Regulering af gebyrsatser for videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter til 2022-niveau
Statutory Text (3 Articles)
Regulering af gebyrsatser for videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter til 2022-niveau
Ved bekendtgørelse nr. 826 af 4. juni 2020 om gebyr for videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter er der fastsat satser for de gebyrer, som opkræves af de regionale videnskabsetiske komitéer og National Videnskabsetisk Komité for behandlingen af videnskabsetiske forskningsprojekter, jf. § 39, stk. 2, og § 40, stk. 2, i lov om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter, jf. lovbekendtgørelse nr. 1338 af 1. september 2020.
Gebyrerne pris- og lønreguleres én gang om året og udmeldes af Sundhedsministeriet, jf. bekendtgørelsens § 5.
Det generelle pris- og lønindeks, som udgør udgangspunktet for opregningen til 2022-niveau, er 1,1 %.
På den baggrund meddeles herved, at
Opreguleringen gælder fra den 1. januar 2022 og har virkning for anmeldelser, der modtages i den kompetente videnskabsetiske komité fra denne dato og til og med den 31. december 2022.
De videnskabsetiske komitéer bedes vejlede om de nye satser, herunder på deres hjemmeside.
Skrivelse nr. 10060 af 23. december 2020 om regulering af gebyrsatser for videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter til 2021-niveau ophæves d. 1. januar 2022.
-
Gebyret for behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter udgør kr. 5.404 i 2022 pris- og lønniveau, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 1.
-
Gebyret for behandling af ændringer i allerede godkendte projekter udgør kr. 2.027 i 2022 pris- og lønniveau, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2.