Cirkulære om organisationsaftale for overenskomstansatte køreprøvesagkyndige i Færdselsstyrelsen
Statutory Text (4 Articles)
Cirkulære om organisationsaftale for overenskomstansatte køreprøvesagkyndige i Færdselsstyrelsen
Generelle bemærkninger til organisationsaftalen
1.
Centralorganisationen af 2010 og Færdselsstyrelsen har indgået vedlagte organisationsaftale af 14. juni 2021 for overenskomstansatte køreprøvesagkyndige i Færdselsstyrelsen.
2.
Organisationsaftalen udgør sammen med den gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 - Centralorganisationen af 2010 det samlede overenskomstgrundlag.
Ikrafttræden
Cirkulæret træder i kraft den 15. juni 2021.
Organisationsaftale for overenskomstansatte køreprøvesagkyndige i Færdselsstyrelsen
Organisationsaftalen supplerer og/eller fraviger Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010.
§ 1.
Organisationsaftalens dækningsområde
Aftalen gælder for de i Færdselsstyrelsen ansatte civile køreprøvesagkyndige.
Stk. 2.
De køreprøvesagkyndige har ved ansættelsen bestået eller ansættes til en uddannelse som prøvesagkyndige, jf. den til enhver tid gældende kørekortbekendtgørelse, samt det til enhver tid gældende EU-direktiv om kørekort.
§ 2.
Lønsystemet
Lønsystemet er omfattet af ”rammeaftale om nye lønsystemer”, jf. Finansministeriet cirkulære nr. 9940 af 31. oktober 2019 og består af en basisløn, suppleret med en tillægsdel, jf. denne aftales §§ 4 og 5.
§ 3 Basisløn
Basislønnen udgør årligt (grundbeløb niveau marts 2012)
Stk. 2.
Basislønnen i stk. 1 er opdelt i to satser for henholdsvis hovedstad og provins.
Hovedstad dækker stedtillægsområde V og VI.
Provins dækker stedtillægsområde II, III og IV.
Stk. 3.
Den i stk. 1 nævnte løn forudsætter fuldtidsbeskæftigelse svarende til gennemsnitligt 37 timer ugentligt.
Ved ansættelse på deltid ydes løn i forhold til den nedsatte arbejdstid.
§ 4.
Funktionstillæg og kvalifikationstillæg
Der kan aftales funktionstillæg for særlige funktioner, der varetages i stillingen eller stillingsgruppen, herunder arbejdsbestemte tillæg, der ydes for de timer/det tidsrum, hvori den pågældende funktion udføres.
Stk. 2.
Der kan ligeledes aftales tillæg for kvalifikationer mv. – det vil sige på grundlag af den ansattes faglige og personlige kvalifikationer, kvaliteten i opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked og hensynet til rekruttering og fastholdelse.
Stk. 3.
Tillæg efter stk. 1 og 2 kan aftales i form af varige eller midlertidige tillæg.
Tillæggene angives i årligt grundbeløb (niveau marts 2012).
Ved ansættelse på deltid ydes tillæg i forhold til den nedsatte arbejdstid.
Stk. 4.
Der kan herudover ydes engangsvederlag, f.eks. som honorering af særlig indsats.
§ 5.
Arbejdstidsbestemte tillæg
Der ydes arbejdstidsbestemte tillæg efter den mellem Finansministeriet og Centralorganisationen af 2010 indgåede aftale om tillæg for aften-/nattjeneste inden for CO10’s forhandlingsområde.
§ 6.
Lønregulering
Basisløn, funktionstillæg og kvalifikationstillæg reguleres med de generelle stigninger, der aftales centralt ved aftale- og overenskomstfornyelserne eller udmøntes via en generel reguleringsordning.
§ 7.
Pension
Der indbetales pensionsbidrag af basislønnen samt af varige og midlertidige tillæg i henhold til § 5, stk. 1 og 2.
Stk. 2.
Det samlede pensionsbidrag udgør 18 pct. af de pensionsgivende løndele.
Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag.
Lønspecifikationen skal indeholde oplysninger herom.
Stk. 3.
Indbetaling af pensionsbidrag sker til CO10 Pension i PFA, jf. reglerne i Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 – Centralorganisationen af 2010.
§ 8.
Arbejdstid
De ansatte er omfattede af den til enhver tid gældende arbejdstidsaftale i staten.
§ 9.
Overarbejde
Overarbejdsbetaling beregnes på baggrund af en timeløn, der udgør 1/1924 af den samlede faste løn (basisløn inkl.
evt.
funktionstillæg og kvalifikationstillæg, men ekskl.
evt.
rådighedstillæg), hvortil lægges et overtidstillæg på 50 pct.
§ 10.
Ikrafttræden mv.
Denne aftale har virkning fra den 15. juni 2021 og kan af hver af parterne opsiges skriftligt med tre måneders varsel til den 31. marts i et kalenderår, dog tidligst den 31. marts 2024.
København, den 14. juni 2021
Basisløntrin
Basisløn
Provins
277.200
Hovedstad
288.300
Færdselsstyrelsen
Centralorganisationen af 2010
Stefan Søsted
Jesper K.
Hansen
Trafikforbundet
Kasper Berg