.

For gødninger med over 16 procent kvælstof, der stammer fra ammoniumnitrat, skal det endvidere fremgå af registret, hvem produktet er solgt til med angivelse af CVR-nr. Herudover skal gødningens deklaration samt den solgte mængde fremgå.

Ammoniumnitratholdige gødninger

Hvis du ønsker at forhandle gødninger, rene eller sammensatte, der indeholder mere end 16 masseprocent kvælstof hidrørende fra ammoniumnitrat, skal du overholde reglerne i bekendtgørelse om begrænsning af salg af gødning der indeholder ammoniumnitrat.

Reglerne begrænser salg til nogle former for virksomheder.

Hvis du ønsker at importere eller sælge gødning af denne type, skal din virksomhed være registreret hos Landbrugsstyrelsen (se punkt 10.2.2.

Gødning med over 16 pct. kvælstof fra ammoniumnitrat ).

Hvis indholdet af kvælstof i et importeret produkt, der udgøres af ammoniumnitrat, rent eller sammensat, overstiger 28 pct. (højt kvælstofindhold) skal du være opmærksom på, at den, der importerer, producerer, emballerer eller forhandler ammoniumnitratgødning med højt kvælstofindhold, skal for hver enkelt type gødning, der agtes solgt, sikre, at gødningen har været underkastet detonationstest (se § 14 og bilag 7 i bekendtgørelse for gødning og jordforbedringsmidler m.v. ).

Landbrugsstyrelsen skal have besked om leverancen senest 5 dage før den finder sted (se punktet Kontakt vedr.

gødninger og jordforbedringsmidler m.v.) .

Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om partiets transporttilstand, og om hvor og hvornår partiet ankommer til Danmark.

Anmeldelsen skal også indeholde en detonationstest, der er udført for det pågældende parti gødning.

Både import og salg skal anmeldes til Landbrugsstyrelsen senest 5 dage inden gødningen sælges, eller 5 dage inden gødningen ankommer til Danmark.

Registrering af blandingsprodukter

Blandingsprodukter skal ikke anmeldes, hvis følgende fire krav er opfyldt

Kontakt vedr.

gødninger og jordforbedringsmidler m.v.

Hvis du har spørgsmål vedr.

gødninger og jordforbedringsmidler m.v., ønsker at anmelde et produkt, vil anmelde import eller salg af gødninger, hvor indholdet af ammoniumnitrat overstiger 28 pct., eller gøre os opmærksom på salg af ikke-anmeldte produkter kan du kontakte Jordbrugskontrol enten via telefon eller e-mail

Tlf.

: 33 95 80 00

E-mail: jordbrugskontrol@lbst.dk

Du kan læse mere om gødning og jordforbedringsmidler på Landbrugsstyrelsens hjemmeside www.lbst.dk .

10.3.1 Gødning med over 16 pct. kvælstof fra ammoniumnitrat

Hvis du vil sælge gødning, som indeholder mere end 16 pct. kvælstof fra ammoniumnitrat, skal du være opmærksom på, at køber skal være registreret hos Landbrugsstyrelsen – enten i Register for Gødningsregnskab eller i Register for køb af ammoniumnitratgødning.

Hvis du vil bruge gødning, som indeholder mere end 16 pct. kvælstof fra ammoniumnitrat i forbindelse med dit erhverv, skal du være registreret hos Landbrugsstyrelsen – enten i Register for Gødningsregnskab eller i Register for køb af ammoniumnitratgødning.

Hvis du har brug for gødning med mere end 16 pct. kvælstof fra ammoniumnitrat til erhvervsmæssig vedligeholdelse af f.eks. golfbaner, parker, idrætsanlæg eller andre ikke landbrugsjorder, skal du registreres i Register for køb af ammoniumnitratgødning, inden du kan købe gødningen.

Du skal søge om tilladelse hos Landbrugsstyrelsen til at blive registreret i dette register.

Ansøgning om tilmelding til Register for køb af ammoniumnitratgødning skal ske via Tast selv.

Det er ikke tilladt for privatpersoner at bruge gødning, som indeholder mere end 16 pct. kvælstof fra ammoniumnitrat.

Generelt skal man som afsætter være opmærksom på om produktet kan indeholde mere end 16 pct. ammoniumnitrat, når produktet er mærket med 8 pct. eller mere ammoniumkvælstof og/eller 8 pct. nitratkvælstof.

10.3.2 Kvælstofafgift

Der skal som hovedregel betales afgift af kvælstofindholdet i gødninger, som leveres til virksomheder eller privatpersoner, der ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, eller ikke er registreret som oplagshaver hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Det er sælgers opgave at opkræve afgiften af gødningen fra køber.

Afgiften pålægges kvælstofindholdet (N) i kemiske, mineralske og organiske gødninger.

Læs mere her: https://www.skat.dk/skat.aspx?

oid=1921362&vid=216701.

Jordbruger med slutbeholdning eller salg til ikke registrerede landbrug/private

Virksomheder registreret i Register for Gødningsregnskab kan levere gødning mv. med indhold af kvælstof til andre registrerede virksomheder uden afgift.

Hvis der leveres gødning mv. med indhold af kvælstof til private eller ikke-registrerede virksomheder, skal der betales afgift.

Hvis en virksomhed, som er tilmeldt Register for Gødningsregnskab bliver afmeldt, men beholder en mængde gødning, som er købt uden afgift, skal der betales afgift af denne mængde, da virksomheden ikke længere opfylder betingelserne for at modtage og anvende gødning uden afgift.

Betalingen skal ske ved, at virksomheden senest den 15. i måneden efter udløbet af den måned, hvor virksomheden overdrager kunstgødningen til private eller til virksomheder, der ikke er registreret i Landbrugsstyrelsen Register for Gødningsregnskab, indbetaler det skyldige beløb til Skatteforvaltningen.

Samtidig med angivelse af betaling indsendes følgende oplysninger og dokumentation

Hvis køber af gødning med kvælstof er tilmeldt Register for gødningsregnskab eller er registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som oplagshaver , skal der ikke betales kvælstofafgift af den solgte mængde kvælstof.

Læs mere om reglerne for kvælstofafgift her .

Registreringsregler hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen

I nogle tilfælde skal en jordbruger registreret for gødningsregnskab også registreres for kvælstofafgift.

Registrering hos Erhvervs- og Skattestyrelsen

Oplagshaver

Virksomheder, der med henblik på salg fremstiller varer med indhold af kvælstof

Varemodtager

Erhvervsdrivende, der køber gødning med kvælstof i udlandet.

Mellemhandler

Hvis specifikke betingelser er opfyldt, kan en mellemhandler registreres som oplagshaver.

Læs mere om reglerne for registrering her: https://www.skat.dk/skat.aspx?

oid=1921362&vid=216701 .

Hvis du sælger gødning med kvælstof til virksomheder eller privatpersoner, som ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab eller ikke er registreret som oplagshaver hos Erhvervs- og selskabsstyrelsen, så skal du gøre følgende

Hvis du er oplagshaver

Du skal opkræve afgiften i forbindelse med salget og afregne til Skattestyrelsen den 15. i den efterfølgende måned via Tast-Selv.

Undtagelse

Virksomheder kan dog undlade at lade sig registrere som oplagshaver og indbetale afgift, hvis mængden af udleverede afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt.

Den årlige bagatelgrænse følger virksomhedens regnskabsår.

Bagatelgrænsen er ikke et bundfradrag.

Virksomheder, der ikke opfylder betingelserne for at undlade at lade sig registrere som oplagshaver, skal derfor afregne den fulde afgift.

Virksomheder, der ikke er registreret for afgift, skal lade sig registrere på det tidspunkt, hvor der er kendskab til, at bagatelgrænsen vil blive overskredet i løbet af regnskabsåret.

Virksomheden omfattes herefter af lovens pligt til løbende at angive og afregne afgift fra registreringstidspunktet.

Det er Skattestyrelsens opfattelse, at der ikke skal angives og betales afgift af varer, som er udleveret forud for registreringstidspunktet.

Virksomheder, der er omfattet af bagatelgrænsen på 10.000 kr., skal løbende føre et regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger bagatelgrænsen på 10.000 kr. årligt.

Læs mere her : https://www.skat.dk/skat.aspx?

oid=1921362&vid=216701 .

Hvis du er varemodtager

Du skal betale kvælstofafgift ved modtagelsen af gødningen fra udlandet og senest den 15. i den efterfølgende måned via Tast-Selv.

Når du så sælger gødningen, har du betalt afgiften og kan viderefakturere denne til kunden.

Undtagelse

Virksomheder, der indfører eller modtager afgiftspligtige varer fra udlandet, kan undlade at lade sig registrere som varemodtager og indbetale afgift, hvis mængden af indførte og modtagne afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger en bagatelgrænse på 10.000 kr. årligt.

Virksomheder, der er omfattet af bagatelgrænsen, skal løbende føre et regnskab, der dokumenterer, at mængden af afgiftspligtige varer svarer til en afgift, der ikke overstiger bagatelgrænsen.

Betingelserne for at kunne undlade at lade sig registrere som varemodtager svarer til dem, der gælder for en oplagshaver, idet varemodtageren dog skal opgøre afgiften på grundlag af den mængde afgiftspligtige varer, der er indført og modtaget fra udlandet.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

Gødningsforhandlere, der indfører og sælger gødning.

-

Mellemhandlere som f.eks. maskinstationer, der videresælger eller overdrager gødning.

-

Jordbrugere, der køber kunstgødning og anden organisk gødning, og videresælger/afsætter til andre jordbrugere.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

Offentlige myndigheder, der afsætter anden organisk gødning.

-

Fælles biogasanlæg, som modtager husdyrgødning eller anden organisk gødning, og som afsætter afgasset biomasse.

-

Forbrændings- og brændingsanlæg, der modtager husdyrgødning eller forarbejdet husdyrgødning, og som afsætter husdyrgødning eller bioaske.

-

Forarbejdningsanlæg, der ikke tilmeldt Register for Gødningsregnskab, som modtager husdyrgødning, og som afsætter forarbejdet husdyrgødning.

-

Andre virksomheder, der afsætter forarbejdet husdyrgødning eller anden organisk gødning, og som ikke er tilmeldt Register for Gødningsregnskab.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

Gødninger, både kunstgødninger og organiske forædlede gødninger

-

Jordforbedringsmidler, herunder kompost, kalkningsmidler og tørveprodukter (sphagnum)

-

Kalkningsmidler

-

Voksemedier

-

Podekulturer

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Oversigt over gebyrsatser

Anmeldelsesgebyr pr. produkt

1.147,00 kr.

Årligt gebyr pr. produkt

1.147,00 kr.

Mængdegebyr

Gødninger, dog ikke ammoniumnitratgødning med højt kvælstofindhold (mere end 28 masseprocent kvælstof), pr. ton.

1,10 kr.

Ammoniumnitratgødning med højt kvælstofindhold (mere end 28 masseprocent kvælstof), pr. ton

1,50 kr.

Komposteringspræparater, pr. ton

1,10 kr.

Kalkningsmidler, uden plantenæringsstoffer, pr. ton

0,25 kr.

Kalkningsmidler, med plantenæringsstoffer, pr. ton

0,52 kr.

Jordforbedringsmidler, solgt efter vægt, pr. ton

0,68 kr.

Jordforbedringsmidler, inkl.

kompost solgt efter volumen, uden plantenæringsstoffer, pr. m 3

1,10 kr.

Jordforbedringsmidler, inkl.

kompost solgt efter volumen, med plantenæringsstoffer, pr. m 3

1,33 kr.

Voksemedier, pr. m 3

1,33 kr.

Podekulturer, pr. salgsenhed

0,30 kr.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

Et eksempel på den mærkning du ønsker at anvende, som skal være på dansk og letlæselig.

-

Oplysninger om den produktansvarlige, herunder navn, adresse og CVR-nr.

-

Det ønskede handelsnavn på produktet.

-

Hvis du ønsker at anmelde en gødning skal følgende oplysninger om indholdet af produktet indgå

-

Er der tale om en EF-gødning (jf. Gødningsforordningen )?

-

Et analysebevis, hvor indholdet af plantenæringsstoffer, der ønskes deklareret, er angivet i masseprocent.

Hvis du ønsker at deklarere andre indholdsstoffer, skal disse fremgå af analysebeviset.

-

En oversigt over de ingredienser, der er tilsat gødningen i en mængde over 1 pct. af gødningens vægt

-

Hvis gødningen er en organisk eller organisk-mineralsk gødning, skal yderligere oplysninger fremgå: Art og oprindelse m.m. (se bilag 1-2 i bekendtgørelse for gødning og jordforbedringsmidler m.v.).

-

Hvis du ønsker at anmelde komposteringspræparater, jordforbedringsmidler, voksemedier eller podekulturer, kræves en række produktspecifikke oplysninger (se bilag 3-6 i bekendtgørelse for gødning og jordforbedringsmidler m.v.).

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

1)

Blandingsproduktet er kun fremstillet på bestilling af den endelige slutbruger.

2)

Blandingsproduktet skal betegnes ”Blanding af [produkter]”.

3)

Ved salg af et blandingsprodukt skal det tydeligt fremgå af følgeseddel og faktura, hvad andelen er af de enkelte delprodukter (enten angivet ved mængder eller procent).

Produktkoden for hvert enkelt delprodukt skal fremgå, og de enkelte delprodukter skal være anmeldt.

4)

Et blandingsprodukt må kun sælges til den pågældende slutbruger, der har bestilt produktet.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

eget SE-/CVR-nummer

-

navn og adresse på den private person

-

eller SE-/CVR-nummeret på den virksomhed, der har modtaget kunstgødningen

-

angivelse af kg kvælstof.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Kapitel 11 : Generelle oplysninger

11.1 Lovgivning og bekendtgørelser

Denne vejledning er udarbejdet på grundlag af

11.1.1 Miljømæssig forudsætning for støtte efter ordningen grundbetaling samt tilskud efter arealbaserede ordninger under landdistriktsprogrammet

For at få udbetalt støtte under ordningen grundbetaling, samt tilskud efter de arealbaserede ordninger under landdistriktsprogrammet, uden nedsættelse, skal du overholde en række krav vedrørende miljø, fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og god landbrugs- og miljømæssig stand, herunder reglerne om jordbrugets anvendelse af gødning.

Det betyder, at nogle af de regler og krav, der er omtalt i denne vejledning, også er omfattet af krydsoverensstemmelse.

Overholder du ikke kravene, kan din støtte/tilskud blive nedsat.

Hvis du laver grovere og gentagne overtrædelser, kan nedsættelsen af din støtte/tilskud blive større, eller støtten/tilskuddet kan helt bortfalde.

De nærmere regler kan du læse om i bekendtgørelser og vejledninger om krydsoverensstemmelse på www.lbst.dk .

11.2 Oplysning om virksomheds- og personoplysninger

11.2.1 Hvilke oplysninger har Landbrugsstyrelsen?

Hvis du henvender dig til os, kan du få at vide, hvilke oplysninger vi har registreret om din virksomhed.

Vi retter forkerte oplysninger og giver besked til andre, der har modtaget forkerte oplysninger, i det omfang det er muligt.

Hvis vi ikke selv kan rette oplysningerne, vejleder vi om, hvordan du kan få oplysningerne rettet.

De fleste oplysninger får vi, når vi modtager pligtige indberetninger, ansøgninger om tilladelse, autorisationer, godkendelser m.m. I forbindelse med vores kontrolbesøg på virksomheden kan vi også indhente oplysninger.

I disse tilfælde har du pligt til at give os oplysningerne.

Du skal være opmærksom på, at du kan blive straffet for manglende dokumentation, hvis vi ikke modtager oplysningerne til tiden eller slet ikke modtager dem.

Landbrugsstyrelsen kan hente oplysninger fra andre offentlige myndigheder, herunder SKAT, i forbindelse med vores generelle kontrol med overholdelse af lovens regler, så vi har mulighed for at sammenligne oplysninger, herunder personoplysninger, til brug for vores kontrol.

Det er bl.a. hensigten at indhente oplysninger om indførsel af kvælstof- og fosforholdige gødninger fra udlandet.

Dette skal være med til at sikre, at disse mængder kvælstof og fosfor kommer med i gødningsregnskabet.

11.2.2 Hvilke oplysninger videregiver Landbrugsstyrelsen?

Til brug for den øvrige kontrol videregiver vi oplysninger til andre enheder inden for ministeriet.

Endvidere videregiver vi, når vi bliver anmodet om det, oplysninger til andre offentlige instanser, herunder SKAT og private organer under iagttagelse af persondataloven og forvaltningsloven.

11.2.3 Hvad bruger Landbrugsstyrelsen oplysningerne til

Landbrugsstyrelsen indsamler oplysninger om din virksomhed til brug for kontrol og administration af de regler, som vi administrerer.

Vi kontrollerer, om du overholder reglerne om anvendelse af gødning og harmoni.

Vi kontrollerer de gødningsregnskaber som vi modtager, og gennemfører kontrol på virksomhederne.

Krævet dokumentation i forbindelse med gødningsregnskabet skal opbevares på virksomheden i 5 år fra planperiodens udløb og skal kunne forevises i forbindelse med kontrol.

For at kunne kontrollere din virksomhed kan vi kræve, at du indsender eller viser os alle dokumenter, der kan have betydning for kontrollen.

Hvis reglerne overtrædes, kan det straffes med bøde.

Når vores kontrollører viser legitimation, har de adgang til din virksomhed.

11.2.4 Hvor finder du oplysninger?

11.3 Offentliggørelse af gødningsregnskaber

Gødningsregnskaberne offentliggøres på internettet, når vi har afsluttet sagsbehandlingen af de indsendte oplysninger.

Gødningskvitteringer (skema B1) ved overførsel af husdyrgødning til andre registrerede virksomheder offentliggøres ikke.

For gødningsregnskaber, der har været udtrukket til kontrol, påfører Landbrugsstyrelsen i forbindelse med offentliggørelsen koder for henholdsvis ingen bemærkninger, påtale eller vedtaget administrativt bødeforlæg.

Vi offentliggør ikke oplysninger, vi har videregivet til politiet med ønske om, at de rejser tiltale, og om sager, hvor der er faldet dom.

Når du modtager et bødeforlæg fra os, vil vi oplyse dig om, at oplysningerne i gødningsregnskabet sammen med en kode for administrativt bødeforlæg, vil blive offentliggjort på internettet, når du har betalt bøden.

Oplysningerne vil være tilgængelige på internettet i 5 år.

Vi sørger for, at alle oplysninger, der inden for denne periode viser sig at være forkerte eller vildledende, vil blive slettet eller rettet i overensstemmelse med persondatalovens regler.

11.4 Klagemuligheder

Du har mulighed for at klage over vores behandling af oplysningerne til Landbrugsstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V, mail@lbst.dk eller til Datatilsynet, Borgergade 28, 5, 1300 København K, dt@datatilsynet.dk .

11.5 Behandling af personoplysninger

Efter databeskyttelsesforordningens

artikel 13 og 14 skal vi give dig en række oplysninger, når vi modtager oplysninger om dig, fra dig selv og/eller fra andre.

Hvis du har spørgsmål til din konkrete sag, er du velkommen til at kontakte os.

Du kan se vores kontaktoplysninger nedenfor.

