Aftale om fagkonsulenter beskikket af Børne- og Undervisningsministeriet
Statutory Text (2 Articles)
Aftale om fagkonsulenter beskikket af Børne- og Undervisningsministeriet
I medfør af hovedaftalerne og efter bemyndigelse fra Skatteministeriet indgås følgende aftale
§ 1.
Aftalen omfatter de af Børne- og Undervisningsministeriet beskikkede fagkonsulenter.
§ 2.
Beskæftigelsesgraden fastsættes i beskikkelsesbrevet som en andel af 1924 timer årligt inklusiv ferie og fridage.
§ 3.
Fagkonsulenter ydes et arbejdstimetillæg på 73,71 kr. i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2012) for fagkonsulenter omfattet af Lærernes Centralorganisations forhandlingsret og pr. 1. april 2009 tillige for fagkonsulenter omfattet af Akademikernes Centralorganisation og Centralorgani-sationen af 2010’s forhandlingsret.
Stk. 2.
Der ydes et udligningstillæg op til lønramme 34, hvis den faste årsløn eksklusiv pensions-bidrag ved fuld tid i fagkonsulentens stilling hos den primære ansættelsesmyndighed udgør et beløb, der er mindre end lønnen i lønramme 34.
Udligningstillæg ydes uanset beskikkelsesgraden.
Stk. 3.
Fagkonsulenter for de gymnasiale uddannelser ydes et gymnasietillæg på 42.500 kr. i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2012) uanset beskikkelsesgraden.
§ 4.
Den primære ansættelsesmyndighed udbetaler løn for den samlede beskæftigelse, dvs. både for den primære og sekundære beskæftigelse.
Stk. 2.
Arbejdstimetillæg jf. § 3, stk. 1, udligningstillæg jf. § 3, stk. 2, gymnasietillæg, jf. § 3, stk. 3 samt eventuelt lokalt aftalte tillæg jf. § 4a udbetales dog af den sekundære arbejdsgiver, hvor til-læggene er optjent.
Stk. 3.
Den sekundære arbejdsgiver, refunderer en forholdsmæssig del af den ansattes sædvanlige løn, jf. stk. 1 og pensionsbidrag til den primære ansættelsesmyndighed.
Bemærkning
- Løberegning og lønrefusion sker altså på baggrund af arbejdstiden i den sekundære stilling inkl.
fe-rie og søgnehelligdage.
- Primære ansættelsesmyndighed er den myndighed, hvor den pågældende er ansat.
- Sekundær arbejdsgiver er Børne- og Undervisningsministeriet
§ 4a.
Der kan lokalt aftales tillæg for særlige funktioner, der varetages i stillingen eller stillings-gruppen.
Stk. 2.
Der kan ligeledes lokalt aftales tillæg for kvalifikationer m.v., dvs. på baggrund af den an-sattes faglige og personlige kvalifikationer, kvaliteten i opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked og hensynet til rekruttering og fastholdelse.
Stk. 3.
Tillæg efter stk. 1 og 2 kan aftales i form af varige eller midlertidige tillæg.
Tillæggene angi-ves i årligt grundbeløb marts 2012-niveau.
Stk. 4.
Der kan herudover lokalt aftales engangsvederlag, f.eks. som honorering af en særlig ind-sats.
Stk. 5.
Der kan lokalt aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den pågældende måleperiode, i det omfang de på forhånd definere-de kvantitative og kvalitative mål er opnået.
Stk. 6.
Bestemmelserne i §§ 12-15 i rammeaftale om nye lønsystemer (Perst.
nr. 075-19) finder tilsvarende anvendelse for tillæg efter stk. 1-5.
§ 5.
De i §§ 3 og 4a, stk. 1 anførte tillæg reguleres med generelle stigninger, der aftales centralt ved overenskomstfornyelserne eller udmøntes ved en generel reguleringsordning.
Tilsvarende gælder for tillæg aftalt efter § 4a, stk. 2, medmindre andet aftales.
§ 6.
For overenskomstansatte indbetaler den primære ansættelsesmyndighed pensionsbidrag af den samlede pensionsgivende løn, jf. § 4, stk. 1 til Lærernes Pensionskasse eller den statsgarante-rede pensionskasse, som den overenskomstansatte er medlem af.
Stk. 2.
For tjenestemænd medregnes kombinationsbeskæftigelse i optjeningen af pensionsalder.
Stk. 3.
For tjenestemænd skal den sekundære arbejdsgiver indbetale et pensionsbidrag på 15% af den ansattes pensionsgivende løn for den del af arbejdstiden, der er omfattet af den sekundære beskæftigelse til den primære ansættelsesmyndighed.
§ 7.
Børne- og Undervisningsministeriet indbetaler pensionsbidrag af
1) tillæg nævnt i § 3
2) midlertidige og varige tillæg efter § 4a, stk. 1 og 2.
3) engangsvederlag og resultatløn efter § 4, stk. 4 og 5, såfremt der indgås lokalaftale herom.
Stk. 2.
Pensionsbidraget, jf. stk. 1 udgør
1) 17,3 % for ansatte omfattet af Lærernes Centralorganisations forhandlingsret, der indbe-tales til Lærernes Pension
2) 17,1 % for ansatte omfattet af Akademikernes Centralorganisations forhandlingsret, der indbetales til vedkommende pensionsordning, der er anført i bilag til Akademikerover-enskomsten.
3) 18 % for ansatte omfattet af Centralorganisationen af 2010’s forhandlingsret, der indbeta-les til COII-Pension i PFA, dog til COII-konto i PFA, hvis den ansatte har ret til tjene-stemandspension.
Stk. 3.
For overenskomstansatte omfattet af overenskomst for lærere og pædagogiske ledere ved gymnasieskoler mv. skal den sekundære arbejdsgiver, Børne- og Undervisningsministeriet, indbe-tale forskellen i pensionsbidrag på 17,1% til 16,8% for den del af arbejdstiden, jf. § 3, der er om-fattet af den sekundære beskæftigelse.
Stk. 4.
Den ansattes andel af pensionsbidraget anses at udgøre 1/3, og lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom.
§ 8.
Aftalen har virkning fra den 1. april 2021.
Stk. 2.
Samtidig ophæves aftale af 25. juni 2019 om fagkonsulenter beskikket af Undervisnings-ministeriet
Stk. 3.
Procedurenotat om beskikkelse af fagkonsulenter i Undervisningsministeriet, som er cirku-lærestof til Aftale om fagkonsulenter beskikket af Undervisningsministeriet, revideres i overens-stemmelse med denne aftale.
Stk. 4.
Aftalen kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tid-ligst til den 31. marts 2024.
København, den 26. marts 2021
Børne- og Undervisningsministeriet
Lærernes Centralorganisation
Akademikernes Centralorganisation
Centralorganisationen af 2010