Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2021

Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2021

Vejledning om tilskud til målrettet kvælstofregulering 2021

Denne vejledning er udarbejdet af

Landbrugsstyrelsen i 2020

Foto: Ivan Mandrup Kjær

© Landbrugsstyrelsen

Ministeriet for fødevarer, landbrug og fiskeri

Landbrugsstyrelsen

Nyropsgade 30

1780 København V

Tlf.

: 33 95 80 00

E-mail: mail@lbst.dk

www.lbst.dk

ISBN 978-87-7120-031-7

Indhold

1.

Kort om ordningen 4

1.1 Ændringer i ordningen

1.2 Vigtige datoer

2.

Generelt om ordningen

2.1 Hvor og hvornår kan du søge tilskud til målrettet kvælstofregulering

2.2 Tilskudssats

2.3 Prioritering af ansøgere

2.4 Indberet ændringer til målrettet kvælstofregulering i fællesskemaet

2.5 Obligatorisk krav om målrettede efterafgrøder

3.

Indsatsbehov og placering af efterafgrøder

3.1 Kort over arealer, hvor du kan søge tilskud

3.2 Retention og placering af målrettede efterafgrøder

4.

Hvem kan søge ordningen?

4.1 Krav til efterafgrødegrundareal

4.2 Du skal drive arealet som ejer eller forpagter

4.3 Du må ikke være autoriseret økolog

4.4 Din mark skal ligge i et kystvandopland med indsatsbehov

4.5 Krav til mindsteareal

4.6 Arealet skal være et landbrugsareal

5.

Ikke støtteberettigede arealer

5.1 Er der i forvejen andre forpligtigelser på arealet?

5.2 Fradragsarealer

5.3 Sammenhæng mellem efterafgrødeordninger og kombination med andre tilskudsordninger

5.3.1 Særligt om kvægundtagelsesbrug

6.

Betingelser for at få tilskud

6.1 Krav til efterafgrøder

6.1.1 Hvilke type efterafgrøder kan du anvende

6.1.2 Krav til etablering af målrettede efterafgrøder

6.1.3 Frister for etablering af målrettede efterafgrøder

6.1.4 Du skal etablere en forårssået afgrøde i det efterfølgende kalenderår

6.2 Alternativer til efterafgrøder

6.2.1 Mellemafgrøder

6.2.2 Tidlig såning af visse vinterafgrøder

6.2.3 Braklagte arealer

6.2.4 Braklagte arealer langs vandløb og søer

6.2.5 Flerårige energiafgrøder

6.2.6 Reduktion af bedriftens samlede kvote for kvælstof for planperioden 2020/2021

6.3 Krav om stedsfasthed på markniveau

6.4 Bedriftsspecifikke betingelser

6.4.1 Information om tilsagnet på erhvervsmæssig hjemmeside

7.

Sammenhæng til gødningskvote- og efterafgrødeskemaet

7.1 Indberetning ved overdragelse af arealer

7.2 Indberetning af sen etablering af målrettede efterafgrøder

8.

Sådan søger du tilskud til målrettet kvælstofregulering

8.1 Ansøgning i fællesskema

8.2 Markblokændringsforslag og ansøgning om tilskud til målrettet kvælstofregulering

8.3 Tabel over vejledende indsatsbehov på ansøgningssiden

8.4 Du kan trække en rapport over de ansøgte ha til målrettet kvælstofregulering

9.

Prioritering af ansøgninger

9.1 Tilsagnsbrevet viser, om du får tilsagn om tilskud

9.2 Hvilke ændringer kan du foretage i dit tilsagn?

10.

Overdragelse af arealer

10.1 Hvis du overdrager et areal med tilsagn

10.2 Hvis du erhverver et areal med tilsagn

10.3 Hvem skal indberette målrettede efterafgrøder i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet

11.

Sådan kontrollerer vi tilsagn til målrettet kvælstofregulering

11.1 Administrativ kontrol af fællesskemaet

11.1.1 Høringsbreve under den administrative kontrol

11.2 Fysisk kontrol af målrettet kvælstofregulering

11.2.1 Varsling og gennemførsel af den fysiske kontrol

11.2.2 Høring om kontrolresultatet

11.3 Sådan prioriterer vi de forskellige efterafgrødeordninger i kontrollen

12.

Sanktion og kvotereduktion

12.1 Sanktion

12.1.1 Overtrædelse af kriterier for støtteberettigelse

12.1.2 Overtrædelse af forpligtelser

12.1.3 Hvordan beregner vi din sanktion?

12.1.4 Eksempler på beregning af sanktion

12.1.5 Sanktion ved gentagelse af en overtrædelse

12.2 Tilbagebetaling af tilskud

12.3 Tilfælde hvor vi nedsætter din kvælstofkvote

12.3.1 Hvis du framelder efterafgrøder eller alternativer efter 16. april 2021

12.3.2 Hvis du mangler at etablere, eller placerer dine efterafgrøder eller alternativer forkert

12.3.3 Hvis du ikke har overholdt tilsagnsbetingelserne på arealet

13.

Øvrige regler

13.1 Oplysningspligt

13.2 Force majeure og usædvanlige omstændigheder

13.3 Indsamling og offentliggørelse af data

13.3.1 Brug af data i ansøgningsskemaet

13.3.2 Opbevaring af kontroloplysninger

13.3.3 Hvad er dine rettigheder i forhold til de registrerede oplysninger?

13.3.4 Anvendelse af oplysninger fra fællesskemaet og offentliggørelse af data

13.4 Klagemuligheder

14.

Retsgrundlag

Bilag 1.

Vægtningskategorier for sanktioner og kriterier for støtteberettigelse

Bilag 2.

Vejledende indsatsbehov i målrettet kvælstofregulering 2021

Kapitel 1

Kort om ordningen

Formålet med ordningen målrettet kvælstofregulering er at sikre, at der sker en forbedring af miljøtilstanden i vores kystnære farvande ved at reducere kvælstofudvaskningen fra landbruget.

Der kan derfor søges tilskud til etablering af efterafgrøder eller alternative kvælstofreducerende virkemidler, som skal forhindre, at overskydende kvælstof bliver udvasket fra markerne til vandmiljøet.

Du kan søge tilsagn om tilskud til etablering af efterafgrøder eller alternativer til efterafgrøder i en række områder (kystvandoplande), hvor der er beregnet et behov for at reducere kvælstofudledningen.

Ordningen skal i 2021 hente et indsatsbehov på ca. 3.500 tons kvælstof, hvilket svarer til ca. 380.000 ha efterafgrøder.

Indsatsbehovet er i 2021 fordelt på 69 ud af de i alt 90 kystvandoplande.

Målrettet kvælstofregulering er en 1-årig ordning under EU’s Landdistriktsprogram.

Ordningen består af en frivillig og en obligatorisk del.

Hvis indsatsbehovet i 2021 ikke nås i den frivillige runde, kan der blive udstedt et krav om etablering af obligatoriske målrettede efterafgrøder i de kystvandoplande, hvor der fortsat er behov for at reducere udvaskningen af kvælstof.

Hvis der bliver indført et krav om obligatoriske målrettede efterafgrøder, skal disse også etableres i efteråret 2021.

Det er ikke muligt at få tilskud til obligatoriske målrettede efterafgrøder.

I den frivillige del af målrettet kvælstofregulering, kan du søge om tilskud til etablering af efterafgrøder og til en række alternativer til efterafgrøder, som også har en kvælstofreducerende effekt.

Alternativerne til de målrettede efterafgrøder omfatter i 2021 følgende virkemidler

• Mellemafgrøder

• Energiafgrøder

• Braklagte arealer

• Braklagte arealer langs vandløb og søer

• Tidlig såning af visse vinterafgrøder

Desuden har du mulighed for at melde reduktion af din virksomheds samlede kvælstofkvote ind i den frivillige ansøgningsrunde.

Du kan ikke få tilskud til kvotereduktion, men du kan trække den indmeldte kvotereduktion fra et evt.

obligatorisk krav.

1.1 Ændringer i ordningen

Der er i år gennemført mindre ændringer i forhold til sidste år.

Der genindføres en regel om, at der ikke kan søges tilskud til arealer, der er registreret som et § 3-areal på Danmarks Miljøportal.

Reglen genindføres dog med den ændring, at en mark kan indtegnes i IMK således, at den overlapper med § 3-kortet, men i så fald vil størrelsen af det overlappende areal automatisk blive trukket fra den ansøgte mark i fællesskemaet.

1.2 Vigtige datoer

Du kan i denne tabel få et overblik over vigtige tidspunkter og frister, der har betydning for ordningen om mål-rettet kvælstofregulering

1

Jf. § 38, stk. 1, i lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og næringsstofreducerende tiltag.

1. januar 2021

Frist for etablering af græsdække på arealer med brak eller brak langs vandløb og søer, under målrettet kvælstofregulering

1. februar 2021

Ordningen åbner for ansøgninger

16. april 2021

Frist for ansøgning om tilskud til målrettet kvælstofregulering

Maj 2021

Evt.

udmelding af obligatorisk krav

20.juli 2021

Frist for etablering af mellemafgrøder under målrettet kvælstofregulering

1. august 2021

Frist for etablering af visse efterafgrøder under målrettet kvælstofregulering

20. august 2021

Frist for etablering af efterafgrøder under målrettet kvælstofregulering som korsblomstrede afgrøder, honningurt, almindelig rug, stauderug, hybridrug, vårbyg og havre

7. september 2021

Frist for udskudt etablering af efterafgrøder og frist for tidlig såning af visse vinterafgrøder under målrettet kvælstofregulering

10. september 2021

Frist for indberetning i fællesskema af ændringer i placeringen af efterafgrøder eller valg af virkemiddel i tilsagn til målrettet kvælstofregulering

20. september 2021

Mellemafgrøder under målrettet kvælstofregulering må destrueres og der må etableres vintersæd

20. oktober 2021

Efterafgrøder og brak under målrettet kvælstofregulering må nedpløjes, nedvisnes eller destrueres (undtaget udlæg i majs)

December 2021

Udbetaling af tilskud påbegyndes

1. marts 2022

Udlæg i majs må nedpløjes, nedvisnes eller destrueres

Kapitel 2

Generelt om ordningen

2.1 Hvor og hvornår kan du søge tilskud til målrettet kvælstofregulering

Du søger om tilskud til målrettet kvælstofregulering i fællesskema 2021.

Du søger på siden Miljøfokusområder og målrettet kvælstofregulering.

Ansøgningsrunden er åben fra 1. februar frem til 16. april 2021.

Herefter er det ikke muligt at søge om tilskud til målrettet kvælstofregulering i 2021.

Det skyldes, at Landbrugsstyrelsen skal vide præcist, hvor mange ha der er søgt om pr. 16. april 2021, da vi herefter opgør et eventuelt obligatorisk krav om etablering af målrettede efterafgrøder.

Læs mere om hvordan du søger tilskud til målrettet kvælstofregulering i kapitel 9.

2.2 Tilskudssats

Tilskudssatsen er 500 kr. pr. ha efterafgrøder.

Ordningen er finansieret af EU-midler.

2.3 Prioritering af ansøgere

Vi prioriterer ansøgningerne efter afslutningen af ansøgningsrunden 16. april.

Efter ansøgningsfristen til fællesskemaet er det ikke længere muligt at søge ordningen - du kan altså ikke søge ordningen i ændringsperioden til fællesskemaet.

Når vi har prioriteret ansøgningerne efter ansøgningsfristen, får du besked om, hvilke af dine ansøgte marker vi har prioriteret til ordningen.

Du vil få tilsendt et tilsagnsbrev, hvori det vil fremgå, hvilke marker du har fået tilsagn om tilskud til.

Vi sender dig tilsagnsbrevet hurtigst muligt efter ansøgningsfristen, således at du har mulighed for at anvende marker der evt.

har fået afslag til andre formål.

Du vil modtage tilsagnsbrevet i Tast selv-service.

Du kan læse mere om prioriteringen i kapitel 10.

2.4 Indberet ændringer til målrettet kvælstofregulering i fællesskemaet

Hvis du vælger at etablere dine målrettede efterafgrøder eller alternativer på andre marker end dem, du har fået tilsagn til, skal du indberette det i fællesskemaet.

Du skal også indberette, hvis du vælger at anvende et andet virkemiddel, end du har fået tilsagn til.

Indberetningen skal ske på ansøgningssiden ”Miljøfokusområder og målrettet kvælstofregulering” i fællesskemaet senest 10. september 2021.

Når du har modtaget dit tilsagn til målrettet kvælstofregulering, kan du automatisk indlæse tilsagnsoplysningerne på ansøgningssiden i dit fællesskema.

Du indlæser dit tilsagn ved at åbne ansøgningssiden ”Miljøfokusområder og målrettet kvælstofregulering” i fællesskemaet og trykke på knappen ”beregn”.

Hvis du, efter tilsagnet er givet, vælger at etablere dine efterafgrøder eller alternativer på andre marker, skal du indberette ændringen på ansøgningssiden i fællesskemaet.

Du kan læse nærmere i brugerguiden til fællesskemaet om, hvordan du indberetter ændringer i dit tilsagn.

Du finder brugerguiden til fællesskemaet på Landbrugsstyrelsen hjemmeside.

Du skal altid indberette ændringer, der betyder, at dit samlede tilsagnsareal bliver mindre.

Fx hvis du vælger at anvende marken til at opfylde et andet efterafgrødekrav, eller hvis efterafgrøderne ikke bliver etableret alligevel.

2.5 Obligatorisk krav om målrettede efterafgrøder

Hvis der samlet set ikke bliver etableret et tilstrækkeligt areal med målrettede efterafgrøder eller alternativer i det enkelte kystvandopland, eller hvis de ikke bliver placeret optimalt, så de sikrer en tilstrækkelig kvælstofreduktion, kan der blive indført krav om at etablere obligatoriske målrettede efterafgrøder.

Det betyder, at selv om der bliver søgt om tilskud til samtlige hektar målrettede efterafgrøder i et kystvandopland, kan du stadig risikere at blive pålagt et krav om obligatoriske målrettede efterafgrøder.

Hvis der bliver indført et krav om obligatoriske målrettede efterafgrøder, skal disse også etableres i efteråret 2021.

Kravet vil kun gælde i de kystvandoplande, hvor der efter den frivillige ansøgningsrunde fortsat er et indsatsbe-hov.