11.6 Vi er den dataansvarlige - hvordan kontakter du os?

Landbrugsstyrelsen er dataansvarlig for behandlingen af de personoplysninger, som vi har modtaget om dig.

Du finder vores kontaktoplysninger nedenfor

Landbrugsstyrelsen

Nyropsgade 30

1780 København V

CVR-nr.: 20814616

Telefon: 33 95 80 00

Mail: mail@lbst.dk

11.7 Kontaktoplysninger på databeskyttelsesrådgiveren

Hvis du har spørgsmål til vores behandling af dine oplysninger, er du altid velkommen til at kontakte vores databeskyttelsesrådgiver.

Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver på følgende måder

11.8 Hvilke type af personoplysninger indhenter vi?

Vi indsamler kun de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne opfylde vores forpligtelser.

Ved indsamling af oplysninger om dig vil du bl.a. blive informeret om, hvilke oplysninger vi behandler og til hvilket formål.

Skulle oplysningerne senere blive behandlet til nye formål, vil du i visse tilfælde blive informeret igen.

Læs mere i databeskyttelseslovens § 23.

De personoplysninger, vi indsamler og behandler, er bl.a. kontaktoplysninger, herunder

Oplysninger om enkeltmandsvirksomheder, interessentskaber og kommanditselskaber med fysiske personer som deltagere betragtes også som personoplysninger.

Vi kan desuden på eget initiativ henvende os til dig og indsamle og behandle opdaterede personoplysninger i forbindelse med kontrol af kontaktoplysninger og validering af kontaktoplysninger ved opslag i CPR og CVR.

Det sker for at sikre, at de personoplysninger, vi behandler om dig, er retvisende, hvilket er et krav ifølge bogføringslovgivningen og databeskyttelsesforordningen.

Derfor er det også vigtigt, at du selv opdaterer dine personoplysninger løbende i vores systemer.

11.10 Så længe opbevarer vi oplysningerne

Landbrugsstyrelsen opbevarer dine personoplysninger, så længe det er nødvendigt.

Dog kan vi oplyse dig om, at vi vil lægge vægt på følgende kriterier, når vi skal fastlægge, hvor længe det er nødvendigt at opbevare dine oplysninger

I øvrigt følges Rigsrevisionens og Rigsarkivarens anvisninger for arkivalier

11.11 Dine rettigheder

Du har efter databeskyttelsesforordningen en række rettigheder i forhold til vores behandling af oplysninger om dig.

Hvis du vil gøre brug af dine rettigheder, skal du kontakte os.

11.12 Ret til at se oplysninger (indsigtsret)

Du har ret til at få indsigt i de oplysninger, som vi behandler om dig, samt en række yderligere oplysninger.

11.13 Ret til berigtigelse (rettelse)

Du har ret til at få urigtige oplysninger om dig selv rettet.

11.14 Ret til begrænsning af behandling

Du har i visse tilfælde ret til at få behandlingen af dine personoplysninger begrænset.

Hvis du har ret til at få begrænset behandlingen, må vi fremover kun behandle oplysningerne – bortset fra opbevaring – med dit samtykke, eller med henblik på at retskrav kan fastlægges, gøres gældende eller forsvares, eller for at beskytte en person eller vigtige samfundsinteresser.

11.15 Ret til sletning

I særlige tilfælde har du ret til at få slettet oplysninger om dig, inden tidspunktet for vores almindelige generelle sletning indtræffer.

11.16 Ret til indsigelse

Du har i visse tilfælde ret til at gøre indsigelse mod vores ellers lovlige behandling af dine personoplysninger.

Du kan også gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger til direkte markedsføring.

11.17 Klage til Datatilsynet

Du har ret til at indgive en klage til Datatilsynet, hvis du er utilfreds med den måde, vi behandler dine personoplysninger på.

Du finder Datatilsynets kontaktoplysninger på www.datatilsynet.dk .

Du kan læse mere om hvordan vi håndterer personfølsomme oplysninger på vores hjemmeside lbst.dk .

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

Lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag

-

Bekendtgørelse nr. 1166 af 13. juli 2020 om jordbrugets anvendelse af gødning i planperioden 2020/2021 (gødskningsbekendtgørelsen)

-

Bekendtgørelse nr. 66 af 28. januar 2020 om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2020/2021 (plantedækkebekendtgørelsen)

-

Lov om husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 1. maj 2019

-

Bekendtgørelse nr. 904 af 16. juni 2020 om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning (husdyrgødningsbekendtgørelsen)

-

Lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 1098 af 29. juni 2020

-

Bekendtgørelse nr. 1650 af 20. december 2019 om direkte støtte til landbrugere efter grundbetalingsordningen m.v.

-

Bekendtgørelse nr. 401 af 6. april 2020 om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer

-

Bekendtgørelse nr. 80 af 28. januar 2015 om økologisk arealtilskud med senere ændringer

-

Bekendtgørelse nr. 1108 af 11. november 2019 om krydsoverensstemmelse

-

Lov om gødning og jordforbedringsmidler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 16 af 4. januar 2017

-

Bekendtgørelse nr. 862 af 27. august 2008 om gødning og jordforbedringsmidler m.v.

-

Bekendtgørelse nr. 863 af 27. august 2008 om begrænsning af salg af gødning der indeholder ammoniumnitrat

-

Bekendtgørelse nr. 657 af 31. maj 2018 om betaling for kontrol med gødning og jordforbedringsmidler m.v.

-

Bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser

-

Bekendtgørelse nr.1001 af 27. juni 2018 om anvendelse af affald til jordbrugsformål

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

Tidligere indberettede gødningsregnskaber finder du i GHI på www.landbrugsindberetning.dk .

-

Indberettede leverancer af kunstgødning m.m. finder du på www.lbst.dk .

-

Hvem der er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, finder du på www.lbst.dk .

-

Kommunerne kan få en generel adgang til data fra gødningsregnskabet, så de kan bruge disse i deres sagsbehandling.

De kan blive oprettet som brugere i GHI, se vejledning om dette på www.landbrugsindberetning.dk

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

5)

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (2016/679) af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

På e-mail: er DPO@lbst.dk

-

På telefon: 33 95 80 00

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

navn

-

adresse

-

telefonnummer

-

e-mail

-

bruger-ID

-

CPR-nummer

-

CVR-nummer

-

IP-adresse

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

-

EU-regler, der opstiller krav om en minimumsopbevaringstid

-

EU-forældelsesregler

-

Nationale forældelsesregler

-

Sagligt administrativt behov

-

Risiko for underkendelse fra EU

-

Risiko for genoptagelse af sager bagud i tid

-

Risiko for revision af Rigsrevisionen

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Kapitel 12 : Skemaer

Gødningsplanlægning

Skema A: Gødningsplanlægning 2020/2021

Skema A2: Oversigt over høstudbytter til brug for planperioden 2020/2021

Gødningsregnskab

Skema B: Gødningsregnskab for planperioden 2020/2021

Skema B1: Kvittering for overførsel af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse fra 1. august 2020 til 31. juli 2021

12.1 Skema A: Gødningsplanlægning 2020/2020

Fra skemaet Gødningskvote og efterafgrøder 2021, som du finder i tast selv.

Markplan med gødningsoplysninger

Skema A: Gødningsplanlægning 2019/2021 (fortsat)

Beregning af gødningskvote

Skema A: Gødningsplanlægning 2019/2020 (fortsat)

12.2 Skema A2: Oversigt over høstudbytter til brug for planperioden 2020/2021

Du skal udfylde skemaet for hver afgrøde, hvor de forventede udbytter er højere end standardudbyttet som fremgår af bilag 1, tabel 1.

12.3 Skema B: Gødningsregnskab for planperioden 2020/2021

Gødningsregnskabet skal indberettes elektronisk på www.

ladbrugsindberetning.dk.

Nedenstående skema er alene til oplysningsbrug.

12.4 Skema B1 Kvittering for overførsel af husdyrgødning, forarbejdet husdyrgødning og afgasset biomasse fra 1. august 2020 til 31. juli 2021

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Planperiode

2015/2016

2016/2017

2017/2018

2018/2019

2019/2020

2020/2021

Afgrøde

Areal med afgrøde

ha

Høstudbytte

hkg/ha

Areal med afgrøde

ha

Høstudbytte

hkg/ha

Areal med afgrøde

ha

Høstudbytte

hkg/ha

Areal med afgrøde

ha

Høstudbytte

hkg/ha

Areal med afgrøde

ha

Høstudbytte

hkg/ha

Forventet udbytte

hkg/ha

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Kapitel 13 : Bilag og Tabeller

Bilag 1 Kvælstof- og fosfornormer m.v.

Tabel 1 Normer til landbrugsafgrøder og grøntsager på friland (kvælstof og fosfor)

Tabel 2 Afgrødenormer for andre plantekulturer

Oversigtstabel 1 Minimum antal græsningsenheder (GE) pr. ha. (for at normerne for græskategorien kan anvendes)

Oversigtstabel 2 Beregning af græsningsenheder (GE)

Bilag 2 Husdyrnormer m.v.

Tabel 1 Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter

Tabel 2 Indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning

Tabel 3 Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Tabel 4 Gram råprotein og fosfor pr. kg tørstof i afgrøder til kvæg

Tabel 5 Protein- og fosforkoncentration i fodermidler til svin og fjerkræ

Tabel 6 Standardforudsætninger for produktionen af husdyrgødning

Tabel 7 Hø og wrapensilage, standardforudsætninger til beregning af produktion af FE

Bilag 3 Krav til prøvetagning i forbindelse med analyse af kvælstof og fosfor i afgasset biomasse

Bilag 4 Betingelser for udbringning af op til 230 kg N pr. ha harmoniareal fra husdyrgødning og anden organisk gødning

Kvælstof- og fosfornormer m.v.

Bilag 1, tabel 1: Normer til landbrugsafgrøder og grøntsager på friland (kvælstof og fosfor)

Noter til Bilag 1, Tabel 1.

1) JB 12 kan indplaceres som andre jordtyper ud fra den aktuelle tekstur.

2) Korrektion af kvælstofnormen for højere forventet udbytte foretages i forhold til udbyttenormerne angivet i parentes, når forfrugten er alt andet end korn.

Når forfrugten er korn, sker korrektionen i forhold til den først angivne udbyttenorm uden parentes.

3) Græs mv. til fabrik: Udbytte i ton færdigvarer pr. ha (93 pct. tørstof).

Der kan omregnes mellem foderenheder og færdigvarer med faktoren 1 FE = 1,2 kg færdigvare.

Udbyttekorrektion fremgår af kolonne 15 og foretages med hhv.

30 og 15 kg N pr. tons færdigvare.

4) For tildeling af kvælstofkvote til græs og kløvergræs i omdrift, permanent græs, græs/kløvergræsudlæg og græs/kløvergræsefterafgrøder gælder kravene til benyttelse i oversigtstabellen (Oversigtstabel 1).

Kravene til benyttelse af markerne er angivet ved et minimum antal græssende græsningsenheder (GE) eller slæt pr. ha.

5) Benyttes til græsmarker, der ikke opfylder kravene for tildeling af norm jf. oversigtstabel 1.

6) Kløver/lucerne omfatter også vikke og andre græsmarksbælgplanter.

Ved brug af undtagelsen på 230 kg N/ha for kvægbrug må dog kun anvendes kløver og lucerne.

7) Normen kan anvendes, når der tages et slæt efter 1. maj forud for en forårssået afgrøde med sent såtidspunkt som f.eks. silomajs.

Normen kan også anvendes, når der om foråret tages et slæt af italiensk rajgræs forud for høst af frø.

8) Normen gælder også for efterslæt af ikke-kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt.

Afgrøden skal medregnes i oversigtstabel 1.

9) Normen gælder også for efterslæt af kvælstoffikserende afgrøder, der benyttes til afgræsning eller slæt.

Afgrøden skal medregnes i oversigtstabel 1.

10) Pligtige efterafgrøder og husdyrefterafgrøder samt målrettede efterafgrøder.

Der trækkes en eftervirkning på 25 kg N pr. ha eller 17 kg N pr. ha pligtige efterafgrøder, dyrket i efteråret 2020 fra virksomhedens samlede kvælstofkvote 2019/2020.

Pligtige efterafgrøder med eftervirkning på 25 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt 80 kg N eller derover fra husdyrgødning og anden organisk gødning pr. ha harmoniareal i forrige planperiode.

Pligtige efterafgrøder, med eftervirkning på 17 kg N pr. ha anvendes, når der på virksomheden er udbragt under 80 kg N fra husdyrgødning og anden organisk gødning pr. ha harmoniareal i forrige planperiode.

11) Kan anvendes som fællesnorm jf. § 3, stk. 2.

12) Arealer til rekreative formål herunder til vildtpleje og jagt kan gødskes uden at regne kvælstoffet med i gødningsregnskabet, hvis der er betalt afgift af gødningen, jf. gødskningslovens §18, stk. 2.

13) Normen kan anvendes for arealer omlagt min.

hvert 5. år.

Hvis arealerne med permanent græs har været henlagt i 5 år eller længere, skal afgrødekoderne 250, 251, 252, 259, 276, 286 eller 287, anvendes.

14) Kvælstofkvoten for arealer med MVJ-tilsagn indgået i 2003, 2004 og 2005, svarer til indholdet af kvælstof afsat af græssende dyr.

Krav til antal græssende dyreenheder er fastsat i tilsagnet.

Vedr.

MVJ-tilsagn indgået i 2006 og efterfølgende år, samt for tilsagn indgået i 2002 eller tidligere skal kvælstof afsat på egne MVJ-arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet.

15) Denne afgrødekode kan bl.a. benyttes af virksomheder, der har ansøgt om anvendelse af harmoniundtagelsen på 230 kg N/ha.

16) Kan ikke anvendes som hovedafgrøde.

17) Skal bruges når en ansøger har omlagt permanent græs til ikke-landbrug i et miljøsårbart område (MSO).

18) For afgrøder under overskriften ”Grøntsager friland” kan kvælstofnorm og udbyttenorm for vandet sandjord (kolonne 9 og 10) anvendes for alle jordbundstyper der vandes.

For alle andre afgrøder gælder udbyttenorm og kvælstofnorm i kolonne 9 og 10 kun for vandet sandjord.

19) Tildelingen af norm for kløvergræs i omdrift sker efter indholdet af kløver i afgrøden.

Derudover skal græs/kløvergræs både i omdrift, permanent og som udlæg overholde kravet til antal græsningsenheder (GE) eller slæt angivet i oversigtstabel 1 samt normudbytte jf. Tabel 1 kolonne 5,7,9,11, 13 eller 15 afhængig af jordtype.

20) I kornafgrøder og grovfoder beregnes den økonomisk optimale kvælstofnorm med indregning af værdien af protein.

I de indstillede normer for kornafgrøder indregnes 75 pct. af proteinværdien i kvælstofnormen.

Værdien af protein beregnes ud fra værdien ved opfodring til svin ud fra de sidste 5 års priser for korn og soyaskrå.

Korrektionen med 75 pct. af værdien af protein betyder, at normen er ca. 20 kg kvælstof pr. ha højere end, hvis der ikke blev korrigeret for proteinværdi og 10 kg lavere end, hvis hele værdien af protein indgik i beregningen.

Hvis kornet sælges uden, at der afregnes ud fra proteinindholdet, bør kvælstoftilførslen korrigeres herfor.

Bilag 1, tabel 2: Afgrødenormer for andre plantekulturer (kvælstof og fosfor )

Bilag 1, oversigtstabel 1: Minimum antal græsningsenheder (GE) pr. ha. (for at normerne for græskategorien kan anvendes)

Noter til Bilag 1, Tabel 2.

1) Beregnes på den del af arealet, der er græsdækket, og som høstes eller afgræsses i planperioden.

2) Kvælstofnormerne gælder for åbne systemer, og er angivet i kg N årligt pr. ha grundareal væksthus.

For kulturer dyrket i færre end 52 uger beregnes kvælstofnormen forholdsmæssigt.

For tomat og agurk er normen angivet for én dyrkningssæson.

For tomat er dyrkningssæsonen 9 måneder.

For virksomheder, der over for Landbrugsstyrelsen kan dokumentere, at de har en dyrkningssæson på 11 måneder, er normen for tomat dog 3000 kg N pr. ha og 2800 kg N pr. ha for agurk.

Normen for salat er baseret på produktion af 7 hold pr. år.

For virksomheder, der over for Landbrugsstyrelsen kan dokumentere, at de har flere hold end 7 hold pr. år, korrigeres normen forholdsmæssigt.

Væksthus defineres som åbne systemer, hvor der dyrkes i bundjorden, med overdækning.

3) I lukkede systemer er normen lig med den udbragte mængde.

Et lukket system, recirkulerer det overskydende vandingsvand (gødningsvand), således at det føres tilbage til en beholder (kar eller bassin), hvorfra det ved næste vanding pumpes op og blandes med en vis procent gødningsvand fra gødningsblanderen.

4) En containerplads er et afgrænset, planeret dyrkningsareal på friland, hvorpå der dyrkes planter i potter (containere).

5) Normen for pil gælder kun for pil dyrket med henblik på høst.

Normen gælder kun til og med 4. planperiode efter afhugning eller plantning.

6) Normen for poppel, el og lavskov gælder kun for kulturer dyrket med henblik på høst.

Normen gælder kun til og med 10. planperiode efter afhugning eller plantning.

7) Norm for jordbær i væksthus er 1000 kg N/ha væksthusgrundareal for 9 måneders dyrkningssæson i et åbent system (i et lukket system er kvoten = udbragt mængde).

8) Anvendes jf. reglerne i grundbetalingsordningen.

Kvælstof afsat på egne arealer af egne græssende dyr fraregnes i opgørelsen af normproduktionen ved brug af felt 319 i gødningsregnskabet.

9) Kan anvendes som fællesnorm jf. gødskningsbekendtgørelsens § 3, stk. 2.

10) Normen kan bruges til økologiske hønsegårde med en blanding af vedvarende græs og trækulturer.

Arealet kan tælle med som harmoniareal.

Normen kan anvendes til arealer, hvortil der søges støtte under ordningen Grundbetaling og Økologisk Arealtilskud, hvis støttebetingelserne er opfyldt.

11) Anden skovdrift end afgrødekode 487, 576-578 og 581-590.

¬12) Disse afgrødekoder må kun bruges, hvis arealet får tilskud efter den pågældende ordning.

13) Fjernelse af over 10 pct. af veddet de seneste 10 år ved flishugning, renafdrift eller lignende.

Nyplantning af skov med henblik på fjernelse af over 10 pct. af veddet, når bevoksningen er sluttet, sidestilles med fjernelse af 10 pct. af veddet.

Bilag 1, oversigtstabel 1: Minimum antal græsningsenheder (GE) pr. ha. (for at normerne for græskategorien kan anvendes)

Noter til Bilag 1, oversigtstabel 1

1) Andelen af markens græsareal, som beslaglægges af slæt, kan maksimalt være 1,00.

2) Græsningsenheder (GE) for svin, fjerkræ og pelsdyr samt dyr, der ikke kommer på græs, kan ikke medregnes som GE.

Antal græsningsenheder opgøres efter oversigtstabel 2.

3) Når arealer afgræsses af dyr fra anden virksomhed, så skal gødningsoverførslen i kg N og P angives af den virksomhed, der ejer dyrene.