Du kan ikke søge tilskud til de arealer, som du bruger til at opfylde et krav om obligatoriske målrettede efterafgrøder.

Hvis du har tilmeldt dig den frivillige ordning om målrettet kvælstofregulering, kan du modregne de frivilligt ansøgte efterafgrøder og alternativer i dit krav om obligatoriske målrettede efterafgrøder for det pågældende område.

Det forventes, at et eventuelt obligatorisk krav vil blive beregnet og udmeldt i maj 2021.

2

Jf. § 6, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

3

Jf. § 6, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

4

Jf. § 20 i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

5

Jf. § 38, stk. 1, i lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og næringsstofreducerende tiltag.

6

Jf. § 38, stk. 1, i lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og næringsstofreducerende tiltag.

Kapitel 3

Indsatsbehov og placering af efterafgrøder

Indsatsbehovet er i 2021 fordelt på kystvandoplande.

Det betyder, at indsatsbehovet er ens i hele kystvandoplandet, og de ID15-områder, der ligger inden for kystvandoplandet.

I 2021 er indsatsbehovet fordel på 69 ud af de i alt 90 kystvandoplande.

Du kan se indsatsbehovet i de enkelte kystvandoplande i bilag 2.

Indsatbehovet viser, hvor stor en procentdel af efterafgrødegrundarealet i kystvandoplandet, der skal udlægges med efterafgrøder.

Du skal være opmærksom på, at procentsatserne på kortet er vejledende.

Dette skyldes bl.a., at behovet for efterafgrøder er anført som en procent af efterafgrødegrundarealet 2020.

Hvis du kun har marker i ét kystvandopland, kan du beregne hvor mange ha efterafgrøder du skal udlægge for at opfylde indsatsbehovet, ved at gange indsatsbehovet med dit efterafgrødegrundareal.

Hvis du har marker i flere kystvandoplande, skal du beregne dit efterafgrødekrav i hvert kystvandopland, ved at gange indsatsbehovet i kystvandoplandet med dit efterafgrødegrundareal i hvert kystvandopland.

3.1 Kort over arealer, hvor du kan søge tilskud

På kortet ”Vejledende indsatsbehov i målrettet kvælstofregulering 2021” i Internet Markkort kan du se, hvor stort efterafgrødebehovet er i lige præcis de områder, hvor du har arealer.

Hvis du zoomer ind på et konkret areal med et indsatsbehov på kortet i Internet Markkort, kan du få mere detaljerede oplysninger om arealet under ”vis info” som fx det vejledende indsatsbehov i procent af efterafgrødegrundarealet og i hektar efterafgrøder samt områdets retention (evnen til at tilbageholde kvælstof) og retentionsklassen.

Kortet kan derfor hjælpe dig med at placere dine efterafgrøder eller alternativer optimalt i forhold til retentionen i de ID15-områder, som du har marker i.

Du finder kortet i Internet Markkort under korttemaet ”Målrettet kvælstofregulering”.

Du kan finde samme kort over indsatsbehovet i MiljøGIS.

Her finder du oplysninger om indsatsbehov m.m. for et konkret kystvandopland ved at klikke på infoknappen og klikke på kystvandoplandet eller ID15-området.

Det vejledende indsatsbehov er vist i seks intervaller på kortet nedenfor.

3.2 Retention og placering af målrettede efterafgrøder

For hvert ID15-område er områdets retention beregnet.

Retentionen siger noget om hvor stor en del af den kvælstof, som udvaskes fra marken, der nedbrydes under transporten mellem rodzonen og de åbne kyster og fjorde.

Hvis området har en lav retention, vil en stor del af det kvælstof, som udvaskes ud af rodzonen blive udledt til kystvandet.

Efterafgrødernes vil derfor have en stor effekt på mængden af kvælstof, som udledes til kystvandet i disse områder.

Hvis området derimod har en høj retention, har efterafgrøderne en tilsvarende mindre effekt på udvaskningen.

Retentionen kan variere mellem de forskellige kystvandoplande.

I nogle kystvandoplande har alle ID15-områder generelt høje retentioner, mens andre kystvandoplande generelt har lave.

Det afhænger blandt andet af kystvandoplandets størrelse, jordtype og hvordan kvælstoffets vej mod kysten er.

Det er derfor vanskeligt alene ud fra retentionsprocenten at gennemskue, hvor efterafgrøderne placeres opti-malt inden for et kystvandopland.

Vi har derfor inddelt de forskellige ID15-områder inden for et kystvandopland i fem retentionsklasser.

Retentionsklasse 1 repræsenter de laveste retentioner i forhold til gennemsnittet, og det er således her efterafgrøderne har størst effekt.

Retentionsklasse 5 repræsenterer de højeste retentioner i for-hold til gennemsnittet i kystvandoplandet, og det er således her efterafgrøder har mindst effekt.

Hvis du har marker i forskellige ID15-områder inden for samme kystvandopland, vil dine efterafgrøder have størst effekt, hvis du placerer flest muligt i de ID15-områder, der ligger i den laveste retentionsklasse.

Jo flere efterafgrøder eller alternativer, der bliver placeret i ID15-områder med den laveste retentionsklasse, jo større effekt vil de have, og jo færre hektar skal der samlet udlægges i kystvandoplandet.

Da vi prioriterer marker i ID15-områder med lav retention højere end marker i ID15-områder med høj retention, vil det også betyde, at du har større sandsynlighed for, at dine marker bliver prioriteret til ordningen, hvis de ligger i ID15-områder med lav retention.

Arealer der bliver medregnet i dit efterafgrødegrundareal

-

Korn (vår og vintersæd)

-

Vår- og vinterraps

-

Majs

-

Rybs

-

Soja

-

Sennep

-

Ærter

-

Hestebønner

-

Solsikker

-

Oliehør

-

Andre etårige afgrøder, der ikke har kvælstofoptag om efteråret

Kapitel 4

Hvem kan søge ordningen?

I dette kapitel kan du læse om en række af de betingelser, du skal opfylde for at kunne søge ordningen.

4.1 Krav til efterafgrødegrundareal

Du kan kun søge tilskud til målrettet kvælstofregulering, hvis dit samlede efterafgrødegrundareal er 10 ha eller mere.

Du vil få en blokerende fejl i fællesskemaet, hvis du søger ordningen, men i markplanen har indberettet et efterafgrødegrundareal, der er mindre end 10 ha. Et eventuelt obligatorisk krav om efterafgrøder vil ligeledes kun gælde bedrifter med et efterafgrødegrundareal på 10 ha eller mere.

4.2 Du skal drive arealet som ejer eller forpagter

Det er en betingelse for at søge tilskud til et areal, at du driver det ansøgte areal som ejer eller forpagter,

og at din virksomhed er tilmeldt Register for Gødningsregnskab ved udløb af ansøgningsfristen.

4.3 Du må ikke være autoriseret økolog

Du kan ikke søge tilskud, hvis din bedrift pr. 1. februar 2021 er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion eller omfattet af en ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion.

Du kan heller ikke søge, hvis du har tilladelse til samdrift, eller din bedrift er under omlægning, og du har konventionelle marker i et område med indsatsbehov.

4.4 Din mark skal ligge i et kystvandopland med indsatsbehov

Du kan kun søge tilskud til marker, der ligger i et område med indsatsbehov.

Fælleskemaet tjekker automatisk for dig, hvilke af dine marker du kan søge tilskud til, når du henter din markplan ind fra Internet Markkort.

Hvis du laver om i din indtegning i Internet Markkort, vil fællesskemaet genberegne placeringen af dine marker i forhold til indsatsområderne.

Et kystvandopland er opdelt i en række ID15-områder.

Marken bliver registreret som beliggende i det ID15-område, hvor hele eller hovedparten af markens indtegnede areal er beliggende.

Det vil sige, at hvis en mark ligger i to ID15-områder, så skal hovedparten ligge i det udpegede ID15-område, for at marken kan få tilskud.

Hvis markens areal ligger i tre ID15-områder, hvoraf kun det ene ID15-område har et indsatsbehov, kan hele marken godt få tilskud, hvis den største af de tre dele af marken ligger i ID15-området med indsatsbehov.

Marken kan i denne situation godt være tilskudsberettiget, selvom over halvdelen af marken ligger uden for ID15-området med indsatsbehov.

Hvis marken ligger ligeligt i to eller flere udpegede områder, bliver marken registreret under det område, der har det laveste ID15-områdenummer.

4.5 Krav til mindsteareal

Du kan kun søge om tilskud til målrettet kvælstofregulering på marker, som er minimum 0,01 ha.

4.6 Arealet skal være et landbrugsareal

Arealet skal være et landbrugsareal ved udløb af ansøgningsfristen til ordningen.

7

Jf. § 16, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

8

Jf. § 16, stk. 1, nr. 6, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

9

Jf. § 16, stk. 1, nr. 1, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

10

Jf. § 16, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

11

Jf. § 16, stk. 1, nr. 7, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

12

Jf. § 5, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

13

Jf. § 16, stk. 1, nr. 8, bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

14

Jf. § 16, stk. 1, nr. 5, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

Kapitel 5

Ikke støtteberettigede arealer

Du skal være opmærksom på, at det ikke er alle arealer, du kan søge tilskud til.

I dette kapitel kan du læse om, hvilke arealer der ikke er støtteberettigede.

5.1 Er der i forvejen andre forpligtigelser på arealet?

Du kan ikke søge tilskud til et areal, hvis det er omfattet af tilsagn om tilskud til miljø- og klimavenligt landbrug under det nuværende eller tidligere landdistriktsprogram, eller hvis der er anmodet om udbetaling af økologisk arealtilskud.

Det omfatter følgende ordninger

Arealet må ikke indgå i et minivådområde med omkringliggende projektareal, der er etableret med tilskud eller er omfattet af tilsagn om tilskud til etablering af minivådområder, der er meddelt senest inden for den planperiode, der udløber i ansøgningsåret (31. juli 2021).

Arealet må ikke være omfattet af krav eller servitut med forbud mod tilførsel af gødning, bortset fra den gødning der efterlades af græssende dyr.

På arealet må der ikke være etableret andre kompenserede kvælstofreducerende virkemidler med virkning inden for samme planperiode.

5.2 Fradragsarealer

Du kan ikke søge tilskud til målrettede efterafgrøder eller alternativer på følgende arealer

• Arealer, der for ansøgningsåret er registreret som GLM-landskabselementer i Internet Markkort i form af fortidsminder, små søer samt vandhuller.

• Arealer, der for ansøgningsåret er registreret som 2-meter bræmmer i Internet Markkort, som gælder efter § 69 i lov om vandløb.

• Arealer, der for ansøgningsåret er registreret i Internet Markkort som arealer, der ikke er tilskudsberettigede under grundbetalingsordningen (GB-fradragsarealer).

• Arealet må pr. 1. november i kalenderåret forud for ansøgningsåret ikke være registreret som et § 3-areal på Danmarks Miljøportal.

Du kan godt indtegne de nævnte fradragsarealer som en del af din ansøgte mark, men arealet med fradragsarealerne bliver fratrukket, når vi opgør størrelsen af den ansøgte mark.

Fradragsarealerne indgår dermed ikke i minimumsarealet på 0,01 ha, og efter eventuelle fradragsarealer er trukket fra, skal arealet således være et sammenhængende areal på minimum 0,01 ha.

5.3 Sammenhæng mellem efterafgrødeordninger og kombination med andre tilskudsordninger

Du kan godt få grundbetaling og grøn støtte for marker, hvor du også har søgt tilskud til målrettet kvælstofregulering.

Målrettede efterafgrøder og alternativer kan dog ikke samtidig benyttes til at opfylde krav om pligtige og husdyrefterafgrøder,

forpligtelse til at udlægge miljøfokusområder (MFO), eller til at opfylde 80 pct. kravet ved brug af kvægundtagelsesbestemmelsen.

Du kan derfor ikke anmelde et areal i fællesskemaet som både målrettede efterafgrøder eller alternativer og MFO.

Det er dog muligt at anmelde tidligt såning af vinterafgrøder som alternativ til efterafgrøder under målrettet kvælstofregulering på marker, som du i fællesskemaet har anmeldt som MFO-brak.

Du må ikke indberettet et areal med pligtige og husdyrefterafgrøder i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet, som du har anmeldt i fællesskemaet med målrettede efterafgrøder eller alternativer.

Nedenfor kan du se et skema over sammenhængen mellem de forskellige efterafgrødeordninger.

Du kan læse mere om sammenhænge og forskelle mellem efterafgrødeordningerne i vores efterafgrødeguide på Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Sammenhænge og forskelle mellem eftergrødeordningerne

Du skal være opmærksom på, at du ikke kan opspare målrettede efterafgrøder og bruge dem i senere planperioder til at opfylde krav om målrettede, pligtige eller husdyrefterafgrøder.

Du kan heller ikke benytte opsparede pligtige eller husdyrefterafgrøder til at opfylde kravet om målrettet kvælstofregulering

5.3.1 Særligt om kvægundtagelsesbrug

Vær opmærksom på, at målrettede efterafgrøder, der etableres som græsudlæg, ikke kan medregnes til at opfylde 80 pct. kravet ved brug af kvægundtagelsesbestemmelsen.

15

Jf. § 16, stk. 1, nr. 4 og 10, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

LDP-ordninger der ikke må overlappe med målrettet kvælstofregulering

-

Pleje af græs og naturarealer

-

Økologisk arealtilskud

-

Fastholdelse af vådområder

-

Miljøvenlige Jordbrugsforanstaltninger (MVJ)

16

Jf. § 16, stk. 1, nr. 11, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

17

Jf. § 16, stk. 1, nr. 12, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

18

Jf. § 16, stk. 1, nr. 14, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

19

Jf. § 8, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

20

Efterafgrøder udlagt i medfør af bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget gældende for planperioden 2021/2022.