Græsningstrykket beregnes ved at dividere den oplyste gødningsmængde med 100 kg N og herefter multiplicere antallet af GE med 2, da 1 GE svarer til en produktion af 100 kg N pr. GE pr. år, og da græsningstrykstabellen er udarbejdet med en standardforudsætning om, at græsningsperioden er 6 måneder.

Bemærk, at dyr der kun opholder sig på bedriften en del af året, skal ligeledes multipliceres med faktor 2.

4) På særligt produktive permanente græsarealer, som ikke er omlagt inden for de seneste 5 år, kan normen for permanent græs, under 50 pct. kløver, undtagelsesvist anvendes, såfremt der kan dokumenteres et græsningsniveau svarende til kravet for græs i omdrift, og at udbyttet overstiger 4000 FE pr. ha. Dokumentationen skal bestå af en foderplan med opgørelse af det samlede producerede antal FE på virksomheden samt foderbehovet.

Produktionen af FE skal opgøres ud fra udbyttenormerne for alle de dyrkede og indkøbte grovfoderafgrøder og foderbehovet beregnes ud fra et maksimalt foderforbrug af græsafgrøder på 2500 FE pr. græsningsenhed.

5) Hvis en virksomhed udnytter græsarealer ved afgræsning af dyr tilhørende en anden virksomhed, skal afgræsningen dokumenteres med en kvittering fra ejeren af dyrene for overførsel af kvælstof i kg N og P i husdyrgødning.

6) Ved afgræsning skal det kunne dokumenteres, at der på græsmarkerne er et græsningstryk svarende til minimum antal græssende dyr, der er angivet i oversigtstabellen.

Tages der et eller flere græsslæt på arealerne, reduceres arealet, hvorpå der skal dokumenteres afgræsning med de i oversigten angivne andele pr. slæt.

Bilag 1, oversigtstabel 2: Beregning af græsningsenheder (GE)

Husdyrnormer m.v.

Bilag 2, tabel 1: Opgørelse af antal dyr inden for forskellige husdyrarter

Bilag 2, tabel 2: Indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning

Noter til tabel 2

1) For opdræt og slagtekalve benyttes normen for enten årsopdræt, tung race eller slagtekalve 0-6 mdr.

/slagtekalve 6 mdr.

til slagtning, tung race.

For små ammekvæg med mindst 75 pct. genetisk materiale fra enten Dexter, Galloway eller Skotsk Højlandskvæg bruges normerne for Jersey.

2) Produktionen af gødning fra opdræt og slagtekalve er opdelt i småkalve og i kvier/stude/slagtekalve.

Kalvene er defineret som småkalve i de første 6 måneder, hvor de går på dybstrøelse, og som kvier/stude/slagtekalve (6 mdr.

til slagtning) i tiden efter overførsel til endeligt staldsystem.

Alle kalve til opfedning betragtes som slagtekalve uafhængigt af køn.

Indgår der således både hundyr og handyr i slagtekalveproduktionen, er det muligt at lave korrektioner ud fra den samlede produktion og foderopgørelse for hele produktionen.

3) 1 stk. årsopdræt svarer til 365 foderdage.

4) For avlstyre op til 440 kg benyttes samme normer som for slagtekalve, 0-6 mdr.

og slagtekalve 6 mdr.

til slagtning.

For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for slagtekalve fra 6 mdr.

til 440 kg.

Kode for tungere avlstyre er 1206 og koden for staldsystemet er det samme som for slagtekalve, 6 mdr.

til slagtning.

5) For avlstyre op til 328 kg benyttes samme normer som for slagtekalve, 0-6 mdr.

og slagtekalve, 6 mdr.

til slagtning.

For tungere avlstyre bruges værdier pr. årstyr, som er 2 gange normerne for slagtekalve fra 6 mdr.

til 328 kg.

Kode for tungere avlstyre er 1236 og koden for staldsystemet er det samme som for slagtekalve, 6 mdr.

-slagtning.

6) Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 70 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 30 pct. i farestalden.

Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden.

Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsstalden og i farestalden.

Hvis man fx har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsstalden og 50 årssøer i farestalden.

7) Sælger du polte, der afviger fra en afgangsvægt på 113 kg, kan du korrigere kvælstof- og fosformængden på samme måde som for slagtesvin med afvigende afgangsvægt.

8) Ved normen for frilandsproduktion er det forudsat, at søerne er på stald i løbe/drægtighedsperioden og på friland i fareperioden.

9) Ved FRATS produktion benyttes summen af normen for smågrise og slagtesvin.

Har du fx 500 FRATS-grise, skriver du 500 smågrise og 500 slagtesvin.

Ved korrektion alene for vægt (Type 1 korrektion) korrigeres i forhold til normer for smågrise og normer for slagtesvin.

Hvis der laves foderkorrektion, kan man normalt ikke adskille foderforbrug på smågrise og slagtesvin, og ved type 2 korrektion benyttes derfor formlerne for slagtesvin.

Korrektionsfaktoren skal du gange med normtallet for slagtesvin og ikke med summen af normer for smågrise og slagtesvin.

Koden for dyretypen FRATS er 1520.

10) Normtallene er angivet pr. 100 enheder á 365 foderdage.

Antal foderdage opgøres ud fra løbende registreringer af dødeligheden og beregnes normalt i effektivitetskontrollen.

Antal foderdage kan dog også beregnes vha.

følgende formel: (antal indsatte høner gange læggeperiodens varighed i dage) gange 0,5 gange (antal indsatte høner + antal høner ved afslutning) /antal indsatte høner, idet det antages, at dødeligheden er jævnt fordelt over hele produktions-forløbet.

11) For andre dyrearter er den samlede produktion af kvælstof og fosfor i gødningen anført for et specifikt antal årsdyr/producerede dyr (anført).

Gødningens indhold af kvælstof og fosfor opgøres ved at gange antallet af årsdyr/producerede dyr med de anførte normværdier.

12) For smågrise er normtallene baseret på leverede smågrise.

I stedet kan du benytte producerede smågrise fra en smågriserapport.

13) For slagtesvin er normtallene baseret på producerede svin.

Baseres opgørelsen på leverede slagtesvin, beregner du de producerede som: Producerede slagtesvin = leverede slagtesvin x 1,01.

14) Faste drænede gulve med 2 pct. fald mod langsgående dræn.

Gulvet/gangarealet rengøres mekanisk med et skraberanlæg hver anden time.

Skraberen afleverer gødningen i en eller flere tværkanaler eller i en langsgående skrabekanal i midten af gangen.

Gulvets samlede lysåbningsareal (spalteåbning) må maksimalt udgøre 5 pct. af gangarealet.

15) Gødningssystem med gødningsrender monteret i jordniveau for opsamling af gødning, urin og halm, som efter hver udmugning rives ned i gødningsrenden.

Vandspild bortledes via vandafledere monteret under drikkevandsforsyningen.

Ammoniaktabet er betydeligt større for denne staldtype, og staldtypen har derfor ikke kunne vælges i tilladelser og miljøgodkendelser meddelt siden 2007 og vil derfor ikke kunne vælges på jordbrugsvirksomheder omfattet af sådanne.

16) Normalt fordeler foderforbruget sig for en årsso med omkring 50 pct. i løbe/drægtighedsstalden og 50 pct. i farestalden/faremarken.

Produktionen af gødning for en årsso er derfor opdelt i et bidrag fra løbe/drægtighedsstalden og i et bidrag fra farestalden/faremarken.

Ved angivelsen af antal dyr oplyses det fulde antal årssøer både i løbe/drægtighedsperioden og i farestalden/faremarken.

Hvis man fx har 50 årssøer, oplyses 50 årssøer i løbe/drægtighedsperioden og 50 årssøer i farestalden/faremarken.

17) Produktioner af malkekvæg og opdræt, hvor den genetiske andel af Jersey er mellem 12,5 og 87,5 pct., kan indberettes som antal årskøer, antal årsopdræt 0-6 mdr.

og antal årsopdræt 6 mdr.

-kælvning i henholdsvis tung race og Jersey beregnet ud fra den faktiske andel (genetiske andel) af Jersey i dyrene.

Ved anvendelse af denne indberetning kan der ikke anvendes type 1 eller type 2 korrektion.

18) 100 års-ungorner på karantænestationer indberettes som 70 drægtige søer i det relevante staldsystem.

100 årsorner på KS-stationen indberettes som 90 drægtige søer i det relevante staldsystem.

Der kan ikke foretages en type-2 korrektion på denne dyretype.

Bilag 2, tabel 3: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 2, tabel 4: Gram råprotein og fosfor pr. kg tørstof i afgrøder til kvæg

Bilag 2, tabel 5: Protein- og fosforkoncentration i fodermidler til svin og fjerkræ

Bilag 2, tabel 6: Standardforudsætninger for produktionen af husdyrgødning

Bilag 2, tabel 7: Hø og wrapensilage, standardforudsætninger til beregning af produktion af FE

Bilag 3: Krav til prøvetagning i forbindelse med analyse af kvælstof og fosfor i afgasset biomasse

Bilag 4: Betingelser for udbringning af op til 230 kg N pr. ha harmoniareal fra husdyrgødning og anden organisk gødning

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Normer til landbrugsafgrøder og grøntsager på friland (kvælstof og fosfor) 20

Kvælstof- og fosfornormer i kg pr. ha for 2020/21-2022/23.

Normerne angiver total mængde kvælstof og fosfor på årsbasis.

For grønsager på friland, hvor der er fastsat en artsspecifik kvælstofnorm, gælder normen pr. kultur.

Afgrøde-kode

Afgrøde

Forfrugtsværdi

Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm

Uvandet grovsand

Uvandet finsand

Vandet sandjord

Sandblandet lerjord

Lerjord

Humusjord

Korrektion for udbytte (salg)

Korrektion for udbytte (opfodring)

Normer for fosfor

JB 1 + 3

JB 2 + 4 og

10 + 12 1

JB 1 - 4

JB 5 - 6

JB 7- 9

JB 11

kg N/ha

Ja/

Nej

Udbytte-norm

Kvælstof-norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

kg N/hkg

kg P/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

Vårsæd til modenhed

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

1

Vårbyg 2

0

Ja

46 (51)

141

53 (58)

137

58 (64)

159

65 (72)

144

69 (76)

150

53 (58)

87

1,5

1,5

21

2

Vårhvede 2

0

Ja

42 (46)

165

48 (53)

159

53 (58)

181

59 (65)

165

63 (69)

171

48 (53)

109

1,5

1,5

18

6

Vårhvede, brødhvede 2

0

Ja

42 (46)

168

48 (53)

164

53 (58)

187

59 (65)

172

63 (69)

179

48 (53)

114

1,7

1,7

18

3

Vårhavre

0

Ja

45

115

52

110

57

132

58

109

61

113

52

60

1,5

1,5

23

4

Blanding af vårsåede arter 11

0

Ja

45

115

52

110

57

132

58

109

61

113

52

60

1,5

1,5

23

55

Vårrug

0

Ja

45

115

52

110

57

132

58

109

61

113

52

60

1,5

1,5

23

8

Vårspelt

0

Ja

45

115

52

110

57

132

58

109

61

113

52

60

1,5

0

23

5

Majs modenhed

0

Ja

71

168

71

153

79

184

77

157

82

165

71

103

1,5

0

35

7

Korn + bælgsæd under 50 pct. bælgsæd 11

6

Ja

44

78

47

64

50

81

53

57

56

58

47

14

0,5

0

20

56

Vårtriticale

0

Ja

45

115

52

110

57

132

58

109

61

113

52

60

1,5

1,5

23

58

Sorghum

0

Ja

115

110

132

109

113

60

0,0

0,0

23

Vintersæd til modenhed

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

10

Vinterbyg 2

0

Ja

56 (62)

172

60 (66)

161

64 (70)

181

79 (87)

184

84 (92)

195

60

111

1,2

1,2

18

11

Vinterhvede 2

0

Ja

55 (61)

175

70 (77)

181

74 (81)

202

88 (97)

208

93 (102)

221

70

131

1,5

1,5

19

13

Vinterhvede, brødhvede 2

0

Ja

55 (61)

211

70 (77)

220

74 (81)

242

88 (97)

251

93 (102)

265

70

170

1,7

0,0

21

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

57

Vinterrhavre 2

0

Ja

51 (56)

137

65 (72)

138

64 (70)

152

77 (85)

153

81 (89)

163

65

88

1,2

1,2

18

14

Vinterrug 2

0

Ja

51 (56)

138

65 (72)

139

64 (70)

152

77 (85)

153

81 (89)

163

65

89

1,2

1,2

18

15

Vinterhybridrug 2

0

Ja

62 (68)

150

77 (85)

153

77 (85)

168

88 (97)

166

93 (102)

177

77

103

1,2

1,2

22

16

Vintertriticale 2

0

Ja

49 (54)

179

61 (67)

178

61 (67)

193

69 (76)

188

74 (81)

198

61

128

1,2

1,2

20

9

Vinterspelt 2

0

Ja

51 (56)

138

65 (72)

139

64 (70)

152

77 (85)

153

81 (89)

163

65

89

1,2

1,2

18

17

Blanding af efterårssåede kornarter 2+11

0

Ja

51 (56)

138

65 (72)

139

64 (70)

152

77 (85)

153

81 (89)

163

65

89

1,2

1,2

18

Oliefrø og bælgsæd

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

21

Vårraps

18

Ja

19

137

22

126

24

144

25

121

26

122

22

76

1,5

0

22

22

Vinterraps

18

Ja

31

190

39

202

39

202

44

210

46

213

39

152

1,5

0

26

23

Rybs

18

Ja

19

137

22

126

24

144

25

121

26

122

22

76

1,5

0

22

24

Solsikke

18

Ja

19

185

21

170

23

185

25

160

26

160

21

120

0

0

16

25

Sojabønner

18

Nej

47

0

47

0

47

0

47

0

47

0

47

0

0

0

30

180

Gul sennep

18

Ja

20

139

22

127

25

145

25

120

26

122

22

77

1,5

0

20

182

Blanding af oliearter 11

18

Ja

137

126

144

121

122

76

0

0

22

30

Ærter

18

Nej

46

0

46

0

46

0

46

0

46

0

46

0

0

0

27

31

Hestebønner

18

Nej

46

0

46

0

46

0

46

0

46

0

46

0

0

0

32

32

Sødlupin

18

Nej

31

0

31

0

31

0

31

0

31

0

31

0

0

0

25

54

Bælgsæd blanding

18

Nej

48

0

56

0

66

0

73

0

73

0

56

0

0

0

22

35

Bælgsæd, flerårig blanding 11

18

Nej

46

0

46

0

46

0

46

0

46

0

46

0

0

0

22

36

Bælgsæd, andre typer til modenhed, blanding 11

18

Nej

46

0

46

0

46

0

46

0

46

0

46

0

0

0

27

Hør og hamp

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

40

Oliehør

18

Ja

15

101

15

86

15

101

15

76

15

76

15

36

0

0

18

41

Spindhør

18

Ja

92

63

92

48

92

63

92

38

92

38

92

48

0

0

23

42

Hamp

18

Ja

123

155

123

140

123

155

123

130

122

130

123

90

0

0

24

51

Blanding af bredbladet afgrøde, frø/kerne 11

18

Ja

137

126

144

121

122

76

0

0

22

52

Quinoa

18

Ja

114

114

114

114

114

64

0

0

25

53

Boghvede

18

Ja

114

114

114

114

114

64

0

0

25

Frøgræs

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

101

Rajgræs, alm.

18

Nej

13

170

13

170

13

170

13

170

13

170

13

120

0

0

15

102

Rajgræs, alm. 1. år, efterårsudlagt

18

Nej

13

200

13

200

13

200

13

200

13

200

13

150

0

0

15

103

Rajgræs, italiensk

18

Nej

14

125

14

125

14

125

14

125

14

125

14

75

0

0

15

104

Rajgræs, italiensk 1. år, efterårsudlagt

18

Nej

14

155

14

155

14

155

14

155

14

155

14

105

0

0

15

116

Rajgræs, hybrid

18

Nej

12

140

12

140

12

140

12

140

12

140

12

90

0

0

15

117

Rajgræs, hybrid, efterårsudlagt

18

Nej

12

170

12

170

12

170

12

170

12

170

12

120

0

0

15

105

Timothefrø

18

Nej

4

110

4

110

4

110

4

110

4

110

4

60

0

0

15

106

Hundegræsfrø

18

Nej

10

200

10

200

10

200

10

200

10

200

10

150

0

0

15

107

Engsvingelfrø

18

Nej

8

120

8

120

8

120

8

120

8

120

8

70

0

0

15

108

Rødsvingelfrø

18

Nej

14

150

14

150

14

150

14

150

14

150

14

100

0

0

15

109

Rajsvingelfrø

18

Nej

11

160

11

160

11

160

11

160

11

160

11

110

0

0

15

118

Rajsvingelfrø, efterårsudlagt

18

Nej

11

190

11

190

11

190

11

190

11

190

11

140

0

0

15

110

Svingelfrø, stivbladet

18

Nej

13

150

13

150

13

150

13

150

13

150

13

100

0

0

15

111

Svingelfrø, strand

18

Nej

13

200

13

200

13

200

13

200

13

200

13

150

0

0

15

112

Engrapgræsfrø (marktype)

18

Nej

10

160

10

160

10

160

10

160

10

160

10

110

0

0

15

113

Engrapgræsfrø (plænetype)

18

Nej

10

170

10

170

10

170

10

170

10

170

10

120

0

0

15

114

Rapgræs, alm.

18

Nej

8

120

8

120

8

120

8

120

8

120

8

70

0

0

15

115

Hvenefrø

18

Nej

4

120

4

120

4

120

4

120

4

120

4

70

0

0

15

120

Kløverfrø

115

Nej

5

0

5

0

5

0

5

0

5

0

5

0

0

0

15

121

Bælgplanter, frø 11

18

Nej

4

0

4

0

4

0

4

0

4

0

4

0

0

0

15

122

Kommenfrø

18

Nej

11

132

11

132

11

132

11

132

11

132

11

82

4

0

15

123

Valmuefrø

18

Ja

5

135

8

133

9

152

9

127

9

127

8

83

4

0

15

124

Spinatfrø

18

Ja

12

148

15

160

17

169

17

169

17

169

15

110

4

0

15

125

Bederoefrø

18

Ja

21

210

21

210

21

210

21

210

21

210

21

160

0

0

15

126

Blanding af markfrø til udsæd 11

18

Nej

120

120

120

120

120

0

70

0

0

15

Kartofler

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

149

Kartofler lægge - (certificeret)

0

Ja

320

136

346

126

371

146

371

121

371

121

346

76

0,2

0,0

35

150

Kartofler lægge - (Egen opformering)

0

Ja

320

136

346

126

371

146

371

121

371

121

346

76

0,2

0,0

35

151

Kartofler, stivelse

0

Ja

475

206

526

202

577

227

577

202

577

202

526

152

0,2

0,0

47

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

152

Kartofler, spise (pakkeri, vejsalg)

0

Ja

330

169

407

170

432

190

432

165

432

165

407

120

0,2

0,0

37

154

Kartofler, spise (proces, skrællet, kogte)

0

Ja

330

169

407

170

432

190

432

165

432

165

407

120

0,2

0,0

37

155

Kartofler, pulver/granules

0

Ja

475

206

526

202

577

227

577

202

577

202

526

152

0,2

0,0

47

156

Kartofler, friteret, chips, pommes frites

0

Ja

475

206

526

202

577

227

577

202

577

202

526

152

0,2

0,0

47

Rodfrugter til fabrik

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

160

Sukkerroer til fabrik

3

Ja

485

135

535

125

535

140

655

127

715

133

535

75

0,1

0,0

44

161

Cikorierødder

3

Ja

197

151

250

141

318

163

318

138

337

140

250

91

0,1

0,0

30

162

Blanding, andre industriafgrøder 11

3

Ja

120

120

120

120

120

70

0,0

0,0

30

Helsæd, vår

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

210

Vårbyg, helsæd

0

Ja

5.000

127

5.900

121

6.500

142

7.400

126

7.900

131

5900

71

0

0

25

211

Vårhvede, helsæd

0

Ja

4.600

123

5.400

116

6.000

137

6.800

120

7.300

125

5400

66

0

0

24

212

Vårhavre, helsæd

0

Ja

5.100

103

6.000

97

6.700

119

6.800

95

7.200

99

6000

47

0

0

26

213

Blandkorn, vårsået, helsæd 11

0

Ja

5.200

104

6.100

98

6.800

120

6.800

95

7.300

100

6100

48

0

0

26

214

Korn og bælgsæd, helsæd, under 50 pct. bælgsæd 11

6

Ja

5.200

64

6.100

58

6.800

80

6.800

55

7.300

60

6100

8

0

0

27

215

Ærtehelsæd

18

Nej

5.600

0

5.600

0

5.600

0

5.600

0

5.600

0

5600

0

0

0

27

216

Silomajs

0

Ja

10.200

168

10.200

153

11.200

184

11.100

157

11.700

165

10200

103

0

0

45

Helsæd, vinter

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

220

Vinterbyg, helsæd

0

Ja

6.500

172

7.000

163

7.500

183

9.400

187

10.100

199

7000

113

0

0

21

221

Vinterhvede, helsæd

0

Ja

6.800

174

8.600

177

9.100

197

10.900

201

11.500

212

8600

127

0

0

26

222

Vinterrug, helsæd

0

Ja

5.400

132

7.100

134

6.900

148

8.600

149

9.100

159

7100

84

0

0

22

223

Vintertriticale, helsæd

0

Ja

5.500

173

7.000

173

7.000

188

8.100

184

8.600

194

7000

123

0

0

21

224

Blandkorn, efterårssået helsæd 11

0

Ja

5.300

132

6.900

132

6.500

143

8.200

145

8.700

155

6900

82

0

0

21

Korn, grønkorn

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

230

Blanding af vårkorn, grønkorn 11

0

Ja

3.000

124

3.800

124

3.800

139

4.100

121

4.100

121

3800

74

0

0

22

701

Grønkorn af vårbyg

0

Ja

3.000

124

3.800

124

3.800

139

4.100

121

4.100

121

3800

74

0

0

22

702

Grønkorn af vårhvede

0

Ja

3.000

124

3.800

124

3.800

139

4.100

121

4.100

121

3800

74

0

0

22

703

Grønkorn af vårhavre

0

Ja

3.000

124

3.800

124

3.800

139

4.100

121

4.100

121

3800

74

0

0

22

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

704

Grønkorn af vårrug

0

Ja

3.000

124

3.800

124

3.800

139

4.100

121

4.100

121

3800

74

0

0

22

705

Grønkorn af vårtriticale

0

Ja

3.000

124

3.800

124

3.800

139

4.100

121

4.100

121

3800

74

0

0

22

234

Korn og bælgsæd, grønkorn, under 50 pct. bælgsæd 11

0

Ja

3.000

79

3.800

79

3.800

94

4.100

76

4.100

76

3800

29

0

0

19

235

Blanding af vinterkorn, grønkorn 11

0

Ja

4.000

152

5.100

161

5.100

176

6.200

183

6.200

188

5100

111

0

0

23

706

Grønkorn af vinterbyg

0

Ja

4.000

152

5.100

161

5.100

176

6.200

183

6.200

188

5100

111

0

0

23

707

Grønkorn af vinterhvede

0

Ja

4.000

152

5.100

161

5.100

176

6.200

183

6.200

188

5100

111

0

0

23

708

Grønkorn af vinterhavre

0

Ja

4.000

152

5.100

161

5.100

176

6.200

183

6.200

188

5100

111

0

0

23

709

Grønkorn af vinterrug

0

Ja

4.000

152

5.100

161

5.100

176

6.200

183

6.200

188

5100

111

0

0

23

710

Grønkorn af hybridrug

0

Ja

4.000

152

5.100

161

5.100

176

6.200

183

6.200

188

5100

111

0

0

23

711

Grønkorn af vintertriticale

0

Ja

4.000

152

5.100

161

5.100

176

6.200

183

6.200

188

5100

111

0

0

23

Græs, permanent 4

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

248

Permanent græs ved vandboring

18

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

249

Udnyttet græs ved vandboring

18

Nej

1.800

0

1.800

0

1.800

0

1.800

0

1.800

0

1800

0

0

0

0

250

Permanent græs, meget lavt udbytte 19

18

Nej

800

30

800

30

800

30

800

30

800

30

800

30

0

0

3

251

Permanent græs, lavt udbytte 19

18

Nej

1.800

80

1.800

80

1.800

80

1.800

80

1.800

80

1800

80

0

0

8

252

Permanent græs, normalt udbytte 19

18

Nej

3.100

157

3.100

157

3.100

157

3.100

157

3.100

157

3100

157

0

0

13

259

Permanent græs til fabrik, over 6 tons 3+19

18

Nej

7

229

7

229

7

229

7

229

7

229

7

229

30

0

17

276

Permanent græs og kløvergræs uden norm under 50 pct. kløver 5

18

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

286

Permanent græs og kløvergræs uden norm, over 50 pct. kløver 5

115

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

287

Græs til udegrise, permanent

18

Nej

63

63

63

63

63

63

0

0

25

Græs, permanent omlagt mindst hvert 5. år 4+13

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

255

Permanent græs under 50 pct. kløver/lucerne 6+19

115

Nej

7.200

284

7.400

287

8.700

300

7.700

290

7.700

290

7400

287

0

0

32

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

256

Permanent græs over 50 pct. kløver/lucerne 6+19

115

Nej

5.900

75

6.400

75

7.500

75

7.500

75

7.500

75

6400

75

0

0

27

257

Permanent græs uden kløver 19

18

Nej

7.900

383

8.400

393

9.900

425

8.900

404

8.900

404

8400

393

0

0

33

272

Permanent græs til fabrik 3+16

18

Nej

13

348

14

375

16

455

15

402

15

402

14

375

30

0

34

273

Lucerne til fabrik

115

0

12

0

13

0

15

0

13

0

13

0

13

0

0

0

31

274

Permanent lucernegræs over 25 pct. græs, til fabrik 3+16+19

115

Nej

12

75

14

75

17

75

16

75

16

75

14

75

15

0

36

277

Kløver eller kløvergræs over 50 pct. kløver til fabrik 3+19

115

Nej

12

0

14

0

17

0

12

0

16

0

14

0

0

0

37

278

Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne 19

115

Nej

12

75

12

75

14

75

13

75

13

75

12

75

15

0

36

279

Permanent kløvergræs til fabrik 3+16+19

115

Nej

12

250

12

255

14

290

13

263

13

263

12

255

15

0

30

Græsmarksplanter, omdrift 4

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

266

Græs under 50 pct. kløver/lucerne, med ekstremt lavt udbytte 6+19

18

Nej

610

30

610

30

610

30

610

30

610

30

600

30

0

0

3

267

Græs under 50 pct. kløver/lucerne, meget lavt udbytte 6+19

18

Nej

1.500

80

1.500

80

1.500

80

1.500

80

1.500

80

1500

30

0

0

6

268

Græs under 50 pct. kløver/lucerne, lavt udbytte 6+19

18

Nej

2.600

155

2.600

155

2.600

155

2.600

155

2.600

155

2600

105

0

0

11

260

Græs med kløver/lucerne under 50 pct. bælgpl.

(omdrift) 6+19

115

Nej

7.200

284

7.400

287

8.800

300

7.700

290

7.700

290

7400

237

0

0

32

284

Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50 pct. bælgpl 6+19

115

Nej

5.800

270

6.400

276

7.500

287

7.500

287

7.500

287

6400

226

0

0

27

261

Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift) 19

115

Nej

5.900

75

6.400

75

7.500

75

7.500

75

7.500

75

6400

25

0

0

27

262

Lucerne, lucernegræs, over 50 pct. lucerne (omdrift) 19

115

Nej

6.000

75

6.500

75

7.500

75

7.500

75

7.500

75

6500

25

0

0

28

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

263

Græs uden kløvergræs (omdrift) 19

18

Nej

7.900

383

8.400

393

10.000

425

8.900

404

8.900

404

8400

343

0

0

33

269

Græs, rullegræs

0

Nej

210

210

210

210

210

160

0

0

20

270

Græs til udegrise, omdrift

115

Nej

180

180

180

180

180

130

0

0

25

264

Græs og kløvergræs uden norm, under 50 pct. kløver omdrift 5

18

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

285

Græs og kløvergræs uden norm, over 50 pct. kløver (omdrift) 5

115

Nej

800

0

800

0

800

0

800

0

800

0

800

0

0

0

0

170

Græs til fabrik (omdrift) 3+19

18

Nej

13

353

14

380

16

460

15

407

15

407

14

330

30

0

41

174

Kløvergræs til fabrik 3+19

115

Nej

12

250

12

255

14

290

13

263

13

263

12

205

15

0

30

171

Lucerne, slæt

115

Nej

12

0

13

0

16

0

14

0

14

0

13

0

0

0

31

172

Lucernegræs, over 25 pct. græs til slæt inkl.

eget foder 3

115

Nej

12

75

13

75

16

75

14

75

14

75

13

25

0

0

32

173

Kløver til slæt

115

Nej

12

0

12

0

14

0

13

0

13

0

12

0

0

0

29

975

Græs, slæt før vårsået afgrøde 7+16+19

0

Nej

2.700

108

2.700

108

2.700

108

2.700

108

2.700

108

2700

58

Andre foderafgrøder

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

280

Fodersukkerroer

3

Ja

9.300

191

12.600

210

12.600

225

13.700

211

13.700

211

12600

160

0

0

41

281

Kålroer

3

Ja

7.300

186

8.900

187

8.900

202

8.900

177

8.900

177

8900

137

0

0

35

282

Fodermarvkål

3

Ja

7.300

137

7.900

130

9.000

161

9.000

136

9.000

136

7900

80

0

0

25

283

Fodergulerødder

3

Ja

7.300

170

8.900

172

8.900

187

8.900

162

8.900

162

8900

122

0

0

25

Udlæg og efterafgrøder 16

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

943

Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni 9+16+19

0

Nej

2.700

33

3.000

36

4.200

48

2.600

32

2.600

32

3000

36

0

0

28

944

Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 9+16+19

0

Nej

1.500

18

1.600

20

1.700

21

1.400

17

1.400

17

1600

20

0

0

16

945

Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l.

9+16+19

0

Nej

620

7

620

7

710

8

620

7

620

7

600

7

0

0

7

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

946

Kløvergræs med over 50 pct. kløver til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni 3+16+19

0

Nej

4

28

5

29

5

29

4

28

4

28

0

29

0

0

25

960

Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni 8+16+19

0

Nej

4.800

198

5.100

205

6.400

231

4.700

196

4.700

196

5100

155

0

0

28

961

Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august 8+16+19

0

Nej

2.800

135

3.000

139

3.100

141

2.700

133

2.700

133

3000

89

0

0

16

962

Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs 8+16+19

0

Nej

1.300

64

1.300

64

1.400

66

1.300

64

1.300

64

1300

14

0

0

7

963

Kløvergræs med under 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni 9+16+19

0

Nej

4.200

146

4.500

149

5.800

162

4.100

145

4.100

145

4500

99

0

0

25

964

Kløvergræs med under 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august 9+16+19

0

Nej

2.100

91

2.300

93

2.500

94

2.000

90

2.000

90

2300

43

0

0

13

965

Kløvergræs med under 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l.

9+16+19

0

Nej

1.200

39

1.200

39

1.300

40

1.200

39

1.200

39

1200

39

0

0

7

966

Græs/kløvergræs med under 50 pct. kløver til fabrik, efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni 3+16+19

0

Nej

7

258

8

291

8

291

7

258

7

258

0

241

30

0

23

968

Efterafgrøder, pligtige, husdyr, målrettede 10+16

17/25

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

970

Udlæg og efterafgrøder til grøngødning 15+16

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

972

Mellemafgrøder 16

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

0

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Afgrøde-kode

Afgrøde

Forfrugtsværdi

Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm

Uvandet grovsand

Uvandet finsand

Vandet jord

Sandblandet lerjord

Lerjord

Humusjord

Korrektion for udbytte (salg)

Korrektion for udbytte (opfodring)

Normer for fosfor .

JB 1 + 3

JB 2 + 4 og

10 + 12 1

Alle jordtyper

JB 5 - 6

JB 7- 9

JB 11

kg N/ha

Ja/

Nej

Udbytte-norm

Kvælstof-norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

kg N/hkg

kg P/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

Grøntsager, friland 18

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

hkg/ha

400

Asieagurker

25

Ja

135

120

135

110

120

120

0

0

30

401

Asparges

25

Nej

150

135

150

125

135

135

0

0

20

402

Bladselleri

25

Ja

215

200

215

190

200

200

0

0

40

403

Blomkål

25

Ja

255

240

255

230

240

240

0

0

40

404

Broccoli

25

Ja

215

200

215

190

200

200

0

0

40

405

Courgette, squash

25

Ja

150

135

150

125

135

135

0

0

30

406

Grønkål

50

Ja

185

170

185

160

170

170

0

0

25

407

Gulerod

25

Ja

400

125

400

110

400

125

400

100

400

110

400

110

0,1

0

35

408

Hvidkål

50

Ja

285

270

285

260

270

270

0

0

40

409

Kinakål

25

Ja

195

180

195

170

180

180

0

0

35

410

Knoldselleri

50

Ja

235

220

235

210

220

220

0

0

40

411

Løg

0

Ja

165

150

165

140

150

150

0

0

40

412

Pastinak

25

Ja

165

150

165

140

150

150

0

0

35

413

Rodpersille

25

Ja

165

150

165

140

150

150

0

0

30

415

Porre

25

Ja

225

210

225

200

210

210

0

0

35

416

Rosenkål

50

Ja

240

225

240

215

225

225

0

0

40

417

Rødbede

25

Ja

180

165

180

155

165

165

0

0

35

418

Rødkål

50

Ja

265

250

265

240

250

250

0

0

40

420

Salat

25

Ja

165

150

165

140

150

150

0

0

30

421

Savoykål, spidskål

25

Ja

265

250

265

240

250

250

0

0

40

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

422

Spinat

25

Ja

120

105

120

95

105

105

0

0

25

423

Sukkermajs

25

Ja

155

140

155

130

140

140

0

0

40

424

Ærter, konsum

17

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

25

429

Jordskok, konsum

25

Nej

150

150

150

150

150

150

0

0

30

450

Grøntsager, blandinger

25

Ja

265

250

265

240

250

250

0

0

30

430

Bladpersille

25

Ja

205

190

205

180

190

190

0

0

20

431

Purløg

50

Ja

300

285

300

275

285

285

0

0

20

432

Krydderurter (undtagen persille og purløg)

25

Ja

205

190

205

180

190

190

0

0

20

434

Grøntsager, andre (friland)

25

Ja

135

120

135

110

110

120

0

0

20

Afgrøde-kode

Afgrøde

Forfrugtsværdi

Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm

Uvandet grovsand

Uvandet finsand

Vandet sandjord

Sandblandet lerjord

Lerjord

Humusjord

Korrektion for udbytte (salg)

Korrektion for udbytte (opfodring)

Normer for fosfor

JB 1 + 3

JB 2 + 4 og

10 + 12 1

JB 1 - 4

JB 5 - 6

JB 7- 9

JB 11

kg N/ha

Ja/

Nej

Udbytte-norm

Kvælstof-norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

Udbytte- norm

Kvælstof- norm

kg N/hkg

kg P/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

hkg/ha

kg N/ha

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

11

12

13

14

15

16

17

18

19

Udyrkede arealer, vildtagre o.l.

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

FE/ha

305

Permanent græs, uden udbetaling af økologi-tilskud

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

306

Græs i omdrift, uden udbetaling af økologi-tilskud

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

308

MFO-brak sommerslåning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

309

Udyrket areal ved vandboring

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

310

Brak, sommerslåning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

319

MFO-brak, Udtagning, ej landbrugsareal

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

323

MFO-udyrket areal ved vandboring

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

324

Blomsterbrak

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

325

MFO-blomsterbrak

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

327

MFO-bræmme, sommerslåning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

328

MFO-bræmme med blomsterblanding

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

329

MFO-bræmme, miljøtilsagn

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

334

MFO-bræmme, forårsslåning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

335

MFO-bræmme, permanent græs, forårsslåning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

336

MFO-bræmme, permanent græs, sommerslåning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

337

MFO-bræmme, permanent græs, miljøtilsagn

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

338

Brak, forårsslåning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

339

MFO-brak, forårsslåning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

342

Bestøverbrak

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

343

MFO-bestøverbrak

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

344

Brak langs vandløb og søer, forårsslåning (alternativ til efterafgrøder)

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

345

Brak langs vandløb og søer, sommerslåning (alternativ til efterafgrøder)

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

346

Brak, sommerslåning (til målrettet kvælstofregulering)

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

347

Brak.

Forårsslåning (til målrettet kvælstofregulering)

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

348

Brak langs vandløb og søer, forårsslåning (til målrettet kvælstofregulering)

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

349

Brak langs vandløb og søer, sommerslåning (til målrettet kvælstofregulering)

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

271

Rekreative formål 12

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

579

Tagetes, sygdomssanerende plante

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

Arealer med tilsagn under miljøordningerne

247

Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), omdrift

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

253

Miljøgræs MVJ-tilsagn (80 N), omdrift

22

Nej

2200

80

2200

80

2200

80

2200

80

2200

80

2200

80

0

0

7

254

Miljøgræs MVJ-tilsagn (0 N), permanent

22

Nej

800

0

800

0

800

0

800

0

800

0

800

0

0

0

0

Særlige afgrødekoder i forbindelse med tilsagn eller miljøtiltag

311

Skovrejsning på tidl.