21

Jf. § 16, stk. 1, nr. 9 og nr. 13, litra a, b og, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

22

Jf. § 16, stk. 1, nr. 9 i i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

MFO-efterafgrøder

Frivillige målrettede efterafgrøder

Pligtige og husdyrefterafgrøder

Obligatoriske målrettede efterafgrøder

Kan samtidig anvendes til at opfylde krav om

Pligtige eller husdyrefterafgrøder

Ingen

MFO-efterafgrøder

Ingen

Krav om blanding

Ja

(gælder ikke MFO-græsudlæg)

Nej

Nej

Nej

Krav om efterfølgende afgrøde

Ja

(gælder ikke MFO-græsudlæg)

Ja, efterafgrøder skal efterfølges af vårafgrøde

Ja, efterafgrøder skal efterfølges af vårafgrøde

Ja, efterafgrøder skal efterfølges af vårafgrøde

Mulighed for alternativer

Ja

Ja

Ja

Ja

Konsekvens ved manglende opfyldelse

Nedsat direkte støtte

Nedsat støtte og nedsat N-kvote

Bøde og evt.

KO-sanktion

Bøde

Kan medregnes til opfyldelse af 80 pct. kravet

Ja

Nej

Ja

Nej

1

1 Du skal være opmærksom på at overholde krav vedrørende arter, destruktionstidspunkt m.v. for

24

Jf. § 16, stk. 1, nr. 14, litra c, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

Kapitel 6

Betingelser for at få tilskud

Der er en række betingelser, der knytter sig til etableringen af efterafgrøderne, der skal være opfyldt på arealet for at være berettiget til tilskud.

Du kan også vælge at anvende en række alternativer til efterafgrøder.

6.1 Krav til efterafgrøder

6.1.1 Hvilke type efterafgrøder kan du anvende

Krav til hvilke typer af afgrøder, du kan anvende som målrettet efterafgrøde, følger som udgangspunkt reglerne for de pligtige efterafgrøder.

I oversigten nedenfor kan du se, hvilke typer efterafgrøder du kan anvende under ordningen.

Bemærk, at der endnu ikke er fastsat regler for de tre sidstnævnte efterafgrødearter (klinte, hjulkrone og morgenfrue) i bekendtgørelsen om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2021/2022.

Du skal derfor være opmærksom på, at hvis du planlægger at anvende disse efterafgrødearter, før der er fastsat regler om disse, er der en lille risiko for, at de nye efterafgrødearter ikke kan anvendes.

6.1.2 Krav til etablering af målrettede efterafgrøder

Du skal etablere de målrettede efterafgrøder efter normale driftsmæssige principper, og efterafgrøden skal have en tilstrækkelig dækningsgrad for at sikre en effektiv kvælstofoptagelse i efteråret.

Spildkorn og spildfrø, der spirer i marken, kan ikke blive godkendt som efterafgrøde.

Etablerer du efterafgrøder i majs, skal du være særligt opmærksom på, at efterafgrøderne er veletablerede.

Læs mere om kontrol af dækningsgraden i kapitel 12.

6.1.3 Frister for etablering af målrettede efterafgrøder

Tidsfristerne for etablering af efterafgrøderne følger reglerne for de pligtige efterafgrøder.

Du skal etablere dine efterafgrøder senest 1. august 2021.

Korsblomstrede arter, honningurt, almindelig rug, stauderug, hybridrug, vårbyg og havre kan dog etableres frem til 20. august 2021.

Efterafgrøderne må tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres 20. oktober 2021.

Efterafgrøder udlagt i majs må dog tidligst nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres 1. marts 2022.

Du har også mulighed for at udskyde etableringen af de efterafgrøder, der skal etableres senest 20. august.

Du kan udskyde etableringsdatoen i perioden 21. august til 7. september.

Hvis du vælger at udskyde etableringen af dine målrettede efterafgrøder, vil du få reduceret din kvælstofkvote, jf. nedenstående oversigt.

Du skal indberette på hvilke af dine marker, du vil anvende en sen etableringsfrist.

Du kan således godt indberette sen etablering på nogle af dine marker, mens efterafgrøder på andre marker etableres til den oprindelige frist 20. august

Du skal indberette sen etablering af målrettede efterafgrøder (21.august- 7. september) i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet senest 10. september.

Vær opmærksom på, at hvis du anmelder sen etablering af målrettede efterafgrøder på en mark, hvor markens tilskudsberettigede areal er blevet nedskrevet i fællesskemaet, fordi marken overlapper med § 3-kortlaget i IMK, skal du huske at angive i Gødningskvote- og efterafgrødeskemaet, hvor stor en del af markens areal der overlapper med § 3-kortlaget.

Ellers vil du få kvotefradrag for hele markens areal, når du indberetter sen etablering af målrettede efterafgrøder på marken.

Det samme gælder, hvis du selv har nedskrevet markens tilskudsberettigede areal, fx hvis du kun etablerer efterafgrøder på dele af marken.

Bemærk, at kvotekorrektionerne ved udskydelse af såtidspunktet endnu ikke er fastsat for planperioden 2021/2022, da bekendtgørelsen om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2021/2022 endnu ikke er offentliggjort.

Du kan læse mere om fleksible frister for etablering af efterafgrøder i vejledning om regler for pligtige og husdyrefterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag.

6.1.4 Du skal etablere en forårssået afgrøde i det efterfølgende kalenderår

Der er krav om, at et areal med målrettede efterafgrøder efterfølgende skal være dyrket med en forårssået afgrøde i det efterfølgende kalenderår.

6.2 Alternativer til efterafgrøder

I stedet for at etablere efterafgrøder kan du vælge mellem en række alternative virkemidler, som også har en kvælstofreducerende effekt.

I oversigten nedenfor kan du se, hvilke alternativer til målrettede efterafgrøder du kan anvende i den frivillige del af målrettet kvælstofregulering.

Du kan læse mere om de enkelte alternativer i vejledningen om regler for pligtige og husdyrefterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag (link).

Alternativerne skal ligesom efterafgrøderne være placeret inden for de ID15-områder, hvor du har indberettet dem i fællesskemaet.

Da alternativerne har en anden kvælstofreducerende effekt end efterafgrøder, bliver der brugt en omregningsfaktor, som viser, hvor mange ha af et alternativt virkemiddel, der svarer til 1 ha efterafgrøder.

Omregningsfaktorerne er tilsvarende dem, som bliver anvendt i det pligtige efterafgrødesystem.

Du kan desuden vælge at indmelde reduceret gødningskvote for planperioden 2020/2021.

Kvotereduktionen er ikke kompenseret, men du kan trække den indmeldte kvote fra et eventuelt obligatorisk krav.

Det vil ikke være muligt at opfylde et eventuelt obligatorisk krav med ubrugt gødningskvote fra planperioden 2020/2021, hvis det ikke er indmeldt i den frivillige ansøgningsrunde.

Du skal være opmærksom på, at du ikke kan ændre i den frivillige indmeldte kvotereduktion efter ansøgningsfristen 16. april 2021.

Det skyldes at effekten af den frivillige indmeldte kvotereduktion indgår i beregningen af den frivillige del af målrettet kvælstofregulerings samlede effekt, og behovet for at implementere et krav om obligatoriske målrettede efterafgrøder.

Når du søger om tilskud til målrettet kvælstofregulering, skal du på ansøgningssiden angive, om du søger tilskud til efterafgrøder eller om du ønsker at anvende et alternativ til målrettede efterafgrøder.

Tilskuddet bliver beregnet på baggrund af det omregnede antal ha efterafgrøder.

Du kan se nogle eksempler nedenfor på beregningen af dit tilskud.

Nedenfor kan du læse om nogle af de krav, der er til de forskellige alternativer til de målrettede efterafgrøder.

Se vejledning om regler for pligtige og husdyrefterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag for en beskrivelse af alle krav til alternativerne.

6.2.1 Mellemafgrøder

Du kan vælge at erstatte etablering af målrettede efterafgrøder ved at udlægge mellemafgrøder.

Mellemafgrøder er afgrøder, der etableres før dyrkning af vintersædsafgrøder.

Der er en række krav, der skal være opfyldt, for at du kan bruge mellemafgrøder som alternativ til målrettede efterafgrøder

• Mellemafgrøden skal være sået senest 20. juli 2021

• Mellemafgrøden må tidligst nedmuldes, nedvisnes eller på anden måde destrueres 20. september 2021

• Mellemafgrøden skal efterfølges af en vintersædsafgrøde

• Mellemafgrøden kan være olieræddike, gul sennep eller frøgræs der efter høst af frøgræs fortsætter som mellemafgrøde

• Arealet med mellemafgrøder skal udgøre et sammenhængende areal på mindst 0,01 ha

Omregningsfaktoren for mellemafgrøder til målrettede efterafgrøder er 2:1.

Det betyder, at du skal udlægge 2 ha mellemafgrøder, for at erstatte 1 ha målrettede efterafgrøder.

6.2.2 Tidlig såning af visse vinterafgrøder

Du kan vælge at erstatte etablering af målrettede efterafgrøder ved at så visse vinterafgrøder senest 7. september.

Tidlig såning af vinterhvede, vinterbyg, vinterrug og triticale kan anvendes som alternativ til målrettede efterafgrøder.

Omregningsfaktoren for etablering af tidligt sået vintersæd som alternativ til målrettede efterafgrøder er 2:1.

Det betyder, at du skal etablere 2 ha med tidligt sået vintersæd for at det svarer til 1 ha målrettede efterafgrøder.

6.2.3 Braklagte arealer

Du kan benytte dine braklagte arealer til helt eller delvist at erstatte etablering af målrettede efterafgrøder.

Der er følgende specifikke krav til braklagte arealer, der skal bruges som alternativ til målrettede efterafgrøder

• Brakarealet skal være etableret med græs, der er sået senest 1. januar 2021

• Græsset må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før 20. oktober 2021

• Arealet skal efterfølges af en forårssået afgrøde eller skal bibeholdes som brak i 2022

• Arealet må ikke gødskes, afgræsses eller tilføres plantebeskyttelsesmidler

• Der må ikke tages slæt på arealet frem til 20. oktober 2021

• Det braklagte areal skal udgøre et sammenhængende område på mindst 0,01 ha

• Brakarealer, der benyttes til at opfylde krav til MFO eller krav til pligtige og husdyrefterafgrøder, kan ikke samtidig benyttes som alternativ til målrettede efterafgrøder

• Brakarealer der omfattet af tilsagn om tilskud til miljøvenligt landbrug, til miljø- og klimavenligt landbrug eller til økologisk landbrug under det nuværende eller tidligere landdistriktsprogrammer, kan ikke samtidig benyttes som alternativ til målrettede efterafgrøder

Du skal anmelde dine braklagte arealer under målrettet regulering med følgende afgrødekoder

• 310, brak sommerslåning

• 338, brak forårsslåning

Arealet anses for at være etableret med græs, uanset at der forekommer spredte naturligt etablerede planter på arealet.

Der må dog højst være 100 træer eller buske på over 1 meter i højden pr. ha på arealet.

Du kan læse nærmere om reglerne for tilførsel af plantebeskyttelsesmidler på brakarealer m.m. i vejledning om regler for pligtige og husdyrefterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag for planperioden 2021/2022.

Omregningsfaktoren for braklagte arealer som alternativ til målrettede efterafgrøder er 1:1.

Det betyder, at du skal udlægge 1 ha brak for at erstatte 1 ha målrettede efterafgrøder.

Du skal være opmærksom på, at der gælder andre regler for brak under grundbetaling, end brak der anvendes i målrettet kvælstofregulering.

Ifølge reglerne for grundbetaling er det i perioden 1. januar til og med 31. december fx ikke tilladlt at lade brakarealet afgræsse, at tage slæt, anvende sprøjtemidler eller gødske.

Du kan læse mere om reglerne for brak under grundbetaling i vejledningen om grundbetaling på vores hjemmeside.

6.2.4 Braklagte arealer langs vandløb og søer

Du kan vælge at erstatte etablering af målrettede efterafgrøder ved at udlægge braklagte arealer langs åbne vandløb og søer over 100 m2.

Der er følgende krav til braklagte arealer langs vandløb og søer, der skal benyttes som alternativ til målrettede efterafgrøder

• Arealet skal være etableret med græs, der er sået senest den 1. januar 2021

• Græsset må ikke nedpløjes, nedvisnes eller på anden måde destrueres før den 20. oktober 2021

• Arealet skal efterfølges af en forårssået afgrøde eller skal bibeholdes som brak i 2022

• Der må ikke gødskes, afgræsses eller tilføres plantebeskyttelsesmidler på arealet, og der må ikke tages slæt på arealet i planperioden frem til 20. oktober 2021

• Arealet skal være beliggende imellem vandløbet/søen og umiddelbart op til et areal i omdrift

• Arealet skal have en bredde på mellem 9 og 20 meter fra vandløbets eller søens øverste kant

• Det braklagte areal skal udgøre et sammenhængende areal på mindst 0,01 ha

• Braklagte arealer langs vandløb og søer, der benyttes til MFO-opfyldelse, kan ikke samtidig benyttes som alternativ til målrettede efterafgrøder

Arealet anses for at være etableret med græs, uanset at der forekommer spredte naturligt etablerede planter på arealet.

Der må dog højst være 100 træer eller buske på over 1 meter i højden pr. ha på arealet.

Arealets bredde måles fra vandløbets eller søens øverste kant, også kaldet kronekanten.

Hvor der ikke er en identificerbar øverste kant beregnes arealets bredde fra overgangen mellem bevoksning af vand- og sumpplanter og egentlige landplanter.

Du skal anmelde dine braklagte arealer langs vandløb og søer under målrettet regulering med følgende afgrødekoder

• 344, brak langs vandløb og søer, forårsslåning (alternativ til efterafgrøder)

• 345, Brak langs vandløb og søer, sommerslåning (alternativ til efterafgrøder)

Du skal være opmærksom på, at der gælder andre regler for brak under grundbetaling, end brak der anvendes i målrettet kvælstofregulering.

Ifølge reglerne for grundbetaling er det som udgangspunkt i perioden 1. januar til og med 31. december fx ikke tilladlt at lade brakarealet afgræsse, at tage slæt, anvende sprøjtemidler eller gødske.

Du kan læse mere om reglerne for brak under grundbetaling i vejledningen om grundbetaling på vores hjemmeside.

6.2.5 Flerårige energiafgrøder

Du kan vælge at bruge energiafgrøder som alternativ til efterafgrøder.

Følgende krav skal være opfyldt, for at du kan bruge energiafgrøder som alternativ til målrettede efterafgrøder

• Energiafgrøderne skal tidligst være etableret i planperioden 2009/2010 og senest 31. juli 2021.

• Arealerne med energiafgrøder skal drives landbrugsmæssigt efter almindelig dyrkningspraksis.