Landbrugsjord

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

312

20-årig udtagning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

313

20 -årig udtagning af agerjord med frivillig skovrejsning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

314

20-årig udtagning med tilsagn om skovrejsning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

317

Vådområder med udtagning

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

318

MVJ ej udtagning, ej landbrugsjord

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

321

Miljøtiltag, ej landbrugsarealer

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

322

Minivådområder, projekttilsagn

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

326

Permanent græs i MSO, omlagt fra permanent græs 17

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

361

Ikke støtteberettet landbrugsareal

0

Nej

0

0

0

0

0

0

0

0

0

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Afgrødekode

Afgrøde

Forfrugtsværdi

Indregning af forfrugtsværdi i afgrødens kvælstofnorm

Alle jordtyper N-norm

Normer for fosfor

Kg N/ha

Ja/Nej

Kg N/ha

Kg P/ha

1

2

3

4

5

Medicinplanter

440

Solhat

0

Nej

75

20

448

Medicinplanter, et- og toårige

0

Nej

80

20

449

Medicinplanter, stauder

0

Nej

80

20

496

Medicinpl.

vedplanter

0

Nej

80

20

Havefrø

650

Chrysanthemum Garland, frø

27

Ja

60

20

651

Dildfrø

27

Ja

90

20

652

Kinesisk kålfrø

27

Ja

140

35

653

Karsefrø

27

Ja

150

30

654

Rucolafrø

27

Ja

150

30

655

Radisefrø (inklusiv oliereæddike)

27

Ja

150

30

656

Bladbedefrø, rødbedefrø

27

Ja

210

40

657

Grønkålfrø

27

Ja

160

40

658

Gulerodsfrø

27

Ja

160

30

659

Kålfrø (hvid- og rødkål)

27

Ja

200

40

660

Persillefrø

27

Ja

210

40

661

Kørvelfrø

27

Ja

180

30

662

Majroefrø

27

Ja

160

40

663

Pastinakfrø

27

Ja

120

30

664

Skorzonerrod/skorzonerrodfrø

27

Nej

150

40

665

Havrerodfrø

27

Ja

150

40

666

Purløgfrø

27

Nej

120

20

667

Timianfrø

27

Nej

120

40

668

Blomsterfrø

27

Ja

60

30

Småplanteproduktion og planteskoleplanter

501

Stauder

0

Nej

300

30

502

Blomsterløg

0

Nej

300

45

503

En- og toårige planter

0

Nej

300

30

504

Solbær, stiklingeopformering

0

Nej

100

25

505

Ribs, stiklingeopformering

0

Nej

100

25

506

Stikkelsbær, stiklingeopformering

0

Nej

100

25

507

Hindbær, stiklingeopformering

0

Nej

100

25

508

Andre af slægten Vaccinium

0

Nej

100

25

509

Trækvæde

0

Nej

100

25

489

Havtorn

0

Nej

100

25

491

Storfrugtet tranebær

0

Nej

100

25

492

Tyttebær

0

Nej

100

25

493

Surbær

0

Nej

100

25

494

Japan kvæde

0

Nej

100

25

537

Valnød (almindelig)

0

Nej

100

25

538

Kastanje (ægte)

0

Nej

100

25

495

Morbær

0

Nej

100

25

540

Tomater 2

0

Nej

2350

500

541

Agurker 2

0

Nej

2100

450

542

Salat 2

0

Nej

900

150

543

Grøntsager, andre 2,9

0

Nej

800

140

544

Snitblomster og snitgrønt 2

0

Nej

1100

160

545

Potteplanter 2

0

Nej

950

140

547

Planteskolekulturer, stauder 2

0

Nej

300

60

497

Planteskolekulturer, vedplanter, til videresalg 2

0

Nej

300

60

548

Småplanter, en-årige 2

0

Nej

300

60

549

Lukket system 1, en-årige 3

0

Nej

Udbragt mængde

Udbragt mængde

563

Svampe, champignon 3

0

Nej

Udbragt mængde

Udbragt mængde

564

Containerplads 4

0

Nej

550

60

Frugt og bær

510

Melon

25

Ja

135

30

553

Centnergræskar

25

Ja

135

30

551

Moskusgræskar

25

Ja

135

30

552

Mandelgræskar

25

Ja

135

30

512

Rabarber

50

Nej

150

20

513

Jordbær 7

0

Nej

160

25

514

Solbær

0

Nej

160

30

515

Ribs

0

Nej

160

30

516

Stikkelsbær

0

Nej

100

25

517

Brombær

0

Nej

100

25

518

Hindbær

0

Nej

100

25

519

Blåbær

0

Nej

160

25

532

Anden buskfrugt 9

0

Nej

85

25

570

Humle

0

Nej

175

25

520

Surkirsebær uden undervækst af græs

0

Nej

150

30

521

Surkirsebær med undervækst af græs 1

0

Nej

200

30

522

Blomme uden undervækst af græs

0

Nej

150

30

523

Blomme med undervækst af græs 1

0

Nej

200

30

524

Sødkirsebær uden undervækst af græs

0

Nej

150

30

525

Sødkirsebær med undervækst af græs 1

0

Nej

200

30

526

Hyld

0

Nej

200

30

527

Hassel

0

Nej

85

30

528

Æbler

0

Nej

140

30

529

Pærer

0

Nej

140

30

530

Vindrue

0

Nej

140

30

536

Spisedruer

0

Nej

140

30

533

Rønnebær

0

Nej

100

30

534

Hyben

0

Nej

100

30

535

Bærmispel

0

Nej

100

30

539

Blandet frugt

0

Nej

100

30

531

Anden træfrugt 9

0

Nej

100

30

Trækulturer

487

Skovlandbrug

0

Nej

100

0

488

Hønsegård, permanent græs 10

22

Nej

80

0

580

Anden skovdrift 11

0

Nej

0

0

576

Skovrejsning (statslig) - forbedring af vandmiljø og grundvandsbeskyttelse

0

Nej

0

0

577

Skov med biodiversitetsformål

0

Nej

0

0

578

Skovrejsning (privat) – forbedring af vandmiljø og grundvandsbeskyttelse

0

Nej

0

0

581

Skovdrift med fjernelse af ved 13

0

Nej

15

10

582

Pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 2+4-12

0

Nej

90

10

582

Pyntegrønt, økologisk jordbrug, JB 1+3

0

Nej

110

10

583

Juletræer og pyntegrønt, JB 2+4-12

0

Nej

90

10

583

Juletræer og pyntegrønt, JB 1+3

0

Nej

110

10

585

Skovrejsning i projektområde, som ikke er omfattet af tilsagn 12

0

Nej

15

10

586

Offentlig skovrejsning 12

0

Nej

15

10

587

Skovrejsning på tidl.

Landbrugsjord 12

0

Nej

15

15

588

Statslig skovrejsning 12

0

Nej

15

10

589

Bæredygtig skovdrift 12

0

Nej

0

0

590

Bæredygtig skovdrift i Natura 2000-område 12

0

Nej

0

0

Energiafgrøder og anden særlig produktion

591

Lavskov 6

0

Nej

100

15

592

Pil 5

0

Nej

120

15

593

Poppel (0-100 andre træer pr. ha) 6

0

Nej

120

15

606

MFO - Poppel (100-400 andre træer pr. ha) 6

0

Nej

120

15

594

El 6

0

Nej

75

15

605

MFO-Lavskov 6

0

Nej

100

15

602

MFO-Pil 5

0

Nej

120

15

603

MFO - Poppel (0-100 andre træer pr. ha) 6

0

Nej

120

15

604

MFO-El 6

0

Nej

75

15

596

Elefantgræs

0

Nej

75

15

597

Rørgræs

0

Nej

75

15

598

Sorrel

0

Nej

150

15

599

Poppel (100-400 andre træer pr. ha) 6

0

Nej

120

15

Øvrige afgrøder

900

Øvrige afgrøder

0

Nej

60

15

903

Lysåbne arealer i skov

0

Nej

0

0

907

Naturarealer, økologisk jordbrug 8

0

Nej

0

0

920

Økologisk sommerbrak

0

Nej

0

0

921

Bar jord

0

Nej

0

0

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Afgrødekode

Græskategori

Andel, som hvert slæt beslaglægger af markens samlede areal 1+6

Minimum antal græsnings-enheder (GE) pr. ha 2+3+5+6

250

Permanent græs, meget lavt udbytte

1

0,2

251

Permanent græs, lavt udbytte

1

0,5

252

Permanent græs, normalt udbytteniveau 4

0,5

0,8

255

Permanent græs under 50 pct. kløver omlagt min.

hvert 5. år 4

0,33

1,8

256

Permanent græs over 50 pct. kløver omlagt min.

hvert 5. år

0,33

1,5

257

Permanent græs uden kløver omlagt min.

hvert 5. år

0,33

2,0

278

Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne, omlagt mindst hvert 5. år

0,33

1,8

260

Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift)

0,33

1,8

284

Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50 pct. bælgplanter (omdrift)

0,33

1,5

261

Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift)

0,33

1,5

262

Lucerne og lucernegræs m.

over 50 pct. lucerne

0,33

1,5

263

Græs uden kløvergræs (omdrift)

0,33

2,0

975

Græs til slæt før forårssået afgrøde (omdrift)

1

0,7

266

Græs under 50 pct. Kløver/lucerne med ekstremt lavt udbytteniveau (omdrift)

1

0,2

267

Græs under 50 pct. Kløver/lucerne med meget lavt udbytteniveau (omdrift)

1

0,4

268

Græs under 50 pct. Kløver/lucerne med lavt udbytteniveau (omdrift)

0,5

0,7

960

Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet maj/juni

0,33

1,2

961

Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august

1

0,7

962

Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs

1

0,3

943

Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni

0,5

0,7

944

Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august

1

0,4

945

Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l.

1

0,2

963

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni

0,33

1,1

964

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august

1

0,5

965

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn o.l.

1

0,3

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Afgrødekode

Græskategori

Andel, som hvert slæt beslaglægger af markens samlede areal 1+6

Minimum antal græsnings-enheder (GE) pr. ha 2+3+5+6

250

Permanent græs, meget lavt udbytte

1

0,2

251

Permanent græs, lavt udbytte

1

0,5

252

Permanent græs, normalt udbytteniveau 4

0,5

0,8

255

Permanent græs under 50 pct. kløver omlagt min.

hvert 5. år 4

0,33

1,8

256

Permanent græs over 50 pct. kløver omlagt min.

hvert 5. år

0,33

1,5

257

Permanent græs uden kløver omlagt min.

hvert 5. år

0,33

2,0

278

Permanent lucerne og lucernegræs med over 50 pct. lucerne, omlagt mindst hvert 5. år

0,33

1,8

260

Kløvergræs under 50 pct. kløver (omdrift)

0,33

1,8

284

Græs med vikke og andre bælgplanter, under 50 pct. bælgplanter (omdrift)

0,33

1,5

261

Kløvergræs over 50 pct. kløver (omdrift)

0,33

1,5

262

Lucerne og lucernegræs m.

over 50 pct. lucerne

0,33

1,5

263

Græs uden kløvergræs (omdrift)

0,33

2,0

975

Græs til slæt før forårssået afgrøde (omdrift)

1

0,7

266

Græs under 50 pct. Kløver/lucerne med ekstremt lavt udbytteniveau (omdrift)

1

0,2

267

Græs under 50 pct. Kløver/lucerne med meget lavt udbytteniveau (omdrift)

1

0,4

268

Græs under 50 pct. Kløver/lucerne med lavt udbytteniveau (omdrift)

0,5

0,7

960

Græs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet maj/juni

0,33

1,2

961

Græs, udlæg/efterslæt efter helsæd/tidlig frøgræs eller vinterbyg høstet senest 1. august

1

0,7

962

Græs, udlæg/efterslæt efter korn/sildig frøgræs

1

0,3

943

Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni

0,5

0,7

944

Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august

1

0,4

945

Kløvergræs med over 50 pct. kløver, udlæg/efterslæt efter korn o.l.

1

0,2

963

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter grønkorn o.l.

høstet i maj/juni

0,33

1,1

964

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter helsæd høstet senest 1. august

1

0,5

965

Kløvergræs, udlæg/efterslæt efter korn o.l.

1

0,3

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

1 græsningsenhed (1 GE) defineres som 100 kg N ab lager ved staldsystemet med det højeste indhold af kvælstof ab lager (BEK 853 af 30/06/2014), og er baseret på normtal for 2020/2021.

Husdyrart

Enhed

Antal/GE

1 årsko (malkekvæg, Tung race)

1 årsko

0,61

1 årsko (malkekvæg, Jersey)

1 årsko

0,74

1 årsammeko (under 400 kg)

1 årsdyr

2,25

1 årsammeko (400-600 kg)

1 årsdyr

1,56

1 årsammeko (over 600 kg)

1 årsdyr

1,39

1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Tung race)

1 årsdyr

3,75

1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.

- kælvning (27 mdr.)/slagtning, Tung race)

1 årsdyr

1,90

1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey)

1 årsdyr

4,97

1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.

- kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey)

1 årsdyr

2,50

1 stk. slagtekalv, 0-6 mdr., Tung race

1 produceret dyr

7,93

1 stk. slagtekalv, 6 mdr.

- slagtning (440 kg), Tung race

1 produceret dyr

4,07

1 stk. slagtekalv, 0-6 mdr., Jersey

1 produceret dyr

10,84

1 stk. slagtekalv, 6 mdr.

- slagtning (328 kg), Jersey

1 produceret dyr

5,21

1 voksen hest, under 300 kg

1 årshest

4,74

1 voksen hest, 300 kg - mindre end 500 kg

1 årshest

2,87

1 voksen hest, 500 kg - mindre end 700 kg

1 årshest

2,29

1 voksen hest, 700 kg og derover

1 årshest

1,88

Får, 1 moderdyr med afkom

1 årsfår

6,85

Mohairgeder, 1 moderdyr med afkom

1 årsged

6,37

Kødgeder, 1 moderdyr med afkom

1 årsged

7,09

Malkegeder, 1 moderdyr med afkom

1 årsged

6,85

Hjorte > 15 mdr., 10 stk.

0,45

Hinder > 15 mdr., 10 stk.

0,54

Unge hjorte 3-15 mdr., 10 stk.

0,71

Unge hinder, 3-15 mdr., 10 stk.

0,83

Årshind, 1 stk.

5,29

Dådyr, 1 stk.

9,09

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Husdyrart

Opgørelse

1 årsko uden opdræt

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser

(tung race og Jersey opgøres hver for sig).

Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer).

1 årsko svarer til 365 foderdage.

1 årsammeko uden opdræt

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser

(tung race og Jersey opgøres hver for sig).

Antal årsdyr opgøres inden for vægtkategorierne under 400 kg, 400-600 kg, og over 600 kg.

1 årsko svarer til 365 foderdage.

1 årsopdræt (småkalve 0-6 mdr.

(både fra malkekøer og ammekøer))

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).

1 årsopdræt svarer til 365 foderdage.

1 årsopdræt (kvier/stude 6 mdr.

- kælvning*/ slagtning (både fra malkekøer og ammekøer))

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).

1 årsopdræt svarer til 365 foderdage.

* Kælvning: 27 mdr.

for tung race og 25 mdr.

for jersey

*Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser (tung race og Jersey opgøres hver for sig).

1 stk. produceret slagtekalv 0-6 mdr.

*Optælling: Antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde, samt kalve, der har passeret 6 måneders alderen.

1 stk. produceret slagtekalv 6 mdr.

– slagtning*

*Slagtning: 440 kg for tung race og 328 kg for jersey

Salgsbilag i perioden

(tung race og Jersey opgøres hver for sig).

Opgøres på baggrund af antal dyr afgået i planperioden (slagtet, solgt eller døde).

1 årsso med 33,2 grise til 6,7 kg

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.

Dyrene tælles som søer fra og med første løbning.

Alternativt kan en årsso opgøres som 365 foderdage.

10 stk. producerede smågrise, 6,7–31kg

En opgørelse skal ud fra løbende besætningsoptegnelser både gøre rede for det antal smågrise, der forbliver i egen besætning og det antal, der sælges.

10 stk. producerede slagtesvin, 31–113 kg

Salgsbilag i perioden.

Antal producerede slagtesvin beregnes som (antal solgte dyr x 1,01)

1000 stk. producerede slagtekyllinger

Salgsbilag i perioden, fordelt på de fire kategorier 30, 32, 35, 40 eller 45 dage, skrabekyllinger eller økologiske slagtekyllinger.

100 stk. producerede kalkuner

Salgsbilag i perioden, fordelt på de to kategorier hunner eller hanner.

100 stk. producerede ænder

Salgsbilag i perioden.

100 stk. producerede gæs

Salgsbilag i perioden.

100 årshøns

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.

1 årshøne svarer til 365 foderdage.

100 stk. producerede hønniker

Købs- og salgsbilag.

1 årstæve, kødædende pelsdyr

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.

1 årstæve, kødædende pelsdyr svarer til 365 foderdage.

1 årstæve, ræve eller finnracoon

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.

1 årstæve, ræve eller finnracoon, svarer til 365 foderdage.

1 årshest

Optælling ud fra løbende besætningsoptegnelser.

Føl medregnes fra fravænningstidspunktet.

Opgøres inden for vægtkategorierne under 300 kg, 300-500 kg, 500-700 kg og over 700 kg.

1 årshest svarer til 365 foderdage.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

e dyretype

Kode staldsystem

Husdyrart og staldtype

Gødningstype

Indhold kg kvælstof (ab lager)

Indhold kg fosfor (ab lager)

1

2

3

4

1 årsko (malkekvæg, tung race)

1201

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

75,8

20,8

+ ajle

64,2

2,2

1201

02

Bindestald med riste

Gylle

155,6

23,0

1201

03

Sengestald med fast gulv

Gylle

144,6

22,8

1201

04

Sengestald med spalter (kanal, linespil)

Gylle

150,2

22,8

1201

05

Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

149,1

22,8

1201

14

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14

Gylle

151,3

22,8

1201

06

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

164,7

25,3

1201

07

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

103,0

15,8

+ gylle

57,6

9,1

1201

08

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

103,0

15,8

+ gylle

59,8

9,1

1201

09

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

103,0

15,8

+ gylle

59,4

9,1

1201

15

Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb

Dybstrøelse

103,0

15,8

+ gylle

60,3

9,1

1 årsko (malkekvæg, Jersey) 17

1231

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

61,8

18,9

+ ajle

52,1

1,9

1231

02

Bindestald med riste

Gylle

126,6

20,7

1231

03

Sengestald med fast gulv

Gylle

117,6

20,6

1231

04

Sengestald med spalter (kanal, linespil)

Gylle

122,1

20,6

1231

05

Sengestald med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

121,3

20,6

1231

14

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14

Gylle

123,0

20,6

1231

06

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

134,3

22,6

1231

07

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

83,6

14,0

+ gylle

46,8

8,2

1231

08

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

83,6

14,0

+ gylle

48,7

8,2

1231

09

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

83,6

14,0

+ gylle

48,3

8,2

1231

15

Dybstrøelse, lang ædeplads, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb

Dybstrøelse

83,6

14,0

+ gylle

49,0

8,2

1 årsammeko (under 400 kg) 1

1241

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

14,5

3,7

+ ajle

23,7

0,5

1241

02

Bindestald med riste

Gylle

41,3

4,2

1241

09

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

39,3

4,2

1241

10

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el.

ringkanal)

Gylle

38,8

4,2

1241

11

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb

Gylle

39,7

4,2

1241

03

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

44,4

4,8

1241

04

Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)

Dybstrøelse

43,8

4,7

1241

05

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

27,3

3,0

+ gylle

14,7

1,7

1241

06

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, liniespil)

Dybstrøelse

27,3

3,0

+ gylle

15,6

1,7

1241

07

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

27,3

3,0

+ gylle

15,5

1,7

1 årsammeko (400-600 kg) 1

1242

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

20,6

5,4

+ ajle

35,2

0,7

1242

02

Bindestald med riste

Gylle

60,2

6,1

1242

09

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

57,3

6,1

1242

10

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el.

ringkanal)

Gylle

56,6

6,1

1242

11

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb

Gylle

57,9

6,1

1242

03

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

64,1

6,9

1242

04

Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)

Dybstrøelse

63,4

6,8

1242

05

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

39,4

4,3

+ gylle

21,4

2,4

1242

06

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

39,4

4,3

+ gylle

22,8

2,4

1242

07

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

39,4

4,3

+ gylle

22,6

2,4

1 årsammeko (over 600 kg) 1

1243

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

22,7

6,1

+ ajle

40,8

0,9

1243

02

Bindestald med riste

Gylle

68,4

7,0

1243

09

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

65,1

6,9

1243

10

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl el.

ringkanal)

Gylle

64,4

6,9

1243

11

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb

Gylle

65,9

6,9

1243

03

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

72,1

7,7

1243

04

Dybstrøelse (kort ædeplads med fast gulv)

Dybstrøelse

71,4

7,6

1243

05

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

44,2

4,8

+ gylle

24,4

2,8

1243

06

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

44,2

4,8

+ gylle

26,0

2,8

1243

07

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

44,2

4,8

+ gylle

25,7

2,8

1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., tung race) 2+3

1202

01

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

26,7

3,3

1202

02

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

26,7

3,3

1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.

– kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race) 2+3

1203

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

21,1

6,1

+ ajle

23,3

0,6

1203

02

Bindestald med riste

Gylle

48,1

6,7

1203

03

Sengestald med fast gulv

Gylle

43,1

6,6

1203

04

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

45,7

6,6

1203

05

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

45,2

6,6

1203

16

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14

Gylle

46,2

6,6

1203

06

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

52,6

7,5

1203

07

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

51,5

7,3

1203

08

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

33,1

4,7

+ gylle

17,1

2,6

1203

09

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

33,1

4,7

+ gylle

18,1

2,6

1203

10

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

33,1

4,7

+ gylle

17,9

2,6

1203

12

Spaltegulvbokse

Gylle

44,0

6,6

1 årsopdræt (småkalv 0-6 mdr., Jersey) 2+3+17

1232

01

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

20,1

2,5

1232

02

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

20,1

2,5

1 årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.

– kælvning (25 mdr.) / slagtning, Jersey) 2+3+17

1233

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

16,3

4,6

+ ajle

17,1

0,5

1233

02

Bindestald med riste

Gylle

36,2

5,0

1233

03

Sengestald med fast gulv

Gylle

32,3

5,0

1233

04

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

34,3

5,0

1233

05

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

33,9

5,0

1233

16

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14

Gylle

34,7

5,0

1233

06

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

40,1

5,7

1233

07

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

39,0

5,6

1233

08

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

25,1

3,6

+ gylle

12,8

2,0

1233

09

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

25,1

3,6

+ gylle

13,6

2,0

1233

10

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

25,1

3,6

+ gylle

13,5

2,0

1233

12

Spaltegulvbokse

Gylle

33,1

5,0

1 stk. slagtekalv, 0 - 6 mdr., tung race 2+4

1204

01

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

12,6

1,5

1204

02

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

12,6

1,5

1 stk. slagtekalve, 6 mdr.

– slagtning (440 kg), tung race 2+4

1205

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

12,2

3,4

+ ajle

8,6

0,3

1205

02

Bindestald med riste

Gylle

22,7

3,8

1205

10

Sengestald med fast gulv

Gylle

20,2

3,7

1205

11

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

21,4

3,7

1205

12

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

21,2

3,7

1205

19

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14

Gylle

21,7

3,7

1205

03

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

24,6

4,1

1205

04

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

24,1

4,0

1205

05

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

15,4

2,6

+ gylle

8,0

1,5

1205

06

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

15,4

2,6

+ gylle

8,5

1,5

1205

07

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

15,4

2,6

+ gylle

8,4

1,5

1205

09

Spaltegulvbokse

Gylle

20,6

3,7

1 stk. slagtekalv, 0 - 6 mdr., Jersey 2+5

1234

01

Dybstrøelse (hele arealet)

Dybstrøelse

9,2

1,1

1234

02

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

9,2

1,1

1 stk. slagtekalv 6 mdr.

– slagt (328 kg), Jersey 2+5

1235

01

Bindestald med grebning

Fast gødning

9,6

2,7

+ ajle

6,7

0,3

1235

02

Bindestald med riste

Gylle

17,8

2,9

1235

13

Sengestald med fast gulv

Gylle

15,8

2,9

1235

14

Sengestald med spaltegulv (kanal, linespil)

Gylle

16,7

2,9

1235

15

Sengestald med spaltegulv (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Gylle

16,6

2,9

1235

19

Sengestald, fast drænet gulv med skraber og ajleafløb 14

Gylle

16,9

2,9

1235

03

Dybstrøelse, hele arealet

Dybstrøelse

19,2

3,2

1235

04

Dybstrøelse + kort ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

18,8

3,1

1235

05

Dybstrøelse, lang ædeplads med fast gulv

Dybstrøelse

12,0

2,0

+ gylle

6,3

1,1

1235

06

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, linespil)

Dybstrøelse

12,0

2,0

+ gylle

6,6

1,1

1235

07

Dybstrøelse, lang ædeplads med spalter (kanal, bagskyl eller ringkanal)

Dybstrøelse

12,0

2,0

+ gylle

6,6

1,1

1235

09

Spaltegulvbokse

Gylle

16,1

2,8

1 årsso m.

33,2 grise til 6,7 kg 6+7+18

Bidrag fra løbe- og drægtighedsstald

1501

01

Individuel opstaldning, delvis spaltegulv

Gylle

15,0

3,30

1501

08

Individuel opstaldning, fast gulv

Fast gødning

4,39

2,20

+ ajle

7,57

1,14

1501

04

Løsgående, dybstrøelse + spaltegulv

Dybstrøelse

4,62

1,25

+ gylle

9,83

2,21

1501

05

Løsgående, dybstrøelse + fast gulv

Dybstrøelse

4,62

1,25

+ gylle

9,58

2,21

1501

06

Løsgående, dybstrøelse

Dybstrøelse

13,5

3,72

1501

07

Løsgående, delvis spaltegulv

Gylle

14,8

3,32

Bidrag fra farestald

1502

01

Kassestier, delvis spaltegulv

Gylle

6,44

1,41

1502

02

Kassestier, fuldspaltegulv

Gylle

5,76

1,41

1502

05

Friland8

Anden husdyrgødning

8,26

1,62

10 smågrise, 6,7 - 31 kg 9+12

1511

01

Toklimastald, delvis spaltegulv

Gylle

4,39

1,17

1511

03

Drænet gulv + spalter (50/50)

Gylle

4,06

1,16

1511

04

Fast gulv

Fast gødning

1,61

0,94

+ ajle

1,18

0,24

1511

05

Dybstrøelse

Dybstrøelse

2,93

1,24

10 producerede slagtesvin, 31 – 113 kg 9+13

1512

07

Delvis spaltegulv med 50-75 pct. fast gulv

Gylle

26,6

5,55

1512

08

Delvis spaltegulv med 25-49 pct. fast gulv

Gylle

25,9

5,55

1512

03

Drænet gulv + spalter (33/67)

Gylle

25,0

5,53

1512

04

Fast gulv

Fast gødning

9,54

4,51

+ ajle

9,62

1,09

1512

05

Dybstrøelse, opdelt lejeareal

Dybstrøelse

9,9

2,97

+ gylle

12,8

2,76

1512

06

Dybstrøelse

Dybstrøelse

19,8

5,93

1 årsso, økologisk inkl.

23.4 smågrise til 15 kg 16

1513

Bidrag fra løbe- og drægtighedsperioden

1513

01

Dybstrøelse hele arealet inde.

Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50 pct./50 pct.)

Dybstrøelse

4,32

1,31

Gylle

8,32

2,25

1513

02

Løbe/drægtighed, udendørs

Anden husdyrgødning

14,3

3,35

1513

03

Delvis spaltegulv inde.

Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50 pct./50 pct.)

Gylle

12,6

3,38

Bidrag fra faremarken

1514

01

Faremark, inkl.

Smågrise

Anden husdyrgødning

14,3

3,35

10 smågrise, økologiske, 15-31 kg 12

1515

01

Udendørs

Anden husdyrgødning

5,09

1,04

1515

02

Dybstrøelse hele arealet inde.

Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50 pct./50 pct.)

Dybstrøelse

1,20

0,38

Gylle

3,01

0,70

1515

03

Delvis spaltegulv inde.

Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50 pct./50 pct.)

Gylle

4,27

1,06

10 slagtesvin, økologiske, 31-113 kg 13

1516

01

Udendørs

Anden husdyrgødning

39,6

8,03

1516

02

Delvis spaltegulv inde.

Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50 pct./50 pct.)

Gylle

29,1

8,08

1516

03

Dybstrøelse hele arealet inde.

Løbegård med fast/drænet gulv + spaltegulv (50 pct./50 pct.)

Dybstrøelse

8,74

2,82

Gylle

20,0

5,38

Slagtekyllinger, 1000 stk. produceret

3230 (3205)

01

Produktionstid 30 dage (levende vægt ved slagtning, 1,74 kg)

Dybstrøelse

23,6

7,3

3232 (3201)

01

Produktionstid 32 dage (levende vægt ved slagtning, 1,93 kg)

Dybstrøelse

27,5

8,4

3235 (3202)

01

Produktionstid 35 dage (levende vægt ved slagtning, 2,21 kg)

Dybstrøelse

36,2

9,9

3240 (3203)

01

Produktionstid 40 dage (levende vægt ved slagtning, 2,69 kg)

Dybstrøelse

48,0

14,4

3245 (3204)

01

Produktionstid 45 dage (levende vægt ved slagtning, 3,17 kg)

Dybstrøelse

63,7

18,6

3256

(3206)

01

Skrabekyllinger, 44 dage (levende vægt ved slagtning, 1,87 kg)

Dybstrøelse

36,9

10,5

3281

(3207)

01

Økologiske slagtekyllinger, 63 dage (levende vægt ved slagt.

2,15 kg)

Dybstrøelse

72,2

25,2

Slagtefjerkræ, 100 stk. produceret

3301

01

Kalkuner, tunge hunner, produktionstid 112 dage

Dybstrøelse

31,8

12,7

3302

01

Kalkuner, tunge hanner, produktionstid 147 dage

Dybstrøelse

57,8

23,2

3500

01

Ænder, produktionstid 52 dage

Dybstrøelse

12,2

4,4

3400

01

Gæs, produktionstid 91 dage

Dybstrøelse

37,7

16,2

Høns, 100 årshøner (1 årshøne = 365 foderdage) 10

3101

01

Friland, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer

Dybstrøelse

15,5

5,3

+ fast gødning

24,5

10,5

3101

02

Friland, konsumæg, gulvdrift uden gødningskummer

Dybstrøelse

46,4

15,8

3101

03

Friland, konsumæg, gulvdrift +

fleretagesystem med gødningsbånd

Dybstrøelse

10,4

3,5

+ fast gødning

42,9

12,3

3101

04

Friland, konsumæg, gulvdrift +

fleretagesystem med gødningsbånd

Dybstrøelse

10,4

3,5

+ gylle

42,9

12,3

3102

01

Økologiske, konsumæg, gulvdrift +

fleretagesystem med gødningsbånd

Dybstrøelse

11,8

4,6

+ fast gødning

48,3

16,0

3102

02

Økologiske, konsumæg, gulvdrift + gødningskumme

Dybstrøelse

17,6

6,9

+ fast gødning

27,6

13,7

3102

03

Økologiske, konsumæg, gulvdrift + fleretagesystem med gødningsbånd

Dybstrøelse

11,8

4,6

+ gylle

48,3

16,0

3103

01

Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + gødningskummer

Dybstrøelse

16,5

5,7

+ fast gødning

26,5

11,5

3103

02

Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + fleretagesystem med gødningsbånd

Dybstrøelse

12,5

4,3

+ fast gødning

44,6

12,9

3103

03

Skrabehøner, konsumæg, gulvdrift + fleretagesystem med gødningsbånd

Dybstrøelse

12,5

4,3

+ gylle

51,4

12,9

3104

02

Burhøns, konsumæg, bånd

Fast gødning

52,0

15,5

3104

03

Burhøns, konsumæg, bånd

Gylle

59,9

15,5

3290 (3105)

01

Rugeæg (HPR-høner), gulvdrift + gødningskummer

Dybstrøelse

30,5

23,2

Hønniker, 100 stk. produceret

3111

05

Konsum, bure, produktionstid 118 dage

Fast gødning

5,48

2,59

3111

06

Konsum, gulvdrift, produktionstid 118 dage

Dybstrøelse

6,99

2,60

3295 (3112)

01

Rugeæg (hønniker, HPR), gulvdrift, produktionstid 119 dage

Dybstrøelse

5,68

2,82

Pelsdyr, 1 årstæve

2400

01

Kødædende pelsdyr, bure, gødningsrende, ugentlig tømning

Dybstrøelse

0,60

0,17

Gylle

3,62

0,78

2400

03

Kødædende pelsdyr, bure, fast gødning i gødningsrende 15

Anden husdyrgødning

2,99

0,95

Heste

1101

01

1 voksen årshest, under 300 kg

Dybstrøelse

21,1

4,6

1102

01

1 voksen årshest, 300 kg – mindre end 500 kg

Dybstrøelse

34,8

7,1

1103

01

1 voksen årshest, 500 kg – mindre end 700 kg

Dybstrøelse

43,7

9,1

1104

01

1 voksen årshest, 700 kg og derover

Dybstrøelse

53,3

11,1

Får og geder, 1 moderdyr med afkom

1300

01

Får

Dybstrøelse

14,6

3,1

1401

01

Mohairgeder

Dybstrøelse

15,7

3,0

1402

01

Kødgeder

Dybstrøelse

14,1

2,5

1403

01

Malkegeder

Dybstrøelse

14,6

3,2

Kode dyretype

Kode staldsystem

Husdyrart og staldtype

Indhold kg kvælstof (ab lager)

Indhold kg fosfor (ab lager)

1

2

3

Andre dyrearter 11

Kg N

Kg P

4701

07

Struds, kylling, 0-3 mdr., 100 producerede dyr

37,7

12,2

4702

07

Struds, kylling, 3-12 mdr., 10 producerede dyr

76,9

24,8

4703

07

Struds, kylling, 3-14 mdr., 10 producerede dyr

90,9

29,3

4704

07

Struds, æglægning, 10 stk. opdræt

111,1

55,3

4705

07

Struds, voksen, hun, 10 årsdyr

125

94,7

4706

07

Struds, voksen, han, 10 årsdyr

142,9

108,2

4707

07

Emu, kylling, 0-3 mdr., 100 producerede dyr

12,6

4,1

4708

07

Emu, kylling, 3-12 mdr., 100 producerede dyr

263,2

84,9

4709

07

Emu, voksen, 10 årsdyr

45,5

34,4

2701

07

Kanin, angora og slagtning, 10 stk.

13,3

2,5

2702

07

Kanin, hobby, 10 stk.

6,7

1,2

4401

07

Fasan, høner, 100 stk. avlsdyr

66,7

28,2

4402

07

Fasan, opdræt, 1000 stk.

20

10

4501

07

Agerhøns, avlsdyr, 100 stk.

44,4

18,8

4502

07

Agerhøns, opdræt, 1000 stk.

13,3

6,6

4201

07

Vagtel, avlsdyr, 100 stk.

22,2

9,4

4202

07

Vagtel, opdræt, 1000 stk.

6,7

3,3

2101

07

Hjorte > 15 mdr., 10 stk.

222,2

47,7

2102

07

Hinder > 15 mdr., 10 stk.

185,2

39,7

2103

07

Unge hjorte 3-15 mdr., 10 stk.

140,8

30,2

2104

07

Unge hinder 3-15 mdr., 10 stk.

120,5

25,9

2105

07

Årshind, 1 stk.

18,9

4

2106

07

Dådyr, 1 stk.

11

2,4

2501

07

Chinchilla, 100 stk.

75,5

13,8

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor.

Kvælstof- og fosforindholdet korrigeres herefter ved at gange den beregnede produktion af husdyrgødning med korrektionsfaktoren.

Der er to typer af korrektionsformler.

Type 1 skal bruges ved afvigende ydelses- eller produktionsniveau.

Du skal korrigere kvælstof- og fosformængden, hvis produktionsniveauet afviger fra standardforudsætningerne.

Du skal ikke korrigere for mælkeydelsen, her kan du korrigere.

Type 2 bruges, hvis både ydelses- eller produktionsniveau og fodermængder eller – sammensætning afviger fra standardforudsætningerne (Bilag 2, tabel 6).

Det er kun tilladt at anvende én af de to typer af korrektionsformler.

For at udregne en type 2 korrektionsfaktor indsættes virksomhedens ydelses- eller produktionsniveau, fodermængde og –sammensætning for den pågældende husdyrart i korrektionsformlen af type 2.

Korrektionsformlerne for malkekøer type 1 er baseret på kg energikorrigeret mælk (EKM), medens de tilsvarende type 2-formler er baseret på produceret kg mælk.

Har man ikke tilgængelige tal fra ydelseskontrollen, kan kg produceret mælk beregnes som kg leveret mælk x 1,055.

Til beregning af kg EKM bruges følgende formel: Kg EKM = kg produceret mælk x (383 x fedt% + 242 x protein% + 783,2)/3140, hvor fedt% og protein% er bestemt ved kemiske analyser.

Opgørelserne skal være vægtede gennemsnit af lakterende og ikke lakterende køer (goldkøer).

Korrektionsformlerne for slagtesvin er baseret på afgangsvægt.

Har man ikke dokumentation for den reelle afgangsvægt, kan den beregnes som slagtevægt x 1,31.

Faktoren korrigerer for slagtesvind og bruges som en af beregningsforudsætningerne i effektivitetskontrollen, herunder produktionstal og N og P aflejring.

Normtallene er derfor tilpasset omregningsfaktoren 1,31 (bilag 2, tabel 2).

For at benytte korrektionsformler er det en forudsætning, at samtlige faktorer, der indgår i formlen, skal være fastsat ud fra de faktiske driftsforhold i egen virksomhed.

Standardværdier for gram råprotein og fosfor pr. kg tørstof for kvæg (Bilag 2, tabel 4) og pr. FEs for svin og pr. kg foder for fjerkræ (Bilag 2, tabel 5) skal anvendes ved anvendelse af egen avl til fodring af egen besætning.

Bilag 2, tabel 5 indeholder også angivelse af indhold af foderenheder pr. kg i fodermidler til svin.

Der benyttes følgende benævnelser for foderenheder til svin: FEsv til smågrise, slagtesvin og diegivende søer og FEso til drægtige søer

Malkekøer, tung race

Type 1

For hver 100 kg EMK, som produceres mere eller mindre end 11.178 kg EKM pr. årsko for tung race, tillægges eller fratrækkes 0,51 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen.

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof / 6250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk / 638) - 1,73)/160,45.

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof/1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00096) - 0,49)/22,75.

Malkekøer, Jersey

Type 1

For hver 100 kg EKM, som produceres mere eller mindre end 9.901 kg EKM pr. årsko for Jersey, tillægges eller fratrækkes 0,63 pct. af kvælstoffet og fosforet i gødningen.

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((kg fodertørstof pr. årsko x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - (kg mælk pr. årsko x pct. protein i mælk/638) - 1,08)/130,52.

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, mælkeydelse (produceret) og proteinprocenten i mælk skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((kg fodertørstof pr. årsko x g P pr. kg fodertørstof/1000) - (kg mælk pr. årsko x 0,00108) - 0,31)/20,54.

Ammekøer (under 400 kg)

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) – 6,78)/43,64.

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) – 1,35)/4,14.

Ammekøer (400-600 kg)

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250) - 9,33)/63,62.

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 1,89)/6,06.

Ammekøer (over 600 kg)

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g råprotein pr. FE/6250)- 10,29)/72,41.

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen: ((FE pr. årsko x g P pr. FE/1000) - 2,10)/6,91.

Årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., tung race)

Type 1

Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).

Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93)/2,37.

Type 2

Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 6,62)/26,73.

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) - 6,62)/26,73.

Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 2,17)/2,96.

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) - 2,17)/2,96.

Årsopdræt (småkalv 0 - 6 mdr., Jersey)

Type 1

Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).

Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46)/1,81.

Type 2

Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) – 4,96)/20,05.

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 4,96)/20,05.

Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) – 1,63)/2,22.

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,63)/2,22.

Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.

– kælvning (27 mdr.)/slagtning, tung race)

Type 1*)

*) Korrektionsformel for kvier af tung race kan bruges op til en kælvningsalder på 27 mdr.

Ved en kælvningsalder over 27 mdr.

bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 27 mdr.

Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).

Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0729) + 1,93)/4,34.

Type 2

Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) - 7,09)/50,40.

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) - 7,09)/50,40.

Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) - 1,89)/6,57.

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) - 1,89)/6,57.

Årsopdræt (kvier eller stude 6 mdr.

– kælvning (25 mdr.)/slagtning, Jersey)

Type 1*)

*) Korrektionsformel for kvier af racen Jersey kan bruges op til en kælvningsalder på 25 mdr.

Ved en kælvningsalder over 25 mdr.

bruges korrektionsfaktoren for en kælvningsalder på 25 mdr.

Korrektion for afvigende indgangsalder og/eller afgangsalder (mdr.).

Der korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor: (((alder, ind + alder, afgang) x 0,0576) + 1,46)/3,25.

Type 2

Korrektion for afvigende fodermængde og råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g råprotein pr. FE/6250) – 5,26)/37,86.

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g råprotein pr. kg fodertørstof /6250) – 5,26)/37,86.

Korrektion for afvigende fodermængde og fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af en af formlerne

((FE pr. årsopdræt x g P pr. FE/1000) – 1,40)/4,95.

((kg fodertørstof pr. årsopdræt x g P pr. kg fodertørstof/1000) – 1,40)/4,95.

1 slagtekalv (0 - 6 mdr., tung race)

Type 1*)

Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor

(1,825 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00605 x ((vægt, afgang)2 - (vægt, ind)2))/657.

*) Bortset fra slagtevægten kan vægten fastsættes på følgende måde: Fødselsvægten er 40 kg og tilvæksten 31,8 kg pr. måned op til 6 mdr.

Type 2

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.

x g råprotein pr. FE/6250) - (kg tilvækst x 0,0285))/12,6.

((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.

x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0285))/12,6.

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.

x g P pr. FE/1000) - (kg tilvækst x 0,0085))/1,31.

((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.

x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0085))/1,31.

1 slagtekalv (0 - 6 mdr., Jersey)

Type 1*)

Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt (kg) korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor

(2,308 x (vægt, afgang - vægt, ind) + 0,00676 x ((vægt, afgang)2 - (vægt, ind)2))/443.

*) Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: Fødselsvægten er 25 kg og tilvæksten 21,2 kg pr. måned op til 6 mdr.

Type 2

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foder korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.

x g råprotein pr. FE/6250) - (kg tilvækst x 0,0285))/9,11.

((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.

x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0285))/9,11.

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foder korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((FE pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.

x g P pr. FE/1000) - (kg tilvækst x 0,0085))/0,99.

((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 0 til 6 mdr.

x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0085))/0,99.

1 slagtekalv, tung race, 230 - 440 kg

Type 1*)

*) Korrektionsformlen for tung race kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 700 kg.

Ved en slagtevægt over 700 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 700 kg.

Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 38,0 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.).

Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor

(1,825 x (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00605 x (vægt, afgang2 – vægt, ind2))/1.234.

Type 2

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.

til slagtning x g råprotein pr. FE / 6250) - (kg tilvækst x 0,0245))/23,5.

((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.

til slagtning x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0245))/23,5.

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.

til slagtning x g fosfor pr. FE/1000) - (kg tilvækst x 0,0072))/3,67.

((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.

til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0072))/3,67.

1 slagtekalv, Jersey, 152 - 328 kg

Type 1*)

*) Korrektionsformlen for Jersey kan bruges til en slagtevægt på maksimalt 525 kg.

Ved en slagtevægt over 525 kg bruges korrektionsfaktoren for en slagtevægt på 525 kg.

Bortset fra slagtevægten fastsættes vægten på følgende måde: 31,9 kg pr. måned (for dyr over 6 mdr.).

Ved afvigende indgangsvægt og/eller afgangsvægt korrigeres med følgende faktor for både kvælstof og fosfor

(2,308 x (vægt, afgang – vægt, ind) + 0,00676 x (vægt, afgang2 – vægt, ind2))/979.

Type 2

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og råprotein i foderet korrigeres kvælstofmængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.

til slagtning x g råprotein pr. FE/6250) - (kg tilvækst x 0,0245))/18,4.

((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.

til slagtning x g råprotein pr. kg fodertørstof/6250) – (kg tilvækst x 0,0245))/18,4.

Ved afvigende tilvækst, fodermængde og fosfor i foderet korrigeres fosformængden med følgende faktor beregnet ud fra energioptag eller tørstofoptag

((FE pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.

til slagtning x g fosfor pr. FE/1000) - (kg tilvækst x 0,0072))/2,84.

((kg fodertørstof pr. produceret slagtekalv fra 6 mdr.

til slagtning x g P pr. kg fodertørstof/1000) – (kg tilvækst x 0,0072))/2,84.

Søer

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g råprotein pr. FE)/ 6250) -1,98 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,0257 kg N pr. kg tilvækst))/24,171)

1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FEso, sættes FE lig FEso.

Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FEsv og FEso anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FEsv og FEso, og g råprotein pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers råproteinindhold (g råprotein pr. FEsv x FEsv pr. årsso + g råprotein pr. FEso x FEso pr. årsso) / (FEsv + FEso).

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede grise og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: (((FE pr. årsso x g fosfor pr. FE)/1000) - 0,58 - (antal fravænnede grise pr. årsso x fravænningsvægt x 0,006 kg P pr. kg tilvækst))/4,711)

1) Såfremt der kun anvendes foderblandinger deklareret med FEso, sættes FE lig FEso.

Såfremt der anvendes foderblandinger deklareret med både FEsv og FEso anvendes følgende: FE pr. årsso beregnes som summen af FEsv og FEso, og g fosfor pr. FE beregnes som et vægtet gennemsnit af de anvendte foderblandingers fosforindhold (g fosfor pr. FEsv x FEsv pr. årsso + g fosfor pr. FEso x FEso pr. årsso)/(FEsv + FEso).

Økologiske søer

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, antal fravænnede og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEso pr. årsso x råprotein, g pr. FEso/6250) – 1,98- (antal fravænnede pr årsso x frav.vægt x 0,028 kg N pr. kg gris))/28,53.

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, antal fravænnede og fravænningsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes: ((FE pr. årsso x fosfor, g pr. FEso/1000) – 0,58- (antal fravænnede pr årsso x frav.vægt x 0,0055 kg P pr. kg gris))/6,70.

Smågrise

Type 1

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor

((afgangsvægt - indgangsvægt) x (13,43 +0,1558 x (afgangsvægt + indgangsvægt)))/469.

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor

((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,08 + 0,0185 x (afgangsvægt + indgangsvægt)))/116.

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris x g råprotein pr. FEsv/6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0304 kg N pr. kg tilvækst))/0,469.

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris x g fosfor pr. FEsv/1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0049 kg P pr. kg tilvækst))/0,116.

Økologiske smågrise

Type 1

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (24,12 + 0,1676 x (afgangsvægt + indgangsvægt)))/509.

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,967 + 0,0335 x (afgangsvægt + indgangsvægt)))/104.

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangs- og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris x råprotein, g pr. FEsv/6.250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst))/0,509.

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangs- og afgangsvægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlen: ((FEsv pr. produceret gris x fosfor, g pr. FEsv/1.000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst))/0,104.

Slagtesvin

Type 1*)

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor

((afgangsvægt - indgangsvægt) x (13,43 + 0,1558 x (afgangsvægt + indgangsvægt)))/2.941.

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,08 + 0,0185 x (afgangsvægt + indgangsvægt)))/553.

*) Afgangsvægt skal beregnes som slagtevægt x 1,31.

Type 2*)

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEsv pr. produceret svin x g råprotein pr. FEsv/6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst))/2,941.

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangsvægt og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved: ((FEsv pr. produceret svin x g fosfor pr. FEsv/1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst))/0,553.

*) Afgangsvægt skal beregnes som slagtevægt x 1,31.

Økologiske slagtesvin og FRATS

Type 1*)

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres kvælstof med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (24,12 + 0,1676 x (afgangsvægt + indgangsvægt)))/3.957.

Ved afvigende indgangs- og afgangsvægt korrigeres fosfor med følgende faktor: ((afgangsvægt - indgangsvægt) x (4,967 + 0,03358 x (afgangsvægt + indgangsvægt)))/803.

*) Afgangsvægt skal beregnes som slagtevægt x 1,31.

Type 2*)

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, indgangs- og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes: ((FEsv pr. produceret svin x råprotein, g pr. FEsv/6250) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0296 kg N pr. kg tilvækst))/3,957.

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af fosfor i foderet, indgangs- og slagtevægt skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved: ((FEsv pr. produceret svin x fosfor, g pr. FEsv/1000) - ((afgangsvægt - indgangsvægt) x 0,0055 kg P pr. kg tilvækst))/0,803.

*) Afgangsvægt skal beregnes som slagtevægt x 1,31.

Slagtefjerkræ

Type 1

Ved afvigende produktionstid (slagtealderny, dage, mellem 30 og 45 dage) eller afvigende produktionsvægt (slagtevægtny, kg, mellem 1,74 og 3,17 kg) beregnes korrektionsfaktoren for kvælstof eller fosformængde med nedenstående formler (den fremkomne faktor multipliceres med kvælstof eller fosforproduktionen i den givne kategori).

Slagtekyllinger

Produktionstid

Kvælstof

Over 30 dage (N-prod.

ved 30 dg.

ganges med)

(1 + (slagtealderny – 30 dage) x 0,083)

Over 32 dage (N-prod.

ved 32 dg.

ganges med)

(1 + (slagtealderny – 32 dage) x 0,106)

Over 35 dage (N-prod.

ved 35 dg.

ganges med)

(1 + (slagtealderny – 35 dage) x 0,065)

Over 40 dage (N-prod.

ved 40 dg.

ganges med)

(1 + (slagtealderny – 40 dage) x 0,065)

Over 45 dage (N-prod.

ved 45 dg.

ganges med)

(1 + (slagtealderny – 45 dage) x 0,065)

Produktionsvægt

Kvælstof

Levende vægt ved slagtning over 1,74 kg (N-prod.

ved 1,74 kg ganges med)

1 + (slagtevægtny – 1,67 kg) x 0,877)

Levende vægt ved slagtning over 1,93 kg (N-prod.

ved 1,93 kg ganges med)

(1 + (slagtevægtny – 1,85 kg) x 1,134)

Levende vægt ved slagtning over 2,21 kg (N-prod.

ved 2,21 kg ganges med)

(1 + (slagtevægtny – 2,13 kg) x 0,681)

Levende vægt ved slagtning over 2,69 kg (N-prod.

ved 2,69 kg ganges med)

(1 + (slagtevægtny – 2,60 kg) x 0,682)

Levende vægt ved slagtning over 3,17 kg (N-prod.

ved 3,17 kg ganges med)

(1 + (slagtevægtny – 3,07 kg) x 0,682)

Produktionstid

Fosfor

Over 30 dage (N-prod.

ved 30 dg.

ganges med)

(1 + (slagtealderny – 30 dage) x 0,08)

Over 32 dage (P-prod.

ved 32 dg.

ganges med)

(1 + (slagtealderny – 32) x 0,057)

Over 35 dage (P-prod.

ved 35 dg.

ganges med)

(1+ (slagtealderny – 35) x 0,091)

Over 40 dage (P-prod.

ved 40 dg.

ganges med)

(1+ (slagtealderny – 40) x 0,059)

Over 45 dage (P-prod.

ved 45 dg.

ganges med)

(1+ (slagtealderny – 45) x 0,059)

Produktionsvægt

Fosfor

Levende vægt ved slagtning over 1,74 kg (P-prod.

ved 1,74 kg ganges med)

1 + (slagtevægtny – 1,67 kg) x 0,846)

Levende vægt ved slagtning over 1,93 kg (P-prod.

ved 1,93 kg ganges med)

(1 + (slagtevægtny – 1,85 kg) x 0,606)

Levende vægt ved slagtning over 2,21 kg (P-prod.

ved 2,21 kg ganges med)

(1 + (slagtevægtny – 2,13 kg) x 0,948)

Levende vægt ved slagtning over 2,69 kg (P-prod.

ved 2,69 kg ganges med)

(1 + (slagtevægtny – 2,60 kg) x 0,617)

Levende vægt ved slagtning over 3,17 kg (P-prod.

ved 3,17 kg ganges med)

(1 + (slagtevægtny – 3,07 kg) x 0,617)

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes vha.

Slagtekyllinger, 30 dage

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0))/30,81.

Slagtekyllinger, 32 dage

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0))/35,95.

Slagtekyllinger, 35 dage

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 28,0))/47,36.

Slagtekyllinger, 40 dage

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0))/62,85.

Slagtekyllinger, 45 dage

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0))/83,43.

Skrabekyllinger, 44 dage

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0))/49,37.

Slagtekyllinger, øko., 63 dage

((kg foder pr. produceret kylling x protein pct. i foder x 1,6) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 29,0))/108,0.

Kalkuner, hunner

((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88))/48,11.

Kalkuner, hanner

((kg foder pr. produceret kalkun x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 2,88))/87,82.

Ænder

((kg foder pr. produceret and x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret and x 2,4))/17,26.

Gæs

((kg foder pr. produceret gås x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 2,4))/56,08.

Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes ved hjælp af formlerne

Slagtekyllinger, 30 dage

((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,7))/7,26.

Slagtekyllinger, 32 dage

((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,7))/8,42.

Slagtekyllinger, 35 dage

((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,8))/9,85.

Slagtekyllinger, 40 dage

((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3))/14,34.

Slagtekyllinger, 45 dage

((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3))/18,58.

Skrabekyllinger, 44 dage

((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3))/10,44.

Slagtekyllinger, øko., 63 dage

((kg foder pr. produceret kylling x fosfor pct. i foder x 10) - (kg tilvækst pr. produceret kylling x 3,3))/27,85.

Kalkuner, hunner

((kg foder pr. produceret kalkun x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,67))/12,66.

Kalkuner, hanner

((kg foder pr. produceret kalkun x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret kalkun x 0,67))/23,21.

Ænder

((kg foder pr. produceret and x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret and x 0,55))/4,29.

Gæs

((kg foder pr. produceret gås x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret gås x 0,55))/16,03.

Høns og hønniker

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde, indhold af råprotein i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for kvælstof beregnes

Fritgående høns

((kg foder pr. årshøne x prot.

pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88))/80,11.

Økologiske høns

((kg foder pr. årshøne x prot.

pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88))/90,26.

Skrabehøns

((kg foder pr. årshøne x prot.

pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88))/77,69.

Burhøns

((kg foder pr. årshøne x prot.

pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88))/67,94.

HPR-høner

((kg foder pr. årshøne x prot.

pct. i foder x 0,16) - (kg æg pr. årshøne x 1,81) - (kg tilvækst pr. årshøne x 2,88))/88,85.

Hønniker, kons.

((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88))/10,75.

Hønniker, HPR

((kg foder pr. produceret hønnike x protein pct. i foder x 0,16) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 2,88))/8,72.

Ved opgørelse af fodermængde, fosfor i foderet, produktion af æg og tilvækst skal korrektionsfaktoren for fosfor beregnes vha.

formlerne

Fritgående høns

((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67))/17,55.

Økologiske høns

((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67))/22,90.

Skrabehøns

((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67))/17,18.

Burhøns

((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67))/15,52.

HPR-høner

((kg foder pr. årshøne x fosfor pct. i foder) - (kg æg pr. årshøne x 0,2) - (kg tilvækst pr. årshøne x 0,67))/23,17.

Hønniker, kons.

((kg foder pr. produceret hønnike x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,67))/2,59.

Hønniker, HPR

((kg foder pr. produceret hønnike x fosfor pct. i foder) - (kg tilvækst pr. produceret hønnike x 0,67))/2,81.

Kødædende pelsdyr

Type 2

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af råprotein i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((kg foder pr. årstæve x g råprotein pr. kg foder/6250) – 0,471)/5,966.