• Det samlede areal med energiafgrøder skal overstige virksomhedens areal med energiafgrøder i plan-perioden 2008/2009 (referenceår).

• Arealet med energiafgrøder skal udgøre et sammenhængende areal på mindst 0,01 ha.

• De energiafgrøder, du kan benytte, er: 591 lavskov (dog kun slægterne ask, el, hassel, pil og poppel), 592 pil, 593 poppel, 594 el, 527 hassel, og 596 elefantgræs.

• Arealer med energiafgrøder, der benyttes til MFO-opfyldelse, kan ikke samtidig benyttes som alternativ til målrettede efterafgrøder.

Energiafgrøden skal etableres på et areal, der forud for etableringen af energiafgrøden har været udlagt med landbrugsafgrøder i omdrift.

Se i øvrigt vejledningen om regler for pligtige og husdyrefterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag for en oversigt over arealer, hvorpå der ikke kan etableres flerårige energiafgrøder som alternativ til efterafgrøder.

6.2.6 Reduktion af bedriftens samlede kvote for kvælstof for planperioden 2020/2021

I 2021 kan du vælge at deltage i den frivillige ordning ved at indmelde reduceret gødningskvote for planperioden 2020/2021.

Du kan ikke få tilskud til kvotereduktion, men du kan trække kvotereduktionen fra et evt.

obli-gatorisk krav.

Såfremt du indberetter reduceret gødningskvote, justeres dit evt.

obligatoriske krav automatisk.

Du kan se baggrunden for beregningen af dit obligatoriske krav i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet.

Du kan kun anvende reduceret gødningskvote for planperioden 2020/2021, hvis du melder det ind i den frivillige ansøgningsrunde.

Hvis du ikke har indmeldt kvotereduktion i den frivillige ansøgningsrunde, vil du kun kunne opfylde et evt.

obligatorisk krav ved etablering af enten efterafgrøder og alternativer, eller ved reduktion af din kvælstofkvote for planperioden 2021/2022.

Kvotereduktion er knyttet til størrelsen på den ansøgte mark.

Det betyder, at der søges kvotenedsættelse svarende til det antal ha, som den pågældende mark udgør i ha.

På ansøgningssiden i fællesskemaet kan du se, hvor mange kg N det anmeldte antal ha svarer til.

Kvotenedsættelsen bliver automatisk overført til dit gødningskvote- og efterafgrødeskema.

For virksomheder, der udbringer husdyrgødning og anden organisk gødning svarende til

• Under 80 kg kvælstof pr. ha harmoniareal, erstatter 93 kg kvælstof 1 ha målrettede efterafgrøder

• 80 kg kvælstof eller der over pr. ha harmoniareal, erstatter 150 kg kvælstof 1 ha målrettede efterafgrø-der.

Hvis du indmelder reduceret kvote i den frivillige ansøgningsrunde, kan du ikke ændre det efter ansøgningsfristen.

Det betyder, at din indmeldte kvotenedsættelse ved ansøgningsfristen er bindende på ordningen om målrettet kvælstofregulering.

Ved ansøgningsfristen for fællesskemaet overføres din indmeldte kvotereduktion til gødningskvote- og efterafgrødeskemaet, hvor den vil indgå i opgørelsen af din kvælstofkvote for planperioden 2020/2021.

Den indmeldte kvælstofkvotereduktion vil ligeledes indgå i gødningsregnskabet for 2020/2021, som skal indberettes senest 31. marts 2022.

6.3 Krav om stedsfasthed på markniveau

De målrettede efterafgrøder og alternativer er stedfaste på markniveau.

Det betyder, at målrettede efterafgrøder og alternativer skal etableres på de marker, hvor de er indberettet i fællesskemaet.

Du kan i perioden fra ansøgningsfristen frem til indberetningsfristen 10. september ændre placeringen af de efterafgrøder og alternativer, du har fået tilsagn til.

Du kan dog kun ændre placeringen inden for det ID15-område, som tilsagnsmarken er beliggende i.

Du kan i denne periode også ændre på valget af alternativ, undtagen for marker, hvor du har valgt reduktion af kvælstofkvoten.

Efter indberetningsfristen 10. september er placeringen og valg af efterafgrøder og alternativer bindende.

Efterafgrøderne har forskellig effekt afhængigt af, om de ligger på en mark med lav eller høj retention.

Derfor skal de målrettede efterafgrøder og alternativer etableres inden for det ID15-område, hvor de er indberettet.

Det skyldes blandt andet, at vi skal kunne regne med den effekt, efterafgrøderne og alternativerne har, når vi beregner, om den frivillige ordning har sikret den nødvendige kvælstofreduktion, eller om der skal være et evt.

obligatorisk krav om etablering af målrettede efterafgrøder og alternativer.

Du må godt etablere efterafgrøderne og/eller alternativerne på et andet areal inden for samme ID15-område som du har fået tilsagn i, så længe du husker at indberette den nye placering i fællesskemaet senest 10. sep-tember.

Du skal være opmærksom på omregningsfaktoren, hvis du etablerer et andet alternativ, end du har ansøgt.

En ændring i et alternativ kan betyde, at du skal bruge enten et større eller et mindre areal, end det du først har angivet eller regnet med at bruge, da du søgte om tilskud til målrettet kvælstofregulering.

Hvis du flytter dine målrettede efterafgrøder eller alternativer til et mindre areal, end du har fået tilsagn til, vil det have betydning for udbetalingen af dit tilskud, og udløse en reduktion i din kvælstofkvote i planperiode 2021/2022.

6.4 Bedriftsspecifikke betingelser

6.4.1 Information om tilsagnet på erhvervsmæssig hjemmeside

Du skal informere offentligheden om, at du modtager tilskud under Landdistriktsprogrammet,

hvis du har en erhvervsmæssig hjemmeside, der vedrører din virksomhed.

Kravet gælder kun, hvis der er en direkte sammenhæng mellem hjemmesiden og tilskudsordningen.

En erhvervsmæssig hjemmeside er en hjemmeside med et kommercielt formål som fx salg af kød eller reklame for gårdbutik i tilknytning til din bedrift.

Det kan fx være, hvis du på din hjemmeside reklamerer for, at du er med til at sikre en reduktion af kvælstofudledningen fra din bedrift via tilskud til etablering af efterafgrøder.

Du skal på din erhvervsmæssige hjemmeside indsætte følgende

• EU’s logo

• Teksten: »Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne«

• En kort beskrivelse af formålet og resultatet af tilskuddet.

En kort beskrivelse af formålet og resultatet af tilskuddet kan for tilsagn til målrettet kvælstofregulering fx være

Formålet med ordningen målrettet kvælstofregulering er at sikre, at der sker en forbedring af miljøtilstanden i vores kystnære farvande via etablering af efterafgrøder eller alternative kvælstofreducerende virkemidler, som skal forhindre, at overskydende kvælstof bliver udledt til vandmiljøet.

Informationen skal ligge på hjemmesiden fra 10. september 2021 til udgangen af året.

Efterafgrødetyper, der kan anvendes som målrettede efterafgrøder

-

Korsblomstrede afgrøder, fx olieræddike, gul sennep

-

Korn, fx rug osv.

-

Rent græs uden kløver

-

Honningurt

-

Cikorie

-

Frøgræs der efter høst fortsætter som efterafgrøde

-

(Klinte)

-

(Hjulkrone)

-

(Morgenfrue)

25

Jf. § 17, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

26

Jf. § 17, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

27

Jf. § 17, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

28

Jf. § 17, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

Nedsættelse af kvælstofkvoten ved udskydelse af såtidspunktet for målrettede efterafgrøder

Udbragt organisk gødning i planperioden 2019/2020

Målrettede efterafgrøder i 2021 sået i perioden

Kvotekorrektion pr. ha målrettede efterafgrøder

Under 80 kg N/ha

21. august - 24. august

15 kg N

25. august - 28. august

26 kg N

29. august - 7. september

40 kg N

Over 80 kg N/ha

21. august - 24. august

24 kg N

25. august - 28. august

42 kg N

29. august - 7. september

65 kg N

29

Følger den bekendtgørelse om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget der er gældende for planperioden 2021/2022.

Alternativer til målrettede efterafgrøder og deres omregningsfaktor

Alternativ til efterafgrøder

Fra alternativ til efterafgrøde

Mellemafgrøder

2 ha til 1 ha efterafgrøder

Tidlig såning af visse vinterafgrøder

2 ha til 1 ha efterafgrøder

Braklagte arealer

1 ha til 1 ha efterafgrøder

Braklagte arealer langs søer og vandløb

1 ha til 4 ha efterafgrøder

Flerårige energiafgrøder

0,8 ha til 1 ha efterafgrøder

30

Jf. § 3, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

31

Jf. § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

Eksempel 1

Du har tilsagn om tilskud til etablering af 2 ha tidligt sået vinterafgrøder.

På baggrund af omregningsfaktoren for tidlig såning af vinterafgrøder på 2:1 vil du få udbetalt tilskud svarende til 1 ha efterafgrøder.

Eksempel 2

Du har tilsagn om tilskud til etablering af 4 ha braklagte arealer.

På baggrund af omregningsfaktoren på 1:1 vil du få udbetalt tilskud svarende til 4 ha efterafgrøder.

32

Jf. § 18, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

33

Jf. § 18, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

34

Jf. § 18, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

35

Jf. § 18, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

36

Jf. § 18, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

37

Jf. § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

38

Jf. § 10, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

39

Jf. § 11, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

40

Jf. § 15, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

41

Jf. § 13, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.m.

Eksempler på mulighed for at ændre tilsagnsareal og virkemiddel

Eksempel 1

Du har fået tilsagn til 10 ha på mark nr. 1 i ID15-område X.

Efter ansøgningsfristen ønsker du i stedet at etablere de målrettede efterafgrøder på mark nr. 2 på 5 ha og mark nr. 7 på 8 ha inden for samme ID15-område X.

Du kan godt flytte tilsagnet og etablere de målrettede efterafgrøder på mark nr. 2 og mark nr. 7.

Du kan dog fortsat kun få tilskud for 10 ha. Du skal indberette ændringen senest 10. september i dit fællesskema på ansøgningssiden ”Miljøfokusområder og Målrettet kvælstofregulering”.

Eksempel 2

Du har fået tilsagn til 8 ha efterafgrøder på mark nr. 1 i ID15-område Z.

Du ønsker i stedet at etablere mellemafgrøder på den samme mark.

Du skal indberette ændringen i dit fællesskema senest 10. september.

Da mellemafgrøder har en mindre kvælstofreducerende effekt med en omregningsfaktor på 2:1 i forhold til efterafgrøder, vil du reducere dit ansøgte areal med 4 ha, og du vil kun modtage tilskud for de 4 ha. Din kvælstofkvote vil ligeledes blive reduceret for planperioden 2021/2022.

Eksempel 3

Du har fået tilsagn til 8 ha mellemafgrøder i ID15-område Z.

Du ønsker i stedet at etablere efterafgrøder på det ansøgte areal.

Da efterafgrøder har en større kvælstofreducerende effekt end mellemafgrøder, vil du øge dit ansøgte areal.

Du vil dog fortsat kun få udbetalt tilskud for 4 ha, selvom du vælger at etablere 8 ha efterafgrøder.

Du skal indberette ændringen i fællesskemaet inden 10. september.

Du kan også vælge at dele din mark op, så tilsagnsmarken til målrettet kvælstofregulering kun er 4 ha. På den måde, kan du anvende de resterende 4 ha efterafgrøder til at opfylde andre efterafgrødekrav.

42

Jf. artikel 13 og bilag III, del 1, nr. 2, i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 808/2014 af 17. juli 2014.

Kapitel 7

Sammenhæng til gødningskvote- og efterafgrødeskemaet

I 2021 vil oplysningerne om hvilke marker, der er anvendt til målrettet kvælstofregulering, blive overført automatisk til din markplan med efterafgrøder i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet, når du tilknytter dit markkort fra fællesskemaet.

Hvis du efter prioriteringen af tilsagnet opdaterer dit gødningskvote- og efterafgrødeskema, vil oplysningerne om hvilke marker du har fået tilsagn til blive overført.

Oplysningerne om målrettede efterafgrøder overføres som låste oplysninger til din markplan med efterafgrøder i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet på samme måde som dine MFO-efterafgrøder.

Det betyder, at du ikke kan ændre placeringen af dit tilsagn til målrettet kvælstofregulering i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet.

Det skal du gøre i fællesskemaet.

De eventuelle ændringer du foretager i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet vil ikke blive overført til dit fællesskema, så det er vigtigt, at du sikrer dig, at de rigtige oplysninger fremgår af dit fællesskema.

Hvis du fx ændrer størrelsen på en mark, som er registreret i fællesskemaet i tilsagn til målrettet kvælstofregulering, eller ændrer valget af virkemiddel på marken, vil det ikke slå igennem i fællesskemaet, og det vil ikke få betydning for dit tilsagn.

Det er altid oplysningerne i fællesskemaet, der ligger til grund for udbetalingen og kontrollen af dit tilsagn til målrettet kvælstofregulering.

Hvis du vil ændre i placeringen af markerne i dit tilsagn til målrettet kvælstofregulering, eller valg af virkemiddel på marken, skal du indberette det i fællesskemaet senest 10. september 2021.

Oplysningerne om den nye placering bliver ikke automatisk overført til gødningskvote- og efterafgrødeskemaet.

For at opdatere oplysningerne om målrettet kvælstofregulering i din markplan i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet skal du selv opdatere dit gødningskvote- og efterafgrødeskema igen.

Hvis du kun har ændret place-ringen at tilsagnet mellem eksisterende marker, er det nok blot at trykke på ”hent marker” i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet.

Hvis du derimod deler marker op i dit fællesskema, og vil have dem med over i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet, skal du efter du har opdateret dit markkort i fællesskemaet, tilknyttet det til dit gødningskvote- og efterafgrødeskema igen.

Der vil blive fratrukket eftervirkningen af de efterafgrøder, som du har fået tilsagn til og udbetaling for i 2021 i forbindelse med gødningskvoteberegningen for planperioden 2021/22.

Der bliver trukket eftervirkning på 25 kg N, hvis du anvender organisk gødning svarende til 80 kg N pr. ha eller derover, og 17 kg N, hvis du anvender mindre end 80 kg N fra organisk gødning pr. ha.

7.1 Indberetning ved overdragelse af arealer

Hvis du overdrager en mark, som du har registreret i fællesskemaet med tilsagn om tilskud til målrettet kvælstofregulering, er det den, der har rådighed over marken 31. juli 2021, der skal indberette marken i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet.

Der skal ikke indberettes nogle oplysninger om tilsagn til målrettet kvælstofregulering i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet.

Du kan ikke overdrage dit tilsagn til målrettet kvælstofregulering for marken.

Du er derfor stadig ansvarlig for, at betingelserne for tilsagnet bliver overholdt på marken.

Det er derfor også dig, der får tilskuddet udbetalt.

Hvis du sælger en mark, som du har registeret i fællesskemaet med tilsagn til målrettet kvælstofregulering, bør du derfor sikre dig, at der er en aftale om, at den nye ejer overholder tilsagnsbetingelserne.

Hvis du vælger at opretholde tilsagnet på marken, er det dit ansvar, at tilsagnsbetingelserne fortsat er opfyldt på marken.

Alterna-tivt kan du ændre placeringen af dit tilsagn til en anden mark inden for ID15-området, hvis det er muligt eller trække marken ud af din ansøgning.

Ved overdragelse af marker inden 31. juli, som fortsat er omfattet af overdragers tilsagn til målrettet kvælstof-regulering, skal den nye ejer eller forpagter være opmærksom på, at marken vil indgå i beregningen af kravet om pligtige efterafgrøder.

Du kan læse mere om indberetning af efterafgrøder og alternativer i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet i Vejledningen om regler for pligtige og husdyrefterafgrøder og dyrkningsrelaterede tiltag og vores tværgående guide om efterafgrøder på Landrugsstyrelsens hjemmesiden.

7.2 Indberetning af sen etablering af målrettede efterafgrøder

Hvis du vælger at udskyde etableringen af dine målrettede efterafgrøder, skal du indberette i gødningskvote- og efterafgrøderskemaet på hvilke af dine marker, du anvender en sen etableringsfrist.

Hvis du anmelder sen etablering af målrettede efterafgrøder på en mark, hvor markens tilskudsberettigede areal er blevet nedskrevet i fællesskemaet, fordi marken overlapper med § 3-kortlaget i IMK, skal du huske at angive i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet, hvor stor en del af markens areal der overlapper med § 3-kortlaget.

Ellers vil du få kvotefradrag for hele markens areal, når du indberetter sen etablering af målrettede efterafgrøder på marken.

Det samme gælder, hvis du selv har nedskrevet markens tilskudsberettigede areal, fx hvis du kun etablerer efterafgrøder på dele af marken.

Kapitel 8

Sådan søger du tilskud til målrettet kvælstofregulering

Du søger tilskud til målrettet kvælstofregulering i fællesskemaet.

Fristen for at søge tilskud til målrettet kvælstof-regulering er 16. april 2021.

Du kan kun søge tilskud til marker, der ligger i et kystvandopland med et indsatsbehov.

Du kan se, hvilke af dine marker du kan søge tilskud til, når du henter din markplan ind fra Internet Markkort.

8.1 Ansøgning i fællesskema

Du skal søge tilskud i fællesskemaet på siden ”Miljøfokusområder og målrettet kvælstofregulering”.

Ansøgningen i fællesskemaet og eventuelle ændringer skal indsendes elektronisk via Fødevareministeriets Tast selv-service, som kan tilgås via Landbrugsstyrelsens hjemmeside.

Du kan kun søge tilskud til en mark, hvis hele eller hovedparten af marken ligger i et ID15-område, der beliggende indenfor et kystvandopland med indsatsbehov.

Du kan se på ansøgningssiden, om din mark ligger i et område, hvor du kan søge tilskud.

Du kan også vælge at udlægge alternativer til målrettede efterafgrøder.

Alternativerne er kompenseret ligesom de målrettede efterafgrøder.

Det er dog ikke muligt at få kompensation for reduktion af kvælstofkvoten.

Du kan læse om de mulige virkemidler og omregningsfaktorerne i kapitel 8.

I brugerguiden til fællesskemaet kan du læse om, hvordan du udfylder ansøgningssiden i fællesskemaet og indberetter ændringer til dit tilsagn.

8.2 Markblokændringsforslag og ansøgning om tilskud til målrettet kvælstofregulering

Vær opmærksom på, at hvis du søger tilsagn om tilskud til målrettet kvælstofregulering til et areal, som er omfattet af et ændringsforslag til markblokken, kan din ansøgning om tilsagn til det ændrede areal først blive godkendt, når ændringsforslaget er behandlet.

Når dit forslag til markblokændring er behandlet, skal du huske at opdatere dit fællesskema, hvis du vil søge tilsagn til det ændrede areal.

Først i forbindelse med, at du opdaterer og genindsender dit fællesskema, vil det ændrede areal, der er blevet godkendt ved markblokændringen komme med i din ansøgning.

Hvis ændringsforslaget først bliver behandlet efter 16. april 2021 eller hvis du ikke opdaterer og genindsender dit fællesskema inden fristen, kan du ikke søge tilsagn til det ændrede areal.

Hvis din ændring omfatter en udvidelse af en mark, som du allerede har søgt tilsagn til, vil du derfor ikke kunne søge tilsagn til det større areal.

Når vi efter prioriteringen af ansøgningerne indlæser dit tilsagnsareal i fællesskemaet, indlæses maksimalt det areal du har søgt og fået tilsagn til, også selv om marken efterfølgende er blevet større.

Hvis marken efter ansøgningsfristen er blevet mindre, indlæses markens nuværende størrelse.

Du har mulighed for at flytte tilsagnet eller dele heraf til andre marker i samme ID15-område indtil 10. september.

Hvis du ikke ændrer din ansøgning, vil du få en kvotenedsættelse, for den del af tilsagnet, der ikke er indberettet i fællesskemaet.

Du kan læse mere om, hvordan du gør i Brugerguiden til fællesskemaet.

8.3 Tabel over vejledende indsatsbehov på ansøgningssiden

På ansøgningssiden i fællesskemaet kan du se en oversigtstabel, som viser det vejledende indsatsbehov for din bedrift.

Af denne tabel vil du kunne se det vejledende indsatsbehov i de ID15-områder, som du har marker i, samt hvor mange ha efterafgrøder, du skal lægge ud for at undgå et obligatorisk krav.

Indsatsbehovet er vejledende,

og afhænger af efterafgrødegrundarealet på din bedrift.

Du kan også se det antal ha efterafgrøder, du har søgt til i de forskellige ID15-områder og kystvandoplande og hvad du har søgt til kvotenedsættelse.

Efter ansøgningsfristen og prioriteringen af tilsagn vil du i kolonne C7 og C8 kunne se, hvor mange ha efteraf-grøder du har fået tilsagn til inden for de enkelte ID15-områder, samt om vi har godkendt din indmeldte kvotereduktion.

Hvis du indberetter ændringer til dit tilsagn, vil du i kolonne C9 kunne se, om du fortsat har indberettet et areal, der svarer til dit samlede tilsagnsareal.

Du kan læse mere om indberetningen af tilsagn i Brugerguiden til fællesskemaet.

8.4 Du kan trække en rapport over de ansøgte ha til målrettet kvælstofregulering

Du kan holde dig opdateret om, hvordan ansøgningerne til målrettet kvælstofregulering fordeler sig i de forskellige kystvandoplande, hvor du har arealer ved at trække en rapport i Tast selv-service.

Rapporten ligger under fanen ”Lister”.

Rapporten viser

• ID-nr. og navn for kystvandoplande

• Det vejledende antal ha, der er behov for i de enkelte kystvandoplande

• Hvor mange ha, der er søgt i de forskellige retentionsklasser (1-5)

• Og hvor meget der samlet er søgt i kystvandoplandet

Ved hjælp af rapporten kan du orientere dig i netop dit område i forhold til, hvor meget der er søgt og hvordan de søgte hektar er fordelt i kystvandoplandet.

Du skal være opmærksom på, at du kun kan bruge rapporten som vejledning.

I tilfælde hvor rapporten viser, at der er søgt støtte til at opfylde hele indsatsbehovet, betyder det ikke nødvendigvis, at der ikke kan komme et obligatorisk krav.

Der kan stadig komme et obligatorisk krav, hvis der hovedsageligt er søgt støtte i områder med en høj retentionsklasse.

Omvendt skal du heller ikke undlade at søge til et område i en høj klasse, selv om der allerede er søgt en del ha i de områder, der ligger i de lave retentionsklasser.

I flere områder er indsatsbehovet stort, og vi giver tilsagn, indtil indsatsbehovet i området er nået eller midlerne er brugt.

43

Jf. § 6, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

44

Jf. § 6, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

45

Jf. § 16, stk. 1, nr. 7, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

Kapitel 9

Prioritering af ansøgninger

Alle ansøgninger bliver prioriteret efter afslutningen af ansøgningsperioden.

Der er derfor ikke noget loft for, hvor mange ha du kan søge til ordningen inden for ansøgningsperioden.

For hvert kystvandopland er der fastsat et indsatsbehov i kg kvælstof, samt afsat midler til et antal ha målrettede efterafgrøder.

Hvis vi efter afslutningen af ansøgningsperioden kan konstatere, at der inden for et kystvandopland er søgt om tilskud til flere ha efterafgrøder og alternativer, end der er behov for i forhold til at nå indsatsbehovet, eller der er afsat midler til, vil vi prioritere mellem ansøgningerne i det pågældende kystvandop-land.

Prioriteringen af ansøgningerne kan blive gennemført i op til tre trin

Trin 1

Inden for hvert kystvandopland prioriterer vi først alle indmeldte kvotereduktioner.

Hvis der efter trin 1 fortsat er et indsatsbehov i kystvandoplandet, går vi videre til trin 2.

Da kvotereduktionen ikke er kompenseret i vil trin 1 ikke påvirke det antal ha, der er afsat midler til inden for et kystvandopland.

Trin 2

Inden for hvert kystvandopland prioriterer vi de ansøgte marker efter følgende kriterier

1.

Marker i ID15-områder med laveste retention

Hvis flere ID15-områder inden for et kystvandopland har samme retention, betragtes de som et samlet ID15-område med hensyn til prioriteringen af marker.

2.

Markens størrelse, hvor største marker prioriteres først

Hvis det inden for et kystvandopland ikke er muligt at prioritere alle marker inden for et ID15-område, prioriteres markerne efter markstørrelse, hvor arealet er omregnet til ha efterafgrøder.

Større marker går forud for mindre marker.

Hvis den næste mark i prioriteringen inden for et ID15-område kun del-vist overskrider enten indsatsbehovet eller loftet for afsatte midler, vil hele marken blive prioriteret.

3.

Lodtrækning

Hvis der til sidst er flere marker med samme størrelse vil der blive foretaget lodtrækning mellem disse marker.

Trin 3

Hvis der er kystvandoplande, hvor de afsatte midler er brugt før indsatsbehovet er opfyldt, og der er flere an-søgte arealer, vil der blive tilført midler fra kystvandoplande, hvor de afsatte midler ikke er brugt.

Der vil blive foretaget en prioritering på tværs af kystvandoplande efter samme principper som i trin 2.

9.1 Tilsagnsbrevet viser, om du får tilsagn om tilskud

Efter prioriteringen af ansøgningerne er gennemført, vil du modtage et tilsagnsbrev i Tast selv-service.

I tilsagnsbrevet kan du se, hvilke marker du har fået tilsagn til, samt hvilke marker der evt.

har fået afslag.

Du kan ligeledes læse begrundelsen for et evt.

afslag i tilsagnsbrevet.

Du vil også modtage et kvitteringsbrev, umiddelbart efter du har indsendt din ansøgning i fællesskemaet.

Kvitteringsbrevet er blot en bekræftelse på, at du har søgt om tilsagn om tilskud til målrettet kvælstofregulering.

9.2 Hvilke ændringer kan du foretage i dit tilsagn?

Efter ansøgningsfristen kan du ikke opskrive det areal, du har søgt om tilsagn til, eller fået tilsagn til.

Det er altså ikke muligt at tilføje arealer eller marker, der vil øge dit samlede tilsagnsareal til målrettet kvælstofregulering.

Du har dog mulighed for at ændre placeringen af dine tilsagnsmarker, og valget af virkemidler.

Frem til 10. september kan du foretage følgende ændringer i dit tilsagn

1.

Ændre placeringen af dine målrettede efterafgrøder eller alternativer til andre marker, så længe det sker inden for det samme ID15-område, som arealet har fået tilsagn i.

2.

Ændre dit valg af virkemiddel (efterafgrøde/alternativ).

Du skal dog være opmærksom på omregningsfaktoren mellem efterafgrøder og alternativer.

Du kan ikke ændre dit valg af målrettet efterafgrøde eller alternativ til reduktion af kvælstofkvoten 2020/2021, eller ændre i valget af indmeldt kvotereduktion.

Du skal indberette alle ændringer til dit tilsagn i fællesskemaet, da vi skal vide nøjagtig, i hvilken mark dine målrettede efterafgrøder og alternativer er placeret, samt hvilke virkemidler du etablerer på marken.

Hvis du prøver at flytte dine målrettede efterafgrøder eller alternativer til en mark, der ligger uden for det ID15-område, du har fået tilsagn i, vil du få en blokerende fejl.

Det eneste alternativ, du ikke kan ændre i, er kvotenedsættelse.

Det skyldes, at kvotenedsættelsen skal gen-nemføres i den samme planperiode, der søges om tilsagn i, således at opgørelsen af din gødningskvote foretages ved ansøgningsfristens udløb.

Det antal ha du har meldt ind til kvotenedsættelse, overføres automatisk til gødningskvote- og efterafgrødeskemaet.

Hvis du efter ansøgningsfristen tager marker ud at dit tilsagn til målrettet kvælstofregulering og reducerer dit samlede tilsagnsareal, vil det medføre en reduktion i dit tilskud samt en reduktion i din kvælstofkvote for planperioden 2021/2022.

Vi reducerer din kvote for at sikre effekten af de ha efterafgrøder, der er taget ud af dit tilsagn, stadig bliver indfriet.

46

Jf. § 12, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

47

Jf. § 12, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

48

Jf. § 12, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

49

Jf. § 12, stk. 6, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

50

Jf. § 13, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

Kapitel 10

Overdragelse af arealer

10.1 Hvis du overdrager et areal med tilsagn

Du kan ikke overdrage dit tilsagn om tilskud til målrettet kvælstofregulering.

Hvis du overdrager et areal, der er registret i fællesskemaet med tilsagn om tilskud til målrettet kvælstofregulering, vil tilskuddet, uanset overdragelsen af arealet, blive udbetalt til dig (medmindre du ved en transport overfører tilskuddet til erhververen).

Betingelserne for tilsagnet om målrettet kvælstofregulering, som du har søgt om i fællesskemaet, skal derfor stadig overholdes, og det er dig, der er ansvarlig for, at de bliver overholdt.

Hvis du har mulighed for det, kan du vælge at etablere dine målrettede efterafgrøder eller alternativer på en anden af dine marker inden for det ID15-område, som du har fået tilsagn i.

Husk, at du skal indberette ændringen i fællesskemaet.

Bemærk, at du i forbindelse med overdragelsen skal sikre, at kontrolmyndigheden stadig har den fornødne adgang til de ansøgte arealer ved kontrol på stedet.

Hvis du har aftalt med ny ejer, at han opretholder tilsagnsbetingelserne, så skal du sikre dig, at kontrolmyndigheder stadig har den fornødne adgang til arealerne.

Hvis vi konstaterer, at de målrettede efterafgrøder og/eller alternativer ikke er udlagt, er det din kvælstofkvote, der bliver reduceret - ikke den nye ejer eller forpagter.

Du kan også risikere af få en sanktion i udbetaling af dit tilskud til målrettet kvælstofregulering.

10.2 Hvis du erhverver et areal med tilsagn

Hvis du har erhvervet et areal, hvorpå overdrager har tilsagn til målrettet kvælstofregulering, skal du være opmærksom på, at overdrager fortsat er bundet af betingelserne i tilsagnet på marken.

Overdrager kan ikke anvi-se andre arealer på en fysisk kontrol, som tilsagnsareal.

Hvis du inden 31. juli erhverver et areal, som er omfattet af overdragers tilsagn til målrettet kvælstofregulering, skal du være opmærksom på, at arealet vil indgå i beregningen af dit evt.

krav om pligtige efterafgrøder, husdyrefterafgrøder og obligatoriske efterafgrøder.

I forbindelse med beregningen af et evt.

obligatorisk krav om målrettede efterafgrøder, vil du ikke kunne trække de frivillige efterafgrøder på marken fra det obligatoriske krav, da tilsagnet ikke er dit.

10.3 Hvem skal indberette målrettede efterafgrøder i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet

Den der har rådighed over arealet 31. juli 2021 skal indberette marken i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet.

Det gælder også, selvom den pågældende landbruger har erhvervet et areal, som en anden landbruger har fået tilsagn om tilskud til målrettet kvælstofregulering på.

Du skal/kan ikke indberette i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet, at marken indgår i overdragers tilsagn til målrettet kvælstofregulering.

Du skal være opmærksom på, at der bliver fratrukket eftervirkningen af de målrettede efterafgrøder hos den landbruger, der har søgt tilsagn og fået udbetaling for tilsagnsarealerne i 2021.

Eftervirkningen bliver fratrukket i forbindelse med gødningskvoteberegningen for planperioden 2021/2022.

51

Jf. § 22, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til målrettet kvælstofregulering m.v.

Kapitel 11

Sådan kontrollerer vi tilsagn til målrettet kvælstofregulering

Hvert år kontrollerer Landbrugsstyrelsen alle modtagne fællesskemaer administrativt.

Derudover udfører Landbrugsstyrelsen satellitbaseret kontrol, og der udtages en stikprøve af bedrifter, som vi kontrollerer ved fysisk kontrol på stedet.

Målrettet kvælstofregulering kontrolleres ved kontrol på stedet, og formålet er at sikre, at betingelserne for tilskud bliver overholdt.

Kontrol sker på grundlag af dit indsendte fællesskema og din indtegning i Internet Markkort.

11.1 Administrativ kontrol af fællesskemaet

Den administrative kontrol omfatter alle ansøgninger.

Vi kontrollerer bl.a., om flere ansøgere har indtegnet det samme areal.

Hvis vi er usikre på, om betingelserne er overholdt på et areal, modtager du et brev, hvor vi beder dig om at redegøre nærmere for fx arealets beskaffenhed.

11.1.1 Høringsbreve under den administrative kontrol

I forbindelse med kontrol af fællesskemaer sender Landbrugsstyrelsen hvert år mange høringsbreve til ansøgere vedrørende forskellige fejl i ansøgningerne.

Vi sender høringsbreve ud, når vi finder uregelmæssigheder, der kan have betydning for beregningen af dit tilskud.

Brevene kan ikke helt undgås, da der altid vil være utilsigtede uregelmæssigheder eller uenighed vedrørende støtteberettigelse, rådighed eller markblokgrænser, der kan påvirke den endelige afgørelse.

Det er et forvaltningsretligt krav, at vi skal høre dig om sådanne forhold.

11.2 Fysisk kontrol af målrettet kvælstofregulering

Vi udtager 5 procent af alle tilsagnshaverne på ordningen til fysisk kontrol.

Udtagningen sker bl.a. på baggrund af en satellitbaseret risikovurdering af, hvilke bedrifter der har størst risiko for overtrædelser.

Hvis en bedrift, der er udtrukket til fysisk kontrol af pligtige efterafgrøder eller MFO-efterafgrøder, også har søgt tilskud til målrettet kvælstofregulering, vil denne kontrol også kunne omfatte de målrettede efterafgrøder og alternativer.

11.2.1 Varsling og gennemførsel af den fysiske kontrol

Den fysiske kontrol vil som udgangspunkt være uvarslet.

Du har med din ansøgning accepteret, at vi udfører kontrol på bedriften.

Hvis din bedrift bliver udtaget til et kontrolbesøg, har du pligt til at medvirke til, at kontrollen kan blive gennemført.

Hvis du ikke selv har mulighed for at medvirke til, at kontrolbesøget kan blive gennemført, kan du finde en stedfortræder.

Det gælder også, hvis du ikke opholder dig på bedriften i en længere periode.

Alternativt bliver kontrollen gennemført uden din eller en stedfortræders medvirken.

Hvis vi ikke kan gennemføre en kontrol på grund af forhold, som du er årsag til, vil vi afvise din ansøgning om tilskud.

Den fysiske kontrol af målrettet kvælstofregulering vil blive gennemført i perioden fra midt september til tidligste destruktionsfrist.

Et eventuelt opfølgende kontrolbesøg fx ved etablering af efterafgrøder i majs, vil blive gennemført senere på året eller i vinteren 2022.

Landbrugsstyrelsen kontrollerer følgende

• om der er udlagt et areal med efterafgrøder eller alternativer, der er registreret i fællesskemaet

• om efterafgrøderne og alternativerne er placeret på de marker, hvor de er indberettet

• om mindstekravet til efterafgrødernes dækningsgrad er opfyldt

• om der er anvendt tilladte arter

Da kontrolperioden for efterafgrøder strækker sig over september og oktober måned, vil det i starten af kontrolperioden være tilladt med en efterafgrøde, som ikke er stor og veludviklet, men der skal være en jævn fremspiring af efterafgrødeplanter.

Den nedenstående tabel viser hvilke dækningsgrader, der bliver anvendt som grundlag for kontrollen.

Ved kontrol af sent etablerede efterafgrøder, anvendes en justeret kontrolmodel.

Du kan læse mere om kontrollen af alternativer i kontrolinstruksen på Landbrugsstyrelsen hjemmeside.

11.2.2 Høring om kontrolresultatet

Efter kontrollen vil du modtage et brev, hvor det vil fremgå, hvad vi har konstateret ved kontrollen.

Det vil fremgå, hvis vi ved kontrollen konstaterer, at du har udlagt færre målrettede efterafgrøder eller alternativer, end du har anmeldt, eller at du ikke har udlagt de målrettede efterafgrøder eller alternativer på de marker, som du har indberettet.

Hvis du har bemærkninger til kontrolresultatet, kan du inden for høringsperioden sende disse til os.

Kontrolløren vil ikke besvare dine eventuelle bemærkninger til kontrollen, men sender dem sammen med sine egne bemærkninger til den videre sagsbehandling, hvor vi tager stilling til dine bemærkninger, inden vi træffer afgørelse.

Hvis vi ikke hører fra dig, træffer vi afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag.

11.3 Sådan prioriterer vi de forskellige efterafgrødeordninger i kontrollen

Hvis du har krav om efterafgrøder på forskellige ordninger, men ikke har etableret nok til at opfylde dit MFO-krav, vil vi i forbindelse med den fysiske kontrol vælge at anvende nogle af dine godkendte efterafgrøder i målrettet kvælstofregulering til at opfylde dit MFO-krav.

Hvis efterafgrøderne opfylder betingelserne både til MFO-efterafgrøder og til pligtige/husdyrefterafgrøder, vil de blive medregnet under begge typer, da disse er forenelige.

Det er denne rækkefølge, du bliver præsenteret for i et evt.

høringsbrev i forbindelse med den fysiske kontrol.

Rækkefølgen er ikke juridisk bindende.

Vi har ud fra en overordnet betragtning vurderet, at ansøgere generelt er økonomisk bedst tjent med først at få godkendt efterafgrøder til MFO og pligtige/husdyr efterafgrøder.

Hvis du ikke er enig i denne prioritering, skal du i dit høringssvar gøre opmærksom på, hvilken prioritering du i stedet ønsker.

Denne prioritering vil også blive anvendt i den videre sagsbehandling.

52

Jf. § 4, stk. 2 og 3, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til målrettet kvælstofregulering m.v.

53

Jf. § 19, stk. 1, i forvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014.

Undgå fejl i din ansøgning

Som ansøger kan du i høj grad selv være med til at undgå, at du får fejl i din ansøgning ved at sikre, at din ansøgning er så korrekt som mulig.

Du bør bl.a. være opmærksom på

-

Ikke at søge støtte til ikke-støtteberettigede arealer,

-

At indtegne alle dine marker præcist,

-

At lave tidlige og præcise ændringsforslag til markblokke.

Kapitel 12

Sanktion og kvotereduktion

Du kan nedenfor læse, hvordan vi vurderer overtrædelser, der bliver konstateret i forbindelse med kontrol.

12.1 Sanktion

Hvis vi konstaterer, at du har overtrådt betingelserne, sender vi et afgørelsesbrev, hvor vi bortfalder tilsagnet for et areal, eller nedsætter tilskuddet.

Om afgørelsen bliver bortfald eller nedsættelse afhænger af, hvilken betin-gelse der er overtrådt.

Vi vurderer din sag afhængig af, om det er en overtrædelse af

• Kriterier for støtteberettigelse

• Forpligtelser

12.1.1 Overtrædelse af kriterier for støtteberettigelse

Kriterier for støtteberettigelse er grundlæggende betingelser, der giver adgang til at kunne søge ordningen, eller som du skal overholde i hele tilsagnsperioden.

Det kan fx være betingelsen om, at du ikke må være autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion, eller at din bedrift skal være tilmeldt Register for Gødningsregnskab.

Hvis du har overtrådt kriterierne for støtteberettigelse, beregner vi ikke en sanktion, men dit tilsagn vil bortfalde for det eller de arealer, hvor kriterierne ikke er overholdt, og du vil få en kvotereduktion svarende til det areal, der udgår af tilsagnet.

12.1.2 Overtrædelse af forpligtelser

Ved forpligtelser forstås de betingelser, der kompenseres for i ordningen.

Det er fx forpligtelser om, at efteraf-grøderne skal være veletablerede og ikke må destrueres før destruktionsfristen.

Hertil kommer såkaldte andre forpligtelser, der er betingelser, der ikke kompenseres for, men som du alligevel skal overholde for at modtage tilskud.

Det omfatter krav om information om tilsagnet, hvis du har en erhvervsmæssig hjemmeside, der vedrører etablering af kvælstofreducerende virkemidler.

Ved overtrædelse af forpligtelser eller andre forpligtelser beregner vi en sanktion i din udbetaling.

Sanktionsprocenten afhænger af en konkret vurdering i den enkelte sag.

Derudover vil du få en kvotereduktion svarende til størrelsen på det areal, der er underkendt.

Ved overtrædelse af forpligtelser/andre forpligtelser bliver overtrædelsen vurderet i forhold til

• Alvor – hvor alvorlig er overtrædelsen i forhold til ordningens formål

• Omfang – hvilken virkning har overtrædelsen på ordningen som helhed

• Varighed – hvor længe vil arealet være påvirket af overtrædelsen

• Hyppighed - har du inden for de sidste 4 år haft en lignende overtrædelse

Vi foretager en samlet vurdering af alvor, omfang og varighed for hver type overtrædelse og inddeler på denne baggrund overtrædelserne i såkaldte vægtningskategorier.

Læs mere om vægtningskategorier i næste afsnit.

Udover sanktionen i støtten vil du også få nedsat din kvælstofkvote.

Nedsættelsen af din kvælstofkvote vil svare til det areal, der er blevet underkendt.

12.1.3 Hvordan beregner vi din sanktion?

I de følgende afsnit beskriver vi, hvordan vi beregner sanktionen.

Sanktionen beregnes kun for overtrædelser af forpligtelser.

Beregning af sanktion

Når vi beregner, hvor stor sanktionen skal være, bruger vi to faktorer

• Vægtningskategorier, som er opgjort ud fra overtrædelsens alvor og varighed

• Sanktionstrappe – en faktor, der ganges på overtrædelsen, så arealmæssigt store eller gentagne overtrædelser giver forholdsmæssigt større sanktioner.

De to faktorer, vægtningskategorier og sanktionstrappe, giver tilsammen mulighed for, at vi kan tilpasse sankti-onerne efter, fx hvor alvorlig overtrædelsen er eller hvor stort et areal, som overtrædelsen har berørt.

Det betyder fx, at en alvorlig overtrædelse på et lille areal medfører en større nedsættelse i tilskuddet, end hvad der svarer til udbetalingen på det lille areal.

Nedsættelsen vil dog aldrig være større end dit samlede tilskud.

Beregningen af sanktionen sker i trin.

I disse trin bruger vi en række begreber (overtrædelsesprocent, sanktionsprocent og samlet sanktionsprocent), som går igen i de afgørelsesbreve, som vi sender ud.

I det følgende gennemgås de enkelte trin i sanktionsberegningen.

Trin 1: Beregning af overtrædelsesprocent

Beregningen af overtrædelsesprocenten sker ud fra forholdet mellem det areal, hvor der er fundet en overtrædelse (omregnet til hektar efterafgrøder), vægtningskategorien og det samlede konstaterede tilsagnsareal.

Trin 2: Beregning af sanktionsprocent

Overtrædelsesprocenten ganger vi med den omregningsfaktor, der fremgår af det trin på sanktionstrappen, som den beregnede overtrædelsesprocent er på.

Det resulterer i en sanktionsprocent.

Sanktionstrappen skal sikre at sanktionen bliver større ved store overtrædelser.

*Den samlede sanktionsprocent kan ikke overstige 100.

Vi finder sanktionsprocenten for overtrædelser på marken ved denne beregning

Sanktionsprocent (arealrelateret) = overtrædelsesprocent x omregningsfaktor fra sanktionstrappen

Trin 3: Overtrædelser af forpligtigelser på bedriftsniveau

Hvis vi finder en overtrædelse af forpligtigelser på bedriftsniveau, fx kravet om information om tilsagnet på en erhvervsmæssig hjemmeside, der vedrører etablering af kvælstofreducerende virkemidler, beregner vi sanktion uden brug af sanktionstrappen, Sanktionsprocenten på overtrædelser på bedriftsniveau er på 1 procent af det samlede tilskud til ordningen.

Trin 4: Beregning af den samlede sanktion

Til sidst lægger vi sanktionsprocenterne for areal- og bedriftsovertrædelser sammen til en samlet sanktionsprocent.

Årets udbetaling til målrettet kvælstofregulering nedsættes med den samlede sanktionsprocent.

12.1.4 Eksempler på beregning af sanktion

På de følgende sider viser vi en række eksempler på, hvordan sanktionen beregnes.

12.1.5 Sanktion ved gentagelse af en overtrædelse

Hvis du gentagne gange overtræder en forpligtelse, kan det føre til en skærpelse af sanktionen.

Der er tale om gentagelse, når

• Overtrædelsen er begået af en tilskudsmodtager, der tidligere har begået andre lignende overtrædelser.

• Overtrædelsen er sket inden for de sidste 4 år

Hvis der konstateres samme overtrædelse, som tidligere år, vil overtrædelsesprocenten blive ganget med de omregningsfaktorer, der fremgår af nedenstående tabel.

Sanktionstrappe ved gentagelser

*Den samlede sanktionsprocent kan ikke overstige 100.

12.2 Tilbagebetaling af tilskud

Hvis der er udbetalt tilskud i strid med reglerne i ordningen målrettet kvælstofregulering, kan tilskuddet eller dele af tilskuddet blive krævet tilbagebetalt.

Tilbagebetalingskravet bliver tillagt renter, hvis fristen for tilbage-betalingen bliver overskredet.

Der bliver beregnet renter i perioden fra fristen for tilbagebetaling og frem til den dag, hvor tilbagebetalingen bliver gennemført.

12.3 Tilfælde hvor vi nedsætter din kvælstofkvote

Ud over den frivillige nedsættelse af din kvælstofkvote i planperioden 2020/2021, som du har indmeldt i den frivillige ordning, kan du også få nedsat din kvælstofkvote i planperioden 2021/2022 i følgende tilfælde;

• Hvis du framelder efterafgrøder eller alternativer efter ansøgningsfristen 16. april 2021

• Hvis vi på kontrol konstaterer, at du har etableret et mindre areal med efterafgrøder eller alternativer, end du har søgt tilskud til, eller du har placeret dem forkert.

• Hvis vi konstaterer, at tilsagnsbetingelserne ikke er overholdt på dele af dit tilsagnsareal, fx.

fordi der er udsået ikke tilladte arter i efterafgrøderne, eller det valgte alternativ ikke fremstår veletableret.

• Hvis vi konstaterer, at du har etableret for få efterafgrøder (eller alternativer) til at opfylde kravet til MFO eller til at opfylde dit anmeldte areal med pligtige efterafgrøde, nedskriver vi dit areal med målrettet regulering for at opfylde disse krav.

Kvotereduktionen som resultat af nedskrivning af arealer og kontrol vil fremgå i beregning af kvælstofkvoten for planperioden 2021/2022 i gødningskvote- og efterafgrødeskemaet 2022, og i gødningsregnskabet for planperioden 2021/2022, som skal indberettes 31. marts 2023.

Hvis du ophører med jordbrugsvirksomhed, og din bedrift bliver afmeldt Register for Gødningsregnskab, vil det ikke være muligt at reducere i kvælstofkvoten.

12.3.1 Hvis du framelder efterafgrøder eller alternativer efter 16. april 2021

Hvis du efter 16. april 2021 trækker hele eller dele af dit tilsagnsareal ud af dit tilsagn til målrettet kvælstofregulering, reducerer vi din kvælstofkvote for planperioden 2021/2022.

Det gør vi for at sikre effekten af de efterafgrøder og/eller alternativer, som du har fået tilsagn om tilskud til i den frivillige ordning, og som indgår i beregningerne af ordningens effekt.

Hvis dele af dit tilsagn ikke fremgår korrekt af fællesskemaet senest den 10. september 2021, betragter vi det som, at du trækker arealet ud af dit tilsagn.

Du har pligt til at oplyse om reduktion og/eller tilbagetrækning af arealer i dit fællesskema.

12.3.2 Hvis du mangler at etablere, eller placerer dine efterafgrøder eller alternativer forkert

Hvis vi ved kontrollen konstaterer, at du har etableret et mindre areal med efterafgrøder eller alternativer, end hvad du har fået tilsagn til, medfører det, at din kvælstofkvote vil blive reduceret svarende til det manglende areal.

Vi reducerer din kvælstofkvote for planperioden 2021/2022.

Vi reducerer også din kvælstofkvote, hvis vi konstaterer, at du har placeret efterafgrøder eller alternativer på andre marker end dem, som er registreret i fællesskemaet 2021.

Vær opmærksom på, at du kan indberette ændringer i placeringen af dine tilsagnsmarker med efterafgrøder eller alternativer frem til 10. september.

12.3.3 Hvis du ikke har overholdt tilsagnsbetingelserne på arealet

Hvis vi konstaterer at dele af dine tilsagnsarealer ikke overholder de generelle tilsagnsbetingelser eller betingelserne for det alternativ du har valgt på arealet, medfører dette at din kvælstofkvote vil blive reduceret.

Din kvælstofkvote vil blive reduceret svarende til det fulde overtrådte areal i hektar efterafgrøder, også selv om overtrædelsen på arealet har en vægtningskategori på under 100 % i forhold til tilskuddet.

Det gør vi for at sikre ordningens effekt.

Vi reducerer din kvælstofkvote for planperioden 2021/2022.

54

Jf. artikel 63 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013 samt artikel 35, stk. 1 og 2, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014.

55

Jf. § 16 i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

56

Jf. § 17, § 18, og § 19, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

57

Jf. artikel 35, stk. 3, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014.

Overtrædelsesprocent =

Overtrådt areal i ha efterafgrøder i vægtningskategorien x Vægtningskategori

Samlede konstaterede tilsagnsareal

58

Jf. § 25, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

Trin

Interval for overtrædelsesprocent

Omregningsfaktor

Maksimal sanktionsprocent

1

Over 0 – 10 %

1 (ingen sanktion)

10

2

Over 10 – 20 %

1,2

24

3

Over 20 – 50 %

1,3

65

4

Over 50 %

1,4

100*

Trin

Interval for overtrædelsesprocent

Omregningsfaktor

Maksimal sanktionsprocent

1

Over 0 – 10 %

1,2

12

2

Over 10 – 20 %

1,5

30

3

Over 20 – 50 %

1,8

90

4

Over 50 %

2,0

100*

59

Jf. § 27, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

60

Jf. § 30, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

Nedsættelse af din kvælstofkvote

Nedsættelse af kvælstofkvoten for din bedrift sker efter regler, som svarer til nedsættelse af kvælstofkvoten ved manglende opfyldelse af kravet om udlægning af pligtige og husdyrefterefterafgrøder.

Kvoten bliver reduceret med

-

93 kg kvælstof pr. manglende ha efterafgrøde, hvis du udbringer mindre organisk gødning, end hvad der svarer til 80 kg kvælstof pr. ha harmoniareal.

-

150 kg kvælstof per manglende ha efterafgrøde, hvis du udbringer organisk gødning svarende til 80 kg kvælstof pr. ha eller mere pr. ha harmoniareal.

61

Jf. § 30, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

62

Jf. § 30, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

63

Jf. § 19, nr. 4, i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

Kapitel 13

Øvrige regler

Der gælder en række regler på tværs af alle tilskudsordninger, herunder målrettet kvælstofregulering.

13.1 Oplysningspligt

Du har pligt til at oplyse Landbrugsstyrelsen om, hvis du ikke længere opfylder betingelserne.

Du skal indsende ændringer via Tast selv-service.

Hvis du ikke opfylder betingelserne for et areal, vil Landbrugsstyrelsen kræve tilbagebetaling af udbetalt tilskud.

Derudover beregner vi en tilsvarende reduktion i din gødningskvote for planperioden 2021/2022.

13.2 Force majeure og usædvanlige omstændigheder

Landbrugsstyrelsen kan i nogle situationer frafalde krav om tilbagebetaling i tilfælde af force majeure eller ekstraordinære omstændigheder.

Force majeure er helt ekstraordinære og uforudsigelige begivenheder som fx

• Ansøgers død,

• Ansøgers uarbejdsdygtighed i længere tid,

• Ekspropriation, hvis den ikke kunne være forudset ved ansøgning eller

• Naturkatastrofer

Der skal være sammenhæng mellem årsagen til den manglende overholdelse af regler og tidspunktet for den særlige begivenhed.

Hvis du vil påberåbe dig force majeure eller usædvanlige omstændigheder, skal du underrette Landbrugsstyrelsen (mail@lbst.dk) indenfor 15 arbejdsdage fra det tidspunkt, hvor du er i stand til at gøre det.

Der skal medsendes dokumentation for, at der foreligger force majeure.

13.3 Indsamling og offentliggørelse af data

For at kunne administrere ordningen har Landbrugsstyrelsen brug for en række oplysninger.

Hvordan disse oplysninger indhentes og behandles, er beskrevet i de følgende afsnit.

13.3.1 Brug af data i ansøgningsskemaet

Oplysningerne i ansøgningsskemaet bruger Landbrugsstyrelsen til sagsbehandling, administration, tilskudsudbetaling og kontrol af de meddelte tilsagn.

Oplysningerne vil også blive brugt af Landbrugsstyrelsen eller andre dele af Fødevareministeriet og tredjemand til statistiske, forsknings-, planlægnings- og evalueringsmæssige formål.

Landbrugsstyrelsen er ansvarlig for behandlingen af de pågældende data, herunder at databehandlingen overholder gældende lovkrav, jf. databeskyttelsesloven (se afsnittet nedenfor).

Registrene føres og opbevares elektronisk hos Landbrugsstyrelsen.

13.3.2 Opbevaring af kontroloplysninger

Oplysninger, der bliver indhentet til kontrol, vil blive opbevaret i Landbrugsstyrelsen til brug for kontrol af flere støtteordninger.

Oplysningerne vil endvidere blive brugt til statistiske, forsknings-, planlægnings- og evalueringsmæssige formål.

Opbevaring og anvendelse af data sker i henhold til databeskyttelsesloven, hvis behandlingen af oplysninger er omfattet af denne lov.

Databeskyttelsesloven gælder som hovedregel kun for behandlingen af oplysninger om fysiske personer og ikke virksomheder (med undtagelse af enkeltmandsvirksomheder).

Hvis du søger om tilsagn som fx aktieselskab, vil de oplysninger om dit selskab, som vi behandler, normalt ikke være omfattet af persondataloven.

Som ansøger har du ret til aktindsigt i din sag efter reglerne i forvaltningsloven, uanset om du søger som fysisk eller juridisk person.

13.3.3 Hvad er dine rettigheder i forhold til de registrerede oplysninger?

Databeskyttelsesloven giver dig ret til at søge indsigt i, hvilke personoplysninger Landbrugsstyrelsen har registreret om dig.

Du har også ret til at få rettet, slettet eller blokeret eventuelt urigtige eller vildledende oplysninger.

13.3.4 Anvendelse af oplysninger fra fællesskemaet og offentliggørelse af data

Når du indsender fællesskema 2021, skal du være opmærksom på

• At de afgivne oplysninger i fællesskemaet vil blive behandlet i forbindelse med afgørelse om udbetaling af støtte fra Landbrugsstyrelsen under EAGF og EAFRD (EU’s landbrugs- og landdistriktsordninger).

• At Landbrugsstyrelsen, Nyropsgade 30, 1780 København V, er dataansvarlig.

• At Landbrugsstyrelsen, Augustenborg Slot 3, 6440 Augustenborg, er databehandler.

13.4 Klagemuligheder

Du har mulighed for at klage over Landbrugsstyrelsens afgørelse, hvis du mener, at afgørelsen er truffet på et forkert grundlag, og du eksempelvis har nye oplysninger til din sag.

Klagen skal være skriftlig og angive på hvilke punkter, den påklagede afgørelse anses for urigtig samt en begrundelse herfor.

Landbrugsstyrelsen vurderer herefter, om der er grundlag for at genoptage sagen.

Hvis vi fastholder vores afgørelse i sagen, sender vi din klage sammen med vores kommentarer til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse i sagen.

Klagefristen er 4 uger og regnes fra den dag, du modtog afgørelsen.

Klagen skal være modtaget i Landbrugsstyrelsen inden fristens udløb.

Modtages klagen for sent, vil den ikke blive behandlet, medmindre der foreligger særlige grunde, som kan begrunde fristoverskridelsen.

Det er Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om afvisning på grund af overskridelse af klagefristen.

Du kan sende klagen pr. mail til miljobio@lbst.dk eller med posten til

Landbrugsstyrelsen

Nyropsgade 30

1780 København V

Klager har som udgangspunkt ikke opsættende virkning, hvilket betyder, at Landbrugsstyrelsens afgørelse er gældende, indtil den eventuelt ændres.

Det betyder, at du skal betale tidligere udbetalt tilskud tilbage, hvis Landbrugsstyrelsen har krævet dette i afgørelsen.

Hvis Landbrugsstyrelsen har krævet tidligere udbetalt tilskud tilbage, bliver kravet forrentet fra udløbet af indbetalingsfristen.

Det vil sige, at i sager, hvor Landbrugsstyrelsen har krævet tilbagebetaling af tilskud, påløber der renter til kravet, mens din klagesag behandles, hvis du ikke tilbagebetaler det krævede beløb inden indbetalingsfristen.

64

Jf. § 27 i bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar er 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

65

Jf. artikel 4, stk. 1, i Kommissionens delegerede forordning (EU) nr. 640/2014 af 11. marts 2014.

66

Jf. artikel 2, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013.

67

Jf. Artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 (Databeskyttelsesforordningen)

68

Jf. Artikel 16 og 17 i Europa-Parlamentets og Rådets Forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 (Databeskyttelsesforordningen).

69

Jf. § 5 i lov nr. 502 af 23. maj 2018 om supplerende bestemmelser til forordning om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesloven).

70

Jf. § 7, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 131 af 30. januar 2017 om forretningsorden for Miljø- og Fødevareklagenævnet.

71

Jf. § 11 a, stk. 2, i lov om landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 6. februar 2020 om Landdistriktsfonden.

72

Jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 131 af 30. januar 2017 om forretningsorden for Miljø- og Fødevareklagenævnet, jf. § 11 a, stk. 2, i Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 766 af 19. juni 2017.

73

Jf. § 9, stk. 1 og 2, i bekendtgørelse nr. 131 af 30. januar 2017 om forretningsorden for Miljø- og Fødevareklagenævnet.

74

Jf. § 5, stk. 1, i lov om Landdistriktsfonden, jf. lovbekendtgørelse nr. 114 af 6. februar 2020 om Landdistriktsfonden.

Kapitel 14

Retsgrundlag

Bekendtgørelse nr. 107 af 28. januar 2021 om tilskud til kvælstofreducerende virkemidler m.v.

Lov nr. 338 af 2. april 2019 om jordbrugets anvendelse af gødning og næringsstofreducerende tiltag

Bekendtgørelse nr. 131 af 30. januar 2017 om forretningsorden for Miljø- og Fødevareklagenævnet

Bekendtgørelse nr. 1273 af 27. november 2017 om Landbrugsstyrelsens opgaver og beføjelser.

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 af 17. december 2013.

Kommissionens delegerede forordning (EU) 640/2014 af 11. marts 2014

Bekendtgørelse nr. 1737 af 27. november 2020 om markblok, elektronisk Fællesskema og elektroniske tilsagnsskemaer med senere ændringer.

Bekendtgørelse nr. xx af xx.

xx om næringsstofreducerende tiltag og dyrkningsrelaterede tiltag i jordbruget for planperioden 2021/2022

Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (Databeskyttelsesforordningen)

Lovbekendtgørelse nr. 114 af 6. februar 2020 om Landdistriktsfonden.

Bilag 1

Vægtningskategorier for sanktioner og kriterier for støtteberettigelse

For hver forpligtelse er der fastlagt en vægtningskategori ud fra en faglig vurdering af alvor og omfang af over-trædelserne i forhold til formålet med tilskudsordningen.

Vægtningskategorierne er vejledende.

Vurderingen af en overtrædelse og den endelige sanktion vil altid bero på en konkret bedømmelse i det enkelte tilfælde.

Der anvendes følgende vægtningskategorier

• Kategori 0: 1%

• Kategori 1: 50 %

• Kategori 2: 100 %

Vejledende oversigt over vægtningskategori

Overtrædelse

Vægtningskategori

Anvendelse af vægtningskategori

Efterafgrøden eller alternativet er ikke etableret på marken.

Kategori 2

Hvis der ikke er tegn på etablering af de indberettede efterafgrøder eller alternativer på marken, medfører det en 100 % sanktion.

Efterafgrøderne er ikke veletableret og jævnt dækkende.

Kategori 1

Hvis efterafgrøderne er udsået, men ikke dækker tilstrækkeligt medfører det 50 % sanktion.

Efterafgrøderne består af en eller flere ikke tilladte arter.

Kategori 2

Hvis efterafgrøden består af en eller flere ikke tilladte arter medfører det en 100 % sanktion.

Efterafgrøden er fjernet eller nedvisnet før destruktionsfrist.

Kategori 2

Hvis de målrettede efterafgrøder er fjernet eller nedvisnet inden destruktionsfristen medfører det en 100 % sanktion.

Mellemafgrøden dækker ikke arealet tilstrækkeligt.

Kategori 1

Hvis mellemafgrøden ikke dækker arealet tilstrækkeligt, men der er tegn på etablering, medfører det en 50 % sanktion.

Mellemafgrøden består af en ikke godkendt art eller spildfrø.

Kategori 2

Hvis der er anvendt ikke godkendte arter medfører det en 100 % sanktion.

Brak langs vandløb og søer.

Manglende eller ikke godkendt plantedække, eller destrueret før 20. oktober.

Kategori 2

Hvis brak langs vandløb og søer er etableret med manglende eller ikke godkendt plantedække eller destrueret inden 20. okt. medfører dette 100 % sanktion.

Brak langs vandløb og søer.

Forbud mod dyrkning, gødskning eller sprøjtning ikke overholdt.

Kategori 2

Hvis forbud mod dyrkning, gødskning eller sprøjtning ikke er overholdt medfører det en 100 % sanktion.

Brak langs vandløb og søer.

Ikke beliggende op ad et omdriftsareal eller beliggende i et tilsagnsareal.

Kategori 2

Hvis det braklagte areal ikke er beliggende op ad et omdriftsareal medfører det en 100 % sanktion.

Brak, manglende eller ikke godkendt plantedække.

Kategori 2

Hvis brak er etableret med manglende eller ikke godkendt plantedække eller destrueret inden 20. okt. medfører dette 100 % sanktion.

Brak, forbud mod dyrkning, gødskning eller sprøjtning ikke overholdt.

Kategori 2

Hvis forbud mod dyrkning, gødskning eller sprøjtning ikke er overholdt medfører det en 100 % sanktion.

Brakareal destrueret før 20. oktober.

Kategori 2

Hvis brak arealet er destrueret før 20. okt. medfører det 100 % sanktion.

Tidlig såning af vintersæd sået efter den 7. september, eller ikke etableret.

Kategori 2

Hvis tidlig såning af vintersæd er sået efter den 7. september, eller ikke er etableret medfører det en 100 % sanktion.

Tidlig såning af vintersæd består af en ikke godkendt art.

Kategori 2

Hvis vintersæden består af en ikke godkendt art medfører det 100 % sanktion.

Kriterier for støtteberettigelse

Følgende krav er støtteberettigelses kriterier.

-

Ved overtrædelse af bedriftsspecifikke krav vil hele tilsagnet bortfalder.

-

Ved overtrædelse af markspecifikke krav, bortfalder tilsagnet for det areal kravene ikke er overholdt.

Ansøgers virksomhed skal ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i ansøgningsåret være tilmeldt Register for Gødningsregnskab.

Ansøgers virksomhed skal ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i ansøgningsåret have et efterafgrødegrundareal på mindst 10 ha.

Ansøgers virksomhed må ikke være en bedrift, der den 1. februar i ansøgningsåret er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion eller omfattet af en ansøgning herom.

Arealet må ikke i medfør af bekendtgørelse om økologisk arealtilskud være omfattet af anmodning om udbetaling af tilskud for det tilsagnsår, der udløber i ansøgningsåret.

Arealet skal være et landbrugsareal ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i ansøgningsåret.

Ansøger skal ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i ansøgningsåret drive arealet som ejer eller forpagter.

Hver enkelt mark, som arealet omfatter, skal være registreret som beliggende i et ID15-område med et indsatsbehov.

Hver enkelt mark, som arealet omfatter, skal være på mindst 0,01 ha.

Arealet må ikke være anmeldt i fællesskema som Miljøfokusområder (MFO)

Arealet må ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i ansøgningsåret ikke være omfattet af tilsagn om tilskud til miljøvenligt landbrug eller til miljø- og klimavenligt landbrug under det nuværende eller tidligere landdistriktsprogrammer.

Arealet må ikke indgå i et minivådområde med omkringliggende areal, der er etableret med tilskud i medfør af anden lovgivning eller omfattet af tilsagn om tilskud i medfør af anden lovgivning med virkning inden for den planperiode, der begynder i ansøgningsåret.

Arealet må ved udløb af fristen for indgivelse af fællesskema i ansøgningsåret ikke i medfør af anden lovgivning være omfattet af krav eller servitut med forbud mod tilførsel af gødning eller forbud mod tilførsel af gødning, bortset fra den gødning der efterlades af græssende husdyr.

Arealet må den 1. november i kalenderåret forud for ansøgningsåret ikke være registreret som et § 3-areal på Danmarks Miljøportal.

Arealet må ikke samtidig anvendes til

a) Opfyldelse af krav om etablering af efterafgrøder i medfør af anden lovgivning, medmindre dette er tilladt i henhold til den pågældende lovgivning.

b) Opfyldelse af en forpligtelse til at udlægge miljøfokusområder (MFO),

c) at opfylde 80 pct. kravet ved brug af kvægundtagelses-bestemmelsen

På arealet må der ikke være etableret efterafgrøder eller alternative virkemidler med virkning inden for den planperiode, der begynder i ansøgningsåret, og som er etableret mod betaling i medfør af anden lovgivning.

Bilag 2

Vejledende indsatsbehov i målrettet kvælstofregulering 2021

Kystvandsopland (ID-nr.)

Navn på kystvandopland

Vejledende Indsatsbehov

(Pct. af efter-

afgrødegrundarealet)

2200002

Roskilde Fjord, indre (2)

0,7%

2200007

Isefjord (24, 165)

0,5%

2300003

Åbne vandomr.

Gr.

VI – Øresund og Køge Bugt og Østersøen (6, 9)

30,9%

2500005

Basnæs Nor (17)

3,9%

2500006

Holsteinborg Nor (18)

4,3%

2500008

Skælskør Fjord og Nor (25)

0,3%

2500009

Musholm Bugt, indre (26)

0,1%

11000084

Åbne vandomr.

Gr.

I – Skagerak og Vesterhavet (221)

30,9%

12000070

Nissum Bredning, Thisted Bredning, Kås Bredning, Løgstør Bredning, Nibe Bredning og Langerak (156)

30,9%

12000071

Bjørnholms Bugt, Riisgårde Bredning, Skive Fjord og Lovns Bredning (157)

30,9%

12000072

Hjarbæk Fjord (158)

30,9%

13000073

Mariager Fjord (159, 160)

30,9%

14000060

Nissum Fjord (129, 130, 131)

30,9%

14000062

Åbne vandomr.

Gr.

I – Skagerak og Vesterhavet (133)

30,2%

15000063

Randers Fjord (135, 136, 137)

30,9%

17000066

Stavns Fjord (142)

41,4%

18000061

Ringkøbing Fjord (132)

30,9%

19000059

Horsens Fjord (127, 128)

30,9%

19000068

Norsminde Fjord (146)

30,9%

24000075

Åbne vandomr.

Gr.

VI – Øresund og Køge Bugt og Østersøen (201)

10,6%

25000013

Karrebæk Fjord (35)

26,5%

25000014

Dybsø Fjord (36)

1,9%

25000015

Avnø Fjord (37)

24,5%

25000017

Åbne vandomr.

Gr.

V – Storebælt og Smålandsfarvandet (41, 45)

14,2%

25000076

Smålandsfarvandet, åbne del (206)

30,9%

26000019

Åbne vandomr.

Gr.

VI – Øresund og Køge Bugt og Østersøen (46)

5,1%

26000020

Præstø Fjord (47)

28,0%

26000022

Stege Nor (49)

30,9%

26000078

Rødsand (209)

1,4%

41000052

Lister Dyb (111), Vidå-Kruså delen

30,9%

110000052

Juvre Dyb, Lister Dyb, Knudedyb og Grådyb (107, 111, 120, 121)

30,9%

110000056

Åbne vandomr.

Gr.

I – Skagerak og Vesterhavet (119)

30,9%

111000048

Genner Bugt (101)

30,9%

111000049

Åbenrå Fjord (102)

30,9%

111000050

Als Fjord, Als Sund, Augustenborg Fjord (103, 104, 105)

30,9%

111000051

Haderslev Fjord (106)

31,0%

111000053

Avnø Vig (108)

32,6%

111000054

Hejlsminde Nor (109)

30,9%

111000055

Flensborg Fjord og Nybøl Nor (110, 113, 114)

30,9%

111000057

Vejle Fjord (122, 123)

30,9%

111000058

Kolding Fjord (124, 125)

30,9%

111000082

Åbne vandomr.

Gr.

IV – Lillebælt (216, 217, 224)

31,3%

112000035

Bredningen (74)

30,9%

112000036

Emtekær Nor (75)

30,9%

112000037

Orestrand (76)

34,6%

112000038

Gamborg Fjord og Nor (78, 80)

30,9%

112000040

Aborg Minde Nor (82)

30,9%

112000043

Helnæs Bugt (87)

30,9%

112000080

Torø Vig og Torø Nor (213)

30,9%

112000082

Åbne vandomr.

Gr.

IV – Lillebælt (216, 217, 224)

30,9%

113000024

Nærå Strand (59)

30,9%

113000025

Dalby bugt (61)

1,6%

113000026

Lillestrand (62)

8,7%

113000046

Odense Fjord (92, 93)

30,9%

114000041

Nyborg Fjord, Holckenhavn Fj (86, 83)

30,9%

114000042

Kerteminde Fjord, Kertinge Nor (84, 85)

33,0%

114000047

Åbne vandomr.

Gr.

V – Storebælt SV og NV (95, 96)

0,4%

115000027

Nakkebølle Fjord (63)

32,4%

115000028

Skårupøre Sund (64)

43,1%

115000029

Thurø Bund (65)

30,9%

115000030

Lindelse Nor (68)

20,1%

115000031

Vejlen (69)

33,1%

115000032

Salme Nor (70)

30,9%

115000033

Tryggelev Nor (71)

9,8%

115000034

Kløven (72)

32,3%

115000044

Lunkebugten (89)

32,7%

115000045

Langelandssund (90)

30,9%

115000079

Faaborg Fjord (212)

37,2%

115000081

Det sydfynske Øhav, åbne del (214)

30,9%