Ved opgørelse af fodermængde og indhold af fosfor i foderet skal korrektionsfaktoren beregnes ved hjælp af formlen

((kg foder pr. årstæve x g fosfor pr. kg foder/1000) – 0,070)/0,944.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Afgrøder

Råprotein

(g/kg TS)

Fosfor

(g/kg TS)

Afgrøder

Råprotein

(g/kg TS)

Fosfor

(g/kg TS)

KORN

Sojabønner, toasted

410

5.8

Byg, crimpet (65% TS)

101

3.3

Hørfrø

238

5.7

Vårbyg

101

3.3

Solsikkefrø

174

5.8

Vinterbyg

100

3.3

Vegetabilsk fedt (fedtmix)

0

0.0

Havre

106

3.4

Rapsskråfoder, 4% fedt

385

12.9

Rug

86

3.3

Rapskagefoder, 10,5% fedt, DK alm

344

11.1

Hvede

104

3.1

Rapskage, 10% fedt, besk

343

11.1

Majs, fint formalet

96

3.2

Rapskage, 13% fedt

330

10.9

Triticale

105

3.5

Rapskage, 13% fedt, besk

330

10.9

Milo

98

3.3

Rapskagefoder, 13% fedt

331

10.9

Majs, knækket

96

2.8

Rapskagefoder, 20% fedt, koldpresset

301

10.1

Kornblanding, byg/hvede 50/50

106

3.3

Palmekage

172

6.4

Hvede-/kornbærme, tørret

347

8.1

Sojaskråfoder

487

7.6

Hvede-/kornbærme, tørret

347

8.1

Sojaskråfoder, afskallet

528

7.1

Majsbærme, lys "golden"

294

8.4

Sojakage

468

7.0

Majsbærme mørk

291

8.4

Sojaskaller

124

1.4

Havreskalmel (klid)

47

1.7

Solsikkeskråfoder delv.

afskallet 17% træ

408

12.5

Hvedestrømel

195

11.9

Solsikkeskråfoder delv.

afskallet 14% træ

417

12.5

Hvedeklid

180

11.9

Solsikkekagefoder delv.

afskallet 15% træ

392

9.3

Hvedeglutenfoder

172

9.9

Solsikkekagefoder delv.

afskallet 21% træ

325

9.3

Majskim

161

17.4

Hørfrøkagefoder

353

8.6

Majsglutenfoder

260

10.4

Hampefrø

256

11.5

Majsgluten 60%

682

5.5

Palmeskrå

180

6.4

Majsstivelse

5

1.6

Hampefrøkage

351

-

Majsfodermel

106

5.6

Rapsolie

0

0.0

Mask, frisk

215

7.2

Sojamelasse (sojaskråekstrakt)

100

0.8

Kornbærme, frisk

320

8.1

Solsikkekagefoder, uafskallet

265

9.3

Maltspirer

318

8.0

Sojaolie

0

0.0

Mask, ensileret

215

7.2

BÆLGPLANTEFRØ

Rug, NaOH ludet, 75% TS

83

3.2

Lupin, gul

419

4.7

Hvede, NaOH ludet, 75% TS

100

3.0

Lupin, smalbladet

349

5.8

Hvede, NaOH ludet, 65% TS

100

3.0

Ærter

239

4.6

Byg, NaOH ludet, 75% TS

95

3.1

Hestebønner

309

6.0

Majs, crimpet

86

3.2

Hestebønner, toasted

309

6.0

OLIEFRØ

Lupin, smalbladet toasted

349

6.0

Bomuldsfrø

234

9.8

Hestebønner, lidt varmebehandling

309

6.0

Rapsfrø, 00

211

7.6

Sojabønner

410

5.8

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Indhold angivet i gram pr. kg foder kan bruges ved korrektion hos svin og fjerkræ.

Fodermidler

Gram råprotein pr. kg

Gram fosfor

pr. kg

FE sv pr. kg

FE so pr. kg

Vårbyg 2017

92

2,9

1,05

1,05

Vårbyg 2018

108

2,6

1,10

1,10

Vårbyg 2019

93

2,9

1,05

1,05

Vinterbyg 2017

94

2,7

1,01

1,01

Vinterbyg 2018

106

2,6

1,06

1,06

Vinterbyg 2019

97

2,8

1,01

1,02

Hvede 2017

93

2,7

1,15

1,14

Hvede 2018

108

2,4

1,18

1,16

Hvede 2019

95

2,6

1,15

1,13

Rug 2017

74

2,5

1,10

1,09

Rug 2018

90

2,4

1,14

1,13

Rug 2019

79

2,4

1,09

1,08

Havre 2017

92

3,0

0,84

0,88

Havre 2018

114

2,7

0,88

0,91

Havre 2019

97

2,9

0,85

0,88

Triticale 2017

101

3,3

1,13

1,12

Triticale 2018

119

2,9

1,16

1,14

Triticale 2019

103

3,0

1,12

1,11

Majs 2016-18 (Bruges også i 2019)

78

2,8

1,24

1,21

Majs vådkonserveret

52

1,9

0,82

0,81

Rapsfrø DL

179

7,0

2,07

2,05

Rapsskråfoder

344

10,6

0,74

0,80

Rapskagefoder

294

10,5

0,92

0,98

Sojaskråfoder, toastet

427

6,7

0,88

0,91

Sojaskråfoder, afskallet, toastet

458

6,3

0,94

0,96

Sojaprotein HP 300

559

7,7

0,98

1,00

Sojaprotein, Vilosoy

520

7,1

0,98

1,00

Solsikkeskråfoder afskallet, ca. 18% træstof

350

11,2

0,65

0,72

Solsikkeskage, 19 % træstof

327

8,5

0,94

0,99

Ærter

204

3,9

1,01

1,02

Valle 1.

Højt proteinindhold i TS (3,4% TS)

5,5

0,24

0,04

0,04

Valle 2.

Middel proteinindhold i TS, (4,0% TS)

4,4

0,28

0,05

0,04

Valle 3.

Lavt proteinindhold i TS, (5,6% TS)

1,8

0,39

0,06

0,06

Valle 4, Perlac 14, Hoco, 2017 (14,8% TS)

6,1

0,52

0,16

0,16

Fiskemel, standard

695

21,0

1,15

1,11

Fiskemel, LT

717

22,2

1,19

1,15

Svinefedt

0

0

3,82

3,66

Sojaolie og rapsolie

0

0

4,04

3,88

Palmeolie

0

0

3,81

3,66

PFAD

0

0

3,77

3,62

Gærfløde, sprit

109

1,3

0,22

0,24

Gærfløde, øl

43

1,3

0,11

0,12

Hestebønner, gennemsnit af 4 år (2012,14,15 og 16)

245

4,5

0,85

0,88

FEsv og FEso er bestemt på baggrund af beregningsmetode for energiværdi til svin gældende fra 1. september 2006 (PD meddelelse FO 08/06).

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Normerne for indhold af kvælstof og fosfor i husdyrgødning angivet i Bilag 2, tabel 2 er fastsat på grundlag af nedenstående forudsætninger om de enkelte husdyrarters ydelsesniveau og foderforbrug.

Kvæg

Tørstof kg

Råprotein

g pr. kg tørstof

Fosfor

g pr.kg tørstof

Mælke-

ydelse *

Mælke-protein pct.

Tilvækst

kg

1 årsko uden opdræt, malkekvæg

Tung race

8.180

170

4,12

10.900 kg

produceret

(11.178 kg EKM)

3,53

Jersey

6.695

170

4,33

7.545 kg produceret

(9.901 kg EKM)

4,27

FE

Råprotein

g pr. FE

Fosfor

g pr. FE

1 årsopdræt (kalv 0 - 6 mdr.)**

Tung race

1047 (1138 kg tørstof)

199

(183 g pr. kg tørstof)

4,90

(4,51 g pr. kg tørstof)

Jersey

785

(854 kg tørstof)

199

(183 g pr. kg tørstof)

4,90

(4,51 g pr. kg tørstof)

1 årsopdræt (6 mdr.

- kælvning (27/25 mdr.), køer og stude)**

Tung race

2094

(2610 kg tørstof)

172

(138 g pr. kg tørstof)

4,04

(3,24 g pr. kg tørstof)

Jersey

1571

(1957 kg tørstof)

172

(138 g pr. kg tørstof)

4,04

(3,24 g pr. kg tørstof)

Vægt, kg

Ind

Slut

Slagtekalve (0 - 6 mdr.)

Tung race

665

(665 kg tørstof)

169

(169 g pr. kg tørstof)

4,40

(4,40 g pr. kg tørstof)

40

230

Jersey

470

(470 kg tørstof)

169

(169 g pr. kg tørstof)

4,40

(4,40 g pr. kg tørstof)

25

152

Slagtekalve

230 - 440 kg

152 - 328 kg

Tung race

1234

(1234 kg tørstof)

145

(145 g pr. kg tørstof)

4,20

(4,20 g pr. kg tørstof)

210

Jersey

979

(979 kg tørstof)

145

(145 g pr. kg tørstof)

4,20

(4,20 g pr. kg tørstof)

176

1 årsammeko (uden opdræt), <400 kg

1525

207

3,60

1 årsammeko (uden opdræt), 400-600 kg

2207

207

3,60

1 årsammeko (uden opdræt), >600 kg

2502

207

3,60

*EKM = energikorrigeret mælk.

** Mængderne er angivet pr. årsopdræt (svarer til 365 foderdage).

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Svin

Tilvækst

Kg

FE* pr. kg tilvækst

FE* pr. årsso

Råprotein

g pr. FE

Fosfor

g pr. FE

Afgangsvægt

kg

1 årsso på stald inkl.

33,2 grise til 6,7 kg

1492

133,5

4,44

1 årsso på friland inkl.

33,2 grise til 6,7 kg

1650

133,5

4,44

1 økologisk årsso, inkl.

23.4 grise til 15 kg**

1843

136,8

5,0

1 smågris, 6,7 – 31 kg

24,3

1,87

166,1

5,18

31

1 økologisk smågris 15 – 31 kg

16

2,11

182,0

5,7

31

1 Slagtesvin, 31-113 kg

82

2,77

147,7

4,42

113

1 økologisk slagtesvin, 31-113 kg

82

2,94

165,5

5,2

113

* Ved smågrise og slagtesvin opgøres foderforbrug i FEsv, og ved søer opgives foderforbrug som summen af FEsv og FEso.

** Inkl.

foder til smågrisene inden fravænning.

Indhold af råprotein og fosfor er vægtet gennemsnit for sofoder (løbe-/drægtighed samt i faremark) og smågrisefoder (inden fravænning).

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Slagtefjerkræ

Foder pr. prod.

dyr

Protein i foder

pct.

Fosfor i foder

pct.

Tilvækst pr. dyr

Kg

Slagtekyllinger, 30 dage

2,49

20,4

0,55

1,74

Slagtekyllinger, 32 dage

2,83

20,3

0,55

1,93

Slagtekyllinger, 35 dage

3,38

20,2

0,54

2,21

Slagtekyllinger, 40 dage

4,38

20,1

0,53

2,69

Slagtekyllinger, 45 dage

5,48

20,0

0,53

3,17

Skrabekyllinger, 44 dage

3,39

19,1

0,49

1,87

Slagtekyllinger, øko., 63 dage

5,46

19,5

0,64

2,15

Kalkuner, tunge hunner 112 dage

24,3

19,6

0,79

9,7

Kalkuner, tunge hanner 147 dage

50,7

17,6

0,71

19,1

Ænder, 52 dage

9,75

16,8

0,65

3,7

Gæs, 91 dage

28,0

16,0

0,70

6,5

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Høns og hønniker

Foder *

kg

Protein i foder

pct.

Fosfor i foder

pct.

Æg prod.

*

kg

Tilvækst*

Kg

Fritgående

43,5

16,7

0,50

19,0

0,60

Økologiske

44,5

17,8

0,61

19,2

060

Skrabehøns

43,0

16,7

0,50

19,6

0,60

Burhøns

40,7

16,3

0,49

20,2

0,57

Rugeæg (HPR-høner)**

58,4

12,9

0,47

14,0

2,21

Hønniker, konsum

5,76

15,7

0,60

1,29

Hønniker, HPR (rugeæg)

6,06

14,8

0,68

1,95

* Mængderne er angivet pr. årshøne (svarer til 365 foderdage), henholdsvis pr. produceret hønnike.

**Inkl.

0,09 hane pr. årshøne.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Størrelse

m 3 pr balle

Størrelse

kg pr balle

Tørstof

kg pr balle

FE

pr balle

Hø

200 kg tørstof pr m 3

85 pct. tørstof

1,5 kg tørstof/FE

Minibig-baller

1,2

282

240

160

Bigballer

2,1

495

420

280

Rundballer

1,3

300

255

170

Wrapensilage-våd

160 kg tørstof pr m 3

40 pct. tørstof

1,2 kg tørstof/FE

Minibig-baller

1,2

480

192

160

Bigballer

1,7

680

272

227

Rundballer

1,3

520

208

173

Wrapensilage-tør

210 kg tørstof pr m 3

60 pct. tørstof

1,2 kg tørstof/FE

Minibig-baller

1,2

420

252

210

Bigballer

1,7

595

357

298

Rundballer

1,3

455

273

228

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

1)

Prøver af afgasset biomasse skal analyseres minimum 12 gange i planperioden.

Minimum 1 repræsentativ prøve skal analyseres hver måned i den planperiode, hvor den afgassede biomasse afsættes.

2)

Inden prøvetagning skal den afgassede biomasse være fuldstændig omrørt, således at prøven udtages fra en masse med et homogent indhold.

Prøven skal udtages umiddelbart efter omrøring.

3)

Før udtagning af hver delprøve tappes mindst 10 l afgasset biomasse for at sikre, at prøven ikke består af gammel afgasset biomasse.

4)

Der skal månedligt analyseres en prøve på 2 l, der består af 4 delprøver på hver 0,5 l, som udtages med mindst 5 dages mellemrum indenfor den pågældende måned.

5)

Den repræsentative prøve skal udtages manuelt på én af følgende måder fra

a.

rør, der leder afgasset biomasse fra biogasreaktor til efterlager på biogasanlægget, eller

b.

rør fra reaktor eller efterlager til gyllevogn/gylletrailer/lastbil/ slamsuger, eller

c.

direkte i gyllevogn/gylletrailer/lastbil/ slamsuger.

6)

Delprøverne skal umiddelbart efter prøvetagning opbevares i fryser, indtil der er samlet 2 l.

Herefter skal der som minimum sendes én homogen prøve på 1 l til analyse.

7)

Der skal udarbejdes egenkontrol af prøvetagningen, der indebærer en beskrivelse af procedure og dato for prøvetagningen, opbevaring samt dato for forsendelse til laboratorie.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Betingelser for udbringning af op til 230 kg N pr. ha harmoniareal fra husdyrgødning og anden organisk gødning*

På en bedrift, som producerer husdyrgødning med mindst 300 kg kvælstof pr. planperiode, hvoraf mindst 2/3 er fra kvæg, kan du benytte kvægundtagelsen (du kan ved anvendelse af kvægundtagelsen udbringe husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til 230 kg N pr. ha harmoniareal), hvis du kan dokumentere, at betingelserne er opfyldt.

Alle betingelserne refererer til hele bedriften, og alle skal være opfyldt.

1

På bedriften skal der senest ved starten af den efterfølgende planperiode den 1. august være etableret plantedække på 80 pct. eller mere af harmoniarealet med en afgrøde med et højt kvælstofoptag og en lang vækstsæson.

2

I den efterfølgende planperiode må bedriften ikke både udbringe husdyrgødning i perioden den 31. august til den 1. marts på et areal med græs og pløje arealet.

Der skal foreligge en dateret erklæring underskrevet af den ansvarlige for driften til dokumentation heraf.

3

Arealer med græs i omdrift må kun pløjes om i perioden 1. marts til 1. juni, hvorefter arealet skal tilsås umiddelbart og ikke senere end tre uger efter pløjning, og dyrkes med en afgrøde med højt kvælstofoptag og en lang vækstsæson.

4

Græs- eller cikorieudlæg skal være udlagt i silomajs eller i byg/ært eller korn til modenhed, helsæd eller grønkorn.

5

Græs– eller cikorieudlæg og græsefterafgrøder må tidligst nedpløjes eller nedvisnes den 1. marts i den efterfølgende planperiode.

6

Kvælstoffikserende afgrøder må ikke dyrkes på de arealer, som bedriften har til rådighed.

Dette gælder dog ikke

a) Byg/ært blandinger med udlæg, jf. litra c.

b) Kløver/lucerne i græsmarker med under 50 pct. kløver/lucerne.

c) Græs- eller cikorieudlæg med under 50 pct. kløver/lucerne.

7

Der skal foretages N- og P-analyser af jordprøver fra de øverste 30 cm af jorden mindst hvert 4. år pr. 5 ha på hele arealet i omdrift, som bedriften har til rådighed i den planperiode, hvor prøverne udtages.

Der skal foreligge dateret dokumentation herfor f.eks. i form af N-min-beregning og jordanalysekort.

En bedrift, som har anvendt muligheden for at udbringe husdyrgødning og anden organisk gødning i mængder svarende til op til 230 kg kvælstof pr. ha harmoniareal i mere end 4 sammenhængende planperioder, skal for hver planperiode efter den 4. planperiode kunne fremvise jordprøver, der er udtaget i en af de 4 forudgående planperioder.

8

Bedriften skal for hver planperiode, hvor der ønskes udbragt op til 230 kg N pr. ha harmoniareal pr. planperiode, senest den dato, der er anført som ansøgningsfrist i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om markblok, elektronisk fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer, ansøge om at udbringe op til 230 kg N pr. ha harmoniareal pr. planperiode samt foretage en gødningsplanlægning, jf. lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag, i Miljø- og Fødevareministeriets Tast selv-service, som kan tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

9

Bedriftens gødningsplan for dyrkede og udyrkede arealer skal udover de forhold, der følger af lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om næringsstofreducerende tiltag og de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser, indeholde følgende

a) en skitse, der viser de enkelte markers beliggenhed,

b) oplysning om antallet af husdyr, en beskrivelse af opstaldnings- og opbevaringssystemer, herunder opbevaringskapaciteten for gødning,

c) en beregning af det fosfor, der produceres på bedriften,

d) en beskrivelse af eventuel gødningsbehandling og forventede egenskaber for den behandlede gødning,

e) oplysning om mængde og type af husdyrgødning, som leveres udenfor eller modtages på bedriften,

f) oplysning om afgrødens forventede fosforbehov for hver mark,

g) en beregning af fosfor, der tilføres med husdyrgødning, afgasset vegetabilsk biomasse og kunstgødning for hver mark og

h) angivelse af tidspunkt for tilførsel af husdyrgødning og kunstgødning.

10

Bedriftens gødningsplan skal revideres senest 7 dage efter enhver ændring.

11

Ved de nævnte afgrøder i ovenstående oversigt over betingelserne udbringning af op til 230 kg N pr. ha harmoniareal fra husdyrgødning og anden organisk gødning forstås

Afgrøder med et højt kvælstofoptag og en lang vækstsæson: Græs, græsefterafgrøder, foderroer, rodcikorie, græs- eller cikorieudlæg.

Græsefterafgrøder: Rent græs.

Græs- eller cikorieudlæg: Græs eller cikorie eller blandinger af græs og cikorie.

* Du skal med en dateret underskrift vise, at du for planperioden 2020/2021 er indforstået med betingelse 2.

Det gør du ved at sætte kryds i felt 407 i gødningsregnskabet.

Når gødningsregnskabet dateres og underskrives og indsendes via Landbrugsindberetning.dk, vil dette kryds svare til en erklæring.

Note: Betingelser, jf. §4, nr. 47-50 og bilag 2 i Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 1176 af 23. juli, 2020 om miljøregulering af dyrehold og om opbevaring og anvendelse af gødning.

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Kapitel 14 : Forkortelser

Nedenfor er en oversigt over de forkortelser, der anvendes i denne vejledning.

ab lager fra lager

bl.a. blandt andet

dvs. det vil sige

FE foderenheder

f.eks. for eksempel

GHI Gødnings- og Husdyrindberetning

ha hektar

hkg hektokilo

IMK Internet Markkort

inkl.

inklusiv

JB-nr. jordbundstypenummer

jf. jævnfør

K kalium

kg kilo

kr. kroner

maks.

maksimum

mdr.

måneder

MFO Miljøfokusområder

mm millimeter

mv. med videre

MVJ Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger

m 2 kvadratmeter

m 3 kubikmeter

N kvælstof

o.l.

og lignende

P fosfor

pct. procent

pga.

på grund af

pr. per

vha.

ved hjælp af

VVM vurdering af virkning på miljøet

GE græsningsenheder

TS tørstof

Pt fosfortal

VEJ#LOKDOK15 2021 10196 Valid

Kapitel 15 : Kort

Kort over områder med skærpede fosforlofter i planperioden 2020/2021

15.1 Områder med skærpede fosforlofter i planperioden 2020/2021

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →